Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes med opgørelsen over misbrugere i behandling i 1998 og i 1999, (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, nr. 10 1999 og nr. 3 2000 ), mens opgørelserne for 1996 og 1997 alene omfattede de stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i løbet af året. Resumé Der var 8.215 stofmisbrugere i behandling i 2000, hvilket er en stigning på knap 10 pct. i forhold til 1999. Gennemsnitsalderen for behandlingspopulationen var 33,5 år. 6,6 pct. af klienterne er indvandrere. Hovedparten af klienterne lever enten af kontanthjælp (53 pct.), førtidspension (22 pct.) eller arbejdsløshedsunderstøttelse (4 pct.). 8 pct. har en lønindkomst. Kun 54 pct. har en selvstændig bolig, 10 pct. bor på lejet værelse. Resten bor hos familie og venner, på gaden eller i herberg og lignende. 21 pct. har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Dette er en stigning i uddannelsesniveau i forhold til tidligere år, hvor kun 18 pct. havde en videregående uddannelse. 42 pct. af de, der var i behandling i løbet af 2000, har anvendt heroin inden for den sidste måned før indskrivning. 26 pct. af heroinmisbrugerne debuterede før de fyldte 18 år, 45 pct. debuterede mellem 18 og 25 år. 48 pct. af heroinmisbrugere injicerer heroinen, 33 pct. ryger heroinen. Halvdelen af de, der var i behandling i 2000 havde brugt hash inden for den sidste måned før indskrivningen. 86 pct. af disse røg hash første gang, før de fyldte 18 år. Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, temgesic og morfin/ketogan. 5.525 (79 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Andelen er gradvist faldet fra 85 pct. i 1997, 82 pct. i 1998 og 80 pct. i 1999. Andelen med hash, kokain, ecstasy og andet som hovedstof er steget svagt. Af det totale antal stofmisbrugere i behandling var 67 pct. misbrugere af opioider, idet 15 pct. ikke har noget hovedstof Der er en regional forskel, såvel i valg af hovedstof som i anvendte stoffer i det hele taget. En del af forskellen kan skyldes, at det er forskellige typer misbrugere, der kommer i behandling i de forskellige amter. Der ses en tendens til, at der bliver relativt flere, der rygere heroinen i forhold til misbrugere, der injicerer heroin. Mens Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

2 32 pct. ryger heroin, og 51 pct. injicerer heroin i 1999, er dette forhold henholdsvis 33 pct. rygere og 48 pct., der injicerer stoffet blandt heroinmisbrugere i behandling i 2000. En forholdsmæssig stor ændring i forbruget blandt stofmisbrugere i behandling siden registerets start i 1996 ses for ecstasy. Mens der i 1997 kun var 8 personer, der blev indskrevet i behandling med ecstasy som hovedstof, steg dette antal til 12 i 1998 og 22 personer i 1999. I år 2000 er antal misbrugere med ecstasy som hovedstof steget til 57, hvilket udgør 0,8 pct. af misbrugere med kendt hovedstof. Samme tendens ses, når samtlige anvendte stoffer i måneden før indskrivningen tælles med. Antallet af brugere af ecstasy er her steget fra 137 personer i 1998 til 197 personer i 1999. I år 2000 har 327 personer brugt ecstasy i måneden inden indskrivningen. Stofmisbrugsbehandling i amterne Register over stofmisbrugere i behandling Baggrund for Sundhedsstyrelsens register Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling i form af dag- og døgntilbud til stofmisbrugere over 18 år (Lov nr. 432 af 14. juni 1995, der gennemfører ændringer i bistandsloven). Ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon blev ligeledes overført til amterne. Ordinationsretten kan dog efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til privatpraktiserende læger eller private klinikker. Samtidig oprettedes Sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Registeret er oprettet i samarbejde med Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og behandlingsstederne. Sundhedsstyrelsen har til opgave at overvåge udviklingen af narkotikamisbruget i Danmark. Til denne opgave hører bl.a. at have overblik over antallet af stofmisbrugere i Danmark. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001 Registeret omfatter personer, der visiteres til behandling for stofmisbrug. Registeret omfatter klienter, der visiteres til såvel dag-, ambulant og døgnbehandling, som metadonunderstøttet og stoffri behandling. Ud fra registeret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugernes alder, geografiske herkomst og deres socioøkonomiske situation. Endelig indsamles oplysninger om misbrugernes risikoadfærd. Ved opgørelsen for 2000 er kun medtaget de misbrugere, som havde et gyldigt CPR-nummer. I år 2000 er der endvidere indsamlet oplysninger om behandlingstype og -omfang, om årsag til udskrivning og om alder ved første injektion. Ændringerne er indført for at registeret i højere grad kan

