Bilag 2: Interview med Jens Abildlund, Køge Kommune I: Først vil vi gerne høre hvem du er, hvad din stilling og og hvad du laver her i kommunen J: Jeg er erhvervsudviklingschef her i kommunen og har været her i 9 år. Har ansvaret og har haft det i mange år for både det politiske, strategiudvikling, for Køge Kommunes interessevaretagelse udadtil. Dvs. i forhold til ministerier, Region, forskellige samarbejdspartnere på erhvervsområdet. Og så har vi her i butikken haft en arbejdsdeling gennem de sidste fem år, hvor jeg havde ansvaret for den del jeg lige beskrev her. Og så Rasmus, som nu er blevet direktør i Næstved, har haft ansvaret for vores erhvervsservice. Dvs ansvaret for den direkte kontakt til virksomhederne og for den virksomhedsrettede erhvervsudvikling, og de bolde har jeg så fået lov til at gribe også. I: Er det defineret endnu, hvordan det kommer til at være fremtidigt? J: Jo, indtil videre så har jeg grebet dem. I: Så du er faktisk også for erhvervsservicedelen nu? J: Ja. I: Nu ved vi jo at Køge kommune har organiseret den lokale erhvervsfremme i en forvaltningsenhed under kommunen. Kan du fortælle lidt om hvad det er for opgaver I sidder med? Er det både erhvervsservice og erhvervsudvikling? J: Hidtil har vi haft delt det op, hvor jeg har haft ansvaret for erhvervsudvikling og min kollega som ikke er her mere havde ansvaret for erhvervsservice. Nu har jeg ansvaret for begge dele. De ting er så løbende blevet koordineret. Det er de både administrativt og i forhold til politisk niveau. Køge kommunes erhvervsudvikling har haft mange kanaler udadtil. Det har handlet meget om at tiltrække investeringer og skabe styrkede rammer for den lokale vækst. Den mere virksomhedsrettede del har dels haft til formål at styrke udviklingsmulighederne for de lokale virksomheder, men også at gøre det mere attraktivt for eksterne investorer at komme hertil. I: Hvad er egentlig det grundlæggende formål med at lave erhvervsfremme? Der er jo ikke nogen lovgivning der kræver at I gør det, men det er mere en mulighed. J: Køge kommune betragter det jo som en kerneopgave selvom det er beskrevet i loven som et kan område. Grunden til vi synes det er en kerneopgave, det er fordi vi ser en direkte rød tråd mellem de her områder og den økonomiske udvikling af lokalområdet. I: I forhold til organiseringen. Hvorfor har I valgt at organisere det sådan her?
J: Køge kommune har jo et erhvervsudviklingsråd, som er et rådgivende organ for Køge byråd. Vi synes ikke det er en kommunal opgave at fortælle hvordan erhvervslivet skal organisere sig. For 4 5 år siden blev vi meget opmærksomme på, at væksten i Køge kommune målt i erhvervsindkomst havde ligget under den gennemsnitlige i de byer vi konkurrerer og sammenligner os med i 20 25 år. Vi fandt tre hovedårsager til at den økonomiske udvikling ikke har været lige så stærk her som den havde været i 20 25 andre sammenlignelige byer. De tre områder det var erhvervsstrukturen, hvor vi mangler en del vidensbaserede servicevirksomheder, som ligger i den absolut øvre ende, når vi snakker erhvervsindkomst. Den anden del det var uddannelsesniveauet dels i befolkningen, men også på arbejdspladserne, og der er en rigtig stor sammenhæng mellem uddannelsesniveau og erhvervsindkomst. Den tredje del var iværksætterområdet, hvor vi blev opmærksomme på at vi havde en rimelig god etableringsrate ifht landsgennemsnittet. Der blev etableret nogenlunde lige så mange virksomheder her, som alle mulige andre steder i landet. Overlevelsesfrekvensen var lidt under, men der hvor vi for alvor bonede negativt ud, det handlede om de nye virksomheders beskæftigelseseffekt, som lå væsentligt under på landsgennemsnittet og de byer, vi sammenligner os med. I forhold til de her fund udviklede vi ny erhvervspolitik og tilhørende strategier, som skulle rette op på de her ting. vores erhvervsstruktur har vi mulighed for at ændre igennem to af de kommende store projekter. Det ene er køge kyst projektet, hvor der bliver etableret nye boliger og forretninger, hvor der også ligger en erhvervsdel i. Og der bliver åbnet op for at få lavet et nyt kontorområde stationsnært, det hedder kolstrupgrunden, med plads til ca 100000 kontorkvadratmeter og dels i det kommende Køge Nord, hvor der i tilknytning