Bilag 2: Centralt modtagne klager

Relaterede dokumenter
Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager

Fundamentet for forebyggelse af/og håndtering af centralt modtagne klagesager i Sundhedsog Omsorgsforvaltningen er baseret på følgende tilgange:

Klager, der modtages fra borgere, opdeles generelt i to hovedtyper og kategoriseres på samme måde i alle forvaltningsområder:

Behandling og afrapportering af klager på sundheds- og omsorgsområdet

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets

Borger der har kendskab til indkøbsordning

Denne oversigt er specificeret for så vidt angår type af klage, og oversigten vedrørende arbejdsmarkedsområdet fremgår nedenfor under afsnit 3.

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

[Skriv tekst] Beskrivelse af klagesager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012

Kommunalt tilsyn ved plejehjem i Aarhus Kommune 2018

Kommunalt tilsyn ved plejeboligenheder i Struer Kommune 2017

Koncept for anmeldte tilsyn på leverandørområdet for praktisk o personlig støtte i Frederiksberg Kommune 2019 Juli 2018

Beretning fra Borgerrådgiveren

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige

Åbent referat Sundheds- og Omsorgsudvalget. Lukket referat. Den 19. september 2011, kl

Årlig redegørelse for tilsyn med tilbud efter Servicelovens 83 for udeboende 2016

Ældre- og Handicapforvaltningen

Klar til Samtalen? En kulturundersøgelse af personalets oplevelser af Samtalen med patienten om den sidste tid

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Forslag til ny tilsynsprocedure

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Orientering om 6-by Nøgletal 2007

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af Udbetaling Danmark. August 2013

i regnskabet

Klar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF

Økonomiforvaltningen/Københavns Borgerservices status for udvalgte fokuspunkter til opfølgning på Borgerrådgiverens Beretning

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83. Personlig pleje og praktisk hjælp

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

Udkast til procedure for klagesager

Kommunale tilsyn i Plejeboliger 2016

Bilag 3. Samarbejdsorganisation

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Emne: Ankestyrelsens afgørelser på socialområdet opdelt på retsområder

Status på Socialforvaltningens statistik for klagesagsregistrering i borgersager som opfølgning på Borgerrådgiverens Beretning for 2012

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Brugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt December 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Borgerrådgiverens beretning 2015

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Procedure for Kommunale tilsyn i Plejeboliger

Klager. Hvilken klagemuligheder har borger

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Strategisk Følgegruppe for det socialog plejefaglige tilsyn på ældreområdet. 13. juni 2018

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83. Personlig pleje og praktisk hjælp

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,

Stillings- og personprofil for leder i Visitation og Hjælpemidler

Tilsynsrapport Hjemmeplejen Kaas, Jammerbugt Kommune Uanmeldt tilsyn onsdag den 20. juni 2018 fra kl Opfølgende besøg torsdag den 21.

1. tog rapporten til efterretning, 2. besluttede at sende rapporten i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet inden endelig forelæggelse

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

Kommunalttilsyn med plejeboligenheder

Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet

Tilsynsrapport Hjemmeplejen Tølløse

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

BU - Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet

Fakta om klagesager i BIF

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet af frit-valgsleverandører.

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

FOKUS. Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune

Ældre- og Omsorgsudvalget. Temabesøg mandag d. 19. marts 2018

Kommunalt tilsyn ved plejeboligenheder i Århus Kommune

Procedure for klagesager

Ledelsesinformation april 2016

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Behandling af klager over mobning på skolerne

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Tilfredshed på ældreområdet. i Hørsholm Kommune. Tilfredshed på ældreområdet

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Referat. Ældrerådet Dato: 11. september 2018 Fra: 12:30 Sted: Mødelokale 323. Indkaldelse. Grethe Klarskov Simonsen. Kirsten Leth-Nissen

NOTAT ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOM- RÅDET FØRSTE HALVÅR 2015

