KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: DÆMPEDE VÆKSTUDSIGTER FOR DANSKE MARKEDER

26. februar 2007 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: DÆMPEDE VÆKSTUDSIGTER FOR DANSKE MARKEDER AErådet forventer en nedgearing på de vestlige markeder de kommende år. Især amerikansk økonomi vil opleve lavere vækst på grund af nedkølingen på boligmarkedet og i privatforbruget. Alene det vil koste cirka 3.000 danske arbejdspladser og 5 mia. kroner i eksport over to år. Amerikanske husholdninger har haft rekordhøjt forbrug i de seneste år med negativ opsparing igennem 2005 og 2006. Stigende renter og forventede prisfald på det amerikanske boligmarked stopper denne udvikling, og reducerer vækstbidraget fra privatforbrug og boliginvesteringer betydeligt i de kommende år. Amerikansk økonomi kan dog få en nogenlunde blød landing, hvis erhvervsinvesteringerne og nettoeksporten kan holde hånden under væksten. Det kan bl.a. opnås, hvis den lave dollarkurs fastholdes. USA har stadig betydelige balanceproblemer, og selvom den offentlige saldo er blevet forbedret de seneste år, er det hovedsageligt forbedringer, der skyldes de gode konjunkturer og som igen vil forsvinde ved den forventede nedgearing af økonomien. Det amerikanske underskud på betalingsbalancen er næsten 7 procent af BNP. Til sammenligning var Danmarks underskud på 5,5 procent af BNP, da det var værst. Det er ikke kun kineserne, men en bred vifte af lande, der finansierer USA s betalingsbalanceunderskud. Så selvom kineserne fylder stadig mere på de internationale finansielle markeder, er der også andre, der holder hånden under amerikanerne. En ændring af forbrugsmønstret i amerikansk økonomi, som retter delvist op på balanceproblemerne, vil alene via tabt eksport til USA og andre lande koste Danmark op imod 18.000 arbejdspladser over tre år og skubbe i retning af lavkonjunktur herhjemme. Effekterne på de finansielle markeder af en sådan genopretning er svær at forudsige. På den ene side kan reduceret amerikansk vækst bidrage yderligere negativt f.eks. via faldende aktiekurser. På den anden side vil det styrke tilliden til amerikansk økonomi på længere sigt, at der rettes op på problemerne. Tysk økonomi laver en midlertidig opbremsning på grund af momsforhøjelsen, men AErådet forventer ikke, at det vil bremse væksten i de kommende år. En del af den manglende indenlandske efterspørgsel i Tyskland skyldes, at privatforbruget ligger underdrejet på grund af flere års reallønstilbagegang og høj ledighed. Derfor må man for både Tysklands og resten af Europas skyld håbe, at de nuværende overenskomstforhandlinger giver stigninger i reallønnen i de kommende år. AT P:\GS\FEBRUAR 2007\international-av.doc

