FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

Relaterede dokumenter
KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Bilag A. Analyse af underretninger.

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS)

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Analyse 18. december 2014

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Sårbarhedsundersøgelse 2017

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Pressemøde den 31. maj 2016

KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Resultatbaseret arbejde. April 2012

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

Udsatte børn i grønland

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Børn- og skoleudvalget Temamøde den

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

Børn og unge med særlige behov side 1

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen

Et sammendrag af: Sammendraget af undersøgelsen er udarbejdet af Kostskoler.dk. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Helhedsorienteret myndighedssagsbehandling. Kolding Kommune. Rapport oktober September 2016 Rapport

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

HVAD KAN MAN MED EN BØRNEPOLITIK?

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Det kommunale børneområde

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

NOTAT. Oplæg til drøftelse: Nuancerne i netværks og slægtsanbringelser

Bilag 8. Nøgletal børn

Forskning og undersøgelser om børn og unge med særlige behov

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.

Svar på spørgsmål vedrørende udgiftsposter i Københavns Kommune

Program for læringsledelse

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

Det har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn

Transkript:

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX SFI-KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE WORKSHOP 7 KØBENHAVN DEN 25. MAJ 2010 1

WORKSHOPPENS FORLØB LAJLAS OPLÆG: 1. PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSEN 2. HVILKE UNGE HHV. ANBRINGES ELLER MODTAGER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 3. DE UNGES FORANSTALTNINGSFORLØB 4. DE UNGES PROBLEMUDVIKLING 5. EFFEKTER AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSE TOBIAS OPLÆG DISKUSSION FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 2 2

1. PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSEN EVALUERINGEN AF ANBRINGELSESREFORMEN UNDERSØGELSENSFORMÅL DEFINITION AF MÅLGRUPPEN Alder Foranstaltningstype DATAGRUNDLAG Kortlægning af samtlige foranstaltninger anvendt til 14-16-årige i 21 kommuner Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere til stikprøve af unge i forebyggende foranstaltninger i de 21 kommuner samt til sammenligningsgruppe af anbragte To dataindsamlinger med et år imellem Kvalitativ interviewundersøgelse blandt unge i forebyggende foranstaltninger eller anbragt uden for hjemmet EFFEKTUNDERSØGELSENS DESIGN Før- og eftermålinger Matching FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 3 3

2. HVEM MODTAGER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER KØN: 55 % DRENGE ETNISK OPRINDELSE: 17 % ER SELV ELLER HAR MINDST ÉN FORÆLDER FØDT I ET IKKE-VESTLIGT LAND AFDØDE FORÆLDRE: 8 % HAR MINDST ÉN AFDØD FORÆLDER ENLIGE FORÆLDRE: 2/3 AF FORÆLDRENE BOR IKKE SAMMEN MØDRES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET: 50 % AF MØDRENE HAR IKKE ARBEJDE FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 4 4

2. DE HYPPIGST FOREKOMMENDE PROBLEMER BLANDT UNGE MED FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER INDIVIDUELLE PROBLEMER: Psykiske problemer (71 %) Faglige skoleproblemer (70 %) Konflikter med forældre/søskende eller udebliver fra hjemmet (40 %) Udadreagerende adfærd (35 %) FAMILIERELATEREDE PROBLEMER: Manglende forældreevne (44 %) Dysfunktionel familie (35 %) PROBLEMER/RISIKOFAKTORER I DET OMGIVENDE MILJØ: Manglende venskaber (53 %) Ingen fritidsinteresser (34 %) FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 5 5

3. DE UNGES FORANSTALTNINGSFORLØB MEGET TURBULENTE FORLØB FORLØBENE ER GENNEMSNITLIGT LÆNGERE END KOMMUNERNE ANGAV, DE TYPISK VILLE VÆRE FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 6 6

4. SAGSBEHANDLERNES VIDEN OM DE UNGES PROBLEMUDVIKLING STOR UDSKIFTNING BLANDT SAGSBEHANDLERNE MANGE VED-IKKE -SVAR GENERELT STØRRE VIDEN OM SKOLEPROBLEMER END OM ANDRE PROBLEMER STØRRE VIDEN OM DE ANBRAGTE END OM DE IKKE-ANBRAGTE GENERELT VURDERER SAGSBEHANDLERNE, AT CA. HALVDELEN AF DE UNGE MED ET SPECIFIKT PROBLEM HAR OPLEVET EN FORBEDRING ÅRET EFTER DET GÆLDER DOG IKKE PROBLEMER KNYTTET TIL FORÆLDRENE FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 7 7

4. DE UNGES PROBLEMUDVIKLING For stort set alle problemtyper er andelen, der har fået dem afhjulpet større end andelen, der har udviklet dem over undersøgelsesperioden. Det gælder dog ikke: Manglende tilknytning til skole, uddannelse eller arbejde Manglende fritidsinteresser Manglende støtte og opmærksomhed ift. skolegang Manglende voksennetværk FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 8 8

5. EFFEKTER AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSE - GENERELT FOREBYGGELSE REDUCERER/FOREBYGGER I HØJERE GRAD: Somatisk sygdom/at den unge har det fysisk dårligt Udadreagerende adfærd Relationsproblemer At familier fungerer dårligt ANBRINGELSE REDUCERER/FOREBYGGER I HØJERE GRAD: Misbrugsproblemer FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 9 9

5. EFFEKTER AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSE OPDELT PÅ UNGE MED HHV. HØJ OG LAV SANDSYNLIGHED FOR AT MODTAGE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER I EGET MILJØ SAMMENLIGNET ANBRINGELSE PROBLEMER HVOR HHV. FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE VIRKER FORSKELLIGT AFHÆNGIGT AF DE UNGES PROBLEMPROFIL: Manglende tilknytning til skole, uddannelse eller arbejde Manglende støtte og opmærksomhed ift. den unges skolegang Mishandling af den unge Konflikter m. forældre/søskende FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 10 10

5. EFFEKTER AF SPECIFIKKE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER SAMMENLIGNET MED ANDRE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER KONTAKTPERSON FOR DEN UNGE ALENE FAMILIEBEHANDLING SÆRLIGE SKOLE- OG DAGTILBUD AFLASTNINGSORDNING INDIVIDUELLE PSYKOLOGSAMTALER FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? 11 11