Kvalitet og innovation i den offentlige opgaveløsning



Relaterede dokumenter
STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

En god behandling begynder med en god dialog

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

En god behandling begynder med en god dialog

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt.

Telemedicin i Danmark

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

"Mød dig selv"-metoden

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Vurdering af konkurrenceudsættelse for køkkenfunktionen på Nykøbing Falster Sygehus

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

Transaktionsomkostninger

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Telemedicin i Danmark

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Vejledning om indkøb af rådgivningsydelser

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Rejsebrev fra udvekslingsophold

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

Ella og Hans Ehrenreich

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Bestyrelsespartnerskabet

Vækst og Forretningsudvikling

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

Temahæfte 7 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave Revisorskifte. det er ikke så svært

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017

Minister uden smertegrænse

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

sundhed i grusgraven

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Kære private rådgiver!

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Innovative samarbejder

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: :18

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Transskribering af samtale 1

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Dorthe Riget. Tina Lindstam

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG

... Vi har hjertet med

Tips til Model og Fotograf

K V A L I T E T S P O L I T I K

Transkript:

fremtiden starter her... Kvalitet og innovation i den offentlige opgaveløsning best practice cases om offentlig-privat samarbejde

dansk erhverv Grafisk tilrettelæggelse: Zornig Fotograf: Jesper Westley

OPS Indhold 05 Forord 06 Innovation kræver åben dialog 08 Kantinemad til funktionærerne 10 Kreativitet kan ikke standardiseres 12 Vi gør det for at blive accepteret 14 OPS kræver etik 16 Når gourmet og kantine mødes 18 OPS har stort potentiale 20 OPS skaber fremtidens mobilteknologi 22 Gode råd om OPS side 3

dansk erhverv side 4

OPS forord Kære læser Danmark er blandt verdens bedste velfærdssamfund. Det er vi blevet, fordi vi gennem generationer har udviklet og tilpasset det offentliges ydelser til borgernes behov. Men vi står ved en skillevej. Det stigende pres på de offentlige budgetter stiller større krav til, at vi udvikler velfærdssamfundet på nye og smartere måder. En af løsningerne er inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning. Erkendelsen af at private leverandører er en del af fremtidens velfærdssamfund er ikke ny, men det går for langsomt med at inddrage de private leverandører, hvis vi for alvor skal få gavn af samarbejdet. Gode intentioner og hensigtserklæringer nedbryder ikke de barrierer, som ofte står i vejen for, at de to sektorer kan realisere fordelene. I praksis ved vi, at det økonomiske rationale ikke altid er nok til at overkomme særligt de holdningsmæssige barrierer for øget konkurrenceudsættelse. Derfor er ambitiøse mål for konkurrenceudsættelsen nødvendige, men de skal gå hånd-i-hånd med en bedre forståelse for og dialog om de reelle barrierer, der opstår, når det offentlig-private samarbejde skal fungere ellers realiseres potentialet ikke i praksis. Vi har brug for dokumentation for og tillid til, at konkurrenceudsættelse og udlicitering faktisk er en god idé, og er et af flere svar på, hvordan vi udvikler fremtidens velfærdssamfund. Herigennem kan vi nedbryde barrierer og skabe en fælles forståelse for, at det både er i det offentlige og i det privates interesse at styrke samarbejdet. Målet med denne publikation er at få nogle af de gode historier frem i lyset. Vi har udvalgt otte cases fra vidt forskellige sektorer, hvor resultaterne både har været kvalitetsløft og innovation i den offentlige opgaveløsning samt konkrete offentlige besparelser. Med udgangspunkt i de konkrete erfaringer har vi desuden samlet en række gode råd og bud på, hvordan man kan overkomme nogle af barriererne, så vi fremover kan undgå de dårlige historier og eksempler, som hindrer, at vi til fulde høster fordelene ved et øget offentlig-privat samarbejde. Som talerør for en stor del af erhvervslivet tager vi med denne publikation en del af vores ansvar for at dokumentere og sprede de gode eksempler. Vi håber det giver anledning til, at det offentlige også tager deres, så vi sammen kan videreudvikle det danske velfærdssamfund til gavn for både borgerne, erhvervslivet og det offentlige. God læselyst! Jens Klarskov Administrerende direktør, Dansk Erhverv side 5

