2011 Eksamen i AT en vejledning

2011 Eksamen i AT en vejledning NAG

2 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning Indhold Introduktion... 2 Resumé af de formelle rammer... 2 AT-kalender... 3 Synopsens indhold og omfang... 3 Synopsen og den mundtlige prøve... 7 Bedømmelseskriterier... 8 Skabelon til at-synopsen i 3.g, NAG februar-marts 2011... 10 Introduktion Det følgende er en vejledning i at skrive en AT-synopsis. Fra 31/1 til 29/3 skal du udforme din synopsis, som du skal aflevere den 29/3, og den danner udgangspunkt for en mundtlig eksamen i maj-juni. Denne eksamen er tredelt: 1) en synopsis (skriftligt produkt) 2) et mundtligt oplæg, som du skal producere og fremføre 3) en samtale mellem dig, en af dine vejledere og en censor Hvad vil det mere præcist sige? Hvad skal synopsen indeholde? Hvilke krav skal du leve op til? Hvordan hænger synopsen sammen med den mundtlige prøve? Hvordan kan du bedst muligt forberede dig på den mundtlige eksamen? Den slags spørgsmål bliver besvaret nedenfor. Resumé af de formelle rammer En synopsis skal ikke stå alene; den er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Synopsen skal fylde 3-5 sider en side = 2400 typografiske enheder. De 3-5 sider dækker over ren brødtekst. Synopsen skal indeholde: Forside, problemformulering, præsentation af problemstillinger, diskussion af den anvendte empiri, metode og teori, delkonklusioner, sammenfattende konklusion og spørgsmål til videre undersøgelse, litteraturliste, perspektivering til studierapporten. Den 31. januar offentliggøres Undervisningsministeriets ressourcerum. Herefter skal du vælge fag og emne, du bliver tildelt vejledere, og du afleverer synopsen den 29. marts i tre eksemplarer i agoraen over for kontoret. I maj-juni skal du til eksamen. Her uddyber du pointer i synopsen, peger på styrker og begrænsninger i den. Du udarbejder et talepapir til dit oplæg. Du holder et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter følger en samtale på 14-15 minutter. Ved eksamen skal din studierapport foreligge. Du får en samlet karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

3 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning AT-kalender 28/1: Opsamlingskursus i synopsisgenren for alle 3.g ere. 31/1: Resssourcerummet offentliggøres kl. 12.10 i Agoraen. Alle får udleveret en cd-rom. 7/2: Første vejledningsrunde klassevis, men med individuel afklaring 9/2: Du har valgt fag og emne. 22/2 og 23/2: Du får tildelt vejledere. 28/2: Vejledningsrunde nr. 2 du får feedback på det du har skrevet (se sidste side) 21/ og 22/3.: Skrive- og vejledningsdage. Du får feedback på problemformulering m.m. 29/3: Du afleverer synopsen i 3 eksemplarer ved konferencelokalet (overfor kantinen) kl. 12-14 Synopsens indhold og omfang Ordbog: Ordet synopsis er græsk og betyder egentlig samsyn eller overblik. Det er netop hvad en synopsis skal kunne skabe. I forhold til denne sammenhæng kan en synopsis defineres som et kort, skriftligt oplæg, der præsenterer problemstilling og metode. En synopsis skal aldrig stå alene. Den skal efterfølges af en uddybende, mundtlig fremstilling. En synopsis er altså en genre, der stiller krav om, at du kan fremstille en kompliceret problemstilling kortfattet, overskueligt og præcist. Du skal tænke over, hvad du vil tage med i synopsen, og hvad du vil uddybe mundtligt. Synopsen skal altså ikke indeholde hele din undersøgelse. En synopsis skal ikke behandle et emne på en udtømmende måde. Synopsen adskiller den sig fra fx en projektrapport, som skal kunne stå alene, og som tilstræber at udtrykke sig udtømmende om et emne. Synopsen skal lægge op til en mundtlig fremlæggelse og drøftelse. Derfor bør du vente med at uddybe det mest interessante og selvstændige til dit mundtlige oplæg eller udtrykt på engelsk: save some juicy parts! Synopsen skal den indeholde disse 8 elementer: A. En forside med navn, titel på emnet og med angivelse af fagkombination. B. En problemformulering. C. En præsentation af de problemstillinger og/eller arbejdshypoteser, du har arbejdet med. D. En diskussion af hvilke materialer, metoder og teorier og hvilken empiri, det er relevant at arbejde med i forhold til problemstillingerne. E. Delkonklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger. F. En sammenfattende konklusion og formulering af spørgsmål til videre undersøgelse. G. En litteraturliste. H. En perspektivering til din studierapport.