2 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: DÆMPEDE VÆKSTUDSIGTER FOR DANSKE MARKEDER Sidste år blev på mange måder et år med flot vækst på de danske nærmarkeder. Tyskland kom ud med en vækst på 2,7 procent, hvilket er det højeste siden 2000, og Sverige har også oplevet rekordvækst i 2006. Tabel 1 viser AErådets forventninger til den økonomiske vækst på udvalgte danske markeder. På de vestlige markeder forventer AErådet en nedgearing i 2007. Tysk økonomi dæmpes bl.a. af momsforhøjelsen ved årsskiftet, og amerikansk økonomi bliver gearet ned bl.a. som følge af opbremsning på boligmarkedet. Især udsigterne for amerikansk økonomi er usikre, idet privatforbruget gearer ned samtidigt med, at udviklingen i andre efterspørgselskomponenter ikke er entydig. De voldsomme balanceproblemer i USA er en ekstra usikkerhedsfaktor, og derfor sættes der i denne analyse særlig fokus på USA. AErådet forventer en nedgearing af amerikansk økonomi, men i værste tilfælde kan et økonomisk sammenbrud i USA koste Danmark 42.000 arbejdspladser over tre år. Dette er belyst senere. Tabel 1. Forventninger til international økonomi, 2006-2009 2006 2007 2008 2009 Realvækst i procent Tyskland 2,7 2,0 2,2 2,2 Sverige 4,6 3,3 2,9 2,2 EU-15 2,8 2,5 2,4 2,2 USA 3,4 2,5 2,9 3,0 Kilde: OECD, NIESR, DIW, EcoWin og AErådet. Fokus på amerikansk økonomi Amerikansk økonomi står i øjeblikket ved en korsvej, hvor mange indikatorer peger i retning af, at det private forbrug og boliginvesteringerne vil trække mindre i den kommende tid. Hvorvidt der bare bliver tale om en nedgearing eller en decideret lavkonjunktur vil afhænge af, hvordan andre dele af økonomien klarer sig. Erhvervsinvesteringerne og eksporten kan således vise sig at blive de efterspørgselskomponenter, der holder hånden under amerikansk økonomi i de kommende år. AErådet forventer dog en kraftig nedgearing af amerikansk økonomi fra en vækst på 3,4 procent i 2006 til 2,5 procent i år og 2,9 procent i 2008. En sådan nedgearing vil selvfølgelig have konsekvenser for omverdenen, og

3 beregninger på HEIMDAL viser, at det isoleret set vil koste dansk eksport cirka 2,5 mia. kroner i år og yderligere 2,5 mia. kroner næste år i forhold til en situation med uændret vækst. Samlet set over de to år vil det i sig selv reducere den private beskæftigelse i Danmark med godt 3.000 personer. Med den forventede udvikling på det danske arbejdsmarked, kan det dog ikke betegnes som et problem. Men det understreger vigtigheden af, at danske eksportvirksomheder og deres medarbejdere er omstillingsparate, når der sker ændringer i efterspørgslen. Husholdningerne Boligmarkedet er den store joker i amerikansk økonomi i øjeblikket. Efter at have haft tocifrede prisstigninger på boliger to år i træk, gearer boligmarkedet nu voldsomt ned med vækstrater, der svarer til en årlig vækst under to procent. Dette er bl.a. forårsaget af de stigende korte renter i USA, ligesom der også må formodes at være en selvforstærkede effekt i forhold til folks tilbøjelighed til at købe ny bolig. Boligsalget er således faldet med 13 procent fra september 2005 til september 2006, og antallet af boliger til salg er steget kraftigt. Boligmarkedet smitter også af på boliginvesteringerne, hvor antallet af påbegyndelser er faldet omkring 20 procent igennem det seneste år. Figur 1 viser udviklingen i påbegyndelser og boliger til salg siden 2000. Med det billede, der tegner sig, er det sandsynligt, at boligpriserne i USA vil falde i år. Figur 1. Indikatorer for det amerikanske boligmarked, 2000-2006 160 150 140 130 Indeks, jan2005=100 120 110 100 90 80 70 60 jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Påbegyndelser, sæsonkorrigeret [rebase 2005:1 = 100.0] Boliger til salg, sæsonkorrigeret [rebase 2005:1 = 100.0] Source: Reuters EcoWin Kilde: EcoWin

