Grundejerforeningen Lille Elstedvej 17-45 af 1986



Relaterede dokumenter
Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø. Resultatet af høringsfasen om forslag til Klimatilpasningsplan. Kommentarer og anbefalinger

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

HVIDBOG OVER INDKOMNE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 139 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE OMKRING BRYDEHUSVEJ

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan L01

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Indsigelse mod forslag til tillæg nr. 3 til Råstofplan 2012 for. Region Syddanmark

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Skema til projektafgrænsning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli /14250 Bent Pødenphant

Rejseholdets temamøde

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Statslig indsigelse mod forslag til tillæg nr. 25 til kommuneplan 2009 for Holstebro Kommune - opstilling af vindmøller nordøst for Vemb

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

VVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Retningslinjerevision 2019 Klima

Kloaksystemets opbygning og funktion

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Klimatilpasning i Odense Kommune

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Godkendelse af LAR katalog

Fra: Til: Emne: Dato: Vedhæftede filer:

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

i forbindelse med indsigelser/bemærkninger til forslag til kommunaplantillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan og lokalplan nr. 69.T23.

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Handleplan for Klimatilpasning

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Strategi for håndtering af regnvand

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

TÅRNBY KOMMUNE Plan, Byg og Miljø

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Dette notat indeholder svar på de spørgsmål, der blev stillet under Byrådets behandling af ovenstående indstilling den 5. november 2014.

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument.

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest, DNV. Østlige af DNV Gødstrup, se kort. Medio april 2017 til 31. januar 2018.

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Afgørelse om at Terrænhævning på FeF Chemicals a/s ikke er VVM-pligtigt

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Kommuneplantillægget supplerer Vesthimmerlands Kommuneplan 2009 og Viborg Kommuneplan med følgende retningslinjer:

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

LAR hvad er det og hvad kan det?

Albertslund Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 22. maj juli 2018.

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

Miljøstyrelsen

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

Ophævelse af skovbyggelinjer for en række vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter i Jammerbugt Kommune

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej Viborg

Etablering af dæmning i grøfttilløb til Sandemandsbækken. Screenings afsluttet: 22. august 2016

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg

Ingen ændring. I den tidligere Lokalplan 197 kunne området ligeledes anvendes til legeplads, baseball, tennisbane og fodboldbane.

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

INDSIGELSESDOKUMENT. Lokalplan nr. 91.E2.1 for erhvervsområde ved Harreskovvej i Kibæk Kommuneplantillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Revideret forslag til Kommuneplan

Klimatilpasning i byggeriet

LAR og klimasikring af bygninger

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Transkript:

Grundejerforeningen Lille Elstedvej 17-45 af 1986 Lystrup den 15. august 2014 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kommunalplanafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Sendt til mail: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Vedr. Aarhus Kommunes forslag til Klimatilpasningsplan 2014 Grundejerforeningen, Lille Elstedvej 17-45 i Lystrup, vil hermed bidrage med input vedr. Aarhus Kommunes forslag til Klimatilpasningsplan 2014 med denne høringsskrivelse angående oversvømmelser i vores område ved skybrud. Hvem er vi? Grundejerforeningen Lille Elstedvej 17-45 repræsenterer 15 rækkehuse beliggende ved lukket sidevej til kommunevejen Lille Elstedvej i Lystrup. Vores vej er en privat fællesvej, og vi har derfor selv vedligeholdelsen af vejen, herunder asfaltreparationer og vejafvandingen. Vores rendestensbrønde bliver oprenset mindst en gang årligt og vores afløbssystem fungerer tilfredsstillende. Hvad vil vi? I forslag til Klimatilpasningsplan 2014 er der medtaget forskellige projekter i Lystrup under Pilotprojekt Lystrup. Vores Grundejerforening ønsker, at problemerne på Lille Elstedvej ud for vores bebyggelse kan medtages under Pilotprojekt Lystrup og blive løst i sammenhæng med de øvrige akutte problemer i Lystrup. Baggrund for vores henvendelse To gange inden for de seneste to år har der været voldsom oversvømmelse i vores område i forbindelse med skybrud. Oversvømmelserne har medført skader på bygninger, biler og vores fælles naturarealer. 1