4 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning Denne skabelon kan du sagtens følge. De nævnte elementer skal være med. Men du kan fx overveje at lade punkt D. indgå i delkonklusionerne, hvis det forekommer naturligt i din fremstilling. Eller du kan trække hovedkonklusionen op, så den knyttes direkte til din problemformulering. Men som sagt er du velkommen til at anvende skabelonen som køreplan for din synopsis. Hvis du gør det, så bør du gøre noget andet ved den mundtlige præsentation. Mere om den mundtlige præsentation senere. Nu følger en uddybning af de 8 punkter. Ad A. Forside m.m. Synopsen skal naturligvis indeholde en forside med nogle vigtige informationer: Dit navn, din klasse, din skole, dine vejledere og afleveringstidspunktet. Din forside skal desuden beskrive dit emne i en passende overskriftsform, og den skal angive din fagkombination. Når du skriver fagkombinationen, skal du desuden anføre fagenes niveau (fx dansk A og samfundsfag B) og det hovedområde, de tilhører (dansk A: humaniora og samfundsfag B: samfundsvidenskab). Hvad angår fagenes niveau, så skal du anføre det niveau, du afslutter eller har afsluttet faget på. Den 1/2 offentliggør Undervisningsministeriet årets ressourcerum til eksamen i AT. Her får du ressourcerummet i hånden i form af en cd-rom. Ressourcerummet afgrænser emnet, kommer med bud på mulige vinkler på emnet og anviser noget litteratur. Det indeholder altså en introduktion til det overordnede emne, og det formulerer en overordnet problemstilling. Det vil være en kort tekst, der munder ud i du skal. Det vil desuden angive en ramme for dit valg af fag. Måske er valget helt frit. Men der vil altid være tale om to fag fra to forskellige hovedområder. Du skal følge anvisningerne i ressourcerummet om det overordnede emne, om den/de overordnede problemstilling/problemstillinger og om de fag, der skal indgå. Resten af ressourcerummet er et inspirationsmateriale. Du kan altså godt søge materiale andetsteds. Dette inspirationsmateriale består af: Et antal artikler, kronikker, essays m.m., der ligger som hele tekster. Forskellige former for materiale præsenteret i kort form med links eller andre henvisninger. En overordnet litteraturliste. Når du fået din cd-rom, vil det være en rigtig god idé at begynde med at læse artiklerne. Der er tale om hele, afsluttede tekster, som kan give dig inspiration til dit videre arbejde med emnet. Ad B. Problemformulering En problemformulering kan udformes på flere forskellige måder. Den behøver ikke være udformet som spørgsmål, men hvis den er god, vil den nemt kunne omskrives til spørgsmål. Den kan bestå af et eller flere sammenhængende spørgsmål. Den kan bestå af nogle forhold eller udsagn, som du vil gøre rede for, analysere og fortolke, diskutere, vurdere. Og den kan bestå af en påstand eller antagelse, som du vil argumentere for eller afprøve. Hvis du spørger med: Hvad (hvor, hvem, hvilken) vil du typisk beskrive eller gøre rede for noget. Hvorfor, ønsker du at forklare og fortolke. Hvordan, undersøger du løsninger på problemer. De tre typer af spørgsmål kan kombineres. Problemformuleringen angiver dit fokus og det problem, du vil undersøge eller belyse. Og problemet kalder på at blive belyst det udspringer af undren. En god problemformulering viser tydeligt og klart den sag, du har valgt at arbejde med. Og

