Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet for seminaret var at skabe fokus på på de særligt sensitive fordele og styrker. Også når man henvender sig til virksomheder. Elaine bruger denne ordforkortelse, til at forklare det særligt sensitive personlighedstræk: D deep processing: dyb også ubevidst bearbejdning af alle stimuli/information O (over)stimulation: (over)stimulering E emotional reactivity: emotionel reaktivitet samt empati, dvs. at reagere følelsesmæssigt (positivt eller negativt) på omgivelserne. S subtleties: at lægge mærke til (blive stimuleret af) forfinede detaljer i omgivelserne eller vores indre Flere følelser = dybere refleksioner. Kognitiv klarhed. Særligt sensitive tænker klart det meste af tiden. Men vi har brug for tid til at træffe beslutninger. Til gengæld træffer vi ofte gode beslutninger, altså, når vi tænker klart. Det er i orden at tage fejl. Være opmærksomme på, hvordan vi håndterer at tage fejl. Varsomme, når vi tager beslutninger i grupper. Kan komme til at fremstå too smart. Når vi tænker klart, kan andre have svært ved at forstå vores konklusioner, som for sensitive er indlysende. Være opmærksomme på, hvordan vi præsenterer idéer til andre. På arbejdspladsen f.eks. overbevise nøglepersoner, så der er opbakning til dine idéer. I arbejdslivet kan vi fremstå usynlige fordi vi ikke skilter med vores styrker. Andre skal kende dine styrker. F.eks. gode planlæggere, forudser konsekvenser. Tænker meget over odds og konsekvenser ved at træffe beslutninger. Vil helst have succes. Opmærksom på ikke at overdrive, men have balance. Godt at være bevidste om vores store samvittighed. Elaine nævnte et eksempel med advokater, der ikke bryder sig om vilkårene, kulturen, miljøet i advokatkredse. Men vi skal være opmærksomme på, at vi i samvittighedens navn ikke kommer til at dømme, skamme andre.
Ikke overdrive vores perfektionisme. Skabe balance, prioritere, kan ikke behage alle. Særligt sensitive er mere opmærksomme på positive ting viser hjernescanninger. Når sensitive er i gode, positive omgivelser, har de mulighed for hurtigt at opleve gode og positive forbedringer. Eksempel: Projekt i London, forebygge depression, for 11 årige piger i risiko for depression. De særligt sensitive piger fik meget og mere ud af det end de ikke særligt sensitive piger. Særligt sensitive tænker dybt over livet. Nytte af/brug for spirituel praksis. Empati. Opmærksom på, at det ikke bliver for meget. Ikke altid tage sig af empatien, fikse. Ikke for meget TV. Dobbeltforsøg med scanning af nygifte. Responderer mere på ansigter og positive ansigtsudtryk. Spejlneuroner får mennesker til at være empatiske, evnen til at mærke andre. Førstehåndsindtryk af introverte ikke altid positivt. Bedre, når man lærer personen at kende. Deler ikke så meget vores følelser, lytter i stedet. Hvis særligt sensitive børn har haft en svær barndom, har de brug for at heales og udvikle sig og langsomt opbygge tillid. Ved tætte forhold er det vigtigt at forstå hinandens temperament. Dybe samtaler er svære med ikke særligt sensitive. Særligt sensitive keder sig, hvis der ikke er dybde i samtaler. Overstimulering udspringer af fordelene ved at være særligt sensitiv. Egne følelser og fra sociale sammenhænge. Ved overstimulering, bevare det store billede, kognitiv klarhed til at berolige sige selv. Stille afklarende spørgsmål til sig selv. Planlægning kan forebygge overstimulering. Andre gode råd ved overstimulering: Spirituel praksis. Tai Chi, Qi gong, energiarbejde, arbejde med kropsenergi positiv energi til kroppen. Give sig selv empati. Spørge forskellige sider i dig hvad de har brug for, lyst til. Vi skal ikke være bedre end andre. Vi er forskellige. Væk fra dem og os, rigtig og forkert.
Ikke særligt sensitives fordele: Kan træffe hurtigere beslutninger. Klare mere stimuli. Mere følelsesmæssig stabile. Ikke så sårbare i dårligt miljø Særligt sensitive og ikke særligt sensitive kan supplere hinanden på arbejdsmarkedet. Brug for forskellige roller i samarbejde i grupper. Janine Ramsey fra Australien www.janineramsey.com.au arbejder med 4 typer af sensitivitet. Det gør det nemmere at tale om sensitivitet på arbejdspladser. 4 typer: HSP, HSP/HSS, HSP/ikke HSS, ikke HSP/ikke HSS Alle typer har deres rolle. Forskellighed er en fordel. Men der mangler mere anerkendelse af de sensitive, bl.a. på arbejdsmarkedet. Hvordan ved en ikke særligt sensitiv at en anden er særligt sensitiv? Gå fra at være usynlig til at blive synlige. Ofte er det, særligt sensitive har brug for, for at trives, godt for alle. Være diplomatisk omkring behov Der er en lang tradition i USA for forskning i temperamenter, dvs. medfødte personlighedstræk. Der er ikke tale om diagnoser, men om nogle træk, hvor barnets trivsel fremmes meget, hvis der er goodness of fit. Det betyder, at omgivelserne har forståelse for barnets reaktioner og et hensigtsmæssigt samspil med barnet. Det sensitive personlighedstræk er et af ni definerede personlighedstræk. Forskning har vist at særligt sensitive forældre, der får støtte af deres omgivelser, ikke får et dårligere ægteskab af at få børn. Elaine brugt vendingen at vi må tilpasse vores livsstil til vores gener. Det særligt sensitive contra sensitivitet som følge af traume. Her brugte Elaine en metafor om 2 hunde: Hvis man vil være ven med en særligt sensitiv hund, må man have tålmodighed og opbygge et tillidsforhold. En mishandlet hund er det svært at opbygge et tillidsforhold til, den vil altid være på vagt og være mistroisk. I arbejdslivet er der ikke forskel på job/brancher i forhold til særligt sensitive/ikke særligt sensitive. Mange særligt sensitive klarer sig godt som selvstændige. Mulighed for selv at planlægge arbejde og man arbejder efter egne værdier. Mange særligt sensitive skifter ofte job, for at lære, at der er virksomhedskulturer, der ikke er gode for dem.