dansk erhverv Innovation kræver åben dialog CSC har i mange år leveret avanceret it til det offentlige. Lige nu er de i gang med et fremsynet projekt på Herlev Hospital. Når man lider af en kronisk mave-tarm sygdom, tilbringer man mange timer på hospitalet, hvor man jævnligt skal have taget prøver og vente på svar. Det gør livet besværligt for patienterne. Derfor arbejder CSC sammen med Herlev Hospital og emedlink og Dansk Patienter, på at skabe løsninger, hvor patienterne kan teste sig selv hjemmefra og modtage svar på prøverne via telekonsultation. Målet er at lave det borgernære hospital, som effektiviserer sygehussektoren både med henblik på at spare penge, men også med henblik på at forbedre vilkårene for personale og patienter. Men det kræver samarbejde, og det er netop det særlige ved det OPS, som CSC er en del af. Vi indgår i et innovationssamarbejde. Det betyder, at vi sammen arbejder på at nå de rigtige løsninger. Det gør vi blandt andet ved at inddrage både personale og patienter og høre om deres erfaringer og ønsker, siger Nordisk direktør for innovation i CSC Inge Speiermann og fortsætter: Når vi arbejder sammen, når vi løsninger, der rammer plet første gang, og som er trygge for kunden. Samtidig spreder det glæde og entusiasme, at vi inddrager slutbrugerne. Alle føler sig involverede og engagerede. Mere dialog Inge Speiermann har med glæde iagttaget, hvordan det offentlige langsomt åbner mere og mere op for dialogbaseret OPS, for det er den eneste måde at arbejde på, hvis man skal innovere. Den her måde at arbejde på er ret ny i forbindelse med OPS, men jeg tror bestemt, at den vil blive mere og mere anvendt. Tidligere fik man bare en bestilling, så gik vi hjem og arbejdede på den i et par måneder og præsenterede så vores løsning. Men uden den løbende dialog kan man ikke matche kundens ønsker. Generelt bliver kundens forretningsgange mere og mere komplicerede, og det kræver så til gengæld mere komplekse it-løsninger. Derfor er dialog så vigtig, slår hun fast. Det handler om tillid Erfaringerne med samarbejdet med Herlev Hospital er gode, og sidste år deltog CSC i et andet OPS, der gik ud på at skabe en platform for digitalt at ansøge om byggetilladelser. Også her var dialogbaseret samarbejde afsættet. Gennem processen lærer parterne af hinanden og inspirerer hinanden. Men der er nogle vilkår, der skal være i orden, for at det kan lade sig gøre, fortæller Inge Speiermann. Først og fremmest kræver det, at man spiller med åbne kort. Det skal som privat aktør være helt legitimt at sige, hvorfor man indgår i arbejdet. Det kan være alt fra at skabe omsætning til at skabe nye alliancer og fornyet indsigt i kunders udfordringer. Det er jo formålet med private virksomheder. Hvis man er åben og ærlig om sine bevæggrunde, er der basis for en tryg atmosfære, og det har man brug for, hvis man skal arbejde innovativt, siger Inge Speiermann og fortsætter: Derudover er det meget vigtigt, at alle parter har det samme konkrete mål, som de sigter efter. Hvis de ovennævnte vilkår er i orden, kan man skabe nye løsninger, og man kan opnå en forståelse for hinanden og derigennem en begejstring for samarbejdet. side 6

OPS Fakta om CSC og OPS CSC er grundlagt i 1959 og er med 92.000 medarbejdere på verdensplan en af verdens førende it-leverandører. CSC leverer avancerede it-løsninger til både private og offentlige kunder. Senest indgår de i et innovationssamarbejde med Herlev Hospital om at skabe det borgernære hospital. Godt råd om OPS Vær åben og ærlig om dine bevæggrunde. Det er i orden, at du som privat aktør ønsker at øge din omsætning eller skabe nye alliancer og fornyet indsigt i kundens udfordringer, og det er i orden, at du siger det højt. På den måde opstår en åben atmosfære, der gør det muligt at skabe nye løsninger. side 7

