Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1
Børn og Sprog fra en forskers perspektiv Tilvejebringelsen af ny grundvidenskabelig viden om og dokumentation for danske tre-seksårige børns sprogtilegnelse l Gennemførelsen af nye populationsbaserede studier til normering og validering ing af danske børns tilegnelse af forskellige sproglige dimensioner i alderen 3-6 år samt nye målemetoder/materialer Bidrag til at udvikle kvaliteten i den indsats, som ydes overfor børns sprog på flere niveauer. 2
Sprogvurdering.dk Enestående datasæt, også internationalt der vil danne grundlag for Bidrage til international forskning i sprogscreening Typisk og atypisk sprogtilegnelse hos treårige danske børn Tilpasninger og videreudvikling af sprogvurderingsmaterialet Overblik over implementering af sprogvurdering i DK Første indtryk af den pædagogiske opfølgning 3
Typiske screeningsmodeller Generel forebyggende proces, der har til formål at identificere problemer inden for alle barnets udviklingsområder inden de bliver seriøse eller akutte Formål at identificere de børn der udvikler sig for langsomt og derfor har brug for en tidlig indsats Screeningen typisk baseret på en stikprøve (kort test) og har til formål at dele børn i to grupper: børn der ikke har problemer børn der (potentielt) har problemer Den sidste gruppe af børn henvises til en specialist fastlægger om børnene faktisk har problemer og hvilken form for efterfølgende indsats, der skal igangsættes ~ Sprogscreeningsmodel i Norge og Sverige (Horn & Dalin, 2004; Eriksson, Westerlund, & Berglund, 2002) 4
Den danske sprogscreeningsmodel Anderledes ramme Del af dagtilbudssystemet Anderledes d formål: Undersøgelse af alle børn med henblik på at identificere dem, som har brug for en indsats med hensyn til at tilegne sig et alderssvarende dansk (# læsning) Individuel anbefaling til hvert barn Et værktøj, der kan anvendes til at differentiere og tilrettelægge den pædagogiske praksis i forbindelse med det generelle sprogarbejde, som dagtilbuddet Anderledes screeningsmateriale Meget omfattende ~ vurderingsmateriale *jf. udbudsmateriale 5
Hvordan sikrer vi succes? Høj tilslutning Mindst 90% af børnene skal screenes (og helst 100%) Sikres bl.a. ved høj accept blandt brugere (forældre/personale) Materialet skal være af høj kvalitet Skal identificere de rigtige børn Materialet skal anvendes ensartet og efter hensigten Opfølgning skal være effektiv Sproglige forsinkelser/vanskeligheder skal afhjælpes
Krav til screeningsmaterialer I princippet udviklet sprogvurderingsmaterialet efter internationale krav, men tidshorisonten gjorde det ikke muligt at validere materialet som vi gerne ville National Research Council (2008). Early Childhood Assessment: Why, What and How? Committee on Development Outcomes and Assessments for Young Children. Washington, DC: The National Academies Press. 7
Sprogvurderingsmaterialets design Baseret på dokumentation af danske børns sprogtilegnelse g (Bleses et al., 2007; 2008) Skæv fordeling af børn Måler børn i forhold til hinanden (standardisering) Alders- og kønsspecifikke normer Faste cutpoints
Inddeling af børn Forældre- og dagtilbudsadministrerede test 7 subskalaer Forskellige sproglige dimensioner To trin i vurdering af børn Hver subskala udviklingszone A, B, C (percentiler) Samlet pointscore Højst 3 (85%) General indsats 4+5 (15%) Fokuseret indsats 6+ (5%) Særlig indsats I Ordforråd II Konstruktioner III Udtale IV Diskrimination V Hukommelse VI Receptivt sprog VII Strategier
Vigtige spørgsmål Høj tilslutning Hvor mange forældre siger ja til sprogvurderingen? Hvorfor siger nogen nej? Materialet skal være af høj kvalitet Måler de enkelte dele det de skal? Er cutpoints de rigtige? Usikkerhed pga. lav normering/sammentælling af 7 subskalaer Fungerer de kønsspecifikke normer? Materialet skal anvendes ensartet og efter hensigten Opfølgning skal være effektiv Analyser af sprogvurdering.dk/normeringsstudie
Vigtige spørgsmål Høj tilslutning Hvor mange forældre siger ja til sprogvurderingen? Hvorfor siger nogen nej? Materialet skal være af høj kvalitet Måler de enkelte dele det de skal? Er cutpoints de rigtige? Usikkerhed pga. lav normering/sammentælling af 7 subskalaer Fungerer de kønsspecifikke normer? Materialet skal anvendes ensartet og efter hensigten Opfølgning skal være effektiv Analyser af sprogvurdering.dk/normeringsstudie
