FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Eriks Team Vi kommer fra Randers C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Randers Ungdomsskole Type lag: Ungdomsklubb Lag nr: 18 Lagdeltakere: Christian Kaas Sørensen Gutt 15 år 2 Patrick Sievers Jensen Gutt 14 år 0 Daniel van Diepen Gutt 15 år 1 Patrick Bendix Møller Gutt 15 år 1 Freja Inge Lise Rønne Kristensen Josephine Guldhammer Jente 14 år 1 Tobias Tobias Gutt 13 år 0 Jente 14 år 0 Victoria Schmidt Kjærgaard Jente 14 år 1
1. Forskningsopgaven Holdets valg af problemstilling i forbindelse med årets opgave: Forklar kort, hvordan og hvorfor holdet landede på de problemstillinger, som holdet har valgt at beskæftige sig med. Holdets løsning på problemet som er valgt: Beskriv holdets idé og forklar kort, hvad der er nyskabende ved jeres løsning, er den realiserbar, hvordan kom I frem til netop denne løsning, samt lidt om, hvilken betydning vil jeres løsning have for vores samfund. Senior solutions: Vi ved, at mange ældre mennesker ender på plejehjem, af den ene eller den anden årsag. En af de årsager er, at de er ensomme. Det kan fx være, at deres familie ikke har tid til at besøge dem, eller at alle deres venner er døde fra dem. Når de så ender på plejehjem, bliver det heller ikke bedre. For selvom der kommer personale og tilser dem, bliver de ikke gladere af den grund. De vælger nemlig ikke selv, hvem de bor i nærheden af. Det kan jo godt være, at der er nogle med fælles interesser, de gerne vil snakke med. Men da de ikke bor tæt på hindanden, har de ikke mulighed for at snakke sammen så tit. Af den grund er der mange, som går hen og bliver deprimerede og triste, og derfor dør tidligere end forventet. Løsningen på dette problem kunne være, at få ældre mennesker til at snakke sammen. Vi har lavet en hjemmeside, hvor de har mulighed for at gøre dette. Måden den fungerer på er følgende; Inde på hjemmesiden starter der med at være tre ikoner: interesser, spil og mødestedet. Under Interesser er der syv underemner. Det kan bl.a. være Husholdning eller Motorer. Under disse underemner er der så nogle specifikke ting som fx Madlavning eller Biler. Når man trykker på en af disse ting, kommer man ind på en side, hvor man kan se alle dem, der er inde på denne ting. Her kan man sidde og snakke med personer, som man kan se via ens web-cam. Inde på mødestedet kommer man ind på en side, hvor man kan se alle dem, der er inde på hjemmesiden, uafhængigt af hvilken interesse man er inde på. Inde på spil kan man spille spil mod andre, der også spiller samme spil som en selv. Man kan for eksempel spille skak mod en anden på computeren. Vi har valgt at lave hjemmesiden på den måde, at man højst skal trykke på tre ikoner for at komme ind på det ønskede emne. På den måde er det nemmere at huske og mindre forvirrende. På fredag skal vi ud på Gjerlev plejehjem for at snakke med de ældre angående vores projekt. Vi vil gerne finde ud af hvad de synes om ideen med vores hjemmeside, og vi vil have deres vurdering om kvaliteten og brugbarheden af hjemmesiden. Deres forslag vil derefter blive en del af det samlede produkt. Man kunne på plejehjemmene landet over opsætte computere til alment brug blandt de ældre. Personale på plejehjemmet vil derefter få et kursus i at få de ældre i gang. Der vil også være mulighed for at besøge kommunens hjemmeside og sider som sundhed.dk og ældresagen.dk. Med tiden vil de ældre blive mere fortrolige med brugen af hjemmesiden, og de vil efterhånden være i stand til selvstændigt at benytte hjemmesiden til kontakt med ligesindede. Vedlagt er et billede af hjemmesiden som den ser ud ind til videre. Der vil op til kokurrencedagen sandsynligvis blive ændret og tilføjet til siden så den virker optimalt.
Teknologiopgaven Robottens design og programmering: Indsæt billeder af robotten. Beskriv kort hvorfor den ser netop sådan ud, hvilke overvejelser ligger bag design og konstruktion. Forklar kort om programmeringen, hvordan programmet er bygget op, og hvilke sensorer der er benyttet. Strategi på robotbanen: Forklar jeres strategi på banen. Begrund valgene. Hvad har I lært gennem arbejdet med robotten? Er det holdet selv, som er kommet frem til disse ideer, eller har holdet hentet inspiration andre steder? Teknologiopgaven Programmering Generelt bruger vi ret simpel programmering. Vi har dog en enkel undtagelse; en P-Controller, som set på billedet der er vedlagt. Vi kører på grader og ikke rotationer, fordi det er mere præcist og nemmere programmeringsmæssigt. Vi har lært meget af vores programmering fra en tidligere hold-deltager, Peter. Han har bl.a. fortalt os hvordan en P-Controller virker. Christian og Victoria er dem, der står for programmeringen på holdet. Men vi kommer alle med ideer til, hvordan vores robot, Ingeborg, skal klare opgaverne. Vi har valgt, at robotten skal klare så mange opgaver som muligt, hver gang den er ude af basen. Dvs. Den klare både bowlingturen og Indkøbet på samme tur. P-Controller P-Controlleren får robotten til at følge en linje med forholdsvist få svingninger. Den virker på den måde, at den måler lyset lige under lyssensoren. Den regner så ud, hvor den befinder sig på linjen. ( Højre, Venstre eller midtpå). Afhængigt af hvilken side den skal køre på, retter den sig op, så den kører på linjen. Robottens anatomi Vi bruger tre motorer. B og C bruger vi til at køre med og A bruges til værktøjer. Vi bruger B og C, fordi der kun er en halv ampere i dem, hvorimod motor A råder over en hel ampere. Der er tre sensorer på robotten; en lyssensor, en touchsensor og en farvesensor. Lyssensoren bruges til, at se forskellen mellem hvid og sort. Det er den vigtigste del af vores P-Controller, som er selve hovednerven i de fleste af vores programmeringer. Touchsensoren bruges til at nulstille robotten mod væggen, så vi er sikre på, at den står vinkelret på væggen. På den måde har vi neutraliseret risikoen eller frustrationen over for mange upræcise sving. Farvesensoren bruges kun til at aflæse medicinflaskernes farver. Fordi den er godt gemt i robotten, behøver vi ikke at fjerne den når opgaven er fuldført. Bagenden af robotten er naturligvis flad (På en måde). Det vil sige at den er konstrueret så den vil stå fuldstændig vinkleret på væggen nar touchsensoren er aktiveret. Det giver den maksimale præcision efter nulstilling mod væggen. Der er brugt bælter i stedet for normale hjul, fordi det giver en langt større mulighed for at kravle op af trappen. Desværre er det mere upræcist end at bruge normale hjul, men ved at bruge touchsensoren, nulstiller vi robotten så det ikke er det helt store problem.