3 opfylde de standarder, der er sat af EU s narkotikaovervågningscenter EMCDDA. (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction) Omfanget af registreringen Opgørelsen er næsten komplet. Dog mangler stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling tidligere end 1996, ligesom Kriminalforsorgen ikke indberetter til det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Kriminalforsorgen opgør hvert år i november måned, hvor mange indsatte personer, som inden for det sidste halvår forud for indsættelsen mere end ganske få uger har indtaget et eller flere euforiserende stoffer. I november 1999 var der 1.296 stofmisbrugere, hvoraf 657 var hårdere belastede stofmisbrugere i de danske fængsler. Som hårdere belastede stofmisbrugere defineres personer, som har haft et vanedannende forbrug af andre stoffer end hash, eventuelt kombineret med et forbrug af hash. (kilde: Alkohol- og narkotikastatistik 2001). Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antallet af tunge misbrugere i Danmark er på ca. 14.000 (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 3 1999.) Skønnet er baseret på en capture-recapture model, hvori Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald og narkotikarelaterede indlæggelser ifølge Landspatientregisteret indgår sammen med Registeret over Stofmisbrugere i Behandling for 1996. Klienter i behandling I alt har 12.428 forskellige personer været i behandling for stofmisbrug siden registerets oprettelse i 1996. Heraf er der 690, der er døde pr 1.1.2001. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

Tabel 1. Klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000. Indskrevet Indskrevet Indskrevne i 1996 og ikke udskrevet pr. 1.1. 2000 i 1997 og ikke udskrevet pr. 1.1. 2000 i 1998 og ikke udskrevet pr. 1.1. 2000 4 Indskrevne i 1999 og ikke udskrevet pr. 1.1. 2000 Indskrevet i 2000 I alt i behandling i 2000 Københavns Kom. 152 467 248 403 789 2.059 Frederiksberg Kom. 43 32 19 33 49 176 Københavns Amt 0 210 98 158 363 829 Frederiksborg Amt 7 21 48 63 407 546 Roskilde Amt 0 5 30 26 166 227 Vestsjællands Amt 24 3 53 112 362 554 Storstrøms Amt 19 46 33 108 160 366 Bornholms Amt 13 11 3 6 4 37 Fyns Amt 51 53 141 234 353 832 Sønderjyllands Amt 14 35 38 67 103 257 Ribe Amt 37 15 37 72 189 350 Vejle Amt 66 38 46 98 403 651 Ringkøbing Amt 2 2 134 27 82 247 Århus Amt 58 137 47 97 246 585 Viborg Amt 7 5 24 16 239 291 Nordjyllands Amt 34 55 40 118 91 338 Hele landet 527 1.135 1.039 1.638 4.006 8.345 Antal forskellige personer i behandling i 2000 8.215 Anm.: Klienter indskrevet i flere amter indgår i tabellen flere gange. Tabel 2. Udvikling i antal klienter i stofmisbrugsbehandling fordelt på amter. 1998 1999 2000 Københavns Kommune 1.956 2.008 2.059 Frederiksberg Kommune 166 171 176 Københavns Amt 687 714 829 Frederiksborg Amt 273 375 546 Roskilde Amt 129 131 227 Vestsjællands Amt 360 476 554 Storstrøms Amt 319 364 366 Bornholms Amt 39 37 37 Fyns Amt 778 823 832 Sønderjyllands Amt 269 281 257 Ribe Amt 312 354 350 Vejle Amt 586 546 651 Ringkøbing Amt 303 225 247 Århus Amt 557 538 585 Viborg Amt 1) 151 159 291 Nordjyllands Amt 338 414 338 Hele landet 7.223 7.616 8.345 Antal forskellige personer i behandling 7.081 7.482 8.215 1) Stigningen i Viborg Amt er påvirket af en forbedret indberetning Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

5 8.215 stofmisbrugere i behandling 2000 Der var 8.215 stofmisbrugere i behandling i 2000, hvilket er en stigning på 9,8 pct. i forhold til 1999, som det fremgår af tabel 2. Mange klienter indskrives flere gange i behandling i løbet af et år, og der er desuden 130 klienter, der har været indskrevet i behandling i flere amter. Dermed var der 8.345 klienter i behandling i forskellige amter i 2000. I analyserne af landstallene indgår kun indskrivningen i det amt, hvor klienten sidst blev indskrevet. I sammenligningerne imellem amterne er Bornholms Amt udeladt i nogle af de procentuelle opgørelser, idet der er meget få misbrugere, der er i behandling på Bornholm. Usikkerheden på de indsamlede data er derfor høj, og få misbrugere kan ændre opgørelsen for Bornholm væsentligt. Alders- og kønsfordeling Alders- og kønsfordeling på amter Blandt misbrugerne, der var i behandling i 2000 var 74 pct. mænd og 26 pct. kvinder. Kønsfordelingen har været konstant siden 1996. Gennemsnitsalderen blandt de behandlede i 2000 udregnet som alderen den 1.7.2000 var 33,5 år sammenlignet med 1999, hvor gennemsnitsalderen var 32,9 år. I 1998 var gennemsnitsalderen 32,7 år. Dette er udtryk for, at der foregår en vis udskiftning blandt klienter i behandling. Tabel 3 viser stofmisbrugernes gennemsnitsalder den 1.7. 2000 og kønsfordeling i amterne. Der synes at være en tendens til, at der er relativt flere kvinder i behandling i amter med store byområder. Den høje gennemsnitsalder i Københavns Kommune skyldes til dels, at andelen af nyindskrevne og dermed yngre klienter er mindre her. Misbrugernes gennemsnitsalder er højest i hovedstadsområdet og i Århus Amt samt på Bornholm. Københavnske misbrugere er ældre end i den øvrige del af landet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