Under skybrud 26. august 2012 løb der overfladevand ind i flere huse på vores vej, og flere biler fik store vandskader som følge af opstuvende vejvand. Under skybrud nu i juli 2014 var der igen problemer. En bil fik vandskade, og de øvrige biler og huse undgik kun vandskader ved resolut indgriben fra flere beboere med bortledning og skovling af vand mange timer om natten. Til gengæld kom der denne gang alvorlig skade på vores fællesareal ud mod det lille vandløb mod vest. Vores vandproblemer stammer fra regnvand fra kommunevejen Lille Elstedvej, hvor regnvandet stuver op og løber ind over kantsten og fortov og ind i vores haver og ned ad vores fællesvej. Lille Elstedvej har en kraftig bakke mod vest, som leder meget vand ned i lavningen hvor vi har vores sidevej. Regnvandet fra Lille Elstedvej samles i lavning på vejen ud for TDC s Teknikcentral. Der findes to rendestensriste i vejen ud for Teknikcentralen, men ristene tilstoppes under regn ekstremt hurtigt med blade fra træer og buske og papir fra spildevandskloakken (!). Vi må forvente at TDC også er bekymret for vandskader i deres central. Beboerne i vores grundejerforening renser hyppigt disse rendestensriste for blade, men effekten heraf holder desværre ikke længe. Når rendestensristene er blokeret stuver regnvandet hurtigt op over hele vejbanen og op over kantstenen og fortovet ind mod vores bebyggelse. Vandet løber ned af vores vej for at blive samlet på p-pladsen i bunden af vores vej. Vandhøjden har ved begge de nævnte skybrud været så de parkerede biler fik betydelige vandskader. Desuden oplevede den nederste række huse, nr. 23 til 33, at vandet sted tre mursten højt ud mod vejen mod nord under august 2012 skybruddet. Det andet forhold er, at vandet trænger ned i haven ved nr. 45 og volder store skader, for derefter at fortsætte mod fællesarealet og ned i vores lille vandløb mod vest. Skaderne er bekostelige for ejendomsejerne i vores område, og har forsikringsmæssige konsekvenser når f.eks. biler så ofte som august 2012 og juli 2014 bliver ødelagt af opstigende overfladevand fra kommunens Lille Elstedvej. 2

I juli 2014 var der endvidere store erosionsskader i haven til nr. 43 og 45 samt på stien langs det lille vandløb, der løber i vores vestskel mod naboarealet og omfattet af Lokalplan nr. 936. Regnvandet var fosset ind igennem haven og over stien og havde eroderet to store huller i stien og vandløbsbrinken, og flere m 3 jord var skyllet ud i det lille vandløb. Vi har selv foretaget en midlertidig opfyldning af de store erosionsskader for at hindre at der opstår yderligere skader og uheld på stedet. Vores rækkehusbebyggelse er fra 1986, og der har i de første mange år aldrig været problemer med oversvømmelse under skybrud. Grundejerforeningen vurderer, at problemerne skyldes uhensigtsmæssige forhold omkring bortledning af overfladevand fra kommunevejen Lille Elstedvej kombineret med stadig kraftigere og hyppigere skybrud. Problemerne er opstået efter at kommunen lavede et hastighedsdæmpende bump på vejen og i den forbindelse ikke sikrede at de to regnvandskloaker evner at bortlede tilstrækkeligt vand under skybrud. Dertil kommer at de anvendte riste nok er hensigtsmæssige for cyklister, men alt for nemt lukkes af blade og papirrester. Under kraftig regn bør det sikres, at overfladevandet fra Lille Elstedvej uhindret kan løbe til regnvandskloakken i vejen og/eller til det lille vandløb langs vores vestskel. Det lille vandløb er meget robust, og det skal blot sikres, at vejens overfladevand uhindret kan løbe hertil. Dette kan ske ved en anden udformning af rendestensristene, f. eks. supplering med kuppelriste eller lodrette rendestensriste indbygget i kantsten og fortov. Kantsten og fortov kunne evt. sænkes på en kortere strækning ud for det lille vandløb, der i rør går under Lille Elstedvej, så vejens overfladevand ved opstuvning kan ledes direkte til vandløbet. 3

