Marts - April - Maj 2010 8. årgang nr. 1. Dåbsjubilæum i vive læs artiklen inde i bladet!

Marts - April - Maj 2010 8. årgang nr. 1 Dåbsjubilæum i vive læs artiklen inde i bladet! 1

Adresser Præsterne træffes på telefon 98 57 10 96 Du bliver stillet om til den af præsterne, du vil tale med! Vive-Hadsund Kirkekontor Kirkegade 8, tlf. 98 57 10 96 Åbent for alle kirkelige anliggender mandag til fredag kl. 8-14 Sekretær: Anette Christensen E-mail: anc@km.dk Sognepræst Erik Bang Kirkegade 8, Tlf. 98 57 10 96 Fax: 98 57 11 13 E-mail: eba@km.dk Sognepræst Winnie Huus Kirkegade 8, Tlf. 98 57 10 96 Fax: 98 57 11 13 E-mail: wh@km.dk Provst Carsten Bøgh Pedersen Præstevej 1, Tlf. 98 57 10 96 Fax: 98 57 13 52 E-mail: cabp@km.dk www.hadsundkirke.dk www.vivekirke.dk Hadsund og Vive kirker: Kirkegårdsleder: Kurt Borup, kirkegårdskontoret, Kirkegade 10, 9560 Hadsund Tlf. 98 57 46 60 Tlf. 98 58 91 75 (privat) Organist: Matthias Geiger Tlf. 24 96 33 81 / 86 41 09 69 (privat) Kirkesanger: Linda Juhl Hansen Tlf. 98 57 10 39 / 29 11 40 18 (privat) Kirketjener: Eva Nielsen Tlf. 98 57 10 97 Menighedsrådsformand i Hadsund: Leif Laursen Tlf. 98 57 33 72 Menighedsrådsformand i Vive: Dorte Haubro Tlf. 98 57 12 24 Forsidefoto: Dåbsjubilæum i Vive Foto: Winnie Huus Brug for præsten Sådan gør du: Ring til eller mød op på: Vive-Hadsund Kirkekontor, Kirkegade 8 Tlf. 98 57 10 96 mandag-fredag kl. 8-14. Sekretæren kan være behjælpelig med de fleste praktiske spørgsmål: Bestilling af dåb eller vielse. Anmeldelse af fødsel eller dødsfald. Aftaler om bisættelse eller begravelse. Nye attester mv. Præsterne har ingen fast træffetid, men træffes efter aftale. Sekretæren kan videregive besked. Du er velkommen til at kontakte én af præsterne også uden for kirkekontorets åbningstid. Vi står altid til rådighed for en samtale og kommer gerne på besøg. Er præsten optaget, vil en telefonsvarer tage imod besked. Præsten ringer tilbage snarest muligt. Du kan også kontakte os via e-mail eller fax. Sognepræsterne Erik Bang, Winnie Huus og Carsten Bøgh Pedersen. 2

Praktikant Elisabeth Hildestad er praktikant ved sognepræsterne i ugerne 11-12 - 17-18. Vi beder menigheden tage godt i mod Elisabeth. Skole-kirke samarbejde Nu tændtes tusind julelys Der var masser af levende lys både i bogstavelig forstand, men også rent symbolsk da skolens 3. klasser i december var på besøg i kirken og menighedscenteret. Dagens tema var naturligvis LYS, og allerede ved indgangen blev børnene modtaget af kirkens personale, som var klædt ud som de fire lys i adventskransen. Efter sang, musik og legenden om Santa Lucia opført som et lille teaterstykke, gik vi over i menighedscenteret og dekorerede flotte symboler på lys med voks, spiste æbleskiver og hyggede os. Vi glæder os over vort tætte skole-kirke samarbejde og ser frem til igen at møde 3. klasserne til kunstprojekt om Noahs Ark i juni. 3

Kærligheden hører aldrig op Og de levede lykkeligt til deres dages ende ad. Og jo stærkere kærligheden har været, jo større vil også sorgen og savnet blive. Der er jo gode grunde til, at vi kan finde på at sige til hinanden: Jeg kan ikke leve uden dig!. Sådan slutter de fleste eventyr. Det begynder med, at helten går så grueligt meget igennem, men til sidst får han sin elskede. Og så lever de lykkeligt til deres dages ende. Det er lidt skræmmende at tænke på, at når de to først har fået hinanden, så er der stort set ikke mere at fortælle om. Heldigvis er det kun i eventyrets verden, det er sådan. I virkelighedens verden bliver der meget mere at fortælle om, hvis kærligheden får lov til at leve og vokse. Forelskelse er noget, der kommer af sig selv - og går af sig selv. Men kærlighed kommer ikke sådan af sig selv. Kærlighed kræver kamp. For kærligheden lever og vokser af de ord, vi vælger at sige til hinanden - og af de handlinger, vi vælger at gøre over for hinanden. Få kærligheden til at vokse I den forstand er kærlighed en beslutning. Når vi vælger at opmuntre, at trøste, at tilgive, at udfordre, at inspirere, giver vi liv til kærligheden. Og når vi vælger at åbne os, at berøre, at lytte, at være nærværende, at samtale, at være intime, så vokser kærligheden sig stor imellem os. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Sådan har Løgstrup formuleret de livsvilkår vi har, særligt som elskende: Det står til den ene om den andens liv lykkes eller ej! Det handler altså om at holde fast i sit valg og blive ved med at turde i både medgang og modgang, så kærligheden får lov at leve hele livet ud. Det giver jo ingen mening at tale om en tidsbegrænset kærlighed i hvert fald ikke på forhånd. Indtil døden skiller Alligevel har kærligheden sin grænse. Vi lever under det vilkår, at den jeg elsker, skal jeg miste. Nemlig når døden engang skiller os Husk at leve mens du gør det At vælge kærligheden er altså også at sige ja til smerten ved at miste. Det er den alvor, livet lægger ind over kærligheden. Men ingen har vist nogensinde fortrudt, at de har elsket for meget. Det virkeligt smertefulde ved at miste, når døden skiller, er jo bevidstheden om at have elsket for lidt, levet for lidt, turdet for lidt. At døden bliver nævnt i noget så festligt som et vielses-ritual, skal på den ene side vise, at det her altså er alvor: Kærligheden er virkelighed og ikke noget eventyr. Og på den anden side skal det sætte en streg under den livsbekræftende opfordring til at vælge kærligheden, som Piet Hein har udtrykt forbilledligt i sit gruk: Husk at leve mens du gør det. Husk at elske mens du tør det. Gud er kærlighed Kærligheden... tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op skrev apostelen Paulus i Kærlighedens Højsang. Den kærlighed, apostelen taler om, består i 4