Samlet rapport over anmeldte og uanmeldte tilsyn 2005

Handleplan for opfølgning på BRUS på plejehjem

GLOSTRUP KOMMUNE Samlet redegørelse for tilsyn vedr. tilbud efter Servicelovens 83 for udeboende 2014

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Ved konstatering af eller henvendelse om mobning

Bilag 3. Demografitilpasning ny befolkningsprognose, mindreforbrug vedr. køb af pladser og sund aldring

Kommunal borgerrådgiver

Transkript:

J.nr.: 00.00.00-K00-2-16 Bilag 2: Centralt modtagne klager Forvaltningen giver i dette notat en oversigt over antallet og resultatet af centralt modtagne klagesager. Notatet giver også en beskrivelse af, hvordan forvaltningen ud fra et lærings- og evalueringsperspektiv arbejder med klagerne. For at skabe en større ensartethed og gennemsigtighed i behandlingen af klagesager på tværs af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, har forvaltningen inddelt klagerne skematisk under et hovedemne, og derefter opgjort klagepunkterne og klagens resultat (forvaltningens svar) på klagen. Denne opgørelsesmetode gør det muligt at danne sig overblik over, hvilke klagepunkter, der er fremtrædende på de enkelte hovedområder samt om klagerne fx har givet anledning til eller i de pågældende enheder. Definition De centralt modtagne klager er klager, der er sendt til borgmesteren, formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsdirektøren eller Sundheds- og Omsorgschefen, og som vedrører klagepunkter, som ikke kan påklages til Ankestyrelsen. Klagerne kommer både fra ne selv, deres pårørende eller andre. Klagerne går hyppigst på, at Sundheds - og Omsorgsafdelingen ikke har hjulpet en selv eller de pårørende i tilstrækkelig grad. Klagerne spænder vidt fra utilfredshed med genoptræningstilbud, hjemmehjælpens grundighed, kvaliteten af leveret mad, til at en ikke har fået en ønsket plejebolig, og hvorfor der er venteliste på plejeboliger.

Behandling af klager i et lærings- og evalueringsperspektiv Fundamentet for forebyggelse af/og håndtering af centralt modtagne klagesager i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er baseret på følgende tilgange: I den enkelte enhed og afdeling bliver der arbejdet med at forebygge klager ved generelt at reagere hurtigt og effektivt før og udvise særlig opmærksomhed, når der er optræk til utilfredshed. Utilfredshed med indsatsen bliver forsøgt løst ved afholdelse af samtale med en eller den pårørende. Ved konkrete klager tilbydes en altid en samtale, hvor der er mulighed for at skabe rum for dialog om klagen. Sundheds- og Omsorgschefen drøfter altid de konkrete klagesager med forstanderne og lederne af de respektive enheder og afdelinger. Fundamentet for behandlingen af de centralt modtagne klager er både at sikre det fornødne lærings- og evalueringsperspektiv i forhold til den konkrete sag og det generelle plan samt at sikre en god dialog og kommunikation med ne. Klagerne tjener som et værdifuldt oplysningsgrundlag både på et centralt og et decentralt niveau i forhold, hvor forvaltningen kan og skal gøre det bedre. Klagerne indgår derfor også i den kvalitets- og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, der finder sted i forhold til de forskellige ydelser og tilbud på tværs af forvaltningen. Dette afspejler sig i forhold til den proces, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udviklet sig for behandling af klagerne gennem en internt udarbejdet manual. Manualen skal sikre, at de ovenfor nævnte formål håndhæves, og at klagesagerne registreres og behandles så hurtigt, effektivt og venligt som muligt. Endelig skal manualen sikre, at ne får kvalificerede og uddybende klagesvar, så den enkelte føler sig hørt, også selvom klagen ikke nødvendigvis medfører ændringer eller r i forhold til forvaltningens leverede indsats. Klagen videresendes altid til den respektive enhed, der er klaget over med henblik på redegørelse og input til klagesvar og til brug for læring og evaluering af enheden. Den typiske klagesag bliver afsluttet med et svarbrev til en fra modtageren af klagen, herunder borgmesteren, direktøren eller sundheds- og omsorgschefen. Forvaltningen indgår i borgene om klagesagerne, og der afholdes derfor en række dialogmøder med ne og de enheder, der er 2