Særskilt problem Vi omtalte tidligere problemet med toiletpapir fra spildevandskloakken. Dette er et alvorligt hygiejnisk problem! Kloakkerne i Lystrup er ifølge vores oplysninger separatkloakeret overalt, men vi har flere gange konstateret toiletpapir, fæces og uhygiejniske forhold ved rendestensbrønde i kommunevejen Lille Elstedvej og det lille vandløb i vores vestskel, hvor der har været observeret en tydelig lugt af spildevand. I et separatsystem må der under ingen omstændigheder forekomme toiletpapir, fæces og uhygiejniske forhold i regnvandssystemet. Der må derfor være kortslutninger, brud eller andet et eller andet sted i afløbssystemet, og dette må derfor opspores og afhjælpes. Ved de store skybrud er vandmængden i de kloaksystemer, som er midt i vejen så voldsomme at de tunge metaldæksler løftes. Her er det meget tydeligt at overfladevand og toiletvand blandes sammen. Så kort og godt Vi vil hermed anmode om at problemerne med oversvømmelser midt på Lille Elstedvej under skybrud indgår i kommunens plan for pilotprojekter i Lystrup. Vi ved godt at problemerne i begyndelsen af Lystrupvej ved bunden af motorvejsrundkørslen også er store under skybrud og bør finde holdbare løsninger. Vi anser imidlertid vores situation for relativ nemt (og billig) at løse som nævnt. Vi stiller os gerne til rådighed for yderligere oplysninger, dialog og samarbejde. Ovenstående viser tydeligt omfanget af oversvømmelse i vores område, under 26. august 2012 skybruddet. Det skal endelig nævnes, at der ved begge de nævnte skybrud og oversvømmelser var udrykning fra Aarhus Brandvæsen i Lystrup og tilstedeværelse af indsatsleder, hvorfor de kan bekræfte de voldsomme oversvømmelser og behov for afspærring af Lille Elstedvej i mange timer hver gang. Med venlig hilsen Grundejerforeningen Lille Elstedvej 17 45 V/ formand, Gerda Laursen v/bestyrelsesmedlem, Tage Christensen Lille Elstedvej 17 Lille Elstedvej 35 8520 Lystrup 8520 Lystrup gal@oncable.dk ttchr@mail.tele.dk 4

-------- Oprindelig meddelelse -------- Subject: Nedsivning Date: Sun, 17 Aug 2014 13:45:20 +0200 From: Thomas Øregaard <thomas@oeregaard.com> To: Poul Øregaard <poul.oeregaard@webspeed.dk> Efter aftale. Til Klimatilpasningsplan 2014 Aarhus Kommune... For en 3 år siden foreslog undertegnet, at gøre Forteparken til et stort nedsivnings areal nemt / billigt og elegant, ved at pløje nogle furer på tværs af slugten i samme kvote ( højde ) og derved er furen fordelings kanal og det oppløjede materiale dæmning og med en fladbundet sø ved Ellebjergvej, som med overløb til den ny anlagte sebereret regnvands ledning. Det hele skal gro efter med græs. Samme system kan benyttes ved ny anlagte skove og parker. Selv ny anlagte bydele, med vejnettet som dæmning og grøftekanten som resuare for monsterregn. Se vedhæftet fil / billede af Kinesiske terasse Rismarker. Forslagsstiller : Poul Øregaard, Askvej 1, Risskov.

