Forskningsstøtte i sundhedsforskningen

Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Status og anbefalinger Maj 2013 Godkendt af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning den 24. maj 2013

Indhold 1 Resumé 4 2 Indledning 5 2.1 Afgrænsning 5 2.2 Arbejdsgruppens fokus 5 3 Arbejdsgruppens anbefalinger 6 3.1 Anbefaling 1. Samarbejde vedrørende støttefunktioner 6 3.2 Anbefaling 2. Kompetent støtte tæt på forskerne 7 3.3 Anbefaling 3. Synlig og let tilgængelig støtte 7 3.4 Anbefaling 4. Sundhedsdata som forskningsinfrastruktur 8 3.5 Anbefaling 5. Mindre forskningsadministration 8 3.6 Anbefaling 6. Netværk af støttefunktioner i Danmark 9 4 Forskningsstøtte 10 4.1 Gældende lovgivning 11 4.1.1 Anmeldelse til videnskabsetisk komité 11 4.1.2 Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Sundhedsstyrelsen 12 4.1.3 Anmeldelse af forsøg til Datatilsynet 12 4.1.4 Good Clinical Practice 12 4.2 Infrastruktur 12 4.2.1 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program 12 4.2.2 Biobanker 13 4.2.3 Nationale dataregistre 13 4.2.4 Rekruttering af forsøgspersoner 14 4.2.5 Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark 14 4.2.6 Forsøgsdyr 14 4.3 Fundraising 15 4.4 Metode 15 4.4.1 Planlægning og gennemførelse af forskningsprojekter 15 4.4.2 Projektadministration 15 4.4.3 God videnskabelig praksis 16 4.5 Statistik og litteratur 16 4.5.1 Statistisk rådgivning 16 4.5.2 Videnskabelig litteratur, herunder tidsskrifter 16 4.6 Jura 17 4.7 Kommercialisering 17 4.7.1 Teknologioverførsel via patent og kommercialisering 17 4.7.2 Innovation og entreprenørship 17 4.8 Datamanagement 18 5 Brug af forskningsstøtte - efterspørgsel og ressourcer 19 5.1 Efterspørgsel af forskningsstøtte 19 2

5.2 Ressourcer til forskningsstøtte 19 5.2.1 Venteliste 20 5.2.2 Visitation med eller uden offentliggjorte kriterier 20 5.2.3 Medfinansiering af forskningsstøtte 21 5.2.4 Kvoteordninger 21 6 De seneste 5 års anbefalinger om forskningsstøtte 22 6.1 Nationale anbefalinger 22 6.2 Lokale anbefalinger 23 7 Kilder 24 8 Bilag 1. Kommissorium 26 9 Bilag 2. Arbejdsgruppens medlemmer 28 10 Bilag 3. Sundhedsforskning 29 11 Bilag 4. Funktioner i regioner og på sundhedsvidenskabelige fakulteter 30 3

1 Resumé Arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger er: Anbefaling 1. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder om et højt kompetenceniveau i forskningsstøttefunktionerne. Anbefaling 2. Forskningsstøtten skal være så tæt geografisk på forskerne, som det er relevant for hver enkelt type støtte. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter bør samarbejde om dette. Anbefaling 3. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter synliggør forskningsstøtten. Derudover skal udbuddet i videst muligt omfang stå mål med efterspørgslen. Anbefaling 4. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder med eksterne parter om at adgangen til sundhedsdata gøres så let og effektiv som muligt for forskerne. Anbefaling 5. Regioner, sundhedsvidenskabelige fakulteter og centrale myndigheder er i fællesskab opmærksomme på at begrænse administrationen af forskningsprojekter og på at yde tilstrækkelig og relevant vejledning til forskerne om administrative funktioner. Anbefaling 6. Der afholdes forsøgsvis et landsdækkende forskningsstøttearrangement inden for sundhedsforskningen, hvor det er muligt at styrke netværk, udveksle idéer, og starte initiativer. Mødet bør være for de ansatte i forskningsstøtteenheder bredt og dække alle områder af forskningsstøtte på sundhedsforskningsområdet. Et sådant møde skal holdes i regi af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning. 4

2 Indledning Sundhedsforskningen er det største enkeltstående forskningsfelt i Danmark. Denne forskning er fundamentet for samfundets udvikling af hele sundhedssystemet og danner grundlag for den største eksportindustri i Danmark. Sundhedsforskning er et centralt arbejdsområde for regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Ny viden fører til bedre behandling, diagnostik, pleje og rehabilitering, til motivation og uddannelse af medarbejdere, vækst og arbejdspladser i samspil med erhvervslivet. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter er arbejdsgivere for langt de fleste sundhedsforskere i Danmark. Forskningsstøtte er derfor en fælles sag for disse parter i samarbejde med andre involveret i sundhedsforskningen. Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning blev i sommeren 2012 enig om at analysere forskningsstøtten for sundhedsforskere i Danmark og godkendte primo oktober 2012 et kommissorium. Kommissoriet findes i bilag 1. Afsættet for arbejdet har særligt været erfaringsudveksling. Arbejdsgruppen har skullet skabe et overblik over støtten samt komme med konklusioner og forslag fremadrettet. Formålet har været et kvalificeret indlæg i debatten om, hvordan Danmark sikrer at forskningsstøttetilbuddet til sundhedsforskningen i Danmark er optimalt. Arbejdsgruppens medlemmer kan ses i bilag 2. 2.1 Afgrænsning Denne rapport beskriver status for og kommer med forslag vedrørende forskningsstøtte for sundhedsforskere på de sundhedsvidenskabelige fakulteter og i regionerne. Sundhedsforskning favner bredt fra laboratoriet, over klinikken til det organisatoriske og økonomiske. Sundhedsforskning defineres i bilag 3. Det er på grund af områdets kompleksitet ikke muligt at give en eksakt afgrænsning, så arbejdsgruppen har i hvert enkelt tilfælde foretaget en vurdering. Kapitel 4 beskriver forskningsstøttens domæner. 2.2 Arbejdsgruppens fokus Arbejdsgruppen, der har udarbejdet analysen, er nedsat i regi af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning og repræsenterer både regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Gruppen har derfor valgt at fokusere på den forskningsstøtte, der er særlig relevant i samarbejdet mellem regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter. Dermed udelukkes dog ikke funktioner, der kun er relevant i det ene regi. Gruppen har valgt ikke at beskæftige sig med coaching og karriererådgivning. Som udgangspunkt gælder, at rapporten beskæftiger sig med forskningsstøtte til forskningsprojekter og ikke forskerens karriere. 5