dansk erhverv Kantinemad til funktionærerne Fazer har siden 1982 drevet kantiner og har stor erfaring med at samarbejde med offentlige institutioner. Og det kræver konstant nytænkning, hvis man skal klare sig på et marked, hvor konkurrencen er knivskarp. I 1982 begyndte Fazer under navnet wip Personalerestauranter at tilbyde funktionærvirksomheder et alternativ til de flade madpakker. Virksomheden har derfor mange års erfaring med at samarbejde med det offentlige, og OPS udgør i dag cirka syv procent af virksomhedens omsætning. Administrerende direktør Morten Hammerichs deler gerne ud af sine erfaringer. Gennem årene er samarbejdet med det offentlige blevet meget systematiseret og ensrettet. Det betyder, at man som privat udbyder skal være meget opmærksom på formalia. Man skal være skarp på budgettet og i det hele taget på, hvad udbuddet indeholder, da kontrakten indgås for egen regning og risiko. Man skal især være opmærksom på, om der ligger lidt for optimistiske forudsætninger til grund for udregningen, påpeger han. Men når formalia er i orden, har Fazer kun gode erfaringer med OPS. Derfor har virksomheden også fulgt opmærksomt med i debatten om skolemad, men har indtil videre vurderet, at der ikke er basis for en god forretning, og det er trods alt hovedformålet, forklarer Morten Hammerich. Vi mangler kommunerne Hvis han skal sige noget lidt mere kritisk i forbindelse med OPS, er det, at det for øjeblikket stort set kun er de statslige institutioner, der benytter sig af modellen i forbindelse med kantinedrift. Jeg savner, at kommunerne får øjnene op for fordelene ved at udlicitere kantinedriften. De vil kunne spare penge ved at overlade kantinedriften til os, da vi kan købe ind til bedre priser og minimere administrations omkostningerne samtidig med, at vi skaber kvalitet i madordningen, siger Morten Hammerich. Han er derfor sikker på, at flere kommuner i fremtiden vil blive opmærksomme på mulighederne for OPS. Kulinarisk tilbageblik Fazers daglige drift af offentlige kantiner giver samtidig et godt indtryk af, hvordan madvanerne gennem tiden har ændret sig, forklarer administrerende direktør Morten Hammerich. Tidligere serverede vi for eksempel bøf og bearnaisesovs med stegte løg, det sker meget sjældent i dag. Livsstilen er generelt helt ændret, og de unge har meget mere fokus på sundhed, siger han og forklarer, at en hel del af deres OPS i dag er på uddannelsesinstitutioner. Og via samarbejdet med offentlige uddannelsesinstitutioner kan Fazer hele tiden holde sig ajour med udviklingen og tendenserne hos den næste generation af forbrugere. Den nye generation Vi driver eksempelvis kantine på Musikkonservatoriet i København, og her får vi et spændende indblik i den nye generations vaner. Det de spiser nu, vil de stort set blive ved med at spise, så det er vigtig viden for os. Der er knivskarp konkurrence på feltet, og det handler for os om hele tiden at tænke nyt og matche vores kunders ønsker, siger Morten Hammerich og fortæller, at den næste generation af forbrugere gerne spiser grønt, groft og etnisk. Netop det etniske islæt får Fazer inspiration til ved at arbejde med professionelle kokke og eksperter. Virksomheden har eksempelvis ansat kost- og ernærings- side 8

OPS ekspert Janne Bagger, som har en baggrund i Kræftens Bekæmpelse, til at rådgive om måltidets profil. Og i forbindelse med deres wip brand, som tilbydes til private virksomheder så som Novo Nordisk og MT Højgaard, eksperimenteres der med mad fra forskellige egne af verden. Kokkene Carsten Kyster, som er ekspert i thaimand, og Morten Bolskov fra den københavnske restaurant Kiin Kiin har eksempelvis undervist alle Fazer kantineansatte i at lave thaimad under temanavnet Nuevo Thai. Noget som der ikke ville være råd til, hvis virksomheden kun havde offentlige kunder, men de offentlige kantiner nyder samtidig godt af medarbejdernes nye madviden og inspiration. Fakta om Fazer og OPS Fazer har drevet kantiner siden 1982 og har en lang række private og offentlige virksomheder som kunder. Særligt via samarbejdet med offentlige uddannelsesinstitutioner kan Fazer holde sig ajour med strømningerne hos den næste generation af forbrugere. Godt råd om OPS Vær skarp på formalia, når du sidder og skal vurdere et udbud. Du skal være opmærksom på, hvad udbuddet indeholder og om budgetterne holder, da kontrakten indgås på egen regning og risiko. side 9