AFDELINGSBESTYRELSEN I AARHUS KOMMUNE Formand: Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst Telefon: 86 24 25 21. e-mail: soeren.hoejager@skolekom.dk Til Teknik og Miljø, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C. planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Tilst d. 25.08.2014. FORSLAG TIL KLIMATILPASNINGSPLAN 2014 Indledningsvis vil vi gerne rose kommunen for et godt gennemarbejdet oplæg med en række velbegrundede prioriteringer for det kommende arbejde med klimatilpasning. Vi hæfter os især ved påpegningen af, at en ressourcebetragtning af fremtidens vandmængder kan understøtte arbejdet med at skabe en mere grøn og blå by. Rigtigt grebet an er der nemlig mange muligheder for synergi, så et voldsommere klima ikke kun bliver et omkostningsfyldt problem, men derimod afsæt til at skabe ny, spændende natur. Vi hæfter os i den forbindelse bl.a. ved Mulighederne for at etablere grønne tage og begrønning af byrummet Mulighederne for mere vand i bymiljøet Mulighederne for nye vådområder i det åbne land Mulighederne for at øge biodiversiteten Mulighederne for at øge de rekreative muligheder. Vi ser frem til i de kommende år at følge kommunens forskellige aktiviteter på klimatilpasningsområdet. Med venlig hilsen Søren Højager 2

Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10, Postboks 539 8100 Aarhus planlaegningogbyggeri@aarhus.dk hebi@aarhus.dk Dato 21. august 2014 Sagsbehandler Jan Ole Zindorff Rasmussen Mail jzr@vd.dk Telefon +45 7244 2521 Dokument 12/14554-24 Side 1/2 Vejdirektoratets bemærkninger til Aarhus Kommunes forslag til klimatilpasningsplan 2014 - tilpasning til mere vand. Aarhus Kommune har udsendt ovennævnte planforslag i høring med høringsfrist 27. august 2014. Det tekniske grundlag for planen er bl.a. beregnede fremtidsscenarier i form af screeningskort for oversvømmelser fra nedbør svarende til en 100 års hændelse i 2050. Derudover er der foretaget en værdikortlægning og en kortlægning af såkaldte hotspots. Hotspots er anlæg, bygninger eller områder der har en høj værdi set ud fra sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, naturmæssige, miljømæssige eller infrastrukturelle betragtninger. På ovennævnte grundlag er der udpeget nogle indsatsområder, som er prioriteret. Vejdirektoratet har noteret sig at planen udpeger et kritisk vejnet som hotspot. Heri indgår statsvejene i kommunen. Et af de prioriterede indsatsområder i perioden 2014-17 er en nærmere risikokortlægning af oversvømmelsestruede områder på det kritiske vejnet. Her indgår en række områder på statsvejene, som er vurderet oversvømmelsestruede ud fra ovennævnte fremtidsscenarier. Vejdirektoratet skal bemærke at Aarhus Kommunes udpegning af risikoområder på det kritiske vejnet er et godt udgangspunkt for videre arbejde med klimasikring af vejnettet. Det skal dog bemærkes at en nedbørshændelse svarende til screeningskortlægning af 100 års regn i 2050 langt overstiger de regn - intensiteter som motorvejenes afvandingssystem er dimensioneret til at kunne håndtere. Konkrete beslutninger i Vejdirektoratet om nærmere analyser af udpegede risikoområder på statsvejnettet, vil kræve et mere detaljeret udpegningsgrundlag, således at der kan skabes sikkerhed for, at de ressourcer som afsættes til klimaindsatsen bliver prioriteret optimalt og anvendt de steder hvor der er størst behov. Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Telefon 7244 3333 jzr@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

