Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner Bygningsniveau Bygningsvolumen Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres 18 boliger af typen åben-lav (parcelhuse). Den type bebyggelse giver en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor. Dog gives der igennem lokalplanen mulighed for, at byggeri kan opføres i to etager, hvilket giver en mindre klimaskærm, og dermed en bedre bæredygtighed. Klimapoint 8 Energiforbrug Indenfor lokalplanområdet skal bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som i dette tilfælde er naturgas. Der er samtidigt mulighed for etablering af solceller på taget. Solcellerne på taget skal kun ses som et supplement, og det vil være nødvendigt at tilslutte bygningerne til den kollektive varmeforsyning. Klimapoint 7 Energiklasse Der fastsættes ikke særlige krav i lokalplanen til energiklasser. Byggeriet inden for området skal overholde Bygningsreglementets krav til energiramme. Der er ikke fastsat skærpede krav. Klimapoint 1 Placering på grunden Lokalplanen fastsætter krav om, at hovedfacaden på beboelsesbebyggelserne skal placeres mod syd. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes hovedfacade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Klimapoint 10
Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner Grundniveau Øget nedbør I lokalplanen er det en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at byggeri indenfor området tilsluttes det eksisterende kloaksystem. Indenfor lokalplanens område skal der etableres et bassin til forsinkelse af regnvand. Klimapoint 5 Biofaktor Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at hegn i skel skal være levende hegn. Der er ligeledes bestemmelser om, at det nye boligormåde skal afskærmes med beplantning. Afskærmning skal være ud mod det åbne land. Beplantning i området skal bestå af egnskarakteristiske planter. Spildevandsafledning Spildevand kan afledes naturligt fra grunden uden anvendelse af pumper. Klimapoint 7 Klimapoint 10
Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner Områdeniveau Øget nedbør Lokalplanen udlægger området til parcelhuse med en lav bebyggelsesprocent. Grundende skal anvendes til almindelige parcelhuse, hvor det må antages, at det befæstede areal i grundenes haver bliver forholdsvis lille. Det er vurderet, at muligheden for nedsivning lokalt på grundene er stor. Området er separatkloakeret. Kloakledningen til regnvandet har en forholdsvis stor dimensionering (Ø300). Regnvand løber af sig selv. Lokalplanområdet er beliggende i ca. samme kote som omgivelserne. Klimapoint 7 Rekreative forbindelser Lokalplanen indeholder bestemmelser om anlæggelse af en stiforbindelse fra området og ud til Borgergade. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. Lokalplanområdet ligger i kort afstand til rekreative arealer i Biersted By. Klimapoint 7 Skyggepåvirkninger Lokalplanområdet udstykkes i forholdsvise store grunde, hvorfor det ikke anses som et problem, at naboens beplantning skygger for eventuelle solfangere. Klimapoint 7
Vurderingsskema - bæredygtighed i lokalplaner Samlet vurdering Indenfor er det muligt at bygge 18 parcelhuse. Parcelhusbyggeri giver i sig selv en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor, og da der bruges meget areal til parcelhusbyggeri. Dog er der mulighed for byggeri i to etager, hvilket giver en mindre klimaskærm, og dermed en bedre bæredygtighed. Lokalplanen fastsætter krav om, at hovedfacaden på beboelsesbebyggelserne skal placeres mod syd. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes hovedfacade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Indenfor lokalplanområdet skal bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som i dette tilfælde er naturgas. Derudover er der mulighed for at opsætte solfangere/ solceller på taget. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Området er separatkloakeret og overfladevand fra området kan ledes væk uden pumper. Lokalplanen indeholder bestemmelser om anlæggelse af en stiforbindelse fra området og ud til Borgergade. Lokalplanområdet ligger i kort afstand til rekreative områder/ muligheder i Biersted. Der er i lokalplanen bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel. får i alt 69 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint.
