Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi

Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi L-studienævnet Aalborg Universitet 2007 1

Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens hjemmel 2. Studienævnstilhørsforhold 3. Ikrafttrædelse og revision 4. Dispensation 5. Formål 6. Struktur og varighed 7. Studieaktiviteter 8. Adgangsforudsætninger 9. Indhold 10. Eksamen 11. Projektenhedernes formål og indhold 12. Studieenhedskurser Bilag A. Fakultetets vurderingskriterier 2

1. Studieordningens hjemmel Den Teknologiske Diplomuddannelse (TD) med specialisering i Humanøkologi er tilrettelagt i henhold til: Lov nr. 598 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) med m.v. med senere ændringer Bekendtgørelse om den Teknologiske Diplomuddannelse nr. 100 af 15. februar 1999 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om censorinstitutionen Bekendtgørelse om eksamen 2. Studienævnstilhørsforhold Uddannelsen i Humanøkologi henhører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og herunder L-studienævnet, Aalborg Universitet, der tillige varetager landinspektøruddannelsen, civilingeniøruddannelsen i plan & miljø samt den internationale masteruddannelse i environmental management. 3. Ikrafttrædelse og revision Studieordningen er første gang vedtaget af L-studienævnet og godkendt af dekanen i februar 2004. Studieordningen er senest revideret september 2007 som følge af den nye 7-trins karakterskala, og gælder for alle studerende pr. 1. september 2007 Studieordningen skal af L-studienævnet tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. 4. Dispensation L-studienævnet kan dispensere fra dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold. 5. Formål Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse, der giver de studerende indsigt i og viden om samspillet mellem individ, samfund, teknologi og miljø. Uddannelsen udvikler de studerendes evne til at forstå, analysere, vurdere og producere viden om miljøproblemer i et tværfagligt perspektiv. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at: vurdere videnskabelige teorier og metoder og disses betydning for beslutningsprocesser, særligt m.h.p. datakvalitet og værdigrundlag, anvende planlægnings- og miljøvurderingsmetoder, 3

analysere og agere i forhold til omverdenens øgede engagement i miljørelaterede problemstillinger, indsamle, kombinere og syntesere kvalitativ og kvantitativ information indenfor miljøområdet, udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor uddannelsens temaer i offentlig og privat virksomhed. 6. Struktur og varighed Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse og udbydes ved Aalborg Universitet med et omfang, der svarer til ¼ årsværk pr. semester i 4 semestre, i alt 1 årsværk. Et årsværk er en fultidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsens kerne udgøres af 2 projektenheder: Miljø, teknologi og samfund er 1.-2. semesters projektenhed. Projektenheden omhandler aktuelle miljøproblematikker i udvalgte sektorer, der analyseres med et tværvidenskabeligt udgangspunkt. Undervisningen omfatter projektenheds- og studieenhedskurser samt projektarbejde. Projektenheden afsluttes med projektrapport efter 2. semester. Miljø, social og teknologisk forandring er 3.-4. semesters projektenhed. Projektenheden omhandler teknisk-naturvidenskabelige miljøtemaer med inddragelse af human- og samfundsvidenskabelige perspektiver. Undervisningen omfatter projektenheds- og studieenhedskurser samt projektarbejde. Projektenheden afsluttes med afgangsprojekt efter 4. semester. Studieaktiviteten udgør for hvert studieår under åben uddannelse 30 ECTS og omfatter skemalagt undervisning, gruppearbejde, projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse. Fordelingen af ECTS på Humanøkologi-uddannelsen: SE-kurser PE-kurser* Projektarbejde I alt 1. projektenhed 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 30 ECTS 2. projektenhed 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 30 ECTS * Vejledende fordeling mellem PE kurser og projektarbejde. Deltageren, der har gennemført og bestået den teknologiske diplomuddannelse, har ret til betegnelsen TD med speciale i Humanøkologi og får udstedt eksamensbevis. 7. Studieaktiviteter Uddannelsen indeholder 2 projektenheder (en for 1.-2. semester og en for 3.-4. semester), samt 8 studieenhedskurser (4 på hvert år). 4

