Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Jesper Kristiansen & Majken Witte Bendsen Htxkix13-16 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Kursus i læse- og notatteknik. SO-forløb. Danskfagets grundbegreber og genrer Kanonforfattere. Titel 4 Dokumentar (del 1) Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Computerspil Skriftligt arbejde 1. år Science Fiction Lyrik Titel 9 Sprog Del 1 Titel 10 Titel 11 Skriftligt arbejde 2.år Mennesker og Medier Titel 12 Sprog Del 2 Titel 13 Dokumentarfilm & reality tv (Del 2) Titel 14 Nyeste tid. Selvbiografi, selviscenesættelse, stand-up og fiktionalitet Side 1 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Kursus i læse- og notatteknik. SO-forløb. Forløbet var delt i to: dels et læsetræningskursus og dels et kursus i notatteknikker. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Mygind, Annie & Winding, Stig: Læs bedre (Dansklærerforeningen, 2003) udvalgte dele af materialet Davidsen, Leif: Ti minutter i vor tid (til 1. læsetest) Sonnergaard, Jan: William (til 2. læsetest) Individuelt valgt værk (til grundtræningen i kurset) Software til mindmaps, dropbox, OneNote. Omfang 22 Kompetencer, læreplanens mål, progression: Faglige og almene mål: - Sikker læsning - Vurdere teksttyper - Lyttestrategi/læsestrategi - Læsning (Orienteringslæsning, studielæsning og efterbearbejdning af læst tekst) - Studiemetoder - Notatteknikker (fx udformning af noter, mindmap etc.) - Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer -Vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper -Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Progression: Kursets formål er: - At bevidstgøre alle elever om vigtigheden af høj læsehastighed generelt - At øge læsehastigheden hos alle elever med minimum 25 % - At øge læsehastigheden hos alle elever til minimum 150 ord i minuttet - At introducere alle elever til forskellige læseteknikker - At gøre passive læsere til aktive - At lære eleverne at tilpasse læseteknik og strategi til teksten og situationen - At lære eleverne forskellige strategier i forhold til studielæsning og notatteknik - Selvevaluering vha. læsetræningsdagbog Side 2 af 22
Skriftlige produkter: - Læsetræningsdagbog Læsekursusrapport + boganmeldelse Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde Klasseundervisninger Pararbejde Side 3 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Danskfagets grundbegreber og genrer Forløbet gav eleverne en grundlæggende introduktion til danskfaget på gymnasialt niveau. Fokus lå en række af danskfagets analyseværktøjer og genrer inden for de tre fagområder: litteratur, sprog og medier. I valget af tekster var temaet ungdomsliv gennemgående. Forløbet introducerede gennem analyse af et romanuddrag, noveller og Herman Bangs Gennem Rosenborg Have litterær analyse i gymnasiet. Et fokuspunkt var til at tilstræbe nykritiske læsninger. Herudover så eleverne kortfilmen Dennis, de arbejdede med ungdomssprog, dialekter og sproglig variation i det hele taget, samt grammatik, ligesom introduktionsforløbet også berørte arbejdet med sociale medier. Elever fik desuden introduktion til danskfagets skriftlige dimission gennem en aflevering med fokus på deres eget forhold til danskfaget, og gennem en skriftlig af analyse af Pia Juuls novelle Alle Kan Ro. Anvendt kerne- og supplerende stof: Aidt, Naja Marie (2006): Bullbjerg Bang, Herman: Gennem Rosenborg Have Bødker, Cecil (1961): Tyren Holst, Hanne Vibeke: Du er fucking sexistisk, Niarn. Politiken, 13. november 2004 Juul, Pia (2008): Alle kan ro Niarn: Jeg er fucking realistisk, Hanne. Politiken, 20. november 2004 Rifbjerg, Klaus (1958): Den kroniske uskyld (uddrag) Kortfilm: Dennis I forbindelse med arbejdet med sociale medier var det elevernes opgave at udvælge et socialt medie, eller en specifik profil på et sådan, og selv komme med bud på, hvordan man kan analysere mediet danskfagligt. Eleverne valgte eksempelvis facebook, forskellige youtube- og twitter-kanaler og blogs. Omfang 18 lektioner Faglige mål: formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, for-tolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster Side 4 af 22
analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Kernestof: det danske sprog og sproglig variation dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandings-former kanonforfattere: Klaus Rifbjerg, Herman Bang danske tekster i historisk og internationalt perspektiv forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster visuel information, herunder faste og levende billeder digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Individuelt arbejde Retur til forside Side 5 af 22
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Kanonforfattere. Oplysningstid og rationalisme ca. 1700-tallet Ludvig Holberg: Ludvig Holberg: Epistel 89 : fordærvet smag i kærlighed (1748) ; Noter om Oplysningstiden Om Dramaet og om karnevalet Omfang Romantik ca. 1802-1870 Adam Oehlenschläger: Oldingen ved Werthers grav (1803); Steen Steensen Blicher: Trækfuglene, Naturkoncert, Præludium (1838) Nicolai Frederik Severin Grundtvig: Bryllups-Salme - Det er så yndigt at følges ad (1855) H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1848) Det moderne gennembrud ca. 1870-1890 Herman Bang: Balkjolen (1887 Henrik Pontoppidan: Vandreren (uddrag) (1885) Det folkelige gennembrud Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl) (1900) Johannes V. Jensen: Boĺ (1901) Ekspressionisme Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Heretica og Eksistentialisme Martin A. Hansen: Løgneren (uddrag) (1950) Karen Blixen: Peter og Rosa (uddrag med historien om "De blå øjne") (1942) Konfrontationsmodernisme Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) Johannes V. Jensen: Bo l (1910) Sekundær Side 6 af 22
Det moderne gennembrud og impressionisme, in: Maja Bødtcher- Hansen og Mischa Sloth: Med tiden, Gyldendal 2012, s. 195-202 Det folkelige gennembrud (lærernoter) Billeder Hans Andersen Brendekilde: Udslidt (1889) Kompetencer, læreplanens mål, progression Viden om kanonforfatterne og de væsentlige litteraturhistoriske træk i perioden Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Dokumentar Forløbet omhandlede dokumentarisme på både tv og film. Et centralt omdrejningspunkt for forløbet var fakta- og fiktionskoder, og anvendelsen af de hertil Side 7 af 22
hørende forskellige virkemidler. I forløbet så klassen i fællesskab følgende: Slaver, 2008. AFR [anslaget], 2007 Som optakt til næste forløb om computerspil desuden: DR-udsendelsen Eksperimentet: Er voldelige computerspil skadelige for børn? DR 2012. For at imødekommende klassens studieretning arbejdede eleverne desuden med temaet: fakta- og fiktionskoder i computerspil. Desuden er anvendt en række forskellige klip til eksemplificering af dokumentarfilm og programmer, med fokus på dokumentarismens historie, de forskellige grundtyper og fakta- og fiktionskoder: Heriblandt kan fremhæves: Man with a movie camera, PH s Danmarksfilm, Nanook, Så smukt livet er,, Vesterbro, Min Smukke Datter Gasolin, Købt fri til kærlighed, Danmark ifølge Bubber, Der Ewige Jude, The Sinking of Estonia Herudover arbejdede eleverne i grupper med selvstændige analyser af dokumentarfilm, som de fremlagde for klassen. Blandt de valgte film var: Burma VJ, Gasolin, Vesterbro, Med Døden Til Følge og Armadillo Tekstmateriale til forløbet: Kirsten Andersen & Jan Foght Mikkelsen: Dokumentarens typiske former i Dokumentaren i undervisningen, L&R Uddannelse, 2009. s. 53-63. Hvad er sandhed? EKKO #43 Baseret på en sand historie EKKO Omfang Ca. 26 lektioner Faglige mål: formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker Side 8 af 22