6 Tabel 3 Gennemsnitsalder den 1.7. 2000 og kønsfordeling fordelt på amter. Klienter i behandling i 2000 Amt Antal Kvinder Pct. kvinder Antal mænd Mænd Pct. mænd Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder Københavns Kommune 589 29 36,3 1.470 71 37,7 Frederiksberg Kommune 58 33 37,6 118 67 36,5 Københavns Amt 237 29 35,7 592 71 34,0 Frederiksborg Amt 136 25 31,8 410 75 32,1 Roskilde Amt 61 27 32,1 166 73 30,1 Vestsjællands Amt 135 24 33,3 419 76 32,4 Storstrøms Amt 94 26 32,7 272 74 31,7 Bornholms Amt 6 16 40,7 31 84 40,4 Fyns Amt 211 25 31,0 621 75 31,4 Sønderjyllands Amt 61 24 33,1 196 76 30,6 Ribe Amt 70 20 30,5 280 80 32,5 Vejle Amt 159 24 30,5 492 76 31,1 Ringkøbing Amt 61 25 30,9 186 75 30,0 Århus Amt 168 29 32,2 417 71 33,4 Viborg Amt 66 23 33,2 225 77 32,9 Nordjyllands Amt 81 24 30,3 257 76 30,0 Hele landet 2.193 26 33,6 6.152 74 33,5 Nationalitet 6,6 pct. (543) af klienterne er indvandrere eller flygtninge. Som indvandrer/flygtning regnes misbrugere, der har andet end dansk statsborgerskab, som tidligere har haft et andet statsborgerskab og misbrugere, hvor begge forældre er født i et andet land og hvor klienten opfatter sig som indvandrer/flygtning til Danmark. Indvandrerne kommer fra ca. 40 forskellige nationer. Den største gruppe indvandrere er fra Iran (81). Andelen af indvandrere har konstant været på 6-7 pct. og har svaret til andelen i befolkningen. Denne andel dækker dog over store variationer mellem amterne. I Københavns Kommune er der 13 pct. indvandrere, i Frederiksberg kommune 10 pct. indvandrere, mens andelen af indvandrere i Roskilde, Storstrøms, Bornholm, Sønderjylland, Ribe, Ringkøbing og Nordjyllands amter er mindre end 3 pct.. 134 af klienterne svarende til 1,6 pct. af misbrugerne angiver at være andengenerationsindvandrere. Klienternes forsørgelsesstatus Hovedparten af klienterne lever af enten kontanthjælp (53 pct.), førtidspension (22 pct.) eller arbejdsløshedsdagpenge (4 pct.). 8 pct. har en lønindkomst, mens 2 pct. får SU eller aktiveringsydelse, som det fremgår af tabel 4. Klienternes forsørgelsesstatus i 2000 svarer stort set til status i tidligere år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

7 Tabel 4. Forsørgelsesstatus for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000. Forsørgelsesstatus Antal Procentvis fordeling Kontanthjælp 4.356 53,0 Førtidspension 1.800 21,9 Lønindkomst 661 8,0 Arbejdsløshedsdagpenge 299 3,6 Sygedagpenge 282 3.4 Anden indtægt 185 2,3 SU 85 1,0 Aktiveringsydelse/løn med tilskud 85 1,0 Revalidering 58 0,7 Uoplyst 404 4,9 I alt 8.215 100 Tabel 5. Forsørgelsesstatus i pct. opdelt på amter for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Kontanthjælp og revalidering Førtidspension Lønindkomst Arbejdsløshedsdagpenge/aktiver ingsydelse Andet Uoplyst Københavns Kom. 56 30 7 3 3 1 Frederiksberg Kom. 52 23 12 5 6 2 Københavns Amt 54 24 11 3 6 2 Frederiksborg Amt 52 18 11 5 7 7 Roskilde Amt 42 11 15 5 8 19 Vestsjællands Amt 53 24 7 5 8 3 Storstrøms Amt 56 24 4 6 7 3 Bornholms Amt 27 57 3 6 2 5 Fyns Amt 58 19 6 5 11 1 Sønderjyllands Amt 29 16 12 4 6 33 Ribe Amt 66 11 5 7 7 4 Vejle Amt 60 10 6 5 9 10 Ringkøbing Amt 50 15 9 4 7 15 Århus Amt 46 23 7 7 14 3 Viborg Amt 43 31 7 3 9 7 Nordjyllands Amt 49 11 12 10 13 5 Hele landet 53 22 8 5 7 5 Som det ses af tabel 5 er kontanthjælp det mest udbredte indtægtsgrundlag for stofmisbrugere i alle amter, bortset fra Bornholms Amt. Alligevel forekommer der væsentlig forskel på klienternes indtægtsgrundlag på tværs af amter. I amter med store byområder som København og Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