4 Boligmarkedet påvirker det amerikanske privatforbrug via formueeffekten, og denne mekanisme sker både direkte via belåning af friværdier og indirekte ved, at den private opsparingskvote er lavere, end den ville være med mindre boligformuer. Siden midten af 2005 har den private opsparingskvote været negativ, hvilket er vist i figur 2. Det skyldes dog ikke kun udviklingen på boligmarkedet, men sandsynligvis også de høje energipriser, som har ramt amerikanerne relativt hårdt. I 2005 steg forbrugerpriserne på energi med mere end 20 procent i forhold til året før. Stigningerne i 2006 var også betydelige i forhold til året før, men udviklingen er nu vendt, og de lavere energipriser vil i den kommende tid øge amerikanernes disponible indkomst. Alt i alt er der modsatrettede tendenser for husholdningerne i amerikansk økonomi. På den ene side lægger opbremsningen på boligmarkedet en dæmper på privatforbruget og på den anden side giver de faldende energipriser husholdningerne større købekraft. Hvis eksporten og erhvervsinvesteringerne kan holde hånden under beskæftigelsen, vil det kunne bidrage til en blød landing for de amerikanske husholdninger. Figur 2. Den private opsparingskvote, USA 10 9 8 Procent af disponibel indkomst 7 6 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: EcoWin Source: Reuters EcoWin Eksport og erhvervsinvesteringer Nettoeksporten forventes at bidrage mere til amerikansk økonomi i de kommende år. For det første giver den lave dollarkurs betydelige konkurrenceevneforbedringer. I 2006 var realvæksten i eksporten således 9,2 procent, hvilket var en betydelig stigning i forhold til 2005, hvor væksten var på 6,7 procent. For det andet forventes importen også at bidrage mindre negativt til

5 væksten i de kommende år både fordi ændringen i bytteforholdet gør importvarer dyrere, og fordi den indenlandske efterspørgsel forventes at blive mindre i de kommende år. De seneste nationalregnskabstal for 4. kvartal giver måske en forsmag på udviklingen, idet vækstbidraget fra nettoeksporten var 0,4 procentenheder hvilket var det højeste siden 1996. Dette bidrag blev hjulpet på vej af et decideret fald i importen fra 3. til 4. kvartal 2006. Vækstbidraget fra nettoeksporten til amerikansk vækst er vist i figur 3. Figur 3. Vækstbidrag fra eksport og import, USA, 2002-2006 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Proccentpoint 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 02 03 04 05 06 Eksport Import Netto eksport Source: Reuters EcoWin Kilde: EcoWin Mens boliginvesteringerne forventes at falde i den kommende tid, er billedet mere optimistisk for erhvervsinvesteringerne. Kapacitetsudnyttelsen i amerikansk økonomi er nået op på et niveau svarende til niveauet før dot.com krakket i 2000/2001. Nationalregnskabstallene for 4. kvartal 2006 viste et lille fald i de faste erhvervsinvesteringer, men i resten af året har bidraget været pænt. Figur 4 viser de faste, private investeringers bidrag til amerikansk vækst fordelt på boliginvesteringer og erhvervsinvesteringer. Hvis 4. kvartal ikke er udtryk for en ny tendens, er der mulighed for, at erhvervsinvesteringerne kan hjælpe med at holde hånden under amerikansk økonomi de kommende år. Hvis det bliver tilfældet, vil vi se en amerikansk økonomi, der gearer ned, men som får en blød landing i kombination med en ændret sammensætning af efterspørgslen.

6 Figur 4. Vækstbidrag fra faste private investeringer 2,0 1,5 1,0 Procent point 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 02 03 04 05 06 Erhvervsinvesteringer Boliginvesteringer Samlede faste investeringer Source: Reuters EcoWin Kilde: EcoWin USA's balanceproblemer USA har i de seneste år haft dobbelte balanceproblemer med store underskud på både den offentlige saldo og betalingsbalancen. Disse underskud har givet spekulationer om, hvorvidt USA står foran et krak. I 2003 og 2004 var underskuddet på mere end 4 procent af BNP for begge balancer. Betalingsbalancen er siden blevet forværret yderligere og lå i den seneste opgørelse på et underskud på næsten 7 procent af BNP. Udviklingen i de to balancer kan ses i figur 5. Figur 5. Offentlig saldo og betalingsbalancen i USA Procent af BNP 2 1 0-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 Anm.: Kvartalstal Kilde: EcoWin Betalingsbalance Offentlig saldo Source: Reuters EcoWin