give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Kernestof: forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer visuel information, herunder faste og levende billeder mediernes udvikling, form og indhold digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Elevpræsentationer Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Computerspil Computerspil er et af nutidens største medier, og må som sådan også indgå i danskundervisningen. Forløbet begyndte med at klassen så en DR-udsendelse, der Side 9 af 22
diskuterede om voldelige computerspil er skadelige for børn. Forløbet beskæftigede sig således med computerspil som medietekst, herunder særligt spillets muligheder for at skabe fortællinger, og spilleren rolle i en spilfortælling. Fokus i forløbet var således fortællinger i computerspil. Her blev forskellige modeller til analyse af fortællinger introduceret: eksempelvis beretter og aktantmodellen. For at introducere aktantmodellen læste klassen HC Andersens Klods Hans. Der blev desuden lagt vægt på andre væsentlige elementer analyse af computerspil, herunder gameplay, game machanics og spillermotivation. Et andet væsentligt fokus i forløbet var computerspil som kulturprodukt. Forløbet var bygget op omkring klasseundervisning med stor elevinddragelse i forskellige diskussioner. Alle elever i klassen spillede Limbo, som vi både analyserede i fællesskab og som eleverne i grupper fremlagde deres fortolkninger af. Derudover fremlagde eleverne individuelle analyser af selvvalgte spil i grupper. Fokus i oplæggene var fortællestrukturer i de enkelte spil. Kerne- og supplerende stof: Computerspil: Limbo Diverse spil som eleverne selv valgte i grupper Eksperimentet: er voldelige computerspil skadelige for børn? May, Trine: Computerspillets Fortællinger. Gyldendal Power point med teori udarbejdet af skolens undervisere Omfang Ca. 16 lektioner Faglige mål: formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Kernestof: forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Side 10 af 22
tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed visuel information, herunder faste og levende billeder mediernes udvikling, form og indhold digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form - Kanonforfatter: HC Andersen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Elevpræsentationer Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Skriftligt arbejde 1.år Side 11 af 22
Indhold Omfang Afleveringer Mig selv og danskfaget Læsekursusrapport Analyse og fortolkning af Alle Kan Ro (Pia Juul) Anmeldelse/analyse af dokumentarfilmen Slaver Kronik: er voldelige computerspil skadelige for børn? 25 timers elevtid + samlet set et antal lektioner til undervisning i skriftlighed i almindelighed, opfølgning på opgaver, vejledning mv. Faglige mål: læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Kernestof: sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker Væsentligste arbejdsformer Skriftligt arbejde Vejledning Klasseundervisning Retur til forside Titel 7 Indhold Science Fiction Forløbet omhandlede genren Science Fiction i hhv. litteratur og på film. Forløbet diskuterede genrens relevans herunder med særligt fokus på, hvordan Science Fiction-tekster som oftest kan siges at være et udtryk for deres egen samtid. Side 12 af 22
Der blev læst forskellige baggrundstekster fra et kompendium, der blev både arbejdet med tekster på klassen, ligesom en række teksterne først og fremmest blev bearbejdet og fremlagt i grupper. Endvidere blev der holdt en lærerstyret forelæsning med teori, samt med filmklip med udvalgte filmklip fra Science Fiction-filmens historie. Forløbet afsluttedes med filmen The Matrix Kerne- og supplerende stof: You-tube klip: Sci-Fi Films Mash-Up: This Is Science Fiction Om Science Fiction fra Litteraturens Veje Fiktioner om mennesker og teknologi : http://etiskraad.dk/da- DK/Temauniverser/Homo- Artefakt/Artikler/Kulturhistorie/Fiktioner%20om%20mennesker%20og%20teknologi.aspx Da videnskab og sci-fi blev født : http://www.dr.dk/dr2/videnom/temaer/sf/20070320181057.htm Ludvig, Holberg: Niels Kliims