8 Århus Amt er der relativt flest misbrugere på førtidspension. Dette stemmer godt overens med, at stofmisbrugernes gennemsnitsalder her er højere end i den øvrige del af landet. Samlivsstatus Mens 63 pct. af kvinderne er enlige, er dette tilfældet for 76 pct. af mændene i 2000. Der er 6 pct., hvor samlivsstatus er uoplyst, som det fremgår af tabel 6. Samme tendens har været tilfældet siden registerets start i 1996. Det er undersøgt, om uoplyst samlivsstatus kunne have sammenhæng med, at der er tale om unge klienter i starten af misbrugskarrieren, som derfor var hjemmeboende stadigvæk. Der er kun 31 klienter, som har uoplyst samlivsstatus og bolig hos familie/venner. Tabel 6. Samlivsstatus fordelt på amter for klienter, der var i stofmisbrugsbehandling i 2000 Pct. Enlig Samlevende Uoplyst I alt Københavns Kom. 77 21 2 100 Frederiksberg Kom. 78 22 0 100 Københavns Amt 58 17 25 100 Frederiksborg Amt 78 21 1 100 Roskilde Amt 66 23 11 100 Vestsjællands Amt 77 21 2 100 Storstrøms Amt 68 31 2 100 Bornholms Amt 65 27 8 100 Fyns Amt 79 20 1 100 Sønderjyllands Amt 51 18 31 100 Ribe Amt 73 23 4 100 Vejle Amt 75 20 5 100 Ringkøbing Amt 70 19 11 100 Århus Amt 71 27 3 100 Viborg Amt 73 26 1 100 Nordjyllands Amt 78 15 7 100 Hele landet 73 21 6 100 Børn af misbrugere 16 pct. af kvinderne og 8 pct. af mændene i behandling har hjemmeboende børn under 18 år. Det svarer til, at 826 af klienterne har ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år. I alt 1.244 børn bor sammen med en misbruger i behandling. Antallet af børn er opgjort, som om de kun boede sammen med én stofmisbruger i behandling. Derfor vil børn, der bor sammen med to stofmisbrugere i behandling, være medregnet dobbelt. Endvidere medregnes her alle børn i hjemmet, også hvis misbrugeren ikke har forældremyndigheden over barnet. Antallet af børn under 18 år, som stofmisbrugere har forældremyndighed over, er 2.336. Ca. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

9 halvdelen af disse børn (1.090 børn) er anbragt uden for hjemmet. Boligforhold Tabel 7 viser klienternes boligforhold i 2000. Også klienternes boligforhold er uændret siden registerets start i 1996. 6 pct. (524) af stofmisbrugerne i behandling har Gaden eller ingen bolig som boligform Tabel 7. Boligforhold for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Antal Procentvis fordeling Selvstændig bolig 4.401 54 Familie og venner 1.400 17 Lejet værelse 806 10 Gaden/ingen bolig 524 6 Herberg/pensionat 344 4 Fængsel 158 2 Andet 153 2 Institution 98 1 Støttebolig/bofællesskab 53 1 Familiepleje 13 - Uoplyst 265 3 I alt 8.215 100 Uddannelse I tabel 8 er klienternes uddannelsesniveau vist. Kun 21 pct. af klienterne har en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse. Til sammenligning har ca. 75 pct. af hele befolkningen i de tilsvarende aldersklasser en uddannelse ud over folkeskolens grunduddannelse. Der er sket en svag stigning i andelen med en uddannelse, der rækker videre end folkeskolens grunduddannelse, idet denne andel i tidligere år har været 18-19 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

Tabel 8. Uddannelsesniveau for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Uddannelse Antal Procentvis fordeling 8. klasse eller tidligere 1.691 21 9. kl. folkeskolens afgangseksamen 1.797 22 10. kl folkeskoleeksamen 1.553 19 Efterskoleuddannelse 40 1 Studentereksamen, HF, HH, HTX 293 4 EFG basisår 289 4 Erhvervsfaglig grunduddannelse 842 10 Kortere videregående uddannelse 177 2 Længere videregående uddannelse 129 2 Lang videregående uddannelse 28 - Uoplyst 1.376 17 I alt 8.215 100 10 Misbrugets art Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt om hvilke stoffer, der er blevet anvendt inden for den sidste måned før indskrivning, hvor hyppigt stofferne er anvendt, indtagelsesform samt debutalder for misbruget. Fordelingen af forbruget af stoffer inden for den sidste måned før indskrivningen er vist i tabel 9. Hash er det hyppigst anvendte stof, men heroin, metadon og benzodiazepiner anvendes også af mange. Fordelingen af anvendte stoffer svarer stort set til fordelingen blandt de stofmisbrugere, der var i behandling i 1996-1999. Dog er hash blevet det mest anvendte stof, hvor det de øvrige år har været heroin, der er blevet anvendt af flest. Tabel 9. Misbrugets fordeling på anvendte stoffer for klienter, der var i behandling i 2000 Anvendt stof Antal brugere Hash 3.766 Heroin 3.532 Metadon 2.805 Benzodiazepiner 2.119 Alkohol 1.661 Kokain 1.282 Amfetamin 1.175 Morfin/Ketogan 1.025 Illegal metadon 860 Temgesic 639 Andet 486 Ecstasy 327 LSD 183 Opløsningsmidler 62 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