Kærlighed kommer ikke sådan af sig selv. Kærlighed kræver kamp. Kærligheden lever og vokser af de ord, vi vælger at sige til hinanden. Kærligheden er virkelighed og ikke noget eventyr 5

...fortsat! at give uden at have sikkerhed for få noget igen. Det er en kærlighed, som viser sig ved at give afkald på både sin magt og sin ret, at tjene uden forbehold, og at gå ind i den ydmygelse det er, at tage imod andres synder. Det er ikke sært, hvis vi fornemmer noget guddommeligt over en sådan beskrivelse af kærligheden. For netop sådan viser det sig jo, at Gud er kærlighed. Kærlighed er at give Han har i praksis vist, hvad kærlighed betyder: Han påtog sig frivilligt at bære skylden for alle vore synder i vort sted, så vi kunne gå fri. Han døde vores død og gennembrød derved dødens magt over os. Ved Hans opstandelse får vi evigt liv. For kærlighed er netop: at give sig selv hen for den elskede - bære den elskedes synder - og give livet en helt ny begyndelse. Derved viser det sig, at den ægte kærlighed består i et personligt nærvær, der involverer hele vor eksistens og giver sig udtryk i et fællesskab, der bunder så dybt, at det både bærer alt ondt og gør livet nyt. Derfor er kærlighed det bedste af alt. Det er alene ægte kærlighed, der gør os til levende mennesker: Den kærlighed der kommer fra Gud i Jesus Kristus. Ifør jer kærligheden Det er altså kærligheden fra Gud, der skal bære hele vor tilværelse, både når livet er en leg - når vi møder det, som ikke er til at bære - og når det hele bare er hverdag. Ægteskabet er det tætteste og mest intime forhold, der findes i denne verden. Her skal vi leve - som to, der bliver ét - for resten af livet. Og vi skal lære at leve sådan, at vi hver aften kan sige: i dag blev vi igen ét - i kærlighed. For det er sådan, kærligheden tror alt, håber alt, udholder alt: Den gør sig altid til ét med sin elskede - i medgang og modgang. At vælge kærligheden eller at iføre sig kærligheden som det hedder i vielsesritualet - er altså bogstavelig talt: at tage kærligheden på. Give den krop ved selv at være inde i den og give den udtryk i kærlighedens ord og kærlighedens gerninger. Så hører kærligheden aldrig op. Erik Bang sognepræst 6

FDF ere kidnappet 15 FDF-væbnere kidnappet i Hadsund og Omegn! En helt almindelig, ualmindelig kold fredag aften i januar, blev 15 Væbnere fra FDF Hadsund hentet på hver deres bopæl og med bind for øjnene kørt lidt rundt i omegnen. Derved mistede de orienteringen og var fuldstændig uvidende om, hvad der skulle ske, og hvor de blev kørt hen. Endelig blev alle sat af ved Hohøj i Mari ager, og var så med et kort i hånden klar til nattens udfordringer. For nogle var det hårdt at blive revet væk fra computerne og fredags-hyggen i sofaen, men alle gik med forventning og smil på munden ind og klædte sig på til en formenligt kold nat med udfordringer da deres ledere uventet var troppet op i de varme stuer og havde meddelt, at der var natløb! Forældrene var dog i ugens løb orienteret om forehavendet og havde, overraskende for de unge, soveposer og varmt tøj klar i gemmerne. Det blev til et 15 km langt natløb syd for Mariager med 5 poster, før væbnerne nåede frem; til ved 4 tiden om natten til lørdag; et dejligt bål og åbne sheltere alle hold havde heldigvis fundet hints til koden på posterne, så låsen på kassen med soveposerne kunne åbnes. Der blev spist en del dejlig, varm suppe med brød, og så var der hurtigt ro i lejren. Lørdag blev der lavet brunch over bål, pølser, bacon, æg og masser af brød og pålæg man bliver utrolig sulten i så koldt vejr! Efter en skøn, udfordrende nat blev alle kørt hjem, trætte og overraskede over at de slet ikke have vidst noget på forhånd. Lederne siger TAK for hjælpen til vores kreativt tænkende seniorer! Vi gør det igen, så I kan ikke vide jer sik re om fredagen!!! Henrik - Martin og Majbrit. 7

Dåbsjubilæum Jubii Søndag den 31. januar var der indbudt til dåbsjubilæum i både Vive og Hadsund kirker. Det var fest for alle de børn, der var blevet døbt i 2004, altså for 5 år siden. I Vive 8 begyndte festen i konfirmandstuen med rundstykker og chokolade. Derefter gik vi op i kirken, hvor børnene blev ført ind med dannebrogsflag i hånden. Så fulgte en anderledes gudstjeneste, hvor vi på meget forskellig vis fik fortalt om dåben, og hvad det vil sige at høre til i Guds store familie. Til sidst var der altergang, hvor alle børn og forældre deltog. I Hadsund fortsatte festen så i Menighedscentret med masser af pizzaer, som blev fortæret med stor appetit. Det var en dejlig fest, som vi glæder os til at fortsætte med næste år for alle de børn, der blev døbt i 2005.

