Rygspækscanning af søer
Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv
Klassisk huld vurdering Mager Huld 1 Ribben, rygrad og hofteben fremtræder markant Tynd Huld 2 Ribben, rygrad og hofteben mærkes ved let tryk Normal Huld 3 Ribben, rygrad og hofteben mærkes ved hårdt tryk Fed Huld 4 Ribben, rygrad og hofteben er helt skjult
Subjektiv vurdering er.subjektiv!
Er rygspækscanning vejen frem? 2 danske undersøgelser (2004 og 2010) Udenlandsk forskning (primært Hollandsk) siden starten af 90 erne
Valg af scanner? Her Renco Leanmeater, serie 12 (4-35 mm, 0,16-1,3 nøjagtighed)
Hvor og hvordan?
Registrering
Registrering
Rygspæk, mm 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 Søer ved faring (15-18 mm) 18.6.2012 CHR Nr. XXXXX 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Lægnummer
16 Søer ved fravænning (12-15 mm) 9.9.2012 CHR nr. XXXXX 14 Rygspæk, mm 12 10 8 6 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Lægnummer
Og hvad så!? Hvilken betydning har huldet på forskellige tidspunkter i soens cyklus?
MMA Farefeber og rygspæktykkelse 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Flemming Thorup, medd. 681, 2004 Behandl. frekvens stiger med 1,5% pr mm rygspæk (P=0,04)
Frav. - løbn. (dage) Rygspæktykkelse og frav. løbn. interval 25 Kilde: Whittemore et.al 20 15 10 5 0 1. Lægs søer Multilægs søer 5 10 15 20 25 30 35 Rygspæktykkelse ved fravænning (mm, P2)
Frav. - løbn. (dage) 10 9 Rygspæktykkelse og frav. løbn. interval Kilde: Provimi Research 8 7 6 5 4 <11 11 12 13 14 15 16 17 >18 Rygspæktykkelse ved fravænning, mm
Levendefødte grise/kuld 11 10 9 8 7 Effekten af frav. til løbn. intervallet Kilde: Vesseur, Rosmalen 6 Data fra 2191 kuld 5 0-3 4 5 6 7 8 9_12 13_18 >=19 Fravænning til løbningsinterval (dage)
16 Søer ved fravænning (12-15 mm) 9.9.2012 CHR nr. XXXXX 14 Rygspæk, mm 12 10 8 6 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Lægnummer
Aflivninger (%) Rygspæktykkelse og dødelighed Kilde: Young et al., 1991 60 50 Aflivnings % i 3. drægtighed 40 30 20 10 0 8-12 12-16 16-20 20-24 24-28 28-32 >32 Rygspæktykkelse ved 2. fravænning (mm)
80 70 60 Effekt af rygspæktykkelsen ved 110 kg på holdbarhed (søer tilbage efter 4. læg) Kilde: Nederlands Varkensstamboek 1996 Data fra 15,000 søer 50 40 30 20 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Rygspæktykkelse ved 110 kg (mm)
Antal fødte/kg pr kuld Effekt af rygspæktykkelsen i 1. læg på fødte grise 20 Kilde: Provimi Research 17.4 15 12.9 13.9 12.5 11,7.7 15.6 13 12,2 12.2 10 10.3 9,6 9.6 10.7 10,2 10.2 5 0 <=11 12-13 14-15 >=16 Rygspæktykkelse ved løbning i 1. læg (mm) total fødte Levende fødte Total vægt, lev.f.
% søer med skulderskader v/fravænning Rygspæktykkelse og skuldersår Kilde: Thorup, Fl., VSP, 2004 Rygspæktykkelse v/faring Bes. 1 Bes. 2 1 mm rygspæk reducerede skuldersår med 5% (P<0,05)
Rygspæktykkelse Kilde: Svinevet, 2013 Data fra 670 faringer
Rygspæktykkelse og dødfødte/fravænnede Rygspæk, mm Gennemsnit, mm Lev. Fødte Dødfødte Frav./frav. < 15 12,4 15,8 1,8 * 11,4 15-18 15,9 15,7 1,1 11,1 * > 18 19,4 16,4 1,5 * 11,5 * * Hvis P<0,05 Kilde: Svinevet, 2013 Data fra 670 faringer
Lige for at samle op. De fede søer: Langtrukne faringer Lavere foderoptagelse i f.stald Øget risiko for ben/klovproblemer Flere MMA problemer Dårlig mælkenedlægning Dårlig foderøkonomi De tynde søer: Flere dødfødte grise Flere skuldersår Længere frav. til løbn. Interval Færre levendefødte Dårlig holdbarhed/flere aflivede Manglende mælkeproduktionen Lavere fødselsvægt/frav. vægt Dårlig foderøkonomi
Huldstyring - farestald Rygspækscanning ved indsættelse Fede søer (>17 mm), max 7,5-8,5 FEso/dag (Farestalden er det eneste sted, en so må tabe sig!) Norm søer (15-17 mm), max 9-10 FEso/dag Magre søer (<15 mm), ad lib. fra dag 6
Huldstyring - drægtighedsstald Rygspækscanning ved fravænning/løbning Magre søer (< 12 mm) : Kurve 1 Normale søer (12-15 mm) : Kurve 2 Fede søer (> 15 mm) : Kurve 3 Gylte : Kurve 4
Korrekt huldstyring har stor indflydelse på besætningens ydelse og dermed økonomi. Rygspækscanning er et rigtig godt værktøj til at sætte fokus og arbejde mere præcist med huldstyring.
Rygspækscanning af søer Tak for opmærksomheden!