.RUW RJ GDWD HU NXQ YHMOHGHQGH RJ NDQ LNNH EUXJHV VRP GRNXPHQWDWLRQ 0DWULNHONRUW RJ 7RSRJUDILVN.RUWY UN.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ 2UWRIRWRV %ORP,QIR &2:, -DPPHUEXJW.RPPXQH -$00(5%8*7.20081( 'DJVRUGHQNRUW )RUVODJ WLO /RNDOSODQ 'DWR,QLW NWP
Forslag til LOKALPLAN 28-003 Boligområde, Borgergade Biersted
Forslag til er offentliggjort fra 5. juni 2012 til og med 31. juli 2012. Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Jammerbugt Kommune & Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos Jammerbugt Kommune & COWI Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej 43 9440 Aabybro Lokalplanlægger: Kathrine Mørk Tlf. 7257 7644 E-mail: ktm@jammerbugt.dk Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra øst mod vest
Forslag Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...5 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...8 Vurdering af bæredygtighed...11 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...11 Planbestemmelser Indledning...13 1. Formål...14 2. Område og zonestatus...14 3. Arealanvendelse...14 4. Udstykning...14 5. Bebyggelsens placering og omfang...15 6. Bebyggelsens udseende...15 7. Ubebyggede arealer...16 8. Veje, stier og parkering...17 9. Tekniske anlæg...17 10. Miljø...18 11. Grundejerforening...18 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...18 13. Lokalplan og byplanvedtægt...19 14. Servitutter...19 15. Retsvirkninger...19 Vedtagelse...21 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...23 Støj fra erhverv, Bilag B *...29 Parkeringsnormer, Bilag F *...31 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 3
Vejledning Forslag Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag: Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, og Parkeringsnormer, der uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 10 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. 4
Forslag Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2010. Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre, at området kan udbygges med åben/ lav boligbebyggelse (parcelhuse). Lokalplanområdet, der er privatejet, omfatter et areal på ca. 2 ha. Lokalplanområdet omfatter matr. nr.16c Biersted By, Biersted. Lokalplanen giver mulighed for, at der indenfor området kan opføres 18 bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse). Lokalplanområdet ligger i den sydøstlige del af Biersted ved Borgergade/ Nymarksvej. Området ligger i umiddelbar tilknytning til Biersted Skole og 5
Redegørelse Forslag Biersted Idrætsforening. Arealet ligger i landzone og henligger som landbrugsjord uden bebyggelse. Området overføres til byzone, når lokalplanen er endeligt vedtaget. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende i den sydøstlige del af Biersted By, langs Borgergade/ Nymarksvej. Mod nord og mod øst afgrænses lokalplanområdet af det åbne land (landzone) i form af dyrkede landbrugsarealer. Mod vest og mod syd afgrænses området af eksisterende bebyggelser i Biersted By. Mod vest afgrænses lokalplanområdet ligeledes af foldboldbanerne ved Biersted Idrætsforening. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter bl.a. bestemmelser for, hvordan bebyggelsens udseende skal være, hvor mange bebyggelser, der må være i området, og hvor vejadgangen til området skal være. Bebyggelse og udstykning Lokalplanen giver mulighed for, at der kan udstykkes 18 parcelhusgrunde og én grund til tekniske anlæg i form af forsinkelsesbassin. De 18 grunde kan bebygges med boliger af typen åben/ lav - parcelhuse. Grunde udstykkes i princippet som vist på Bilag 2 og på skitsen på side 7. Grundene indenfor området udstykkes med en størrelse på mellem 800 og 1350 m 2. Bebyggelsesprocenten er 30 for den enkelte ejendom. Etageantallet fastsættes til 2 etager. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 meter. Lokalplanen fastsætter krav om, at hovedfacaden på beboelsesbebyggelserne skal placeres mod syd. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes hovedfacade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte passiv solvarme/ solenergi. Veje og stier Vejadgang til lokalplanområdet sker fra Borgergade som vist i princippet på Bilag 2 og på skitsen på side 7. Billede af nabo til lokalplanområdet - Biersted Idrætsforening Vejene i området anlægges med en kørebanebredde på 6 meter og 2 meter rabat/ fortov i hver side af vejen. Der skal etableres fortov i den ene side af vejen. 6
Forslag Redegørelse 5 4 3 13 12 14 15 16 2 8 11 17 1 7 10 18 19 6 9 Forsinkelsesbassin Borgergade Principskitse for udstykning - vist med grundnumre. Der etableres en sti fra området og ud til Borgergade. Denne sti anlægges med en færdselsbredde på 2 meter og 1 meter rabat i hver side. Ubebyggede arealer For at sikre en landskabsmæssig naturlig overgang til det åbne land, er der ved parcellerne med nummer 5, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 bestemmelser om, at der mod nord og mod øst skal etableres og opretholdes et grønt beplantningsbælte med en bredde på 3 meter. Beplantningsbæltet skal bestå af minimum 2 rækker planter. Plantningen skal etableres med en afstand mellem planterne i rækken på 1,25 meter og mellem rækkerne på 1,5 meter. Beplantningen skal være en del af grundene. 7
