Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE 2016 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den 1. august 2016 Ret til ændringer forbeholdes
Indledning... 3 1. Semesterets overordnede tema... 4 2. Semesteropbygning... 4 3. Læringsudbytte for første semester... 5 3.1 Viden... 5 3.2 Færdigheder... 5 3.3 Kompetencer... 6 4. Oversigt over fagfordeling... 6 5. Studieaktivitetsmodel... 7 6. Undervisnings tilrettelæggelse... 7 7. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter... 8 7.1 OSA inden for det natur- og sundhedsfaglige område (teoretisk)... 9 7.2 Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning... 9 7.3 OSA Studiefaglig samtale (teoretisk)... 9 8. Klinisk undervisning... 10 8.1 Klinisk forberedende undervisning... 10 8.1.1 Forudsætning for klinisk undervisning...10 8.1.2 Rammer for klinisk undervisning...11 8.2 Fokusområder i klinisk undervisning... 11 8.3 Studiesamtaler og individuel studieplan... 12 8.4 Portfolio og logbog i medicinhåndtering... 13 8.5 Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning... 13 8.6 Klinisk bearbejdende undervisning... 14 9. Afsluttende intern prøve på første semester... 14 9.1 Prøveform... 15 9.2 Rammer for prøven... 15 9.3 Kriterier for oplæg og eksamination... 15 9.4 Kriterier for bedømmelse... 15 9.5 Om- og sygeprøve... 16 9.6 Klage og ankemulighed... 16 10. Evaluering af 1. semester... 16 2
Sam.vid. Hum.vid. Nat.vid. Rustur Introduktion Forberedelse til prøve Sund.vid. Internindividuel mundtlig prøve Indledning Aug September Oktober November December Januar ECTS 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 Sygepleje 16 KFU KBU KBU KBU Ergonomi 1 Farmakologi 1 Folkesundhed 0 Teknologi, kvalitetssikring og dok. 2 Sygdomslære 1 Videnskabsteori & forskningsmetode 1 Klinik Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 4 Mikrobiologi 2 Filosofi 0 Kommunikation, psykologi og pæd. 1 Organisation, ledelse og jura 1 Sociologi 0 Hvid: Teoriperiode, gul: skemafri uge, blå: klinikperiode, grøn: OSA, lilla: prøve, rød: ferie Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 PH Metropol (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på ca. 42 timer. Semesteret begynder d. 1. september og d. 1. februar. 3
1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge indenfor sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger. 2. Semesteropbygning Første semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 23 ECTS point, og et klinisk undervisningsforløb svarende til 7 ECTS point, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene. Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på første semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder genstands- og virksomhedsområde. Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner på herpå. Klinisk beslutningstagning udgør en ramme for sygeplejevirksomhed, hvor sygeplejersken i samspil med patienten skal vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med henblik på at kunne iværksætte relevante sygeplejeinterventioner. Klinisk lederskab er rettet mod egen sygeplejepraksis samt at agere og kommunikere professionelt med patient/borger. Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod patienters/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge eksemplificeret ved følgende tre temaer: Patient/borger med hjerte- og kredsløbs problemer Patient/borger med respirationsproblemer Patient /borger med infektion eller infektionsrisiko Semesterets tre temaer knyttes an til de fire professionsfaglige elementer, som samlet indfanger semesterets læringsudbytter, - viden, færdigheder og kompetencer. Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer; patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer. 4
3. Læringsudbytte for første semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. 