Velkommen til 4. lederdag

Transkript

1 Velkommen til 4. lederdag Skolelederne i Herlev 17. marts 2014

2 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start Kl august / / Her er vi Didaktik Vejledning Metode Fælles afslutning Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / / Mikael Axelsen 2

3 Vi aftalte sidst Jeg sendte mail I har haft for meget andet om ørerne Mikael Axelsen 3

4 Derfor disse mål for dagen: at give jer mere viden om den mest effektfulde af Robinson s ledelsesdimensioner: Ledelse af de professionelles læring og udvikling - først og fremmest relateret til muligheder og umuligheder i teamsamarbejdet at give jer anledning til at drøfte, hvordan I kunne arbejde videre med dette især ift. ledelse af teamsamarbejdet Mikael Axelsen 4

5 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling 0,84 Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson

6 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Ledelse med fokus på At organisere og rammesætte professionel udvikling At deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser - at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan man kan udvikle arbejdet Mikael Axelsen

7 Ledelse af de professionelles læring og udvikling walk the talk At gå fra en individuel/privat til en kollektiv/offentlig kultur At have forståelse for hvad lærerne taber / at skabe forståelse for hvad de får

8 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er det fælles centralt? 1. Undervisning er et fælles ansvar 2. Refleksion over egen praksis er svært 3. Læring i fællesskab understøtter en sammenhængende didaktisk tænkning og sprog Mikael Axelsen

9 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er ledelsens deltagelse central? 1. Symbolsk værdi 2. Øget indsigt/ekspertise giver øget indflydelse 3. Øget indsigt i hvad der skal til for at nå målene Mikael Axelsen

10 Sumning til kl. Hvad tænker I om Robinsons pointer ift. Ledelse af de professionelles læring og udvikling? Hvor er I som ledelse på rette vej ift. denne dimension og hvor kunne I med fordel ændre eller gøre mere af? Mikael Axelsen 10 10

11 Om team i skolen Mikael Axelsen 11

12 Den udfordring lærerne står overfor ift. en læringsmålsstyret didaktik er STOR! Derfor er der behov for pædagogisk ledelse Hvis den enkelte lærer overlades til selv at finde veje i mødet med denne opgave, vil mange lærere ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Der er behov for en kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos læreren Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber for lærerne og for didaktisk reflekterende fagteam

13 I Danmark har teamet siden 1990 erne været tænkt som omdrejningspunktet for de professionelles læring og udvikling i folkeskolen Mikael Axelsen Idealet var, at teamet skulle: sætte fokus på elevernes læring være et forum for fælles refleksion skabe sammenhæng i undervisningen skabe bedre muligheder for differentiering skabe en undersøgende og udviklende tilgang til undervisning dvs. skabe fokus på LÆRING

14 Det perfekte team og andre løgnehistorier! Litteraturen er propfyldt med fortællinger om perfekte teams, der baserer sig på drømmen om en menneskelig, friktionsløs eksistens og sameksistens. Disser beskrivelser står i dyb kontrast til virkelighedens kompleksitet. Der er mere at hente ved at øge rummeligheden for det uperfekte end at stræbe efter det perfekte når det handler om mennesker! Mikael Axelsen 14

15 HISTORIEN OM PINDSVINENE -- AF FILOSOFFEN ARTHUR SCHOPENHAUER ( ) En kold vinterdag samledes en gruppe pindsvin. De lagde sig rigtig tæt for at varme hinanden, således at de ikke frøs ihjel. Straks kom de imidlertid til at mærke hinandens pigge, og det fik dem til at fjerne sig fra hinanden. Dette førte til et behov for at blive varmet igen og gjorde, at de nærmede sig hinanden. Men det samme ubehag ved de andres pigge gentog sig, og således vekslede de mellem at føle ubehag på grund af piggene og manglen på opvarmning. Til sidst fandt de en tilpas afstand, der gjorde, at de kunne udholde ubehaget fra begge situationer. Lading og Jørgensen: Grupper, 2010 Mikael Axelsen 15

16 Individ og gruppe Mennesker har det typisk ambivalent med grupper: På den ene side ønsker vi at være individuelle og uafhængige personer med vores eget unikke særpræg og ikke forsvinde i mængden. På den anden side vil vi gerne tilpasse os hinanden og inkluderes i fællesskabet Mikael Axelsen 16

17 Om jeg et og vi et Gruppen består af forskellige enkelt individer jeg et Men gruppen er samtidig andet og mere end summen af individer vi et Mikael Axelsen 17

