Gas Til Tung Transport



Relaterede dokumenter
Gas Til Tung Transport

Gas til transport. Ved Frederik Møller Laugesen, Lisa Bjergbakke og Per Darger.

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG VEJTRANSPORT

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Naturgas/biogas til transport

Gas til transport - Driftsøkonomi

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Naturgaskøretøjer i Danmark

Anvendelse af gas i transportsektoren

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport.

HTK Going Green. Workshop, E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i

En guide om. GAS til transport. en genvej til grøn transport

Midttrafiks miljøkortlægning

Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer.

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport

SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget indeholder et punkt om Anvendelse af gas i transportsektoren, hvor følgende indgår:

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Vejen frem for biogas i transport. Gastekniske dage, Billund, 22. maj 2019 Knud Boesgaard, Fremsyn

Alternative drivmidler

Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT Konference i Høje Taastrup d

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS Teresa Rocatis, Projektleder 1

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Gasselskabernes Rolle

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas som drivmiddel i den tunge transport

Gas til B2B-sektoren: Udfordringer og potentiale

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Gas i transportsektoren

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Ren gas: Ny Scania P 280 renovationslastbil med gasmotor, Euro6-miljønorm

SAMSØ FOSSILFRI Ø GAS TIL FÆRGE OG VEJTRANSPORT. Bilag

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Gasdrevne køretøjer fra Iveco

HMN Naturgas A/S. Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing

Udfordringer og muligheder for biogas i transportsektoren. Bioøkonomi i Guldborgsund, 3. februar 2016 Poul Erik Pedersen

Invitation til at afgive tilbud på: Analyse af rammevilkår for udrulning af gas til tung transport

INFRASTRUKTUR Michael Stie Laugesen NTU

Indsats i Borgmesterpagten

BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET?

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Anvendelse af Biogas DK status

National strategi for biogas

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

NATURE ENERGY

Forsøgsordning med biodiesel

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Naturgas igen i det gode selskab Ole Albæk Pedersen adm. direktør HMN Gassalg A/S

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Miljømæssige fordel. e for

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Biogas og naturgas til tung trafik

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde

Med klimaet på første række

Energiforligt eller energiforladt

E-mobilitet Køreplan 2020

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Muligheder og konsekvenser ved anvendelse af forskellige teknologier for bybusser i Aarhus for Midttrafik, 2013 Bilag 1 BILAG 1.

Transkript:

Temamøde i Dansk Netværk for Gas til Transport d. 20. marts 2014 Gas Til Tung Transport En analyse af rammevilkårene for udrulning af gas til tung transport Ole Kveiborg & Frederik Møller Laugesen, COWI Kim Winther DTI 1 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Rammevilkår for præsentationen 1. Hvad taler vi om / afgrænsning 2. Overordnede rammer Markedsudbuddet Infrastruktur Økonomi Skatte- og afgiftsforhold Miljø 3. Særlige forhold omkring biogas 4. Case studie 2 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Formålet med rapporten er at: Skabe konsensus på tværs af branchens aktører og derved etablere en fællesnævner som det er legitimt at tage afsæt i. Skabe klarhed over de eksisterende rammevilkår. Kortlægge teknologiske forhold og udfordringer. Undersøge de økonomiske betingelser for gas i transportsektoren. Identificere de barrierer, der eksisterer i de forskellige aspekter af gas til tung vejtransport. 3 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Rammerne ser på Tung vejtransport Busser, lastbiler Ikke personbiler Ikke søtransport CNG Naturgas, biogas Ikke LNG Naturligvis interessant på det længere sigte Interessant i forhold til de store lastbiler Interessant i relation til søtransport og koblingen her Rammerne fokuserer på "her og nu" Den teknologi, der er markedsmoden Oplæg til partnerskaber for gas til tung transport Ikke vejtransport, der skal drive udviklingen af LNG 4 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES AdBlue: Urea-additiv til brug i forbindelse med SCR filter AMOX: Ammoniak oxidationskatalysator CH 4 : Metan (grænseværdier gælder kun for gaskøretøjer) CBG: Komprimeret biogas CNG: Komprimeret naturgas CO: Kulilte CO 2 : Kuldioxid CRT: Et kontinuert regenererende filter DOC/OC: Diesel oxidationskatalysator DPF: Dieselpartikelfilter EGR: Recirkulation af udstødningsgassen Euro VI: Seneste emissionsnorm gældende for tunge køretøjer i EU fra 1. januar 2014. HC: Kulbrinter LNG: Flydende naturgas NH3: Ammoniak NMHC: Alle ikke-metan kulbrinter (grænseværdier gælder kun for gaskøretøjer) NOx: Kvælstofoxider SCR: Urea-baseret selektiv reduktionskatalysator for NOx SCRT: SCR i kombination med CRT SORT 1: Ikke-standardiseret test af køretøjer på rigtig vej, 1 for bymæssig trafik THC: Alle kulbrinter (grænseværdier gælder kun for dieselkøretøjer) TWC: Trevejskatalysator WHSC: Standardiseret testcyklus til stationær test af tunge dieselkøretøjer WHTC: Standardiseret testcyklus til dynamisk test af tunge køretøjer, både diesel og gas

