Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning?
|
|
|
- Joachim Aagaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN Workshop Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Nr
2 Hvad og hvordan Information, spørgsmål, svar og dialog Jeg lægger ud.. I styrer Oplæg Baggrund og hensigten med Kvalifikationsrammen Status og tanker i Forsvarets projekt med udrulning kvalifikationsrammen i forsvaret Løbende spørgsmål. Efterfølgende drøftelse om hvorvidt kvalifikationsrammen er et problem eller en redning og for hvem? Nr
3 Kvalifikationsrammen Hvor kommer den fra? Et barn af Internationalt samarbejde Styrke europæisk konkurrencedygtighed og vækst via Styrket kvalitet og effektivitet i videregående uddannelse, forskning og innovation via Transparens, mobilitet, anerkendelse og kvalitetssikring Nr
4 FORMÅL MED KVALIFIKATIONSRAMMEN Fremme livslang læring og mobilitet ved at: Skabe større overblik og gennemsigtighed over kvalifikationer i det danske uddannelsessystem og synliggøre veje til opnå uddannelsesbeviser og grader. Skabe bedre grundlag for gensidig anerkendelse mellem danske og udenlandske kvalifikationer ved at henvise danske kvalifikationsniveauer og uddannelsesbeviser og grader til EQF. Kilde: Undervisningsministeriet Nr
5 bbbbbbbb Hvad er kvalifikationsrammen? En samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelser af kvalifikationer Det er en administrativ ramme og en pædagogisk IDÉ Hovedpunkterne er: Alle danske på 8 Niveauer (1 8) Mål for læringsudbytte (læringsmål) Viden, færdigheder og kompetencer Og SAMMENHÆNG (den røde tråd) Beskrive det du vil og GØR DET! Nr
6 Kvalifikationsrammen og forvirring? Rent teknisk er der to Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse (NDK), 2007 [Afløste den fra 2003] Kvalifikationsrammen for livslang læring (NQF), 2010 Nr
7 Sammenhæng? Ja, heldigvis /2007 Nr
8 DK contra EU compare_da.htm Kilde: Undervisningsministeriet Nr
9 Det danske uddannelsessystem Nr
10 Det danske uddannelsessystem Major PL VUK kurser? OS/SSG SG HJV / FSV HJV / FSV Nr
11 Kvalifikationsrammen - hvorfor? Internationalt Nationalt Kvalifikations rammen Lokalt / HJV / Forsvaret Vi har meldt os ind i klubben Transparens, anerkendelse, mobilitet og kvalitetssikring Nr
12 Uddannelse er alle vegne. Nr
13 SPØRGSMÅL? Nr
14 Processen Udrulning af kvalifikationsrammen i FSV Fase 1 Forberedelse Projektets ca. varighed mdr. Opstilling af projektorganisation Uddannelse af konsulenter Udarbejde støttematerialer Fase 2 og 3 2. Uddannelse FKO 13 Jan Uddannelse af brugere Orientering af chefer og MA Metoder efter behov/efterspørgsel Åbne kurser og Enhedskurser Varierende varighed HVS Forberede forankring i og til driftsstrukturen Hvor skal der være kompetencecentre? KVALITETSSIKRING mv. Fase 4 Forankring År 1 (2014) År 2 (2015) År 3 (2016) SLUT Ca.
15 Projekt Udrulning af kvalifikationsrammen i forsvaret FAK UDD Projekt Kompetence Portal Uddannelseskataloget Projektleder Projekt Kompetencekortet ved VETC HOK UDD FAK projektgruppe Konsulentgruppe (under uddannelse) SOK UDD Støttematerialer Portal/Hjemmeside Kommunikations strategi Ny Instruktørhåndbog Andet Arbejdsgruppe Dansk Kvalifikationsramme (AG DAK) FTK UDD HJV UDD - Kvalifikationsrammen og læringsmål - Værnsfælles tilgang - Fælles sprog og forståelse Øvrige Funktionelle tjenester mv. = relaterede projekter = faste kontaktpersoner til projektet
16 Timeline 2014 Projekt Udrulning af Kvalifikationsrammen i FSV Fase 1 Forberedelse KONSULENTER og STØTTEMATERIALER Fase 2 og 3 Uddannelse Projektudvikling løbende 13. JAN FKO initiering NIV-II HVS P-GRP KON UDD Januar 2014 april juli oktober JAN 2015
17 Drøftelse kvalifikationsrammen - et problem eller en redning og for hvem?
18 Fordele ved anvendelsen af kvalifikationsrammen Mulighed for at tale sammen sprog Mulighed for en fælles forståelse Øget Gennemsigtighed Øget kvalitet gennem refleksion Øget mulighed for anerkendelse af kvalifikationer (eller V/F/K) f.eks. merit eller realkompetencevurdering (RKV/IKV) Undgå dobbelt uddannelse Undgå dobbelt arbejde (Kompetencekortet) Nr
19 UDDANNELSESKONFERENCE 2014 Konklusion I dag kan man ikke KOMPETENT arbejder med uddannelse som lærer, instruktør, planlægger eller andet hvis man ikke er bekendt med og har forståelse for Kvalifikationsrammen for Livslang Læring og dennes konsekvenser.