Sogneindsamling Vær med i kampen for en verden uden sult Den 7. marts 2010 sender Hadsund og Vive sogne igen frivillige indsamlere på gaden for at hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp i næsten 100 år. Derfor har Sogneindsamling 2010 fokus på sult. Daglig, udmarvende sult er en livsbetingelse for 850 millioner mennesker kloden over. Sulten påvirker mennesker fysisk, mentalt og åndeligt. Sulten gør det umuligt at leve et ak tivt liv. Et underernæret barn kan hverken lege eller lære. Er barnet underernæret gennem længere tid, tager både hjernen og immunfor svaret skade. Vær med i kampen for en verden uden sult! Meld dig allerede nu som indsamler den 7. marts hos Hanne Lassen, Hadsund på tlf. 98572404 eller e-mail: engvej5@os.dk, eller Dorte Haubro, Vive på tlf. 9857 1224 eller e-mail: haubro@os.dk 9

Gudstjenester på plejehjemmene Skovgården bernadottegården Gudstjeneste kl. 14.00 Gudstjeneste kl. 14.15 Under Bøgen kl. 15.00 2. marts Erik Bang (Altergang) 9. marts Winnie Huus (Altergang) 16. marts Erik Bang 23. marts Carsten Bøgh Præsternes forsamlingshus Den 18. marts kl. 19.30 I samarbejde med Grænseforeningen har vi inviteret efterskolelærer Knud Tarpgaard Vedersø til at holde foredrag om digterpræsten Kaj Munk. 6. april Carsten Bøgh (Altergang) 13. april Erik Bang (Altergang) 20. april Winnie Huus 27. april Erik Bang 4. maj Winnie Huus (Altergang) 11. maj Carsten Bøgh (Altergang) 18. maj Erik Bang 25. maj Erik Bang Foredraget vil blive fulgt op af en udflugt til Vedersø den 27. maj, som Grænseforeningen arrangerer, hvor vi besøger kirke, præstegård og mindestuer. 10

Gudstjenester i Hadsund og Vive kirke Vive kirke Hadsund Kirke Marts 7/3 3. søndag i fasten... 11.00 Bang 09.30 Bang (Kirkekaffe) 14/3 3. søndag i advent... 09.30 Huus 11.00 Huus (Kor) 21/3 Mariæ bebudelses dag... 09.30 Bøgh 09.30 og 11.00 Bang 28/3 Palmesøndag... Ingen 11.00 Bang (Kirkefrokost) April 1/4 Skærtorsdag... 11.00 Bang 09.30 Bang 2/4 Langfredag... 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh 4/4 Påskedag... 11.00 Bøgh 09.30 Bøgh 5/4 Anden Påskedag... Ingen 11.00 Huus 11/4 1. søndag efter påske... 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh (Kor) 18/4 2. søndag efter påske... 11.00 Bøgh 09.30 Bøgh 25/4 3. søndag efter påske... 09.30 Huus 11.00 Huus (Kor / Menighedsmøde) 30/4 Bededag Konfirmation... 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh Maj 1/5 Konfirmation... Ingen 10.00 Bang 2/5 4. s. e. påske, Konfirmation... Ingen 10.00 Huus 9/5 5. søndag efter påske... 09.30 Huus 11.00 Huus (Børne /ungd.koret medvirker) 13/5 Kr. himmelfart... 11.00 Bøgh 09.00 Bøgh 16/5 6. Søndag efter påske... 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh 23/5 Pinsedag... 09.30 Bang 11.00 Bang (Kor) 24/5 Anden pinsedag... Ingen 11.00 Bang 30/5 Trinitatis søndag... 11.00 Bang 09.30 Bang GRATIS KIRKEBIL KAN BESTILLES PÅ TLF. 98 57 30 20 - SENEST DAGEN FØR 11