dansk erhverv Kreativitet kan ikke standardiseres Reklamebureauet Mantra har gennem årene taget del i mange OPS og er et af de få full-service reklamebureauer på SKI-listen. Men der er store udfordringer med den måde, udbuddene udformes på, fordi man søger at standardisere en vare, der ikke kan standardiseres, påpeger direktør Preben Christensen. En kæmpestor høj, pink hat med lange sortbeklædte herreben hopper rundt i Odense by og efterlader pink fodspor. Først er den på vej nedad en bakke, så er den omgivet af lyserøde flamingoer i Zoo, og på et tredje billede er den på shopping i Rosengaardcentret. Den høje, pink hat bringer i digterens by mindelser om H.C. Andersen, men vel at mærke en moderne én af slagsen. Og denne nyskabende fortolkning var netop en del af opgaven, da reklamebureauet Mantra indgik et OPS med Odense Kommune om at markedsføre aktiviteter i Fyns hovedstad ud fra mantraet At lege er at leve. Og kampagnen fra Fyn, der blev kaldt Go Pink i Odense, er blot ét eksempel på de mange OPS, Mantra har indgået i. Bureauet har gennem årene løst opgaver for en lang række statslige og offentlige virksomheder. En af de største udfordringer ved et OPS er at skabe en fælles forståelse for den helt konkrete kommunikationsopgave og især hvilke kreative virkemidler, der skal til for at løfte opgaven. Den offentlige partner har naturligt ikke den samme faglige indsigt og tilgang, som en privat reklamepartner har. Det stiller nogle meget store og tidskrævende procesmæssige krav til samarbejdet, som vi naturligvis kaster os positivt ud i, siger direktør Preben Christensen og fortsætter: For et OPS er dokumentation helt afgørende. Man kan ikke nøjes med en mundtlig aftale for hurtigt at komme videre. Alt skal føres til protokols, og en procedurefejl, hvor ubetydningsfuld den end måtte være, kan betyde, at det hele går i vasken. Men når man først en gang har indstillet sig på dokumentationskravene, så går det fint med samarbejdet. Standardisering af kreativitet Preben Christensen har været i branchen i over 30 år og har kunnet følge, hvordan vilkårene for udbuddene gennem årene har ændret sig. Grundtanken bag udbudsrunder er selvfølgelig helt rigtig. Hvem er ikke interesseret i at få en klar føling med, hvor man kan få mest muligt ud af hver investeret krone? Men udbuddene er formet ud fra en tanke om, at alt kan standardiseres. Det er problematisk i forhold til indkøb af netop reklameydelser og i det hele taget også for andre kreative fag såsom arkitekter og designere. Essensen af kreative fag er jo netop, at der ikke findes en helt objektiv facitliste og dermed en mulighed for reel standardisering, forklarer Preben Christensen og uddyber: For at komme lidt omkring denne usikkerhed forlanger udbuddene derfor ofte, at man faktisk har udviklet idéen på forhånd, når man byder ind på en opgave. Det betyder, at alt for mange reklamebureauer bruger alt for mange timer på at forberede et udbud. Hvilket igen betyder, at den offentlige opdragsgiver bruger al for megen tid på at vurdere alt for mange forslag. En ond cirkel der gør, at det ofte slet ikke kan betale sig for os at byde på en udbudt opgave, da vi sætter penge til ved det. Han mener derfor, at man bør revurdere den måde, man kører udbudsrunder på, når det gælder mere kreative ydelser. Indkøb af kreative reklameydelser kan netop ikke standardiseres, og derfor bør den endelige udvælgelse først og fremmest være baseret på egentlige dialogmøder, hvor man ser hinanden side 10

OPS an. På mange måder var dette lige præcis tilfældet, da Odense Kommune udbød opgaven om Pink Days, som Mantra vandt og som resulterede i, at H.C. Andersens by fik en høj, pink hat som en del af sin visuelle identitet. Fakta om Mantra og OPS Mantra er et af de få full-service reklamebureauer på SKI-listen, der arbejder med løsninger indenfor både massekommunikation og digital kommunikation. Bureauet har 3 år i træk været højdespringer på Annoncørernes Bureau-Top-40. Og i 2009 nomineret blandt 10 danske servicevirksomheder til Dansk Erhvervs Innovations pris. Godt råd om OPS Husk at have dokumentationen i orden, og vær opmærksom på alle detaljer i den stillede opgave. Ellers kan en enkelt procedurefejl få det hele til at gå i vasken. side 11