klaget over. Dette betyder også, at en række af klagerne ender med, at de bliver bilagt i samarbejde med en. Antal centralt modtagne klager i 2015 Der er modtaget 41 centrale klager i 2015 på Sundheds- og Omsorgsområdet. Der er således sket et fald i antallet af centralt modtagne klager i forhold til 2014, hvor der blev modtaget i alt 70 centrale klager. I de 41 klager er indregnet e, som klager flere gange, således at én, der klager to gange er opgjort som to klager. I skemaet nedenfor er redegjort for de enkelte klagepunkter fordelt på hovedemne og for resultatet. Den enkelte klage kan indeholde flere klagepunkter, og de 41 klager indeholder således 43 klagepunkter. Fald i antallet af klager sammenlignet med 2014 Forvaltningen vurderer helt overordnet, at der ikke kan peges direkte på årsager, der med sikkerhed har medført endnu et fald i antallet af klagesager. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der kan være udsving fra år til år, som kan skyldes tilfældigheder eller det forhold at enkelte e (gengangere) klager flere gange vedrørende samme forhold. Endelig har forvaltningen øget fokus på at adskille generelle henvendelser fra e og egentlige klager, således at kun egentlige klager er medtaget i klagesagsstatistikken. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at det fortsatte fokus på mundtlig, dialogbaseret klagesagsbehandling, hvor forvaltningen tager initiativ til at afholde møder med ne og de enheder, der er klaget over er medvirkende til, at antallet af klager på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område også i 2015 er faldet. 3

Skema 1: Emneopgørelse og kategorisering af resultat af klagesag. Nedenfor fremgår resultatet af de enkelte klagesag opdelt efter enhed/hovedemne, klageårsag og klagesvar. Det skal bemærkes, at kategorien klage afvist beskriver den situation, hvor der efter en nøje gennemgang af sagen, herunder typisk en eller flere personlige samtaler med klageren, ikke er grundlag for at give en medhold i sin klage. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Klage afvist Service 6 3 3 12 1 1 1 1 I alt 8 3 3 14 Procent i alt 57% 21,4% 21,4% 100% Sundhedscentret, genoptræning og rehabiliteringsenhederne Klage afvist Service 2 3 1 6 I alt 2 3 1 6 Procent i alt 33% 50% 17% 100% 4

Indkøbsordning og vaskeriordning Klage afvist Service 4 1 5 I alt 4 1 5 Procent i alt 80% 20% 100% Hjælpemiddel enhed Klagebilagt i Klage afvist Service 1 3 2 6 1 1 I alt 1 3 3 7 Procent i alt 14% 43% 43% 100% 5

Plejehjem Klage afvist Service 2 1 1 4 1 1 I alt 3 1 1 5 Procent i alt 60% 20% 20% 100% Opskrivning til/ venteliste mv. vedr. ældrebolig og plejehjem Klage afvist Service 5 1 6 I alt 5 1 6 Procent i alt 83% 17% 100% Opsummering Forvaltningen fastholder det nuværende fokus på centralt modtagne klager ud fra et lærings- og evalueringsperspektiv i forhold til den konkrete sag og i forhold til sagerne generelt. Klagerne vil fortsat være en værdifuld indikator for både det centrale og decentrale niveau på, hvor forvaltningen har et forbedringspotentiale. Der vil endvidere fortsat være særligt fokus fokus på mundtlig, dialogbaseret klagesagsbehandling, hvor forvaltningen tager initiativ til at afholde møder med ne og de enheder, der er klaget over for at styrke kommunikationen og det gode samarbejde mellem ne og forvaltningen. 6