11 Antal stoffer Der er mulighed for at registrere brugen af op til 13 forskellige stoffer samt alkohol for hver misbruger ved indskrivning i behandling. I nedenstående tabel 10 er angivet, hvor mange forskellige stoffer hver misbruger anvender. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. Kun 27 pct. af klienterne havde kun brugt ét stof i måneden inden indskrivningen. Langt de fleste (1.674) af enkeltstofmisbrugerne bruger opioider, især heroin og metadon. Der er 435 enkeltstof-misbrugere, der kun har røget hash i sidste måned før indskrivningen. Der er 838 misbrugere (10 pct.), hvor der ikke foreligger oplysninger om misbrugets art. For 533 misbrugere skyldes det, at de har været stoffri sidste måned før indskrivningen. Fordelingen på antal stoffer svarer til mønsteret siden registerets sart i 1996. Tabel 10. Antal stoffer pr klient for misbrugere i behandling i 2000 Antal stoffer Antal klienter Pct. 0 eller uoplyst 838 10 1 2.249 27 2 1.862 23 3 1.481 18 4 688 8 5 481 6 6 280 3 7 162 2 8 90 1 9 45 1 10 eller flere 39 - I alt 8.215 100 Debutalder for hash og heroin Blandt de personer, der har brugt hash i den sidste måned før indskrivningen og hvor der er oplysning om, hvornår de røg hash første gang, startede 86 pct. før de fyldte 18 år, som det ses af figur 1. Dette svarer også til tidligere år Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

12 Figur 1. Alder ved brug af hash første gang for klienter i behandling i 2000 % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 86,4 under 18 10,7 2,1 0,7 0,1 0,0 18-24 25-34 35-44 45-54 >54 alder For heroin ligger debutalderen typisk nogle år senere. 25,5 pct. af heroinmisbrugerne debuterede før de fyldte 18, mens 44,8 pct. debuterede mellem 18 år og 25 år, se figur 2. Figur 2. Alder ved brug af heroin første gang for klienter i behandling i 2000 % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 25,5 under 18 44,8 24,4 4,7 0,4 0,1 18-24 25-34 35-44 45-54 >54 alder Andel heroinmisbrugere fordelt på amter Tabel 11 viser den amtsvise fordeling i antal og andel af misbrugere, der havde heroin som hovedstof. Af tabel 11 ses, at der er store Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

13 forskelle mellem amterne på, hvor stor en andel af stofmisbrugerne, der ved indskrivningen i behandling har brugt heroin. Ligeledes på tværs af amter er der forskel i indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugerne. Der er relativt flest heroinmisbrugere blandt stofmisbrugere i behandling i Ribe Amt (70 pct.) og på Fyn (71 pct.) Tabel 11. Indtagelsesmåde for heroin opdelt på amter for klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 Heroinmisbrugere Antal I % af misbrugere i behandl. Indtagelsesmåde pct. Injektion Rygning Sniffer Spiser Uoplyst Københavns Kom. 627 30 41 47 7 2 4 Frederiksberg Kom. 67 38 37 52 1 3 6 Københavns Amt 328 40 36 52 4 2 7 Frederiksborg Amt 134 25 37 45 7 1 10 Roskilde Amt 61 27 21 41 0 3 34 Vestsjællands Amt 329 59 35 47 2 3 13 Storstrøms Amt 223 61 43 41 8 1 6 Bornholms Amt 6 16 67 17 0 0 17 Fyns Amt 592 71 66 8 19 2 5 Sønderjyllands Amt 42 16 29 17 7 0 48 Ribe Amt 245 70 67 25 4 0 3 Vejle Amt 391 60 58 30 4 1 7 Ringkøbing Amt 68 28 57 21 6 0 16 Århus Amt 232 40 55 21 6 2 16 Viborg Amt 74 25 53 18 4 1 24 Nordjyllands Amt 113 33 27 9 3 0 62 Hele landet 3.532 42 48 33 7 2 10 Anm.: Klienter i behandling i flere amter i 2000 indgår i tabellen flere gange. Indtagelsesmåde for heroin i amterne Der er store regionale forskelle i indtagelsesmåden for heroin. Mens det i Københavnsområdet er er mest almindeligt at ryge heroinen, er det i amterne uden for Sjælland mest almindeligt at injicere heroinen. Snifning som indtagelsesmåde er forholdsvis sjælden, det må dog bemærkes at næsten en femtedel af de fynske heroinmisbrugere sniffer. I Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 3 1999 blev det vist, at misbrugere, der sniffer, har en højere dødelighed end øvrige misbrugere. I de amter, hvor der er en vis andel, der angiver at spise he- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