dansk erhverv Vi gør det for at blive accepteret Privathospitalet Hamlet har indgået en aftale med Køge Sygehus om at uddanne deres personale i fedmekirurgi. Aftalen koster Hamlet penge, men hospitalet gør det for at forbedre samarbejdet med det offentlige. fentlige ved at vise, at vi gerne vil tage et uddannelsesansvar. Det føler vi bestemt ikke, vi er i øjeblikket. Det offentlige henviser kun patienter til os af nød, selvom vi i gennemsnit er 24 procent billigere, siger hun og fortsætter: Vi vil gerne samarbejde, og synes det er vigtigt, at fedmekirurgien ikke kun foregår i det private. Derfor ser vi aftalen som god PR. At save sin egen gren over Vinni Breuning frygter ikke, at Hamlet mister sine indtægter på fedmekirurgi ved at uddanne konkurrenten. Området for fedmekirurgi vokser nemlig, da det er den eneste effektive metode til behandling af overvægtige personer med et BMI på over 35. Vi saver ikke den gren over, vi sidder på. I fremtiden vil der komme endnu flere patienter, da flere praktiserende læger også har fået øjnene op for fedmekirurgien og henviser patienterne til os gennem det offentlige. Operationen er meget effektiv. Patienten taber sig rigtig meget især inden for det første år, og inden for den første uge forsvinder type 2 diabetes og patientens forhøjede blodtryk. Derfor har forskere i udlandet faktisk også taget op til debat, at man måske skal overveje at operere patienterne, før de når op på et BMI på de 35, fortæller hun. Fedmekirurgi i provinsen Uddannelsesforløbet af fedmeteamet, som består af både kirurger, diætister og plejepersonale, skal foregå på Køge Sygehus i foråret 2010. Sygehuset har derfor arbejdet på at forberede de fysiske rammer for uddannelsen og operationerne. Patienterne, der opereres, vejer typisk mellem 150 og 200 kilo og kan derfor ikke ligge i almindelige sygehussenge eller på almindelige operationslejer. Det kræver specielle faciliteter at foretage fedmekirurgi, som i det hele taget er en ressourcekrævende affære. Operationen er stor og kompliceret, og en erfaren kirurg skal have udført over 150 operationer, før han er selvkørende og har en acceptabel komplikationsrate. Derfor er det efter Vinni Breunings mening også det helt rigtige at uddanne personale på et provinssygehus som Køge Sygehus. Fedmepatienterne ligger ofte på mave-tarm kirurgisk afdeling, og det er samme afdeling som mange svære kræfttilfælde. Kræftpatienterne kommer naturligvis i første række, men det resulterer i, at man Gastrik bypass. Det er navnet på den type fedmeoperation, hvor man skærer mavesækken midt over og lukker i den ene ende, så der kun er en lille del tilbage af mavesækken. På den måde er man i stand til at tabe sig meget hurtigt. I dag foregår 90 procent af fedmekirurgien i Danmark på privathospitaler som Hamlet, der har lavet operationerne de sidste fem et halvt år. I 2010 regner Hamlet med at lave 1350 operationer, fortæller administrerende direktør Vinni Breuning fra sit kontor i Hamlets afdeling på Frederiksberg. God PR Umiddelbart forestiller man sig, at fedmekirurgien er en god forretning, som de private hospitaler gerne vil holde på egen kirurgiske hænder, men sådan forholder det sig ikke. Hamlet har netop indgået en kontrakt med Køge Sygehus. Privathospitalet skal oplære et fedmeteam på det offentlige sygehus, så det bliver i stand til at tage fedmepatienter, og Hamlet har en klar agenda med samarbejdet. Det har omkostninger for os, og den pris, vi har sat, er kun symbolsk. Men vi håber på at kunne vinde accept og blive respekteret som en buffer til det ofside 12

OPS ikke har så meget erfaring med fedmekirurgi i det offentlige. Derfor skal fedmekirurgien ikke foregå på et universitetssygehus, hvor man har mange kræftpatienter, men på et sygehus i provinsen, hvor man kan specialisere sig i området, forklarer Vinni Breuning og tilføjer: Vi er stolte af, at vi kan uddanne personale fra det offentlige, og vi glæder os meget over samarbejdet. Fakta om Hamlet og OPS Hamlet er Danmarks største privathospital og har til huse på både Frederiksberg og i Søborg og modtog den første patient i 1993. Hamlet har indgået et OPS med Køge Sygehus om at oplære et fedmeteam, så sygehuset selv kan foretage fedmeoperationer. Oplæringen sker i foråret 2010. Godt råd om OPS Byd op til samarbejde, vis ansvar og din gode vilje, så vil du opnå respekt. side 13