3 Arbejdsgruppens anbefalinger Sundhedsforskningen er underlagt både internationale og danske rammevilkår og påvirkes af mange forskellige interessenter. Området er i løbende forandring i takt med den teknologiske og faglige udvikling men det er også underlagt organisatoriske forandringer f.eks. i regioner og på universiteter. For at få et komprimeret og kompetent input til brugernes behov og udfordringer har arbejdsgruppen bedt de kliniske institutledere i Danmark udtale sig. De fem institutlederne blev spurgt om de væsentligste udfordringer og om mulige forbedringer på kort og langt sigt for forskningsstøtten. Institutlederne er i deres daglige arbejde tæt på forskere på både fakultet og i region. Institutledernes svar indgår i grundlaget for arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger. 3.1 Anbefaling 1. Samarbejde vedrørende støttefunktioner Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilstræber et koordineret samarbejde indenfor relevante forskningsstøtteområder såvel regionalt som nationalt. Det er op til den enkelte region og det enkelte fakultet, hvordan samarbejdet organiseres, så det er tilpasset lokale forhold og ambitioner. Den operationelle indsats forankres regionalt og på de enkelte fakulteter for at sikre den nødvendige og optimale dialog med forskerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og fakulteter forsat arbejder aktivt for generel videndeling og for konkret samarbejde og koordinering på de områder, hvor der er grundlag for dette. Der findes allerede tætte samarbejder på en række områder. Eksempler er de regionale sekretariater for det videnskabsetiske komitésystem, GCP-enhederne, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program, Dansk CancerBiobank, Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark, Regionslicenser mv. Den operationelle indsats forankres regionalt og på de enkelte fakulteter for at sikre den nødvendige og optimale dialog med forskerne. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter bør tilstræbe et højt kompetenceniveau hos de ansatte i forskningsstøttefunktionerne som blandt andet kan sikres gennem rekruttering, kurser og netværksdannelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder om et højt kompetenceniveau i forskningsstøttefunktionerne. 6

3.2 Anbefaling 2. Kompetent støtte tæt på forskerne En væsentlig problemstilling - der også ses internationalt - er drøftelser af om forskningsstøtten skal placeres centralt et sted (fx i hver region/fakultet eller i staten) eller lokalt fx på hospitalerne og afdelingerne. Hvordan sikrer man på en gang specialisering med dybtgående kendskab og erfaring til emnerne samtidig med den geografiske nærhed? Forskerne ønsker som oftest at have umiddelbar adgang til højt specialiseret rådgivning dør om dør, og ansigt til ansigt og inden for alle relevante kategorier af forskningsstøtte. Heri er der naturligt indlejret en organisatorisk udfordring, idet forskningsadministrationsmiljøerne også skal have en vis kritisk masse for at sikre den relevante viden og videns udvikling. Forskningsadministratorer nyder som så mange andre faggrupper i et vist omfang godt af større enheder, hvor de kan sparre med hinanden og herved opnå det efterspurgte dybtgående kendskab til deres område. Hvis de sidder samlet må forskningsadministratorerne dog ofte udvise stor mobilitet og tage møderne ude hos forskerne med deraf følgende tidsforbrug til transport. For at sikre den rette balance mellem specialisering og kompetence og geografisk nærhed til forskningsstøtten anbefaler arbejdsgruppen, at de enkelte regioner/sundhedsvidenskabelige fakulteter driver og er ansvarlige for forskningsstøtte inden for deres geografiske område. Der bør således være et bredt og dækkende forskningsstøttetilbud i alle regioner. Hvis regionerne og/eller de sundhedsvidenskabelige fakulteter finder det hensigtsmæssigt, kan de desuden vælge at drive konkrete forskningsstøtteenheder i samarbejde med andre regioner og/eller sundhedsvidenskabelige fakulteter. Når forskningsstøtten er placeret regionalt har regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter mulighed for at tilpasse forskningsstøtten til lokale forhold og behov. For eksempel kan det lokalt afklares, om nogle typer forskningsstøtte bedst placeres ét samlet sted i regionen, og om andre typer forskningsstøtte med fordel kan placeres helt tæt på forskerne, fx på de enkelte hospitaler. Arbejdsgruppens holdning er, at forskningsstøtten skal være så tæt geografisk på forskerne, som det er relevant for hver enkelt type støtte. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter bør samarbejde om dette. 3.3 Anbefaling 3. Synlig og let tilgængelig støtte Der skal være opmærksomhed på, at den rådgivning og hjælp der findes regionalt og på fakulteter er relevant, tilstrækkelig, tilgængelig og synlig for forskerne. Ved myndighedsansøgninger henvises til relevante myndigheder. Arbejdsgruppen fin- 7

der, der ligger et væsentligt arbejde i at synliggøre de forskellige forskningsstøttefunktioner. Derudover er det vigtig, at der er let tilgængelighed til støtte på et højt kompetenceniveau. Tilgængeligheden skal justeres efter behovet. Tilgængeligheden kan styrkes gennem én indgang princippet, men også på andre måder. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter synliggør forskningsstøtten. Derudover skal udbuddet i videst muligt omfang stå mål med efterspørgslen. 3.4 Anbefaling 4. Sundhedsdata som forskningsinfrastruktur Højkvalitetsdata til brug for bl.a. forskning er en mangelvare internationalt. Dansk registerforskning er unik i en international sammenhæng og baserer sig på data, der i vid udstrækning tilvejebringes som led i den daglige drift. Adgang til sundhedsdata af høj kvalitet har potentiale for udviklingen af hele sundhedsvæsenet. Men det har også interesse for industrien og nye virksomheder, som f.eks. kan bruge data til at forske i virkninger af præparater og udvikle individualiseret behandling. Biobankerne er her også en helt nødvendig infrastruktur. Det er helt naturligt at Danmark generelt på dette område også deltager og bidrager på den internationale scene. Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter anderkender de forskellige parter på sundhedsdataområdet og ønsker at samarbejde med dem om en god udnyttelse af data. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder med eksterne parter om at adgangen til sundhedsdata gøres så let og effektiv som muligt for forskerne. 3.5 Anbefaling 5. Mindre forskningsadministration En væsentlig udfordring for forskerne er administration, ansøgning om godkendelser og afrapporteringer og for så vidt angår klinisk lægemiddelforskning - opfyldelse af GCP for de kliniske forskere. Dette er der opmærksomhed på i både regionerne og på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Mange ansøgningsprocedurer er dog tilrettelagt af de centrale myndigheder og fastsat af loven. Derfor kræver det samarbejde med disse myndigheder at nedbringe administrationen. Arbejdsgruppen 8