De væsentligste identificerede barrierer Udbuddet af godkendte lastbiler samt turistbusser til CNG på Euro VI niveau er primo 2014 begrænset. Energiforbruget i CNG køretøjer er højere end i dieselkøretøjer. Der er en begrænset CO 2 gevinst og andre miljøgevinster ved CNG frem for diesel på Euro VI niveau. Men markant gevinst ved anvendelse af biogas Få offentligt tilgængelige tankanlæg med gas til køretøjer i Danmark. CNG køretøjerne er (også på Euro VI niveau) dyrere at indkøbe end dieselkøretøjer. Høje omkostninger til etablering af stikledninger ved nye tankstationer. En gastankstation skal betjene ca. 100-180 lastbiler året rundt eller have et tilsvarende kundegrundlag for at være rentabel. 5 GAS TIL TUNG TRANSPOR

Markedsudbud: Motoreffekt og virkningsgrad Dieselmotorer har højt moment Gasmotorer lavt moment Problem for brændstoføkonomi og slid pga. større omdrejninger (v/bakker mv.) Slider mere Dog væsentligt mindre forskel for nye EURO VI motorer 6 GAS TIL TUNG TRANSPORT

Markedsudbuddet EURO VI vs. EURO V motorer Ved sammenligning af priser før og efter overgangen til Euro VI, udtaler Scania (2013), at deres dieselkøretøjer er blevet cirka 60-65.000 DKK dyrere og deres gaskøretøjer ca. 25.000 DKK dyrere. IVECO (2013) Samlet udtaler tyder at deres udtalelserne gaskøretøjer på, ligger at gasbusserne cirka 225-249.000 er DKK over tilsvarende dieselkøretøjer omkring 200.000 i pris. DKK dyrere end tilsvarende Evobus (2013) dieselbusser oplever en uanset generel skiftet prisstigning til Euro på cirka VI motorer. 75.000 DKK for Euro VI i forhold til Euro V, hvor gaskøretøjerne stadig ligger cirka 175-250.000 DKK over dieselkøretøjerne i pris. Ifølge MAN (2013) er deres buspriser ikke steget på trods af dyrere Euro VI motorer, men gasbusserne er stadig cirka 150.000 DKK dyrere end dieselbusser. 7 GAS TIL TUNG TRANSPORT

IVECO Stralis Solaris Urbino Scania Scania CNG 12 m Markedsudbud - lastbiler [km] [hk] [ton] [DKK] CNG AD190S27/P 270 948.000 280 CNG AD190S30/P 300 952.000 CNG AD190S33/P Bytrafik CNG P280LB4x2 CNG 18 m ledbus 300- Bytrafik 340 Renovation, 330 11,5 960.000 12 LE CNG 450 distribution 450 280 18 1.050.000 Distribution CNG AD260S27/P 270 353 289 7,2 1.750.000 CNG AD260S30/P Bytrafik 300 CNG AD260S33Y/P CNG P280LB6x2*4 15 LE CNG 300- Renovation, 330 18 1.130.000 450 450 distribution Renovation 319 10,7 2.060.000 280 26 1.515.000 LNG AT440S33T/P 18 LE CNG Langtursdistribution 800-1000 Bytrafik CNG P340LA4x2 11 + 16 330 (trækker +trailer) 1.121.000 Distribution 319 14 450 340 18 + 10 (trækker +trailer) 860.000 Bytrafik 8 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Evobus / Mercedes- Benz Citaro Irisbus Iveco Citelis (Urbanway) Markedsudbud - busser CNG 12 m Bytrafik CNG 18 m ledbus [km] [hk] [ton] [DKK] MAN Lions City 1 CNG 12 m CNG 13,7 m 290 1.875.000 CNG 14,7 m CNG 18 m ledbus Bytrafik Bytrafik Bytrafik 272 /310 272 /310 272 310 CNG 12 m Bytrafik 330 2.625.000 310 Bytrafik CNG 18,75 m ledbus Bytrafik 310 Bytrafik 475 (5 tanke) 252 7,4 1.750.000 CNG 18 m ledbus Bytrafik 507 (8 tanke) 326 2.200.000 9 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Køretøjer, der ikke er på markedet (i DK) Forskellige Dual fuel og LNG køretøjer Volvo og Daimler Kører som forsøg i Sverige Køretøjer, der er på det nordamerikanske marked Cummins Westport m.fl. Men ingen af disse er godkendte til EURO VI norm i Europa DVS: Indtil videre er diesel eneste reelle alternativ til lange og tunge transporter 10 GAS TIL TUNG TRANSPOR

