Rundskrivelse nr. 03/05 18. januar 2005 Redegørelse for vejledende svar på spørgsmål vedrørende reglerne om ophør ved bortforpagtning i relation til EU-reformen Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk I forbindelse med EU s landbrugsreform, som trådte i kraft den 1. januar 2005 har direktoratet modtaget mange forespørgsler fra bl.a. Dansk Landbrugsrådgivning om, hvilke konsekvenser reformen vil få for medlemmer, der modtager dagpenge eller efterløn. Det drejer sig specielt om de medlemmer, der forud for reformen er ophørt ved bortforpagtning og som har indgået en kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i 5 år. Vores sag 04-29-0005 og 6 Kontor Y4 ACH Reglerne om ophør ved bortforpagtning er beskrevet i 4 i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen). Direktoratet har derfor taget udgangspunkt i ovenstående regler ved sine vejledende besvarelser af indkomne forespørgsler, hvilket fremgår af nedenstående samlede redegørelse over problemstillinger, som bl.a. Dansk Landbrugsrådgivning har peget på i forbindelse med EU-reformens tildeling og overdragelse af betalingsrettigheder samt tildeling af oksekødstillæg. Det skal samtidig bemærkes, at eventuelle sager skal vurderes på baggrund af sagens konkrete omstændigheder i henhold til nugældende regler, som direktoratet hverken har haft til hensigt at lempe eller skærpe. Det lægges til grund, at en dagpenge-/efterlønsmodtager har bortforpagtet sin jord i 5 år, og at kontrakten løber hen over 2005, hvilket betyder, at det i henhold til EU-reformen er forpagteren, der får tildelt betalingsrettigheder til arealet. Problemstillingerne kan henføres til nedenstående overskrifter: 1) Aftale om overdragelse af betalingsrettigheder ved kontraktens udløb. 2) Ophævelse af forpagtningskontrakt. 3) Kan bortforpagter (ejer/medlem) give forpagter ret til at videreforpagte jorden til en anden landmand? 4) Tilbagetagelse af mindre jordstykke efter bortforpagtning. 5) Bortforpagter køber eller forpagter mindre jordstykke, som ikke tidligere har tilhørt hovedbeskæftigelsen. 6) Ophævelse af bortforpagtningskontrakt uden misligholdelse og uden at ophævelsen sker på grund af EU-reformen. 1/8
7) Kortvarig drift af jordbrug efter ophævelse af forpagtningskontrakt inden ny bortforpagtning. 8) Tilbagebetaling af ydelser, hvis - køb/forpagtning af nye jordstykker ikke er bibeskæftigelse eller formueadministration eller - kontrakten ophæves før aftalt udløbsdato. 9) Skal EU-støtten fortsat indgå i dækningsbidrag 1 (400-timersordningen)? 10) Kan de nye tilskudsordninger indgå i beregningsgrundlaget? 11) Tillæg til klausuler i bortforpagtningskontrakter om opsigelse p.gr.a. betalingsrettigheder. Ad 1) Aftale om overdragelse afbetalingsrettigheder ved kontraktens udløb En aftale mellem forpagter og bortforpagter (ejer/medlem) om, at betalingsrettighederne skal overdrages til bortforpagter (ejer/medlem) eller ny forpagter ved kontraktens udløb, får ikke indflydelse på medlemmets ret til dagpenge, jf. ophørsbekendtgørelsen 4, stk. 3, idet bortforpagtningskontraktens gensidige uopsigelighed ikke er berørt. Det får heller ikke konsekvenser i forhold til efterløn - hverken når det drejer sig om et endeligt ophør, eller når det drejer sig om en reduktion i forhold til drift af jordbruget samtidig med efterløn. Ad 2) Ophævelse af forpagtningskontrakt Det fremgår af ophørsbekendtgørelsens 4, stk. 8, at såfremt forpagtningskontrakten hæves før aftalt udløbsdato, anses medlemmet for at have ge n- optaget arbejdet i virksomheden. Skyldes aftalens bortfald forpagters fo r- hold, anses medlemmet dog fortsat for ledig. Det er en betingelse, at virksomhedens drift er indstillet, og at medlemmet inden for 3 måneder igen har bortforpagtet virksomheden på de i stk. 3 angivne vilkår (skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i 5 år) eller opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i denne bekendtgørelse. Som udgangspunkt anses medlemmet derfor for at have genoptaget arbejdet i virksomheden, hvis forpagtningskontrakten hæves før aftalt udløbsdato. Hvis kontraktens ophævelse skyldes forpagters forhold, kan medlemmet fortsat anses for ledigt på betingelse af, at medlemmet inden 3 måneder indgår ny forpagtningsaftale og at virksomhedens drift er indstillet i mellemperioden. Hvis ophævelsen af kontrakten ikke skyldes forpagters forhold, er betingelserne i 4, stk. 8 ikke opfyldt. I den situation vil retten til dagpenge først kunne genoptages, når der sker en ny bortforpagtning, der er gensidigt uop- 2/8