3.1 Viden Har viden om klinisk beslutningstagen, som hviler på en kundskabsbaseret praksis: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive elementer af klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner Har viden om systematiske metoder til indsamling af data Har viden om, hvad klinisk lederskab indbefatter i konkrete situationer med patient/borger Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering til observation, analyse, vurdering og planlægning af sygeplejeinterventioner relateret til udvalgte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Har viden om den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer Har viden om den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation og kan reflektere over egne oplevelser og reaktioner Har viden om professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger Har viden om udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet Har viden om og kan beskrive basale hygiejniske principper Har viden om søgning og læsning af national/international forskningslitteratur i forhold til semestrets tema. 3.2 Færdigheder Kan systematisk anvende elementer af klinisk beslutningstagen: observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer med afsæt i kundskabsbaseret praksis, patient-/ borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan systematisk anvende og vurdere udvalgte kliniske metoder til indsamling af data Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis rettet mod enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer 5
Kan anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen relateret til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan anvende udvalgte dokumentationsformer Kan anvende viden om basale hygiejniske principper Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningslitteratur i forhold til semestrets tema Kan observere, måle og dokumentere udvalgte typer af kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder. 3.3 Kompetencer Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan håndtere observation, måling og dokumentation samt argumentere for udvalgte kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder Kan selvstændigt anvende viden om basale hygiejniske principper. 4. Oversigt over fagfordeling Fagfordeling Teoretiske ECTS points Kliniske ECTS points 23 7 Sygepleje 10 6 Ergonomi 1 Farmakologi 1 Teknologi/dokumentation 1 1 Sygdomslære 1 Videnskabsteori, forskningsmetodologi 1 Anatomi, fysiologi, genitik og biokemi 4 Mikrobiologi 2 Kommunikation 1 Organisation, ledelse og jura 1 I alt 30 6
5. Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende modul. Studieaktivitetsmodel 1. semester 47% 13% 3% 37% Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende - initieret af undervisere Kategori 2 Deltagere af studerende - initieret af undervisere Kategori 3 Deltagelse af studererende initieret af studerende Kategori 4 Deltagelse af studerende og undervisere - initieret af studerende 6. Undervisnings tilrettelæggelse Forberedelse til undervisningen og engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og læring. Indholdsudvælgelsen knytter sig til patientologi, relateret til patientens oplevelse af tid, krop, rum og relationer. Ligeledes er der fokus på curologi med sygeplejens historie og virksomhedsområde og professionsfaglighed. I forhold til de tre temaer arbejdes der med viden om klinisk beslutningstagen i relation til patienter og borgere med hhv. hjerte- og kredsløbsproblemer, respirationsproblemer og med infektion eller infektionsrisiko. Der arbejdes eksemplarisk med udvalgte sygdomssammenhænge og relevante lægemidler. Der er fokus på at identificere, analysere og vurdere sundhedsudfordringer samt planlægge og vurdere sygeplejeinterventioner til de respektive patienter/borgere. Ligeledes introduceres til udvalgte teknologier, standarder og dokumentationsformer i relation til de respektive temaer. Igennem hele semesteret arbejdes i studiegrupper, som giver den studerende mulighed for at diskutere, begrunde og reflektere over forskellige problemstillinger relateret til patienters/borgers sundhedsudfordringer. Semesterets undervisnings, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, simulationsbaseret undervisning, klyngeundervisning, oplæg, casebearbejdelse med feedback, gruppearbejde samt vejledning individuelt og i grupper. 7
I undervisningen indgår patientbesøg via patientforeninger, institutionsbesøg, temadage og studiebesøg. Desuden inddrages IT og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, hvor den studerende øver relevante færdigheder og kompetencer rettet mod patienters/borgers sundhedsudfordringer. På første semester øves: Måling og dokumentation af vitale værdier Kropspleje Lejring Iltterapi Hygiejne Kommunikation Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. I løbet af de første uger introduceres til studiet, gruppeprocesser og den digitale platform IntraPol, Metropols bibliotek samt litteratursøgning. Ligeledes introduceres til sygeplejerskeuddannelsen generelt og specifikt til at være sygeplejestuderende ved UC Diakonissesstiftelsens Sygeplejerskeuddannelse. Igennem hele semesteret anvendes portfolio som et obligatorisk lærings- og dokumentationsredskab. Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse inddrages i den klinisk forberedende undervisning. 7. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Første semester indeholder tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA): En aktivitet inden for det natur- og sundhedsfaglige område som gennemføres udelukkende i den teoretiske undervisning. En aktivitet som foregår i et samarbejde mellem den teoretiske undervisning som læringsrum og den kliniske undervisning som læringsrum (se afsnittet om klinisk undervisning i semesterbeskrivelsen). En obligatorisk studiefaglig samtale, som finder sted i relation til den teoretiske undervisning på første eller andet semester. De to førstnævnte aktiviteter skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres af den semesteranvarlige underviser, som en forudsætning for, deltagelse i intern prøve første semester. Gennemførelse af den tredje aktivitet er en forudsætning for deltagelse i ekstern prøve andet semester. 8
7.1 OSA inden for det natur- og sundhedsfaglige område (teoretisk) I sidste halvdel af semesteret gennemføres en e-learningsaktivitet inden for det natur- og sundhedsfaglige område med fokus på viden inden for anatomi, fysiologi, biokemi, sygdomslære. Aktiviteten finder sted i relation til den teoretiske undervisning, men gennemføres individuelt og uafhængigt af den skemalagte undervisning. Aktiviteten består af 70 spørgsmål relateret til semestrets tre temaer og vil være tilgængelig i en 10 døgns periode. Der vil i løbet af semesteret blive introduceret til den obligatoriske studieaktivitet. Kriterier: Aktiviteten er individuel og besvares selvstændigt. Aktiviteten indeholder 70 spørgsmål, som skal besvares elektronisk. Aktiviteten skal være gennemført inden for en periode på 10 døgn og med en korrekt besvarelse på 100 %, for at aktiviteten betragtes som gennemført. Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres på IntraPol som en forudsætning for deltagelse i intern prøve. 7.2 Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning Se beskrivelse af studieaktiviteten i punkt.8.5. 7.3 OSA Studiefaglig samtale (teoretisk) Den studerende skal i løbet af første eller andet semester gennemføre en studiefaglig samtale. Samtalen er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i andet semester. Samtalen er individuel og har en varighed på 30-45 minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser, der er tilknyttet semesteret. Formålet med samtalen er: At give den studerende mulighed for gennem en forberedt og målrettet samtale at drøfte sin studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til uddannelsesinstitutionens krav og pædagogiske målsætning, således som de kommer til udtryk i Studieordningen med henblik på at fremme den studerendes studiemæssige, faglige og personlige udvikling i en professionsrettet uddannelse. At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder at de har en interesse i at forsætte studiet, men som oplever vanskeligheder af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter. At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i udviklingssamtaler. Kriterier for samtalen er: Samtalen foregår i samarbejde med en underviser efter nærmere aftale. Den studerende medbringer sin Portfolio Som forberedelse til samtalen skal den studerende reflektere over spørgsmål i relation til faglig indsats, ansvar, egen læreproces, samarbejde med medstuderende og trivsel. Spørgsmålene findes på IntraPol under 1. og 2. Semester under Obligatorisk Studieaktivitet. 9
Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på 1-2 sider, hvor der redegøres for, hvad den studerende ønsker at tale om til den studiefaglige samtale. Underviseren dokumenterer på IntraPol, at samtalen er gennemført. 8. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af 4 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden. 8.1 Klinisk forberedende undervisning Uddannelsesinstitutionen introducerer til: Generelle rammer og vilkår for klinisk undervisning herunder obligatorisk studieaktivitet Sygeplejerskens virksomhed i relation til love og retningslinjer herunder tavshedspligt, uniformsretningslinjer, hygiejniske principper At være studerende i klinisk undervisning herunder Portfolio, Logbog i medicinhåndtering Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer, vilkår og læringsmuligheder lokalt på det kliniske undervisningssted. 