Andel af trækkere (kummuleret) Potentialet for gaskøretøjer Væsentlig udfordring er motoreffekten Motoreffekten af køretøjerne, der sælges i DK Udbudte lastbiler maks 350 hk Dvs. f.eks. kun 3% af eksisterende sættevognstrækkere Større andel af busser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 320 340 350 380 395 400 420 440 475 560 Motoreffekt [hk] 11 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Potentialet Potentiale for tunge gasdrevne køretøjer Dvs. et estimeret potentiale på ca. 23.000 køretøjer 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 Busser til rutekørsel Busser til turistkørsel Lastbiler, over 6.000 kg til vognmandskørsel Lastbiler, over 6.000 kg til firmakørsel Lastbiler, over 6.000 kg til anden kørsel Sættevognstrækkere i alt 4.000 2.000 0 Busser Lastbiler Trækkere Øvrige Små lastbiler, totalvægt 3.501-6.000 kg Vare- og lastbiler til brand- og redningskørsel Udenlandske busser og lastbiler 12 6 FEBRUAR 2014 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Infrastruktur - tankanlæg Omkostning til gasanlæg (slowfill/fast-fill, adgang til net) kr. 100.000.000 Priseksempler på LNG/CNG anlæg for naturgas Driftsomkostninger (energi til komprimering, transport/transmission af gas, kapacitet pr døgn og pr år) DK eksempler på anlæg: Skive 3 mio. kr. Fredericia 4 mio. kr. ESØ/Tarm 5 mio. kr. kr. 10.000.000 kr. 1.000.000 kr. 100.000 kr. 10.000 1 10 100 1.000 10.000 100.000 Kapacitet m 3 /time Omkostninger ca. DKK y = 23896x 0,7122 13 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Infrastruktur eksempelberegninger (kr/m³) kr.4,50 kr.4,00 kr.3,50 kr.3,00 kr.2,50 kr.2,00 kr.1,50 kr.1,00 kr.0,50 kr.- Bymæssigt ved lavtryksnet Ved højtryksnet Slow fill 600.000 m³/år Stikledning 10km Slow fill 3.000.000 m³/år Gastransport med lastbil Forudsætninger Pris på fyldestation iht. Figur priseksempler Pris på stikledning vurderinger fra COWI Energiomkostning iht. Driftsomkostninger for tankanlæg Vedligehold af tankningsanlæg 5 øre pr. m³ gas Lønninger 0 (ubemandet) Driftstimer fast fill 1000 h/år Driftstimer slow fill 4000 h/år Afskrivningsperiode 10 år Rente 6 % Transport af gas med naturgasnet 8 øre pr. m³ Transport af gas med lastbil 50 øre pr. m³ Fast fill 600.000 m³/år Fast fill 3.000.000 m³/år 14 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Infrastruktur rentabilt? E.ON forventning om en gasomsætning på 6 mio m³ for optimal Fast fill rentabilitet Ved sammenligning med benzinstationers rentabilitet kan vi regne os tilbage til ca. 2,2 mio. m³ for samme rentabilitet I Sverige er der ca. 6-700.000 m³ per station i gennemsnit En vurdering af potentialet på 23.000 gas-lastbiler og busser med årligt forbrug på 400 m³ gas Svarende til 67 fast fill stationer (hvis kravet er 6 mio. m³ gas i omsætning) Er det nok til dækning? Ja, men der er visse steder, hvor omsætningen ikke kan forventes at være så høj! 15 GAS TIL TUNG TRANSPOR