dansk erhverv OPS kræver etik Et godt offentlig-privat samarbejde kræver, at begge parter respekterer hinanden. Det er desværre ikke altid tilfældet, forklarer adm. direktør for HC Container A/S Henning König-Christensen, som har været i branchen i over 40 år. Lastbiler med blå containere med navnet HC Container ruller ind og ud ad indkørslen hos HC Container i Værløse. Det har de gjort i 58 år, for administrerende direktør Henning König-Christensen overtog som 25-årig virksomheden fra sin far. Siden da har han arbejdet 7 dage om ugen for at opbygge HC Container, der i dag har 40 vogne og 50 medarbejdere. I dag har han skåret ned på timerne og sønnen Kim König har overtaget ansvaret for den daglige drift. Firmaet lever primært af renovationsopgaver, og cirka 40 procent af opgaverne består af at løse opgaver for det offentlige et samarbejde der gennem tiden har ændret sig, fortæller den 62-årige administrerende direktør. Tidligere kunne man forhandle sig til rette, men i dag er opgaverne i udbud og dermed også specificeret ned til mindste detalje. Der skal naturligvis være styr på kontrakterne, men det bliver nemt for iskoldt fra begge sider, siger Henning König-Christensen og fortsætter: Nogle aktører holder sig knivskarpt til, hvad der står i kontrakten og ser ikke det offentlige som kunder på linje med deres private kunder. Det handler i bund og grund om mennesker, og når man har fået en kunde, så skal man tage sig af dem, følge op og i det hele taget udøve service også selvom, det ikke er beskrevet i kontakten. Savner et ankenævn Henning König-Christensen er glad for de OPS, hans virksomhed er en del af, og oplever gennemgående et godt samarbejde med eksempelvis Vestforbrændingen, som har været kunde i en lang årrække. Men han har desværre af og til mødt en modvilje mod private aktører, fordi offentlige udbydere har haft dårlige oplevelser, og det ærgrer ham. Etik er meget vigtigt i den her forbindelse, og nogle brodne kar ødelægger det for os andre. Derfor ville jeg gerne have et ankenævn i vores branche, så sager, hvor der er uenighed mellem aktører, kan blive behandlet på en fair måde. Jeg tror, at et ankenævn vil være en fordel for både de offentlige og de private aktører inden for renovationsbranchen, konstaterer Henning König-Christensen. Udbudsrunder Hos HC Container har man kunnet mærke krisen på den måde, at konkurrencen er blevet hårdere på udbudsområdet. Aktører som normalt ikke kører renovationsopgaver er begyndt at byde ind på dem, og det giver problemer, mener Henning König-Christensen. Ud over at det naturligvis bliver sværere for os, sker der nemt det, at aktører som ikke kender området kommer med for lave bud på kontrakterne, som de så vinder og efterfølgende alligevel ikke opfylder tilfredsstillende. De holder sig til punkt og prikke i kontrakten, men den offentlige udbyder føler sig snydt, og det går ud over resten af branchen. Henning König-Christensen er derfor tilhænger af, at man skal igennem en prækvalifikationsrunde, som sikrer, at man har erfaring på området og kan løfte opgaven på tilfredsstillende vis. En anden model kan være partnerskabskontrakter. I øjeblikket har vi én med Ballerup Genbrugsstation. Konkret går det ud på, at vi ikke kun kommer og tøm- side 14

OPS mer vores containere på genbrugsstationen, men på en helt anden måde deltager i driften. Eksempelvis skal vores chauffører også kunne hjælpe til på pladsen. Man kan sige, at der er tale om et endnu tættere samarbejde, hvor vi påtager os et endnu større ansvar for, at alle led i samarbejdet fungerer, slutter Henning König-Christensen. Fakta om HC Container A/S og OPS HC Container A/S har eksisteret siden 1952, hvor Henning König-Christensens far startede renovations-virksomheden. Som 25-årig overtog Henning König-Christensen virksomheden og sammen med sin kone, udvidede han HC Container A/S, der i dag har 40 vogne og 50 medarbejdere. I dag har sønnen overtaget den daglige drift. 40 procent af virksomhedens drift udgøres af OPS. Godt råd om OPS Vær etisk i din omgang med kunden. Når du først har indgået et samarbejde, skal den offentlige kunde behandles akkurat lige så godt som dine private kunder. Husk derfor at følge op løbende, selvom det ikke står i kontrakten. side 15

dansk erhverv Når gourmet og kantine mødes Rasmus Bo Bojesen er kendt for at beskæftige sig med førsteklasses catering, konferencecenter og chokolade under navnet Bojesen. Men nu har han udvidet repertoiret til også at omfatte et nyskabende samarbejde med Herlev Hospital. Rasmus Bo Bojesen er visionær. Han har i Axelborg med afsæt i catering og konferencecenter skabt et rum, hvor mad, rammer, servering og service går op i en højere enhed, og derudover har han sin egen produktion af chokolade. Og nu har den ihærdige iværksætter også kastet sig over OPS. Jeg kan lide udfordringen. Det er spændende og kræver, at man sætter sig grundigt ind i en ny verden, forklarer Rasmus Bo Bojesen om sit incitament for at gå ind i tre OPS med Herlev Hospital. Til alles bedste Bojesen og Herlev Hospital har igennem de sidste halvandet år samarbejdet om tre ret forskellige, men vigtige projekter for både patienter, pårørende og personale. Hospitalet stod med et konkret problem i forhold til meget syge og nyopererede patienter, som ikke havde megen lyst til mad. Sondemad sikrede dem i en periode de nødvendige proteiner, vitaminer m.v. Men det er dyrt og uhensigtsmæssigt igennem længere tid, og Herlevs ledelse prioriterede derfor en indsats for de småtspisende, som udgør 30 procent af patienterne. Det gjaldt om at give patienterne både den fysiske appetit og appetitten på livet igen. Derfor rådførte vi os med en borgergruppe, som selv for nyligt havde ligget som patienter og kunne huske fornemmelsen af bedøvelsens bivirkninger, siger Rasmus Bo Bojesen og fortsætter: Ud fra deres erfaringer udviklede vi en række delikate og ganske små, økologiske retter, som er sjovt og appetitligt beskrevet og fotograferet i et menukort. Her var alt fra et glas med drænet yoghurt med honningristet mysli og agurkesuppe til gammeldags æblekage. Det var nemt at gå til for selv meget svage patienter. Appetitten blev vakt, og retterne serveret uanset tidspunkt på døgnet. Et moderne cafeteria Det andet problem var hospitalets cafeteria, som har en vigtig funktion. Her kommer mange forskellige besøgende pårørende, dagspatienter, oppegående patienter samt hospitalets personale. Cafeteriaet var imidlertid ikke særligt indbydende, og det ville hospitalet gerne ændre. Forandringerne blev gennemgribende uden at rokke ved det egentlige cafeteriakoncept. Cafeteriaet blev moderniseret, og vi lavede et læsehjørne med dybe sofaer, et cafémiljø, netcafé og møderum. Derudover forbedrede vi cafeteriaets klassikere. Vi nytænkte klassiske kager og kom med nutidige vinkler på smørrebrød, fortæller Rasmus Bo Bojesen, der er så tilfreds med resultatet, at han vil anbefale folk at tage derud for at spise. En krigszone Personalets kantine var endnu et projekt, som Bojesen kastede sig over at løse. Læger, sygeplejersker og portører spiste dagligt frokost i kantinen, men der herskede ufred mellem hospitalspersonalet og kantinemedarbejderne på grund af tyveri af madvarer, lange køer i en kort pause, konstant kritik og dårlig kvalitet. Alligevel besøgte ca. 700 medarbejdere hver dag kantinen. Bojesen ændrede konceptet radikalt. Kantinen kom til at hedde Diastolen (hjertets hvilepause), for det er her, man skal hvile og lade op ikke kæmpe. side 16

