Uddannelsesønsker og sparathed i 8. klasse Landets 8. klasseelever er blevet spurgt om, hvilken ungdoms de regner med at søge ind på efter 9. eller 10. klasse. Ud fra disse ønsker har skolen foretaget en vurdering af elevernes parathed til at vælge og gennemføre en ungdoms. Vurderingen skal sikre, at de ikkesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller 10. klasse. Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdoms. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes sparat. Elevernes sønsker flere er i tvivl 96 procent (63.810) af 66.565 1 8. klasseelever har angivet deres ønske. 17 procent af eleverne i 8. klasse ønsker en erhvervs, 49 procent en gymnasial og 28 procent overvejer begge muligheder. 3 procent har andre ønsker efter grundskolen, det kan fx være en STU (særligt tilrettelagt ungdoms, en KU (kombineret ungdoms) eller at komme på produktionsskole. 4 procent har ikke angivet et ønske. Tabel 1. 8. klasseelevernes sønsker 2016 Uddannelsesønsker Antal Procent Erhvervs 11.256 17 % 32.360 49 % Både en gymnasial og en erhvervs 18.461 28 % Andet end gymnasial eller erhvervs 1.733 3 % Ikke angivet ønske 2.755 4 % 8. klasseelever i alt 66.565 100 % Sammenligner vi med 8. klasseelevernes valg i 2015, ses det, at lidt flere er tvivl i år end sidste år idet 28 procent i 2016 mod 21 procent i 2015 overvejer både en gymnasial og en erhvervs. Det giver sig også udslag i andelen, der kun ønsker en erhvervs og andelen, der kun ønsker en gymnasial, som begge er lidt lavere end i 2015, jævnfør figur 1. 1 Notatet er baseret på dataudtræk fra optagelse.dk pr. 4. februar 2016.
Styrelsen for It og Læring, februar 2016 Side 2 af 7 Figur 1. 8. klasseelevernes sønsker, 2015 og 2016, procent 10 8 6 53% 49% 4 2 19% 17% 21% 28% 8% 7% Erhvervs og erhvervs Andet el. ikke afgivet ønske Parathedsvurderingen af eleverne 27 procent vurderes ikke-parat 99 procent af de elever, som har ønsket erhvervs, gymnasial eller begge dele, er blevet vurderet, og det giver et billede af, hvor stor en andel der vurderes parat til, efter 9. klasse, at kunne påbegynde den ungdoms, som de umiddelbart selv ønsker at tage. Fordelingen af parate versus ikke-parate er meget lig den i 2015. 27 procent af de elever, som har ønsket en erhvervs, en gymnasial, eller som overvejer begge dele, er ikke vurderet parat til deres sønske/-ønsker. Det er ét procentpoint højere end i 2015. Kun halvdelen af de elever, som udelukkende ønsker en erhvervs er vurderet parat. Blandt dem, der udelukkende ønsker en gymnasial, er det 16 procent i 2016, som ikke er vurderet parat. Se de samlede resultater i figur 3 og figur 2.