Redegørelse Forslag Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Detailhandel Lokalplanen muliggør ikke etablering af butikker indenfor området. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Museumsloven Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens 25-27 iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade 48 9000 Aalborg Vandplan Ifølge Vandplan for Limfjorden, vedtaget i december 2011, er lokalplanomådet beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor aktivt indvindingsopland for almen vandforsyning. Der må som udgangspunkt ikke placeres særligt grundvandstruende aktiviteter i OSD, ligesom OSD så vidt muligt skal friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Dog kan der udlægges arealer til byudvikling, såfremt der ikke er alternative placeringer og byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Da Biersted er helt omsluttet af OSD, kan byens udvikling kan kun foregå indenfor OSD. Jammerbugt Kommune og de almene vandværker informerer generelt om mulighederne for pesticidfri havedrift, og de 18 enkeltejendomme vurderes ikke at udgøre en væsentligt forøget risiko for forurening af grundvandet i området. Kommuneplanen (Helhedsplanen) Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 28.BE2, Boligområde ved Svendbjerggårdsvej. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet området iflg. lokalplanen skal anvendes til boligområde i form af åben/ lav boligbebyggelse (parcelhuse). Den gældende kommuneplanramme udlægger området til blandet bolig- og erhvervsområde. Den oprindelige idé for området var, at det skulle anvendes til jordbrugsparceller, men en ændring i planlovgivningen gør, at dette ikke længere er en mulighed. Ejer af arealet ønsker derfor at udbygge området med almindelige parcelhuse. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 10 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Fjernbeskyttelseszone og indsigtskile til Biersted Kirke Jf. Kommuneplanen (Helhedsplanen) er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af fjernbeskyttelseszone i forhold til Biersted 8
Forslag Redegørelse Kirke. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Dele af lokalplanområder ligger ligeledes i indsigtskilen til Biersted Kirke. Biersted Kirke ligger højt placeret i landskabet, og der er stor afstand mellem kirken og det nye boligområde. Der er eksisterende beplantning mellem kirken og det nye boligområde, hvilket bevirker, at der fra det nye boligområde er begrænset visuel kontakt til Biersted Kirke. Det er vurderet, at det nye boligområde ikke vil påvirke kirkens synlighed i landskabet. Parkringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en parkeringsnorm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. For fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres 2 P-pladser pr. beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én P- plads for hver bolig, se Bliag F. Skole og institutioner Børn fra området kan benytte Biersted Skole. Skolen har undervisning fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolen har ca. 400 elever fordelt på op til tre spor. Til skolen er der tilknyttet SFO. Kollektiv trafik Der er kollektiv trafikbetjening til og fra Biersted By i form af buskørsel. Lokalplanområdet ligger i en afstand af ca. 800 meter fra stoppestedet på Teglværksvej. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. For énfamiliehuse, der opfylder klasifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra bestemmelserne om tilslutning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Spildevandsplanen. Bebyggelse indenfor området skal tilsluttes Jammerbugt Forsyning A/S's kloaksystem. Jordforurening Inden for det lokalplanlagte område er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og Kommunens Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Området er ikke omfattet af områdeklassificeringen. Dette fremgår af vedtaget regulativ. Der henvises til 50a i Jordforureningsloven. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og 9
Redegørelse Forslag anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www.jammerbugt.dk. Konsekvenser for landbrug Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1486 af 4/12-2009) er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra byzonegrænsen. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Etablering af nye landbrug med dyrehold, og enhver ændring, bygnings- og driftsmæssigt, på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder, skal etableringen/ ændringen desuden godkendes særskilt af kommunen. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer - kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. Inden for 300 m fra den kommende byzonegrænse er der tre landbrugsejendomme: Præstegårdsvej 7 Nymarksvej 76 Nymarksvej 64 Disse tre landbrugsejendomme er ikke registreret med dyrehold. Det er vurderet, at disse tre landbrugsejendomme ikke vil få betydning i forhold til lokalplanområdet. Det skal dog bemærkes, at det ikke kan forventes, at der på de tre landbrugsejendomme kan opnås tilladelse til erhvervsmæssigt dyrehold. Landbrug i øvrigt i området: Ved udvidelser af landbrugsejendomme, som ligger mere end 300 meter fra lokalplanen, kan der blive stillet skærpet krav i forbindelse med udvidelse. Eks lugtgeneafstand m.m. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at: der er tale om en del af en bebyggelsesmæssig afrunding af Biersted By, at der sikres en landskabsmæssig naturlig overgang til det åbne land, ved at der mod nord og mod øst etableres et grønt beplantningsbælte med en bredde på 3 meter, at bebyggelsen ikke vil sløre eller forstyrre 10