7 Den offentlige saldo er til gengæld blevet forbedret igennem de seneste år. Svingningerne i den offentlige saldo skyldes primært ændringer i indtægterne. Indtægterne fra skat på forskellige typer kapitalindkomst faldt således ifølge præsidentens budgetkontor fra 20,9 procent af BNP til 16,5 procent af BNP som følge af, at dot.com boblen brast. Disse indtægter faldt altså med 4,4 procent af BNP i samme periode, som den offentlige saldo blev forværret med cirka 6,4 procent af BNP. Det offentlige provenu er desuden blevet yderligere forværret af, at Præsident Bush i perioden 2001 til 2003 gav betydelige skattelettelser. De bedre konjunkturer har nu hjulpet den offentlige saldo, idet skatteprovenuet steg med næsten 15 procent fra 2004 til 2005. Desuden blev der lagt loft over stigningerne i ikke-lovbestemte midler (som dog kun udgør en lille del af budgettet). Udgifterne til lovbestemte udgifter dæmpes også gradvist ved at fjerne nogle af dem over en længere årrække. Præsidentens budgetkontor argumenterer også for, at indtægterne vil stige yderligere i de kommende år, når der gives yderligere skattelettelser, som kan øge væksten. Erfaringerne fra perioden 2001 til 2003, hvor der sidst blev givet massive skattelettelser, viser dog, at dette ræsonnement ikke holder. Skattelettelser kan give økonomisk vækst, men er ikke selvfinansierende. Det offentlige underskud for 2006 kan blive større end indikeret i grafen på grund af uforudsete udgifter. Det gælder bl.a. ekstraordinære bevillinger til krigen i Irak og udgifter efter orkanerne Katarina og Rita. Præsidentens budgetkontor forudsiger således, at underskuddet bliver cirka 3,2 procent af BNP i 2006. Selvom det amerikanske offentlige underskud har været faldende på grund af de gunstige konjunkturer, må man fortsat være kritisk overfor udviklingen. Et par år med lavere vækst, skattelettelser og ekstraordinære udgifter til krigen i Irak kan hurtigt vende billedet og sende den offentlige saldo på en nedadgående kurs igen. AErådets internationale model viser, at alene nedgearingen af amerikansk økonomi vil forværre det offentlige underskud med mere end ½ procent af BNP ved slutningen af 2008. Det hører dog med til billedet, at den amerikanske føderale gæld er relativ beskeden efter vestlig målestok, idet den forventes at ligge på 39 procent af BNP ultimo 2007.

8 Anderledes ser det ud for betalingsbalancen, der tilsyneladende kun kender en vej; nedad. I 2005 var underskuddet således på næsten 800 mia. USD, og at dømme ud fra de første tre kvartal i 2006 bliver underskuddet sandsynligvis endnu større end sidste år. Som det ses i figur 5, ligger betalingsbalanceunderskuddet på cirka 7 procent af BNP. Til sammenligning var det danske betalingsbalanceunderskud på 5,5 procent af BNP, da det var på sit højeste i 1986. Tabel 2 viser USA s bilaterale underskud i forhold til forskellige områder. Det ses, at cirka en femtedel af underskuddet er i forhold til Europa, mens næsten halvdelen er i forhold til Asien og Stillehavsområdet. Selvom USA er storforbruger af olie, udgør deres betalingsbalanceunderskud overfor Mellemøsten kun cirka 6 procent af det samlede betalingsbalanceunderskud. Amerikanernes betalingsbalanceunderskud overfor Kina er større end overfor hele Europa og udgør cirka 28 procent. Det er primært varebalancen, der bidrager til det store amerikanske underskud. USA s import af varer fra Kina er knap seks gange større end deres eksport af varer til Kina. Betalingerne til udlandet udgør også en stadig større andel. I 2005 udgjorde underskuddet på nettobetalingerne til Kina 8,7 procent af betalingsbalanceunderskuddet, mens denne andel i de seneste fire kvartaler var steget til 11 procent svarende til godt 27 mia. USD. Tabel 2. USA s betalingsbalanceunderskud fordelt på områder, 2005-2006 Område 2005 2005k4-2006k3 Procent af samlede underskud Europa 20,1 19,9 Asien og Stillehavet 49,2 48,6 Heraf Kina 27,8 28,2 Japan 12,5 12,1 Syd- og Centralamerika 12,2 12,2 Mellemøsten 6,2 5,8 Resten af verden 12,4 13,5 Mia. USD Betalingsbalanceunderskud 791,5 879,0 Kilde: Bureau of Economic Analyses Det fremgår ikke direkte af betalingsbalancestatistikken, hvem der finansierer amerikanernes betalingsbalanceunderskud, men man kan få en idé ved at se på udlandets beholdning af langsigtede amerikanske værdipapirer. Udlandets beholdning af langsigtede værdipapirer er mere end ti gange større

