Detailhandel i 16 byer

Detailhandel i 16 byer

Titel Detailhandlen i 16 byer Udarbejdet af Sven Allan Jensen as, Aalborg Layout Sven Allan Jensen as, Aalborg Tegninger, kort og fotos Hvor andet ikke er angivet: Sven Allan Jensen as og involverede kommuner Må ikke genbruges uden tilladelse Henvendelser angående publikationen Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 39472000 Publikationen kan citeres med kildeangivelse Marts 2006

Indhold 4 Detailhandlen i 16 byer 10 Århus 228.000 indbyggere 16 Odense 145.000 indbyggere 22 Kolding 55.000 indbyggere 28 Horsens 50.000 indbyggere 34 Roskilde 44.000 indbyggere 40 Svendborg 27.000 indbyggere 46 Hjørring 25.000 indbyggere 52 Holbæk 24.000 indbyggere 58 Haderslev 21.000 indbyggere 64 Middelfart 13.500 indbyggere 70 Skanderborg 13.000 indbyggere 76 Haslev 10.500 indbyggere 80 Sorø 10.400 indbyggere 84 Give 4.300 indbyggere 88 Tarm 4.000 indbyggere 92 Skørping 2.600 indbyggere 3

Detailhandlen i 16 byer GENNEMGANGEN AF 16 STØRRE OG MINDRE BYERS DETAILHANDELSUDVIKLING OG PLANLÆGNING VISER, AT DE SENERE ÅRS OMFATTENDE BUTIKSBYGGERIER UDMØNTES FORSKELLIGT OG MED FORSKELLIGE KONSEKVENSER. PLANLÆGNINGEN KAN GØRE EN FORSKEL, MEN DER ER BEHOV FOR BEDRE PLANLÆGNING OG MERE VIDEN. Formålet med opgaven 16 byer er blevet udvalgt og undersøgt som baggrund for detailhandelsudvalgets arbejde med at vurdere behovet for ændring af Planlovens detailhandelsbestemmelser. To overordnede spørgsmål er søgt belyst med eksemplerne. Det ene er, hvad udviklingstendenserne i detailhandlen har betydet for byernes udvikling og kvaliteten i bymiljøet. Det andet er, hvordan Planlovens mål om bymidteorienteret udvikling i detailhandlen, god trafikal tilgængelighed, og fremme af de mindre og mellemstore byer er kommet til udtryk og har udmøntet sig i forskellige byer. De udvalgte byer De 16 eksempelbyer er valgt, så de repræsenterer byer med forskellig størrelse og geografisk beliggenhed. Der er desuden lagt vægt på om, der er nyere undersøgelser af udviklingen i byernes detailhandel, som kan nyttiggøres i undersøgelsen. De enkelte byeksempler besvarer ikke de samme spørgsmål, men belyser forskellige vinkler ud fra, hvad der har været interessant, hvad de foreliggende analyser har kunnet fortælle, og hvordan kommunernes planlægning har været. Kraftig udbygning med forskellige effekter Siden 1997, hvor Planlovens detailhandelsbestemmelser trådte i kraft, er meget nyt butiksareal taget i brug. Der er i perioden opført adskillige butikscentre og enkeltbutikker, og der er sket mange udvidelser, moderniseringer og ombygninger af eksisterende butikker - både store og små. I nogle byer har udviklingen samtidig betydet, at enkelte eksisterende butiksarealer er efterladt og står tomme eller er anvendt til andre formål. Bag det omfattende byggeri ligger en kraftig forbrugstigning, som har været en stærk drivkraft for investeringer i detailhandlen og udvidelse af butiksarealet. Samtidig har den hårde konkurrence mellem butikskæderne, fx discountbutikkerne, om at etablere sig på de bedste beliggenheder ført til betydeligt byggeri, og udvikling af nye butikskoncepter fører til behov for mere plads. De 16 eksempelbyer Indbyggertal* Århus 228.000 Odense 145.000 Kolding 55.000 Horsens 50.000 Roskilde 44.000 Svendborg 27.000 Hjørring 25.000 Holbæk 24.000 Haderslev 21.000 Middelfart 13.500 Skanderborg 13.000 Haslev 10.500 Sorø 10.400 Give 4.300 Tarm 4.000 Skørping 2.600 * Byens indbyggertal i 2004 ifølge Danmarks Statistik 4

Betydelige udvidelser i de større byer Der har med enkelte undtagelser været betydelige udvidelser i alle de undersøgte byer med mere end 20.000 indbyggere. I byerne med mindre end 20.000 indbyggere er byggeaktiviteten gennemgående mere beskeden, men også i enkelte byer som Sorø og Tarm er der byernes størrelse taget i betragtning sket større udvidelser af butiksarealet. Bymidte og periferiorienterede byer I en stor del af byerne har der været omfattende byggerier af butikker med pladskrævende varer placeret i byernes yderområder. Når der ses bort fra det butikker med pladskrævende varer, så tegner der sig et billede, der deler byerne op i to grupper. I nogle byer er udviklingen primært sket i bymidten, mens byggeaktiviteterne i andre byer primært er sket i aflastningscentre i byernes yderområder. Fornyelse giver vækst Eksemplerne peger på, at byggeri af butikscentre og storbutikker medfører et løft i byens detailhandel, fx målt på stigende dækningsgrad, men eksemplerne peger også på, at måden, der bygges på, har betydning for, hvor stor effekten bliver, og hvilken karakter den får. Storcentre har stor effekt Blandt de undersøgte byer har Odense og Kolding meget høj dækningsgrad, som afspejler omfanget af det forbrug, som byerne tiltrækker udefra. Odense og Kolding har begge storcentre med et bredt udbud butikker, som svarer til bymidternes udbud, og ligesom i bymidterne har storcentrene shoppingmiljøer med samlokaliserede butikker placeret langs gader. Storcentrenes fordel frem for bymidterne er, at de har god biltilgængelighed fra oplandet. For oplandskunderne kan et uoverskueligt og tæt trafikeret vejforløb frem til bymidten og vanskeligheder med at finde parkeringspladser og betalingsparkering være medvirkende til at storcentret vælges frem for en bymidte. Hertil kommer, at der omkring storcentrene er et større udbud af storbutikker med pladskrævende varer mv., som ikke findes i bymidterne. Det samlede koncept er meget effektivt til at tiltrække handel fra oplandet, men undersøgelserne peger også på, at storcentrene tiltrækker handel fra byen, hvor de ligger, og at det går ud over bymidten. Kort beskrevet har storcenterbyerne to overordnede centre opbygget efter samme koncept. Da storcentret bl.a. har fordele i biltilgængelighed bliver storcentrene vindere i konkurrencen mod bymidten. Bymidteudvikling har mindre effekt Til sammenligning har Århus ikke et storcenter. Tilst-området, hvor Bilka ligger, er ikke udbygget som storcenter men består af et antal storbutikker med varer, som ikke i samme grad dækker bymidtens udbud. Århus har valgt at satse på bymidten og på et antal bydelscentre. Bymidten i særdeleshed men også de større bydelscentre har et bredt butiksudbud, men biltilgængeligheden fra oplandet er mindre end i et motorvejsnært storcenter, og det er sandsynligvis en del af forklaringen på, at overskuddet på detailhandlen i Århus er mindre end i Odense og Aalborg, som har storcentre. Det er nærliggende at antage, at den hyppige brug af Århus Midtby og bydelscentrene fra oplandet er mindre end ved de motorvejsnære storcentre. Bymidteorienteret udvikling Resultatet af Århus Kommunes bymidte- og bydelspolitik og dermed fravalget af et storcenter har været, at der et sket en kraftig udvikling i bymidten med Bruuns Galleri som det største enkeltprojekt. Samtidig har bydelscentrene stort set fastholdt deres position eller er blevet styrket. Blandt andre byer med større projekter i bymidten har Horsens fået Bilka, Roskilde har fået Ro s Torv, Haderslev har fået et stort Føtex, og Sorø har fået Holberg Arkaden. Det generelle billede er, at udvidelserne i bymidterne har løftet detailhandlen i bymidten som helhed og viser betydningen af, at bymidtens detailhandel udvikles og fornys. De steder, hvor der er adgang til nyere undersøgelser viser tallene, at det er nybyggerierne, der har skabt væksten i bymidten, mens den eksisterende bymidte typisk fastholder sin tidligere position men ikke holder trit med den store generelle omsætningsstigning i detailhandlen. Der er flere eksempler på, at nybyggerier samtidig skaber øget dynamik og medvirker til, at nye butikker erstatter gamle. Placering i den eksisterende struktur Der er forskel på, hvor godt de nye projekter i bymidterne er integreret i den eksisterende detailhandel. Integrerede centre og storbutikker Bruuns Galleri i Århus, der er bygget sammen med banegården og ligger for enden af handelsstrøget, og Holberg Arkaden i Sorø og Give Centret, som begge har udgang direkte til hovedgaden, er gode eksempel på projekter, som er godt integreret i den eksisterende detailhandelsstruktur. Den umiddelbare effekt er, at kunderne betragter de nye centre og bymidten som ét sammenhængende indkøbsområde. Indkøb sker til fods og kunderne har let ved at få overblik over udbud og sammenligne kvalitet, service og priser på den sammenhængende markedsplads. De velintegrerede centre ser generelt ud til at være økonomisk velfungerende, og de har tilsyneladende ikke dæmpet detailhandlens investeringslyst i resten af bymidten. I Horsens har Bilka tilsyneladende stimuleret investeringslysten, og i perioden, hvor Holberg Arkaden er etableret i Sorø, er der kommet flere nye butikker til i handelsstrøget. 5

