Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN - VVM Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Replik til Søfartsstyrelsen høringssvar af 18. juli 2008 19. september 2008 1. Indledning Ved brev af 18. juli 2008 til Kystdirektoratet fremkom Søfartsstyrelsen med bemærkninger til VVM redegørelse for Kalundborg Ny Vesthavn. Brevet blev af Kystdirektoratet fremsendt til NIRAS 27. august 2008. Bemærkningerne afveg efter NIRAS opfattelse meget fra de ønsker til VVM indhold, som Søfartsstyrelsen havde fremsat i december 2006. Følgelig tog NIRAS kontakt til Søfartsstyrelsen telefonisk d. 28. august og efterfølgende blev der fremsendt en mail indeholdende diverse supplerende oplysninger, spørgsmål og argumenter. 15. september sejlede Søfartsstyrelsen sagsbehandler Søren Ø. Forup sammen med undertegnede på Mols-Liniens afgang fra Århus kl. 11.00. På turen blev sagen diskuteret i detaljer og under indsejlingen i Kalundborg Fjord opholdt parterne sig på kommandobroen, hvor vi havde dialog med såvel styrmand som kaptajn. Efterfølgende blev der afholdt møde på havnekontoret i Kalundborg med havnedirektør Bent Rasmussen. På mødet blev præmisserne for nærværende notat aftalt. Notatet behandler punkt for punkt Søfartsstyrelsen s bemærkninger på s. 2 og 3 i deres brev. 2. Trafikprognoser I VVM en afsnit 3.2.1.5, 3.2.2.4 og 3.2.3.4 er der for Ny Vesthavn angivet forventet antal skibsanløb ved udgangen af planperioden i 2025. Der er ikke angivet tal for hverken den øvrige havnetrafik eller for trafikken på de to private havne Statoil og Asnæsværket, som ikke er en del af VVM en.
2 Begrundelsen for en forventet færgetrafik på Ny Vesthavn på op til 12 anløb i døgnet er angivet i afsnit 3.2.1.5. Dette giver max. 24 passager i døgnet ind og ud af fjorden til og fra Ny Vesthavn. I afsnit 3.2.2.4 er angivet et forventet antal anløb af massegodskajen i 2025 på 100-200 skibe. Dette er som angivet baseret på en økonomisk kajudnyttelsesgrad på 30 %. Udnyttelsesgraden for to kajer kan ikke forventes meget højere. En kajudnyttelsesgrad på 30 % svarer for to kajer til 219 skibsliggedage. Med kun én dag i havn svarer dette til 220 anløb. Men det må forventes at netop disse to kajer med vanddybde 15 m vil få væsentlig større skibe, større gennemsnitslast og deraf følgende flere liggedage. Et estimat på max. 200 anløb vurderes således meget på den sikre side. I afsnit 3.2.3.4 er angivet et forventet antal anløb af container feeder kajen i 2025 på 100-150 skibe. Dette er igen baseret på en økonomisk kajudnyttelsesgrad på 30 % svarende til 110 skibsliggedage pr. år. Og for container feeder skibe vil der være tale om liggetid på mindre end en dag. Følgelig vurderes der max. 150 skibe pr. år. Antallet af skibsanløb er således baseret på kapacitetsvurderinger af anlæggene og ikke på godsprognoserne. I Masterplanen er der lavet godsprognoser baseret på en simpel fremskrivning af godsmængder med vækstrater 2, 3 og 4 % p.a. Disse vækstrater er fastsat ud fra en forventet vækst i samfundet. Hvis der laves tilsvarende fremskrivning af skibsanløbene på såvel Kalundborg Havn som Statoil og Asnæsværket fås resultater som angivet i tabel 1. Der er anvendt et middel af skibsanløbene for 2005-2007 for Kalundborg Havn. Tabel 1: Antal skibsanløb i Kalundborg Havn (Statistikbanken, Danmarks Statistik) Fremskrivning på basis af middel 2005-2007 2% 3% 4% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2025 2025 2025 Mindre end 250 BT 181 292 168 13 14 13 49 36 43 51 250-499 BT 51 22 55 142 121 124 91 160 191 227 500-1499 BT 94 102 88 70 31 66 96 92 110 130 1500 4999 BT 139 129 91 104 75 94 121 138 165 196 5000-9999 BT 27 57 47 7 26 23 32 39 46 55 10000-24999 BT 8 21 14 5 16 18 26 29 34 41 25000 BT og derover 1 2 2 1 5 1 5 5 6 7 SKIBE I ALT 501 625 465 342 288 339 420 498 594 707 Statoil 716 681 653 976 1163 1384 Asnæsværket 120 85 83 137 163 194 Færger 2592 2587 2579 5274 For færgetrafikken er der anvendt en årlig reduktionsfaktor på 0.85 for såvel Mols-Linien som Samsø Trafikken, idet færgerne ikke vil sejle med max. frekvens alle dage i året.