9 end deres beholdning af kortsigtede værdipapirer og udgør dermed langt den største post. Som det ses i tabel 3, er Europas beholdning af amerikanske værdipapirer ifølge den seneste opgørelse større end Asiens beholdning. Både relativt og absolut steg Asiens beholdning dog mere fra 2004 til 2005, end Europas gjorde. Kina spiller en stadig større rolle. Fra at eje knap fem procent af de udenlandsk ejede amerikanske værdipapirer i 2000, var andelen steget til knap ni procent i 2005. Selvom Kinas rolle er voksende, kan man dog ikke sige, at kineserne er dominerede i forhold til finansieringen af USA udlandsgæld. Tabel 3. Udlandets beholdning af langsigtede amerikanske værdipapirer dec. 1994 mar.2000 jun.2002 jun.2003 jun.2004 Jun.2005 Mia. USD Europa 455 1.612 1.603 1.823 2.325 2.636 Asien 418 893 1.091 1.372 1.770 2.128 heraf Kina* 39 168 239 316 389 558 Total 1.244 3.558 3.926 4.503 5.431 6.262 Aktier 398 1.709 1.395 1.564 1.930 2.144 Andre værdipapirer 846 1.849 2.531 2.939 3.501 4.118 Anm.: Langsigtede aktiver defineres som værdipapirer med en restløbetid på over et år. *Kina er inkl. Hong Kong. Kilde: Report on Foreign Holdings of U.S. Securities, Department of the Treasury, juni 2006 I tabellen ses også, at en tredjedel af udlandets beholdninger af amerikanske værdipapirer er i aktier, mens resten typisk er gældsbeviser, såsom statslige og private obligationer. Kineserne ejer stort set ikke amerikanske aktier. I 2005 ejede de for 26 mia. USD amerikanske aktier (svarende til cirka 1 procent af de udenlandsk ejede aktier), hvoraf de 23 mia. var ejet fra Hong Kong. Til gengæld har de så mange desto flere af andre typer værdipapirer (gældsbeviser). I 2005 ejede de for 532 mia. USD andre amerikanske værdipapirer, hvilket svarede til cirka 13 procent af de samlede udenlandsk ejede gældsbeviser. Absolut set er Europas beholdning af gældsbeviser dog steget mere end kinesernes de seneste år, så ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er det ikke kun kineserne, der finansierer amerikanernes betalingsbalanceunderskud, men en vifte af lande. Fremtidsscenarier AErådet forudsiger en blød landing for amerikansk økonomi på trods af de store balanceproblemer. Nedgearingen i den indenlandske efterspørgsel og