14 roinen, må der være tale om registreringsfejl. Der skal meget høje doser til for at få en virkning ud af at spise heroinen, hvorfor det er en meget dyr indtagelsesform, (kilde: Peter Ege, Socialoverlæge i Københavns Kommune). Udvikling i indtagelsesmåde for heroin Hovedstof Der ses en tendens til, at der bliver relativt flere, der rygere heroinen i forhold til misbrugere, der injicerer. Mens forholdet mellem de to grupper var 32 pct. rygere mod 51 pct. injektører i 1999, er dette forhold 33 pct. rygere mod 48 pct., der injicerer stoffet blandt heroinmisbrugere i behandling i år 2000. Hvis det er muligt for klienten at angive hvilket stof, der foretrækkes, bliver dette stof registreret som hovedstof. Hovedstoffet er således det stof, som misbrugeren helst anvender. Som det fremgår af tabel 12 angiver 39,2 pct. af de klienter, der har oplyst et hovedstof, at heroin er hovedstoffet i år 2000 Tabellen inkluderer kun misbrugere, der har opgivet hovedstof. 60 pct. (1.234) af de klienter, der blev behandlet i 2000 i Københavns Kommune, angiver, at ordineret metadon er hovedstoffet. Det skyldes, at der i Københavns Kommune er forholdsvis mange stofmisbrugere, der ved indskrivningen allerede har været i metadonbehandling i andre institutioner, hvorfor det anvendte stof den sidste måned før indskrivningen er metadon. Denne andel var også 60 pct. i 1999. Tabel 12. Fordeling af hovedstof for klienter med kendt hovedstof i årene 1998, 1999 og 2000 1998 1999 2000 antal pct. antal pct. antal pct. Heroin 2.674 44,5 2.704 42,3 2.737 39,2 Ordineret metadon 1.903 31,6 2.043 32,0 2.361 33,8 Hash 699 11,6 798 12,5 923 13,2 Morfin/ketogan 162 2,7 171 2,7 188 2,7 Illegal metadon 143 2,4 143 2,2 169 2,4 Amfetamin 174 2,9 232 3,6 217 3,1 Benzodiazepiner 92 1,5 75 1,2 76 1,1 Temgesic 55 0,9 63 1,0 70 1,0 Kokain 46 0,8 61 1,0 87 1,2 Ecstasy 12 0,2 22 0,3 57 0,8 Opløsningsmidler 6 0,1 3 0,0 5 0,1 LSD 5 0,1 6 0,1 4 0,1 Andet 50 0,8 68 1,1 81 1,2 I alt 6.021 100 6.389 100,0 6.975 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

15 Opioider Antal ecstasy brugere i behandling er stigende Regional forskel på stofmisbrugsmønsteret Misbruget af opioider omfatter stofferne heroin, metadon, temgesic og morfin/ketogan. 5.525 (79 pct.) af de klienter, der har angivet et hovedstof, er misbrugere af opioider. Andelen er gradvist faldet fra 85 pct. i 1997 og 82 pct. i 1998 og 80 pct. i 1999. Andelen med hash, kokain, ecstasy og andet som hovedstof er steget svagt. Af det totale antal stofmisbrugere i behandling var 67 pct. misbrugere af opioider, idet 15 pct. ikke har angivet noget hovedstof. Der ses en udvikling i valg af hovedstof i retning af et stigende antal brugere af ecstasy. Mens der i 1997 kun var 8 klienter, der havde ecstasy som hovedstof, steg dette antal til 12 i 1998 og til 22 i 1999. I år 2000 er antal misbrugere med ecstasy som hovedstof steget til 57. Samme tendens ses, når samtlige anvendte stoffer i måneden før indskrivningen tælles med. Antallet af brugere af ecstasy er her steget fra 137 personer i 1998 til 197 personer i 1999. I år 2000 er der 327 personer, som havde brugt ecstasy i måneden inden indskrivning. Som tabel 13 viser, er der store regionale forskelle på antal misbrugere i behandling, som bruger ecstasy. Der er en regional forskel i valg af hovedstof. En del af forskellen skyldes formentlig i større grad forskelle i behandlingstilbud end forskel i misbrugsmønsteret i de forskellige amter. Den amtsvise fordeling i stofmisbrugsmønsteret svarer stort set til 1998 og 1999. (Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 3, 2000) Som det fremgår af tabel 13, er der ligeledes regional forskel på hvilke stoffer, stofmisbrugeren har anvendt i måneden før indskrivningen i behandling. Tabellen kan primært anvendes til at få et billede af de hyppigst anvendte sidemisbrugsstoffer. Misbrugere, der har brugt opløsningsmidler, LSD og andet er ikke med i tabellen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