Uddannelsens bredde og dybde sikres via studieenhedskurser, projektenhedskurser og projektarbejde. Studieaktiviteten omfatter både praktiske og teoretiske elementer og baserer sig på projektarbejde, fjernundervisning, weekend-seminarer og gruppearbejde. Studieenhedskurserne er typisk organiseret omkring introducerende h.h.v. afsluttende forelæsninger på 2 på hinanden følgende weekend-seminarer, individuelt eller gruppeorganiseret kursusarbejde og opgavebesvarelse i mellemperioden. Projektenhedskurserne er typisk organiseret med selvstudier forud for forelæsninger på et weekendseminar efterfulgt af diskussioner og inddragelse i projektarbejdet Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering af projektenhederne. 8. Adgangsforudsætninger Optagelse på uddannelsen betinges af at ansøgeren har som minimum en kort videregående uddannelse eller lignende kvalifikationer samt mindst 2 års erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. 9. Indhold Uddannelsen forløber som en kombination af selvstudier, gruppearbejde, weekend-seminarer med kursusarbejde samt projektarbejde. Uddannelsens kursusarbejde består af projektenhedskurser og studieenhedskurser. 1. Projektenhed: Miljø, teknologi og samfund (Environment, technology and society) Uddannelsens 1. projektenhed er organiseret omkring 5 weekend-seminarer med temaet: "Miljø, teknologi og samfund". Projektenheden tager udgangspunkt i en række sektorer med aktuelle miljøproblemer, der belyses udfra forskellige faglige vinkler. Uddannelsens 1. projektenhed er overbliksskabende og skal give den studerende viden om og tværfaglig forståelse af samspillet mellem menneske og natur. Projektenheden skal samtidig sætte den studerende i stand til at identificere, afgrænse og analysere væsentlige problemstillinger indenfor miljøområdet Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med projekt- og studieenhedskurser, gruppeopgaver samt selvstudium. Hver deltager vil være hovedansvarlig for en skriftlig og mundtlig præsentation af gruppeopgavebesvarelserne. 2. Projektenhed: Miljø, social og teknologisk forandring (Environment, social and technological change) 5

Uddannelsens 2. projektenhed er organiseret omkring 5 weekend-seminarer med temaet: "Miljø, social og teknologisk forandring". Projektenheden tager udgangspunkt i en række human-, samfunds- og teknisk-naturvidenskabelige temaer. Uddannelsens 2. projektenhed går i dybden med specifikke problemstillinger og skal give den studerende evne til at mere systematisk at analysere og vurdere relevante problemstillinger. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med projekt- og studieenhedskurser, emnebestemt gruppearbejde samt selvstudium. Deltagerne vil være ansvarlige for skriftlig og mundtlig præsentation af dele af projektarbejdet efter 3. semester samt afgangsprojekt efter 4. semester, som evalueres på et afsluttende eksamensseminar. Afgangsprojektet skal give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende empirisk og teoretisk behandling af en relevant teoretisk eller praktisk problemstilling indenfor uddannelsens emner og temaer. 10. Eksamen Uddannelsens projektenheder evalueres gennem projektarbejdet. Uddannelsens studieenhedskurser evalueres særskilt. Uddannelsens 1. projektenhed afsluttes efter 2. semester med indlevering af projektrapport til bedømmelse med intern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af 20-25 normalsider for individuelle rapporter og 15-20 normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Bedømmelsen er individuel og af gruppeopgaver skal tydeligt fremgå hver enkelt deltagers bidrag. Bestået første projektenhed og samtlige uddannelsens studieenhedskurser er en betingelse for indstilling til 2. projektenhedseksamen. Uddannelsens 2. projektenhed evalueres efter 4. semester, hvor der udarbejdes et afgangsprojekt, der indleveres og forsvares ved en mundlig bedømmelse med ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Afgangsprojektet skal have et omfang af 35-40 normalsider ved individuelle rapporter og 25-30 normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Bedømmelsen er individuel, og prøvetiden er normeret til 1 time pr. deltager, dog maksimalt 4 timer. Studieenhedskurserne bedømmes særskilt ved intern prøve. Der gives bedømmelsen bestået/ikkebestået. Prøverne består i udarbejdelse af en individuel opgave eller gruppeopgave, der kan bestå i både teoretiske/metodiske overvejelser og praktisk problemløsning. Opgavernes emne og udformning aftales med den ansvarlige kursuslærer. Opgaverne bedømmes af kursuslæreren. Gruppeopgaver kan kun danne udgangspunkt for individuel mundtlig bedømmelse. Eksamensbevis udleveres, når der foreligger dokumentation for, at begge projektenheder og alle studieenhedskurser er bestået. Den studerende har normalt ret til 3 forsøg ved alle prøver, jf. uddannelsens bekendtgørelsesgrundlag. 11. Projektenhedernes formål og indhold 6