10 den lave dollar kan gradvist betyde en forbedring af betalingsbalancen. Men man kan forestille sig andre måder, at tilpasningen kan ske på. Blød landing med yderligere dollarfald og renteeffekt I AErådets prognose for amerikansk økonomi forventes det, at renter og valutakurser ligger nogenlunde konstant i forhold til det nuværende niveau. Man kan dog forestille sig en gradvis forbedring af den amerikanske betalingsbalance ved et yderligere fald i dollaren samt ved, at den amerikanske centralbank reagerer på nedgearingen med rentenedsættelser. Et sådant scenarium vil forværre effekten for dansk eksport til USA, men vil på den anden side også medføre rentefald i Europa både på grund af den negative effekt for væksten i Europa og på grund af den lavere inflation, de billige varer, der handles i dollars, giver. Dette scenarium vil give et negativt bidrag til dansk eksport på 32 mia. kroner over to år og reducere beskæftigelsen med godt 6.000 personer fremme i 2008. Nedbrud i den indenlandske efterspørgsel Et mere ekstremt scenarium er, at amerikanernes efterspørgsel reduceres, og at balanceproblemerne på den måde reduceres. I dette scenarium reduceres det offentlige forbrug og skatterne øges, således at det offentlige underskud reduceres med samlet 1 procent af BNP i 2009. Desuden øges den private opsparing så meget, at underskuddet på betalingsbalancen reduceres med i alt 2 procent af BNP i 2009. Tabel 4 viser, at Danmark over tre år vil miste cirka 18.000 arbejdspladser ikke bare på grund af tabt eksport til USA, men også på grund af afledte effekter fra andre lande. Samlet vil vi over de tre år miste eksport for 27 mia. kroner og BNP vil blive 0,8 procent lavere fremme i 2009. Selvom disse effekter selvfølgelig er betydelige, vil det ikke lukke dansk økonomi ned. Tabellen illustrerer således, at amerikansk økonomi har betydning for Danmark og kan bidrage til en lavkonjunktur. Resultaterne i tabel 4 illustrerer dog kun den realøkonomiske effekt af en nedsmeltning af amerikansk økonomi, det vil sige de direkte og afledte effekter på dansk udenrigshandel. Derudover vil der sandsynligvis komme en reaktion fra de finansielle markeder. Det er umuligt at forudsige, om denne effekt vil være negativ eller positiv. Lavere efterspørgsel kan resultere i en yderligere nega-

11 tiv påvirkning f.eks. i form af faldende aktiekurser, mens det kan give en positiv effekt, at amerikanernes balanceproblemer formindskes. Tabel 4. Samlede effekt på Danmark af nedbrud i den amerikanske økonomi 2007 2008 2009 1.000 personer Beskæftigelse -4-11 -18 Mia. kroner Eksport -5-15 -27 Procent BNP -0,2-0,5-0,8 Anm.: Tabellen viser den akkumulerede dvs. samlede effekt af lavere amerikansk efterspørgsel. Det forudsættes at det offentlige budget forbedres med 1 procent af BNP over tre år - delvist via besparelser og delvist via skattestigninger. Desuden forbedres betalingsbalancen med 2 procent af BNP over tre år delvist via balancen på de offentlige finanser og delvist via lavere privat indenlandsk efterspørgsel (privatforbrug og private investeringer). Kilde: Beregninger på HEIMDAL Tysk økonomi opsvinget fortsætter i nedsat tempo Væksten i den tyske økonomi har overrasket særdeles positivt i 2006, hvor de foreløbige tal viser en BNP-vækst på hele 2,7 pct. Dette tal skal ses i sammenhæng med en gennemsnitlig økonomisk vækst på 0,6 pct. i de tre foregående år. Det private forbrug steg med 0,6 pct. efter at have ligget nogenlunde konstant i årene 2003-2005. En del af stigningen skyldes formentlig et fremskyndet forbrug pga. den varslede momsforhøjelse i 2007, bl.a. er bilsalget steget uforholdsvis meget i december, hvorefter det i januar 2007 faldt til sit laveste niveau siden 1994. Fremgangen skal dog også ses i lyset af, at forbrugerne nu ser mere optimistisk på fremtiden. Således er de vigtigste tillidsindikatorer på deres højeste niveau siden slutningen af 90 erne. Fra primært at være trukket af eksporten, har opsvinget bredt sig til investeringerne og ser nu ud til at have nået arbejdsmarkedet, hvor ledigheden faldt med 1,8 procent point i 2006. Dette peger på, at det igangværende opsving snart får det noget underdrejede privatforbrug på sporet igen. Tabel 5 viser nogle historiske nøgletal for tysk økonomi. AErådet forventer, at opsvinget vil smitte af på det tyske privatforbrug i takt med, at usikkerheden omkring arbejdsmarkedssituationen mindskes. Dermed er opsvinget bredt funderet og vil næppe blive kvalt af momsforhøjelsens negative effekter på den indenlandske efterspørgsel. Ikke desto mindre vil væksten i indeværende år blive påvirket af skatteændringen i nedadgående retning. Især 1. kvartal lægger en dæmper på forventningerne og vi forudser en BNP-vækst på 2 procent på årsbasis. Til gengæld vil tysk økonomi igen gå op i gear i 2008, hvor man har lagt momsforhøjelsens negative bi-