Forslag Redegørelse Biersted Kirkes synlighed eller samspil med landskabet i væsentlig grad, at de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, samt at området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Vurdering af bæredygtighed Indenfor er det muligt at bygge 18 parcelhuse. Parcelhusbyggeri giver i sig selv en ringe bæredygtighed, da klimaskærmen på parcelhuse er stor, og da der bruges meget areal til parcelhusbyggeri. Dog er der mulighed for byggeri i to etager, hvilket giver en mindre klimaskærm, og dermed en bedre bæredygtighed. Lokalplanen fastsætter krav om, at hovedfacaden på beboelsesbebyggelserne skal placeres mod syd. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes hovedfacade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte passiv solvarme/ solenergi. Indenfor lokalplanområdet skal bebyggelse tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som i dette tilfælde er naturgas. Derudover er der mulighed for at opsætte solfangere/ solceller på taget. får i alt 69 klimapoint. Lokalplanen anses for at være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af Kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Landbrugsloven Lokalplanområdet ligger i landzone og der er landbrugspligt på arealet. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at landbrugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. 11
Redegørelse Forslag Matr. nr. 16c Biersted By, Biersted Tinglyst: 01.08.1974 Titel: Dok om transformerstation/anlæg mv, Vedr 16C 12
Forslag Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 13
Planbestemmelser Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at området kan anvendes til boligformål, og 1.2 at området vejbetjenes fra Borgergade. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Biersted By, BIersted 16c samt alle parceller, der efter den 20.03.2012 udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet (hele lokalplanområdet) til byzone. Lokalplanområdet kan ses på Bilag 1. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger Tekniske anlæg *) Anvendelser er specificeret i Bilag A. *) Tekniske anlæg kun til områdets lokale forsyning. 14 3.2 Små erhverv Der kan indenfor de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådan erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afledte parkeringsbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygningens karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over 3500 kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Virksomheder, der etableres i boligområder, har normalt ingen ansatte. Se Bilag A. Bestemmelsen for, hvor store køretøjer, der må køre til og fra en virksomhed i boligområdet sikrer, at områdets karakter af boligområde ikke ændres. Det vurderes, at tung transport til og fra en virksomhed ikke er passende i et boligområde, og områdets karakter af boligområde ændres dermed. Bestemmelsen forhindrer ikke lejlighedsvis tung transport til og fra almindelige boliger. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Udstykning skal ske i overensstemmelse med principperne illustreret på Bilag 2. 4.2 Grundstørrelse Ejendomme skal udstykkes med en mindste grundstørrelse på 800 m² for åben/ lav bebyggelse (parcelhuse). Grunden, hvorpå det tekniske anlæg (regnvandsbassin, grund nr. 19 jf. Bilag 2) etableres, kan udstykkes
Forslag Planbestemmelser med en mindste grundstørrelse på under 800 m². 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens placering Beboelsesbygninger skal placeres med bebyggelsens hovedfacade mod syd. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes hovedfacade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte passiv solvarme/ solenergi. Ny boligbebyggelse i to etager skal placeres i overensstemmelse med Bygningsreglementet, dog ikke nærmere naboskel end 5,0 meter. Boligbebyggelse i en etage skal placeres i overensstemmelse med Bygningsreglementet. 5.2 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.3 Etager Bygninger må maksimalt opføre i to etager. 5.4 Bygningshøjde Bygningshøjden må maksimalt være 8,5 meter, målt fra et niveauplan fastsat af bygningsmyndigheden. 5.5 Facadehøjde Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til skæring mellem ydervæg og tag. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres i blank mur i tegl, pudset, vandskuret, i træ og/ eller i beton. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/ carport/ udhus i træ, må der udvendigt ikke anvendes runde bjælker og/ eller krydsende hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end 1/3 af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne. Dette kan bl.a. være zink eller glas. 6.3 Tagmaterialer Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer, såsom glasserede tag- og/eller teglsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. 6.4 Solceller Der kan anbringes solfangere og/ eller solceller inden for lokalplanområdet. Solfangere/ solceller er ikke omfattet af bestemmelsen om glans. 6.5 Skilte Skiltning og reklamering må ikke findes sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. En evt. tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget en nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesse. 15