Nyt fra menighedsrådene I sne står urt og busk i skjul der er så koldt derude Sådan synger vi i en gammel vintersang, det passer fint i år. Mens jeg sidder og skriver står termometeret på minus grader, jeg håber når kirkebladet udkommer, er der lidt forår. Der har været møde i menighedscenteret, hvor vi kunne møde de tre bispekandidater, det er spændende hvem der bliver valgt, men det er nok afgjort når bladet udkommer, hvis de ikke skal ud i en ekstra valgrunde, det er sådan at hvis der ikke er en af dem der har 50% flertal, skal de to der har flest stemmer ud i omvalg. Kirkesanger Linda Hansen er ansat til at arrangere sogneeftermiddage efter Kirsten Rosdahl. Det ville være dejligt at der er mange der vil slutte op om disse eftermiddage. I de senere år har vi hensat penge til en lille traktor til at lette arbejdet på kirkegården med at flytte jord og feje sne, den er virkelig blevet afprøvet i år. Vinteren plejer at være sådan at graverne kan lave ændringer på kirkegården, de ville gerne have været i gang med at lave nye urnegravsteder, som vi kommer til at mangle. Vi måtte tage afsked med vores tidligere formand Jens Bang, som døde i julen. Han havde en meget stor kærlighed til det kirkelige arbejde. Da Jens arbejdede i Bruxelles var han med til at starte den Danske Kirke der. Det var klart, at når Ane og Jens engang flyttede til Hadsund, ville de gøre et stykke arbejde i Hadsund kirke. Når de var i Hadsund på ferie, og vi havde menighedsrådsmøde, var han med Jens Nørgaard til vores møder, Jens var interesseret i hvad der skete i kirken. Jens Bang var en dygtig formand, og vi beundrede hans gode tal evner. Ære være Jens Bangs Minde. Leif Laursen, formand. Nyt fra Vive menighedsråd: Det er hvidt derude...lige nu, hvor jeg sidder og skriver, og muligvis er det stadig hvidt, når I læser disse linjer. Dog vil der formentlig være lidt mere forår i luften, lidt længere dage og forhåbentlig lidt bedre muligheder for udendørs aktiviteter. Det ville være synd at sige, at personalet på kirkegården ligger på den lade side på noget tidspunkt af året. Her i vintersæsonen hvor hverken græs eller ukrudt gror og alt er dækket af sne, som det har været stort set siden midten af december, er glatførerbekæmpelse nok en af de vigtigste udendørsopgaver. Tiden går så i stedet med diverse reparationer, rengøring og generel vedligeholdelse af bygninger og maskiner. Når frosten forhåbentlig inden alt for længe går af jorden, har vi en opgave til kirkegårdspersonalet, som vi håber, at vi kan få økonomi til. Det er en opgave, som vi i nogen tid har ønsket os her i Vive, nemlig en forbedring af vores sti op til kirken. På nuværende tidspunkt er det svært for handicappede og dårligt gående at komme fra lågen og op til kirkedøren. Stien vil blive gjort dobbelt så bred, så den både er bedre til transport til fods, i kørestol og i bil en bil kan vendes på pladsen til venstre for kirkedøren, så man 12

Det sker Vive/Hadsund ikke risikerer at vælte gravstenene, når man bakker tilbage. Som nævnt i sidste kirkeblad havde vi, på det sidste menighedsrådsmøde inden jul, valg til alle poster i menighedsrådet. Der kom dog ingen ændringer i fordelingen af posterne ved denne lejlighed, så vi fortsætter alle, hvor vi slap. Nu glæder vi os til at møde jer alle til menighedsmødet søndag d. 25. april efter gudstjenesten. Der er ikke tale om et møde, hvor man risikerer at blive valgt til noget som helst det er et møde, hvor vi dels spiser en hyggelig frokost sammen (til den forrygende pris af kr. 35,-), dels får en orientering om, hvad menighedsrådet har arbejdet med siden, det blev valgt og hvilke planer, der er på bedding. Sidst, men ikke mindst, vil vi rigtig gerne have gang i en snak om, hvilke ønsker alle andre i sognet kunne have til vores kirke i Vive. Kirken er kun rigtig levende, hvis menigheden er med i det, der foregår. Derfor mød op d. 25. april. Alle er velkomne, uanset hvor ofte eller sjældent, man bruger kirken! Pva. Vive menighedsråd Dorte Haubro DET SKER I VIVE: Menighedsrådsmøder: 1.. marts, 12. marts og 3. april Musikalsk Børnetime: 6. marts - 3. april - 8. maj og 12. juni (p.g.a grundlovsdag) 12. juni bliver sikkert sommerafslutningsudflugt Konfirmandstuen kl. 10-12 Musikalsk Café: 2. marts, 16. marts, 30. marts. 13. april, 27. april med afslutning. Konfirmandstuen kl. 19.30-21.00 DET SKER: HADSUND Baby-Bongo: 9. mar., 23. mar., 6.april, 20. april, 4. maj. Kl. 10-12 i Menighedscenteret Kirkefrokost m/ menighedsmøde: 28. marts Kirkefrokost den 25. april. Efter gudstjenesten kl. 11.00 Kirkekaffe: 7. marts Efter gudstjenesten kl. 9.30 Koncerter: 22. april kl. 19.30 i Hadsund Kirke Trio-koncert med Trio Tresfaninado, Hadsund Kirke børne- og ungdomskor medvirker. Menighedsrådsmøder: Torsdag den 4.marts Torsdag den 8 april. Torsdag den 6.maj. Menighedscenteret kl. 19.00 Præsternes Forsamlingshus: 18. marts. kl. 19.30 i Menighedscenteret Foredrag om Digterpræsten Kaj Munch v/ Knud Tarpgaard Vedersø Sogneeftermiddage: 18.3: Ude godt hjemme bedst - billeder/ filmminder om ferieture 15.4: Grethe Jensen og Anna Hadsund - Amish folket 20.5: Løvspringstur 13