Horsens er et særligt eksempel på et nyt center i bymidten, der supplerer det eksisterende strøg. Centret med Bilka og en række storbutikker har karakter af aflastningscenter men placeret i bymidten. Derved tilbyder bymidten i Horsens to vidt forskellige indkøbsoplevelser. Centret er ikke tæt integreret med strøget, men det er nærliggende at antage, at den bynære beliggenhed skaber større samlet attraktivitet, og mulighed for at handle i både centret og strøgområdet på en indkøbstur selv om afstanden nærmer sig det maksimale for indkøb til fods mellem de to områder. Adskilte centre og storbutikker i bymidten I andre tilfælde ligger de nye butikscentre i bymidten, men afstande, barrierer mv. gør, at centrene tilsyneladende ikke udgør en integreret del af strøgzonen. Et eksempel er Ro s Torv, som ligger ca. 700 m fra starten af strøgområdet. En undersøgelse viser, at kunderne generelt opfatter Ro s Torv og bymidten som to adskilte centre. Kun en beskeden del af kunderne kombinerer et indkøb i Ro s Torv med et indkøb i bymidten. Slotscentret i Holbæk, som ligger 500 m fra starten på strøgområdet, er et andet eksempel på et butikscenter (stor Kvickly Xtra og et mindre antal specialbutikker), som tilsyneladende ikke hænger indkøbsmæssigt sammen med bymidten. De generelle undersøgelser, der findes, peger på, at nye butikscentre og storbutikker i bymidterne styrker bymidterne samlet set - også selv om de ikke er integreret i strøgområdet. Det gælder fx Slotscentret i Holbæk og Føtex i Haderslev, men synergien med strøgbutikkerne bliver sandsynligvis mindre jo større adskillelsen er. Det må antages, at tæt integration giver størst effekt. Ved tæt integration vil kunderne betragter det nye center og strøgområdet som et samlet og stærkere indkøbsområde, og kunderne har inden for korte gangafstande let ved at overskue»markedspladsens«udbud, kvalitet og priser. En række eksempler peger på ulemper ved adskilte centre på kanten af bymidten. Scandinavian Congress Center i Århus, Slotscentret i Holbæk, Ro s Torv i Roskilde, Banegårdscentret og Cinemax-centret i Odense mangler integration med strøgområdet. De nævnte centre er sandsynligvis ikke stærke nok til at matche bymidterne i konkurrencen om kunderne, og derfor er de kommet i vanskeligheder. Som adskilte centre nyder de ikke godt af den kundetilstrømning som bymidten skaber. I Ro s Torvs tilfælde har reaktionen været at styrke sin position ved at udvide. I andre tilfælde har løsningen været at omdanne butikslokalerne til andre anvendelser. I de mindre byer er SuperBrugsen i Give, Tarm Midtpunkt og Skørpingcentret eksempler på store butikker og centre, som ikke hænger direkte sammen med strøgområdet. Skørpingcentret har vist sig som byens overlevelsesdygtige center, og selv om, der blot er kort adskillelse fra den gamle strøggade, så har der ikke været tilstrækkelig synergivirkning fra dagligvarebutikkerne i centret til hovedgaden. Sammenkædning af adskilte centre Planlægningsmæssigt er der flere eksempler på løsninger, hvor det forsøges at strække strøgområdet, når en stærk enhed er blevet placeret adskilt fra strøgområdet. Det er fx tilfældet i Svendborg, Haderslev, Give og Skørping, som planlægger for at udvikle strøgområdet mod en stor og i nogle tilfælde nyere dagligvarebutik. Eksemplerne peger på, at det kan tage lang tid at omdanne andre anvendelser til butikker, og måske er omlægninger af trafikken nødvendige for at skabe et attraktivt strøg. Bymidter med god detailhandelsstruktur Spørgsmålet om placeringen af nye større enheder i bymidterne handler generelt om, hvordan bymidternes detailhandel struktureres og spiller sammen detailhandlen i hele byen og oplandet og med andre funktioner og trafikken. Som eksempler på samspil med detailhandlen i hele byen har Holbæk og Skanderborg en politik om, hvor stor en del af det samlede forbrug, der som maksimum skal kunne omsættes i lokale butikker, og hvor meget der forudsættes placeret i bymidten. Sigtet er i begge tilfælde at skabe god balance mellem lokal forsyning og støtte til bymidtens udvalgsvarebutikker gennem indkøbsture til dagligvarebutikkerne. En mindre by som Sorø har vist, at en god og konsekvent gennemført planlægning kan forbedre strukturen i detailhandlen og dermed styrke bymidtens konkurrencedygtighed. Den nye Holberg Arkade er bygget sammen med et eksisterende supermarked, hvis kundetilstrømning er en vigtig forudsætning arkadens udvalgsvarebutikker. Sammen med en fredeliggørelse og forskønnelse af strøggaden, god biltilgængelighed til bymidtens parkeringspladser, omfattende byfortætning boligbyggeri mv. har det betydet, at 6