OPS Alt koster nu en rund 20 er. Man kan få en salat, en sandwich eller et varmt måltid og et stykke brød og et stykke frugt samt vand eller mælk. Dobbelt så mange frekventerer nu kantinen, men køerne er kortere, da det nu tager kortere tid at betale. Kvaliteten er samtidig højere, og der er endda medarbejdere, der køber salater med hjem til middagen i privaten, siger Rasmus Bo Bojesen og tilføjer: Det er dejligt at kunne bidrage med viden fra min verden og se, hvordan det gør en forskel, når institution møder restauration. Det har været hele udfordringen ved OPS at forene en gourmetverden med en kantineverden, og det har været utroligt givende. Fakta om Rasmus Bo Bojesen og OPS Samarbejdet med Herlev har bl.a. betydet: at 90 % af patienterne indtog deres minimumsbehov for kalorier i slutningen af projektet. at Herlevs personalekantine Diastolen har øget antallet af kunder til frokost fra 600 til 1100 dag ligt. at den offentlige café af Hjerteforeningen er udråbt til Danmarks bedste hospitalscafé på landets hjertecentre i 2010. Godt råd om OPS Det er vigtigt at respektere kulturen hos den offentlige partner og prøve at forstå den. På den måde når man de bedste resultater. side 17

dansk erhverv OPS har stort potentiale For Schneider Electric Buildings Denmark A/S, der arbejder med energioptimering, er OPS et stort vækstområde, og virksomheden regner med at deres samarbejder med det offentlige med tiden vil udgøre en væsentlig del af forretningen. Da Schneider Electric købte det amerikanske CSI Companies i Dallas, købte firmaet også en ganske særlig form for energispareløsning, nemlig Energy Solutions, som bygger på den såkaldte ESCO- forretningsmodel (Energy Service Company). Kort fortalt går modellen ud på, at en virksomhed tilbyder at gennemføre og finansiere energispareprojekter i bygninger og industrivirksomheder mod at få del i den årlige energibesparelse. Dengang anså Schneider Electric kun Energy Solutions for at være et lille hjørne af den virksomhed, de købte, men det ændrede sig hurtigt. Vi så, at modellen begyndte at blomstre i Europa, og i 2004 besluttede vi os for, at vi også ville satse på området. Vi brugte 2005-2008 på at forberede os og på at bearbejde markedet herhjemme og holde møder med offentlige institutioner, og i 2008 startede vi vores første ESCO-projekt op med Middelfart Kommune, forklarer Morten Dahl, der er forretningsområdedirektør for Energy Solutions i Schneider Electric Buildings Denmark A/S. Stort vækstpotentiale Vi satser på det her og mener, at det har stort potentiale. Kommunerne har jo en masse bygninger, der skal renoveres og vedligeholdes, og den her forretningsmodel er en god forretning både for os og dem. Erfaringsmæssigt sparer vi mellem 15 og 25 procent i energibesparelser årligt, siger Morten Dahl og fortsætter: Der er mange, der har fordomme om, at samarbejdet med det offentlige er bureaukratisk, trægt og besværligt, men det er ikke den oplevelse, vi har haft. Når først vi har indgået en aftale, er kommunerne beslutningsdygtige og effektive som enhver anden virksomhed. Og der er også flere danske kommuner, der er med på idéen. I øjeblikket er der gang i ESCO-projekter i ti kommuner, hvoraf Schneider har indgået seks af kontrakterne. Hospitalerne er de næste Men selvom kommunerne gladelig indgår ESCOprojekter, er der andre dele af det offentlige, der er mere tilbageholdende. På sygehusområdet har man på den anden side af Øresund gode erfaringer med ESCO, der ved energibesparelser kan frigive midler til sygehusenes drift. Men de svenske sygehuses succes har endnu ikke været nok til at overbevise et dansk sygehus om, at modellen er rentabel. Jeg tror, at det skyldes, at der er nogle stramme regler for sygehusene omkring finansiering af energibesparende tiltag, samtidig med at det kræver at et sygehus tager det første skridt, før andre vil følge efter. Men jeg tror, at modellen vil vinde indpas med tiden. Vi mangler bare, at det første danske sygehus tager skridtet, så de andre kan se det udført i praksis, forklarer Morten Dahl. side 18