3 Af tabellen ses en tilvækst på 150-358 anløb pr. år afhængig af vækstrate. Dette er mindre end de i VVM en angivne tilvækster, som alene vedrører Ny Vesthavn. Ydermere vil der være tale om stigende gennemsnitslaster og dermed relativt færre skibe, hvilket også gør VVM en angivelser konservative. Vurderes den totale skibstrafik til og fra de tre havne er det relevant at se på passage antallet i dag og i 2025 igennem de kritiske snit vist på fig 1. Snit 1 er ved indsejlingen til Ny Vesthavn, hvor der er 1000 m imellem 10 m kurverne. Snit 2 er ved indsejlingen til den nuværende havn efter indsejlingen til Statoil. Her er bredden 150 m. Fig. 1: Indsejling til Ny Vesthavn og øvrige havne På grundlag af tallene i tabel 1 viser tabel 2 antallet af passager i de viste to tværsnit i 2007 og i 2025. Tabel 2: Nuværende og fremtidig skibstrafik Max. gennemsnitligt antal skibspassager pr. døgn 2007 2025 Snit 1: Indsejling til Ny Vesthavn 21 42 Snit 2: Indsejling til eks. havn 17 9
4 Besejlingen i det snævre snit 2 lige foran Statoil pieren, hvor sejlrenden yderligere knækker, vil således reduceres kraftigt pga. af Ny Vesthavn. Dette skyldes primært udflytningen af Mols-Linien med ca. 21 passager i døgnet. Samsø Trafikken vil fortsat passere dette snit. Det skal yderligere bemærkes, at der i 2007 og 2025 er tale om 14 henholdsvis 29 færgepassager med besætninger der kender fjorden og havnen særdeles godt. Altså næsten 70 % af trafikken er baseret på færgetrafik. Rent sikkerhedsmæssigt er der 850 m ekstra bredde i snit 1, og hverken færger eller andre mindre skibe følger nødvendigvis sejlrenden, iflg. besætning på færgerne og lodserne. 3. Forventede skibstyper og størrelser Forventede skibstyper og størrelser er angivet i VVM en i de samme afsnit, som antallet af anløb. 4. Vindens indflydelse på skibstyper mm. Færgetrafikken vil få væsentlig bedre anløbsforhold, end de har i dag i inderhavnen. Massegodsskibe op til 90.000 DWT vil ankomme i ballast og vil som beskrevet i VVM afsnit 16.3 vende i bassinet foran kajen. Dette vil i en kortere tid lukke sejlrenden indtil skibet ligger under 60 grader med kajen. Herefter er sejlrenden fri igen. De store skibe vil have slæbebåde og vil ikke anløbe i meget dårligt vejr. Det er lodsernes vurdering der gælder. For container feeder skibe og andre mindre skibe er besejlingsforholdenes afhængighed af vind uændret. 5. Muligheder for havnemanøvrer Disse er bortset fra container feeder skibe beskrevet i VVM afsnit 16.3 og uddybet ovenfor. Evt. container feeder skibe er de mest manøvredygtige af alle med tværpropeller, og kan uden nogle problemer vende i bassinet imellem sejlrenden og kajen. 6. Sejladsforhold i sejlrenden Den uddybede sejlrende med dybde 15 m er 100 m bred og ca. 9 km lang. Denne skal nødvendigvis bruges af de største skibe til såvel Statoil som Asnæsværket og Ny Vesthavn. Rendens bredde tillader kun sejlads i én retning og bruges i dag af tankskibe op til 160.000 DWT med en bredde på 45 m. Men såvel lodser som besætninger på færger bekræfter at der kommunikeres skibene imellem, således at de mindre skibe viger for de største. Og da fjorden fra sejlrendens start til indsej-
5 lingen til Ny Vesthavn har 3300-1000 m imellem 10 m kurverne er der ingen problemer forbundet med en afvigelse for de mindre skibe. Det bekræftes også fra såvel færgebesætninger som lodser at de mindre skibe lige så ofte går uden for sejlrenden. 7. Nødvendigheden af dedikerede manøvreområder Er beskrevet i VVM afsnit 16.3 og uddybet ovenfor. 8. Behovet for slæbebådskapacitet Kalundborg er i modsætning til de fleste andre danske havne basehavn for Switzer pga. raffinaderiet, og der vil således altid være én slæbebåd i havnen. Derudover er det rederiet og lodserne der bestemmer evt. behov for slæbebåde. 9. Fritidsejlads Er behandlet i VVM afsnit 16.2 og 16.3 samt 18. Fritidssejlerne og roerne undgår i fremtiden den tætte færgetrafik i det snævre snit 2. I anlægsfasen vil der være mindre end 8 fartøjer i form af uddybningsfartøjer, slæbebåde med pramme, rammeflåder og andre slæbebåde beskæftiget på projektet. Der vil, når projektet skal realiseres, blive søgt om et spærreområde for fritidstrafik omfattende anlægsområdet og evt. uddybningsområdet. Forud for driftsfasen vil havnens grænser og havnereglementet efter ansøgning blive udvidet/tilpasset. Og i den forbindelse kan det også blive nødvendigt at spærre dele af manøvreområderne for fritidstrafik. Men udfor anlægsområdet er fjorden nord for sejlrenden 400-900 m bred, hvorfor der ikke vurderes at være nogen væsentlig restriktion i en sådan evt. spærring. 10. Behovet for en døgnbemandet skibstrafiktjeneste Med det forventede antal skibspassager på et meget bredere sejlområde, den store andel af færgetrafik med stedkendte besætninger samt besætningernes og lodsernes kommunikation indbyrdes er der ikke identificeret et sådan behov. NIRAS Günther Hansen Chefkonsulent