Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling 0,84 Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011 2
Ledelse af de professionelles læring og udvikling Ledelse med fokus på At organisere og rammesætte professionel udvikling At deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser - at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan man kan udvikle arbejdet
Ledelse af de professionelles læring og udvikling walk the talk At gå fra en individuel/privat til en kollektiv/offentlig kultur At have forståelse for hvad lærerne taber / at skabe forståelse for hvad de får
Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er det fælles centralt? 1. Undervisning er et fælles ansvar 2. Refleksion over egen praksis er svært 3. Læring i fællesskab understøtter en sammenhængende didaktisk tænkning og sprog
Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er ledelsens deltagelse central? 1. Symbolsk værdi 2. Øget indsigt/ekspertise giver øget indflydelse 3. Øget indsigt i hvad der skal til for at nå målene
At organisere og rammesætte Hvilke faglige opgaver skal der samarbejdes om? læringsmålsstyret didaktik, relationskompetence, ledelse af grupper, inklusion det enkelte barn gruppen af børn organisering, koordinering, logistik i hverdagen
Hvem skal samarbejde om hvilke opgaver? Hvilke samarbejdskonstellationer er bedst til hvad? Hvad kan team? og hvilken slags team kan hvad? klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam Hvad kan ressourcepersoner/vejledere? Hvad kan andre samarbejdskonstellationer fx makkerpar?
Hvem skal samarbejde om hvilke opgaver? Hvilke samarbejdskonstellationer er bedst til hvad? Hvad kan team? og hvilken slags team kan hvad? klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam Så hvad tænker I? Hvad kan ressourcepersoner/vejledere? ca. 10 min. Hvad kan andre samarbejdskonstellationer fx makkerpar?
Om team i skolen 10
Den udfordring lærere og pædagoger står overfor ift. en læringsmålsstyret didaktik er STOR! Derfor er der behov for pædagogisk ledelse Hvis den enkelte medarbejder overlades til selv at finde veje i mødet med denne opgave, vil mange ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Der er behov for en kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos medarbejderne Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber og for didaktisk reflekterende fagteam Leon Dalgas Jensen 11
Den udfordring lærere og pædagoger står overfor ift. en læringsmålsstyret didaktik er STOR! Derfor er der behov for pædagogisk ledelse Det gælder også for andre Hvis den enkelte faglige medarbejder opgaver overlades i skolen som til selv fx at finde veje i mødet med denne Relationskompetence opgave, vil mange ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Ledelse af grupper Der er behov for en Inklusion kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos medarbejderne Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber og for didaktisk reflekterende fagteam Leon Dalgas Jensen 12
I Danmark har teamet siden 1990 erne været tænkt som omdrejningspunktet for de professionelles læring og udvikling i folkeskolen Idealet var, at teamet skulle: sætte fokus på elevernes læring være et forum for fælles refleksion skabe sammenhæng i undervisningen skabe bedre muligheder for differentiering skabe en undersøgende og udviklende tilgang til undervisning dvs. skabe fokus på LÆRING
Det perfekte team og andre løgnehistorier! Litteraturen er propfyldt med fortællinger om perfekte teams, der baserer sig på drømmen om en menneskelig, friktionsløs eksistens og sameksistens. Disser beskrivelser står i dyb kontrast til virkelighedens kompleksitet. 14
HISTORIEN OM PINDSVINENE -- AF FILOSOFFEN ARTHUR SCHOPENHAUER (1788-1860) En kold vinterdag samledes en gruppe pindsvin. De lagde sig rigtig tæt for at varme hinanden, således at de ikke frøs ihjel. Straks kom de imidlertid til at mærke hinandens pigge, og det fik dem til at fjerne sig fra hinanden. Dette førte til et behov for at blive varmet igen og gjorde, at de nærmede sig hinanden. Men det samme ubehag ved de andres pigge gentog sig, og således vekslede de mellem at føle ubehag på grund af piggene og manglen på opvarmning. Til sidst fandt de en tilpas afstand, der gjorde, at de kunne udholde ubehaget fra begge situationer. Lading og Jørgensen: Grupper, 2010 15
Dynamikker i teamsamarbejdet Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet Fra Lise Tingleff Nielsen s Ph.D (2011) 16
Individ og gruppe Mennesker har det typisk ambivalent med grupper: På den ene side ønsker vi at være individuelle og uafhængige personer med vores eget unikke særpræg og ikke forsvinde i mængden. På den anden side vil vi gerne tilpasse os hinanden og inkluderes i fællesskabet 17
Om jeg et og vi et Gruppen består af forskellige enkelt individer jeg et Men gruppen er samtidig andet og mere end summen af individer vi et 18
Sumning til kl. Hvad tænker I om det perfekte team? Hvad kan I bruge idéen om jeg et og vi et til? 19
Pause til kl. Mikael Axelsen 20
Lærere og skyld Jeg viste den også 1. temadag! Andy Hargreaves (2000) Fire faktorer, som producerer skyld blandt lærere: Omsorgsforpligtelsen medfører sociale og moralske forpligtelser Undervisningens uafsluttethed the never ending story Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab Den perfekte facade 21
Hvordan skal samarbejdet praktiseres? Hvilke metoder skal bringes i spil i samarbejdet? Hvordan skal disse metoder læres, anvendes og vedligeholdes/udvikles?