8.1.1 Forudsætning for klinisk undervisning Den studerende skal fremskaffe følgende attester: Samtykkeerklæring til indhentning af børneattest. Børneattesten anvendes, hvor der er direkte kontakt med børn under 15 år. Samtykkeerklæringen skal være indhentet inden studiestart. Erklæringen afleveres i studieadministrationen på uddannelsesinstitutionen. Hvis den studerende skal i klinik i en kommune, kræves nogle steder at fremvise en straffeattest ved påbegyndelse af den kliniske undervisning. Det gælder ikke Københavns kommune. Straffeattesten kan bestilles på: https://www.borger.dk/sider/straffeattester.aspx Den studerende skal gennemføre følgende aktiviteter og uploade dokumentation for gennemførelse i Praktikportalen: E-learning: Håndhygiejne E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse Der er link til E-learning kurser på den kliniske hjemmeside: www.kurh.dk/retningslinjer Den studerende skal på første semester have gennemført undervisning og færdighedstræning i basal hjerte-lunge-redning (HLR). Dokumentation for gennemførelse opbevares i den studerendes portfolio og uploades i Praktikportalen. 10
8.1.2 Rammer for klinisk undervisning Den kliniske undervisning er obligatorisk. Den studerende skal deltage mindst 30 timer ugentligt i gennemsnit for at gennemføre den kliniske undervisning og for at deltage i semesterets prøve. 1 De resterende 12 timer svarende til en ca. 42 timers studieuge kan anvendes til studierelaterede aktiviteter i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen for første semester fx forberedelse herunder søgning og læsning af litteratur efter bearbejdning samt arbejde med portfolio. Hvis deltagelsespligten ikke kan opfyldes, skal der i et samarbejde mellem den kliniske vejleder, underviser fra uddannelsesinstitutionen og den studerende udarbejdes en skriftlig plan for placering af de resterende timer ud fra et læringsmæssigt sigte. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Den kliniske vejleder forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning i overensstemmelse med semesterets læringsudbytte og temaer herunder: At udvælge relevante eksemplariske patient/borgersituationer At skabe mulighed for progression i læring Den studerende er ansvarlig for: At forberede sig og deltage aktivt i planlagte undervisnings- og vejledningsforløb At indgå i et konstruktivt samarbejde i samspil med den kliniske vejleder Den studerende og den kliniske vejleder er gensidig ansvarlige for at gøre det muligt for at opnå semesterets læringsudbytte. Den studerende kan deltage i aften-, natte- og weekendvagter, hvis det har et læringsmæssigt sigte i henhold til semesterets læringsudbytte fx ved at følge et patient/borgerforløb. En forudsætning for at deltage i disse vagter er, at der er mulighed for vejledning. I et begrænset omfang kan udvalgte elementer af den kliniske undervisning tilrettelægges i et simulationslaboratorium fx som forberedelse til patientkontakt. 8.2 Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for første semester. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer indenfor semesterets læringsudbytte og temaer. 1 Opfyldelse af deltagelsespligten forudsætter 90 % tilstedeværelse af det obligatoriske krav om 30 timer gennemsnitligt tilstedeværelse om ugen svarende til minimum 108 timer i 1. semester. Helligdage inklusiv Grundlovsdag og 1. maj giver ikke reduktion i deltagelsespligten med undtagelse af perioden 24/12 og til og med 1/1. Deltagelse i uddannelsesinstitutionens faglige råd og fora indgår som en del af deltagelsespligten. Det kliniske undervisningssted skal orienteres om mødedeltagelsen i god tid. 11
I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske har den studerende fokus på: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab: observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer med afsæt i kundskabsbaseret praksis (patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden). Systematisk indsamling af data ud fra udvalgte kliniske metoder fx indledende sygeplejevurdering/- samtale, måling af vitale værdier, ABCDE som systematisk metode ved kritisk sygdom, screening af tryksår. Inddragelse af relevant sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi og patofysiologi i klinisk beslutningstagen. Professionel relation og kommunikation med patient/borger. Patientens/borgerens mentale sundhed samt oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, personlig pleje og kommunikation. Refleksion over egne oplevelser og reaktioner i relation til observation, personlig pleje og kommunikation. Medicinhåndtering herunder: Faste lægemiddelformer (tabletter) Inhalationer Salver, cremer Basale hygiejniske principper fx håndhygiejne, kropspleje. Patientsikkerhed fx patient/borgeridentifikation, sikker mundtlig kommunikation. Anvendelse af teknologi i sygeplejen herunder udvalgte dokumentationsformer Ergonomi og arbejdsstillinger. Vægtning af fokusområder kan være forskellig afhængig af det kliniske undervisningssted. 