Antal gasfyldestationer Infrastruktur vurdering af behov 160 140 Andel af marked målt i m 3 /år Gassalg pr. station m 3 /år Kommentar 120 100 80 60 40 20 0 LCNG ved havn antal Fast fill station uden for net antal Fast fill station ved net antal Slow fill med 100 udtag antal Slow fill ved net Fast fill ved net Fast fill uden for net LCNG ved havne 34 % 2.450.000 39 % 6.000.000 11 % 4.000.000 17 % 6.000.000 Alle bybusser samt renovationsbiler i landet Potentielle køretøjer minus busser og renovationsbiler. 16 GAS TIL TUNG TRANSPORT

Samlet investeringsbehov Andel af det samlede potentiale for infrastruktur Antal gaskøretøjer Samlet investering (kr.) Invest. pr. bil (kr.) 5 % 1.151 29.385.367 25.539 10 % 2.301 58.770.735 25.539 25 % 5.753 146.926.837 25.539 50 % 11.506 279.108.211 24.257 75 % 17.259 400.680.441 23.215 90 % 20.711 473.623.778 22.868 100 % 23.012 722.686.156 31.404 17 GAS TIL TUNG TRANSPORT

Miljøeffekter Der er set på de nye Euro VI køretøjer Få køretøjer som grundlag Emissioner af NO x, CO, CO 2, HC og partikler. For gaskøretøjer er HC også opdelt i CH 4 og NMHC Emissioner fra udstødningen 18 GAS TIL TUNG TRANSPORT

Emissioner fra EURO VI biler 19 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Emissioner fra EURO VI biler CO₂ beregninger er baseret på CNG Hvis vi anvender biogas reduceres CO₂ med 80% eller endda en negativ CO₂ konsekvens!! Hvis man medregner undgået metan udslip fra gylle på marken 20 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Emissioner fra EURO VI biler Partikler 21 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Sammenligning af gennemsnitlige lastbiler jf. AD model 2014 SØK omk. Miljøpåvirkning (luftemissioner) CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NOx Partikler Lastbil Kr./km g/km Diesel 3,38 918 0,007 0,037 0,010 4,405 0,0358 929 CNG 3,39 838 1,329 0,042 0,024 4,387 0,0405 883 Biogas 4,59-389 2,641 0,044 0,078 4,817 0,0405-310 Ethanol (halm) 3,69 149 0,007 0,037 0,006 4,383 0,0358 160 2.G biodiesel* - 908 0,007 0,037 0,005 4,212 0,0358 919 CO₂ ækv. 22 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Den samlede konklusion omkring emissioner til luft er: CO 2 udledningen pr. kørt kilometer er på samme niveau for naturgas og diesel Væsentlig gevinst ved skifte til biogas Kulilte og kulbrinte emissionerne er højest for naturgas, da katalysatoren skal varme op Partikeludledningen er på samme niveau for diesel og naturgas Ammoniakslip forekommer på begge typer motorer NOx udledningen er på samme niveau for diesel og gas Markant højere SO₂ udledning fra biogas men ikke det mest afgørende stof 23 GAS TIL TUNG TRANSPORT