5 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning den lægger op til en sammenfattende konklusion. Det er altså meget vigtigt, at din problemformulering er præcis, afgrænset og kortfattet. Læseren skal tydeligt kunne se: Hvad du vil undersøge, hvad du spørger om = sagen Hvordan du lægger op til at afslutte din undersøgelse = klar konklusion Ad C. Præsentation af problemstillinger Problemstillinger kan kort defineres som de underspørgsmål, som problemformuleringen kan opdeles i, og som gør det muligt at besvare den. Det handler om at angive, hvad der skal undersøges. Arbejdshypoteserne er de foreløbige antagelser, som du ønsker at af- eller bekræfte i din undersøgelse. Det er her, du folder problemformuleringen ud. Det bliver klart for læseren, hvilke underspørgsmål (eller foreløbige antagelser) der er nødvendige for at besvare problemformuleringen. Problemstillingerne eller arbejdshypoteserne skal give et klart svar på dette spørgsmål: Hvad spørges der om? Ad D. Materialer, metoder, teorier Du skal kunne præsentere og begrunde dit valg af materiale (data, iagttagelser, tekster, eksperimenter, udsagn, kilder, arkæologiske fund osv.). Ordbog: Et andet ord for materiale er empiri. Empiri betyder egentlig erfaring eller det, der baserer sig på erfaring. Al videnskab bygger på empiri. For at besvare din problemformulering, skal du bruge noget empirisk materiale. Alt andet er uvidenskabelig spekulation. Det er det ene vigtige forhold. Det andet er, at du skal kunne forklare hvorfor netop disse tekster, dette statistiske materiale, disse eksperimenter, disse begivenheder osv. er relevante i forhold til din problemformulering. Som du kan se, kan empiri være mange forskellige ting afhængig af fag og sammenhæng. Men empiri handler altid om at svare på spørgsmålet: Hvad spørges der til? Du skal kunne præsentere og begrunde dit valg af metode. Ordbog: Metode betyder undersøgelsesmåde. Metode kan defineres som en systematisk måde at behandle empiri på. Valg af metode kræver grundige overvejelser. Nogle konkrete eksempler på metoder kan være: Kvantitative og kvalitative undersøgelser (typisk i samfundsfag) Psykoanalytisk tolkning af tekster (typisk i dansk og sprogfag) Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller (typisk i naturvidenskab) Kildekritik (typisk i historie) Du skal kunne begrunde, hvorfor den valgte metode er relevant i forhold til problemformuleringen. Metode handler om at svare på spørgsmålet: Hvordan spørges der?

6 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning I din synopsis kan du overveje dit valg af metode på to måder: 1) dels i forhold til din egen fremgangsmåde 2) dels i forhold til det materiale, du har brugt. Du skal kunne præsentere og begrunde dit valg af teori. Ordbog: Teori betyder betragtning eller overvejelse. Teori kan defineres som et system af læresætninger, begreber, modeller eller antagelser. Teori er en systematisk forenkling af virkeligheden, der stræber efter at beskrive og forklare den. En videnskabelig teori skal principielt kunne begrundes empirisk. Samtidig tjener den til at beskrive og forklare empirien. Nogle konkrete eksempler på teori kunne være: Aktantmodellen (teori om teksters struktur dansk og sprogfag) Ødipuskomplekset (teori om det maskuline jegs dannelse psykologi) Monetarisme (teori om økonomiske sammenhænge samfundsfag) Klimamodeller (teori om samspillende faktorer i klimaudviklingen naturvidenskab) Du skal kunne forklare, hvorfor den valgte teori er relevant i forhold til netop din problemformulering. Teori handler enkelt sagt om at besvare spørgsmålet: Hvad spørges der med? I din synopsis skal du sørge for, at dine overvejelser over valg af teori bliver bundet til dit emne og din sag. Kun hvis det har relevans i forhold til dit emne og din sag, skal du inddrage generel videnskabsteori (fx positivisme eller hermeneutik) direkte i din synopsis. Det er din sag og din problemformulering, der afgør dine overvejelser om teori og metode. Ordbog: Positivisme er en filosofisk og videnskabelig retning, der mener at videnskaben skal holde sig til erfaringsmæssige kendsgerninger. Hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte. I dag betyder hermeneutik ofte læren om at fortolke teksters mening. Diskurser er de måder, vi beskriver verden på gennem sproget. Der udspiller sig hele tiden en kamp mellem de forskellige beskrivelser. Empiri, metode og teori hænger tæt sammen. De afspejler en videnskabelig proces, hvor målet er at skaffe sig sikker viden om et problem eller et fænomen. Først skaffer man sig pålidelige oplysninger (empiri). Dernæst tilstræber man at behandle oplysningerne på en ordentlig og korrekt måde, så man kan opnå et resultat (metode). Endelig ønsker man at beskrive og forklare resultatet (teori). Du bør være opmærksom på, at metode og teori hyppigt flyder sammen. Hermeneutik er fx både en metode til at fortolke og en teori om tekster. Diskursanalyse er både en metode til at analysere tekster og en teori om den italesatte virkelighed. En måde at sammenfatte ovenstående, at skaffe sig et overblik over en opgaves forskellige dimensioner og ikke mindst at komme i gang med arbejdet er opgavens pentagon (femkant):