Profileringsopgaven Plan for profilering af holdet og projekt: På hvilken måde har I delt opgaveløsningen af projektopgaven med andre? Har holdet planer for efter turneringsdagen at arbejde på en markedsføring af det, I er kommet frem til? Hvordan vil holdet profilere sig/blive lagt mærke til på turneringsdagen? Forklar lidt om jeres arbejde med pitområdet, og hvad I vil præsentere der. Profileringsopgaven Vores projekt, som jo er en hjemmeside, vil i sagens natur blive publiceret på internettet, men efter turneringsdagen vil vi prøve at snakke med ældresagen, da de jo i en stor grad formidler de ældres ønsker på det digitale plan. Vi kunne også tænke os at få en professionel webdesigner til at kigge på det og få implementeret de ting som vi ikke selv er i stand til da disse påkræver yderst avanceret programmering som vi ikke har nogen anelse om hvordan vi selv skal lave. Vi har kontaktet Gjerlev plejehjem som hjælper os med at få de ældres synsvinkler medtaget. På turneringsdagen vil vi lægges mærke til, måske med grå parykker eller anden ældre-relateret udklædning. I pitområdet vil vi opstille en udstilling under det overordnede tema: Ældre og kontakt via internettet. Der vil være mulighed for at benytte robotter med joysticks til at konkurrere i en ældre-tematiseret bane, og vi vil forklare de nærmere detaljer omkring vores hjemmeside-projekt til de der kommer forbi.
Holdets arbejdsproces Beskriv kort arbejdsprocessen på holdet. Hvordan har holdet organiseret sig, og hvilke erfaringer I har gjort. Holdet har arbejdet mod et fælles mål. Hvad har været positivt, og hvad har vært vanskeligt? Hvordan har holdet som helhed fungeret? Beskriv processen både på forskningsdelen, den tekniske opgave og profilering. Hvilken intern og ekstern hjælp og støtte har holdet haft i arbejdsprocessen? Hvad har I lært om samarbejde i et projekt? Holdets arbejdsproces Vores hold har arbejdet godt sammen ved at samarbejde i arbejdsgrupper som fokuserer hovedsageligt på et specificeret område. Dog har grupperne været gode og behjælpelige til at samarbejde på kryds og tværs og derved bidrage til den samlede arbejdsindsats. Det har været enormt positivt at vi har været i stand til at samarbejde alle sammen på hver vores afdeling. Det har dog nogle gange været vanskeligt at bibeholde produktiviteten på grund af det generelle hyggelige miljø i arbejdslokalerne. Som helhed har vi dog kunnet få lavet det nødvendige på en periode der ikke strækker sig så langt. På forskningsområdet har Freja og undertegnede (Daniel) arbejdet seriøst og velovervejet med at undersøge og vurdere de bedst tænkelige forhold og designs til projektet. På profileringsområdet har vi alle sammen sat os sammen for at finde ideer som vi kan udføre til turneringsdagen. Hovedsageligt har det dog været Josephine der har beskæftiget sig med de væsentligste emner inden for profileringsområdet. Vi har modtaget venlig behjælpsomhed i form af forklaringer og vurderinger af vores arbejde, af holdets ældre deltagere, som i disse dage beskæftiger sig med gymnasieelevernes version af FLL kaldet World Robot Olympics. Eksternt har vi benyttet os af sagkyndige mennesker som blandt andet en computerlærer for ældre mennesker og en sygeplejerskestuderende. Vi har lært utroligt meget af samarbejdet i perioden, da vi har fået enormt meget ud af det både fagligt og socialt. Vi har lært at man kommer langt med samarbejde.
Kildehenvisninger Hvor har I fundet baggrundsstof og information i forhold til forskningsopgaven? Kilder: En stor tak til Gjerlev plejehjem for deres venlige samarbejde i projektet. Vi vil også takke Elsa og Ketty som var så venlige at fortælle os om hvordan det er selv at være 65+ ere. Frejas mor har også været meget behjælpelig da hun er sygeplejerskestuderende og derfor naturligvis ved meget omkring emnet.