Underjordiske Rejse (uddrag) Wreidt, Lars: Ngorongors Største Lommetyv Science Fiction Cirklen 1997 Wreidt, Lars: Total Science Fiction Cirklen 1996 Nielsen, Jørgen Steen: Økotopia er på vej i fragmenter fra Information 27/11-2009 Callenbach, Ernst: Økotopia (uddrag) Christiansen, Simon: Simulacra i Den Hemmelige Dal Lige Under Overfladen 3. Science Fiction Cirklen 2009 Ørnbøl, Brian: Cargo Cult i Den Hemmelige Dal Lige Under Overfladen 3. Science Fiction Cirklen 2009 Christiansen, Manfred: Sky City i Lige Under Overfladen. En SF antologi. Science Fiction Cirklen 2007 Wandahl, Camilla: De røde undulater i Den Hemmelige Dal Lige Under Overfladen 3. Science Fiction Cirklen 2009 Tanderup, Sara: På grund af solen i Den Hemmelige Dal Lige Under Overfladen 3. Science Fiction Cirklen 2009 Diverse små filmklip: bla. introsekvens til Rumrejsen 2001, A Journey To The Moon og Terminator The Matrix Omfang Ca. 26 lektioner Faglige mål: læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker Side 13 af 22
Kernestof Kanonforfatter: Ludvig Holberg forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer danske tekster i historisk og internationalt perspektiv forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. visuel information, herunder faste og levende billeder Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Titel 8 Indhold Lyrik Forløbet begyndte med lyrikanalyse i en bred forstand, herunder arbejdes med semantiske skemaer kus, og så derfor først og fremmest på computerspil som episke tekster. I dette forløb diskuteredes prøvede hertil spil fra: Tentative list of video game poetry https://docs.google.com/document/d/1q8haukky4yvizgb8l1qjw66be8pregbj99n5xzmuy Side 14 af 22
gled herefter over i et fokus på ekspressionisme. Kerne- og supplerende stof: Franz Jäger: Være-digtet (O, at være en høne) desuden Kim Larsens version med musik Emil Aaestrup: Angst Johannes V. Jensen: Interferens Tom Kristensen: Nat i Berlin (desuden en rap-version) Rudolf Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt Emil Bønnelycke: uddrag af Asfaltens Sange Yahya Hassan: Barndom Diverse ekspressionistiske malerier Musikvideo: Veto You Are a Knife Om lyrik fra: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Om lyrik fra: Litteraturens Veje DR- dokumentar: Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 2. 00-15 min. Omfang Ca. 23 lektioner Faglige mål lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og Kernestof: sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer - kanonforfattere: Tom Kristensen, Johannes V. Jensen forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Titel 9 Sprog 1 Indhold Dette sprogforløb fokuserede på det danske sprogs historie og sproglig udvikling, Side 15 af 22
Sproglige ændringer og variationer fra Sprog og skriftlighed. Meyhoff, Peter et. al. Systime 2011 Omfang Cirka 3 lektioner Faglige mål formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer Kernestof det danske sprog og sproglig variation dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab Væsentligste arbejdsformer Klassediskussioner Titel 10 Skriftligt arbejde 2. år Side 16 af 22
Indhold Afleveringer: Kronik om Science Fiction Redegørelse og diskussion: Er unge virkelig så dumme? Genaflevering af Er unge virkelig så dumme? Analyse og fortolkning: Nat i Berlin Hertil kommer diverse forskellige skriftlige arbejder af større eller mindre omfang fordelt på og i forbindelse med ovenstående forløb Omfang 25 timers elevtid + samlet set et antal lektioner til undervisning i skriftlighed i almindelighed, opfølgning på opgaver, vejledning mv. Faglige mål: læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Kernestof: sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Skriftligt arbejde Vejledning Titel 11 Mennesker og medier Side 17 af 22
