Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet
Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld
Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2 2 NH 3 Fritz Habor, 1918 Fosfor
Kvælstofoverskud i dansk landbrug x7 midt 80 erne x2 1950 500.000/75.000 = faktor 7 1900 2005 Kyllingsbæk 2008
Konsekvenser i havet Før,..og 90 erne
Globalt problem
Mennesker bor ved havet 60-80 % af jordens befolkning bor ved havet eller en stor flod
Skift I rammevilkårene Landbruget rammevilkår er ikke længere jordens frugtbarhed men et stykke af vejen naturen og især havet omkring os
Udfordring 1: lagdelte og lukkede fjorde og havområder
Kattegat Bælthavet 500 km 3
Lagdeling Skagerrak Kattegat Bælthavet Østersøen Overfladelag Let brakvand Springlag Tungt saltvand Bundlag
Lagdelling Skagerrak Kattegat Bælthavet Østersøen
Skagerrak Kattegat Bælthavet Østersøen Ilt Bundlag Iltsvind
Mange lukkede områder/fjorde
Udfordring 2: Kort vej fra mark til fjord 2000 km Max 50 km
Kvælstof-ånding naturens kvælstoffilter N 2 N 2 N 2 N 2 N 2 NO 3 NO 3 ilt bakterier NO 3
Udfordring 2: Kort vej fra mark til fjord 2000 km Max 50 km
Udfordring 3: overskud af vand
Udfordring 4: Vi har valgt at dyrke landet meget intensivt Danmark 57% Ungarn 48% Tyskland 33% Sverige 6% EU-gennemsnit 25% og at dræne det (tal fra EU-rapport)
Naturens orden ikke over implementering Intensivt dyrket landskab Følsomt marint miljø Kort vej fra mark til hav Stort nedbørsoverskud + EU-målsætning: God økoloigsk tilstand = Strammere vilkår for landbruget i DK end vores nabolande
Limfjorden før og nu Før,..og 90 erne
og vi kender årsagen og løsningen Danske tilførsler, landbaserede, normal nedbør Tons N år-1 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 Kvælstof Fosfor 2015 ~ 50 % 25000 20000 15000 10000 5000 2015 ~ 86 % Tons P år -1 0 1980 1990 2000 2010 År 0
og vi ved det virker Klarere vand Ilt konc Mindre næring
.og vi ved det virker Flere bunddyr Mere ålegræs Færre alger
Ålegræs og den bløde bund 120 cm
Ålegræs år 1900 og nu Nuværende udbredelse er ca 5% af arealet omkring år 1900
Ålegræs år 1900 og nu Udbredelse i 90 erne var ca 10-20% af arealet omkring år 1900
Ålegræs er i fremgang
Kvælstof i en fjord CO 2 CO 2 Kvælstof
Lys på bunden Sund fjord Lys i 6-7 meters dybde 1,4 Lys (mol fotoner m -2 dag -1 ) 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Fjord med iltsvind Februar April Juni August Oktober December
Dyrene på bunden Holder sedimentet iltet og sikre at organisk stof omsættes med ilt
Fjordfiskeri efter fisk, Limfjorden 2000 1500 Rødspætte 600 Skrubbe 400 1000 500 200 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 1500 Ål 1000 500 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 Christiansen et al. 2006
Er problemet N eller P? N:P-forhold Redfield ratio 16:1 (mol) bæk sø Å sø fjord åbent hav indre farvande
Iltsvind før i tiden? Iltsvind, 1973-1988 Iltsvind, 1910-1930 Fyns Amt
Sommermorgen ved Snaptun, Horsens Fjord Aarhus Universitet Pause
Kvælstof i vandet Total kvælstof 40 30 20 Total kvælstof 10 12 10 0 Nitrat 1980 1990 2000 2010 8 År Nitrat 6 Syd for Lyø Ved Skarø 4 2 0 1980 1990 2000 2010 År
Fosfor i vandet 3,0 2,5 2,0 Total fosfor 1,5 1,0 0,5 1,8 0,0 1,6 1980 1990 2000 2010 1,4 År Syd for Lyø Ved Skarø Uorganisk fosfor 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1980 1990 2000 2010 År
Mængden af alger i vandet 10 8 Mængden af alger 6 4 2 Syd for Lyø Ved Skarø 0 1980 1990 2000 2010 År