til stationsområdet bliver mulighed for at lave by og erhvervsudvikling i en bestemt radius, og en del af det skal bruges til servicevirksomheder. Omkring uddannelse har vi intensiveret arbejdet med at lave et campus. Gået i tæt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner, som ikke er til stede i Køge i dag,og få dem trukket til. De første af dem er nu igang med at investere derude nu. Og på iværksætterområdet, som er det vi snakker om nu her hvor det handler om erhvervsservice, der besluttede vi at hjemtage vores lokale erhvervsservice, herunder iværksættervejledningen fra et kommunesamarbejde, som vi havde, der hed København Syd sammen med Greve, Solrød og Stevns. I første omgang søgte vi at få de andre kommuner til at være med til at øge investeringen i området og gjorde dem opmærksom på at vi ikke var tilfreds med de effektier, der kom ud af det. Det kunne vi ikke opnå enighed om og derfor hjemtog vi det. Vi betragtede det som... Det skete for 4 år siden godt. Beslutningen kom og vi har været i gang nu i 4 år. Grunden til vi hjemtog det, det er dels de økonomiske argumenter og dels, vi så ikke nogen anden mulighed end at hjemtage det, fordi vi ikke så andre mulige operatører i området. så det har heddet foreløbigt som en kommunal indsats. Men det er meget muligt, at det fremover skal organiseres på en anden måde, at der bliver større grad af privat deltagelse. Det ved vi ikke. Men der er løbende overvejelser igang. Jeg kan fortælle jer om hvad de sonderinger og overvejelser de går på lidt senere, fordi vi har i den sidste lille halve år været inde i overvejelser om fordele og ulemper ved de forskellig modeller, der findes rundt omkring i Danmark. Det er noget af det som I beskæftiger jer med, så det vil jeg løfte lidt af sløret for.
I: Hvis vi starter med hvordan I nu har det i dag, det ligger jo ude i den hvide by, men hvordan... Sætter I nogle krav til den forvaltningsenhed, altså hvordan styrer I den inden fra direktionen af? J: Dens indsats er afledt af vores erhvervspolitik. De konkrete aktiviteter, den årlige handlingsplan, den bliver politisk besluttet en gang om året efter indstilling på vores erhvervsudviklingsråd. Og det betyder, at der er en rød tråd fra vores politikker ud til de ting vi laver ude i den hvide by. Det har været fra starten af, da vi etablerede den, med det klare formål, at den i løbet af en 3 5 årig periode skulle hæve dels overlevelsesfrekvensen, men også beskæftigelseseffekten af nye virksomheder. Vi var godt klar over, at det tager tid at ændre sådan nogle indsatser og skabe anderledes effekter, og det var vores mål fra start af, at vi ville begynde at måle på det efter ca tre år. Vi har nu pt to sideløbende evalueringer kørende, måske lige i overkanten, men vi har samtidig med vi har sat en evaluering i gang med vores egne tilbud, så er vi indgået i et samarbejde med fem andre kommuner og IRIS om at finde nogle fælleskommunale målemetoder på et her felt. Men altså rød tråd fra vores politikker til aktiviteterne, hvor der bliver årligt besluttet en handlingsplan, som der følges op på en gang om året. I: Hvad kan du se af fordele og ulemper ved den her måde at organisere det på? J: Fordelen ved in house er, at der er mulighed for at lave en tæt kobling til kommunens politikker og strategier. Der er altså mulighed for at lave en rød tråd. Til gengæld så er nogle af de private modeller, de har deres styrker ved, at der er stort ejerskab blandt virksomhederne til de aktiviteter, der pågår. Det betyder, at der for nogle af de private modellers vedkommende er større virksomhedsdeltagelse i mange af de aktiviteter, som de udbyder. De føler tilsyneladende en større grad af ejerskab dertil og pligt til at deltage. I: Hvad med i forhold til det erhvervsudviklingsmæssige. Kan du se fordele og ulemper der? J: Jeg synes det er rigtig vigtigt, at det er kommunen, der formulerer politikken og at det sker under samme tag, som der hvor man laver den fysiske planlægning, at det sker koordineret med den interessevaretagelse der pågår både i forhold til private investorer og statslige, regionale myndigheder, fordi at erhvervsudviklingen, det handler rigtig meget om de store rammer, tiltrækning af investeringer, tiltrækning af samarbejdspartnere, og der betragter jeg kommunen som en væsentlig og vigtig dynamo. I: Er det fordi du tror en privat forening kunne have andre interesser i det? J: Jeg tror såmænd ikke en privat forening den er stærk nok til det. I: I gør jo i den model I har i dag, prøver at inddrage erhvervslivet, bl.a. gennem advisory boards, men det fungerer ikke godt nok? I kan ikke forankre jer godt nok gennem det eller? J: Øhhhhhmmmm... Det er en lang proces, det er et langt sejt træk, og jeg vil gerne sige omkring vores erhvervsservice, jeg mener nu, at vi har etableret fundamentet, som består i