16 Tabel 13. Anvendte stoffer i sidste måned før indskrivning i pct. af klienter i stofmisbrugsbehandling i 2000 fordelt på amter hash morfin heroin metadon illegal metadon temgesic amfetamin kokain ecstasy benzo-antal i dia- behandzepiner ing Københavns kom 3 31 61 23 7 0 2 9 1 21 2.059 Frederiksberg kom 13 39 50 32 18 2 6 15 3 30 176 Københavns Amt 7 41 42 33 16 1 7 15 2 20 829 Frederiksborg Amt 10 25 36 49 12 2 14 11 5 18 546 Roskilde Amt 13 27 31 46 7 4 20 8 6 22 227 Vestsjællands Amt 15 61 35 51 16 5 18 13 3 26 554 Storstrøms Amt 20 63 19 72 19 12 17 19 2 35 366 Bornholms Amt 11 16 70 54 16 0 8 3 0 27 37 Fyns Amt 14 73 12 69 6 19 13 28 2 33 832 Sønderjyllands Amt 6 16 16 26 5 5 9 6 3 12 257 Ribe Amt 24 72 14 63 12 26 19 22 1 46 350 Vejle Amt 19 61 10 53 10 20 21 22 6 29 651 Ringkøbing Amt 8 28 16 53 1 6 28 8 11 13 247 Århus Amt 19 40 30 56 12 9 29 22 10 31 585 Viborg Amt 24 27 32 57 7 13 22 10 7 28 291 Nordjyllands Amt 33 34 13 70 12 16 49 32 18 37 338 Hele landet 12 43 34 46 10 8 14 16 4 26 8.345 Anm.: Stofmisbrugere i behandling i flere amter er medregnet flere gange. Hver stofmisbruger kan angive anvendelse af op til 12 forskellige stoffer samt alkohol. Hash Benzodiazepiner Amfetamin Ecstasy Næsten halvdelen (46%) af de indskrevne ryger hash sideløbende med det øvrige forbrug af stoffer. 13 pct. anvender hash som hovedstof. Kun 1,1 pct. har benzodiazepiner som hovedstof, mens det er et hyppigt anvendt sidemisbrugsstof. Hver fjerde stofmisbruger har brugt det i sidste måned før indskrivningen. Som hovedstof er amfetamin anvendt af 3 pct., mens 14 pct. af alle misbrugere angiver at have anvendt stoffet i sidste måned før indskrivningen i behandling. Der eksisterer en udpræget regional spredning i anvendelsen, hvor yderpunkterne er Købehavns Kommune med 2 pct. brugere og Nordjyllands Amt, hvor halvdelen af stofmisbrugerne anvender amfetamin. En stor andel der anvender stoffet findes også i Århus Amt (29 pct.) og i Ringkøbing Amt, hvor 28 pct. har anvendt stoffet i sidste måned før indskrivning. Mens kun er lille andel på 1-3 pct. angiver at have brugt ecstasy i måneden før indskrivningen i hovedstadsområdet, er denne andel Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

17 10-11 pct. i Ringkøbing og Århus Amt. Nordjyllands amt ligger i toppen med 18 pct., hvilket svarer til, at næsten hver femte misbruger har anvendt ecstasy i måneden før indskrivningen. Indtagelseshyppighed Risikoadfærd Langt de fleste 5.539 (77 pct.) af de klienter, der har kunnet angive et hovedstof, har indtaget stoffet dagligt. Kun 232 klienter angiver at have brugt hovedstoffet en gang om ugen eller mindre, mens 609 har brugt stoffet 2 til 6 gange ugentligt. Tilsvarende var tilfældet i de tidligere år. Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Når der spørges til risikoadfærden nogensinde, oplyser 1.544 (19 pct.) misbrugere, at de har delt værktøj med andre, mens 1.852 (23 pct.) klienter angiver, at de aldrig har injiceret. Der er 3.276 (40 pct.), der ikke har besvaret spørgsmålet. Inden for den sidste måned før indskrivning oplyser 407 (5 pct.), at de har delt værktøj. Der er 2.102 (26 pct.) uoplyste, mens 2.428 (30 pct.) oplyser, at de ikke har injiceret i sidste måned. Heller ikke på dette område er der forskel i forhold til tidligere år. Andel injektorer Da der har vist sig væsentlige forskelle i vilkår for de misbrugere, der injicerer stofferne i forhold til andre indtagelsesmåder, blev der den 1.1.2000 indført en ny oplysning på indskrivningsskemaet om alder ved 1. injektion. Oplysningen skulle også anvendes til brug for europæiske sammenligninger, som EMCDDA, EU s narkotikaovervågningscenter anvender. Problemet med de danske data er, at stofmisbrugere, der indskrives i Københavns kommune, ofte er i stofmisbrugsbehandling i forvejen, og derfor angiver, at de kun har anvendt metadon, som de drikker. Derfor mistes oplysningen om, hvorvidt stofmisbrugeren injicerer og i givet fald hvor længe, dette har stået på. Med den nye variabel er det meningen at kortlægge såvel injektionskarrieren som at få oplysninger om typisk indtagelsesmåde, når misbrugeren er uden for behandling med metadon. Oplysningerne om risikoadfærd kan ikke anvendes i denne forbindelse, da der er for få, der svarer på dette spørgsmål. Desværre har der også været for få svar på alderen ved første injektion til, at oplysningerne kan anvendes i denne offentliggørelse. Oplysningen foreligger for 1.048 personer. Udskrivningsårsag 1.1.2000 indførtes desuden oplysninger om udskrivningsårsag. Der var oplysninger om 649 af de 1.442 misbrugere, som er udskrevet af behandling i løbet af år 2000, som det fremgår af tabel 14. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

