LANDSBY Introduktion Landsbyerne i yderkantsområderne i Danmark er inde i en negativ spiral, og er blevet stemplet som den rådne banan. De små institutioner er lukket, butikkerne er lukket og erhvervsvirksomhederne er sammenlagt i større enheder ofte beliggende langt fra landsbyen. Fraflytningen har været stor og de unge forlader byen efter endt skolegang. Der er ikke mange tilflyttere, og dem der kommer til er ofte folk fra storbyen med lave indkomster og sociale problemer. Der har i mange år været meget fokus på de negative konsekvenser af udviklingen, mere end man har tænkt på mulighederne. Tidspunktet er nu inde til at sætte alle kreative kræfter ind for at medvirke til at afsøge og udvikle en ny identitet. Spørgsmålet er om landsbyen overhovedet har en fremtid, og hvordan man bryder den onde spiral? Historisk baggrund. Landsbyen har siden 1200 tallet været igennem en stadig udviklingsproces. Fra opdyrkningen af skovarealerne til landbrugsland. Fra landbrugsreformerne i midten af 1700 tallet, hvor jorden blev delt ud i små jordlodder til landbobefolkningen. Til andelsbevægelsen, hvor man oprettede små landbrugsrelaterede virksomheder, til produktion og bearbejdning af de landbrugsprodukter, der var på stedet. I slutningen af 1800 med industrialiseringen kom stationsbyen, og byerne begyndte at udvikle sig i forskellige retninger med hver deres identitet ofte bygget op omkring stationen og de omkringliggende virksomheder. Udviklingen foregik parallelt ude ved kysterne. Her kom der efterhånden flere og flere fiskeforarbejdnings virksomheder. Nogle byer udviklede sig til mindre købstæder med sin egen købstadskultur, mens andre bibeholdt de traditionelle roller som små landbo landsbyer, eller fiskelandsbyer, med en lille brugsforening og en række små butikker og mindre værksteder. I de fleste byer blev serviceniveauet højnet med egen skole, børnehave, plejehjem. Udviklingen har siden været præget af stordrift og centralisering. Landbrugsjorden er nu fordelt på få hænder og fiskekvoterne lagt sammen. Hvor der før var 25 kuttere med hver tre til fire ansatte, er der nu kun én trawler med samme antal ansatte. Mejerierne, slagterierne, fiskefabrikkerne og fiskerihavnene er blevet nedlagt, og de mennesker der bor på landet er i stigende grad henvist til enten serviceerhverv, byggeri eller har ansættelse på større fabrikker ofte længere væk fra deres hjem. Uddannelsesinstitutionerne og andre institutioner er blevet centreret omkring større enheder oftest beliggende i større byer. Efter HF eller studentereksamen er der derfor begrænsede muligheder i yderkants distrikterne, og de unge søger til de større byer, hvor de ofte efterfølgende slår sig ned og bosætter sig. Med den stigende fraflytning af både mennesker og virksomheder, butikker samt institutioner er der ikke mere basis for en stor servicesektor. De små skoler samt øvrige institutioner er med arbejdspladsen blevet lukket.
Til trods for den negative spiral, der lige nu foregår i yderkantsområderne i Danmark, er der dog landsbyer, der har taget sagen i egen hånd og fundet en niche og et koncept, som har sikret deres overlevelse, og som oven i købet i nogle tilfælde kan tiltrække en stresset og hårdt presset storbybefolkning. Foreningslivet har altid haft en stor tradition på landet, og der er fortsat stor aktivitet indenfor dette område, hvor folk ofte samles måske fra et større opland. Analyse af den nuværende situation De forsøg, der netop nu er i gang rundt omkring i landdistrikterne i forsøget på at skabe udvikling i stedet for afvikling har ofte fokuseret på de ydre negative konsekvenser af udviklingen. Med de ydre værdier tænker jeg på de tomme huse, og hvem der ansvaret for dem. Det kommer let til at handle om, at man kritiserer bestemte beboere og hinanden, og at man kun fokuserer på det grimme, ud fra en bestemt opfattelse af, hvad der er pænt. Denne opfattelse kan være mere begrænsende end fordrende. Der synes således at være en tendens til at mene, at bare det er pænt, ensrettet og de ydre forhold som vejanlæg er i orden, kommer udviklingen nok af sig selv. Dertil har man i de senere år haft travlt med at bibeholde de små skoler og institutioner og holde fast på det som er og har været frem for at tænke nye muligheder. Landet, landskabet med vidtstrakte marker, de små byer med deres gamle kirker og folk der har boet der i generationer vil altid have en interesse og indgå i et dialektisk forhold til storbyen som en medspiller eller modvægt. Landsbyen er en del af en national identitet. Det er vigtigt, at man nu sætter alle kræfter ind i at også yderkantsdistrikterne kan følge med og ikke langsomt uddør. Der er brug for andre mønstre og nytænkning på området, eller måske mere en forskning og søgning på området, hvor det er landbobefolkningen der først og fremmest skal være med til at finde ud af, hvad de vil og har kapacitet til. Kunstnere har i mange år arbejdet i det offentlige rum, hvor det har været uden inddragelse af de lokale beboere og efterladt projektet uden, at det har genereret andet end en æstetisk afsøgning og et værk. Igennem flere år har der været debat omkring, hvem der bestemmer, og hvad der skal udfylde det offentlige rum, mere end det har handlet om at agere i et interaktivt socialt og kommunikativt rum. I forhold til at arbejde i de små landsbyer er det derfor vigtigt, at man erkender, at der er uendeligt mange flere rum end de fysiske. Som eksempler kan der nævnes det åbne, det sociale, det kommunikative, det religiøse, det frie, det erhvervsmæssige, det kunstneriske, det private/ fælles, det mikroskopiske/ makrokosmiske rum, det globale/ lokale. Derudover er det måske også kendetegnende for mennesker på landet, at jo længere man bor ude på landet, jo mere er man fokuseret på byen, mere end man har fokuseret på egne kreative kræfter og udnyttelsen af den herlighedsværdi, der ligger i de nære omgivelser. Kulturlivet i Danmark har ofte haft de større byer, eller udenlandske storbyer, som omdrejningspunkt. Mange kunstnere er dog flyttet på landet, hvor der er billigere boliger, mere plads og mulighed for et stort værksted og i åbent landskab. Men ofte ender det efter nogle år i en stagnation af mangel på udfordringer og omgivelsernes begrænsninger. Det har ofte været svært for de lokale politikere at se, hvad man kan bruge kunstnere til udenfor de mere traditionelle udstillingsrum. Når der så skulle kunst til byen, har de ofte
brugt alle midlerne til at købe sikker kunst udefra, frem for at se på lokale kræfter, hvilket har betydet, at de lokale ikke har fået de nødvendige udfordringer. Ofte har man lavet politiske planløsninger med generelle betragtninger, der kan overføres til alle landsbyer, hvor det for kunstneren er vigtigere at se på diversiteten og det originale og ikke mindst at gå dybere i afsøgningen af de muligheder, som der også findes i landsbyen og dens omgivelser. Kunstnere er nok generelt bedre til at afsøge ukendte potentialer og til at skabe noget nyt og sætte spørgsmålstegn uden forudbestemte svar. Hvorfor er det vigtigt at involvere kunstnere i udviklingen af de små landsbyer? Kunstnere kan medvirke til at afsøge og udvikle en større dialektisk forståelse af det fysiske og det sociale og en dialektik mellem empirisk indsigt og kausal forklaring. Når det er vigtigt at få kunstnere til at bidrage med at afsøge, udvikle og skabe identitet, er det netop fordi, der er brug for en dybere analyse og undersøgelser, hvor visse typiske forudsætninger er fraværende, eller at stille realistiske spørgsmål som: kan en bestemt praksis eksistere uden en anden? Eller at afsøge sociale fænomener, der indeholder en mening, som det ikke er muligt at veje eller tælle, som kræves gennem fortolkende forståelser - også en fysisk reference og ramme. Med Andrew Sayers ord handler det om: "De uudnyttede muligheders potentiale". De faktisk udnyttede muligheders potentiale Rum der understøtter mulighederne Mennesker, der finder mulighederne Forventninger: Ofte er forventningerne og opmærksomheden stor, når en kunstner kommer ud for at arbejde i det åbne rum langt væk fra institutionerne, og alle har en mening. Det er en forudsætning, at man som kunstner sætter sig udenfor og indeni på samme tid, og i stedet sætter sine egne realistiske mål. Ofte er forventningerne fra omgivelserne, at der er store farverige optog med alle landsbyens beboere involveret. Som kunstner må det altid være kvaliteten frem for kvantiteten, der tæller. Det er sandsynligvis mere langsigtede bæredygtige fællesskaber, der skal overtage efterfølgende, og små betydningsfulde fællesskaber er svære at etablere. Når de fungerer skal der meget få deltagere til, nogen gange bare en. Kunstneren må gøre sig bevidst om det lange seje, men dybe træk. Hvis man som kunstner forventer, at der ingen modstand bliver, er det en dårlig ide at starte. Kunstneren må gøre sig klart, at der altid vil være nogen, der er modstander af projektet og har en mere fjendtlig indstilling og måske ligefrem vil være med til at modarbejde projektet. Der er altid mange skuffelser og modstand, men det handler om at bevare fokus på det vigtigste, og at arbejde imod det frem for at ærgre sig. Ligesom der er kø på sejrsskamlen, er der kø, hvis det går galt.