18 Sumning Hvad tænker I om det perfekte team? Hvad kan I bruge idéen om jeg et og vi et til? Mikael Axelsen 18

19 Pause til Mikael Axelsen 19

20 Jeg et og vi et bliver påvirket af skolens kulturelle dynamikker Kultur kan ændres, men det er svært Kultur er det, der giver menig Kultur rummer (oftest) både styrker og svagheder Man får ofte først øje på kulturen, når den brydes Mikael Axelsen Kultur skaber en dynamisk stabilitet Kultur er af stor betydning for den måde, vi handler på men kultur er ikke determinerende 20

21 Lise Tingleff Nielsen har lavet en Ph.d. Mikael Axelsen 21

22 Erfaringer med team Teammøder kan godt være ret benløse. Vi taler fx om: Hvordan oplever du eleven i skolen og i fritiden? Og så siger vi bare: Fint, men jeg ser noget andet. Og så kommer vi ikke rigtig videre. Jeg har aldrig været med til at diskutere: Hvordan kan det være, at du ser det på den måde? Selvfølgelig er det lidt karikeret men alligevel... pædagog Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 22

23 Funktionalitetslogik Vores hverdag drukner i praksis - er du sindssyg! Jeg begynder allerede søndag eftermiddag at tænke; når nu jeg skal ned i syvende så skal jeg huske, jeg skal være vikar, jeg skal også lige på nettet og have skrevet til forældrene, og der er den seddel, der skal lægges ud om på torsdag. Sådan kører det Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 23

24 Funktionalitetslogik Funktionalitetslogik er: En kulturel logik, der understøtter teamsamarbejdets dialog, organiseringsformer, anerkendelsesstrategier og sociale relationer i at være orienteret mod at få undervisningen afviklet mest hensigtsmæssigt hvad angår logistik, organisering, ressourceanvendelse, sociale relationer og disciplinering Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 24 Side 24

25 Familiekultur Jeg ved ikke rigtig, om vi er et team. Vi er nærmest en familie. lærer Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 25

26 Familiekultur Vi er forsigtige og respektfulde, når vi giver gode råd. Vi er rare ved hinanden Vi er gode til at få hinanden bragt på banen igen Teammødet er en blanding af kaffeslabberas, planlægning og pædagogisk diskussion Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 26

27 Familiekultur Familiekultur er: En kulturel logik, der understøtter, at teamet er orienteret mod at have det hyggeligt sammen, at fastholde den uformelle tone, at støtte hinanden personligt og kollegialt, at anerkende praksiserfaring samt at bevare konsensus/undgå konflikt. Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 27

28 Prioritering af autonomi Vi ved hvordan vores undervisning skal være, og du skal ikke komme og blande dig Vi selv vil bestemme, ja. Man vil selv planlægge sin tid og det er igen den autonomi Det vil man selv Mikael Axelsen Side 28

29 Prioritering af autonomi Prioritering af autonomi er: En kulturel logik, der understøtter teamet og dets kontekst i at være orienteret mod, at det er den enkelte lærer, der til syvende og sidst er eneansvarlig for undervisningen og elevernes resultater i egen klasse. Læreren har ret til selv at vælge undervisningsmetoder samt råde over og tilrettelægge den tid, som ligger ud over undervisningen. Mikael Axelsen Side 29

30 Sådan ser Lise det: Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet Fra Lise Tingleff Nielsen s undersøgelse Mikael Axelsen 30

31 Lærere og skyld Andy Hargreaves (2000) Fire faktorer, som producerer skyld blandt lærere: Omsorgsforpligtelsen medfører sociale og moralske forpligtelser Undervisningens uafsluttethed the never ending story Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab Den perfekte facade Mikael Axelsen 31

32 Sumning til kl. Hvad karakteriserer kulturen omkring team hos på jeres skole? Hvad arbejder I som ledelse med at lede kulturen? Mikael Axelsen 32

33 Pause til Mikael Axelsen 33

34 Det kan lade sig gøre at få skabt et øget læringsfokus men det kræver noget af både jeg et og vi et og ledelsen Indhold Teamsamarbejde Struktur Kommunikation Mikael Axelsen 34

35 Mere om indhold Samarbejdsevne Kerneopgaven Social kapital Retfærdighed Tillid Søndergård Kristensen (2011) Mikael Axelsen 35

36 Det var det med den kerneopgave Vejledere Undervisning Samvær med voksne Lærere Det tværprofessionelle samarbejde Pædagoger Medarbejderperspektiv SFO Fritidspædagogik Kerneopgaven: at danne, motivere og skabe mulighed for læring, trivsel og udvikling hos alle børn og unge Skolehjemsamarbejde Samvær med andre elever Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Forældreperspektiv Mikael Axelsen 36

37 Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning kan have flere farver Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Pædagogisk udvikling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Joint work Det kollaborative Uv. funktionalitet og Elevernes læring Elevernes læring Mikael Axelsen Lise Tingleff Nielsen (2011) 37