8.3 Studiesamtaler og individuel studieplan På første semester gennemføres minimum to studiesamtaler. Den første studiesamtale afholdes inden for den første uge og har fokus på: Planlægning af det kliniske undervisningsforløb herunder deltagelsespligt Gensidige forventninger Individuelle studiebehov Portfolio og Logbog i medicinhåndtering Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af studerende. Efter første studiesamtale udarbejder den studerende en obligatorisk individuel studieplan med udgangspunkt i den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted. Den individuelle studieplan omfatter aftaler om: 12
Fremmøde Undervisning og vejledning Fokusområder for den kliniske undervisning Obligatorisk studieaktivitet Studiesamtale Studierelaterede aktiviteter herunder søgning og læsning af litteratur. Den individuelle studieplan opbevares i den studerendes portfolio og uploades i Praktikportalen indenfor to dage. Den kliniske vejleder godkender den individuelle studieplan i Praktikportalen indenfor tre dage. Den individuelle studieplan justeres undervejs i den kliniske undervisningsperiode i samarbejde med den kliniske vejleder. Ved den afsluttende studiesamtale evalueres det samlede kliniske undervisningsforløb. Evalueringen har fokus på feedback og feedforward i relation til: Læringsmæssige erfaringer Uddannelsesmæssige rammer og muligheder Samarbejde Den kliniske vejleder godkender opnåelse af deltagelsespligten i Praktikportalen. 8.4 Portfolio og logbog i medicinhåndtering Portfolio er et obligatorisk studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i den teoretiske og kliniske undervisning i samarbejde med undervisere fra uddannelsesinstitution og kliniske vejledere. Portfolio består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter din læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Logbogen indgår som en del af din portfolio. Læs mere om Portfolio og Logbog i medicinhåndtering: http://www.kurh.dk/retningslinjer/portfolio 8.5 Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning Den obligatoriske studieaktivitet består af to dele: Første del gennemføres i den kliniske undervisning Anden del gennemføres i den teoretiske undervisning Første del gennemføres i samarbejde med den kliniske vejleder. Her skal den studerende: Udarbejde en udvalgt skriftlig dataindsamling rettet mod en patient/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge indenfor semesterets temaer. Identificere et eller to af patientens/borgerens sundhedsudfordringer på baggrund af dataindsamlingen. 13
Udvælge, gennemføre og dokumentere en eller flere sygeplejeinterventioner relateret til udvalgte kliniske metoder. Kriterier for skriftlig dataindsamling: Beskrivelse af patientens situation fx alder, indlæggelsesårsag, aktuelle fysiske, psykiske og mentale tilstand, vitale værdier, sociale forhold, og patienten/borgerens oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer. Det skriftlige omfang er på max. 4.800 tegn med mellemrum (svarende til ca. 2 tekstsider). Udarbejdes ud fra gældende juridiske retningslinjer og opbevares i den studerendes portfolio. Se http://www.kurh.dk/retningslinjer Uploades i Praktikportalen senest 3 dage efter gennemførelse af sygeplejeinterventioner. Dataindsamling og sygeplejeinterventioner danner grundlag for mundtlig refleksion med den kliniske vejleder individuelt eller i grupper af studerende. Den kliniske vejleder godkender gennemførelse af: Den skriftlige dataindsamling i henhold til kriterier De udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder Hvis den studerende ikke gennemfører første del af den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske undervisning, skal det kliniske undervisningssted kontaktes med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 8.6 Klinisk bearbejdende undervisning Den klinisk bearbejdende undervisning