sigelig i mindst 5 år, jf. ophørsbekendtgørelsens 4, stk. 3. Se i øvrigt afsnittet neden for under ad 8). Det er imidlertid direktoratets opfattelse, at såfremt der er enighed mellem ejer og forpagter om, at lade kontrakten ophøre på grund af EU-reformens bestemmelser om overdragelse af betalingsrettigheder, så kan medlemmet (bortforpagter) fortsætte med at modtage dagpenge. Det forudsættes dog, at der ikke er noget slip mellem ophævelse af gammel og indgåelse af ny forpagtningsaftale. Det vil sige, at den nye aftale skal træde i kraft samtidig med eller senest dagen efter, at den gamle aftale ophører. Det skal endvidere præciseres, at hvis alle 3 betingelser i form af enighed, begrundelse og samtidighed er opfyldt, så kan aftalen med den nye forpagter nøjes med at vare i resten af den oprindelige 5-årsperiode, De samme forhold gør sig gældende i relation til efterløn. Ad 3) Kan bortforpagter (ejer/medlem) give forpagter ret til at videreforpagte jorden til en anden landmand? Efter direktoratets opfattelse, vil der være tale om en overdragelse af forpagters rettighed til 3. mand. Derved gøres betingelsen i ophørsbekendtgørelsens 4, stk. 3 om kontraktens gensidige uopsigelighed illusorisk. Hertil kommer, at der vil kunne opstå tvivl om, hvorvidt det er forpagter 1 eller forpagter 2, der hæfter for forpagtningsafgiften over for ejer. Direktoratet kan derfor ikke godkende en aftale om videreforpagtning inden for den 5-årige gensidigt uopsigelige forpagtningsperiode. I betragtning af, at det må antages, at spørgsmålet om videreforpagtning kun kan blive aktuelt, hvis der er enighed mellem ejer og forpagter, så må det formodes, at situationerne i praksis vil kunne løses på samme måde som under ad 2). Det samme forhold gør sig gældende i relation til efterløn. Ad 4) Tilbagetagelse af mindre jordstykke efter bortforpagtning. Tilbagetagelse af jord skal sammenholdes med reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens 57, stk. 3, hvoraf fremgår, at et medlem anses for ledigt, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Med hjemmel i denne bestemmelse er bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen) udfærdiget. 3/8
Ifølge ophørsbekendtgørelsens 3 og 4 kan et medlem kun anses for endeligt ophørt, når hele virksomheden er hhv. solgt eller bortforpagtet. Hvis et medlem tilbagetager et stykke jord, vil pågældende i henhold til ovenstående 3 som udgangspunkt anses for at have genoptaget sin tidligere selvstændige virksomhed. Ad 5) Bortforpagter køber eller forpagter mindre jordstykke, som ikke tidligere har tilhørt hovedbeskæftigelsen. Definitionen af selvstændig virksomhed er beskrevet i 2 i bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse (optagelsesbekendtgørelsen). Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Det fremgår af optagelsesbekendtgørelsens 2, stk. 1. Ifølge praksis, som beskrevet i vejledningen til denne bestemmelse, er det det personlige arbejde i virksomheden ved direkte deltagelse i driften eller ved mere indirekte deltagelse gennem fx administrative funktioner, der er afgørende. Det skal derfor vurderes, om der er arbejde forbundet med den jord, som medlemmet er i besiddelse af. Et medlem, der fx køber jord (uanset omfang) for at få del i EU-støtten, jf. bekendtgørelse nr. 821 af 23. juli 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, har i henhold til bekendtgørelsens 18, stk. 1, pligt til at vedligeholde udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Vedligeholdelsen sker ved slåning efter behov, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end to år gamle. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan dog i stedet vedligeholdes ved afgræsning eller slæt. Som udgangspunkt skal den aktivitet, som er forbundet med opfyldelse af ovenstående pligt til at vedligeholde udtagne arealer, vurderes i henhold til optagelsesbekendtgørelsens 2. Hvis vurderingen ikke kan foretages efter 2, stk. 2 eller 3, skal den foretages konkret efter 2, stk. 4, jf. stk. 1. Ifølge praksis som beskrevet i vejledningen til 2, stk. 4, jf. stk. 1, vil der være tale om udøvelse af selvstændig virksomhed, uanset om der er ansatte til den daglige drift, fx bestyrer, eller om arbejdet udføres af maskinstation. Det, at en person ikke selv udfører det daglige arbejde i virksomheden, får derfor alene betydning ved vurderingen af, om virksomheden kan anerkendes som bibeskæftigelse. 4/8