anbefaler, at alle parter er opmærksomme på at begrænse administrationen for forskerne mest muligt og sikre god vejledning. Arbejdsgruppen anbefaler, at regioner, sundhedsvidenskabelige fakulteter og centrale myndigheder i fællesskab er opmærksomme på at begrænse administrationen af forskningsprojekter og på at yde tilstrækkelig og relevant vejledning til forskerne om administrative funktioner. 3.6 Anbefaling 6. Netværk af støttefunktioner i Danmark Arbejdsgruppen vurderer, at ansatte i forskningsstøttefunktionerne ville nyde godt af en mere systematisk erfaringsudveksling og netværksdannelse inden for de enkelte forskningsstøtteområder og på tværs af de forskellige forskningsstøtteområder. En sådan netværksdannelse kunne f.eks. danne baggrund for identifikation af ekspertiser og manglende kompetencer. Det kan overvejes, om der ligefrem skal skabes dedikerede formelle netværk eller samarbejder, som det er tilfældet for GCP-enhederne og Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark. Indenfor tech-transområdet kan det være relevant at koordinere scouting- og kortlægningsaktiviteter imellem regioner og fakulteter. Arbejdsgruppen anbefaler, at der som et forsøg tilbydes årlige netværksarrangementer for forskningsstøtteadministratorer inden for sundhed. Der kan evt. samarbejdes med Danish Association for Research Managers and Administrators (DARMA) og andre om dette. Arbejdsgruppen anbefaler, at der forsøgsvis afholdes et landsdækkende forskningsstøttearrangement inden for sundhedsforskningen, hvor det er muligt at styrke netværk, udveksle idéer, og starte initiativer. Mødet bør være for de ansatte i forskningsstøtteenheder bredt og dække alle områder af forskningsstøtte på sundhedsforskningsområdet. Et sådant møde skal holdes i regi af Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning. 9

4 Forskningsstøtte I boks 1 ses en oversigt over de mest betydende støttefunktioner i regionerne og på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. I nærværende rapport har arbejdsgruppen prioriteret at skabe overblik frem for at beskrive deltaljerne i funktionerne. Arbejdsgruppen har udvalgt de beskrevne støttefunktioner. Boks 1. Liste over ved hvilke områder, der ydes forskningsstøtte og rådgivning i regioner og på sundhedsvidenskabelige fakulteter Anmeldelse til videnskabsetisk komité Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Sundhedsstyrelsen Anmeldelse af forsøg til Datatilsynet Good Clinical Practice (GCP) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Biobanker Nationale dataregistre Rekruttering af forsøgspersoner Én indgang for industrien til kliniske forsøg Forsøgsdyr Fundraising Planlægning og gennemførelse af forskningsprojekter Projektadministration God videnskabelig praksis Statistik Videnskabelig litteratur Jura Teknologioverførsel via patent og kommercialisering Innovation og entreprenørship Etablering af forskningsdatabase Funktionerne udspringer, udover et fokus på sundhedssystemets og samfundets behov, af forskernes behov. Behovet og ønsket om støtte vil dog ofte variere f.eks. afhængigt af forskningsområde, forskerens anciennitet, placering i sundhedsvæse- 10

net/på universitetet mv. Næsten alle regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilbyder i dag nedenstående støtte enten hver for sig eller i et samarbejde mellem region og fakultet. Som beskrevet i kommissoriet (bilag 1) forstås forskningsstøtte i dette arbejde som servicering af eller hjælp til forskere på sundhedsområdet, således at de på bedste vis kan påbegynde, gennemføre og formidle deres forskning. Det drejer sig om hjælp til 1) at leve op til gældende lovgivning (f.eks. GCP, videnskabsetisk komitélov og forskerpatentloven), 2) at udforme forskningsprotokol og sætte forskningsprojektet op (f.eks. hjælp til materialer/patientrekruttering og statistik); 3) at søge om finansiering, 4) at administrere finansiering og projekt; 5) faglig sparring og litteratursøgning; 6) kontraktindgåelser juridisk og økonomisk; 7) afrapporteringer og netværksadministration; 8) kommercialisering og patentering af forskningsresultater og 9) selvhjælp. Ved selvhjælp forstås generelle og specifikke uddannelsestilbud, samt udvikling af selvhjælpsværktøjer, for eksempel skabeloner, databaser m.v. til forskerne. I bilag 4 findes et uddybende overblik over organiseringen og finansieringen af funktionerne i de enkelte regioner og på de enkelte sundhedsvidenskabelige fakulteter udformet på baggrund af en fælles matrice. 4.1 Gældende lovgivning 4.1.1 Anmeldelse til videnskabsetisk komité Sundhedsvidenskabelige forsøg på mennesker skal anmeldes til og godkendes af en videnskabsetisk komité i den region, hvor forskeren har sin hovedbeskæftigelse, før projektet må påbegyndes. Væsentlige ændringer i projektet skal ligeledes godkendes af komitéen, før de må implementeres. Lovgivningen udstikker detaljerede krav til dele af det materiale, som forskerne skal udarbejde og bruge i forbindelse med forsøg f.eks. deltagerinformationer og samtykkeerklæringer til potentielle forsøgspersoner. Forskere kan hente vejledning om anmeldelsespligt og udformning af anmeldelser i de regionale videnskabsetiske komitéers sekretariater eller generelt fra sekretariaternes hjemmesider. Dertil kommer vejledning fra Den Nationale Videnskabsetiske Komité og dennes sekretariat, der står for udarbejdelse af nationale vejledninger og skabeloner til forskerne, samt formidling af principielle afgørelser. 11