Styrelsen for It og Læring, februar 2016 Side 3 af 7 Figur 2 Andel af 8. klasse elever med sønske, som er vurderet parat, fordelt på sønske og år. 10 9 85% 84% 8 7 68% 65% 73% 72% 6 5 47% 49% 4 3 2 1 Erhvervs og erhvervs I alt Figur 3 Andel af 8. klasse elever med sønske, som er vurderet ikkeparat, fordelt på sønske og år. 10 9 8 7 6 5 51% 5 4 3 2 15% 16% 31% 33% 26% 27% 1 Erhvervs og erhvervs I alt Ser vi nærmere på den gruppe af elever, som overvejer både en gymnasial og en erhvervs (18.461), viser figur 3, at 33 procent af disse er vur-
Styrelsen for It og Læring, februar 2016 Side 4 af 7 deret ikke parat til deres ønske. Nogle af disse er dog vurderet parat til én af de to styper. I størrelsesordenen lidt under 5 procent (840) af dem, der ønsker begge styper, er yderligere vurderet parat til en af de to typer, næsten alle til en erhvervs. Parathedsvurdering i forhold til faglige, personlige og sociale forudsætninger En elev er sparat til den eller de valgte r, hvis eleven opfylder de faglige, personlige og sociale forudsætninger. En elev er sparat til den eller de valgte r, hvis eleven opfylder de faglige, personlige og sociale forudsætninger. forudsætninger. I 8. klasse vurderes elever at være sparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskarakterer, der gives i folkeskolen. For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør skolens leder, om elevens faglige niveau svarer til kriterierne ovenfor. forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. forudsætninger vurderes inden for tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance. Elever, som i 8. klasse er vurderet ikke-sparate, skal i 8. og 9. klasse have en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats for at understøtte, at de kan være sparate ved afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Tabel 2 viser andelen af elever, der opfylder hvert af de tre kriterier. Tabel 2. Andel af elever, der opfylder hvert af de tre kriterier, 2016 Procent af dem der har valgt et af nedenstående tre sønsker Erhvervs 53 % 65 % 76 % 92 % 87 % 92 % Overvejer både erhvervs og gymnasial 77 % 76 % 68 % Samlet 81 % 77 % 86 %
Styrelsen for It og Læring, februar 2016 Side 5 af 7 Lidt færre opfylder sociale og personlige forudsætninger Sammenligner man dette års andele af elever, der opfylder hvert af de tre kriterier med sidste års resultater, ses, at der er lidt færre, der opfylder sociale henholdsvis de personlige forudsætninger blandt eleverne i 2016 end i 2015, jævnfør figur 4. Figur 4. Andel af elever, der opfylder hvert af de tre kriterier fordelt på sønske og år. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Erhvervs udd. og erhvervsudd. Samlet Det faglige niveau er stort set uændret Det faglige niveau blandt 8. klasseeleverne vurderet på basis af gennemsnittet af standpunktskarakterer er stort set det samme for 2016 og 2015, se figur 5. Figur 5. Fordeling af gennemsnitskarakter af standpunktskarakterer i 8. klasse 3 2 1 Ingen karakterer under 4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9 og derover
Styrelsen for It og Læring, februar 2016 Side 6 af 7 Tydelig sammenhæng mellem karaktergennemsnit og parathedsvurdering også for dem der har mindst 4 i gennemsnit 35 procent af dem, der har registeret et karaktergennemnit og bliver vurderet ikkeparat, har et karaktergennemsnit på 4 eller derover. Dvs. ca. hver tredje ikke-parate elev bliver vurderet ikke-parat pga. utilstrækkelige personlige eller sociale forudsætninger. Figur 6 viser, at der også er en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og vurderingen også for elever, som har et karaktergennemsnit over 4 og som bliver vurderet ikke-parat. Jo lavere karaktergennemsnit jo flere bliver vurderet ikke-parat selv om karaktergennemsnittet er over 4. 37 procent af dem, som har et karaktergennemsnit mellem 4 og 5, bliver vurderet ikke-parat og 17 procent af dem, som har karakterer mellem 5 og 6, bliver vurderet ikke-parat. Figur 6. Parathedsvurdering fordelt på elevernes karaktergennemsnit af standpunktskarakterer, 2016 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ingen karakterer under 4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9 og derover Ikke parat parat
Styrelsen for It og Læring, februar 2016 Side 7 af 7 Bilag Population I denne opgørelse indgår de 8. klasseelever, som findes i optagelse.dk. I forhold til populationen af alle 8. klasseelever kan der mangle nogle. Det vurderes ved at sammenligne med bestandstal fra Danmarks Statistik, at der for 2016 mangler i størrelsesordenen ca. 500-1.000 elever. For 2015 er det lidt flere. Notatet er baseret på dataudtræk fra optagelse.dk pr. 4. februar 2016.