Tilslutningsgrad Accepterede 26% 5% 1% 4% 5% 222; 8% 2% 0% Forældrene har afvist tilbuddet 0% Barnet hører under 4 og skal sprogvurderes med et andet materiale Det har ikke været muligt at 1433; 49% gennemføre sprogvurdering af barnet Barnet er ikke tilknyttet dagtilbuddet Barnet har oversteget aldersgrænsen 3,4 år Barnet er sprogvurderet andetsteds Andet
Vigtige spørgsmål Høj tilslutning Hvor mange forældre siger ja til sprogvurderingen? Hvorfor siger nogen nej? Materialet skal være af høj kvalitet Måler de enkelte dele det de skal? Er cutpoints de rigtige? Usikkerhed pga. lav normering/sammentælling af 7 subskalaer Fungerer de kønsspecifikke normer? Materialet skal anvendes ensartet og efter hensigten Opfølgning skal være effektiv Analyser af sprogvurdering.dk/normeringsstudie
Distribution af børn i de 7 subskalaer Normeringsstudie God til at differentiere børn i den lavere ende af fordelingen Hukommelse og kommunikative i strategier ikke hekt gode 14
Score på de 7 subskalaer, fordelt på køn Normeringsstudie I II III IV V VI VII score 100 48 10 16 12 18 21 Drenge 5 th 52 25 6 10 2 9 7 15 th 65 32 8 12 4 12 10 Median 83 40 10 14 5 14 14 Piger 5 th 56 28 7 11 3 9 7 15 th 69 35 8 13 4 12 10 Median 87 41 10 15 5 15 16
Fordeling af børn på sprogprofiler Normeringsstudie Sprogvurdering.dk 16 Sprog, Center
Funktionen af de 7 subskalaer (normeringsstudie) Alle subskalaer udviser acceptabel intern konsistens Kline (1986) item-total korrelationer mellem 0.2-0.5 er acceptabel: det er næsten alle subskalaer Nunally (1970) Alphaværdier skal være mellem 0.7 and 0.9: alle subskalaer er inden for eller tæt på nedre grænse Signifikant korrelation mellem alle dele men ikke lige høj mellem: skal der heller ikke være 17
Særlig indsats typer af forsinkelser Piger scorer lige så godt Særlig indsats profil profile eller højere end drenge på alle subskalaer UNDER p5 i en subskala Piger + Flere piger end drenge scorer kun lavt på en eller to subskalaer (ender derfor ikke i fokuseret indsats ) Både simple og komplekse forsinkelser er hyppige hos drenge og piger Drenge Simpel forsinkelse 14 (53.8) - Produktiv 6 (23.1) - Receptiv 3 (11.5) - Pragmatisk 5 (19.2) Kompleks forsinkelse 12 (46.2) - Produktiv + receptiv 4 (15.4) - Produktiv + pragmatik 2 (7.8) - Receptiv + pragmatik 3 (11.5) - Produktiv + receptiv 3( (11.5) + pragmatik Total 26 (100) 18
Sammenligning med referencetest? Diagnostiske metoder ofte benyttet, t men Ikke evidensbaseret, ingen dokumentation eller validitetstest (Slott, Vach & Bleses, indsendt) To er standardiseret, men uden definerede cut-points Interne korrelationer lave Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): 0.50-0.65 Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: 0.36-0.48 Reynell Sproglig Test 1 Maul Viborg -receptivt sprog -ordforråd -udtale/ -ordforråd (ordforråd) (superordinater) diskrimination (substantiver)
Sammenligning med referencetest Korrelation mellem barnets score i sprogvurderingsmaterialet og i de fire logopædiske test (Bleses et al., 2008)
Sammenligning med referencetest? Korrelation mellem Reynell Sprogudviklingsskalaer og børnenes score i del VI [sprogforståelse] (Bleses et al., 2008)
Sammenligning med referencetest? Korrelation mellem Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale (afsnit 4.4) og børnenes score i del III [udtale af sproglyde] (Bleses et al., 2008)
Sammenligning med referencetest Korrelation mellem barnets score i sprogvurderingsmaterialet og logopædernes subjektive vurdering (Bleses et al., 2008)
Spørgsmål for den nærmeste fremtid Børn & Sprog Normer, cut-points (10.000 børn?) Analyser af baggrundsfaktorer Samarbejde med EVA Status t på sprogvurdering i DK Et statusbillede af hvordan de treårige børn fordeler sig i forhold til forskellige behov for sprogstimulering g Velfærdsministeriet? Revidering af sprogvurderingsmaterialet Empirisk undersøgelse af danske børns sproglige udvikling fra 3-6 år Milepæle; Indikatorer for udvikling Værktøjer til opfølgning
Ekstra information Bleses et al., 2008 Working paper, Center for Child Language e-prints, No 8