udviklingen i Sorø er vendt. I 1997 blev Sorø spået tilbagegang, bl.a. som følge af konkurrencen fra Næstved Storcenter, men Sorø fik fremgang. Sorø valgte ikke de lette løsninger, men fastholdt sin plan, og efter, at den er lykkedes, har resultaterne været gode. Haslev har ligesom Sorø haft betydelig fremgang, men det interessante her er, at fremgangen ikke kan kobles til større butiksetableringer. Den nærliggende årsag til Haslevs fremgang er, at byens detailhandel har en god struktur. Dagligvarebutikkerne er koncentreret om bymidteområdet, udvalgsvarebutikkerne ligger langs en fredeliggjort og flot renoveret hovedgade, og trafiksystemet er logisk i sin opbygning. Detailhandlen i byomdannelsen De nye butikscentre og storbutikker, der er etableret i bymidterne de senere år, er typisk etableret på arealer, der er blevet tilovers, som følge af lukning eller udflytning af virksomheder, indskrænkninger af banearealer mv. Centrene har således bidraget til at løse byfornyelsesopgaver, og detailhandlen har bidrage til at løfte byomdannelsen økonomisk. De undersøgte byer har stort set alle byomdannelsesmuligheder på tidligere erhvervs-, havne- eller banearealer. Arealerne er typisk placeret i kanten af bymidten og kan være egnede udviklingsområder for detailhandel. I flere byer har byomdannelsesområderne betydeligt omfang. Det gælder fx Odense, Kolding og Hjørring. I Hjørring er Bisca lukket og en tømmerhandel er flyttet til aflastningscentret, og det har givet mulighed for et nyt butikscenter, som får indgang direkte til strøggaden. Projektet er planlægningsmæssigt klar til realisering. Lukningen af Danish Crown har åbnet endnu en byomdannelsesmulighed, som også er centralt placeret, og som har meget stor rummelighed. Flere af byomdannelsesområderne er meget store og kan rumme store butikker - også butikker med pladskrævende varer - men kommunerne er generelt tilbageholdende med at give plads til store butikker. Som begrundelser nævnes, at de store bygningsenheder, de store lukkede facader og den arkitektoniske standard, vanskeligt lader sig forene med ønskerne om at skabe kvalitet i bymidteområderne. Specielt i havneområderne er kommunerne afvisende overfor større detailhandelsudvikling selv om der er god plads og behov for medfinansiering. Målene for havneområderne er at skabe nogle flotte, blandede og levende bymiljøer, og i det billede passer store butikker med ensformig arkitektur, store bygninger og døde facader ikke ind. I andre tilfælde nævnes den øgede trafik, som detailhandelsudviklingen vil skabe, som et problem. Bymidternes roller bliver bredere Et fælles træk for de undersøgte byer er, at bymidterne bliver mere blandende. I byerne med de stærkeste bymidter er detailhandlen fortsat hovedattraktionen, men detailhandlen suppleres af andre bytilbud som kulturhuse, biblioteker, museer, cafeer, spisesteder, nye former for service- og sundhedstilbud, undervisningssteder osv. I byer, hvor bymidten er presset, træder de andre former for bytilbud tydeligere frem. Kommunerne får en større opgave med at fastholde en levende bymidte, og der kan blive behov for større offentlige investeringer. Når detailhandlen reduceres indtager bymidten nye roller som kulturelle samlingssted med kommunen og entusiastiske borgere som drivkraft. Det ses bl.a. i den mindste undersøgte by - Skørping. Her er butiksudbudet stort set indskrænket til et minimum, men byen er fortsat attraktiv - bl.a. på grund af det aktive kulturliv i Kulturhuset, biografen og ungdomshuset, som ligger i bymidten. Trafik og butikslokalisering Århus er den af de undersøgte byer, som har i de seneste år har udviklet detailhandlen i bymidten mest. Der er etableret to shopping centre: Bruuns Galleri og Clemensborg ligesom Salling er udvidet. Sammen med flere mindre projekter er der tale om en tilvækst på tilsammen ca. 60.000 m 2. Trods den betydelige udvidelse er der en god og uændret fremkommelighed for biler til bymidten. Århus Kommune har over mange år gennemført en konsekvent trafikplanlægning, som har været i stand til at håndtere trafikken i bymidten, selv om detailhandlen er blevet udvidet kraftigt, og der samtidig er kommet musikhus, kongrescenter og kunstmuseum i bymidten. Bruuns Galleri har ikke skabt så meget biltrafik som vurderet i VVMredegørelsen, og overordnet set er den samlede biltrafik i bymidten ikke steget siden åbningen af Bruun Galleri. Der viser sig et nogenlunde tilsvarende billede i Horsens. Lokalt er biltrafikken steget mindre end forventet, og der er indenfor et større geografisk område ikke konstateret ændringer. De to eksempler peger på, at velintegrerede butikscentre og storbutikker skaber mindre biltrafik end tilsvarende butikker, der placeres mere isoleret. Når der er en veludbygget butiksforsyning i forvejen, virker det begrænsende på de trafikale konsekvenser. Når centre og storbutikker samlokaliseres med det eksisterende indkøbsområde, så er det sandsynligt, at en større andel af kunderne besøger centret eller butikken til fods som led i en samlet indkøbstur eller et andet ærinde i bymidten. I tilfældet Bruuns Galleri kan det herudover forventes, at del ankommer med kollektiv trafik p.g.a. den stationsnære placering. Periferiorienteret udvikling En anden gruppe af byer har hovedvægten i de større butiksetableringer i aflastningscentrene. De tilgængelige undersøgelser peger på, at byer som Odense, Kolding og Holbæk, som har store aflastningscentre også har stor oplandseffekt, men undersøgelserne peger også på, at aflastningscentrene har forskellige effekt på bymidte og oplande afhængig af størrelse og karakter. Aflastningscentre med bred dækning Odense og Kolding har meget store og bredt dækkende aflastningscentre. Begge centre rummer store dagligvarebutikker, og der er overdækkede stor- 7