12 virkninger bag sig. Fremadrettet forventer vi en vækst på 2,2 procent i 2008 og 2009. Tabel 5. Nøgletal for Tyskland 2003 2004 2005 2006 Real BNP vækst 0,2 0,8 1,1 2,7 Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken 10,5 10,6 11,7 10,8 Realvækst i det private forbrug 0,1 0,1 0,1 0,6 Real fremgang i bruttolønningerne 0,2-1,0-1,7-0,9 Kilde: Statistisches Bundesamt, Volkswirtschaftlichen Gesamtrechnungen Anm.: Tallene for 2006 udgør et foreløbigt skøn fra Statistisches Bundesamt. Ledigheden er opgjort efter national definition, dvs. ikke ILO. Vækst og indikatorer Tysk BNP vækst for fjerde kvartal 2006 er offentliggjort, men fordelingen på efterspørgselskomponenter foreligger endnu ikke. Væksten i tredje kvartal blev igen båret af nettoeksporten, hvilket primært forårsages af et kraftigt fald i importen. Privatforbruget har tilsyneladende taget fart og bidrager positivt i 3. kvartal, ligesom det forventes at bidrage positivt i fjerde kvartal bl.a. på grund af forbrugsforskydningen forårsaget af momsforhøjelsen. Den kvartalsvise vækst og bidraget fra efterspørgselskomponenter er vist i figur 6. Figur 6. Kvartalsvæksten og bidrag til væksten, Tyskland 1,25 1,00 0,75 1,25 1,00 0,75 Procent, kvartal til kvartal 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 Procent, kvartal til kvartal -0,75-1,00-0,75-1,00-1,25 Kilde: EcoWin -1,25 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 04 05 06 Bidrag indenlandsk efterspørgsel Bidrag nettoeksport BNP vækst [c.o.p 1 quarter] Source: Reuters EcoWin Den opadgående trend i tysk økonomi kan efterhånden genfindes i en generel positiv udvikling på arbejdsmarkedet. I 2006 så vi såvel et fald i ledigheden som en stigning i beskæftigelsen. Som det fremgår af figur 7, har ledigheden været faldende gennem hele 2006. Alene i forhold til december