Professionelle læringsfællesskaber - definition Professionelle (som sagt ) har en ekspertise og kender dens grænser, og er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende med henblik på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle (Helmke, 2013)
Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse 2. 3. 4. 5. 1. Hvordan går det med elevernes læring og trivsel og hvordan ved vi det? 2. Hvordan lykkes de prof. med, at øge elevernes læring og trivsel? 3. Hvordan lykkes de prof. med sammen at forbedre og forfine deres praksis, så? 4. Hvordan leder ledelsen, så.? 5. Hvordan leder og styrer forvaltningen, så? Læringscentreret forvaltningsledelse 24 Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly
Professionelle læringsfællesskaber PLF er mere et middel end et mål i sig selv Støttende betingelser: Politisk, økonomisk, organisatorisk tid, penge, kapacitet
Reflekterende dialoger Inspiration fra Donald Schön og den Reflekterende praktiker. Refleksion-i-handling viden-i-handling. Fælles undersøgelser af eksisterende praksis mhp. at forbedre eller forandre den. Altså indsamling og fortolkning af relevante data til at underbygge og argumentere for sine synspunkter og handlinger i undervisningen overfor andre for på den baggrund at træffe fremadrettede og konstruktive beslutninger til glæde for elevernes læring og trivsel Denne dialog giver også mulighed for at opdage hinandens professionelle kompetencer!
Undersøgelse af egen praksis (Timperley, 2011) 1. Hvilken viden og færdigheder behøver vores elever for at opnå vigtige mål? 5. Hvilken indflydelse har vores ændrede handlinger på de resultater, vi værdsætter hos vores elever? 2. Hvilken viden og færdigheder behøver vi som professionelle for at imødekomme elevernes behov? 4. Engagere elever i nye læreprocesser 3. Få en dybere professionel viden og forfine sine professionelle færdigheder 27
Deprivatisering af praksis Isoleret undervisning i klasseværelset, hvor læreren er alene, er den mest hårdnakkede norm, der står i vejen for forbedring af skoler! Marzano 2015 Jeg kritiserer ikke dig og du kritiserer ikke mig! Deprivatisering kræver: Åbenhed, gensidig respekt og tillid OG METODER
KILDER & METODER til at understøtte deprivatisering og didaktiske refleksion Observation/video Dialog og spørgedata fra fx elever og kolleger Analyser af elevprodukter Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen
Den måske største fejl ledere begår, når de forsøger at skabe en kollaborativ kultur, er at anbringe lærere i grupper og tilskynder dem til at samarbejde uden at give anden vejledning eller støtte
Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Uv. funktionalitet og Elevernes læring Pædagogisk udvikling Fælles undersøgelse og konstruktion Det kollaborative Sammenhængen mellem elevernes læring og de professionelles praksis Insp. af Lise Tingleff Nielsen (2011) 31
Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Uv. funktionalitet og Elevernes læring Pædagogisk udvikling Fælles undersøgelse og konstruktion Det kollaborative Sammenhængen mellem elevernes læring og de professionelles praksis Insp. af Lise Tingleff Nielsen (2011) 32
Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe læringsfællesskaber Albrechtsen, 2013
Med afsæt i dette oplæg, hvad kan I bruge ift. at forbedre/raffinere de professionelles læring og udvikling på jeres skole? Elevens læring og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse