på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1
Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD, Politi, etatsuddannelser) EU - målsætning om fri bevægelighed for arbejdskraft I dag Internationalisering med krav om fælles referenceramme Studerende tager uddannelser på forskellige universiteter i Europa, så der er behov for nogle fælles standarder Ansættelser: Vi ansætter folk med udenlandske uddannelser Side 2
Problemer med forskellige uddannelsessystemer Problemer i forhold til de forskellige uddannelsessystemer 1. De studerende tager til udlandet og vi kan modtage studerende fra udlandet. 2. Problem med den tidligere karakterskala Problemer i forhold til ansættelser (hypotetisk eksempel) 1. Sygeplejerske fra Polen 14 dagskursus, så kan man kalde sig sygeplejerske i Polen og hun søger job i DK 2. Ingeniør i Rumænien 3 års uddannelse efter folkeskolen og han søger job i DK som ingeniør Side 3
Nye fælles standarder i EU Bologna-processen - 2 formål 1. Hvor meget fagligt indhold er der i en uddannelse? 2. Hvilken niveau er uddannelsen på? Side 4
Hvor meget fagligt indhold er der i en uddannelse? Fælles beregningssystem: ECTS point ( European Credit Transfer System ) 1 ECTS point = den studerendes arbejdsbyrde i omkring 27 timer Et uddannelsesforløb på 10 ECTS point = 270 timer. Omfatter alle studieaktiviteter dvs. litteratur der er læst, opgaver, undervisning, eksamen mv. 1 år er 60 ECTS point dvs. 27 timer x 60 ECTS = 1620 timer En videregående uddannelse eks. cand.polit, ingeniør er typisk på 5 år (5 år x 1620 timer = 8100 timers studieaktivitet inden for fagområdet) Side 5
Hvilken niveau er uddannelsen på? Der arbejdes med en niveaudelt kvalifikationsramme Side 6
Placering af de tidligere Etatsuddannelser De tidligere etater har haft deres egne uddannelser, men de har ikke passet ind i det europæiske uddannelsessystem, derfor har de skulle akkrediteres Beredskabssektoren (2010) Forsvaret (2011) Politiet (2011-2012) Side 7
Strukturen i uddannelsessektoren Side 8
Katastrofe og Formål: At klæde de studerende fagligt på, så de får en god ballast til at arbejde inden for det danske eller internationale beredskab Side 9
Side 10
Uddannelsesforløb sommeroptag Side 11
Eksempler på jobmuligheder efter endt KRM KRM er en generalist uddannelse, hvor du får nogle akademiske og praktisk kompetencer. Arbejde inden for det danske beredskab BRS (Beredskabsstyrelsen) Det kommunale beredskab (beredskabstekniker, Katastrofe- og Risikomanager) Den kommunale forvaltning (eks miljøafdelingen, afdelinger der har med risikostyring at gøre) Private virksomheder Sikkerhedsansvarlig - chef (Novo, KU ) Falck Hoteller, større virksomheder Konsulentbranchen Side 12
Eksempler på jobmuligheder efter endt KRM Sikringsområdet: Sikringsleder: vurderinger af risiko og holde det op imod forsikringspræmier Afdækning af risici Div. organisationer (eks. EIRM, Primo ) Det internationale område Arbejde i NGO organisationer som Logistiker, opbygning og drive en flygtningelejr, kapacitetsopbygning i DK eller internationalt Videreuddannelsesmuligheder Forskellige masteruddannelser (master i Brand, Læring, Ledelse, Samfundssikkerhed) Kandidatuddannelser Side 13