Særligt sensitive ledere er gode ledere. Oplæg med Lise August At skabe gode omstændigheder = styrke for særligt sensitive børn. Fokus på ressourcebørn eller problembørn? Lise beskrev et konkret eksempel med en særligt sensitiv dreng der havde været i 2 forskellige daginstitutioner med forskellige kulturer. I den ene institution, var der et dårligt miljø og her oplevede pædagogerne drengen som et problembarn og kunne kun få øje på udfordringerne ved at være særligt sensitiv. Bl.a. at han manglede sociale kompetencer. Da drengen skiftede institution. Blomstrede han op og fik alle styrker ved det særligt sensitive personlighedstræk i spil. Pædagogerne fremhævede alle hans styrker herunder hans sociale kompetencer. Ikke særligt sensitive børn er ikke påvirkelige i samme grad af miljøet i daginstitutioner. Særligt sensitive børns trivsel er afhængig af stress i familien. F.eks. hvis forældrene går rundt med indestængt vrede, er kede af det eller triste eller der er økonomiske problemer. Det er vigtigt at forældre til særligt sensitive børn planlægger opladningstid som forældre, så de har overskud til at sætte kærlige grænser. Omkring forskelle på særligt sensitive ikke særligt sensitive er det vigtigt med accepterende ord på forskellene. Det er vigtigt for særligt sensitive børn med en tryg tilknytning = evnen til at klare udfordringer, stærkere. Tryg tilknytning er positivt for alle børn, men = størst forskel for særligt sensitive børn. Lises tanker, gode råd vedr. udbredelse af viden og dialog omkring HSP: Mindre kategorisk i opdeling 80%/20% Miljø spiller en rolle Stor spændvidde i gruppen af særligt sensitive Særligt sensitive brug for at blive udfordret gradvis, trinvis Berolige sig selv, reflektere Empati kommer til udtryk, når stimuleres Tryghed, varme i familie, omsorg Positive/negative følelser afhængig af stemning i hjemmet Indstilling mens man tager hensyn = nærme sig hinanden.
Social sensitivitet: Gen modtagelig for negativ/positiv oplevelse. I parforhold er den særligt sensitive partner afhængig af sin partners humør. Evne til at glæde sig sammen med partner. Stress smitter Kan føre til selvbeskyttelse/magtesløshed. Når man mærker den andens negative stemning, kan række sin opmærksomhed indad og undlade at se den anden i øjnene.. Ved empati skelne mellem jeg/den anden Blive bevidst om, at følelsen kommer fra en anden. Træne sig i at kommunikere behov, via rollespil. Træne sig i at tilgive. Forberedelse på socialt samvær: Skrue ned for empatien, bevidst håndtering af empatien. Trække sine empatiske antenner hjem til sig selv og i være tilstede i væren og en åben tilstand, hvor man ikke er empatisk aktiv. På arbejdspladsen er særligt sensitive påvirkelige af den kultur, der er. Særligt sensitives fordele i arbejdslivet: Stort udviklingspotentiale. Stor refleksion, indsigt Være obs på egne værdier, at din indre kompasnål er på plads. Øve os i at være mere synlige, sige ja til udadvendte opgaver ved gradvis tilvænning. Vi kan tolke vores følelser af modstand, at det ikke er noget for mig. Sårbare, på den måde at vi bliver påvirket af det omgivende miljø. Ikke brænde ud men brænde igennem! Arbejdspladser må skabe miljø, som får de sensitive fordele frem. Mødet med modgang, komme på benene igen. Ikke give op. Ingen mennesker er ren statiske. Bevare nuancer. HSP har mange dimensioner. Mere nuanceret forskning. Forskellige sensitiviteter. Forskellige teorier. Særligt sensitivitet kan udarte sig vanskeligt. Blive destruktiv af destruktivt miljø. Automatiske negative tolkninger om, hvad andre tænker om mig. Social angst. Godt at kende nogen der ikke tænker sådan. Undgå at undgå situationer. Stille spørgsmål ved egne tolkninger.
Selvkritik = ensom, udstødt af sig selv. Lære at være kærlig, omsorgsfuld mod sig selv. Særligt sensitive har en tendens til at forandre sig, afhængig af hvem de er sammen med. Bruge rollemodeller positivt. Efterligne andre synlige mennesker, vælge sine rollemodeller med omhu. Andres stemninger og følelser: Trække sig hjem til sig selv. Afspændt i kroppen. Forberedelse: Hvilke bekymringer har jeg? Øve sig i udfordrende situationer. Tolke ubehag som mulighed. Mere fleksibel. Opmærksom på egen tilstand. Blive bedre til at håndtere modgang: Tolkning af situation bekymret eller nysgerrig opnå større robusthed. Håndtere uro, hvordan tolker jeg min uro? Hvordan kan jeg berolige mig selv? Arbejde med følelsesliv. Regulere sig selv, sine følelser. God kontakt til sig selv og den anden. Flere tanker omkring valg. Hvordan kan jeg vænne mig til at have det dårligt med at sige nej? Bære den ærgrelse jeg mærker, for at have fred med at sige nej f.eks. når man er særligt sensitiv og nyhedssøgende. At sige nej til noget = at sige ja til noget andet.