Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi



Relaterede dokumenter
Sundhedsfaglig videreuddannelse Forår 2015 (Med forbehold for ændringer. Opdateret )

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Ledige pladser forår Sundhedsfaglig videreuddannelse (Med forbehold for ændringer. Opdateret 12/ )

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Velfærdsteknologi i praksis

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Den palliative indsats

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

Studieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

DIPLOMUDDANNELSE FOR Arbejdsmiljø repræsentanter AMIR

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

SÅRBEHANDLING. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår

Meritlæreruddannelsen

Diplomuddannelsen i Oral Helse

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Midler til løft af ældreområdet

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

12. Modulbeskrivelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

DIPLOM- UDDANNELSE I PSYKIATRI UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Transkript:

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse og kompetenceudvikling Social og sundhedsområdet

DISPOSITION PRAKSISRETTET OG UDFORDRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Udfordringer i det borgernære sundhedsvæsen Formål med indsatserne Krav til fremtidens sundhedsprofessionelle Formål diplomuddannelser det sundhedsfaglige område Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor? Form - Indhold - Arbejdsformer Eks. på relevante aktuelle moduler Struktur Adgangskrav Hvordan vurderer de studerende diplomuddannelserne? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?

UDFORDRINGER I DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN PRAKSISRETTET OG UDFORDRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Demografiske udvikling - Hvor der i dag er 4 personer i arbejdsstyrken for hver ældre, vil der om 30 år kun være 2 (Brug teknologien! muligheder på det sociale område Socialministeriet og KL.) Fremtidens accelererede forløb Behov for større gennemsigtighed/ hvem gør hvad Behov for nytænkning Behov for forandring, Behov for at handle ud fra fremtiden frem for at reagere på fortiden?

UDFORDRINGER I DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN PRAKSISRETTET OG UDFORDRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Formål med indsatsen Ældre/handicappede/borgere blive længst muligt i eget liv Borgeren i centrum

KRAV TIL FREMTIDENS SUNDHEDSPROFESSIONELLE Tilegne sig ny viden Deltage aktivt i udvikling og implementering af velfærdsteknologier, der kan give borgerne større frihed, forbedre arbejdsmiljøet og frigøre tid for den enkelte medarbejder Faglig dømmekraft Kunne arbejde kreativt og innovativt, skabe forandring Gribe det nye, de uforudsigelige udfordringer Opgaveoverdragelse, hverdags rehabilitering,.. Læring og aflæring? Teknisk indsigt IT færdigheder Turde prøve-fejle

FORMÅLET FOR DET SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDE Rammebekendtgørelsens tekst: Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v http://www.diplomguiden.dk/sundhed.html

HVAD KAN MAN SÅ DYGTIGGØRE ELLER SPECIALISERE SIG INDENFOR? Sundhedsfaglige diplomuddannelser Professionspraksis: for dig der vil skærpe din faglige profil eller supplere din faglige ballast med andre perspektiver. Ud over det faglige indhold arbejdes der med analyser og perspektiveringer af din faglighed. Indholdet på de enkelte moduler spænder lige fra inkontinens over palliativ indsats til kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse: for dig, der ønsker at fordybe dig i profylaksen og arbejdet med at støtte borgere og brugere til at forholde sig til og arbejde konstruktivt med egen sundhed. Sundhedsformidling og klinisk uddannelse: for dig, der er optaget af at formilde din faglige viden til andre; vejlede borgere, patienter eller studerende, og formidling er det, der karakteriserer dine interesser.

HVAD KAN MAN SÅ DYGTIGGØRE ELLER SPECIALISERE SIG INDENFOR? Eksempler på en række specialiseringer indenfor følgende områder: Ernæring Psykiatri Ældrepleje Demens Tværgående moduler f.eks Etik kommunikation med fokus på supervision og vejledning med træning Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis

FORM OG INDHOLD ARBEJDSFORMER Modul opbygget af 5,10 og 15 ECTS moduler Afvikles som hel- eller deltids studie Udbud eller rekvirerede forløb Studieordning: Formål, læringsmål, indhold og bedømmelse Moduler kan tones indenfor studieordningens rammer Arbejdsformer: undervisning, selvstudie, studieopgaver/-øvelser, vejledning og bedømmelse Tilkoblet studienet en integreret del på alle mobiler Åben uddannelse Der kan søges SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) ved heltids studie

EKSEMPLER PÅ RELEVANTE AKTUELLE MODULER Teknologi i sundhedsvæsenet Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe Udvikling i klinisk praksis identificering af udviklingsbehov Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet Tværfagligt samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet Kvalitetsstyring og innovation Metoder i klinisk kvalitetsudvikling

ADGANGSKRAV Kort eller mellemlang videregående uddannelse, som fx sygeplejerske To års dokumenteret relevant erhvervserfaring efter afslutning af ovenstående uddannelse

HVORDAN VURDERER DE STUDERENDE DIPLOMUDDANNELSERNE Jeg oplever, at uddannelsen er udfordrende, og at jeg bruger andre sider af mig selv. Jeg nyder muligheden for at fordybe mig i et stofområde, men oplever også at det sætter mig bedre i stand til at hæve mig op over min praksishverdag og se den i et nyt og større perspektiv. Jeg er blevet mere optaget af udvikling og kvalitetssikring i dagligdagen, og jeg involverer mig mere i denne type opgaver. Jeg oplever, at jeg bliver mere analytisk og mere kritisk i forhold til den praksis, der udøves, men på den gode måde. Det giver en saltvandsindsprøjtning og masse af fornyet energi, som man kan tage med sig tilbage på arbejdet. Det er nemt at relatere teorien til praksis. Undervisningen er i høj grad bygget op om at drage praksis ind og underviserne er gode til sætter teorien i relation til deltagernes praksiseksempler. Diplomuddannelsen har givet mig en større viden om og forståelse for hvilke faktorer, der er i spil, når forandring og nye tiltag skal lykkes i praksis. Her i blandt også metoder til kvalitetsudvikling og implementering

HVOR KAN JEG FINDE OPLYSNINGER? Diplomuddannelser: www.viauc.dk, vælg videreuddannelse => sundhed Kurser: www.viauc.dk, vælg videreuddannelse =>sundhed => kurser Du er endvidere velkommen til at kontakte studievejleder Milter Fly på mail mgfl@viauc.dk eller tlf. 87551868 Nyhedsbrev: www.viauc.dk vælg videreuddannelse => nyhedsbrev (nederst på siden) eller Inge Møller Madsen; Imm@viauc.dk tlf. 87551958 Kirsten Roelsgaard; Kr@viauc.dk tlf. 87551867 15