7 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning 1. Undersøgelsens problemformulering Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens metode 2. Undersøgelsens formål Hvordan spørger du? Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens teori 3. Undersøgelsens empiri Hvad spørger du med? Hvad spørger du til? Ad E. Delkonklusioner I delkonklusionerne besvarer du underspørgsmålene eller undersøger dine arbejdshypoteser. Hvis det er passende i forhold til dit emne og din sag, kan du (som tidligere nævnt) overveje at lade dine overvejelser over teori og metode indgå her. Ad F. Konklusion og spørgsmål til videre arbejde I din sammenfattende konklusion skitserer du resultaterne af din undersøgelse; du følger omhyggeligt op på problemformuleringen. Du angiver også, hvordan man kunne forestille sig at udbygge undersøgelsen fx ved at stille nogle spørgsmål til det videre arbejde. Ad G. Litteraturliste Du kan evt. vælge at udarbejde en kommenteret litteraturliste. Men du skal under alle omstændigheder opfylde de sædvanlige krav til en litteraturliste. Ad H. Perspektivering til studierapporten Du perspektiverer til nogle AT-forløb, du tidligere har deltaget i fx ved at drage nogle paralleller til problemstillinger, spørgsmål og diskussioner. Du må her meget gerne gøre brug af ATbegreber, dvs. henvise til nøglebegreberne teori, metode, empiri. Husk at studierapporten skal foreligge ved eksamen. Som du kan se, er det meget du skal have med på de 3-5 sider. Men husk hele tiden på, at en synopsis er en slags udvidet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Det er ikke en traditionel opgave, som skal kunne stå alene. Det er klart, at synopsen skal være meget stramt bygget op. Synopsen og den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve har censor og eksaminator læst din synopsis. Den mundtlige prøve kan deles op i to dele: 1) Din fremlæggelse 2) Efterfølgende samtale. Du bør tænke på synopsen som et springbræt for den mundtlige del af eksamen. Og du bør tænke på din fremlæggelse som et springbræt for den efterfølgende samtale. Jo mere præcis og velovervejet du er, desto større bliver din indflydelse på eksamensforløbet. Placer det mest interessante og/eller det mest