38 Professionelle læringsfællesskaber - definition integrating doing the work with learning how to improve the work. (Robinson, s. 103) Effective professional development is a colletive rather than individual endeavor (Robinson, s. 106) Professionelle som har en ekspertise og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende medhenblik på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle (Helmke, 2013) Mikael Axelsen 38

39 Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber 1. Afklarede professionelle værdier og visioner for virket 2. Fokus på den værdi indsatsen har for borgere/brugere 3. Reflekterende dialoger 4. Afprivatisering af praksis 5. Samarbejde (Helmke, 2013) Mikael Axelsen 39

40 Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe læringsfællesskaber (Albrechtsen, 2013) Mikael Axelsen 40

41 Udvikling af egen undervisning og elevernes læringsudbytte gennem professionelle læringsfællesskaber Vi træder ikke ind i opgaven som lærere/pædagoger med fuldt færdig professionel kompetence Derfor er vedvarende læring i og med arbejdets udførelse en vital funktion Det forpligtende samarbejde mellem lærere/pædagoger i form af kollegial videndeling, erfaringsopsamling og refleksion skaber et læringsfællesskab Fokus på udvikling af undervisningskvalitet og læringsudbytte for eleverne jf. Robinson Leon Dalgas Jensen Mikael Axelsen 41

42 Sumning til På en skala fra 1 10 (10 er bedst ), hvor er jeres team ift. at fungere som professionelle læringsfællesskaber? Hvad hhv. hæmmer / fremme dette hos jer? Mikael Axelsen 42

43 Understøtte teamets didaktiske refleksion ved systematisk at inddrage kilder hertil Observationer Dialog og spørgedata Artefaktanalyser Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen Mikael Axelsen 43

44 Kilder til didaktisk refleksion - observationer af undervisning Observer elevernes læringsaktivitet Hvilke typer af læringsaktiviteter griber de til? Hvordan arbejder de? Hvilke læringstrategier anvender de? Hvilke læringsressourcer tager de anvendelse? Hvilke tegn er der på progression i elevernes læring? Mikael Axelsen 44

45 Kilder til didaktisk refleksion - observationer af undervisning Observer kollegers undervisningspraksis Hvilke undervisningsformer tages i brug? Hvilken variation er der i undervisningsformerne? Hvilke muligheder for deltagelse i læringsaktiviteterne giver undervisningen eleverne? Hvordan understøtter undervisningsvalgene elevernes læringsaktivitet? Mikael Axelsen 45

46 Kilder til didaktisk refleksion - observationer Observer læreprocesser, relationer og læringsmiljøet Hvilke læreprocesser opstår? Hvilke relationer og roller opstår? Hvad karakteriserer læringsmiljøet? Hvad karakteriserer det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø? Mikael Axelsen 46

47 Kilder til didaktisk refleksion - dialog Dialog i undervisningen med eleverne Fællesgørelse i afslutning på forløb hvor eleverne også kan give læreren feedback på, hvad der støttede deres læring og hvad der skabte vanskeligheder Spørgeskema til eleverne som respondenter eller informanter Fokusgruppeinterview med grupper af elever Didaktisk samtale mellem lærerne f. eks. aktionslæring Spørgeskema til lærerne om didaktiske spørgsmål Fokusgruppeinterview med lærerne om didaktiske spørgsmål Mikael Axelsen 47

48 Eksempel på opgave til team Mikael Axelsen 48

49 Kilder til didaktisk refleksion - analyse af produkter fra eleverne Saml produkter der er led i elevernes læringsaktiviteter Analysér produkterne for at opnå indsigt i: elevernes læringsudbytte elevernes læringsvanskeligheder og -ressourcer kvaliteten af de læringsaktiviteter, der har skabt dem Jo mere systematisk og metodisk de ovennævnte data skabes, jo bedre grundlag udgør de for refleksionen Mikael Axelsen 49

50 Kilder til didaktisk refleksion - litteraturstudier Teamet kan orientere sig om andres erfaringer, læringsteori, andres didaktiske overvejelser, undersøgelsesresultater m. v. ved litteraturstudier (evt. i forbindelse med uddannelse, men også som studiekreds ) Teamet tager drøftelser i tilknytning til disse litteraturstudier Læringsvejledere kan støtte det didaktisk reflekterende team i systematisk at inddrage de fire kilder til didaktisk refleksion Mikael Axelsen 50

51 At kvalificere samtaler om børn - Hvilke faktorer har betydning for, at situationen er, som den er? Inspireret af LP-modellen, Thomas Nordahl Problemstilling - og hvilke af disse kan ses som håndtag, vi kan dreje på? - og hvilke af disse håndtag vil vi bruge som basis for valg af aktion?