Indhold (4) Primær litteratur/ tekster Jonas Elmer: Det sublime, kortfilm, 1999 Morten Hartz Kaplers: AFR, traileren, Mockumentary, 2007 Nyhedsindslag fra DR og TV2, dec. 2012 Vi har undersøgt Jyllandsposten, Information, Politiken, Ekstrabladet og Ringkjøbing-Skjern Dagblad fra samme dato, netaviser i november/december 2015 Avisartikler om samme emne behandlet i forskellige aviser: o omfang Ca 22 lektioner Indhold (4) Sekundær litteratur Gitte Horsbøl m.fl.: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality, Systime 2004, s. 59-63. Om dokumentarens grundformer Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt grundbog I dansk, Gyldendal, 2010. Mediehistorie, s. 268-82. Mediegenrer, s. 286-296. Kommunikationsmodelog målgruppeanalyse, s. 324-328. Avistyper, oplagstal, nyhedskriterier og en avissides layout, s. 349-354. Ryd forsiden: Eksempel på en avisside, 1767, Avisens funktioner, Opsøgende og afspejlende journalistik og oplagsspiralen. Kristian Frederiksen og Rasmus Sylvests PKP-model til analyse af nyhedsindslag, opsnappet fra TVTVTV Side 18 af 22
Indhold (4) Klassen lavede individuelle oplæg om massekommunikation Klasseundervisning med dialog, Elev/Læreroplæg, gruppearbejde. Titel 12 Sprog og kommunikation Indhold 10 elementære fejltyper + det løse Omskriv-til-korrekt-dansk-øvelser Retorik Primærlitteratur Praktisk argumentation i Merete Onsberg og Charlotte Jørgensens. 7-25. Klip fra forskellige reklamer Om talegenrer i: Jimmy Zander-Hagen: Sprog og tale, s. 10-19 Om pentagrammet i: Jimmy Zander-Hagen: Sprog og tale, s. 31-40 Stå frem du kan godt, AKTI, 2011 Birte Berger om appelformer Udleverede ark om argumentation Supplerende stof Læreroplæg om argumentation (bl.a. logos, pathos og ethos) Læreroplæg om talerens fem forarbejdningsfaser Omfang Ca 15 lektioner kører løbende over 3 år- Side 19 af 22
At tilegne sig: Sproglig agtpågivenhed og sans for nuancer og skrivesituationer Korrekt i forskellige situationer Evne til systematisk korrektur Vores fælles fejlmønstre i hver stil betyder mere sproglig korrekthed Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde og individuel coaching og skrivning Hjemmearbejde kun stileskrivning. Titel 13 Dokumentarfilm & reality tv Indhold Sager der nager DR1, september 2009 dokumentar Virkelighed og Sjæl. Er der liv efter døden 2010 dokumentar på dr2 Bikini Island 2015(Reality-serie) Sekundær litteratur: Gitte Horsbøl m.fl.: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality, Systime 2004, s. 59-63. Om dokumentarens grundformer Omfang Ca 8 lektioner kører løbende over 3 år- Kende tv-mediets forskellige arbejdsformer. Herunder dybdeborende samt observerende dokumentar og arbejde med realitygenren. Side 20 af 22
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde og individuel coaching og skrivning Titel 14 Nyeste tid. Selvbiografi, selviscenesættelse, stand-up og fiktionalitet Side 21 af 22
Indhold Primærlitteratur: Introduktion fra Livsværk det selvbiografiske i dansk litteratur s. 11-29 Christina Hesselholdt: Hovedstolen, uddrag, 1998 Verden er ét land- Farshad Kholghi - et uddrag. s 7-13, 61-67 Kristen Bjønkjær, 1969: Minlandbrugsleksikale barndom-et uddrag Fiktionalitiet. Brix mfl. Samfundslitteratur,2013-s.47-51 samt 61-73- https://www.youtube.com/watch?v=n9mzjhvc-8e (tale Præsident Obama) Sekundærlitteratur: Marie Louise Kjølbye: Hemmeligheder er sønderjysk tortur. Interview med Erling Jepsen. Information, 2005 33-40 Supplerende stof Beths Dagbog. Dokumentar, 2006 Serlvoptaget- DR1.2014 afsnit 1 AFR, 2007 mockomentary Klovn, tv serie Væsentligste arbejdsformer Lærerplanens mål, progression, og kompetencer Selvstændig udarbejdelse af en analyse At tilegne sig evne til: Selvstændigt at udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt Perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske og psykologiske sammenhænge Karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang Gruppearbejde,klasseundervisning. Eleverne fremlagde desuden om hver deres stand-up klip fundet på nettet. Side 22 af 22