8 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning selvstændige i den mundtlige del af eksamen. Ved fremlæggelsen er det meget vigtigt, at du ikke læser din synopsis op. Derimod bør du fokusere på: En uddybning af de elementer i synopsen, som du kun har antydet. En behandling af de spørgsmål til videre undersøgelse, som du har nævnt i din sammenfattende konklusion. En vurdering af synopsens styrker og begrænsninger. Nogle punkter til samtalen med eksaminator og censor. Den gode synopsis lægger altså op til den mundtlige efterbehandling ved fremlæggelsen. Du skal regne med, at din fremlæggelse skal vare ca. 10 minutter ikke mere. Du skal udforme et talepapir til fremlæggelsen. Du har lov til at vise, at du er blevet klogere i perioden fra afleveringen af synopsen til den mundtlige del af eksamen. Den klogskab bør du indarbejde i dit talepapir. Talepapiret bør kunne rummes på en enkelt A4-side eller på nogle få slides i en powerpointpræsentation (i det tilfælde er du selv ansvarlig for, at teknikken fungerer). Talepapiret skal forstås som en disposition med nøgleord. Du bør undgå at formulere dig i hele sætninger, for så bliver fristelsen til at læse højt for stor. Du bør øve dig inden eksamen. Både med henblik på at overholde tidsrammen og på at opnå den bedst mulige form og det mest præcise indhold. En disposition kunne fx se således ud: 1. Kort introduktion til emnet og problemformuleringen. Her tager du afsæt i synopsen. 2. De vigtigste og mest interessante konklusioner og resultater. Du uddyber de pointer, du har skitseret i synopsen. Fremlæg din faglige argumentation. Tilføj evt. nye pointer på baggrund af dine overvejelser siden afleveringen af synopsen. 3. Redegørelse for fremgangsmåden og for synopsens begrænsninger. Forklar hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og hvordan de to fags samspil har givet en indsigt, som de hver især ikke ville kunne give. Hvis du har fået øje på metodiske og/eller teoretiske begrænsninger i din synopsis, skal du fremlægge dem her. 4. Perspektivering til studierapporten. Du trækker nogle tråde til emner og forløb, du tidligere har arbejdet med i AT. 5. Du giver et par forslag til nogle vigtige punkter i den efterfølgende samtale. Ved den efterfølgende samtale bliver du stillet nogle spørgsmål af eksaminator og censor. På den ene side vil spørgsmålene ligge i forlængelse af dit oplæg. På den anden side vil de lægge vægt på at få afklaret uklarheder i din synopsis og i dit oplæg samt på at få afdækket dybden af din viden. Samtalen varer til årsprøven typisk 14-15 minutter. Der eksamineres 2 elever i timen. Bedømmelseskriterier Du skal vise, at du kan opnå viden ved at kombinere forskellige fag og faglige hovedområder. Du skal vise, at du på en velovervejet måde kan anvende forskellige metoder til at belyse et sammensat problem. Du skal vise, at du forstår enkeltfaglig viden som et bidrag til en sammenhængende forståelse af verden. Du skal vise, at du kan vurdere, hvordan et emne indgår i en større sammenhæng historisk og/eller nutidig. Du skal vise, at du kan vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger.

9 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning Du skal vise, at du kan anvende indsigt i grundlæggende videnskabsteori og metodebevidsthed til at reflektere over problemstillinger af både enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Du får en samlet karakter for din præstation. Prøven må ikke indeholde en særfaglig overhøring, som er løsrevet fra den sag, du har arbejdet med. Du skal kunne anvende metoder og viden fra begge fag, men det skal være i relation til dine problemstillinger. Kilder: Almen studieforberedelse Stx; undervisningsvejledning, Undervisningsministeriet september 2008 Beck, Steen og Beck, Hanne R.: Gyldendals studiebog, forlaget Gyldendal, Kbh. 2006 Bühlmann, René og Grøn, Bjørn: Oplæg ved konference om AT, Ørestad Gymnasium d. 8.10.2007 Marianne Dideriksen m.fl.: AT-håndbogen, forlaget Systime, Århus 2009 Føge, Peter og Hegner, Bonnie: primus, forlaget Systime, Århus 2009 Tonnesen, Lars m.fl.: Begrebsapparatet en opslagsbog til AT, forlaget Systime, Århus 2009 KB, september 2010

10 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning Skabelon til at-synopsen i 3.g, NAG februar-marts 2011 Udfyld denne skabelon under arbejdet med din synopsis. I løbet af din arbejdsproces bliver indholdet mere omfattende og præcist. Skabelonen er til støtte for dig selv. Den skal også anvendes i forhold til dine vejledere, så du får så god og effektiv en vejledning som muligt. Husk, at det er dig, der har bolden. Navn og klasse Synopsisfag Vejledere Emne Navn: Klasse: Problemformulering Materialer Teorier og metoder