Rapport for anmeldt begrænset tilsyn på Ungdomskollegiets afd. i Kolding den 07.december 2007 Tilsynsførende: Faglig konsulent Lone Christensen, planlægger Marianne Schmidt Nikolajsen, Handicap og Socialpsykiatri, Socialområdet, Region Syddanmark. Sammenfattende vurdering Tilsynet vurderer, at Ungdomskollegiet er et yderst veldrevet og velorganiseret tilbud, som giver de unge beboere et professionelt og udfordrende tilbud, der stimulerer deres sociale og personlige udvikling samt overgang til voksenlivet. Tilsynet vurderer ligeledes, at ledelsen på Ungdomskollegiet er tilstedeværende, støttende og respekteret af personalet. Medarbejderne oplever, at de har gode muligheder for kontinuerlig faglig udfordring og uddannelsesmuligheder De fysiske rammer lever op til nuværende boligstandarder. Ungdomskollegiet er geografisk placeret i et socialt belastet kvarter, hvilket har resulteret i gentagne indbrud og derpå følgende utryghed. Ungdomskollegiets afdeling i Kolding har indført tryghedsskabende foranstaltninger sikkerhedsforanstaltninger. Den pædagogiske tilgang på Ungdomskollegiet er ud fra en systemisk referenceramme. Metodiske elementer i tilgangen er for eksempel anerkendende interviews med den unge samt tydelige strukturer i hverdagen. Ungdomskollegiet bærer præg af en høj faglighed blandt personalet. Den systemiske tilgang er tydelig i alle niveauer af organisationen, hvilket er med til at sikre en høj grad af medbestemmelse for både de unge beboere og for personalet. Personalet udtrykker dog ønske om, at man i højere grad benytter den systemiske tilgang internt i personalegruppen. Kvaliteten af beboernes handleplaner er høj. Der arbejdes med præcise og operationelle mål, og der er beskrevne succeskriterier, så det er tydeligt for alle hvornår et mål er indfriet. Det er tilsynets vurdering, at den generelt høje mødedisciplin og strukturen i hverdagen er med til at sikre, at pædagogerne har tid og lyst til handleplansarbejdet. Medarbejderne bruger bostedsystemet som værktøj i arbejdet med handleplanerne, og der arbejdes på at implementere yderligere moduler af systemet i den kommende tid. Tilsynet anbefaler, at beboerne i højere grad end det er tilfældet i dag, bliver inddraget i handleplanen, således at det bliver tydeligere for dem, at der er en sammenhæng mellem de mål, de arbejder med nu, og der hvor de gerne vil hen. Det vil sige, at planen i højere grad opleves som beboerens personlige plan. Generelt om stedet 1
Ungdomskollegiet er et tilbud efter 107 i serviceloven. Målgruppen er yngre, mobile udviklingshæmmede, der i en kortere eller længere periode bruger opholdet til at bygge en bro mellem livet som barn/ung og til en voksen tilværelse. Ungdomskollegiet modtager unge i alderen 16-25 år. Ungdomskollegiet består af 3 afdelinger; 2 i Fredericia og 1 i Kolding. Den samlede normering er 42 pladser. Tilsynet d. 7. december 2007 er foretaget på Ungdomskollegiet i Kolding, som er normeret til 18 pladser. Rekrutteringen af nye medarbejdere forløber gnidningsfrit, og der er som oftest et stort ansøgerfelt til opslåede stillinger. Sygefravær blandt personalet er bortset fra en enkeltstående langtidssygemelding ikke et problem på Ungdomskollegiet. Ledergruppen på Ungdomskollegiet består af forstander samt to afdelingsledere, hvoraf afdelingslederen i Kolding er stedfortræder. Afdelingslederen har det daglige ledelsesansvar. Ledelsen arbejder på tværs af de to afdelinger i Fredericia og Kolding med et fælles værdigrundlag, som for nylig er skabt og præsenteret i samarbejde med en gruppe medarbejdere. Ledelsen vil i den kommende tid påbegynde implementeringen af det vedtagne værdigrundlag i det daglige arbejde med beboerne. På tværs af afdelingerne arbejdes der med afsæt i systemisk teori og metode. Samtidig udtrykker såvel ledelse som personale en høj grad