Vejdirektoratets klimatilpasningsplan Vejdirektoratet kan oplyse, at vi i december 2013 udsendte en pjece vedr. strategi for klimatilpasning. Se link: http://www.klimatilpasning.dk/media/808625/strategi_for_klimatilpasning.pdf Af pjecen fremgår bl.a., at det danske vejnet spiller en meget betydelig rolle i et moderne samfund. Derfor er Vejdirektoratet nødt til at vurdere såvel det eksisterende som det kommende vejnet i forhold til de forventede klimaændringer. På den baggrund har Vejdirektoratet vedtaget en strategi for klimatilpasning på statsvejnettet. Strategien indebærer bl.a. at Vejdirektoratet samarbejder med de involverede myndigheder. Samarbejdet afdækker mulighederne for at begrænse risikoen ved koordinerede indsatser. Strategien er et dynamisk dokument, og den skal derfor afspejle den viden indenfor klima, vejteknik, økonomi og politisk valgte strategier, der er gældende. Strategien opdateres derfor, når der er mærkbar ny viden eller politiske grunde til det. Strategien bliver hvert år understøttet af en handlingsplan for Vejdirektoratets konkrete aktiviteter med klimatilpasning. Blue spots udpegning på statsvejene Vejdirektoratet er i forlængelse af klimastrategien i færd med at gennemføre et blue spot projekt på statsvejnettet. Blue spots defineres som en identificeret strækning på statsvejene, hvor risiko for oversvømmelse er stor og konsekvensen heraf betydelig. Blue spot projektet forventes afsluttet i indeværende år og vil give Vejdirektoratet et godt værktøj til prioritering af projekter til klimasikring på statsvejnettet. Venlig hilsen Jan Ole Zindorff Rasmussen 2

Brabrand 26.8.2014 Høring vedr. Forslag til kommuneplantillæg og forslag til klimaindsatsplan 11.juni til 27.aug. 2014 Kommentar / forslag fra Birthe Bjerring Jensen Ellensvej 6 8220 Brabrand. Det er en god ide at tænke klimaændringerne ind i byens fremtidige vækst. Jeg er dog i tvivl om Aarhus kommune ligger inde med alle de nødvendige oplysninger. Derfor vil jeg tillade mig at bidrage med lidt historie, som måske er anvendelig i opbygningen af jeres database eller i forbindelse med projekteringen af Helhedsplan Gellerup. Det drejer sig om Christianshøj villaområdet mellem Hasle Ringvej, Silkeborgvej, Tinesvej og Gudrunsvej 72 huse. De blev bygget på kolonihavegrunde fra 1948 og frem. Et areal der skrånede let fra Hasle til Silkeborgvej. I forbindelse med bygningen af Gellerup blev store mængder jord derfra skubbet ned syd for Gudrunsvej til vores kvarters nordlige skel. Det medførte, at grundvandet steg, så husene med kælder nord for Edithsvej fik problemer med indtrængende grundvand. Mange har forsøgt med nye omfangsdræn, med større eller mindre succes. Vi kan stadigvæk få dage / perioder, hvor alle får problemet, samtidigt nærmest på minuttet og ikke altid fordi det regner her og nu. Det dræn, der efter sigende (tidligere beboeres udsagn) skulle ligge i en grøft nord for vores kvarter, virker sikkert ikke mere. Vi kan i alle tilfælde ikke se ret meget grøft og de store træer der er / har været kan have ødelagt drænet. Vi har meget leret jord i området, alle træerne mellem Hasle Ringvej og Gudrunsvej er lige blevet fældet, og jordhøjden er igen hævet støjvoldene af overskudsjord er udjævnet, så vi forudser atter en snarlig stigning af grundvandsstanden og dermed en forøgelse af presset fra grundvandet, som giver indsivende vand i vore kældre. Det er derfor vigtigt at disse oplysninger bliver registreret, så de kan tænkes ind i klimaindsatsplanen og Helhedsplan Gellerup, så der ikke bliver afledte problemer hos naboerne på Chistianshøj. Med venlig hilsen Birthe B. Jensen, Næstformand Christianshøj Grundejerforening Ellensvej 6 8220 Brabrand