Gud må næsten være misundelig! Hvis Guds rige er lige så smuk som planeten Pandora i Avatar, så vil jeg ikke blive skuffet, når jeg engang i opstandelsens øjeblik slår mine øjne op i Evigheden, skriver Carsten Bøgh Pedersen. Det tog Gud 6 dage at skabe universet! Det tog 12 år at lave filmen Avatar! Måske det er forklaringen på, hvorfor jeg blev så betaget af de ufattelig smukke landskaber og naturfænomener i filmen Avatar Gud må næsten være misundelig, tænkte jeg ved mig selv eller måske er filmplaneten Pandora blot et menneskeligt indblik i det hinsides. I hvert fald minder planeten Pandora mere om den nye verden, Johannes Åbenbaringen giver os indblik i, end den verden, vi kender. Da min datter og hendes veninde forleden talte sammen om at se filmen Avatar for 3. gang, kunne jeg ikke dy mig for at spørge dem, om de havde lagt mærke til de mange religiøse budskaber og finesser, der var ind bygget i filmen. Hvilke religiøse budskaber? Nej, dem havde Anne og Maria godt nok ikke lagt mærke til og så var det, jeg fik lyst til at skrive om filmen her i kirkebladet! Ganske vist er filmen Avatar er den næstmest sælgende film i verdenshistorien, og instruktøren James Cameron er dermed godt på vej til at slå sin egen film-indtjeningsmæssige verdensrekord, som blev sat af Titanic med en indtjening på næsten 10 mia. kroner, men for, at vi alle kan være med på disse linjer, giver jeg lige først et kort rids af filmen: Pandoras æske er fuld af guddommelig straf Avatar foregår på den fremmedartede og tryllebindende planet Pandora, hvor der lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, kaldet navier. Men for mennesker er Pandora et meget farligt sted luftarten kan ikke indåndes og ingen mennesker overlever Pandoras dyreliv ja, ligesom Pandoras Æske i den græske mytologi gemmer planeten Pandora på guddommelig straf til mennesker. Filmens mandlige hovedperson er den unge, men handicappede krigsveteran Jake Sully, som ankommer til en menneskeskabt militærbase på Pandora, hvor man forsøger at udvinde et meget værdifuldt mineral kaldet unobtainium. Men Pandoras indbyggere, navierne står i vejen for menneskets lukrative planer. Krigsveteranen Sully har ødelagt sin rygsøjle i krigstjeneste og er dermed færdig som soldat. Men pga. sine særlige gener kan han overtage sin netop afdøde brors plads i et forskningsprogram. Sammen med to videnskabsmænd skal Sully være en såkaldt avatar. Ekskurs: Ordet avatar...stammer fra hinduistisk religion og dækker betegnelsen for en inkarnation af et højere væsen. Sanskrit-ordet avatra betyder direkte oversat nedstigning og betyder sædvanligvis en planlagt nedstigning fra et højere åndeligt plan til et lavere, og oftest med et specielt formål. Udtrykket bruges primært i hinduismen om inkarnationer af guden Vishnu, som mange hinduer tilbeder. Skulle vi sætte ordet ind i en kristen sammenhæng, ville en hinduist måske opfatte Jesus som en avatar af Gud. Ordet bruges også i computersprog om den virtuelle figur, man styrer i et computerspil. I filmen Avatar er en avatar at forstå som en identitetsløs og bevidstløs krop, som et menneske kan overtage styringen af via en maskine. Jake Sully skal således overtage en klonfremstillet navikrop og via den rejse ind i naviernes eksotiske verden. For forskerne i filmen er det en fantastisk chance for at lære navierne bedre at kende mens det for de blodtørstige og pengegriske militærfolk i filmen er en mulighed for på en snedig måde 14

at bemægtige sig det værdifulde mineral unoptainium. Læg i øvrigt mærke til ordspillet mellem unobtainium og det engelske ord unobtainible som betyder uopnåelig. Jeg kom straks til at tænke på middelalderens alkymister, der med guld som ingrediens søgte at gå Gud i bedene ved at opdage livseliksiren til evigt liv det som ved menneskelig formåen er uopnåeligt! Selve rejsen mellem Jake Sullys egen krop og den klonfremstillede navikrop sker i en hertil fremstillet kistelignende anordning, hvor der så at sige slukkes for bevidstheden og hjernefunktionen i menneskekroppen, hvorefter den selvsamme bevidsthed og hjernefunktion straks vågner i navikroppen. Identiteten og indbegrebet af mennesket Jake Sully hopper altså i et split sekund over i en ny og fuldstændig anderledes krop en navikrop! Ikke overraskende for kendere af amerikanske Hollywood film, så ender soldaten Jake Sully selvfølgelig med at blive fascineret af navierne, og ikke spor overraskende bliver han tilmed dybt forelsket i den smukke navi og høvdingedatter, Neytiri - men måske lidt mere overraskende viser Jake Sully sig at være den udvalgte og længe ventede frelser i naviernes religion. Avatar og religionerne Man kan med nogen ret se filmen Avatar som et følelsesladet indlæg i tidens klimadebat, men for mig at se er den først og fremmest en moderne fabel om kampen mellem menneskets griske og grådige væsen og de bånd, der binder os til vores fælles Skaber. Om universets skaber er Biblens Gud eller en upersonlig guddommelig urkraft indfældet i naturen synes at være filmens bagmænd uvedkommende. Der er således ikke tale om en helt igennem kristen metaforik i filmen, ej heller en helt igennem natur-religiøs metaforik. Mest er der tale om en spirituel blandingsreligiøsitet, bestående af dele fra både kristendom, hinduisme, buddhisme og en stor del naturreligiøsitet. Den cykliske tidsopfattelse, som gælder for naturreligioner er også gældende i Avatar. Navierne lever i samklang og harmoni med naturen, og når de dør indgår de i en cirkulær forbindelse med naturen og opsluges af naturen. Døden opfattes derfor ikke som noget særligt problematisk, men blot som en overgang til en anden eksistens. Den gennemgående religiøsitet i Avatar vil jeg henføre til det, man samlet set siden 60érne - har kendt under betegnelsen New Age. Den religiøsitet har filminstruktøren flirtet med før, nemlig under betegnelsen the Force i Star Wars, og teologien i Avatar minder da også mest om New Age religiøsitetens tanke om at gud findes internt i ens eget jeg, og ikke som i kristendommen, hvor Gud er væsensforskellig fra sit skaberværk altså ikke en del af det, men skaberen af det. Menneskelig fantasi, når den er allersmukkest At filmen dermed flirter med en religiøsitet, som ligger fjernt fra det, jeg selv tror på og forkynder, gør nu ikke min oplevelse af Avatar ringere. Ingen har jo bedt instruktøren om at lave en kristen forkyndende film her er der derimod tale om menneskelig fantasi, når den er allersmukkest. Jeg synes, det er et meget gennemført og gennemtænkt univers, der filmisk er blevet skabt med Pandora og dets indbyggere et folk, der lever i fuldstændig pagt med naturen omkring den og som overhovedet ikke er interesseret i den slags materielle goder, men- 15

