Til brug i klinisk undervisnning på sygeplejerskeuddannelsen i Region hovedstaden. Januar 2015 Side 1 af 9
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generel Introduktion... 3 Opbygning... 3 Begrebsafklaring... 4 Viden:... 4 Færdigheder:... 4 Kompetencer:... 4 Medicinhåndtering:... 4 Model for sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering... 5 Refleksionsspørgsmål til model... 7 Litteratur... 8 Udviklet af: Ulla Hendriksen, Klinisk Uddannelsesansvarlig oversygeplejerske Psykiatrisk Center Glostrup Lis Suhr, Klinisk Lektor Rigshospitalet og Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Ghita Felding Jensen, Uddannelsesansvarlig Hillerød Kommune Betina Wilhjelm, Uddannelsesansvarlig Rigshospitalet Cecilie Buch Rasmussen, Udviklingskonsulent Center for HR, Region Hovedstaden Som led i projekt Farmakologi og medicinhåndtering 2013-15 Side 2 af 9
Generel Introduktion Logbog i medicinhåndtering for sygeplejerskestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab til brug i den kliniske undervisning. Logbog i medicinhåndtering understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i alle kliniske moduler. Den skal bidrage til, at både studerende og kliniske vejledere /-undervisere kontinuerligt retter opmærksomheden på medicinhåndtering gennem hele sygeplejerskeuddannelsen og derved sikrer den studerende mulighed for at opøve medicinhåndteringskompetencer. Logbog i medicinhåndtering er udviklet som led i projekt Farmakologi og medicinhåndtering 2013-15 i Region Hovedstaden. Projektet tager udgangspunkt i et mål om at løfte kompetenceniveauet hos sygeplejerskestuderende inden for farmakologi og medicinhåndtering, for herigennem at kvalitetssikre området og mindske medicineringsfejl. Medicineringsfejl udgør en stor risiko for patientsikkerheden, og der sker fortsat mange utilsigtede hændelser og nær hændelser, hvorfor der er politisk og ledelsesmæssigt fokus på uddannelse og kompetenceudvikling af sundhedspersonale inden for farmakologi og medicinhåndtering. (Patientombuddet, 2011. Enhed for patientsikkerhed, Region H. 2010. Region Hovedstaden 2011) Opbygning Logbogen i medicinhåndtering er en del af den studerendes Portfolio, og opbevares der gennem hele uddannelsen. Logbogen bestå foruden denne introduktion af flere dele: en del med forslag til Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning, en del til den "studerendes egne optegnelser" samt et "statusark". Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning Denne del anvender den kliniske vejleder / -underviser 1 og den studerende som udgangspunkt for refleksionssamtaler og for drøftelser af videns- og færdighedsområder. Den studerende kan bruge refleksionsområderne som vejledende i forhold til egne studier i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder /- underviser kan benytte refleksionsområderne som udgangspunkt for planlægning af det kliniske undervisningsforløb. Den studerendes optegnelser Her kan den studerende bl.a. beskrive de patient / borger 2 situationer der ligger bag kompetenceudviklingen samt hvilken litteratur der er anvendt. Optegnelserne opbevares i den studerendes Portfolio Statusark Statusarkene udfylder den studerende og klinisk vejleder/ -underviser i samarbejde. Arkene danner udgangspunkt ved første studiesamtale i modulet for planlægning af den studerendes studieforløb i forhold til medicinhåndtering. Ved de følgende og den afsluttende studiesamtale udfyldes skemaet. 1 Klinisk vejleder/ - underviser er de personer ansat i klinikken, som har pædagogisk og uddannelsesmæssigt ansvar for de studerende kliniske undervisningsforløb 2 I materialet bruges fællesbetegnelsen patient/ borger for den person sygeplejen er rette mod. Side 3 af 9
Begrebsafklaring Logbog i medicinhåndtering er bygget op omkring allerede kendte begreber fra sygeplejerskeuddannelsen. Bl.a. tages der udgangspunkt i den danske kvalifikationsramme, Bigg s solotaksonomi samt Sundhedsstyrelsens definitioner i forhold til medicineringsprocessen. Viden: omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan både være teori og praksis. Færdigheder: er det, som man gør eller udfører. Der kan være tale om praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer: er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Undervisningsministeriet (2010) Taksonomi til vurdering af studerende viden: 1. Kan genkende, beskrive og identificere 2. Kan anvende og forstå faktaviden i simple sammenhænge 3. Kan beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge Taksonomi til vurdering af studerendes færdigheder: 1. Registrere, opdage, observere og vise opmærksomhed 2. Efterligne, vælge og sætte sammen, udføre 3. Mestre, kombinere og forandre Taksonomi til vurdering af studerendes kompetencer: kombinerer viden og færdigheder 1. Under vejledning 2. Med en høj grad af sikkerhed 3. Selvstændigt (Biggs Solotaksonomi er inspireret af Torbens Jensens notat 2007) Medicinhåndtering: Alle procedurer der foretages med medicin, - efter at apoteket har udleveret det. (Sundhedsstyrelsen 1998; Sundhedsstyrelsen 2011) Medicineringsproces: Medicinordination: En læges videregivelse af beslutning om at behandle en patient med såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin. Dispensering: De processer hvorved personale optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til patientens indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af patienten. Side 4 af 9