4.1.2 Anmeldelse af lægemiddelforsøg til Sundhedsstyrelsen Forsøg med lægemidlers effekt må først iværksættes efter godkendelse fra Sundhedsstyrelsen (tidligere Lægemiddelstyrelsen). Afgørelsen af, om et forsøg er anmeldelsespligtigt kan være kompliceret, og forskeren kan have behov for vejledning. Afgørelsen træffes i sidste ende af Sundhedsstyrelsen, der har informationsmateriale om kriterierne for afgørelsen om anmeldelsespligt. 4.1.3 Anmeldelse af forsøg til Datatilsynet Al behandling af personoplysninger skal anmeldes til Datatilsynet. Forskeren har ansvaret for anmeldelsen. Alle regioner har en generel godkendelse ( paraplygodkendelse ) fra Datatilsynet. Inden for rammerne af denne generelle godkendelse kan medarbejdere i regionerne etablere registre. Én gang årligt modtager Datatilsynet en oversigt fra hver region over nye registre, der er etableret inden for rammerne af paraplygodkendelsen i det seneste år. Forskere kan have behov for vejledning om, hvilke registre der skal anmeldes til Datatilsynet og hjælp til at anmelde deres forsøg.. Regioner og fakulteter har udpeget kontaktpersoner, der rådgiver om anmeldelse og opfyldelse af krav til datasikkerhed, samt kontaktpersoner, der modtager anmeldelser. 4.1.4 Good Clinical Practice Det såkaldte GCP-direktiv fra EU fastlægger krav til god klinisk praksis (GCP: Good Clinical Practice) ved gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg. Disse krav er indarbejdet i dansk lovgivning og svarer i øvrigt til kravene i bl.a. USA og Japan. Forskere, der gennemfører kliniske lægemiddelforsøg, skal have deres forsøg GCP-monitoreret af en ekstern part. Regionerne og universiteterne har etableret tre GCP-enheder, der tilbyder et vist antal timers GCP-monitorering gratis og mulighed for at købe flere timer for non-kommercielle forskere. Disse enheder tilbyder også vejledning mv. Forskerne har det endegyldige ansvar og kan også bruge andre monitorer. De tre GCP-enheder fremstår som et fælles samlet tilbudt til hele landets forskere (se evt. www.gcp-enhed.dk). 4.2 Infrastruktur 4.2.1 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program Regionerne har dannet et fælles databasesekretariat Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) - der skal medvirke til bedre udnyttelse af databaserne bl.a. forskningsmæssigt. Kliniske databaser indeholder informationer om behandlingen af afgrænsede patientgrupper registreret på individniveau. Informationerne indsamles og registreres af de hospitalsafdelinger, der behandler patienterne. Data kan anvendes til f.eks. vurdering af behandlingskvalitet eller til registerforsk- 12

ning. Data kan evt. kombineres med andre personhenførbare data via CPRnummeret. Forskernes adgang til de kliniske databaser reguleres af databasernes vedtægter. De fem kompetencecentre under RKKP varetager udviklings- og driftsopgaver for en lang række landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Kompetencecentrene servicerer også forskerne med epidemiologisk ekspertise, IT-støtte, statistiske analyser, sparring og hjælp til formidling og sparring. Se evt. mere på www.rkkp.dk. 4.2.2 Biobanker En biobank indsamler, nedfryser, opbevarer og udleverer biologisk materiale til brug for forskningsprojekter. De danske biobanker udgør en væsentlig forskningsinfrastruktur med mulighed for f.eks. kobling mellem forskellige variable. Materialer i biobanker kan dog være belagt med visse klausuler om brug af materiale grundet begrænsninger i formålsbeskrivelsen ved opbygningen af biobanken. En biobank tilbyder opbevaring og tilgængelighed af prøver og evt. relevante prøveanalyser. Der findes i Danmark en lang række biobanker. Af landsdækkende biobanker kan næves Patobanken, Dansk CancerBiobank (www.cancerbiobank.dk) og Danmarks Nationale Biobank (www.ssi.dk). 4.2.3 Nationale dataregistre De nationale dataregistre anvendes af forskerne, der ønsker let adgang til brug af data. Hvis en forsker ønsker at gennemføre et forsøg, der kræver 1) brug af data fra nationale registre til et forsøg uden brug af biologisk materiale eller 2) videregivelse af data fra journaler for patienter, som forskeren ikke selv har i behandling kan forskeren søge om ad 1) Et registerudtræk mod betaling fra Forskerservice på Statens Seruminstitut under National Sundhedsdokumentation (http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/forskerservice.aspx) eller ad 2) Tilladelse til videregivelse af journaldata hos Sundhedsstyrelsen. Regionernes og fakulteternes forskningsadministratorer rådgiver forskere, der har behov for vejledning om muligheder for dataudtræk. De rådgiver om hvilke bestemmelser, der gælder for de konkrete data, der ønskes adgang til samt om anmeldelser. Det er muligt at koble data fra Statens Seruminstitut med oplysninger fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har en forskerserviceenhed, som står for levering af data. Forskeren søger om data fra både Danmarks Statistik og Forskerservice, og sammenkobling af data fra Statens Seruminstitut sker direkte hos Danmarks Statistik. Det er op til den enkelte forsker at gøre dette. 13

Regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter samarbejder i Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark med at optimere muligheden for registerudtræk i regionerne til brug for patientrekruttering til kliniske forsøg (feasibility). Der kan være forskellige muligheder for rekruttering, afhængigt af om det er patienter eller raske forsøgspersoner, der ønskes rekrutteret til de kliniske forsøg. 4.2.4 Rekruttering af forsøgspersoner Det er en generel erfaring 1, at når et klinisk forsøg iværksættes, tager det længere tid at rekruttere end forventet og det er vanskeligere end forventet. Det tidsmæssige perspektiv er afgørende for gennemførelsen af forskningsprojektet og der kan forskeren have glæde af støtte til rekruttering. I øjeblikket er det op til den enkelte forsker at rekruttere de nødvendige forsøgspersoner. I Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark arbejder Koordinator Netværket med at optimere identificeringen af mulige forsøgspersoner til industriens forsøg som en hjælp til samarbejdet mellem forskere og industri. Sundhed.dk er desuden ved at udvikle et annonceringsmodul for kliniske forsøg. Annonceringsmodulet skal skabe øget og nemmere kontakt mellem forsker og forsøgspersoner. 4.2.5 Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark Virksomheder har behov for en effektiv og samarbejdsorienteret relation med det offentlige sundhedsvæsen ved gennemførelsen af deres kliniske forsøg. Derfor har regionerne etableret Én indgang, der er en fælles forståelse på tværs af Danmark for, hvordan disse forsøg gennemføres. Ved kontakt til Én indgang får industrien kontakt med et samlet sundhedsvæsen i Danmark med lokal kendskab. Et netværk af regionale koordinatorer og et netværk af jurister hjælper forskerne og industrien med at starte og gennemføre de kliniske forsøg. Det regionale koordinatornetværk i Én indgang arbejder blandt andet på at opbygge støtte til forskerne i processen med at identificere og rekruttere forsøgspersoner (patienter og raske personer) til industriens kliniske forsøg. Juridisk Netværk har udarbejdet nationale standardkontrakter, som tilbydes firmaerne ved samarbejde om kliniske forsøg. Netværket arbejder endvidere sammen om udvikling af nationale standardkontrakter med individuelle firmaer. 4.2.6 Forsøgsdyr En hel del universitær forskning og klinisk forskning og udvikling f.eks. eksperimentel kirurgi - indebærer forsøg på dyr. Dyreforsøgene gennemføres under regulerede forhold. Nogle kliniske forskere har behov for adgang til forsøgsdyr, der typisk kommer fra fakulteternes og regionernes dyrestalde. 1 Populært omtalt som forsvindingsloven. 14

4.3 Fundraising Forskningsprojekter finansieres i stigende grad af regionale, nationale eller internationale finansieringskilder, hvor der konkurreres om midlerne. Forskerne kan have behov for hjælp til udformning af ansøgninger, overholdelse af formkrav, planlægning mv. i forbindelse med ansøgningen. Typiske støttefunktioner til fundraising er: 1) Nyhedsmail/hjemmeside/finansieringsdatabaser med fundingmuligheder 2) individuel og gruppe-rådgivning omkring fundingstrategi 3) viden om guidelines ved opslag 4) gennemlæsning og kommentering af ansøgninger 5) kontakt til råd og fonde 6) kurser i ansøgningsskrivning 7) hjælp til elektronisk afsendelse af ansøgninger. Derudover arbejder fundraisere strategisk med sammenhængen mellem de fondsansøgninger forskerne sender ud og institutionens forskningsstrategi samt udviklingsorienteret med målrettet matchning af forskning/forsker til de udbudte midler. Det sidste sker bl.a. ved hjælp af bibliometriske analyser. 4.4 Metode 4.4.1 Planlægning og gennemførelse af forskningsprojekter Det er afgørende for et forskningsprojekts gennemførelse og succes, at det er planlagt godt fra starten. Nogle forskere har behov for adgang til viden om, hvordan forskningsprojekter planlægges og gennemføres mest hensigtsmæssigt. Der tænkes her på generel og administrativ rådgivning om, hvordan et forsøg gennemføres, og ikke på den faglige vejledning som eksempelvis en ph.d.-vejleder står for. Der er tale om rådgivning om, hvilke punkter forskeren skal være særlig opmærksom på undervejs i processen. Der er i høj grad tale om hjælp til selvhjælp. Rådgivning kan have særlig stor betydning for enkeltpersoner, faggrupper og specialer med henholdsvis begrænset erfaring, mindre forskningsmiljøer, juniorforskere, og en mindre stærk forskningstradition. Den kollegiale sparring og støtte, der foregår internt i forskningsmiljøerne, er også af stor vigtighed. 4.4.2 Projektadministration Al forskning kræver udførlig og løbende dokumentation af forberedelse, indhentede tilladelser, økonomi, godkendte dokumenter, samarbejdsaftaler, og indsamlede data mv. for at sikre overholdelse af bl.a. lovgivning og fondsgivers betingelser. Forskere kan have behov for bistand til at strukturere data og sikre løbende overblik over projektets økonomi mv. Dette håndteres i de enkelte institutioner. I enkelte tilfælde 15

udføres projektadministration via de enkelte institutioners IT-systemer, men det kan også tilkøbes hos nogle allerede eksisterende forskningsregistreringssystemer. 4.4.3 God videnskabelig praksis Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har udarbejdet "Vejledninger i God Videnskabelig Praksis med særlig fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab". Det er UVVU's håb, at forskere vil betragte vejledningerne som en hjælp i deres arbejde og som en støtte ved indføring af yngre forskere i god videnskabelig praksis. I Danmark er området ikke reguleret, dvs. det er op til den enkelte forskningsinstitution at sikre integriteten i den forskning, som udføres lokalt. 4.5 Statistik og litteratur 4.5.1 Statistisk rådgivning For mange natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gælder, at de skal bygge på statistiske overvejelser og beregninger. Forskerne har derfor ofte brug for adgang til kompetent og relevant statistisk rådgivning i de enkelte forskningsprojekter. Det gælder ikke mindst i den indledende fase til styrkeberegninger, men også i projektets andre faser. Rådgivning kan omfatte valg af statistisk metode, databehandling, analyse og fortolkning af resultater. Forskere tilknyttet et universitet har ofte ret til statistisk rådgivning i et vist omfang, mens forskere uden direkte tilknytning kan være afhængige af det regionale tilbud med rådgivning om statistisk. Ph.d.-studerende kan også have behov for statistisk rådgivning i den indledende fase, da de først får adgang til universitetets rådgivning, når projektet er godkendt som ph.d.-projekt. 4.5.2 Videnskabelig litteratur, herunder tidsskrifter Det er helt afgørende for forskernes muligheder for at udvikle ny viden, at de kan orientere sig om den aktuelle viden på deres respektive områder. Forskerne har behov for let og hurtig adgang til videnskabelige tidsskrifter og opslagsværker (helst elektronisk). Både universiteterne og regionerne stiller derfor et stort antal tidsskrifter og opslagsværker til rådighed elektronisk for forskerne. På tværs af landet findes forskellige modeller for organisering af adgang til litteratur og anden biblioteksbetjening. Både regioner og universiteter køber licenser igennem aftaler med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Hertil kommer tidsskrifter og kliniske opslagsværker som institutter, sygehusafdelinger mv. abonnerer på individuelt. Regionerne arbejder sammen om forhandling og indkøb af litteratur igennem Regionslicenssamarbejdet. 16