Efter direktoratets opfattelse, vil køb eller forpagtning af jord, som kan danne grundlag for udløsning af støtte, være forbundet med arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, og medlemmet må anses for at drive selvstændig virksomhed, om end i form af bibeskæftigelse. Ad 6) Ophævelse af bortforpagtningskontrakt uden misligholdelse og uden at ophævelsen sker på grund af EU-reformen. Der henvises til afsnittene under ad 2) og ad 8). Ad 7) Kortvarig drift af jordbrug efter ophævelse af forpagtningskontrakt inden ny bortforpagtning. Der henvises til svar under ad 2) og ad 8). Ad 8) Tilbagebetaling af ydelser, hvis - køb/forpagtning af nye jordstykker ikke er bibeskæftigelse eller formueadministration eller - kontrakten ophæves før aftalt udløbsdato. Ifølge reglerne om dagpenge vil et medlem, der er ophørt med at drive en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ikke kunne påbegynde en virksomhed af samme art, uden at pågældende anses for at have genoptaget sin selvstændige hovedbeskæftigelse, medmindre pågældende har haft tilstrækkeligt lønarbejde (52 uger inden for 65 uger) for at kunne anses for at have omdannet sin tidligere hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse. Såfremt forpagtningskontrakten hæves før aftalt udløbsdato, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i virksomheden. Det vil sige, at medlemmets ret til dagpenge ophører fra datoen, hvor medlemmet får sin jord tilbage. Undtagelsen om, at medlemmet kan fortsætte med dagpenge i op til 3 måneder, kan kun anvendes, når forpagtningsaftalens bortfald skyldes forpagters forhold. Der er intet til hinder for, at medlemmet på et senere tidspunkt kan ophøre ved en (reel) bortforpagtningsaftale, som opfylder kravet om 5 års gensidig uopsigelighed. Desuden er der ingen krav til, med hvem en eventuel ny (reel) aftale indgås, bortset fra ægtefælle, samlever eller umyndige børn. Aftalen kan derfor fx indgås med tidligere forpagter. 5/8
De bagudrettede dagpenge- og efterlønsmæssige konsekvenser af, at en dagpenge-/efterlønsmodtager bliver enig med forpagter om at opsige en gens i- dig uopsigelig aftale, skal direktoratet herefter redegøre for: Bestemmelsen om ophør ved bortforpagtning er en undtagelse til hovedreglen i ophørsbekendtgørelsens 3, stk. 1, om, at selvstændige først anses for ledige, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, og skal derfor efter direktoratets opfattelse fortolkes snævert. Ophør ved bortforpagtning er således en særlig ophørsgrund, der bl.a. er betinget af en skriftlig kontakt, der er gensidig uopsigelig i mindst 5 år. Det vil sige, at der er tale om et særligt dokumentationskrav, hvor de stramme betingelser både er begrundet i, at bortforpagter stadig ejer virksomheden og har vital interesse i dens drift og i, at forpagter får udbetalt en forpagtningsafgift, som ikke medfører fradrag i dagpenge/efterløn. Det betyder, at forpagtningsaftalen ikke kan opsiges efter gensidig aftale uden konsekvenser i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven, idet en gensidig opsigelse indikerer, at lovens/bekendtgørelsens ophørsbetingelser (den uopsigelige aftale) ikke var opfyldt. Dette må ikke mindst af bevismæssige grunde gælde, uanset om opsigelsen oprindelig var aftalt/forudsat, eller om enigheden først opstår i løbet af perioden. Det afgørende er med andre ord, at uopsigeligheden skal fortolkes ordret, og man kan ikke efterfølgende - aftale sig ud af dette forhold, uden at det får betalingsmæssige konsekvenser i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. I modsat fald ville kravet om gensidig uopsigelighed i 5 år blive illusorisk. Kun i de situationer, hvor aftalen opsiges i utide p.gr.a. forpagters forhold, jf. ophørsbekendtgørelsens 4, stk. 8, eller hvor der foreligger force majure - lignende