20 Fremtiden. Alle uddannelser på alle institutioner skal akkrediteres! Uddannelsesminister Morten Østergaard, Akkrediteringsrådets konference om fremtidens akkrediteringssystem, Konferencecenteret Kosmopol, 23. marts 2012 Vi går fra uddannelsesakkreditering til Institutionsakkreditering! ACE Denmark Korridorsnak August 2012 Nr
21 Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Web-baseret formidling af rammen til brugere. eller går videre ind på FIVU hjemmeside fivu.dk. Kvalifikationsrammen og dens niveauer henviser til den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF). Kilde: Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet Nr
22 Kvalifikationsrammen i undervisningen Læringsmål Læringsaktivitet (indhold og metode) Eksamen Herunder anvendelse af ECTS (kun videregående uddannelser) Nr
23 Den røde tråd klar sammenhæng! Love, bekendtgørelser mv. 1: Uddannelsen Niveau i forhold til kvalifikationsrammen (1-8) 2: Elementer/KURSUS Læringsmål, ECTS Komp-profiler, DIR, BST UDD-komp. profiler? Viden, færdigheder, kompetencer 3: Fag/moduler Læringsmål, ECTS 4: Lektioner Læringsmål Nr
24 Den røde tråd klar sammenhæng! Funktionskrav/ opgaveløsning 1: Uddannelse eller Kursus Niveau i forhold til kvalifikationsrammen Viden, færdigheder og kompetencer 2: (Kurser) fag Læringsmål Nr
25 Begrebsapparatet VIDEN (viden eller forståelse om et emne) Viden om teori eller praksis, indenfor et fag, fagområde eller erhverv Hvor kompleks er denne viden, herunder forskellighed og uforudsigelighed i situationer hvor viden skal beherskes Forståelse, evnen til at sætte sin viden i sammenhæng FÆRDIGHEDER (gøre eller udføre) Type (praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative) Kompleksitet i opgaveløsning, Kommunikation, hvilken, kompleksitet, målgruppe og virkemidler KOMPETENCER (ansvar og selvstændighed) Handlerummet, typer af arbejds- og/eller studiesammenhænge, hvor viden og færdigheder bringes i spil, herunder uforudsigelighed og foranderlighed. Samarbejde og ansvar for egen og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i. Læring - evnen til at tage ansvar for egen og andres læring Nr
26 ECTS-point Max. 60 ECTS-point pr. år (ca timer) 1 ECTS-point svare til ca. 27 timer Angiver samlet arbejdsbelastning, herunder: Forelæsninger Opgaveløsning Selvstudie/hjemmearbejde Eksamen Praktik Mv. Angive ikke: Fagligt niveau Sværhedsgrad Der kan i høj grad være tale om en subjektiv vurdering Nr
27 Begrebsapparats sammenligning Gamle Mål Krav Viden Færdigheder holdninger Vilkår NYE Læringsmål Viden Færdigheder kompetencer kriterier Nr
Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK
Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning
Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme
Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen [email protected] 1. udgave august 2015 INDHOLD
Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol
på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,
Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring
Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring 2011
MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017
FAG/MODUL-INFORMATION MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Designteknologi NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER: 2. Semester
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Principper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
LÆRINGSPLAN. For. Modulet. Næstkommanderende Underafdeling, Marinehjemmeværnet
LÆRINGSPLAN For Modulet Næstkommanderende Underafdeling, Marinehjemmeværnet Udarbejdet af: HVS-MHS3 Dato og år: Juni 2018 Side 1 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse
Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust
Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden
Standard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring
Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010 Indhold INDLEDNING...1
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Akkreditering - hvorfor og hvordan?
Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet
Projektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Lederen som facilitator af innovation og forandring
Lederen som facilitator af innovation og forandring Styrk din facilitatorrolle Mange ledere faciliterer hver eneste dag, men de færreste har lært at benytte de grundlæggende teknikker, som skaber gode
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
ACE Denmark - en faglig operatør
Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.
Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
LÆRINGSPLAN FOR Lærerkursus
UASSIFICERET LÆRINGSPLAN FOR Lærerkursus Udarbejdet af: HVS-UDD8 Dato og år: OKT 205 UASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af Lærerkursus 3. Indledning 3 2. Forudsætninger
ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?
ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver
Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser
Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Ledelse i praksis - MBK A/S
Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så
LÆRINGSPLAN FOR. Maritimt Officerskursus 1 Ledelse
LÆRINGSPLAN FOR Maritimt Officerskursus 1 Ledelse Udarbejdet af: Arbejdsgruppe Maritimt Officerskursus (AG MOK) Dato og år: Oktober 2017, vers. 2 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)
Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling
Studieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF)
Studieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF) Autorisation Nærværende studieordning autoriseres hermed til brug på Air Force Training Centre (AFTC) ved gennemførelse af den
Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Bologna processen som forståelsesramme for behov og barriere for udvikling af nye prøveformer
Bologna processen som forståelsesramme for behov og barriere for udvikling af nye prøveformer En anden scene: evalueringsforskning En tredje scene: Læreruddannelse Work in progress Desk study Udviklingsarbejde
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Uddannelsesordning for GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE FLYVEVÅBNET
Uddannelsesordning for GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE FLYVEVÅBNET Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Air Force Training Centre (AFTC) ved gennemførelse af Grundlæggende
LÆRINGSPLAN FOR Instruktørkursus
LÆRINGSPLAN FOR 1100 Instruktørkursus Udarbejdet af: HVS-UDD8 Dato og år: OKT 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af 1100 Instruktørkursus 3 1. Indledning 3 2. Forudsætninger
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point
Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Nye uddannelser
Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets uddannelser Nye uddannelser Oktober 2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Vejledningens funktion og opbygning... 3 1.3. Faser
FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole
FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE sergentskole MAR 2019 1. Indledning sergentuddannelse (GSU) gennemføres ved sergentskole (FSGS) som en kursusopdelt uddannelse under så stor anvendelse af blended
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS
Version 1.0 Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på HVS/HJV ved gennemførelse af DELINGSFØRERKURSUS (DFK). JENS SUND oberst Chef
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Velfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Ny pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA
Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.
LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN
LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER [email protected] KORT
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,
Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