Selvadministration: Patienten har selv ansvar for at indtage medicinen. (Personale skal fortsat observere patienten) Medicindokumentation: Ordnede optegnelse af planlagt og udført sygepleje. (Sundhedsstyrelsen 1998; Sundhedsstyrelsen 2011) Endvidere knyttes i Logbog for medicinhåndtering begrebet Sundhedspædagogiske overvejelser til medicineringsprocessen. Dette begreb dækker over informations-, vejlednings- og undervisningsopgaver knyttet til medicinhåndteringen, rettet mod patienter / borgerne, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. Studerende og kliniske vejledere/ - undervisere henvises i øvrigt til følgende; Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen (http://www.kurh.dk 2014), hvori den studerendes ansvar og kompetence fremgår i forhold til medicinhåndtering. Modulbeskrivelser, studieordning samt regionale, kommunale og lokale retningslinjer indenfor medicinhåndtering. Model for sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering (Udarbejdet af arbejdsgruppen efter inspiration fra Københavns Kommunes projekt Ledelse i medicinhåndtering ) Modellen giver et overblik over sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering. Der kan fokuseres på enkelte elementer i processen i forhold til medicinhåndtering relateret til en patient /borger situation i det konkrete kliniske undervisningssted Den studerende arbejder gennem uddannelsen frem mod en varetagelse af den samlede medicineringsproces og opøvelse af kompetencer inden for sygeplejerskens ansvarsområder. Der er udviklet refleksionsspørgsmål til modellen, der kan anvendes ved refleksionssamtaler eller som ramme for selvstudier. Der er mulighed for, at de enkelte kliniske undervisningssteder kan tilføje elementer i cirklen, der er relevante for netop den aktuelle praksis. Side 5 af 9
Sygeplejerskens ansvarsområder i forbindelse med medicinhåndtering Samarbejde med praktiserende læge, hospitalslæge og sygeplejersken Dokumentation Evaluere mål justere handleplan Sygeplejefaglig vurdering Observere virkning/bivirkning Patient / Borger Bestil medicin, sikre at ordineret medicin er tilgængeligt Give medicin (administation) Modtage og opbevare medicin Dosere medicin (dispensering) Side 6 af 9
Refleksionsspørgsmål til model Patient / Borger inddragelse Hvilke sundhedspædagogiske overvejelser skal gøres? Hvordan tilrettelægges information og vejledning? Hvilke ansvarsområder har henholdsvis lægen og sygeplejersken Sikker kommunikation Sygeplejefaglig Vurdering Hvilke elementer indgår i en sygeplejefaglige vurdering? Hvilke patientologiske og curologiske overvejelse? Bestil medicin, sikre at ordineret medicin er tilgængeligt Hvilke overvejelser skal gøres i forhold til indlagte patienter, borgere i eget hjem, ambulante patienter m.v.? Hvilke retningslinjer findes på området? Modtage og opbevare medicin Bortskaffe medicin Hvilke retningslinjer findes for opbevaring af den konkrete medicin? Hvordan sikres viden overført til kollegaer? Dosere medicin - (dispensering) Hvilke lovgivnings - og arbejdsmiljømæssige retningslinjer findes, lokalt, regionalt og nationalt? Hvilke patientsikkerheds overvejelser skal gøres? Give medicin - (administration) Hvad gør sig særligt gældende ved den konkrete administrationsform? Hvilke etiske overvejelser er der? Sundhedspædagogiske overvejelser Observere virkning/bibirkning Hvilke generelle og specifikke observationer knytter sig til lægemiddelgruppen og det konkrete præparet? Sundhedspædagogiske overvejlelser Dokumentation - evaluere mål og justere handleplan Hvordan dokumenteres medicineringsprocessen? Side 7 af 9
Litteratur Angel, Sanne og Lena Aadal ( red.) 2014. Rehabiliterende Sygepleje fra begreb til klinisk praksis. Munksgaard. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 2008. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 2008, bilag 1 (læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje) Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. 2008, bilag 2 (studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). 2008 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 2011 Bekendtgørelse af lov om social service. 2014 Bekendtgørelse af Sundhedsloven. 2014 Enhed for Patientsikkerhed. Opsamling på analyser over medicineringsfejl. Maj 2010 Fredens, Kjeld, Tommy J. Johnsen og Perter Thybo. Sundhedsfremme i hverdagen. Graubæk, Anne-Mette (red) 2013. Patientologi at være patient, 2. udgave. Gads Forlag Jensen, T. K. Notat om implementering af den nye karakterskala. Center for Læring og Uddannelsen. SAM, Aarhus Universitet. 2007 Mach-Zagal, Ruth & Tone Zaugstad (2009). Sundhedspædagogik for praktikere 3. udgave. Munksgaard Olsen, Inge og Susanne Piilgaard Hallin. Farmakologi, i serien Hånden på hjertet. Munksgaard. 2. udgave.2014 Patientombuddet. Faktor 10 fejl ved medicinering. 2011 Professionshøjskolen UCC, UC Diakonissestiftelsen, Professionshøjskolen Metropol. 2014. Modulbeskrivelser for modulerne 1, 2, 4, 6, 8, 11 og 12 Region Hovedstaden. Analyse af medicinområdet. 2011 Region Hovedstaden. Vejledning. Dispensering, administration, selvmedicinering og udlevering af lægemidler medicinvejledning 4. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordinationer og håndtering af lægemidler. 2006. Sundhedsstyrelsen ( 2011). Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmepleje og bosteder ansvar, sikkerhed og opgaver. www.sst.dk Side 8 af 9
Sundhedsstyrelsen ( 1998). Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin m.v. 1998. Undervisningsministeriet (2010), Introduktions til den danske kvalifikationsramme for livslang læring. www.uvm.dk Side 9 af 9