Forudsætninger: Der er som hos alle andre faggrupper stor forskel på kunstnere. Det er en stor fordel, hvis man har lokalt kendskab og globalt indsigt. Det skal være kunstnere, der har en særlig evne til at agere i en social kontekst. Igen handler det ikke så meget om at få så mange som muligt med men mere at få de rigtige med. Medierne Medierne har en meget stor betydning og er ofte det sted, hvor de lokale først stifter bekendtskab med projektet. Før start er det derfor af stor betydning, at man gør sig klart, hvilket billede og forestilling man gerne vil have at borgerne skal gøre sig i forvejen. Det er måske en ide at få kontakt til en lokal journalist, som man føler sig tryg ved og kan stole på, som har en vis forståelse for projektet. Uanset hvad, er det altid vigtigt at læse korrektur, så der ikke kommer fejlinformationer ud i starten, som kan være svært at få visket væk igen. Man skal være opmærksom på, at journalister ofte vil fokusere på problemstillingerne og det negative, og ikke mindst på økonomien frem for indholdet. Og der er ikke så mange, der har lyst til at involvere sig i en problemstilling. Man vil hellere være med i en oplevelse og en fortælling og succes. De lokale medier har desuden ofte en tilbøjelighed til at interessere sig for enkeltpersoner, og hvem der har æren frem for fællesskabet og helheden. Det er en god ide at formulere projektet i forvejen og være godt forberedt før start. Det er måske også en god ide at have flere slags materialer, med masser af fotos og oplysninger, en for fagfolk og en for lægfolk. At få informationerne omkring projektet ud for tidligt, kan udmatte et projekt endnu før det er startet. Timingen er vigtig. Det bedste tidspunkt er derfor umiddelbart før start. Hvis man har en ide til en speciel markedsføring, og man har en mediekontakt, der er med på ideen, kan det være en del af projektet. Det kan også være, at man vælger at arbejde i det mere stille og tætte og ikke ønsker at medierne skal være en del af det. Hellere ingen mediedækning frem for en dårlig omtale. Politikere: Det kan ofte være svært for lokalpolitikere at forstå de kunstneriske processer, og de har ikke stor tradition for at rådgive sig med kunstfaglige råd. Politikere er ofte meget afhængige af og interesseret i, at der er så mange som muligt involveret, og at det er en succes, mere end de er interesseret i en afsøgning og forsøg, som har en risiko for fiasko og som er mere kontroversielle. Det kan dog være en stor fordel at have politikere involveret, hvis der i lokalområdet findes en som er fremsynet og risikovillig og interesseret i sagen.
Kunstnerisk metode: Lokal Analyse: I opstarten af projektet kan det være en god ide at afsøge landsbyen grundigt for at danne sig et billede af problemstillinger og for at finde muligheder og potentialer. For at nærme sig et billede af landsbyen kan man afsøge følgende områder: Historiske referencer Geografisk beliggenhed Befolkningssammensætning Æstetisk afsøgning Arkitektoniske Offentlig service (børnehaver, tilbud til børn/ unge, sundhed, fritid bibliotek/ post, plejehjem) Lokale virksomheder Arbejdspladser: Hvor arbejder folk? Ildsjæle (a. uafhængige entreprenører, b. social entreprenør, c. administrativt/ praktisk, d. grad/ type/ antal) Miljø Sociale relationer: a: individ samfund b: foreninger c. hjælpsomhed d. forståelse for det fælles bedste, forståelsen for forskelligheder d. sociale aktiviteter, sociale netværk e. originaler f.. lokalpolitiske aktiviteter og organisationer Nærliggende byer Omkringliggende natur
Dyrelivet Kulturinstitutioner Lokale kunstnere/ kreative kræfter Infrastruktur Lokalplan Lokale magtstrukturer og styreformer Det digitale rum og netværk Disponible friarealer og frirum Økonomiske resurser Ovenstående søges belyst mest muligt gennem bl.a. lokalarkiver, lokalråd, lokale medier, interview med lokale og ved egen afsøgning. Derudover evt. folkemindesamlingen Ideer til opstart Den lokale kontakt og fysiske nærhed er af meget stor betydning, og det er som udgangspunkt en god ide at flytte til lokalområdet for en periode. Ved at bo der kan man få en fornemmelse af, hvad der rører sig. De lokale kan tilmed sætte ansigt på projektet og komme i dialog. De kan se, at man mener noget med, at man har tænkt sig at inddrage dem i hele processen, og at det dybest set skal komme fra dem selv. Kunstneren skal være en slags inspirator og katalysator. Gå rundt med et kamera og fotografere Flytte ind i området enten ved at bo ved nogen eller leje sig ind på en lokal kro/hotel Leje et tomt hus, der er til salg Finde lokale og eksterne kunstnere og fagligt kompetente samarbejdspartnere Dialog med beboerne Finde landsbyens styrke og potentiale: Etablere samarbejdspartnere/ entreprenører Lave et projekt i forsamlingshuset, hvis det stadig findes, bankospil, festkoncept, foredrag, mad fra byen.
Lave en idebank evt. ved en spørgeskema eller opslag, hvor folk kan komme frem med deres ønsker, visioner og ideer. Opsætte et dialogbord. Man kan lave et bord og invitere forskellige beboere til en dialog omkring bordet, hvor man har et tema eller regler for samtalen. Man kan vedtage, at alle der sætter sig ved bordet skal komme frem til en egentlig handling. Ved bordet kan man komme med et oplæg, der sætter konceptet ind i en større helhed og andre kunstneriske indfaldsvinkler Deltagerne ved bordet kan f.eks. være folk fra lokalrådet, lokale erhvervsfolk, ildsjæle fra byen, lokale kunstnere m.v. alt efter konceptet. Man kan lave en fotoudstilling alene eller i samarbejde med byens børn og unge eller sammen med kunstnere fra byen eller omegnen. Det kan være en video med lyd og billeder fra byen og mennesker der bor der, og udstille det et offentligt tilgængeligt sted. Stedspecifikke grupper alt efter den overordnede ide med hensyn til konceptet i en bestemt by. Det kan være, at der er flere byer, der skal samarbejde. Det kan være en skole by, hvor man søger at få de forskellige skoler til at samarbejde omkring et projekt eller vision. En afsøgning af byens tolerance overfor det fremmede og nye: En fremmed i byen, kunne bestå af at der flytter en fremmed til byen i en periode. Lave en fortælling den store og den lille fortælling. Samarbejdspartnere Der er ingen begrænsninger i forhold til, hvem man kunne vælge, bare de er relevante i forhold til den overordnede plan og til indholdet i projektet. Det er en god ide at vælge eksterne partnere til inspiration og til at bidrage med en vinkel udefra. Eksempler på eksterne samarbejdspartnere Kunstnere, fotografer/ filmfolk, designere, arkitekter, forfattere, fagfolk Interne samarbejdspartnere Lokale kunstnere fra området, fotografer, filmfolk, designere, arkitekter, forfattere, fagfolk, erhvervsfolk, kulturarbejdere, socialarbejdere, institutioner, arkiver, kulturinstitutioner herunder museer, lokale ildsjæle og kulturelle entreprenører.