retter sig mod anden del af den obligatoriske studieaktivitet. I den teoretiske undervisning danner den skriftlige dataindsamling fra første del af den obligatoriske studieaktivitet grundlag for udarbejdelse af en teoretisk analyse af patienten/borgerens sundhedsudfordringer med inddragelse af et eller flere af semesterets undervisningsområder. Analysen udarbejdes og fremlægges mundtligt i grupper. Underviser på uddannelsesinstitutionen godkender gennemførelse af anden del af den obligatoriske studieaktivitet på IntraPol. Hvis den studerende ikke gennemfører anden del af den obligatoriske studieaktivitet, skal der udarbejdes en individuel skriftlig analyse på max 4.800 tegn med mellemrum (svarende til ca. 2 tekstsider). Den skriftlige analyse godkendes på IntraPol af underviser på uddannelsesinstitutionen. Anden del af den obligatoriske studieaktivitet skal være gennemført inden påbegyndelse af intern prøve i første semester. 9. Afsluttende intern prøve på første semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk beslutningstagen i en afgrænset kontekst. Semesterets fire indholdselementer og tre temaer indgår i prøven. Med udgangspunkt i en case skal den studerende mundtligt identificere, analysere og vurdere en patients/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og komme med forslag til og reflektere over sygeplejeinterventioner. Prøven afholdes i semesterets sidste uge. 14
9.1 Prøveform Den interne prøve er en individuel teoretisk, mundtlig prøve. 9.2 Rammer for prøven Prøven tager udgangspunkt i en case, der retter sig mod patienters/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for et af semesterets tre temaer: Patient/borger med hjerte- og kredsløbsproblemer, patienter/borger med respirationsproblemer, og patient /borger med infektion eller infektionsrisiko. Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. 5 i BEK. nr. 1046 af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende 7 i BEK nr. 1046 af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Prøveforløb Prøveforløbet indledes med at Uddannelsesinstitutionen tildeler hver enkelt studerende en case inden for semesterets fire professionsfaglige elementer og ét af semesterets temaer. Casen danner grundlag for den mundtlige eksamination og er tilgængelig på IntraPol 24 timer før eksaminationsdagen. Besvarelsens form Individuel mundtlig eksamination. Der er afsat 25 minutter til eksaminationen, hvoraf den studerende har 5 minutter til et selvstændigt mundtligt oplæg med udgangspunkt i casen. Den studerende kan medbringe en disposition for sit oplæg (max. 1 A4 side). Efterfølgende eksamineres i henhold til semesteret mål for læringsudbytte. 9.3 Kriterier for oplæg og eksamination I det mundtlige oplæg skal den studerende: Identificere 2 af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Begrunde forslag til sygeplejeinterventioner i relation til patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge ud fra patientviden, erfaringsviden samt forskningsviden. Efterfølgende eksamineres i henhold til mål for læringsudbytte for første semester. Der afsættes 10 minutter til votering mellem underviserne og tilbagemelding til den studerende. 9.4 Kriterier for bedømmelse Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen (eksaminator(er)). 15
På baggrund af den studerendes oplæg og mundtlige eksamination vurderes det i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte, -viden, færdigheder og kompetencer er nået. Der gives en samlet karakter. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende; har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål og kriterier for den interne prøve i første semester Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. 9.5 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på første semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt næste ordinære prøve. 9.6 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på første semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. 41 i BEK nr. 1046 af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. 7 og 47 i BEK nr. 1046 af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. 46 i BEK nr. 1046 af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 10. Evaluering af 1. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Modulet evalueres både elektronisk og mundtligt, og der er afsat tid på skema til begge dele ved afslutning af semesteret. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 16