Planbestemmelser Forslag 7. Ubebyggede arealer 7.1 Hegn Hegn skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Øvrige hegn må ikke overstige 1,8 meter i højden. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,30 meter fra skellinjen mod veje og stier, og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højest samme højde, som det levende hegn fuldt udvokset, dog maksimalt 1,8 meter. Der må ikke opføres faste hegn indenfor lokalplanens område, bortset fra afskærmning af terrasser. Højden på afskærmningshegn må ikke overstige 1,8 meter. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.2 Afskærmende beplantningsbælte Der skal etableres og opretholdes et afskærmende beplantningsbælte langs det nordlige og østlige skel på grund nr. 5, 13, 14, 15, 16, 17 og 18, som vist i princippet på Bilag 2. Beplantningsbæltet skal bestå af egnstypisk beplantning og skal have en højde på minimum 2 meter og bredde på minimum 3 meter. Beplantningsbæltet skal bestå af minimum 2 rækker planter. Plantningen skal etableres med en afstand mellem planterne i rækken på 1,25 meter og mellem rækkerne på 1,5 meter. Beplantningen skal være en del af grundene. Egnskarakteristiske træer er fx: Stilkeg/vintereg Quercus robur/quercus pe trea Ask Skovfyr Løn Småbladet lind Bøg Pil Seljerøn Fuglekirsebær Hæg Slåen Tjørn, engriflet Hunderose m.fl. Vild æble Hassel Fraxinus excelsior Pinus silvestris Acer platanoides Tilia cordata Fagus silvatica Salix alba m.fl. Sorbus intermedia Prunus avium Prunus padus Prunus spinosa Crataegus laevigata Rosa canina m.fl. Malus sylvestris Corylus avellana 7.3 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelsen må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,0 meter. Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt indenfor lokalplanens område. Bestemmelsen om terrænregulering skal dels sikre, at der ikke etableres voldanlæg indenfor lokalplanområdet, og dels at problemer med afstrømning af overfladevand til nabogrunde søges undgået. 7.4 Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.5 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en totalvægt på mere end 3500 kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både og uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. 16
Forslag Planbestemmelser Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/ carport hertil. 7.6 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 7.7 Befæstelse af veje og stier mv. Veje skal befæstes med følgende materialer: sort asfalt. Veje, fortov, stier og befæstede opholdsarealer skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Der skal anvendes samme form for belægning i hele lokalplanområdet. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Borgergade i princippet som vist på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. 8.2 Vejbredde Vejen udlægges i en bredde af mindst 10,0 meter. Vejen anlægges med en kørebanebredde på mindst 6,0 meter, samt 2,0 meter rabat/ fortov i hver side af vejen. Der skal etableres fortov i den ene side af vejen. 8.3 Stier Stier indenfor lokalplanområdet udlægges som vist i princippet på Bilag 2. Stier anlægges i en bredde af mindst 4,0 meter. Stien anlægges med en stibelægning på mindst 2,0 meter samt 1,0 meter rabat i hver side af stien. Med "i princippet" menes, at stien godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af det endelige stiforløb. 8.4 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner, over 1,0 meter i diameter, må ikke etableres indenfor lokalplanområdet. Individuelle antenner og paraboler må ikke placeres højere end hovedbygningen på ejendommen. 9.4 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at 17
Planbestemmelser Forslag dispensere fra denne bestemmelse. 9.5 Forsinkelsesbassin Indenfor lokalplanområdet skal der placeres et forsinkelsesbassin (regnvandsbassin) med en principiel beliggendehed som vist på Bilag 2 (grund nr. 19). Bassinet skal have et rumfang på ca. 200 m³. Overfladevand fra lokalplanområdet skal forsinkes i bassin inden afledning fra lokalplanområdet, så der maksimalt afledes 1 liter/ sekund pr. ha. 9.6 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2, se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanens område skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerforeningen kan tilslutte sig en eksisterende grundejerforening eller oprette en selvstændig forening. 11.2 Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg, stier og anlæg, drift og vedligeholdelse af nødvendige fælles anlæg til afledning af overfladevand fra fx vejarealer. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen, henlægges til foreningen. 11.3 Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Jammerbugt Kommune. 11.4 Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 12.2 Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Forsyning A/Ss anvisninger. Overfladevand fra lokalplanområdet skal forsinkes i bassin inden afledning fra lokalplanområdet, så der maksimalt afledes 1 liter/ sekund pr. ha. 12.3 Veje og stier Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret adgangsveje og stier som angivet i lokalplanens 18