centermiljøer med beklædningsbutikker og andre butikstyper, som er direkte konkurrenter til bymidternes butiksudbud. I begge byer har aflastningscentret overhalet bymidten som byens stærkeste center, og der har i begge tilfælde været betydelige udvidelser i aflastningscentrene. Derimod er der ikke sket større udbygninger eller fornyelser i bymidten. I Kolding er bymidten sandsynligvis blevet mere orienteret mod de lokale kunder, mens aflastningscentret markerer sig som oplandets indkøbssted. Aflastningscentre med specialisering I andre byer er aflastningscentret specialiseret i butikker med pladskrævende og lignende varer, og indgår i en arbejdsdeling med bymidten. Det gælder fx Holbæk, som har etableret Megacenter ved motorvejen. Med enkelte undtagelser rummer Megacentret kun butikker, som ikke findes i bymidten, og dagligvareudbudet er begrænset til en enkelt discountbutik. Der er ingen tegn på, at Megacentret har skadet bymidten, men der er heller ikke tegn på, at Megacentret tiltrækning af kunder fra oplandet kommer bymidten til gode. En detailhandelsanalyse fra 2004 viser, at Megacentret er baggrunden for, at Holbæk samlet set har udviklet sig fra en svag position i midten af 1990 erne til en stærk position. Mangel på kvalitet Aflastningscentrene er stort set ens med samme slags store og arkitektonisk fattige bygninger. Modsat mange butikker i bymidten stiller kommunerne meget sjældent krav til butikkernes udformning, når de er placeret væk fra bymidten. Der er som regel heller ikke gjort meget ud af omgivelserne. Der er typisk ikke investeret i fortove, stier eller beplantninger langs veje eller på parkeringspladserne. Odense udmærker sig med, at der langs vejene er plantet træer, og der er etableret cykelstier fra bymidten til aflastningscentret. De mindre byer Den mindste af de undersøgte byer - Skørping med 2.600 indbyggere - og de mindre byer i de øvrige kommuner har kun et minimum af butikker tilbage i form af dagligvarebutikker og eventuelt enkelte udvalgsvarebutikker. Flere små byer har kun en enkelt dagligvarebutik tilbage og nogle af butikkerne har ikke omsætning til et generationsskifte. Det er derfor et spørgsmål om tid før flere af de små byer mister deres dagligvarebutik. Tarm, som har 4.000 indbyggere, og især Give med 4.300 indbyggere har fortsat en del udvalgsvarebutikker. Tarm og Give er sikkert hjulpet af afstandene til store konkurrenter, men undersøgelser i Give viser, at udvalgsvarebutikkerne er på retur. Det samme er indtrykket i Tarm. Planlovens betydning Eksempelbyerne peger på, at Planloven generelt har påvirket etableringsmønstret i en periode, hvor der er bygget meget. Uden Planloven var der blevet bygget mere uden for bymidterne, og der var blevet bygget større butikker. Detailhandel og bymidteplanlægning Planlovens regler for bymidten giver generelt ikke anledning til problemer efter, at kommunerne har fået mulighed for at afgrænse bymidten og fastlægge udbygningsrammen. Flere gode eksempler på planlægningen Flere af de undersøgte kommuner har gennem deres planlægning virket aktivt for at fremme en bymidteorienteret detailhandelsudvikling, koordineret den med trafikplanlægning mv. og udnyttet den som medspiller i større byomdannelsesprojekter. Det viser bl.a. eksemplet fra Haderslev, Sorø og Skanderborg. Langsigtet planlægning og akut beredskab Eksemplerne viser også, at bymidteorienteret detailhandelsudvikling ofte kræver en langsigtet og helhedsorienteret indsats inden planerne kan udmøntes i realisering. Barrierer som fx ejerforhold og økonomi og planfaglige og arkitektoniske udfordringer kan være store og kræve en betydelig indsats at overvinde. Bymidteorienteret detailhandelsplanlægning handler både om at kunne udnytte pludseligt opståede muligheder ved virksomhedslukninger mv., men det handler også om at arbejde langsigtet og forberede de næste udviklingsetaper i god tid. Det viser eksemplerne fra Århus, Haderslev og Sorø bymidte, som også illustrerer vigtigheden af, at detailhandelsudviklingen integreres i en langsigtet, bred og velfungerende bymidteplanlægning som helhed. En medvirkende årsag til ønsker om at placere butikker uden for bymidterne kan være, at der mangler en tilstrækkelig planindsats, som sikrer at bymidtens muligheder bliver undersøgt i god tid og udviklet til realisering. Placeringer uden for bymidterne Planlovens undtagelsesbestemmelser, der giver mulighed for butiksetableringer uden for bymidterne og de store 8

byers bydelscentre, giver anledning til en række planlægningsproblemer. Der er stor opmærksomhed om undtagelserne. Flere af de mest aktive og stærke butikskæder er interesserede i at etablere sig uden for bymidterne, og derfor er de interesserede i at udnytte de undtagelser, som loven muliggør. Butikskædernes ønsker bakkes i mange tilfælde op af kommunerne, som ønsker friere muligheder for butiksetableringer uden for bymidterne. Den væsentligste undtagelse er muligheden for at placere butikker med pladskrævende varer uden for bymidterne. Undtagelsen er blevet anvendt i nærten alle undersøgte byer. Problemerne har ligget flere steder. Der peges på, at definitionen af pladskrævende varer er for snæver, og at det fx er uforståeligt at hårde hvidevarer ikke betragtes som pladskrævende, når køkkenelementer gør. Herudover betragtes den maksimale butiksstørrelse på 1.500 m 2 som alt for lidt til fx at skabe muligheder for nye butikskoncepter, hvor oplevelsesarealet udgør en større del af butikken. De tre undersøgte landsdelscentre - Århus, Odense og Kolding (som del af Trekantområdet) - giver udtryk for, at Planloven bør tilpasse butiksstørrelserne til byernes centerstatus. De helt store butikker med stort opland skal kunne placeres i landsdelscentrene. Nogle byer har ældre lokalplaner med muligheder for butiksbyggeri, som ikke stemmer med Planloven. Rosengårdscentret i Odense og Kolding Storcenter er blevet udvidet på grundlag af ældre lokalplaner, og der er fortsat rummelighed til udbygning af begge centre. I andre byer har gamle lokalplaner medført butiksetableringer, som er uhensigtsmæssigt placeret, men mulighederne er alligevel blevet udnyttet, da de bedste løsninger ikke har været planmæssigt mulige. Gennemgangen af byerne viser også, at antallet af ældre lokalplaner med byggemuligheder for butikker efterhånden er begrænset. Eksemplerne fra kommunerne har også peget på det uhensigtsmæssige i, at en ramme for detailhandel ikke kan overføres ved flytninger af butikker. Det kan fx handle om butikker med pladskrævende varer, som ikke kan flytte til en bedre beliggenhed, fordi rammen for byggeriet ikke kan flyttes med. Det kunne også være en stor butik, der gerne vil flytte til bymidten. Mangelfuldt beslutningsgrundlag Kun et fåtal af de 16 eksempelbyer følger løbende udviklingen i butiksarealet. Omkring 2/3 har opdaterede detailhandelsundersøgelser, men tilgængelige analyser har også været et kriterie for valg af byerne. Eksemplerne viser, at den viden, som analyserne bringer frem, er med til at påvirke planlægningen og beslutningerne. En betydelig del af de større butiksog centeretableringer er besluttet uden eller kun med sparsomme analyser og vurderinger af projekternes detailhandelsmæssige effekter og konsekvenser. Flere nyere projekter er løbet ind i vanskeligheder, som måske kunne være undgået, hvis projekterne havde været bedre undersøgt. Administrative krav risikerer at tage fokus fra planlægningen Samtaler med de planlægningsansvarlige i de 16 eksempelbyer viser, at Planlovens nuværende detailhandelsbestemmelser er en udfordring for mange kommuner. Flere kommuner oplever i det daglige, at planlægningen drukner i administrative krav til arealopgørelser, butikstypedefinitioner, undtagelsesbestemmelser mv. Med det følger også en risiko for, at fokus flyttes væk fra reel planlægning og overordnede overvejelser om, hvordan man ønske, at byen skal udvikle sig. Der efterspørges mere hjælp til, hvordan»god«detailhandelsplanlægning kan gribes an. Mangel på viden Samlet set er der ikke de sidste mange år skabt ny viden og indsamlet erfaringer, som kan bruges i kommunernes planlægning af detailhandlen og til vurdering og bearbejdning af de konkrete projektforslag, som developere præsenterer for kommunerne. Som spørgsmål, der melder sig i planlægningen af detailhandlen, hvor der mangler viden kan følgende eksempler nævnes: Hvad er konsekvenserne af og mulighederne i forskellige overordnede centerstrukturer? Hvordan skabes der fx en dagligvarestruktur, der afbalancerer hensyn til lokal dækning og kundetiltrækning til bymidten? Hvordan påvirker de forskellige typer af store butiksprojektet den eksisterende detailhandel, og hvad skal der til for at skabe synergi? Hvad betyder tilstedeværelsen af og placeringen af store dagligvarebutikker i bymidterne for udvalgsvarebutikkerne? Hvor stor afsmittende effekt har en indkøbstur efter dagligvarer i bymidten på udvalgsvarehandlen? Hvad betyder investeringer i kulturtilbud og andre bytilbud som cafeer, spisesteder mv. for detailhandlen? Hvordan bruger kunderne bymidtens tilbud? Hvad betyder bymiljøets kvalitet for kundernes valg af indkøbssted? Hvor tæt skal nye butikscentre og storbutikker placeres på strøgområdet for at kunderne opfatter det som et samlet indkøbsområde? Hvad betyder byernes størrelse, og hvad betyder kvaliteten af vejforbindelsen? Hvordan ser det optimale trafiksystem ud fra kundernes synsvinkel? Hvad betyder overskueligheden i vejnettet? Foretrækkes få store eller mange små parkeringspladser? Hvor langt må der være fra parkeringspladsen eller trafikterminalen til strøgområdet? Hvad betyder kvaliteten af gåturen fra parkeringsplads eller trafikterminal frem til strøgområdet? Hvordan reagerer kunderne på parkeringshuse og -kældre? Hvordan kan de store butikker indpasses i bymidten? Hvilke krav stiller det butikkens udformning? 9