Vandets klarhed 10 8 Vandets klarhed 6 4 2 40 Total kvælstof 0 1980 30 1990 2000 2010 År 20 10 0 1980 1990 2000 2010 År Syd for Lyø Ved Skarø
Landbrugspakkens virkning på havmiljøet og landbrugets rammevilkår. Aarhus Universitet
mere uklart vand Aarhus Universitet Vandets klarhed i Kattegat-Bælthavet 0,34 Lyssvækkelseskoefficient (K d, m -1 ) 0,32 0,30 0,28 0,26 0,24 0,22 0,20 0 20000 40000 60000 80000 Kvælstoftilførsel (tons år -1 ) DK Kvælstoftilførsler (Tons N år -1 ) Konklusioner: #1 Danske landbaserede kvælstoftilførsler er afgørende for havmiljøet, mest i fjordene, men også i de mere åbne farvande #2 Landbrugspakken forringer miljøtilstanden i havet #3 Vores viden er baseret på målinger
Kvælstof i en fjord CO 2 CO 2 Kvælstof #4 Landbrugspakken vil påvirke fjordenes miljø negativt i 10-15 år frem
Indsatsbehov for at opnå God økologisk tilstand 140000 120000 Tons N år-1 100000 80000 60000 40000 20000 Isoleret effekt af LP måltilførsel 0 1980 1990 2000 2010 År Sum: 42.000 tons kvælstof pr. år = måltilførsel #5: Landbrugspakken bringer Danmark længere væk fra målet, og betyder at at vi med sikkerhed ikke kan opfylde Vandrammedirektivets mål i 2027
Landbrugspakkens langsigtede effekt Udvikling frem til 2015 Udvikling med LP Lav målbelastning = stramme krav Højere målbelastning = lempeligere krav Landbrugspakken betyder at måltilførslen for næste planperiode 2021-2027 kan ende på måske 35-40.000 tons #6 Landbrugspakken betyder strammere miljøkrav i fremtiden, og bliver dermed dyr for landbruget
Fjorden som hjælper N, P N, P N, P N, P
Løsningen: målrettet regulering To niveauer 1: Hvor meget kvælstof kan den enkelte fjord tåle? 2: Oplandsniveau, hvor kommer kvælstoffet fra? #7 Målrettet regulering er den rigtige løsning Skrevet om Mariager Fjord at de investeringer som foretages i miljøforbedringer er optimale og målrettede mod forbedringer i miljøet. Markager m.fl. Vand og Jord, 2002 #8 Ved en optimal fordeling mellem fjorde, og efter at god økologisk tilstand er opnået, kan måltilførslen hæves til måske 70.000 tons kvælstof pr. år
Målrettet regulering en udfordring for landbruget Fam. Hansen Fam. Jensen Kr.? Åbent hav Sårbar fjord
Hvordan? En mulighed Oplandslaug Opland en anden mulighed Udledningskvoter Beregnes for hver enkelt mark baseret på data for jordbund, afgrøder og N- tilførsel. Kræver data og kontrol
Fremtiden? Lemvigs møde med Egon #9 Vi kender løsningerne, og med konstruktiv dialog kan vi sikre både et godt miljø og rimelige vilkår for landbruget men det haster, for nye udfordringer venter forude #10 Husk at fosfor også er vigtig for havmiljøet #11 Der er andre erhverv som udleder næringsstoffer, havbrug fx vi har en national kvote for udledning af næringsstoffer
Reduktionsbehov = rammevilkår På landplan: Fra 61.000 tons N pr år til 42.000 tons = 31% i forhold til 2008-12
Indsatsbehov for Sydfyn Chlmodel baseret på vurderet grænsev ærdi for Chl Hvis målt iltsvind, så skal TN reduceres 25% Hvis økologis k effekter af iltsvind, så 25% red. i TN konc. N- begrænsi ng Kd, 3-6 Kd 7-9 Sydfyn Lyø 6300043 1 216 66 38 0 7 25 7 32 Sydfyn Skarø 6500051 1 214 66 39 0 11 50 7 40 Sum vægt Middelværdi, indsatsbehov for N, pr stationer (% red. Af tilførsler 2007-12)
Tak for opmærksomheden Baseret på resultater fra projektet IMAGE, Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF Med bidrag fra en lang række medarbejdere på Aarhus Universitet, DHI og Naturstyrelsen