Driftsøkonomi - forudsætninger Chaufføromkostningerne beregnes således: Øvrige variable omkostninger beregnes således: Timebetaling: 145 kr/time gns. inkl. overtid mv. Brændstof: For busser 3,72 kr. pr. km For lastbiler 2,34 kr. pr. km Øvrig tid: 50 % af køretid (1/3 af total arbejdstid) Dæk, vask og vedligeholdelse For busser 3,00 kr. pr. km For lastbiler 2,50 kr. pr. km Kilometerpenge: For lastbil 0,58 kr/km Kilometerpenge: For lastbiler 0,58 kr/km Sociale omkostninger: 42 % af ovenstående I alt ca. 150-270 kr. pr. time. I alt ca. For busser 300 kr/time eller 15 kr/km [1] 8,20 kr. pr. liter ekskl. moms, inklusive afgifter, fratrukket rabat, brændstoføkonomi 2,2 (bus) 3,5 (lastbil) km pr. liter [2] Gennemsnitsfart minimum 20 km/t (bus) maksimum 60 km/t (lastbil) For lastbiler 150-190 eller 3-8 kr/km kr/time [1] Baseret på Transportoverenskomst mellem DI Overenskomst I (ATL) og 3F Fagligt Fælles Forbund,Transportgruppen 2012-2014 [2] Baseret på Midttrafiks 22. udbud, Silkeborg 2011 24 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Driftsøkonomi - forudsætninger De faste omkostninger opgøres typisk pr. måned og omfatter: Afskrivning: 20% p.a. + 1% p.a. per. 10.000 km. Renteudgifter/Rentetab 6,5% p.a. / 2,5% p.a. Administration/dækning sbidrag Vægtafgift og vejbenyttelse Forsikring 10% af chaufføromkostning For lastbiler 1.003 kr/måned 1.100 kr. måned I alt 15.000 35.000 kr. pr. måned Afskrivningssatserne er estimeret ud fra annoncerede brugtpriser på www.mascus.dk 25 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Driftsomkostninger for bus-vognmand Bus Mer-omkostninger ved gas Chaufføromkostninger - Kr./år 26 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT Brændstofudgift p.a. 19.058 Kr./år Dæk, vask, vedligeholdelse 3.350 Kr./år Administration - Kr./år Afskrivning gennemsnit p.a. 27.048 Kr./år Renteudgift p.a. 6.923 Kr./år Eget rentetab p.a. 1.000 Kr./år Forsikring p.a. - Kr./år Vægtafgift/vejbenyttel se p.a. - Kr./år TOTAL omkostninger 57.379 Kr./år TOTAL omkostninger 0,86 Kr./km TOTAL omkostninger 20 Kr./time Chaufføromkostninger - Kr./time Øvrige variable omk. 8 Kr./time Faste omkostninger 2.914 Kr./måned

Afgifter per kørt km bybus (67.000 km/år; diesel-forbrug på ca. 41,6 l/100 km. eller et gas-forbrug 50,13 m³/100 km.) Afgifter pr. km. Diesel B7 B10 Biodiesel Naturgas Opg. biogas Registreringsafg. kr. - kr. - kr. - kr. - kr. - kr. - Vægt og udligningsafg. kr. 0,02 kr. 0,02 kr. 0,02 kr. 0,02 kr.0,02 kr.0,02 Vejbenyttelsesafg. kr. 0,08 kr. 0,08 kr. 0,08 kr. 0,08 kr.0,08 kr.0,08 Køretøjsafgifter (pr.km.) kr. 0,10 kr.0,10 kr.0,10 kr.0,10 kr.0,10 kr. 0,10 Energiafgift kr. 1,03 kr. 1,03 kr. 1,03 kr. 1,03 kr.1,35 kr.1,35 CO2afgift kr. 0,17 kr. 0,16 kr. 0,16 kr. - kr.0,17 kr.0,17 Noxafgift kr. 0,02 kr. 0,02 kr. 0,02 kr. 0,02 kr.0,07 kr.0,07 Svovlafgift kr. - kr. - kr. - kr. - kr. - kr. - Brændstofafgifter kr. 1,23 (pr.km.) kr.1,21 kr.1,21 kr.1,05 kr.1,58 kr. 1,58 Nettobelastning (pr km.) 27 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT kr. 1,33 kr. 1,31 kr. 1,31 kr. 1,15 kr.1,69 kr.1,69

Afgifter og tilskud lastbiler Kr./Km. 2,00 1,50 1,00 0,50 - (0,50) (1,00) (1,50) (2,00) Svovlafgift Noxafgift CO2afgift Energiafgift Vejbenyttelsesafg. Vægt og udligningsafg. Tilskud, aftrappes Tilskud, prisafhængigt Grundtilskud, naturgasnet 28 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT (2,50)

Biogasproduktion (Kilde: Business case for biogasanlæg med afsætning til naturgasnettet. COWI for Biogas Taskforce, Energistyrelsen, Oktober 2013 Biogas i NG-nettet er nødvendigt for at opnå signifikante CO₂-reduktioner ved brug af gasbiler. Der er derfor behov for en stabil forsyning af biogas, hvilket kun sker, hvis det er økonomisk bæredygtigt at producere og opgradere biogassen. Alternativt vil biogassen bruges i Kraftvarme-sektoren. Afsætning til KV-værker er simpelt, velafprøvet og billigt. Biogassen kan dog ikke udnyttes fuldt ud, og der er ingen alternative aftagere af gassen. Afsætning til NG-nettet medfører 50 % højere investeringsomkostninger, højere låneomkostninger, og en mere kompliceret forretningsstruktur. Biogassen kan dog udnyttes fuld ud og der er mange potentielle aftagere fra flere forskellige sektorer. 29 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Biogasproduktion Biogas i NG-nettet er kun en realitet hvis det er økonomisk bæredygtigt Økonomien i biogasproduktion inkl. opgradering er stærkt afhængig af tilskud Selv med tilskud er det ikke garanteret at økonomien kan hænge sammen. For at opnå en høj biogas produktion er det nødvendigt at anvende energiafgrøder eller industrielt affald som biomasseinput da gaspotentialet i gylle er for lavt. Gasproduktionen afhænger meget af biomassetype, økonomien er derfor sårbar overfor stigninger i prisen på energiafgrøder, fødevarepriser og industrielt affald. Fordelene i form af CO₂ reduktioner reduceres kraftigt ved brug af energiafgrøder og industrielt affald sammenlignet med gylle. 30 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Biogasproduktion Tilskud til biogasproduktion ved afsætning til NG-nettet 79 kr/gj grundtilskud til kraftvarme og afsætning via naturgasnettet 39 kr/gj til proces og transport (når gassen leveres uden opgradering) ikke relevant til NG-net 26 kr/gj til alle anvendelser - aftrappes med stigende naturgaspris. 10 kr/gj til alle anvendelser - aftrappes frem til 2020 Samlede pris inkl. tilskud som biogasproducent modtager: 171 kr./gj (2015) Kilde: AD-model, 2014 31 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Biogasproduktion Omkostninger ved biogasproduktion 143 kr./gj (2015) De viste omkostninger er uden afskrivninger, skatter og afkast til egenkapital Dette gør, at en biogasproduktion med afsætning til naturgasnettet ikke vil være en økonomisk rentabel investering over en 20-årig periode. Kilde: AD-model, 2014 32 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Biogasproduktion Biogas er et af de mest effektive drivmidler til at opfylde målet om en CO₂ neutral transportsektor. CNG og 2.G biodiesel udleder næsten lige så mange drivhusgasser pr. km som diesel. Vigtigt at have realistiske vurderinger hvor store mængder, der finder vej til transportsektoren Miljøpåvirkning SØK omk. (CO₂ ækv.) Lastbil Kr./km g/km Diesel 3,38 929 CNG 3,39 883 Biogas 4,59-310 Ethanol (halm) 3,69 160 2.G biodiesel* - 919 Kilde: AD-model, 2014 Men den samfundsøkonomiske omkostninger er stadig relativ høj Omkostningerne skal dog ses i lyset af omkostninger til reduktioner i andre sektorer 33 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Business case De generelle formål med business casen er: 1. At vurdere hvad Energistyrelsen kan forvente at opnå i forhold til de støttemidler, der uddeles til partnerskabsansøgningerne. 2. At pege på de forventninger til partnerskaberne og de forhold som partnerskaberne kan og skal medvirke til at belyse. Gasaftagere Potentielt gassalg (m³) Der tages udgangspunkt i at sikre en gasomsætning, der gør tankanlægget rentabelt 34 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES Finansielt bæredygtigt gassalg (m³ )

Business case Vil vil forsøge at behandle: Centrale udfordringer Driftsøkonomi for de involverede aktører Virkninger for samfundsøkonomien/provenubetragtninger Biogas eller naturgas Hvordan vil eventuelle partnerskaber se ud Hvilke aktører bør være med Hvilke udfordringer bør et partnerskab adressere Hvad er det tilskuddet primært skal bruges til 35 RAMMEVILKÅR FOR GAS TIL TUNG TRANSPORT