4.6 Jura Forskerne kan have behov for juridisk bistand ved indgåelse af samarbejdsaftaler med erhvervslivet, andre universiteter/regioner, andre sygehuse mv. Samarbejdet kan være af national såvel som international art. Der kan være behov for juridisk sagsbehandling af samarbejdsaftalerne for at sikre, at der bliver indgået tilfredsstillende aftaler, som er i overensstemmelse med gældende regler. Især i forbindelse med forberedelse af forsøg finansieret af private virksomheder er det hensigtsmæssigt at få tydeliggjort fordeling af ansvar og rettigheder fra starten. Projekter kan også udvikle sig således, at der bliver behov for juridisk bistand undervejs. Alle regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilbyder juridisk bistand til forskerne. Universitetshospitalerne har udarbejdet retningslinjer for udarbejdelse af forskningskontrakter. I øvrigt henvises til afsnittet om Én indgang. 4.7 Kommercialisering 4.7.1 Teknologioverførsel via patent og kommercialisering Teknologioverførsel opfattes her som, at de opfindelser, som universiteter eller regioner overtager rettighederne til, søges patenteret og kommercialiseret enten her i landet eller internationalt. Målet med teknologioverførsel er at få forskningsresultater, ny viden og kommercielle forretningsmuligheder til at spille sammen. Regioner og fakulteter har enten etableret egne tech-trans-enheder eller har/er ved at indgå aftaler om denne funktion. Tech-trans-enhederne har blandt andet følgende opgaveområder: 1) Identifikation af forskningsresultater med kommercielt potentiale 2) Beskyttelse af IPR (Intellectual Property Rights) bl.a. via patentanmeldelser 3) Styring af IPR-portefølje 4) Kommercialisering af forskningsresultater 5) Facilitering af samarbejdsaftaler relateret til IPR. Forskerne kan få vejledning om proces, samarbejdsaftaler og regler på området. Der kan søges om midler til modning og dokumentation af en opfindelse (Proof of Concept midler). 4.7.2 Innovation og entreprenørship Forskerne kan have behov for hjælp, hvis der skal bygges videre på resultaterne. Forskeren kan i nogle tilfælde selv kommercialisere en opfindelse, hvis arbejdsgiveren giver afkald på opfindelsen. Forskere som selv vil kommercialisere opfindelser, kan have behov for egnede lokaler til videreudvikling, produktion, salg mv. Til 17

formålet er der etableret en eller flere forskerparker i hver enkelt region. Her kan der særligt skabes netværk og opnås sparring. 4.8 Datamanagement Forskerne kan have behov for støtte til indsamling, opbevaring og behandling af data. For at forskerne kan håndtere og analysere store datamængder, og samtidig dokumentere hvordan data er behandlet, er der behov for ekspertise og programmer til det brede formål, der under ét betegnes data-management. Forskere kan have brug for adgang til værktøjer, der kan håndtere store datamængder, og som samtidig følger lovgivningens krav om datasikkerhed og behandling af persondata. Når data lagres elektronisk med cpr-nummer, skal der fortages en bestemt form for logning. Det skal logges, hvem der har adgang til oplysningerne (adgangslogning) og hvad hver enkelt person, der er inde på oplysningerne, fortager sig (transaktionslogning). Typiske anvendte regneark og databaseværktøjer, kan almindeligvis ikke håndtere denne logning. Forskerne skal derfor have adgang til rådgivning og hjælp til at opbygge databaser, der både opfylder krav om logning, og som håndterer indtastning og udtræk af data på en brugervenlig måde. 18

5 Brug af forskningsstøtte - efterspørgsel og ressourcer Arbejdsgruppen forholder sig i dette kapitel til forholdet mellem efterspørgsel og ressourcer i brugen af forskningsstøtten i sundhedsforskningen. 5.1 Efterspørgsel af forskningsstøtte Begrebet forskningsstøtte udspringer af mange forskeres ønske om primært at hellige sig deres forskning. Forskerne efterspørger ofte støtte, finansiering og infrastruktur, der kan optimere deres forskning og efterfølgende evt. kommercialisering. Der er stor efterspørgsel efter forskningsstøtte, der betales eller subsidieres af andre end forskerne selv, så forbruget opleves som gratis af brugeren. Dette forhold betyder, at der er behov for at: 1) overveje et niveau for hvor store ressourcer universiteterne og regionerne vil/kan afsætte til forskningsstøtte 2) overveje hvorledes ressourcerne skal fordeles på forskellige typer forskningsstøtte 3) Prioritere støtten til konkrete forskere/projekter 4) overveje hvordan forskningsstøtten organiserer så den er sammenhængende, effektiv og synlig. 5.2 Ressourcer til forskningsstøtte Beslutninger om hvor store ressourcer der skal afsættes til forskningsstøtte træffes på flere politiske og administrative niveauer fra det nationale niveau (regering/folketing) over regionalt og universitært ledelsesniveau til afdelingsniveauet på det enkelte sundhedsvidenskabelige fakultet eller det enkelte sygehus. Enkelte forskningsressourcer er ubegrænsede i den forstand, at ressourcerne ikke reduceres ( slides ) af at blive brugt: Sundhedsvæsenets registre slides for eksempel ikke af at blive brugt til forskning. Tværtimod kan datakvaliteten blive bedre, hvis registreringsfejl påvises af forskerne og rettes, og hvis det kliniske personales egen brug af data til forskning fremmer registreringsdisciplinen i hverdagen. Tilsvarende indebærer elektronisk adgang til videnskabelige tidsskrifter og databaser om f.eks. finansieringskilde ikke en forringelse af ressourcerne, men øget sandsynlighed for, at data bliver valideret, så datakvaliteten hæves. Forskningsressourcer som vejledning af den enkelte forsker indebærer imidlertid behov for at bruge arbejdskraft til den enkelte forsker. Her vil forskerne konkurrere om en given mængde forskningsstøtte. Forskningsstøttens produktivitet kan forsøges øget gennem f.eks. holdundervisning og hjælp til selvhjælp, men grundlæg- 19