af respekt for afdelingernes indbyrdes forskelle. Kendskabet til hinanden øges i takt med, at personalet mødes og deltager i fælles kurser og arrangementer. Samarbejdet mellem ledelse og personale i afdelingen bærer præg af et arbejdsmiljø, hvor åbenhed, inddragelse og refleksion omkring den pædagogiske tilgang er i højsædet. Personalet udtrykker enstemmigt tilfredshed med graden af medinddragelse i beslutningsprocesser og politikker. De fremhæver Ungdomskollegiet som et arbejdssted med dynamik og udviklingsmuligheder i form af blandt andet projektuddannelse. De oplever, at der fra ledelsens side er forståelse for, at udviklingen foregår i eget tempo. Som et udviklingsområde i det interne samarbejde i personalegruppen nævner det interviewede personale, at man i højere grad holder hinanden fast på at benytte den systemiske tilgang. Det handler blandt andet om at gå til rette vedkommende ved uenigheder. Herudover nævnes, at man i personalegruppen kan blive endnu bedre til at give hinanden ros. Personalet er reflekteret omkring, at den systemiske tilgang er forholdsvis ny og med tiden kan blive en mere integreret del af det kollegiale samarbejde. Samarbejdet med pårørende opleves som positivt, set i lyset af en netop velbesøgt jule-hyggeaften. Der er generelt erfaring med, at pårørende deltager aktivt i fælles arrangementer. I samarbejdet med de pårørende tages der tillige udgangspunkt i den systemiske tankegang, som ifølge både ledelse og personale er med til at skabe konstruktiv og fremadrettet dialog. Udover ledermøde mellem forstanderen og de to afdelingsledere, afholder de to afdelingsledere driftsmøder. Hver anden uge er der fælles personalemøder i afdelingen, og hver anden uge teammøder i det enkelte team. I det omfang det er muligt, deltager servicepersonalet i personalemøderne ud fra den overbevisning, at alle er afhængige af hinandens arbejde. Ved at opdele møder på denne måde sikres det, at man får beskæftiget sig med systemiske øvelser og med 2
den enkelte unge på teammøderne. Der foregår i øjeblikket gruppebaseret supervision, med mulighed for individuel sparring med afdelingsleder. Det interviewede personale er tilfredse med informationsniveauet fra ledelsen og føler sig trygge ved, at de altid kan komme til ledelsen med tvivlsspørgsmål. Der er sket en forandring af brugergruppen på Ungdomskollegiet i og med, at de unge generelt bor flere år på kollegiet end tidligere. At nogle af de unge bor på kollegiet i op til fire-fem år er ifølge pædagogerne en ny faglig udfordring, som giver mulighed for at komme mere i dybden med aktiviteterne og den pædagogiske praksis. Pædagogerne får dermed et større indblik i potentialet hos den unge, inden denne flytter igen. Kolding Kommune vil muligvis overtage tilbudet fra 2010. Ledelsen forestiller sig, at målene og det pædagogiske koncept forbliver de samme i fremtiden. Ledelsen vil i det kommende år arbejde videre med det pædagogiske koncept, handleplansarbejdet, projektlederuddannelsen og bostedsystemet. Tilsynet vurderer, at Ungdomskollegiet er et yderst velorganiseret og veldrevet tilbud, hvilket afspejles i medarbejdernes faglige og personlige vurderinger af arbejdsmiljøet. Det er tilsynets vurdering, at ledelsen vil tage hånd om implementeringen af værdigrundlaget samt fortsat støtte op omkring personalets arbejde med den systemiske tilgang såvel internt i personalegruppen som over for beboerne. Fysiske rammer. Ungdomskollegiets bygning i Kolding har rummelige fællesarealer som fælles køkken, fælles opholdsrum og fælles spisestue. Hver beboer har eget værelse med toilet og bad. Værelserne er personligt indrettede af brugeren. Der er ryddeligt og hjemligt i fællesarealerne samtidig med at man kan se, at brugergruppen er unge mennesker. På væggene hænger malerier, fotos fra fester, invitationer og opslagstavler