Fortsat... - Gud må næsten være misundelig! nesket ikke kan få nok af. De tre meter høje lyseblå navier er en blanding af spirituelle indianere og ædle stammefolk, hvilket måske nok efter min smag bliver lidt for meget New Age-agtig - lidt mere humor og selvironi havde bestemt klædt de høje lyseblå navier, men når de smukke kroppe løber op og ned ad brede trærødder og gevækster, der strækker sig henover dybe afgrunde, og når de kobler sig mentalt sammen med store flyvende øgler og svæver henover det dramatiske landskab på Pandora, så tager filmen Avatar os med ind i et fremmed univers på en måde som ingen anden film har gjort det før. Gennem filmen danner man nærmest et had til det moderne menneske og dets egoisme og grådighed, og man forelsker sig hovedkulds i den fjerne planet Pandora med dens frit svævende klippeøer og selvlysende planter, samt træer, der har rødder helt ned til livets oprindelse. Det er måske for meget at sige, at det føles som at være der selv, men det er alligevel ikke helt forkert. Det er næsten som om man rører Pandoras selvlysende blomster, kravler i de enorme træer og svæver mellem de vægtløse klipper, når man sidder der i Bennys gode biografsæder. Planeten Pandora et vidunderligt univers et smukt symbol på en fremmed og magisk verden, som man for en tid kan forsvinde helt ind i, og ja - efterhånden slet ikke har lyst til at forlade igen. Ja, lad mig udtrykke det således, at hvis Guds rige er ligeså smuk som planeten Pandora i Avatar, så vil jeg ikke blive skuffet, når jeg engang i opstandelsen slår mine øjne op i Evigheden. Religiøs symbolik alle vegne Måske min familie har ret, når de siger, at jeg er faglig miljøskadet, fordi jeg ser religiøse symboler alle vegne, men for mig at se er filmen Avatar spækket med religiøs symbolik. På Pandora hedder guddommen Eywa og navifolket hæger om planetens hellige livstræ, som instruktøren må have fundet inspiration til i Bibelen. Livstræet på Pandora er et visuelt pragtstykke, hvilket gør, at man som biografgænger ikke har svært ved at vælge side, når de uvidende mennesker til sidst i filmen ønsker at udslette livstræet med deres Hell Trucks for at skaffe sig vej til mineralet det uopnåelige jo, ondskabens metaforik kan vist ikke være tydeligere! I Bibelens syndefaldsfortælling er det også Livets Træ og dets evigt livgivende frugt, der er truet og må under Guds beskyttelse efter menneskets knæfald for Satan. Den udefrakommende frelser Ligesom i Bibelen kræver det en udefra kommende frelser at vinde det afgørende slag mod ondskaben og den evige død. I Bibelen er det Jesus, som frelser verden ved at ofre sig selv på korset. I filmen Avatar er det krigsveteranen Jack Sully, der kommer fra en anden verden og frelser naviernes naturreligiøse verden ved at ofre sig selv på et alterlignende bord. Hvordan det sker, og om sammenligningen er for langt ude, vil jeg overlade til den enkelte biografgænger, men sådan ser jer det altså! Lad mig udfolde det lidt dybere: I dag skal du være med mig i Paradis Apostlen Paulus argumenterer i sit 1. brev til menigheden i Korinth kapitel 15, at Jesu død og opstandelse er grundlaget for de kristnes tro på opstandelse fra døden. Jesu opstandelse påskemorgen er livets sejr over dødens magt! Opstandelsen skal derfor forstås parallelt med verdens skabelse - for ligesom mennesket blev skabt som en enhed af legeme og sjæl, sådan skal mennesket opstå ind i Guds rige som en enhed af sjæl og legeme, altså som person! Opstandelsen er nyskabelsens evige liv, skriver Paulus. Mennesket er både sig selv og dog noget helt nyt, som ikke kan defineres og forstås i menneskelige kategorier. Det er da også Paulus argumentation, der ligger bag trosbekendelses kontante ordlyd: Vi tror på kødets opstandelse. Paulus hævder, at opstandelsen er noget helt konkret, selvom det ligger helt uden for vore 16