1. Projektenhed: Miljø, teknologi og samfund (Environment, technology and society) Projektenheden omfatter i alt 20 ECTS og består af projektarbejde og projektenhedskurser. Formål og indhold Det overordnede formål er at præsentere en række af de aktuelt mest påtrængende miljøproblemer, der belyses udfra forskellige faglige vinkler. Projektenheden tager udgangspunkt i de sektorer, hvor miljøspørgsmål har været mest påtrængende. Uddannelsens 1. del er således overbliksskabende og skal give den studerende viden om og tværfaglig forståelse af de problemer, der opstår i samspillet mellem menneske og natur. Den skal samtidig gøre det muligt for den studerende at identificere, afgrænse og analysere væsentlige problemstillinger indenfor miljøområdet Seminarerne består dels af fælles seminarer, hvor interne og eksterne undervisere forlæser om og debatterer seminarets temaer, og af holdundervisning hvor deltagerne gruppevist præsenterer besvarelsen af forud aftalte opgaver. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med den obligatoriske fælles litteratur, med individuelle studieenhedskursusopgaver, samt med de gruppeopgaver, der præsenteres på weekend-seminarerne. Hver deltager skal således indenfor forløbet besvare en opgave indenfor hvert studieenhedskursus og vil desuden være hovedansvarlig for en skriftlig og mundtlig præsentation af en gruppeopgavebesvarelse. Projektenheden sigte er at etablere et overblik over de væsentligste aktuelle miljøproblemer, belyst fra forskellige faglige vinkler, og til især dansk planlægning og miljøregulering i historisk perspektiv. Udover de mere tværgående introduktions- og afslutningsseminarer, der beskæftiger sig med en række tværgående tematikker, er hvert seminar organiseret omkring hver sin sektor og/eller problemområde: Affald, genbrug og renere teknologi; Energi; og Brugen af det åbne land. Deltagerne vil indenfor hvert af områderne blive præsenteret for: a) naturvidenskabelige beskrivelser af problemernes karakter, b) tekniske, planlægnings- og reguleringsmæssige muligheder for og forsøg på at begrænse problemerne, samt c) humanvidenskabelige forsøg på at placere problemerne i bredere kulturhistoriske og etiske sammenhænge. De tre former for analyse vil blive præsenteret i sammenhæng i tilknytning til de nævnte sektorer og/eller problemområder. Uddannelsens adgangsbetingelser. Projektenhedskurser Kursernes nærmere omfang og indhold fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Studieenhedskurser Der afholdes i alt 4 studieenhedskurser i løbet af uddannelsens første år i Økologi og miljølære, Livscyklusvurdering, Miljøøkonomi samt Natursyn. Disse beskrives i afsnit 12. Studielederen kan under særlige omstændigheder vælge at bytte om på 1. og 2. års SE-kurser. En sådan ombytning kan eksempelvis komme på tale, hvis der kun er få studerende på en årgang. Kursusmateriale Fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Prøve og censur 7