at udøve i stor grad det vi kalder best practice på det område, der hedder basal erhvervsservice, og det handler om de informationer og vejledning til både iværksættere og til virksomheder, men erhvervsservice består jo også af specialiseret erhvervsservice, som væksthusene har ansvar for. Og som de haransvaret for kommer specielt de vækstorienterede virksomheder til glæde og gavn. Og så består det af et meget bredt midterfelt, som vi kalder den fokuserede erhvervsservice, som handler om at virksomheder i fællesskab enten selv eller sammen med vidensinstitutioner arbejder på at udvikle specielle områder. Det der er sket her i Køge de første 3 4 år, hvor vi har haft køge erhvervsservice, det er at vi har bygget den basale erhvervsservice op, og den er nu aktivitetsmæssigt på et niveau, som der er ambitioner om at komme op på. Dvs antal services og antal deltagere. Vi kender endnju ikke effekten af det. Vi håber vi har været med til at rykke på overlevelsesfrekvens og beskæftigelseseffekt, men vi ved det reelt ikke endnu. I det omfang erhvervsservice skal understøtte erhvervsudviklingen, så er det efter min mening rigtig vigtigt, at man bygger på sine services, og efterhånden opbygger en række tilbud, som er mere fokuseret erhvervsservice. Det kan være klyngetilbud, altså tilbud til bestemte typer af virksomheder, udvikling af et område. Vi er ved at forberede klyngedannelse på logistikområdet. Ikke bare for logistikvirksomheder i Køge, men i større geografi, og håber at vi i 2016 kan få noget op at stå. Ikke nødvendigvis med os i førersædet, men med nogle af de samarbejdspartnere vi har uden for køge kommune. Vi kører i dag et fokuseret tilbud til bygge og anlægsvirksomheder for at sikre, at de lokale bygge og anlægsvirksomheder får del i de kommende investeringer, der pågår her i køge. Det er en fokuseret indats, men en indsats, vi håber på at gøre endnu skarpere og mere fokuseret de kommende år. Og lige præcis det her med, altså typen af modeller, om det er offentligt eller privat, og så karakteren af de her services, altså hvor det er man ligger. Det er noget af det jeg har gjort til omdrejningspunkt for de analyser jeg har lavet af de forskellige modeller, der findes rundt omkring i Danmark. Jeg har lavet et lille koordinatsystem (viser et koordinatsystem). Det der kendetegner dansk erhvervsservice, hvad enten det er offentligt eller privat, det er, at de primært er offentligt finansieret. Den vi havde identificeret, som har den største grad af privat kapital har 25 % mens de 75 kommer fra resultatkontrakt eller lignende med den pågældende kommune. Så det betyder, at de primært er offentligt finansieret, og jo længere vestpå vi kommer, desto mere privat kapital finder vi. Men vi har max kunnet identificere 25 %. Det er også primært organiseret på en måde, hvor de arbejder med basal erhvervsservice. Det er ikke voldsomt mange, som arbejder med den mere fokuserede. Vi begyndte at bygge på men slet ikke nok i forhold til hvis vi skal understøtte den vækst, der ellers skal ske her i lokalområdet, så er vi nødt til at sikre at det lokale erhvervslive kommer op på andre vækstrater end det vi har kunnet se de sidste 20 25 år, sådan så vi kan se at den vækstfortælling, vi forsøger at skabe her i Køge, det ikke blot bliver en fortælling, der er baseret på vækst, men det er noget der kommer udefra, men også er noget der bliver skabt indefra. Og det betyder, at vi anbefaler, at den indsats, der skal pågå fremover, uanset hvordan den skal organiseres, så skal den i høj grad være baseret på fokuseret erhvervsservice. I: Med det private kommer altså en lidt større distance, man mister måske den røde tråd, du snakkede om...