Ideer til børneprojekter Børn har ofte ikke de samme begrænsninger i deres fantasi som de voksne og derfor kan det være en ide at få børnene med til at udvikle ideer. Det er også vigtigt at have børnene med til at tænke landsbyen ind i deres bevidsthed som et sted hvor der er muligheder fremover. Graceland : Et projekt i en nærliggende institution eller skole, hvor man får børnene til at lave et graceland (en by som har alle muligheder og ingen begrænsninger, et nådens land, paradis, fantasiby). Det kan være et laboratorium eller et rum i byen, hvor man kan fortælle historier Det kan være et detektivbureau, hvor børnene går på opdagelse i byens rum Det kan være vandrehistorier Afsøgning af byens lyd Case Til kunstprojektet har jeg valgt tre byer i Vestjylland Ramme Harboøre Nr. Nissum Jeg har valgt netop de tre byer, fordi de er vidt forskellige. Ramme er en udpræget landbo by, som hører sammen med omkringliggende landbrug. Byen er beliggende forholdsvis isoleret og har været en by hvor folk er flyttet hen, når de har solgt eller overdraget gården til andre. I byen er næsten alt gået i stå, butikkerne er lukket og tilbage er et gammelt hotel som er beliggende tæt op af stationen. Byen ligger meget øde hen, og der er mange huse, der står til salg og tomme. Harboøre er en fiskerby med en lang tradition for fiskeerhvervet, og så er den også kendt som en by hvor Indre Mission har lange rødder. I de senere år har byen gradvist bestået af mennesker, der er gået fra fiskeriarbejdere til fabriksarbejdere. Nr. Nissum er næsten udelukkende en skole by, hvor der er efterskoler, højskoler, HF og lærerseminarium. Byen har været det sted i Nordvestjylland hvor man kunne få en videregående uddannelse. Byen er kendt for at have mange studerende, og folk der er flyttet til og fra indenfor en kort periode. Den er også kendt for at have forholdsvis mange med en højere uddannelse. Opstart
Som udgangspunkt vil jeg forsøge at flytte ind i de tre byer, en uge hver sted. I den uge vil jeg etablere en kontakt til de lokale samarbejdspartnere og analysere byen og se hvad der er af muligheder. Endvidere vil jeg forsøge at tænke hele området, Nordvestjylland ind i projektet og samarbejde med de kreative kræfter, der bor i nærmiljøet. Jeg vil finde ud af, om der er andre aktører på banen i området og få lavet en koordineret indsats. Planen er, at der ud over undertegnede, Lisbeth Hermansen, skal kobles 4 eksterne kunstnere på projektet. Indtil videre er kun én navngivet: Elsebeth Jørgensen. En kunsthistoriker til dokumentation Mette Haakonsen. En byplanlægger: Jens Kofoed. Derudover en arkitekt som ikke er navngivet En fotograf som ikke er navngivet Dialogborde Som opstart i projektet vil jeg opsætte dialogborde i udvalgte lokaliteter. Dialogborde drejer sig om, at jeg opsætter et bord forskellige steder, hvor der bliver inviteret forskellige mennesker til en samtale omkring bordet. Her vil jeg bl.a. invitere udvalgte borgere til at mødes omkring bordet, og ved hvert bord vil jeg opsætte regler og temaer for samtalen, og de ting som jeg ønsker skal komme ud af det. Mødet ved bordet har til formål at få folk til at mødes og tale sammen omkring de ønsker og muligheder der er i byen, og mødet skal ende ud med et konkret projekt, handling som de skal arbejde videre med. Jeg vil personligt sidde med ved hvert bord og høre hvad der bliver sagt og evt. bidrage med ideer og forslag til noget der kan arbejdes videre med. Der er etableret en kontakt til fra Syddansk Universitet, og herfra kommer der en institutleder for instituttet for forskning og Udvikling i Landdistrikter ( FUL) professor, dr. phil. Flemming Just. Børneprojekt: Som opstart til projektet har jeg planlagt at få et samarbejde med skolerne i området for at få børnene til at udvikle deres analyse og fantasi om en landsby og ikke mindst deres egen landsby. Jeg vil personligt søge at gå ind i deres projekt uger og lave et oplæg til børnene omkring Graceland, med det formål at få børnene til at fokusere, afsøge og fordybe sig, og se mulighederne i deres egen landsby og udvikle en fantasi omkring temaet. Det der kommer ud af projekterne vil blive brugt til at inspirere de voksne omkring deres dialogbord.