forhold, herunder enighed om ophør p.gr.a. EU-reformens bestemmelser om overdragelse af betalingsrettigheder, kan opsigelse ske uden dagpenge-/efterlønsmæssige konsekvenser. Ovenstående skal således ses som en forlængelse - og konsekvens - af direktoratets svar, jf. ovenstående ad 2), hvor direktoratet har pointeret, at hvis betingelserne i 4, stk. 8, ikke er opfyldt, så vil retten til dagpenge kunne genoptages, når der sker en ny bortforpagtning, der er gensidigt uopsigelig i mindst 5 år, jf. 4, stk. 3. For personer, der modtager efterløn, vil ny eller udvidet drift af selvstændig virksomhed med jordbrug efter helt eller delvist ophør hermed ved overga n- gen til efterløn, fx ved at man i efterlønsperioden forpagter ny jord, skulle vurderes efter ovenstående retningslinier for så vidt angår spørgsmålet, om der er tale om drift af selvstændig virksomhed. 6/8
Da der ikke ved overgang til efterløn er krav om et fuldstændigt ophør med en tidligere drevet selvstændig virksomhed, jf. muligheden for at drive virksomhed samtidig med efterløn under 962-, 18½- og 400-timers ordningerne, vil der som udgangspunkt ikke blive stillet krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt efterløn. Det vil dog bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Forsat udbetaling af efterløn vil forudsætte, at virksomheden kan godkendes til drift samtidig med udbetaling af efterløn efter reglerne herom. Ad 9) Skal EU-støtten fortsat indgå i dækningsbidrag 1 (400-timersordningen)? Det følger af reglerne om selvstændig virksomhed under 400-timersordningen, at virksomhedens indtægt ikke må overstige 50.000 kr. (reguleret) pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Nettoomsætning er i forhold til årsregnskabslovens bilag 1, c, nr. 11, defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter. Direktoratet har i vejledning nr. 99 af 16. oktober 2002 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn beskrevet reglen nærmere. Der er et eksempel på specifikation af dækningsbidrag 1 for en landbrugsvirksomhed. Det fremgår heraf, at EU-støtte indgår i nettoomsætningen. I forbindelse med omlægningen af EU-støtten er det direktoratets opfattelse, at EU-støtten fortsat skal indgå i nettoomsætningen og dermed dækningsbidrag 1, idet der fortsat er krav om et minimum af tilsyn mv. (det såkaldte driftsherreansvar, jf. ovenfor) forbundet med arealerne og støtten udspringer af en (evt. tidligere) landbrugsmæssig drift af arealet. Ad 10) Kan de nye tilskudsordninger indgå i beregningsgrundlaget? Ifølge 8, stk. 1, 3. punktum, i bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende, tillægges overskuddet/underskuddet beløb, der anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Umiddelbart er det direktoratets opfattelse, at udbetalinger i henhold til de nye tilskudsordninger direkte eller indirekte kan henføres til den primære drift. 7/8
Ad 11. Tillæg til klausuler i bortforpagtningskontrakter om opsigelse p.gr.a. betalingsrettigheder. Direktoratet har modtaget eksempler på tillæg, hvoraf fremgår, at bortforpagter gives mulighed for at kunne hæve kontrakten hvis det bliver nødvendigt for at søge om tildeling af betalingsrettigheder samt støtte eller såfremt reformen gennemføres på en måde, som betyder, at den indgåede bortforpagtningskontrakt får væsentligt ændrede økonomiske konsekvenser for en af parterne. Indledningsvis skal direktoratet henvise til afsnittet under ad 2), hvoraf fremgår, at det er direktoratets opfattelse, jf. ophørsbekendtgørelsens 4, stk. 8, 2. pkt., at kontrakten kan ophæves ved enighed, på grund af EUreformens bestemmelser om betalingsrettigheder og uden slip mellem ophævelse af gammel og indgåelse af ny kontrakt. Direktoratet kan derfor ikke umiddelbart godkende tillæg med ovenstående formuleringer, som ikke kræver enighed. I øvrigt er det uklart, hvad der forstås ved hvis det bliver nødvendigt og væsentligt ændrede økonomiske konsekvenser, ligesom det er uklart, hvem der i givet fald skal vurdere de pågældende udsagn. Det skal dog bemærkes, at direktoratet altid vil lade resultatet af en evt. voldgiftskendelse indgå i en sag om ophævelse på grund af bristende forudsætninger. Med venlig hilsen Annette Christiansen specialkonsulent direkte tlf. 38 14 83 69 8/8