Århus 228.000 indbyggere ÅRHUS PLANLÆGGER FOR ÅRHUS CITY SOM HOVEDCENTER SUPPLERET AF FLERE VELFORSYNEDE BYDELSCENTRE DER DÆKKER LOKALE BEHOV. DERFOR HAR ÅRHUS KOMMUNE OGSÅ FRAVALGT AT UDVIKLE ET MOTORVEJSNÆRT STORCENTER. Århus - Vestdanmarks hovedby Hovedcentre, bydelscentre og lokale butikscentre City Stort bydelscenter Århus by har 228.000 indbyggere og har kraftig vækst. Indbyggertallet er vokset med 19.000 svarende til 9,1 % over de seneste 10 år. Væksten på landsplan var i samme periode 3,9 %. Også i oplandet omkring Århus Kommune har der været kraftigt voksende indbyggertal. Århus har som en af landets ældste byer og som gammel købstad altid haft stor betydning som handelsby og er med sin centrale placering i Jylland strategisk velplaceret for at dække et stort opland med specialiserede funktioner. Omkring Århus ligger flere større og mellemstore byer. Inden for 50 km. er der Randers, Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Odder. Den strategisk gode beliggenhed og befolkningspotentialet i oplandet giver på den ene side Århus gode muligheder for at varetage rollen som landsdelscenter inden for detailhandel. På den anden side er det vigtigt, at byerne i oplandet har et spillerum til at bevare og udvikle deres egen detailhandel. Bydelscenter Lokalt butikscenter Større byer inden for 50 km Afstand Århus Indbyggertal 2004 228.500 Randers 40 55.700 Horsens 49 49.500 Silkeborg 42 38.500 Skanderborg 25 13.000 Odder 22 10.500 Kilde: Danmarks Statistik 10 Detailhandelsoverskud i Århus, Odense og Aaborg 1997-1999 Dækningsgrad1 Oplandsbefolkning Århus Kommune 117 50.000 Odense Kommune 130 53.000 Aalborg Kommune 140 65.000 Sammenligningen bygger på forskellige analyser udarbejdet i perioden fra 1997 til 1999. Analyserne anvender ikke helt de samme metoder og definitioner og skal derfor sammenligneds med forbehold. 1 Oplandsbefolkningen svarer til antallet af personer i oplandet, som ud over kommunens egne borgere skal til for at opnå dækningsgraden.