18 Tabel 14. Udskrivningsårsag for klienter udskrevet fra stofmisbrugsbehandling i år 2000 antal procentvis fordeling færdigbehandlet 114 17 udskrevet mod givet råd 100 15 udeblevet 225 34 bortvist 22 3 udskrevet til fængsel 58 9 fraflyttet 27 4 død 21 3 andet 87 13 I alt 654 100 Den hyppigste udskrivningsårsag er, at klienten udebliver fra behandling. Dette gælder for 34 pct., 17 pct. udskrives fordi de er færdigbehandlede og 15 pct. udskrives mod givet råd. Behandlingsstederne har kun angivet 21 klienter, hvor udskrivningsårsagen er, at klienten er død. 116 af klienterne, der var i behandling i år 2000, er døde i løbet af året. Af disse har amtet i 21 tilfælde ikke registreret klienten som udskrevet af behandling i år 2000. Som det ses af tabellen, er der mange misbrugere, der udebliver fra behandling, og det er svært for behandlingsstederne at vide, af hvilken årsag en stofmisbruger udebliver. Mange har dog en rutine, så udeblevne stofmisbrugere udskrives af behandlingen efter en periode. Det er dog kun seks af de 116 døde misbrugere, som er registreret som udeblevne. Klienter der indskrives i behandling for første gang En fjerdedel (2.212) af klienterne angiver, at de ikke har været i behandling tidligere, mens 67 pct. (5.519) angiver, at de har været i behandling før. 584 (7 pct.) er uoplyste. Andelen af nyindskrevne svarer til opgørelserne i de øvrige år. I tabel 15 vises en amtsfordelt opgørelse over i hvilket år klienter, som ved indskrivning svarer nej til spørgsmålet, om at have været i behandling tidligere, blev indskrevet i behandling. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001

19 Tabel 15. Indskrivningsår for klienter i behandling i år 2000, som ved indskrivningen angav, at de ikke havde været i behandling tidligere Amt 1996 1997 1998 1999 2000 I alt Københavns kommune 7 17 29 76 133 262 Frederiksberg kommune 7 7 2 12 16 44 Københavns Amt 0 1 49 62 139 251 Frederiksborg Amt 4 8 28 19 123 182 Roskilde Amt 0 1 19 11 44 75 Vestsjællands Amt 4 0 17 23 67 111 Storstrøms Amt 9 12 6 27 45 99 Bornholms Amt 0 0 1 2 0 3 Fyns Amt 10 16 45 70 112 253 Sønderjyllands Amt 2 3 8 26 21 60 Ribe Amt 8 1 13 22 43 87 Vejle Amt 20 13 16 34 144 227 Ringkøbing Amt 1 1 44 17 32 95 Århus Amt 15 27 23 50 108 223 Viborg Amt 3 3 0 0 0 6 Nordjyllands Amt 14 19 14 47 40 134 Nyindskrevne i alt 104 129 314 498 1.067 2.112 Som det ses af tabel 15 blev halvdelen af de misbrugere, der ved indskrivningen var nye i behandling, indskrevet i 2000, resten er indskrevet i tidligere år, men er fortsat i behandling i år 2000. Som tidligere år adskiller de misbrugere, der indskrives i behandling for første gang sig fra de øvrige misbrugere: De nye i behandling er gennemsnitligt yngre, der er færre, der har opiater som hovedstof, og blandt de, der anvender heroin, er der færre, der injicerer blandt de nye end blandt samtlige i behandling. Alder Gennemsnitsalderen den 1.7.2000 for de nye i behandling var 29,1 år, mens hele behandlingspopulationens gennemsnitsalder var 33,5 år. Opioider som hovedstof Blandt de nye i behandling er 53 pct. af de misbrugere, der har angivet et hovedstof, misbrugere af opioider. Den tilsvarende andel blandt hele behandlingspopulationen var 79 pct. En sammenligning af grupperne fordelt på hovedstof er vist i tabel 16. De misbrugere, der ikke har kunnet angive et hovedstof, er også medtaget i tabellen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001.

Tabel 16. Hovedstof fordelt efter nye og gamle i behandling i år 2000 Hovedstof Behandlet tidligere Ej behandlet tidligere Uoplyst Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ordineret metadon 2.117 38 121 6 123 21 Heroin 1.968 36 709 34 60 10 Hash 286 5 560 27 77 13 Morfin/ketogan 116 2 57 3 15 3 Illegal metadon 106 2 59 3 4 1 Amfetamin 53 1 145 7 19 3 Benzodiazepiner 46 1 25 1 5 1 Temgesic 43 1 19 1 8 1 Andet 62 1 19 1 0 0 Kokain 38 1 49 2 0 0 Ecstasy 9 0 41 2 7 1 Opløsningsmidler 2 0 3 0 0 0 LSD 0 0 4 0 0 0 Intet hovedstof 673 12 301 14 266 46 I alt 5.519 100 2.112 100 584 100 20 Indtagelsesmåde for heroin Der er forskel på måden, heroinen indtages på mellem de tidligere behandlede og de, der indskrives i behandling for første gang, som det fremgår af tabel 17. Blandt de misbrugere, der tidligere har været i behandling, er der 53 pct., der injicerer heroinen, mens 29 pct. ryger heroinen. Blandt de ny i behandling er der 36 pct., der injicerer, mens 44 pct. ryger heroinen. Tabel 17. Indtagelsesmåde blandt heroinmisbrugere i behandling i 2000 Behandlet tidligere Ej behandlet tidligere Uoplyst I alt antal pct. antal pct. antal pct. antal Injektion 1.355 53 307 36 46 41 1.708 Rygning 750 29 381 44 20 18 1.151 Spiser 41 2 14 2 1 1 56 Sniffer 160 6 94 11 1 1 255 Uoplyst 249 10 68 8 45 40 362 I alt 2.555 100 864 100 113 100 3.532 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 5 nr. 3 2001