"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere, hvordan forsejlet arbejder, tror jeg, det er nødvendigt at have et sæt uldsnore, "ticklers"i forsejlet. 1. Påmalede faconstriber. 2. Styreticklers, skal sidde ca. 20 cm inde på sejlet. 3. Arbejds-ticklers. Det forreste sæt skal sidde ca 1/3 inde på sejlet. De bagerste ca. 30 cm fra agterliget. Yderligere er det en stor hjælp til vurdering af faconen i forsejlet, hvis man på sejlet påmaler nogle vandrette striber, (kan påmales med vandfast tusch eller stoftrykfarve, eller man kan få nogle selvklæbende striber hos sejlmageren), (se figur 1). Styre-ticklerne bruges af rorsmanden til at styre efter på kryds, (se figur 2). Når man styrer efter uldsnorene, er det vigtigt, at læ uldsnor aldrig er urolig, hvorimod det i mere vind er normalt, at luv uldsnor af og til løfter sig.
Trimning af forsejlets facon: Har man tovværk i forsejlets forlig (strækbart forlig), justeres det dybeste punkt i forsejlet ved at justere på faldet. Strammes faldet, flyttes posen frem og slækkes faldet flyttes posen bagud. Normalt justeres faldet således, at det dybeste sted på forsejlet ligger 45% fra forliget. Korrekt sat fald. Har man wire i forliget, opnår man den samme justering ved at spænde og slække forsejlets cunningham. Bemærk, at posen i sejlet vil flytte frem og tilbage, alt efter vindstyrken, derfor er det nødvendigt at justere spændingen af faldet (eller cunningham) efter ændringer i vindstyrken. Ved at ændre på forstagets spænding (agterstagsstrammeren) ændres krumningen af forstaget, og derved kan man trække mere eller mindre sejldug ud af posen på forsejlet. Dvs., at man ved at ændre spændingen af forstaget kan ændre dybden af forsejlet.
Tommelfingerregel: Ved valg af facon kan følgende tommelfingerregel anvendes: Let luft og/eller sø: hule sejl. Hård luft og/eller fladt vand: flade sejl. Man kan bruge ticklerne til at se om sejlet er for hult eller fladt. Sejlet for hult : Man kan ikke både få forreste og bageste læ tickler til at stå på en gang. Sejlet for fladt. Det er umuligt at styre båden, så ticklerne på begge sider af sejlet står på en gang. Snart løfter ticklerne sig i luv, snart i læ side. Sejlet trimmet korrekt. Når agterstagsstrammeren justeres, skal faldet sandsynligvis også justeres, for at få det dybeste sted placeret korrekt. (Agterstaget strammes og faldet strammes/agterstaget slækkes og faldet slækkes).
Skødeposition: Som udgangspunkt for skødepositionen, kan man bruge det punkt, som fremkommer ved at trække en snor fra midten af forliget igennem skødbarmen og ned til dækket. Det korrekte skødepunkt for forsejlet findes ved at se på sine ticklers. Se følgende tegneserie. (Skødet skal være trukket så hårdt, at man har en passende facon i den nederste tredjedel af sejlet). 1. Forsejlet er skødet korrekt. 2. Skødningen er for langt agterude, sejlet åbner for meget i toppen (twister) 3. Skødningen er for langt fremme, agterliget bliver lukket. Når ticklerne i toppen står korrekt, kan man ikke få dem til at stå længere nede. Trimning af storsejl: (Enkelte forkortelser er foretaget.) Faconstriber og uldsnore: For at kunne vurdere faconen i storsejlet, tror jeg det er nødvendigt at lave nogle påmalede faconstriber i storsejlet. Yderligere er det en stor hjælp til vurdering, af hvorledes storsejlet arbejder, at man isætter et sæt ticklers. Det kan altsammen udføres efter samme principper som beskrevet for forsejlets vedkommende.
Storsejl med 3 faconstriber og 3 x 2 ticklers. Bemærk at uldsnoren nærmest masten skal sidde ca. midt i sejlet, yderste uldsnor skal sidde ca. 20 cm fra agterliget. Storsejlets facon: Sejlmageren laver som regel storsejlets forlig på maximummål, således, at forliget ikke kan spændes uden, at sejlet strækkes ud over begrænsningsmærkerne. Bl.a. for at løse dette problem, har man inde ved masten isat et øje, således at man kan strække forliget ved at trække dette øje ned mod bommen. Dette kaldes en Cunningham. Ved at ændre på spændingen i storsejlets forlig (spænd/slæk cunningham/fald), kan man flytte det dybeste sted i storsejlet frem og tilbage. Ved slækt forlig er det dybeste sted i sejlet langt tilbage. Ved stramt forlig er det dybeste sted i sejlet langt fremme. Forliget i storsejlet er lavet krumt, således, at når man sætter det på en ret mast, får man facon i sejlet. Ved at krumme masten kan man trække mere eller mindre af posen ud og dermed gøre storsejlet mere eller mindre fladt. (Når man krummer masten, skal der samtidig trækkes i cunningham'en, for at det dybeste sted i sejlet ikke skal flytte for langt tilbage). Masten står ret, forliget løst (Korrekt mulig facon). Masten er krummet, forliget er løst. (Posen er for langt tilbage). Masten er krummet, forliget er stramt. (Korrekt mulig facon).