Gas til busdrift Der er allerede flere praktiske eksempler på at busdrift er (delvist) omlagt til gasdrift: Fredericia, Odense og Region Nordjylland. Centrale udfordringer: Det kræves at der indgås en trepartsaftale mellem kommune, operatør og gasleverandør. Omfanget af busdrift i kontrakten har betydning for de forskellige parters mulighed og interesse i at indgå aftaler herom. Hvis store afstande vil der være behov for flere anlæg Rentabilitet af anlæg vil være afhængig af gasomsætning Pris på gas vil variere i forhold til afsætning Skal der samtidig være adgang til detailhandel? Hvem skal sidde med den økonomiske usikkerhed 36 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Gas til busdrift nogle udfordringer Operatør Investeringsomkostningerne for gasbusser er højere end for dieselbusser. Busoperatøren evt. tvinges til at placere sin garage ved gasfyldestationen. Evt. store etableringsomkostninger i forhold til tilslutning Kommune Skal kommunen sikre gasforsyning og fyldestationer Kommunen kan give garanti om at aftage en vis mængde gas skaber grundlaget for en god aftale mellem busoperatør og gasleverandør kan dog også bare overlades til de to parter alene Skal kommune stille arealer til rådighed, hvis operatør ikke har eget garageanlæg Gas-selskab Rentabilitet Hvad hvis der ikke er adgang til naturgasnet Evt. store tilslutningsomkostninger, 37 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Gas til busdrift Driftsøkonomi Busselskab Investeringsomkostning for en gasbus er ca. 200.000 kr. højere end for en dieselbus Kontraktperiode skal være lang nok til at skabe fornuftig forrentning Omkostningerne til brændsel for en naturgas drevet bus er næsten 20 % højere end for en dieselbus. Gasselskab Levetiden for en station er 10-15 år Det er muligt at lave gasaftaler direkte med en busoperatør uden om kommunen. Kommunen vil dog skulle garantere et minimumsaftag. Kan eventuelt flytte anlæg til nyt sted eller sælge til anden side Kommunen Beregninger og erfaringer hidtil antyder, at merprisen på kontrakter med krav om gasdrift ligger indenfor det normale spænd for kontraktprisen (i størrelsesordenen + 3 til 5%) Muligvis forskelle mellem tæt by og land-drift 38 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Gas til busdrift I forhold til dieselbusser er gasbusser er: 13 % dyrere i investering 17 % dyrere i brændstof 6 % dyrere i kr./km Bus Enhed Diesel Naturgas Investeringsomk. Kr. 1.550.000 1.750.000 Chaufføromk. Kr./år 900.000 900.000 Brændstofomk. Kr./år 230.000 270.000 D&V Kr./år 210.000 210.000 Afskrivninger Kr./år 160.000 180.000 Finansieringsomk. Kr./år 80.000 90.000 Totale omk. p.a. Kr./år 1.580.000 1.680.000 Totale omk. pr. km Kr./km 23,57 25,06 39 Kilde: DTI/Egne TCO beregninger GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Biogas eller naturgas til bus Kun brændstofomkostningerne stiger ved skifte fra naturgas til biogas. Stiger med 10 %. pga. biogas certifikaterne Bus Enhed Biogas Naturgas Investeringsomk. Kr. 1.750.000 1.750.000 Chaufføromk. Kr./år 900.000 900.000 Brændstofomk. Kr./år 280.000 250.000 D&V Kr./år 210.000 210.000 Afskrivninger Kr./år 240.000 240.000 Finansieringsomk. Kr./år 80.000 80.000 Totale omk. p.a. Kr./år 1.740.000 1.710.000 Totale omk. pr. km Kr./km 25,54 25,10 Kilde: DTI 40 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Gas til busdrift Typer af partnerskaber En gasleverandør forpligter sig efter udbud til at etablere fyldeanlæg og levere den fornødne mængde gas i en given kontraktperiode Vindende busoperatør kan vælge selv at indgå aftale med gasleverandør om etablering af fyldestation(er). Kommunen behøver som udgangspunkt ikke være involveret udover at stille krav om gas-drift Pga. mulighederne for at handle med certifikater, vil det også være muligt at indføre biogas i kontrakterne, hvis en kommune skulle ønske det. Det vil blot betyde en prisforøgelse svarende til certifikatprisen. Selv i tilfælde, hvor buslinjer udbydes på tværs af kommuner kan biogas-problematikken håndteres. Blot vil det være den/de kommuner, der ønsker kørsel på biogas, der skal betale merprisen for deres andel af kontrakten. Muligt at busdriften kan foregå helt uafhængigt af tilskud idet udbudspriserne kun ser ud til at stige marginalt. 41 GAS TIL TUNG TRANSPORT - BUSINESS CASES

Mange tak for opmærksomheden Ole Kveiborg olek@cowi.dk 42 GAS TIL TRANSPORT