med informationer om kommende aktiviteter. I sommerhalvåret benytter beboerne udendørsarealerne til spisning, og der er en trampolin. Gårdhaven skal i det kommende år have lagt nye fliser, og der er planer om at etablere krukker med krydderurter. Der er som følge af indbrud brug for, at de unge konstant mindes om at rulle gardiner ned. Derudover har man besluttet, at der ikke åbnes vinduer på de unges værelser, medmindre der er nogen i rummet. Om natten skal vinduer være lukkede. Det giver således øget kontrol og bevågenhed på et område af de unges liv, som kunne være undgået, hvis tilbuddet havde en anden geografisk beliggenhed. De unge beklager, at de har fået stjålet private ejendele såsom bærbare computere og film. Handleplaner Som led i tilsynet er 3 handleplaner gennemgået. Kvaliteten af beboernes handleplaner er høj. Der arbejdes med præcise og operationelle mål, og der er beskrevne succeskriterier, så det er tydeligt for alle, hvornår et mål er indfriet. Ifølge ledelsen bevirker handleplanerne en øget udvikling for beboerne. Denne opfattelse 3
understøttes af interviewet med personalet. Udarbejdelsen af handleplaner foregår i praksis ved, at personalet anvender bostedsystemet, eksempelvis dagbogsmodulet. Mål og delmål i handleplanerne udarbejdes af kontaktpersonen ud fra samtaler med den unge, men med sparring fra kollegerne. Handleplanerne bliver af personalet primært opfattet som interne, pædagogiske arbejdspapirer, og sekundært som brugerens handleplan. Personalet udtrykker, at handleplanen er med til, at man som pædagog kan holde sig selv fast på at arbejde med nogle konkrete mål og med et udviklingsperspektiv. I formuleringen af mål for de unge lægger de vægt på at formulere udviklingsmulighederne positivt. Handleplaner er ifølge personalet ikke noget, der tages frem hver dag, men delmålene følger med den pågældende kontaktperson i det daglige arbejde med den unge. Der bliver gjort meget ud af statusbeskrivelser om de unge, som skal være tilgængelige for eksterne aktører. Der er afsat tilstrækkelig tid til handleplansarbejdet, og personalet føler sig fagligt klædt på til løsningen af denne opgave. I interviewet med beboerne udtrykker de tvivl om, hvad handleplanen er for noget. Men de er bekendte med det årlige møde handleplansmøde, som de kalder pårørendemøde. De er også klar over, hvad formålet med mødet er, nemlig at gøre klart hvad man er god til og hvad man er dårlig til, og hvor man vil hen bagefter, som en af beboerne siger. Beboerne udtrykker, at de godt kan sige, hvis de er uenige i, hvad deres mål er. Det er tilsynets vurdering, at den generelt høje mødedisciplin og strukturen i hverdagen er med til at sikre, at pædagogerne har tid og lyst til handleplansarbejdet. Tilsynet anbefaler, at beboerne i højere grad end det er tilfældet i dag, bliver inddraget i handleplanen, således at det bliver tydeligere for dem, at der er en sammenhæng mellem de mål, de arbejder med nu, og der hvor de gerne vil hen. Pædagogisk koncept og metoder Den pædagogiske tilgang på Ungdomskollegiet er kendetegnet ved den systemiske tilgang. Ledelsen beskriver tilgangen som anerkendende og ud fra beboerens fokus. Man ser beboernes udvikling i et helhedssyn. Herudover er medbestemmelse central. Personalet bakker op om det systemiske koncept og anvender det både i samspil med beboerne og deres forældre. Et vigtigt element i den pædagogiske praksis er samtaler og interview, der giver retning til tilgangen til den enkelte. Der arbejdes også målrettet på den unges løsrivelse fra forældre. Det er en balancegang, hvor kontakten til hjemmet bevares samtidig med at man støtter den unge i løsrivelsen. I personalets øjne er unge-kulturen, brugerinddragelsen og dynamikken væsentlige elementer i deres tilgang til de unge. Personalet oplever selv at have en høj grad af medindflydelse fra ledelsens side og mener, at dette skaber en naturlig sammenhæng med den brugerinddragelse, de arbejder med sammen med de unge. På Ungdomskollegiet eksisterer en kontaktperson-ordning, så alle unge har en kontaktperson. Både pædagoger og beboere kan fremsætte ønsker i den forbindelse, men ledelsen træffer den endelige beslutning, hvilket der er opbakning til. I det daglige foregår overlap mellem vagterne ud fra en fast struktur. 4