Regionplanen Århus er i regionplanen udpeget som landsdelscenter for Øst- og Midtjylland og i nogle situationer dækker Århus hele Jylland og Fyn. Centerstrukturen i regionplanen har bl.a. til formål, at danne grundlag for udviklingen i detailhandlen. Regionplan 2005 giver mulighed for dagligvarebutikker på op til 3.000 m 2 i de større og centralt beliggende bydelscentre og for 15 udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m 2 i bymidten. Regionplanens ramme for større butikker med pladskrævende varegrupper tillader maksimalt seks nye butikker på over 1.500 m 2 fordelt på fire butikker på maksimalt 5.000 m 2 og to butikker på maksimalt 3.000 m 2. Rammen for udbygning af de større bydelscentre fastsættes til 2-5.000 m 2. Rammen for udbygning af de øvrige bydelscentre er 1-2.000 m 2. I flere af centrene er rammen udnyttet. I Tilst, hvor der er Bilka og flere store butikker med pladskrævende varer, og som har karakter af aflastningscenter, er udbygningsrammen 4.000 m 2. Butiksstørrelserne svarer til Planlovens maksimum. Stærk bymidte og flere bydelscentre Detailhandelsstrukturen i Århus kendetegnes ved en stærk bymidte suppleret af en række velforsynede bydelscentre og flere mindre lokalcentre. Kommuneplanen fastlægger en centerstruktur bestående af Århus City som hovedcenter, der afspejler landsdelsfunktionen og positionen som Vestdanmarks hovedcenter, 4 store bydelscentre, som har et større udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer, 12 bydelscentre, som primært rummer dagligvarebutikker, 14 lokale butikscentre, som er rettet mod den lokale forsyning - primært med dagligvarer. Stort aflastningscenter fravalgt Århus har valgt en anden struktur end flere af de andre store byer, som har udviklet ét stort motorvejsnært aflastningscenter, der har vokset sig lige så stort eller større end bymidten. Tilst-området med Bilka har god tilgængelighed fra motorvejen og ville være et oplagt sted for et stort aflastningscenter, men Århus Kommune har valgt at afbalancere udbygningen, så bymidten fortsat er hovedcentret, og så der fortsat er spillerum for at dække de lokale behov med flere decentrale bydelscentre. Større spillerum for oplandsbyerne En sammenligning af Århus med de to øvrige store provinsbyer - Odense og Aalborg - viser, at Århus har væsentligt lavere dækningsgrad end Odense og Aalborg. Trods det, at Århus er større end Odense og Aalborg, og at oplandsbefolkningen er større, så er det antal personers forbrug, der skal til for at skabe overskuddet i Århus, lavere end i Odense og Aalborg. Antal butikker 1998 En analyse af indkøbsmønstret i Silkeborg Kommune og oplandet omkring kommunen viser at andelen af forbruget, der placeres i Århus, er meget beskedent inden for dagligvarer. For beklædning er andelen knap 10 %, hvor især Århus City trækker kunder fra Silkeborg-området. Andelen af øvrige udvalgsvarer, der går til Århus, er godt 10 %, og her er Tilst-området med Bilka det foretrukne indkøbssted. Tallene er et udtryk for, at Århus giver oplandsbyerne større spillerum til at bevare og udvikle deres detailhandel. Det er nærliggende at pege på fravalget af et stort motorvejsnært aflastningscenter som en væsentlig forklaring. Detailhandlens udvikling Detailhandlen i Århus Kommune er undersøgt i 1998 som led i en samlet undersøgelse i Århus Amt. Detailhandlen i Århus Kommune er ikke siden undersøgt samlet, men Århus Kommune fører Hovedbutikstype Bymidten* 4 store bydelscentre Tilst Øvrige I alt Dagligvarer 234 149 9 178 570 Beklædning 209 62 3 30 304 Boligudstyr 174 63 13 77 327 Øvrige udvalgsvarer 241 53 5 32 331 I alt 858 327 30 317 1.532 *City og butikker i øvrigt inden for ringgaden. Kilde: Analyse af detailhandlen i Århus Kommune, ICP, 1998. Butiksareal 1998 i m 2 Hovedbutikstype Bymidten 4 store bydelscentre Tilst Øvrige I alt Dagligvarer 46.300 60.300 30.700 77.600 214.900 Beklædning 69.300 15.100 3.000 4.600 92.000 Boligudstyr 42.600 62.600 25.500 55.800 186.500 Øvrige udvalgsvarer 38.900 11.100 3.100 7.500 60.600 I alt 197.100 149.100 62.300 145.500 554.000 *City og butikker i øvrigt inden for ringgaden. Kilde: Analyse af detailhandlen i Århus Kommune, ICP, 1998. Omsætning 1997 i mio. kr. Hovedbutikstype Bymidten 4 store bydelscentre Tilst Øvrige I alt Dagligvarer 1.676 1.840 685 1.901 6.102 Beklædning 1.190 416 253 1.859 Boligudstyr 993 799 775 139 2.706 Øvrige udvalgsvarer 908 211 222 1.341 I alt 4.767 3.266 1.460 2.515 12.008 *City og butikker i øvrigt inden for ringgaden. Kilde: Analyse af detailhandlen i Århus Kommune, ICP, 1998. 11

Starten på den primære strøggade med Hovedbanegården i baggrunden. Bruuns Galleri ligger direkte bag Hovedbanegården. De stærke kædebutikker er placeret på det primære strøg. Stormagasinet Salling er centralt placeret og godt indpasset i gadebilledet. Det primære strøg føres over Århus Å ved Clements Bro, hvor der er visuel kontakt til Magasin, som ligger ved det sekundære hovedstrøg. løbende regnskab med udviklingen i butiksarealet i bydelscentre og de lokale butikscentre. Attraktiv bymidte med klar struktur Århus City havde i 1998 godt 530 butikker. Der er alle typer af bymidteorienterede butikker, som kan forventes i en stor by. Udbudet af både dagligvareog udvalgsvarebutikker er fuldt dækkende og meget attraktivt. Få store butikker i bymidten Der er en enkelt dagligvarebutik på mere end 3.000 m 2 på Trøjborg i bymidten inden for ringgaden. I Cityområdet er der ingen. Der er 11 udvalgsvarebutikker på mere end 1.500 m 2 i bymidten inden for ringgaden. De 10 ligger i City. Stormagasinerne Magasin og Salling på hver ca. 20.000 m 2 er bymidtens klart største butikker. To udvalgsvarebutikker i City er på ca. 2.000 m 2. Ingen af de øvrige butikker er større end 1.600 m 2. Klar og velfungerende struktur Butikkerne i Århus City er placeret i en klar og velfungerende struktur. Ryesgade-Søndergade er bymidtens primære strøggade. Aksen er ca. 800 m lang og har hovedbanegården og domkirken som markante og velbegrundede startog slutpunkter. Ryesgade-Søndergade har god bredde, som giver rum for stor fodgængertrafik. Parallelt med hovedaksen udgør Frederiksgade et attraktivt men mindre intensivt strøg. Ved den åbnede Århus Å får de to parallelle akser visuel kontakt med hinanden. Ved domkirken grenes strøgområdet ud i Latinerkvarterets mange små og charmerende gader. De to stormagasiner, Salling og Magasin, er velplacerede. Salling er placeret med facade til hovedstrøget. Magasin, er placeret ved det sekundære strøg i knudepunktet ved Århus Å, hvor der er god kontakt og kort afstand til hovedstrøget. Flot bymiljø med mange storbytilbud Bymiljøet fremtræder meget attraktivt. Der er flotte belægninger på hovedstrøget og på store dele af sidegaderne, bygninger og facadeudformning danner en flot helhed, skiltningen er gennemgående godt tilpasset bygningerne og stormagasiner og andre større enheder er godt indpasset i bygningsstrukturen. Åbningen af Århus Å har været en stor succes og har ført til, at Århus Kommune nu er i gang med åbning af en yderligere strækning. Den åbne å har på kort tid ændret strækningen til caféog restaurationsmiljø. Specialiseringen af bymidtens anvendelser er i øvrigt kendetegnet af, at den primære strøggade stort set udelukkende indeholder butikker, og at de stærke kædebutikkerne har placeret sig her. I Latinerkvarteret er butikkerne blandet med caféer og restauranter, og butikkerne er typisk selvstændige modeog livsstilsbutikker. Ud over strøgområdets store koncentration af butikker, caféer og restauranter udmærker Århus Midtby sig ved at en række store landsdelscenterfunktioner er placeret centralt i bymidten. Det drejer sig fx om Musikhuset, kunstmuseet Aros, Scandinavian Congress Center og rådhuset. God tilgængelighed med kollektiv trafik Det centrale strøgområde udmærker sig ved, at der er særdeles god tilgængelighed med kollektiv trafik. Hovedbanegården og rutebilstationen ligger tæt på hinanden ved starten af den primære strøggade. Bybusserne føres direkte gennem strøggadområdet via en busgade. Der er stoppesteder helt tæt på strøggaderne, og ved rådhuset er der et større knudepunkt. Langs havnen er der nærbanestationer med 200-300 m. til strøgområdet for de nordgående forbindelser med endestation i Grenå. Det centrale strøgområde er fredeliggjort for biltrafik. Biltrafikken ledes mod bymidten via de overordnede indfaldsveje og fordeles til de forskellige dele af bymidten via ringgaden. Begrænset biltrafik inden for ringgaden Det vurderes, at der i Århus er god tilgængelighed med bil frem til ringgaden. I bymidten inden for ringgaden er vejnettet udformet, så det er vanskeligt at køre igennem, men de store indfaldsvejes forlængelse ind i bymidten giver god 12