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Att.: Klimatilpasningsplan Tværgående planlægning Den 27. august 2014 J.nr. NST-122-751-00113 Ref. Frans Hejgaard Direkte tlf. 72 54 25 85 Mail: frhej@nst.dk Sendt til: Planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Indsigelse mod Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan 2014 Aarhus Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 11. juni 2014 til 27. august 2014. Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, mod Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan 2014. 1 ) Indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, har den virkning, at planforslagene ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens 28, stk. 1, og Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Begrundelse for indsigelsen Retningslinjerne 2.1 og 2.4 i ovennævnte forslag til kommuneplantillæg giver anledning til bekymring for, om de foreslåede retningslinjer vil være i modstrid med de statslige interesser for danske havne, jf. Naturstyrelsens udmelding herom af 1. juni 2012. De to retningslinjer er gengivet nedenfor: 2.1 Planlægning for nye virksomheder med miljøbelastende aktiviteter/oplag, som kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, kan kun ske på arealer, der ikke er oversvømmelsestruede. 2.4 På arealer som er kortlagt efter jordforureningsloven og hvor der er fundet forurening, skal det sikres, at forureningen ikke medfører en øget risiko overfor natur, miljø og menneskers sundhed gennem etablering af klimatilpasningsanlæg. Da Aarhus Havn er udpeget som et oversvømmelsestruet areal i kommuneplantillægget, og der er flere af havnens arealer, der er kortlagt efter jordforureningsloven, er Naturstyrelsen bekymret for, om de foreslåede 1 ) Indsigelsen har hjemmel i 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1411 af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslagene ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige mangler i forhold til de statslige interesser. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst.dk

retningslinjer er i modstrid med det statslige mål om at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport. Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er enige i kommuneplantillæggets sigte, og finder det relevant, at hensyn til klima inddrages så tidligt som muligt i den konkrete miljøadministration af virksomheder. Bekymringen går derfor alene på formuleringernes absolutte karakter, som i den nuværende form kan udelukke en mere hensigtsmæssig konkret vurdering, så både hensyn til miljø, klima og erhvervets vækstmuligheder sikres. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ønsker en dialog med Aarhus Kommune herom. Med venlig hilsen Sanne Kjær Kontorchef Naturstyrelsen Morten R. Østergaard Funktionsleder Miljøstyrelsen 2

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Sendt til lmos@aarhus.dk Tværgående planlægning Den 26. september 2014 J.nr. 122-751-00113 Ref. Frans Hejgaard Direkte tlf. 72 54 25 85 Mail: frhej@nst.dk Frafald af indsigelse mod Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning Naturstyrelsen gjorde 27. august 2014 indsigelse mod Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning. Indsigelsen er begrundet i, at formuleringen af de foreslåede retningslinjer 2.1 og 2.4 er i modstrid med det statslige mål om at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport. Aarhus Kommune har d.d. oplyst, at nedenstående ændringer vil blive medtaget i planforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Miljøministeriet er enig i den foreslåede formulering, dog sådan, at der bliver sat et eller ind mellem A og B i punkt 2.1. Retningslinjerne vil herefter fremtræde således: 2.1 I områder, der er udpeget som oversvømmelsestruede, kan der som udgangspunkt kun planlægges for nye virksomheder med miljøbelastende aktiviteter/oplag, som kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, såfremt virksomheden kan redegøre for følgende forhold; A) At arealet reelt ikke er truet af oversvømmelse (eksempelvis gennem detaljeret kortlægning). Eller B) at der er gennemført tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af oversvømmelsestruslen med henblik på at undgå forurening. 2.4 På arealer som er kortlagt efter jordforureningsloven og hvor der er fundet forurening, skal det i forbindelse med ny planlægning for virksomheder sikres, at forureningen ikke medfører en øget risiko overfor natur, miljø og menneskers sundhed gennem etablering af klimatilpasningsanlæg. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst.dk

Naturstyrelsen frafalder hermed indsigelsen under forudsætning af, at ovenstående ændringer kommer til at indgå i den endeligt vedtagne plan. Med venlig hilsen Frans Hejgaard 2