erkendelsesmuligheder. Vi må altså ty til fantasien for at forestille os, hvordan det er med opstandelsen fra de døde. Hvad sker der konkret, når jeg er død og begravet? Hvordan føles det at være død og begravet? Det er spørgsmål, jeg ofte møder og spørgsmål, som jeg aldrig bliver færdige med at besvare. Efter at have set filmen Avatar har jeg fundet flere nye måder, hvorpå jeg kan svare mig selv og andre, men lad mig først lige slå følgende fast: I det kristne begravelsesritual hedder det: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå. Det betyder, at døden fører mennesket ind i et møde med Ska beren selv. For døden er kun et blund, som vi fra søvnen kende, skriver Grundtvig. Det var troen på Jesu opstandelse, der skabte den kristne menighed, og den første generation af kristne var overbevist om, at på samme måde som Jesus var opstået fra sin grav og dernæst faret til himmels, sådan ville han komme igen for at oprette sit rige. Og det er til dette rige, vi skal opstå! Det helt store spørgsmål, som oftest melder sig er spørgsmålet om tid og evighed! På korset siger Jesus til den ene af røverne: I dag skal du være med mig i Paradis. I dag er jo ikke langt ude i fremtiden, så hvorfor taler vi Den smukke na vi-kvinde Neytiri. (Avatar Motion Picture 2009 Twentieth Century Fox. All Rights Reserved) om opstandelsens dag som noget, der ligger langt ude i fremtiden? Måske fordi vi har med to væsens forskellige dimensioner at gøre tidens dimension og evighedens dimension. Når jeg dør, ophører jeg med at eksistere i tidens dimension, men i samme øjeblik opstår jeg i evighedens dimension. Det vil konkret sige, at den tanke, jeg dør med, er den tanke, jeg tænker videre på i opstandelsen! Se nu håber jeg, at alle de læsere, der allerede har set filmen Avatar, lige nu tænker: Jamen, det er jo lige netop det, der sker, når Jake Sully overtager sin navikrop! I ét nu lukker han sine øjne i den ene dimension, for i næsten 17

Fortsat... - Gud må næsten være misundelig! samme sekund at åbne dem i en anden. For de læsere, der endnu ikke har set filmen, vil jeg blot sige, at her fandt jeg en måde, hvorpå jeg måske kan kaste blot en lille smule lys ind over det håb, vi fejrer i påsken: Opstandelse til evigt liv! Nødvendigt at tale konkret om det evige liv Håbet om opstandelsen fastholder os i opfattelsen af menneskelivets værdi og gode. Og det er netop det gode liv, skabt af Gud, der genskabes i opstandelsens under, og fører mennesket ind i den tilstand, som Jesus benævner Guds rige. Håbet om opstandelsen fastholder os i et engagement for det nuværende liv. For håb gør noget ved mennesker. Håbet er den kraftkilde, der sætter mennesket i gang med leve fremadrettet. Netop derfor er det nødvendigt, at vi tør tale konkret om opstandelsen og det evige liv. Med det håb står og falder den kristne kirkes eksistens og forkyndelse, og uden det overlades vi enten til gold humanisme og ateisme eller til at flygte ind i nyreligiøse tåger og blindgyder. Måske allerede vores moderne påskefejring eller mangel på samme er blevet et spejlbillede af det moderne opsplittede liv, vi ikke ønsker, men alligevel er endt i en tilværelse, hvor hverdag og ferie, arbejde og fest flyder sammen i en ubestemmelig grød - et grænseløst og selv-iscenesat liv fuld af paradokser. For eksempel, at vi længes efter fællesskab og fælles værdier, men i praksis ikke vil bindes af noget eller nogen. Det siges, at vi gerne vil have mere tid med familien, men reelt arbejder vi som aldrig før - og på skævere og skævere tidspunkter. Og det siges, at der eksisterer en stærk åndelig søgen, men mest af alt gør vi som menneskene i Avatar, der lader sig styre af griskhed og egoisme. En undersøgelse har netop vist, at langt over halvdelen af danskerne tror på Gud og betragter sig som kristne, uden at det dog er nærmere defineret, hvilken Gud eller hvilken kristendom, det handler om. Så meget kan undersøgelsen dog fastslå, at det i hvert fald ikke er en kristendom, der kræver jævnlig kirkegang eller blot kirkegang på de største helligdage. Et af de mest urokkelige dogmer i den danske udgave af kristendommen er vel nok den, at man ikke behøver gå i kirke for at være en god kristen. Lad mig udtrykke det således: Jeg er ikke enig kristendom er ikke kun en sag imellem Gud og mig alene, men derimod en sag imellem Gud, mig og vi to. Derfor bør vi holde gudstjeneste sammen! Avatar - en anderledes vej til forståelse af påskebudskabet Den kristne opstandelsestanke står i grel modsætning til New Age religiøsitet og anden nyreligiøsitet med baggrund i hinduisme og buddhisme, som ser menneskekroppen som et forgængeligt fængsel for det evigt guddommelige. Den kristne opstandelsestanke er heller ikke på bølgelængde med den religiøsitet, vi overvejende møder i filmen Avatar, men alligevel finder jeg, at opstandelse til evigt liv er et af de kristne grundtemaer, jeg genfinder i filmen og med påsken lige om hjørnet vil jeg opfordre læserne til at se eller gense Avatar. Selvom filmen for længst er taget af plakaten i Bennys Bio, så kan den måske snart købes på video! Avatar kan for mig at se være en anderledes vej til forståelsen af påskebudskabet, og det er min erfaring, at mennesker, som ellers aldrig ville drømme om at søge visdom i Bibelen om de dybeste spørgsmål i tilværelsen, pludselig en dag ad helt andre veje finder ind i Bibelens underfundige univers. Jeg håber i al beskedenhed, at min artikel her om religiøse symboler i Avatar kan anspore en og anden til at søge livsvisdom i Bibelen. Hermed ønskes alle læsere af kirkebladet en glædelig påske. Carsten Bøgh Pedersen 18