Århus Domkirke danner en markant afslutning på det primære strøg. Bag domkirken grener strøggaderne sig ud i et net af små gader med små selvstændige mode og livsstilsbutikker blandet med cafeer og restauranter. Højt placeret i kanten af strøgområdet ligger kunstmuseet Aros, Musikhuset, Scandinavian Center og Rådhuset. adgang til flere større parkeringspladser, fx ved Scandinavian Congress Center og Musikhuset og på havnen. Kraftig udvikling i bymidtens detailhandel Der er ikke lavet samlede undersøgelser af detailhandlen siden 1998, men det er Århus Kommunes indtryk, at bymidtens detailhandel har udviklet sig kraftigt. Butiksarealet i Cityområdet er vokset med knap 60.000 m 2 svarende til en forøgelse på 42 % siden 1998, og det er en god indikator for en positiv udvikling, at butikkerne i de perifere butiksgader fortsat klarer sig. Bruuns Galleri centralt placeret Det største enkeltprojekt har været Bruuns Galleri på ca. 30.000 m 2. Bruuns Galleri er godt integreret i bymidten. Centret er bygget sammen med og har direkte adgang til hovedbanegården, og der er ca. 200-300 m til startpunktet på den primære strøggade. Der er ca. 1.000 kælderparkeringspladser. Bruuns Galleri rummer ca. 90 butikker fordelt på 2 plan. Der er bl.a. Kvickly, Stadium (sport og fritid), Bahne (livsstilsbutik), og der er en stor biograf samt caféer, restauranter mv. Der er ikke efter etableringen af Bruuns Galleri lavet undersøgelser af konsekvenserne for den øvrige detailhandel. Det er Århus Kommunes vurdering, at Bruuns Galleri i sig selv har begrænset oplandseffekt, hvilket indikeres af, at biltrafikken direkte til centret ikke har nået det omfang, der blev vurderet forud. Bruuns Galleri opfattes således nærmere som et tilskud til bymidtens butiksudbud. Centret tiltrækker bl.a. mange unge, som kommer dertil med kollektiv trafik. I de perifere handelsgader omkring Bruuns Galleri er der sket et skifte i retningen af flere små specialdagligvarebutikker, delikatessebutikker, caféer og restauranter. Området er ved at udvikle sig til et»fødevareområde«. Initiativet til Bruuns Galleri kom fra private investorer. Areal var udpeget som byomdannelsesområde, og byggeriet blev opført på grundlag af en lokalplan efter en VVM-analyse. Andre større butiksudvidelser Ud over Bruuns Galleri er der opført ca. 10.000 m 2 butik, som ligger helt centralt placeret ved Skt. Clemens Bro ved krydset mellem det primære strøg og åen. Byggeriet ved Skt. Clemens Bro er opført på grundlag af en lokalplan. Salling er udvidet med ca. 8.000 m 2 på grundlag af en lokalplan. Elgiganten, som normalt foretrækker eksterne placeringer, har for kort tid siden etableret sig i et nybyggeri centralt i strøgområdet. De sidste ca. 10.000 m 2 vækst i butiksarealet er sket som spredt udvikling ved mindre udvidelser af butikker eller inddragelse af lokaler med anden anvendelse til butik. Før 1998 blev Scandinavian Congress Center planlagt til at skulle rumme et større antal butikker, men der er i dag kun enkelte butikker i centret. Årsagen er sandsynligvis, at kongrescentret ikke er integreret tilstrækkeligt i strøgmiljøet, og måske har konceptet for butikkerne ikke været holdbart. Afbalancerede bydelscentre De 4 store bydelscentre samt bydelscentrene i Tilst (Bilka mv.) og Viby (Kvickly Xtra) indeholder et betydeligt udvalg af både dagligvare- og udvalgsbutikker. Omsætningen i områderne, hvor de 4 store bydelscentre ligger, udgjorde i 1998 mellem 5 og 8 % af omsætningen i hele Århus Kommune. Tilst-området havde ca. 12 % af omsætningen. Til sammenligning var Citys andel 29 %. Tallene illustrerer Århus Kommunes detailhandelsstruktur med et stærkt City samtidig med, at der er plads til flere jævnbyrdige bydelscentre, som sikrer et lokalt udbud. Ingen af bydelscentrene truer Citys position som hovedcenter. Direkte sammenhæng mellem Hovedbanegården og Bruuns Galleri. 13

Storcenter Nord -»Stort Bydelscenter«med Føtex og ca. 40 udvalgsbutikker. Bydelscentrene klarer sig godt Århus Kommune vurderer, at de store bydelscentre generelt har det godt. Storcenter Nord er et godt eksempel. Centret har ca. 40 butikker. Der er Føtex på 5.600 m 2 og en række udvalgsvarebutikker som fx Sportsmaster, Synoptik, Merlin, Fætter BR og H&M samt spisesteder og forskellige servicetilbud. Ingen udvalgsvarebutikker er større end 1.200 m 2. Storcenter Nord er under udbygning med 5.000 m 2, som skal give plads til ca. 20 nye butikker. Den eksisterende del af centret renoveres samtidigt. CityVest i Brabrand har mistet en Kvickly men fået en Fakta i stedet for, og så er Bazar Vest kommet til i nærområdet. De øvrige (mindre) bydelscentre og lokalcentrene rummer fortsat dagligvarebutikker. De senere år er dagligvareudbudet i lokalområderne blevet styrket af en række nye discountbutikker. Store udvalgsvarebutikker Århus Kommune har ca. 65 udvalgsvarebutikker med mere end 1.500 m 2. Her af er ca. 55 butikker med pladskrævende varer. De store butikker er placeret i flere forskelige områder, men der er en overvægt at store butikker langs indfaldsvejene uden for ringgaden. Der er en større koncentration af store udvalgsvarebutikker i Tilst i områderne omkring Bilka og i Århus Nord. I Tilst er der bl.a. Ide Møbler på 6.200 m 2, Bauhaus på 4.300 m 2, Electric City på 4.200 m 2, Toys R Us på Skejby Center -»Bydelscenter«med Føtex og enkelte udvalgsvarebutikker, læge, tandlæge mv. 2.000 m 2, Garant Tæpper på 2.000 m 2 og Harald Nyborg på 2.000 m 2. Århus Nord rummer IKEA på 14.000 m 2 og ILVA på 8.000 m 2 som de to største butikker. Der er ingen undersøgelser af de to områders oplandseffekt, men det er kendt, at de begge tiltrækker kunder fra et stort område, som også rækker ud over amtsgrænsen. Mange butikker med pladskrævende varer dækker lokale behov og har flere afdelinger i Århus. Omfanget af nyetableringer af store udvalgsvarebutikker har været relativt beskedent. Der er kommet et Bauhaus i Viby og en række mere lokalt orienterede byggemarkeder, køkkenbutikker o.l. Århus Kommunes planlægning Kommuneplan 2001 fastlægger centerstrukturen, og der er mål og strategier for de enkelte centertyper. Fortsat udvikling i City Kommuneplanens mål for City er, at det skal»udvikles og styrkes som et overordnet center og vedblive at fungere som det naturlige og specialiserede center, der afspejler en landsdelscenterfunktion og positionen som Vestdanmarks hovedcenter«. Målet følges op med strategier, som slår fast, at Århus Kommune ikke vil give tilladelse til nye store centerdannelser uden for Ringgaden. Århus Kommune ønsker, at detailhandelen i City fortsat skal have gode muligheder for at udvikle sig. Der er i Kommuneplan 2001 fastsat en ramme på 65.000 m 2, som næsten er anvendt til udvidelsen af butiksarealet siden 1998, men Århus Kommune vurderer, at udviklingen vil blive mindre omfattende i den næste kommuneplanperiode. Der er dog planer for flere større byomdannelsesområder på vej, som eventuelt kan give mulighed for udbygning af detailhandlen, f.eks. på godsbanearealet. Som eksempler på konkrete udviklingsmuligheder i bymidten har åbningen af åen gjort et nyt område attraktivt til butiksetableringer, og byomdannelsen på godsbanearealerne kan give muligheder. Herudover er der i Latinerkvarteret mange ejendomme, som kan skifte anvendelse til butik. Århus Kommune vurderer, at det fortsat vil være muligt at udvikle detailhandlen i bymidten uden, at det vil medføre uacceptabel vækst i biltrafikken. Århus Kommune peger på, at trods den kraftige vækst i butiksarealet siden 1998, så er biltrafikken inden for ringgaden ikke vokset tilsvarende. Ny trafikplan styrker principperne Århus Kommune har i 2005 vedtaget en ny trafikplan for Århus Midtby. Planen fastholder målene om at begrænse biltrafikken gennem bymidten og at forbedre den kollektive trafik, cykel og gang. Målene følges op med konkrete planer om at øge kapaciteten for biltrafikken på ringvejen, at dæmpe biltrafikken langs de bynære havnearealer, at forbedre bussernes fremkommelighed via yderligere buskørebaner mv., at flytte rutebilstationen nærmere banegården, at udbygge cykelrutenettet og gågaderne, og der er planer om at indføre sporvogne på længere sigt. Bydelscentrene skal styrkes Uden for Ringgaden er det målet at fastholde og udbygge de eksisterende større bydelscentre, som giver god geografisk fordeling af indkøbsmulighederne i byområdet. Strukturen skal sikre de omkringliggende bydele adgang til et alsidigt butiks- og serviceudbud. Som konsekvens af målene for bydelscentrene vil Århus Kommune ikke tillade nye større butikscentre. Der skal satses på at skabe grundlag for modernisering og udvidelse af de eksisterende bydelscentre. 14