Underliget i storsejlet er ligeledes lavet krumt, således at når man sætter det på den rette bom, er det med til at give facon i den nederste del af storsejlet. Ved med bomudhalet at strække storsejlets underlig kan man trække bom-posen ned mod bommen og dermed gøre sejlet mere fladt i den nederste halvdel. Når bomudhalet hales for at flade sejlet, lægger den bløde bompose sig langs med bommen som vist. Nogle sejl (nyere) har relativ stor dybde helt nede ved bommen. Disse sejl er udstyret med et minireb (fladereb). Når man trækker fladerebet, flades sejlet yderligere i den nederste del. Fladerebet kan ligesom bomudhalet anvendes trinløst. Fladerebet helt slækt, god dybde i sejlet. Fladerebet nedhalet, sejlet er fladt.
Trimlinen (lidselinen) i agterliget anvendes til at hindre sejlets blafren mellem sejlpindene. Særligt i hårdt vejr med fladt sejl kan det være nødvendigt at stramme trimlinen for at holde agterliget i ro. (Husk at slække linen igen efter sejladsen). På kryds reguleres twistet i storsejlet alene ved hjælp af storskødet. Et slækt storskøde giver meget twist, stramt skøde giver lille twist. Bommens placering i forhold til centerlinien reguleres ved hjælp af skødevognen. Storsejlets twist reguleres således, at alle ticklerne i storsejlet står roligt. Bommens placering i forhold til centerlinien reguleres så lang ud, at storsejlet netop ikke modtager "bagluft" fra forsejlet. Ved rumskøds-sejlads reguleres twistet af storsejlet ved hjælp af bomnedhalet. Trimning under kryds i let vejr: I let vejr skal man have relativt dybe sejl med den største dybde i midten. Da den relative vindretning er meget forskellig i bunden og toppen af sejlet (vinden er mere rum i toppen af masten) skal sejlet twiste ret meget. Et sådant trim kan opnås ved: (Tommelfingerregler). 1. Ret mast dvs. slapt agterstag. 2. Spændingen på forlig og underlig skal kun lige knapt kunne fjerne de værste to folder ved bom og mast. Minirebet skal være slækt. 3. Storskøde ret slækt, og skødevognen noget i luv. (Giver twist i storsejlet). Trimning under kryds i mellemluft: I mellemluft skal man have noget fladere sejl (fladt vand= flade sejl, sø = hule sejl!!!). Da den relative vindretning er nogenlunde ens i toppen og foden af masten, skal sejlet ikke twiste ret meget. Et sådant trim opnår du ved: (Tommelfingerregler!!) 1. Masten krummes noget (agterstaget moderat stramt). 2. Bomudhalet strammes op så storsejlet kommer ud til målemærket. Hvis vandet er fladt strammes minirebet noget. 3. Skødevognen køres mere mod midten, og storskødet strammes noget. Trimning under kryds i hårdt vejr: Er der ikke grov sø, skal sejlet trimmes meget fladt. Da vi i hårdt vejr sejler med fok (ikke genua) skal det dybeste sted i storsejlet ligge lidt foran midten. Et sådan trim opnår du ved: (Tommelfingerregel!!!) 1. Krumme masten (agterstaget hales hårdt). 2. Minirebet trækkes helt. Cunningham sættes så hårdt, at det dybeste sted i sejlet rykker frem foran midten. 3. Skødevognen føres lidt i læ, for at mindske luvgerrigheden og storskødet hales hjem, dog uden at twistet helt forsvinder. Føles båden at ligge for hårdt på roret og krænger for meget (mere end ca. 20 grader?) bør storsejlet rebes. I høj sø kan man ikke få flade sejl til at trække, så derfor må man rebe tidligere, så man kan bære lidt hulere sejl. (Evt. falde noget af for at holde fart i båden).
Trimning på lænseren: Med vinden agten ind gælder det om at have så hule sejl som muligt. Et sådant trim kan opnås ved: 1. Ret mast (helt slækt agterstag). 2. Forlig og underlig kun lige strakt så de værste folder forsvinder (slæk cunningham, minireb og bomudhal). 3. Bomnedhalet (kickingstrap) trukket så storsejlet ikke twister for meget. Med sejlerlig hilsen fra Poul Viesmose, "Emeritus d 5"