gende er der en ressourcebegrænsning for forskningsstøtten. Derfor er der behov for løbende at fordele forskningsressourcerne på støttetyper og enkeltprojekter. Forskningsstøtteressourcer kan fordeles til projekter og forskere ud fra følgende principper: Først til mølle/placering på venteliste Visitation med eller uden eksplicitte kriterier for prioritering Medfinansiering Kvoteordninger med eller uden eksplicitte kriterier for adgang Mekanismerne bør understøtte: God forskning Udvikling af forskningsmiljøer Videndeling mellem forskningsmiljøer Brug af forskningsresultater 5.2.1 Venteliste Ansøgere registreres og modtager ydelserne i den rækkefølge, de bliver modtaget. Denne mekanisme betyder, at det bliver lettere for leverandøren af støtten at opnå budgetsikkerhed, fordi der kun leveres den mængde støtte, som leverandøren har forpligtet sig til i et budget eller en driftsaftale. Ventelister kan begrænse efterspørgslen efter forskningsstøtte, idet der formentlig vil være nogle forskere der på forhånd opgiver at benytte sig af muligheden for støtte. Ved venteliste er der risiko for en ineffektiv ressourceanvendelse, idet fordelingskriteriet er tidspunktet for modtagelsen af anmodning i stedet for en vurdering af behov og forventet effekt. Desuden vil forskerne være generelt utilfredse med ventetid, hvis deres projekt forsinkes af at de venter på støtte, før de kan arbejde videre med forskningsprojektet. 5.2.2 Visitation med eller uden offentliggjorte kriterier Denne rationeringsmekanisme giver frihed for ledelse og leverandør til at vurdere og afgøre, hvilke projekter og forskere der skal prioriteres højest ved fordelingen af forskningsstøtten. Det betyder, at mekanismen giver mulighed for at prioritere forskere og projekter med særlig store muligheder for at føre til væsentlige resultater. Samtidig giver mekanismen ledelserne af forskningsstøtteenhederne mulighed for at understøtte øget produktivitet og innovation i forskningsstøtten ved, at enhederne presses til at levere stadig mere støtte i stedet for en på forhånd afgrænset produktion. Omvendt kan mekanismen føre til utilfredshed hos forskerne, hvis prioriteringen er uigennemskuelig. 20

5.2.3 Medfinansiering af forskningsstøtte Her betaler forskere selv for en del af forskningsstøtten enten en andel af udgiften eller et fast beløb. Denne rationeringsmekanisme kan indebære, at det er forskere og forskning der er i stand til at opnå ekstern finansiering, der opnår forskningsstøtte. 5.2.4 Kvoteordninger Denne mekanisme (en overgrænse) kan kombineres med fordeling ud fra enten en venteliste eller visitation: En forsker eller et projekt har ret til en vis mængde ydelser, hvis man opfylder et eller flere kriterier. Et eksempel kan være, at man i forskeriniterede lægemiddelforsøg får adgang til et vist antal timers GCP-overvågning (f.eks. 100 timer) fra en GCP-enhed. Fordele og ulemper kan i vid udstrækning afspejle fordele og ulemper ved prioritering ud fra henholdsvis en venteliste eller visitation. Denne mekanisme kan motivere forskeren til at udnytte forskningsstøtten optimalt, idet forskeren ved, at der kun er en vis mængde af ressourcen til rådighed for vedkommende. På den anden side kan den enkelhed og gennemskuelighed der opnås ved en fast kvote betyde, at der sker en mekanisk prioritering, som ikke skelner mellem små og store projekter. Dette kan medføre, at omfattende projekter med stort behov for en eller flere støttefaciliteter tilføres samme støtte som et meget mindre forskningsprojekt. 21

6 De seneste 5 års anbefalinger om forskningsstøtte Forskningsstøtten for sundhedsforskningen i Danmark er behandlet i ganske få rapporter, politikker og notater de sidste omkring 5 år. I dette afsnit nævnes de væsentligste anbefalinger på området de sidste 5 år. 6.1 Nationale anbefalinger Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) blev dannet på baggrund af rapporten Dansk Sundhedsforskning Status og Perspektiver fra 2008. I rapporten var der én anbefaling der særligt vedrører forskningsstøtten. Det blev sagt at der er behov for at opbygge en bærende platform af infrastruktur i alle regioner. Opmærksomheden blev henledt på, om den måde hvorpå regionerne bliver finansieret af staten understøtter investeringer i infrastruktur. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) anbefalede i 2009 et arbejde med at undersøge og stille forslag om etablering af stærke forskerstøtteenheder, eksempelvis ved at samle nogle af de allerede eksisterende forskerstøtteenheder. Forskerstøtteenhederne skal assistere med alle praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg, herunder patientrekruttering, så der skabes en mere samlet adgang til støttefunktionerne for forskere og industri. I notatet blev det fremført, at de regionale og universitære forskningsstøtteenheder ligger spredt på forskellige matrikler, og har relativt få medarbejdere. Eksempler der nævnes er bl.a. GCP-enhederne, Tech-trans-enhederne, kompetencecentrene, de regionale videnskabsetiske komitésekretariater og universiteternes og regionernes forskerstøtteenheder, som vejleder i bevillingsansøgninger mv. NSS mente, at man ved at samle nogle eller alle disse enheder, kunne etablere stærke forskningsfunktioner, som kan assistere med alle de praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg. Det blev desuden anbefalet, at etablere samarbejde mellem enhederne vedrørende patientrekruttering. I rapporten Klinisk forskning tid til handling fra NSS i 2010 blev bedre serviceog forskningsstøtteenheder til lægerne i form af hjælpepersonale (gerne GCPuddannet) samt bistand til administration, datamanagement, statistik, it og udformning af fondsansøgninger efterlyst. Det blev også anført, at lægerne generelt mangler viden om eksisterende forskningsstøtteenheder. Det blev ønsket, at supportfunktioner vedrørende eksempelvis statistisk analyse og håndtering af kliniske forskningsdata blev styrket. De nuværende tre offentlige GCP-enheder blev fremhævet som gode eksempler. I rapporten blev det fremhævet, at succeserne skal frem i lyset, at alle forskere skal kende til mulighederne for støtte, og at der skal afsættes de nødvendige ressourcer til, at forskningsstøtteenhederne kan udvide, styrke og koordinere deres arbejde. 22