OPS Fakta om Schneider og OPS Schneider Electric Buildings Denmark A/S arbejder med energioptimering bl.a. via ESCO-modellen. Den går ud på, at en virksomhed tilbyder at gennemføre og finansiere energispareprojekter i bygninger og industrivirksomheder mod at få del i den årlige energibesparelse. For virksomheden er OPS et af de største vækstområder. Godt råd om OPS Betragt samarbejdet som et ligeværdigt partnerskab, med respekt for de forskelligheder, der er i hhv. en privat og en politisk drevet virksomhed. side 19

dansk erhverv OPS skaber fremtidens mobilteknologi Virksomheden Agilent Technologies indgår i øjeblikket i et OPS, som vil sætte Danmark i en international førerposition i forhold til den nye generation af mobiltelefoner. På universitetet i Ålborg finder i øjeblikket en mindre teknologisk revolution sted. Et ganske særligt OPS udspiller sig nemlig mellem forskere på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, chipproducenten Infineon og Agilent Technologies, der er verdens største virksomhed inden for testudstyr til mobilkommunikation. Målet er intet mindre end at udvikle den nye trådløse teknologi til mobiltelefoner også kaldet 4G. Og det målrettede team vil vel at mærke være de første på verdensplan og dermed sætte Danmark i en førerposition. Målet er at skabe teknologien til den fjerde generation af mobiltelefoner 4G, så den kan sidde i vores mobiltelefoner i år 2013. Teknologien hedder LTE (Long term Evolution) og vil revolutionere båndbredden og den måde, vi bruger vores mobiltelefoner på. Båndbredden vil blive ekstrem, og vi vil uden problemer kunne gå på nettet og anvende mobiltelefonen som computer, forklarer Altoo s salgsdirektør Geir Gåsland. Han er tidligere direktør i Agilent Danmark og fik startet OPS-initiativet op sammen med Infineon og AUC. Han følger nu samarbejdet tæt, da det har stor interesse for Altoo, der i dag har hele salgsansvaret af Agilent-produkter i Danmark. Støtte fra Højteknologifonden Vi har i Danmark den fornødne viden til at udvikle 4G, men det er utrolig omkostningsfuldt, og derfor var det en kæmpe håndsrækning, da Højteknologifonden foreslog de tre parter at indgå et OPS, hvor der blev skudt 45 millioner kroner ind. Projektet koster 90 millioner kroner, og resten er skudt ind af Agilent Technologies og Infineon. Fokus for projektet er høj ydelse, let testbarhed, lavt strømforbrug og lave produktionsomkostninger, så man ikke blot udvikler ny teknologi, men også via konkurrencedygtige løsninger skaber et kvantespring inden for 4G- og LTE-teknologi. Samarbejdet gør det muligt at skabe innovation og ikke mindst at komme først med den nye teknologi. Det er enestående, at en chipproducent, et testhus og et universitet, samarbejder på denne måde, og at de tre parter rent fysisk sidder sammen på Aalborg Universitet, har en kæmpe betydning, forklarer Geir Gåsland. Normalt kommer vi som eksperter i at teste mobilkommunikation først ind til sidst i fasen, når en virksomhed henvender sig og vil have testet deres produkt. Men her får vi lov at være med fra begyndelsen, hvilket betyder, at vi kan teste undervejs og hele tiden har mulighed for at justere og finudvikle teknologien. Resultatet bliver bedre, og vi sparer både tid og penge, påpeger Geir Gåsland. side 20