Tabor Konfirmationsdatoer Klokkespillet 4/3-14.30 Eftermiddagsmøde v. Pastor Finn Carpentier. Skelund 11/3-19.30 Møde v. Pastor Hans Juhl, Rold. 25/3-19.30 Kredsmøde i Kongerslev. Gideonitterne fortæller om deres arbejde. 8/4-14.30 Eftermiddagsmøde v. Pastor Carsten Bøgh Pedersen, Vive 15/4-19.30 Forårsfest v. Lærer Christian Vestergård. Dalbyover. 29/4-19.30 Varme hveder hos Ruth og Leif Laursen, Rosendalsvej 19. 6/5-19.30 Sangaften v. Pastor Karen Brunbjerg. Gjerlev. 20/5-19.30 Møde v. Missionær Preben Hansen. Ålborg. 26/5-19.30 Bibelkursus v. Missionær Bent Kjær Andersen. Hjørring. 27/5-19.30 Bibelkursus v. Missionær Elna T. Olesen. Brønderslev. Missionshuset Tabor, Hadsund Formand: Ruth Laursen, tlf. 98 57 33 72 2011 7B - fredag den 20. maj i Hadsund Kirke 7A - lørdag den 21. maj i Hadsund Kirke 7C - søndag den 22. maj i Hadsund kirke Vive sogn - fredag den 20. maj i Vive kirke 2012 7A - fredag den 4. maj i Hadsund Kirke 7C - lørdag den 5. maj i Hadsund Kirke 7B - søndag den 6. maj i Hadsund kirke Vive sogn - fredag den 4. maj i Vive kirke 2013 7A - fredag den 26. april i Hadsund Kirke 7B - lørdag den 27. april i Hadsund Kirke 7C - søndag den 28. april i Hadsund kirke Vive sogn - fredag den 26. april i Vive kirke 2014 7B - fredag den 16. maj i Hadsund Kirke 7A - lørdag den 17.maj i Hadsund Kirke 7C - søndag den 18. maj i Hadsund kirke Vive sogn - fredag den 16. maj i Vive kirke 2015 7C - fredag den 1. maj i Hadsund Kirke 7B - lørdag den 2.maj i Hadsund Kirke 7A - søndag den 3.maj i Hadsund kirke Vive sogn - fredag den 1. maj i Vive kirke FASTETIDEN Morgenstund har guld i mund Hil dig frelser og forsoner Moders navn er himmelsk lyd Et kors det var det hårde trange leje Klokken slår, tiden går Vægtervers DEN STILLE UGE ( fra 28/3 3/4 ) Du herre Krist min frelser est Se, hvor nu Jesus træder Altid frejdig når du går Udrust dig helt fra Golgata Gak under Jesus kors at stå Vægtervers PÅSKETIDEN 1. ( fra 1. april ) Se nu stiger solen af havets skød Nu ringer alle klokker mod sky Velkommen lærkelil Op al den ting, som Gud har gjort Nu hviler mark og enge Vægtervers PÅSKETIDEN 2. ( fra 1. maj ) Se nu stiger solen Han som på jorden bejler En lærke letted og tusind fulgte Slip os arme ej Nu hviler mark og enge Vægtervers 19

Koncertkalenderen Kirkekoncert med Trio Tresafinado (og Hadsund Kirkes Børne- og Ungdomkoret) Torsdag den 22. april kl. 19.30 kan der høres en spændende og lidt anderledes koncert i Hadsund Kirke. Der er tale om et spændende samarbejde mellem Hadsund Kirkes Børne- og Ungdomskor og Trio Tresafinado. Først vil koret byde på 3 sange, bygget op over salmetekster og akkompagneret elegant af trioen. Hovedparten af koncerten vil bestå af trioens sprudlende musiknumre. Tresafinado bevæger sig i spændingsfeltet mellem den klassiske musik, andre genrer, og trioens helt specielle udtryk afspejler musikernes forskellige kulturelle og musikalske baggrund. Trioen tager sit publikum med på en musikalsk rejse - fra den flimrende middagshede i Spanien over Amazonas regnskov til vore egne nordiske himmelstrøg. Trioen tæller de to klassiske musikere, fløjtenisten Pia Kaufmanas og guitaristen Torsten Borbye Nielsen, samt den brasilianske percussionist og trommeslager, Kunstudsmykning i Menighedscenteret I marts og april måned vil en præst for første gang stå for udsmykningen. Benny Overvad Vindelev er sognepræst i Hans Egede Kirke i Aalborg; men derudover er han også Afonso Corrêa, der repræsenterer sit lands frodige kulturarv. Repertoiret bygger bl.a på den spanske og latinamerikanske musik. De Fallas stærke, spanske ånd, og Villa- Lobos altfavnende tonesprog præsenteres side om side med en brasiliansk chôro, en venezuelansk vals, eller en enkel, nordisk folkemelodi. Der er lagt op til en meget varieret musikaften med både børnekor og Trio Tresafinado. Velmødt! - Matthias Geiger, organist billedkunstner og har bl.a. udsmykket kapellet på Aalborg Sygehus Syd samt Hånbækkirken i Frederikshavn. Ved Kirkefrokosten d. 28. februar kommer Benny Vindelev og fortæller om sin kunst. Kirkebladet udgives 4 gange årligt af Vive menighedsråd og Hadsund menighedsråd. Kirkebladet udkommer i marts, juni, september og december. Oplag: 3.500 stk. Layout og grafisk produktion: www.mit-bureau.dk 20