J: ja, risikoen ved private er at det foregår ukoordineret i forhold til politikker og strategier. Det er den store risiko. Der findes givet eksempler på at den private organiseringer kører i fin tråd med de kommunale politikker og strategier. Kodeordet ligger i de resultatkontrakter, der må blive udarbejdet. Det er desværre ikke noget vi har til rådighed, altså dem holder man virkelig tæt. Men når vi laver overvejelser her i huset om hvordan og hvorledes fremover, så er det noget af det vi kigger en del på. I: Det er kontrakten her? J: Ja den vil blive helt afgørende. I: Hvis du har svært ved at måle en effekt, er det så ikke svært at udarbejde en kontrakt, hvor det fx kommer til at hænge sammen med de politiske mål, der er sat.? J: Jo det bliver svært. Det bliver enormt svært. I: Når I her i kommunen. Tager I nogensinde virksomhederne med på råd? Hvordan bliver de inddraget i de forskellige processer? J: De bliver inddraget på to måder. Dels bliver de inddraget på det politisk strategiske niveau i og med at de er centrale høringsparter. Både ifht vores politikdannelse og vores strategier, men de er det også når vores egen erhvervsservice skal have vedtaget deres årlige handlingsplaner og kommenteret på årsrapporten, altså hvad har outputtet været de sidste år? I: Hvem bliver så inddraget der? J: Der bliver Køge erhvervsudviklingsråd, som er rådgivende organ for Køge Byråd og som består af repræsentanter for alle de større landsdækkende erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner, som er lokale repræsentanter, og så bliver de inddraget i det daglige via advisory boardet. I: Hvordan er det skruet sammen? J: Det er udpeget af Køge erhvervsudviklingsråd og består af et par medlemmer fra rådet og et par virksomheder som i højere grad er brugere. I: Hvordan er det med Køge Erhvervsudviklingsråd? Er det bestemt af borgmesteren? Hvem sidder med i det råd? J: Altså det er Køge kommunes økonomiudvalg og formanden for erhvervsudvalget, erhvervs og arbejdsmarkedsudvalget, og så er det cirka 20 repræsentanter fra erhvervslivet, som er udpeget af de forskellige erhvervsorganisationer, DI, DE finansrådet osv. I: Kommer man på den måde lidt tættere på erhvervslivet?
J: Der er ikke noget af det vi laver uden erhvervslivet giver deres mening til kende. I: I har ikke gjort jer nogen overvejelser om det skal være privat eller offentligt? Hvis vi nu ser på Næstved A/S, hvordan ser du på den model? I betegner den jo som offentlig, men det tror jeg ikke Næstved selv betegner det som. Kan du sætte nogle ord på det? J: Her der ser du udelukkende på økonomien, altså er det offentlige eller private kroner. Uanset hvad man kalder det, så er der en tendens til at den der betaler for musikken også bestemmer hvad der skal spilles. Der har vi kigget på økonomien, og det er i høj grad offentlige kroner her. Det er så ikke alle steder, at kommunen har nogen interesse i eller forstand på hvad der egentlig skal ske i erhvervsservice. Det behøves en kommune egentlig heller ikke at have, men den skal i hvert fald have nogle forestillinger om hvad effekterne skal være. Hvad er det vi betaler for? Og her i Køge betragter vi det som en kommunal kerneopgave. Det kan godt være det er en af dem, der kan laves i et andet regi end kommunalt, men den skal i hvert fald kunne levere ind til den dagsorden, som vi som kommune forsøger at forfølge i forskellige politisk/strategiske sammenhænge, og her der er det en vækstdagsorden. Det er der en bred politisk enighed om og derfor skal vores erhvervsservice og udvikling understøtte den dagsorden. Det betyder, at så må vi have nogle forventnigner til, hvad det er for nogle typer effekter den skal kunne levere. Det forsøger vi at være meget bevidste om her. Jeg er ikke sikker på at det er ens i alle kommuner. I: Okay. Vi vil gerne sige tak for din tid. J: Ja, selv tak. Held og lykke med specialet.