Nr. Nissum Nr. Nissum er som omtalt en udpræget skoleby med seminariet i centrum. Seminariet har haft svært ved at få elever nok til at kunne køre selvstændigt og er gradvist blevet afviklet. I takt med det faldende elevtal er lærerstaben forblevet uændret i mange år sammen med naturlig afgang. Seminariet har traditionelt været kendetegnet ved at være meget knyttet til den kristne religion og de kristne værdier, hvor der tidligere ofte har været en præst som rektor. Dertil kommer, at seminariet tidligere har haft elever, der har boet på stedet og i området, mens man i de senere år har haft mange eksterne studerende, som har haft bopæl langt væk. Der mangler for mig at se en vision for uddannelsen og området. En vision som lærergruppen ønsker at engagere sig i og arbejde for, så man ikke altid vender blikket indad i snævre negative mønstre. For at tiltrække nye elever er det måske ikke nok at sige at man bygger på kristne værdier. Der skal være noget mere, og man skal turde nytænke og have en vision, som også kan signaleres udadtil, så man kan tiltrække en bredere skare af elever. I området er der desuden en senior højskole, tre efterskoler, en folkeskole og det er min ønske at der skal være et projekt, som man kan samarbejde om. Som oplæg til et projekt har jeg valgt at lave et tema der hedder OLYMPIC som er inspireret af den gamle græske olympiske ide med krop og sjæl og poesi. I forvejen er området opkaldt efter de græske navne som Elysium, Kreta m.v. Som udgangspunkt vil jeg invitere repræsentanter fra alle skoler til et temamøde omkring bordet og forsøge at få dem til at komme med en brainstorming og evt. en plan for et fællesprojekt omkring temaet. Samarbejdspartnere: Skolernes ledere Lokale kunstnere: Kirsten Bak, Kristian Tikøb, Karen Sørensen (idrætslærer på seminariet og musiker), Kurt Lyne (lærer på seminariet i historie). Lokale borgere Lokalrådet Ildsjæle/ entreprenører Skolelederne fra alle skoler i området, samt relevante aktører fra hver skole. Ramme: I Ramme er der et lille hotel, som ligger op ad stationen og som mirakuløst har overlevet. Jeg ønsker at alle aktiviteter skal have sit udspring derfra.
Som udgangspunkt ønsker jeg at flytte ind på hotellet en uge og derigennem få en dialog med byens borgere. Opsætning af et dialogbord, hvor jeg vil invitere lokale borgere, som jeg finder i den uge hvor jeg bor i byen. Ved bordet vil der være temaer men også en slags brainstorming. Temaerne kunne være: Samarbejde med landbrugene, der ligger omkring byen Lave et koncept for byen En æstetisk søgning i byen hvor der flytter en kunstner ind og afsøger og beskriver byens rum som set fra en udefrakommende. Samarbejdspartnere: Hotellet, skolen, landmændene omkring byen, byens børn og unge, byens ældre, repræsentanter for erhvervslivet i byen. Lokale kunstnere Eksterne kunstnere Byens ambition er at samarbejde med tre andre småbyer så også her forsøger der at blive etableret en kontakt. Hygum Kunstmuseum Harboøre I Harboøre vil der blive lagt særlig vægt på lokalhistorien og lokalarkiverne I Harboøre er der en lang tradition for musik og hvert år afholdes der en musikfestival ved navn Haze over Horum. Byen har tidligere været en udpræget fiskerby men er forvandlet til en by, hvor et flertal arbejder på nærliggende fabrikker, herunder Cheminova. I de senere år er der dog mange, der har fået øjnene op for byens tætte beliggenhed ved havet, og der er flere og flere, der køber huse til sommerhusformål. Byen er samtidig beliggende tæt på et stort turistområde ud mod havet. Samarbejdspartnere: Hygum Kunstmuseum, Lokalarkivet, Musikfestivalen i Harboøre, erhvervslivet, lokale beboere. Lokale kunstnere: Bente Møller, Hans Morten, Elsebeth Jørgensen (ekstern kunstner )
Afslutning: Projektet har til formål at sætte initiativer i gang med udgangspunkt i byens borgere. At de får opmærksomhed på de muligheder de har i stedet for begrænsninger. At det kan bidrage til at de får lyst til at arbejde for et fællesskab og bliver mere opmærksom på deres identitet som borgere i en landsby. Det er ikke vigtigt at få bestemte produkter ud af forløbet men mere at skabe nogle oplevelser og etablere bæredygtige fællesskaber, der fortsætter. At styrke byens menneskelige og fysiske potentiale. At byens borgere ser sig selv i et større perspektiv og får opdyrket visioner for fremtiden som er bæredygtige og som åbner byens borgere for de muligheder, de har. Bog omkring landsbyudvikling: At skrive en bog til inspiration for andre landsbyer i Danmark. At inspirere andre kunstnere til at få opmærksom på de små landsbyer og få dem til at se mulighederne i landsbyen.