52 Forskellige opgaver på forskellige tider FOKUS Undervisning/ pædagogiske aktiviteter Fælles læringsmål FØR UNDER EFTER Planlægning - Den røde tråd Løbende justering Dokumentation fx via video/obs/ anden indsamling af data Evaluering/opsamling: Hvad har hhv. børnene og de voksne lært Næste skridt? Børn Individuel progression Fokus-børn? Løbende justering Dokumentation fx via video/obs/ anden indsamling af data Evaluering/opsamling: Hvad har hhv. børnene og de voksne lært Næste skridt? Hvilke opgaver skal der samarbejdes om og hvordan? Hvilke opgaver skal der ikke samarbejdes om? Mikael Axelsen 52

53 Mere sumning Hvordan arbejder jeres team konkret med at udvikle undervisning og skabe trivsel blandt børnene? Hvilken rolle spiller I som ledelse i det? Mikael Axelsen 53

54 Pause til Mikael Axelsen 54

55 Indhold Teamsamarbejde Struktur Kommunikation Mikael Axelsen 55

56 Om kommunikation i samarbejdet Hansen-Skovmoes & Rosenkvist Private Personlige Professionelle Kerneopgaven er øverste kontekst Mikael Axelsen 56

57 Fordele ved selvledelse Ansvarlige og engagerede medarbejdere Selvstændige og initiativrige medarbejdere Organisationens værdier omsættes i praksis og har et tydeligt ansigt Udfordringer Risiko for overansvarlighed og forstrækkelse Risiko for manglende omsorg for svage medarbejdere Synlighed kan være en stor udfordring for nogle medarbejdere En medarbejders bestræbelser for at opfylde egne mål kan komme til at overskygge samarbejdsorienteringen Mikael Axelsen 57

58 Ofte modsatrettede forventninger til ledelse Frisæt mig og favn mig på én gang Hvis du begrænser mig, støder du mig. Hvis du ikke begrænser mig, svigter du mig Mikael Axelsen 58

59 Om at beslutte i et selvstyrende team Styret udefra KKonflikter overlades til autoriteter Konflikter forstyrrer, skal fjernes Åben / skjult magtanvendelse Taber - vinder Individuelle modparter Produkt: en løsning Én objektiv rigtig løsning Subjekt - objekt Styret indefra Parterne tager selv ansvaret Konflikter hører med, og man forholder sig til dem Magt er ikke vigtigt Alle parter styrkes Alle er i konfliktens fælles rum Også en proces: En bedre løsning Mange mulige løsninger Subjekt subjekt Else Hammerich Mikael Axelsen 59

60 Ledelse af selvledelse Lederen skal Dels føre samtalen om: Hvorfor gør du, som du gør? og hvad har det med vores fælles opgave og aftaler at gøre? Dels kunne være mormor og beslutte ud fra skolens tarv Mikael Axelsen 60

61 Uenighed kan man (nogen gange) lære af Enig Uenig Tillid Harmoni - men hvor kommer nye ideer fra? Dynamisk udvikling Mistillid Stilstand Kaos/krig Else Hammerich Mikael Axelsen 61

62 Tillid Man opbygger tillid ved at være troværdig: Konsistent adfærd: Man handler gennemskueligt og forklarligt Integritet: Man gør hvad man siger og siger hvad man gør Uddelegering af kontrol: Man viser selv tillid ved at give kompetence til andre Demonstration af lydhørhed: Man tager andres synspunkter seriøst Søndergård Kristensen (2011) Mikael Axelsen 62 62

63 Om gave-økonomi En gave er en ydelse man bidrager til fællesskabet med Kan ikke prisfastsættes men kan give anledning til mange forskellige modydelser. Skaber dynamik og giver mulighed for largeness Der går tid mellem gavegivningerne. Gaver gør, at vi har noget på hinanden noget vi skylder. Man skal ikke betale for hurtigt tilbage eller vente for længe Mikael Axelsen Thygesen, Vallentin & Raffnsøe (2008) Tilliden & magten 63 63

64 SÅ Samarbejdet kan alligevel lykkes, når de professionelle : Sammen har fokus på den fælles opgave som øverste kontekst Har en formuleret viden om egne og andres kompetencer ift. kerneopgaven Har et direkte kendskab til hinandens praksis og kan tale om den fremadrettet og konstruktivt Er i stand til at koordinere og kommunikere hyppigt, rettidigt, præcist og problemløsende Mikael Axelsen og har en ledelse, som holder fokus på og skaber rammer for dette 64

65 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Ledelse med fokus på At organisere og rammesætte professionel udvikling At deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser - at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan man kan udvikle arbejdet Mikael Axelsen

66 Bl.a. på bagrund af dagen hvad er så først og fremmest vigtigt for jer fremover ift. at: Organisere og rammesætte professionel udvikling Deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser HVAD vil I sætte fokus på? Og hvem skal involveres i hvilke processer? Mikael Axelsen 66