Forslag Planbestemmelser punkt 8.1 til 8.3. 12.4 Afskærmende beplantningsbælte Bebyggelse på parcellerne med nummer 5, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 må ikke tages i brug førend det afskærmende beplantningsbæltet mod nord og øst er etableret som anført i lokalplanens punkt 7.2 og jf. Bilag 2. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus. 15.5 Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, 19
Planbestemmelser Forslag kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 20
Forslag Planbestemmelser Vedtagelse Forslag til er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 31. maj 2012. På kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 21
Planbestemmelser Forslag 22
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 23
Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 24
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 25
Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 26
Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 27
Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 28
Forslag Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 29
Bilag B: Støj fra erhverv Forslag Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 30
Forslag Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Skoler Daginstitutioner mv. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. 2 P-pladser for hver beboelse. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 31
Forslag Matrikelkort: Bilag 1 Svendbjerggårdsvej Borgergade Nymarksvej Signatur: Lokalplangrænse 0 50 100 Mål 1:2000 200 m Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 33
Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 5 4 3 13 12 14 15 16 2 8 11 17 1 7 10 18 19 6 9 Signatur: 1 Lokalplangrænse Vejadgang Grundnummer Beplantningsbælte 0 25 50 100 m Mål 1:2000 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 35
Oversigtskort Forslag Mål 1:8000 36
Kommuneplantillæg 10 Helhedsplan 09
Her ligger området: Kort: Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej 43 9440 Aabybro Tlf. 7257 7777 Forsidebilledet viser området set fra øst mod vest
Indhold 1. Vejledning...4 2. Redegørelse...5 3. Rammebestemmelser...6
1. Vejledning Hvad er et Kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan for Jammerbugt Kommune, Helhedsplanen. Tillægget vedrører som regel et mindre geografisk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Hvad består kommuneplantillægget af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tillægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Retningslinjer og/eller rammer, der er konkrete bestemmelser for, hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for Kommunalbestyrelsen og kommunens administration. Kort, der viser afgrænsningen af det område, hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg? Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at ændre på kommuneplanens rammer. Der skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplantillæg? Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tillægget en del af kommuneplanen og er bindende for Kommunalbestyrelsen og kommunens administration. 4 Helhedsplan 09
2. Redegørelse Planens baggrund og formål Jammerbugt Kommune har besluttet at planlægge for boligområde ved Borgergade i Biersted. Området er i dag udlagt som et område til blandet bolig- og erhvervsformål. Oprindeligt var tanken, at området skulle anvendes til jordbrugsparceller, men muligheden for at udlægge områder til jordbrugsparceller eksisterer ikke mere. Formålet med dette Kommuneplantillæg nr. 10 er at ændre Helhedsplanens rammebestemmelserne for det område, som den nye lokalplan skal omhandle. Ændringen sker, da der herved sikres overensstemmelse mellem Lokalplan 28-003 og Helhedsplan 09. Kommuneplantillæg nr. 10 omfatter et område, som geografisk dækker samme område som. Ved Kommuneplantillæg nr. 10 dannes et nyt rammeområde - 28.B4 med fremtidig anvendelse som boligområde. Rammeområdets afgrænsning fremgår af de efterfølgende kortbilag. Forslaget er været fremlagt i offentlig høring fra 5. juni 2012 til og med 31. juli 2012. 3. Retsvirkninger I henhold til Planlovens 24 skal der oplyses om indholdet af lovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget. 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser er ikke relevant for dette tillæg. 12 stk. 3 angiver, at byrådet inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Kommuneplantillæg 10 5
Eksisterende ramme Anvendelse Generel anvendelse : Bebyggelsesomfang Bebyggelsesprocent max: 30 Etageantal max: 1,5 Højde max: 8,5 Zoneforhold Fremtidige: Nuværende: Blandet bolig og erhverv Byzone og landzone Landzone Området er beliggende i den sydøstlige del af Biersted. Området kan anvendes til boligformål med jordbrugsparceller i den østlige del af området Der kan ik området maksimalt opføres 10 åben-lave boliger og to jordbrugsparceller. Der skal ved lokalplanlægningen tages hensyn til grundvandsressourcen. Miljøklasse Min: 1 Max: 3 6 Helhedsplan 09
Fremtidig ramme Anvendelse Generel anvendelse : Bebyggelsesomfang Bebyggelsesprocent max: 30 Etageantal max: 2,0 Højde max: 8,5 Boligområde Området er beliggende i den sydøstlige del af Biersted. Området kan anvendes til boligformål. Zoneforhold Fremtidige: Nuværende: Byzone Landzone Miljøklasse Min: 1 Max: 2 Kommuneplantillæg 10 7