Intern bedømmelse af den indleverede projektrapport. Projektrapporten bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 2. Projektenhed: Miljø, social og teknologisk forandring (Environment, social and technological change) Projektenheden omfatter i alt 20 ECTS og består af projektarbejde og projektenhedskurser. Formål og indhold 2. projektenhed tager udgangspunkt i de human-, samfunds- og teknisk-naturvidenskabelige metoder og tilgange, som anvendes ved analysen af det moderne samfunds miljøproblemerne. Mens 1. projektenhed sigter mod at skabe overblik og bredde, går uddannelsens 2. projektenhed i dybden med mere afgrænsede problemstillinger for på den måde at udvikle den studerendes evne til at analysere og vurdere problemstillingerne med udgangspunkt i de præsenterede metoder og tilgange. Af hensyn til den samlede bredde i uddannelsen vil udgangspunktet dog typisk blive taget i områder, der kun i begrænset omfang er blevet behandlet i uddannelsens første del. På uddannelsens 2. projektenhed vil seminarerne dels bestå af fælles seminarer, hvor interne og eksterne undervisere forelæser om og debatterer seminarets temaer, dels af holdundervisning, hvor der vil være mulighed for et mere intensivt arbejde med de forskellige metoder og tilgange. 1. seminar er desuden lagt specielt an på dels deltagernes egne problemformulerings- og projektarbejde og dels på opsamling og uddybning af videnskabsteori og metode. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med den obligatoriske litteratur, med besvarelse af studieenhedskursusopgaver samt med emnebestemt gruppearbejde. De vil hver især være ansvarlig for besvarelse af studieenhedskursusopgaver, for skriftlig og mundtlig præsentation af dele af projektrapport efter 3. semester samt for et afgangsprojekt, som evalueres på et afsluttende eksamensseminar. Projektenheden beskæftiger sig med en række human-, samfunds- og teknisk-naturvidenskabelige metoder og faglige tilgange, som vil være relevante i forbindelse med analyse og vurdering af aktuelle miljørelaterede problemstillinger. Da miljøproblematikken bringer en bred vifte af informationer, risikovurderinger og synspunkter ind i planlægnings- og beslutningsprocesser hos forskellige interessenter, f.eks. virksomheder, forbrugere, myndigheder, den finansielle sektor m.v., vil metoder og tilgange blive præsenteret indenfor flg. temaer: a) metoder til analyse af individuel miljøadfærd, b) teorier om samspillet mellem individuel adfærd og social forandring, c) metoder til analyse af sammenhænge mellem social og teknologisk forandring, d) teorier om samspillet mellem sociale organisationer og offentlig miljøregulering. Under disse temaer beskæftiger projektenheden sig med specifikke teknisk-naturvidenskabelige måle- og analysemetoder, samfundsvidenskabelige undersøgelsesmetoder samt kulturanalytiske og filosofiske metoder. Fulgt uddannelsens 1. projektenhed (1. studieår). Projektenhedskurser Kursernes nærmere omfang og indhold fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Studieenhedskurser 8

Der afholdes i alt 4 studieenhedskurser i løbet af uddannelsens andet år i Miljøledelse, renere teknologi og produktudvikling, Miljøvurdering, Miljøetik samt Miljøpolitik i internationalt perspektiv. Disse beskrives i afsnit 12. Studielederen kan under særlige omstændigheder vælge at bytte om på 1. og 2. års SE-kurser, jf. ovenfor. Kursusmateriale Fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Prøve og censur Ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 12. Studieenhedskurser Navn: Økologi og miljølære (Ecology and environment) Formål At give den studerende kendskab til biologiske systemer, biologisk evolution og basale energi og stofstrømme i åbne systemer samt gøre den studerende i stand til at beskrive og analysere energi og stofstrømme i sociale systemer. Indhold Kurset giver de studerende indblik i biologiske systemer, deres funktionsmåde og hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af sådanne systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Den viden, de studerende opnår, skal kunne bruges til at forstå karakteren af de økologiske problemstillinger. Følgende problemstillinger vil blive berørt: Biologiske systemer Energi og stofstrømme i økosystemer Klima og økologi Evolution og biodiversitet Energi og stofstrømme i samfundet før og nu Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 4 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 9