Rammerne for udbygning af bydelscentrene fastlægges til 3-5.000 m 2 for de større bydelscentre, og 3.000 m 2 eller mindre for øvrige bydelscentre. Det gælder også Bilka-området i Tilst, hvor rammen er 3.000 m 2, og den er udnyttet. De maksimale butiksstørrelser fastlægges til 3.000 m 2 for dagligvarebutikker og 1.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. Oplandsbyerne Målet for detailhandlen i byerne uden for Århus By er, at der skal sikres daglige indkøbsmuligheder centralt placeret i byområderne. Der er en arbejdsdeling med City og bydelscentrene i Århus, med hensyn til forsyning med udvalgsvarer. Butikker med pladskrævende varer Målet for butikker med pladskrævende varer er, at de skal placeres i byområder, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter - specielt med kollektiv transport og bil. Der er udpeget en række erhvervsområder ved det overordnede vejnet. I lokalplaner for pladskrævende varer skal der redegøres for, hvorfor de ønskede butikstyper ikke kan placeres i City eller bydelscentrene. De maksimale størrelser for butikker med pladskrævende varer er fastsat til 5.000 m 2. Muligheder i ældre lokalplaner Århus Kommune har ingen lokalplaner, der giver muligheder for større butikker end Planlovens grænser. Hvor det har været tilfældet har Århus Kommune ændret lokalplanerne. Det gælder fx i Tilst, hvor den tidligere lokalplan blev revideret med reducerede butiksstørrelser og rammer for udbygning. Planlovens betydning Tilslutningsanlæg til Djurslandmotorvejen vil beslaglægge en del af IKEAs parkeringsanlæg. Århus Kommune er enig i Planlovens overordnede mål for detailhandlen om at fremme et varieret butiksudbud med en god bæredygtig trafikal udvikling. Overordnet har Planloven haft begrænset betydning for Århus Kommunes muligheder for at kunne tilgodese egne mål for detailhandelsudviklingen. Århus Kommune vedtog allerede i begyndelsen af 1990 erne en politik om ikke at tillade nye store centerdannelser uden for ringgaden for at fastholde bymidten som handelsmæssigt centrum. Resultatet har været en udbygning af butiksarealet i Cityområdet på ca. 60.000 m 2, og samtidig er den nære dagligvareforsyning udbygget væsentligt. Uhensigtsmæssige begrænsninger Århus Kommune finder, at Planloven virker uhensigtsmæssigt begrænsende på en række områder. Århus Kommune ønsker, at detailhandelsreguleringen begrænses til kun at fokusere på butikscentre- og -koncepter, der har en reel betydning for nabobydele eller nabokommuner, og at rammerne for butiksstørrelser sammentænkes med bymønsteret, herunder at landsdelscentrene skal have mulighed for butikker, der afspejler landsdelscenteroplandene. Som konkrete eksempler på butikstyper med landsdelscenterfunktion kan nævnes»stormagasiner«,»indvandrerbazarer«og store møbelbutikker som IKEA og ILVA. Et helt konkret problem i Århus er, at området omkring ILVA og IKEA i Århus Nord har massive parkeringsproblemer. Djurslandmotorvejen vil beslaglægge yderligere en del af IKEAs parkering, men Planloven giver ikke mulighed for omdisponeringer af bygningerne eller flytninger af så de store butikker. Et andet konkret problem er, at BazarVest i Gellerupparken ønsker at udvide med 5.000 m 2, men udvidelsen Store udvalgsvarebutikker placeret over for Bilka i Tilst. strider mod rammerne for udbygningen af bydelscentre. Århus Kommune ønsker større fleksibilitet i butiksstørrelserne, så det fx bliver mulighed for dagligvarebutikker på op til 5.000 m 2 i bydelscentre i tæt befolkede områder, hvor de store butikker ikke vurderes at have et uhensigtsmæssigt stort opland. Århus Kommune er enig i, at butikker med pladskrævende varer skal have mulighed for placeringer uden for bymidten, men den maksimale butiksstørrelse skal være fleksibel. I et landsdelscenter som Århus skal der være mulighed for butikker, som i visse tilfælde overstiger 5.000 m 2. Endelig mener Århus Kommune, at der bør ses på om definitionerne af særligt pladskrævene varer er hensigtsmæssig. Mulig udvikling uden Planloven Århus Kommune vurderer, at udviklingen i Cityområdet ville have været stort set den samme uden Planlovens detailhandelsbestemmelser - muligvis med enkelte større enheder og måske lidt færre af de større udvalgsvarebutikker, der ellers vil have placeret sig i byernes udkant. Udbredelsen af mindre dagligvarebutikker vurderes stort set at være den samme uden Planlovens detailhandelsbestemmelser. 15