13 faldt den sæsonkorrigerede ledigheden med 106.000 personer. Set over hele året er ledigheden faldet 1,8 procent point, men ligger stadig på et højt niveau. Samtidigt er den sæsonkorrigerede beskæftigelse steget med 433.000 personer fra januar til november 2006. Figur 7. Sæsonkorrigeret ledighed og antal erhvervsaktive, Tyskland. 13,0 26,8 Pct. af arbejdsstyrken. 12,0 11,0 10,0 9,0 26,6 26,4 26,2 26 Mio.pers. 8,0 25,8 jan-07 nov-06 sep-06 jul-06 maj-06 mar-06 jan-06 nov-05 sep-05 jul-05 maj-05 mar-05 jan-05 nov-04 sep-04 jul-04 maj-04 mar-04 jan-04 Ledighedsprocent Beskæftigelse (højre akse) Kilde: Bundesagentur für Arbeit Anm.: Arbejdsløshedskvoten er opgjort efter national definition. Arbejdsløshedsprocenten er opgjort med konstant beskæftigelse for de måneder, hvor der ikke eksisterer beskæftigelsestal. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet giver håb om bedring i privatforbruget. Kombinationen af høj arbejdsløshed og reallønstilbagegang har tidligere skabt dyb usikkerhed hos forbrugerne, således at privatforbruget har stået i stampe de seneste år. Indikatorerne peger imidlertid på, at optimismen ikke kun har bredt sig blandt erhvervsfolk, men også blandt lønmodtagerne. Europakommissionens indikator for forbrugertilliden har været stigende siden oktober 2006. Selvom erhvervstilliden målt i form af Ifo-indekset befinder sig på det højeste niveau, siden den blev indført i 1991, har den udvist et svagt fald fra december til januar. Faldet skyldes primært et mere pessimistisk syn på den nuværende situation. Fra Ifo-instituttets side tolkes dette som et direkte resultat af momsforhøjelsen, som trådte i kraft ved årsskiftet. Til gengæld er virksomhedernes forventninger til fremtiden mere optimistiske end for en måned siden. Især byggesektoren og detailhandlen tilkendegiver et positivt fremtidssyn, så tilbageslaget på grund af momsstigningen vurderes som midlertidigt. Figur 8 viser udviklingen i tillidsindikatorer hos erhvervsliv og forbrugere i Tyskland.

14 Figur 8. Forbruger- og erhvervstillid i Tyskland Indeks, 2000=100 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 Kilde: EcoWin jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan 2006 2007 IFO indeks (venstre akse) DG ECFIN Forbrugertillidsindikator (højre akse) Source: Reuters EcoWin 4 2 0-2 -4-6 -8-10 Netto balance Reallønninger står i stampe på trods af gode arbejdsmarkedstal Den positive tendens på arbejdsmarkedet er hidtil ikke smittet af på lønudviklingen. Friske tal fra lønstatistikkerne viser, at man igen har oplevet et reallønsfald i det forgangne år. Som det fremgår af tabel 5, er den reale bruttomånedsløn i gennemsnit faldet med 0,9 pct. i 2006. Udviklingen i de overenskomstforhandlede lønninger ser lidt bedre ud, idet man her har oplevet en lidt mindre reallønstilbagegang på ca. 0,5 pct. i forhold til 2005. I indeværende år skal nye overenskomster forhandles på plads blandt arbejdsmarkedets parter. Resultaterne ventes med spænding, idet fagforeningerne forlanger deres bid af kagen og allerede har bebudet en mere aggressiv fremgang i forhandlingerne end i de forgangne år, hvor man med henblik på Tysklands dårlige økonomi har stillet sig tilfreds med særdeles lave lønstigninger. Således har f.eks. metalforbundet lanceret markant højere lønkrav end under de forrige års løntilbageholdenhed. Den tyske situation med faldende realløn igennem flere år er meget usædvanlig, og har været en af årsagerne til stagnationen i den indenlandske efterspørgsel i de forgangne år. Det er således afgørende for bæredygtigheden af konjunkturen, at lønniveauet indhenter noget af det tabte terræn. Arbejdsgiverne har hidtil ikke givet udtryk for at ville imødegå fagforeningens krav. Der er altså et betydeligt konfliktpotentiale mellem arbejdsmarkedets parter, og resultatet af de nye overenskomster kan meget vel blive retningsgivende for det tyske arbejdsmarked som helhed i de kommende år. Det uudnyttede vækstpotentiale i privatforbruget i form af høj opsparingskvote og negative reallønsstigninger - understreger, at der stadig er meget at

15 komme efter i tysk økonomi. Det er noget omdiskuteret, hvor langt Tyskland er nået i den nuværende konjunkturcyklus. F.eks. mener det traditionelt lidt pessimistiske IfW ( Institut für Weltwirtschaft ), at toppen snart er nået. Ifo s opfattelse er derimod, at der er et stykke vej til vendepunktet, som formentlig først bliver nået i 2008.