Navn: Livscyklusvurdering (Life cycle assessment) Formål {TC \l3 "Formål: }At gøre den studerende i stand til at forstå og analysere livscyklusvurderinger og deltage i planlægning og udførelse af livscyklusvurderinger af produkter. Indhold {TC \l3 "Indhold:}Produktorientering af miljøpolitikken Historisk overblik over udvikling og anvendelse af livscyklusvurdering Introduktion til grundliggende metodevalg ved livscyklusvurderinger Beregningsprincipper anvendt i livscyklusvurderinger Perspektiver ved øget anvendelse af livscyklusvurderinger Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøøkonomi (Environmental economy) Formål At give kendskab til miljøøkonomiske teorier og metoder og deres anvendelse indenfor offentlig planlægning og regulering. Indhold Økonomiske virkemidler i miljøreguleringen Samfundsøkonomiske projektvurderingsmetoder Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Kategori Studieenhedskursus. 10

Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Natursyn (Conceptions of nature) Formål Formålet med kurset i Natursyn er at give deltagerne kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for naturidealer, og til nogle af de væsentligste tilgange til undersøgelse af natursyn i forskellige befolkningsgrupper. Indhold Naturbegrebet er et af vore mest sammensatte begreber. Opfattelserne af naturens natur, af menneskets status i forhold til naturen og af menneskets relation til forskellige naturfænomener har ændret sig markant i historiens løb. Den måde, kategorien natur anvendes på i dag, er præget af disse forandringer, og er følgelig på mange måder flertydig. Tilsvarende har opfattelsen af, hvad der bør gælde for efterstræbelsesværdig natur ændret sig markant. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøledelse, renere teknologi og produktudvikling (Environmental management, cleaner technology and product innovation) Formål Formålet med dette kursus at give den studerende et kendskab til værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i udvikling af miljøvenlige produkter. Mange virksomheder arbejder med miljøstyring og renere teknologi i praksis, og kurset giver et indblik i, hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis. Kurset introducerer endvidere de metoder og principper, der ligger til grund for virksomhedernes miljøledelsessystemer. Endelig introduceres de studerende til at analysere og forstå såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter. Efter kursets gennemførelse bør de studerende have: kendskab til virksomheders forebyggende miljøarbejde opbygning og implementering af miljøledelsessystemer 11

kendskab til metoder, der kan integreres i miljøledelsessystemer kendskab til den produktorienterede miljøpolitik indsigt i virksomheders innovation og produktkædesamarbejde Indhold Miljøstyring og renere teknologi Implementering af miljøledelsessystemer Livscyklusbaseret produktdesign Leverandørstyring Innovation og samarbejde Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 4 ECTS. Kategori Studieenhedskursus. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøetik (Environmental ethics) Formål Formålet med kurset i Miljøetik er at give deltagerne kendskab til typiske miljøetiske spørgsmål og til nogle af de væsentligste tilgange til besvarelsen af disse spørgsmål. Indhold Miljøetikken udgør en integreret del af alle miljøpolitiske emner. Spørgsmål om det gode (liv) og om forskellige former for hensyntagen overfor diverse typer af berørte er spørgsmål, der går igen på alle områder. Kurset i miljøetik beskæftiger sig med en række af de typiske miljøetiske problemstillinger og beskriver nogle af de væsentligste måder at behandle problemerne. Uddannelsens adgangsbetingelser Omfang 2 ECTS. 12

Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøvurdering (Environmental impact assessment) Formål Miljøvurdering bringer en bred vifte af informationer og synspunkter ind i planlægningen og beslutningstagningen for at undgå og/eller afbøde eventuelle miljøkonsekvenser. Miljøvurdering betragtes som et hjælpeværktøj i beslutningstagningen for forskellige interessenter, f.eks. virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer etc. Kurset har til formål at belyse begrebet miljøvurdering og sætte det i relation til forskellige anvendelsesområder i teori og praksis. Formålet med kurset er at: give kendskab til baggrunden for miljøvurdering, give indføring i forskellige vurderingsmetoder, sætte de studerende i stand til at foretage en indledende miljøvurdering af et projekt (VVM), give grundlag for en kritisk vurdering af VVM som metode og af anvendelsen, give et indblik i det opståede område - strategisk miljøvurdering. Indhold Miljøvurderingens baggrund og formål Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Strategisk Miljøvurdering (SEA) Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøpolitik i internationalt perspektiv (International environemental policy) Formål At give de studerende kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn, internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøbistandspolitik. At sætte de studerende i stand til at analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger udfra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser. 13

Indhold Internationale miljøeffekter og fordelingsproblemer Dansk miljøbistandspolitik Internationale organisationer og aktører Internationale konventioner og aftaler i relation til nationale problemer Internationalt miljøsamarbejde, teknologioverførsel og innovation Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 14

BILAG A Fakultetets vurderingskriterier (jf. Rammestudieordningens bilag 2) Fakultetet opererer med to sæt vurderingskriterier: Vurdering efter 7-trinsskalaen Vurdering med bedømmelsen bestået/ikke-bestået Vurderingskriterier ved bedømmelse efter 7-trinsskalaen Den aktuelle karakter tildeles efter følgende kriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med ingen eller få uvæsentlige mangler demonstrerer udtømmende opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er som helhed systematisk, sikker, sammenhængende og velstruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden udvælger og redegør korrekt for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer omfattende og helhedspræget indsigt i disse elementer, deres forudsætninger, samt overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer og generaliserer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med nogle mindre væsentlige mangler demonstrerer opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er som helhed altovervejende systematisk, sikker, sammenhængende og velstruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden med nogle mindre væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer omfattende indsigt i disse elementer, deres forudsætninger, samt overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem stort set korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger samt deres teoretiske og metodiske forudsætninger i nogen grad på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 7 gives for den gode præstation der som helhed 15

inden for de aktuelle problemstillinger med en del mangler demonstrerer opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er altovervejende sikker, til tider tøvende, men dog med en tydelig sammenhæng og struktur samt kendetegnet ved, at eksaminanden med få væsentlige og nogle mindre væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer solid indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt et vist overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender den altovervejende del af disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem stort set korrekt brug af begreber og notationer foretager altovervejende relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger i mindre grad på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 4 gives for den jævne præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med adskillige væsentlige mangler demonstrerer en mindre, men dog acceptabel, opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er noget usikker, men dog med en vis sammenhæng og struktur samt kendetegnet ved, at eksaminanden med en del væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer en vis indsigt i disse elementer og deres forudsætninger, samt et begrænset overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender hovedparten af disse på måder, som overvejende er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem delvis korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante, men til tider mangelfulde, ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger kun i begrænset omgang perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger på trods af betydelige og væsentlige mangler demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er præget af usikkerhed og fremstår i nogen udstrækning usammenhængende og ustruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden med flere væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer begrænset indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt et vist, men dog mangelfuldt, overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender flertallet af disse på måder, som i en vis udstrækning er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem delvis korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante, men dog mangelfulde ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger ikke perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger 16

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger som følge af udtalte mangler ikke demonstrerer en acceptabel opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger. Præstationen er usikker, usammenhængende og ustruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden i utilstrækkeligt omfang udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer yderst begrænset indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender kun et fåtal af disse på måder som i en vis udstrækning er relevante eller mangelfulde i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger ikke demonstrerer nogen form for opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger. Vurderingskriterier ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået Bedømmelsen bestået gives for præstationer, der ligger over eller på niveau med den minimalt acceptable præstation. 17