En af de pædagogiske metoder består i tydelige fælles pligter og krav til de unge, som inkluderer blandt andet fællesspisning, oprydning samt tøjvask på særlige tidspunkter. Der er såkaldte hjemmedage, hvor særlige pligter og beføjelser følger med. Pligterne er dog ikke så stringente, at man ikke i en periode kan aflastes, hvis der er meget på arbejde eller i skolen. På den måde er personalet reflekteret omkring kravene til den enkelte. Der er mulighed for i en periode at have sit eget træningskøkken i en særligt indrettet lejlighed, hvor man kan øve sig i madlavning og økonomien omkring indkøb mm. Med henblik på at klare sig selv i en fremtidig bolig. Ifølge beboerne er der medbestemmelse i forhold til blandt andet ferie og fester. De bliver også hørt i forhold til ønsker om kontaktperson, og i forhold til ansættelse af nye medarbejdere. Emner, som de tager op i beboer rådet kan for eksempel være orden under måltider, samt bordplaner. Deres fritid går med venner, kærester, at se film, spille computer mm. De unge har en klar idé om de fælles krav og pligter på Ungdomskollegiet. De oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Det er tilsynets vurdering, at der fra ledelsesniveau til beboerniveau er sammenhæng i oplevelsen af beboernes medbestemmelse. Tilsynet vurderer, at det systemiske koncept og metode er med til at sikre en læring på de unges vegne i forhold til mestringen af eget liv, når de engang flytter videre til andre boformer. Det er tilsynets vurdering, at strukturerne og den skriftlige dokumentation pædagogerne imellem i forbindelse med dagligdagens rutiner er med til at frigive tid og energi til kerneydelsen. Magtanvendelse Der har været én magtindberetning i løbet af 2007 fra Ungdomskollegiet i Kolding. Der er sket et fald i magtindberetninger i forhold til tidligere. Ledelsen begrunder dette med dels de systemiske metoder, dels med den aktuelle gruppe unge beboere. Der foreligger procedurer for magtindberetninger, og personalet er klar over, at der skal indberettes i tilfælde af magtanvendelse mod beboerne. Personalet oplever, at der ikke er brug for magtanvendelse. De har ikke drøftet magtanvendelse indbyrdes i personalegruppen, eftersom behovet ikke har været der. Introduktionen til magtindberetninger indgår som en del af en samtale mellem afdelingsleder og studerende/nyansatte. Tilsynets anbefaling er, at man løbende drøfter magtanvendelse og magtindberetninger med personalet, for at sikre at man er parat i en akut opstået situation. Dette indebærer en klar definition af, hvad der er magt, og hvad der ikke er magt. Medicinhåndtering Håndteringen af medicin i Ungdomskollegiet foregår således, at pædagogerne giver de unge medicinen i doseringsæsker, som de unge selv tager medicinen fra. Medicinen opbevares i et aflåst skab. Derudover registrerer personalet eventuelle ændringer i dosering samt ved medicinskift eller ændringer i behovet for eksempelvis hovedpinepiller. I sidstnævnte tilfælde registreres medicinbehovet for den enkelte, så man ud fra et helhedssyn på den unge kan tage stilling til, 5
hvilke faktorer i den unges liv der kan lægge til grund for en øget efterspørgsel af hovedpinepiller. På den måde ses medicinbehovet i forhold til ikke-receptpligtig medicin i en sammenhæng med beboernes øvrige liv. Det er tilsynets vurdering, at medicinhåndteringen lever op til de lovmæssige krav. 6