På et delområde indenfor sundhedsforskning kom en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Kræftforskningsforum i marts 2012 med deres anbefalinger om, hvordan kliniske kræftforskningsenheder (KFE erne) kan styrkes og udbredes. Arbejdsgruppen ser de kliniske forskningsenheder som et element i infrastrukturen for klinisk kræftforskning sammen med Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG er), kompetencecentre under RKKP, Dansk CancerBiobank og GCP-enheder. I rapporten anbefales følgende der vedrører forskningsstøtte: Regionerne opfordres til at revurdere opgavefordelingen mellem elementerne i infrastrukturen GCP-enhederne blev anbefalet at etablere ensartede betalingsbetingelser. Udbygning af KFE er så onkologer og kirurger indgår i samme enhed Indtastningen i de kliniske databaser foreslås som option at overgå til KFE erne. Etablering af stråledosisplanbank Udvikling af software til kliniske forsøg En organisation af KFE-strukturen I rapporten er ovenstående konkretiseret. Rapporten er blevet drøftet på et sundhedsdirektørmøde og i forhold til GCP-enhederne er der etableret ensartede betalingsbetingelser.. De syv anbefalinger skal ses i sammenhæng med de øvrige anbefalinger fra Dansk Kræftforskningsforum. 6.2 Lokale anbefalinger Regioner og universiteter har udarbejdet forskningspolitikker, strategier eller lign. Forskningsstøtte er et særskilt område, der behandles og prioriteres. Regionernes forslag og implementeringer er i overensstemmelse med anbefalingerne fra NSS og andre oplæg om sundhedsforskning. Blandt andet er der i hver region udviklet koncepter, der minder om Én indgang for forskningsstøtte for både hospitaler og erhvervsliv. I visse tilfælde er der udviklet Én indgang i fællesskab med universitet. Regioner og fakulteter er i deres anbefalinger meget enige om, at forskningsstøtteelementerne skal være synlige, lettilgængelig og styrkes. Man er også enige om, at forskningen konstant udvikler sig, og at der derfor løbende opstår behov for udvikling af eksisterende støttefunktioner samt nye støttefunktioner og rammer. Generelt sker der en integration af støtten til forskning og innovation. Regioner og de sundhedsvidenskabelige fakulteter arbejder aktivt med at skabe sammenhæng og en klar arbejdsdeling mellem den forskningsstøtte, der leveres ét sted i den enkelte region/på det enkelte fakultet og støtten der fx findes på de enkelte hospitaler og institutioner. 23

7 Kilder Nationalt Dansk Sundhedsforskning Status og Perspektiver 2008. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kapitel 3.4 Infrastruktur. http://www.sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/sundhedsforskn_status_per spekt_2008.aspx Inddragelse af patienter i klinisk forsknings patientrekruttering. NSS, 2009. http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/forskning/2010/april/~/media/filer%20- %20dokumenter/patientrekruttering.ashx Klinisk Forskning Tid til handling. NSS, 2010. http://www.im.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/klinisk%20forskning%20i% 20Danmark.aspx Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Kom godt i gang med klinisk forskning http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/forskning/2011/maj/~/media/filer%20- %20Publikationer_i_pdf/2011/klinisk%20forskning/Klinisk-forskning-pub.ashx NSS: Evaluering og Årsrapport 2011: http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/taler/2012/maj/~/media/filer%20- %20Publikationer_i_pdf/2012/Evaluerings-og-aarsrap-for-2011-NSS/Evalueringaarsrap-for-2011.ashx Anbefalinger fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger: http://www.evm.dk/arbejdsomraader/vaekst-ogkonkurrenceevne/vaekstteams/sundheds-og-velfardslosninger Regionalt og universitært Politik for sundhedsforsknings, Region Hovedstaden, 2011 http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/5f1b6188-88d0-4597-a222-179fcce7f445/0/politik_for_sundhedsforskning_2020_enkeltsidet.pdf Region Sjællands forskningsstrategi, 2011 Politik for Sundhedsforskning i Region Syddanmark fra 2011 www.regionsyddanmark.dk/sundhedsforskning 24

Syddansk Universitet og Region Syddanmark har fælles platform for forskerstøttefunktioner: www.sdu.dk/sund/forskningsinfrastruktur Region Midtjylland og Aarhus Universitet: Aftalekompleks for samarbejde på sundhedsområdet mellem Region midtjylland og Aarhus Universitet. (Herunder Aftale om forskningsstøttende faciliteter ) http://www.regionmidtjylland.dk/politik/regionsrådets+møder/visdagsorden?file=1 4-12-2011/Aaben_dagsorden/Bilag/Punkt_15_Bilag_1_.pdf Forskningsstøtteenheden www.au.dk/fse De Videnskabsetiske Komitéer: http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/forskning/de+videnskabsetiske+komit%c3%a9e r GCP-enheden, Aarhus: http://clin.au.dk/gcp-enheden/ Technology Transfer Office, Aarhus I fællesskab med Region Midtjylland: www.tto.au.dk Aarhus Universitet: Hovedområdestrategi, Health, Aarhus Universitet: http://health.au.dk/fileadmin/www.health.au.dk/om_health/strategi/health_- _Strategisammenfatning_2013-17.pdf Center for Entreprenørskab og Innovation, Aarhus: www.cei.au.dk Aalborg Universitet: Fundraising og projektstøtte: http://www.funding.aau.dk/ Kontraktenheden: http://www.kontraktenheden.aau.dk/ Patent og kommercialisering: http://www.patent.aau.dk/ Region Nordjylland: Forskningsstøttefaciliteter: http://forskningenshus.dk/index.php?menu_id=6 Ideklinikken (innovation og tech-trans): http://www.ideklinikken.dk/ Danske Regioner: Rapporten. Én indgang for Industrien til Kliniske Forsøg i Danmark, 2012. http://www.regioner.dk/sundhed/kvalitet+og+forskning/forskning/en+indgang.as px 25

8 Bilag 1. Kommissorium Baggrund Sundhedsforskningen er det største enkeltstående forskningsfelt i Danmark og danner grundlag for den største eksportindustri i Danmark inden for lægemidler og medicoudstyr. Danmark er internationalt i front inden for sundhedsforskningen. Regionerne og universiteterne er arbejdsgivere for forskerne og har ansvar for rammer og vilkår. Da Danmark er i international konkurrence både på kvaliteten af forskningen og i forhold til arbejdspladser og vækst, er det naturligt, at regioner og universiteter går sammen om at sikre de bedste rammevilkår for de danske sundhedsforskere. Regionerne og de sundhedsvidenskabelige fakulteter er enige om at undersøge forskningsstøtten på det sundhedsvidenskabelige område. Forskningsstøtte for sundhedsforskningen er en fælles sag for regioner og universiteter og eksterne samarbejdspartnere blandt andet på grund af diverse samarbejdsaftaler. Forskningsstøtte kan være finansieret i fællesskab mellem regioner og universiteter og den samme støtte efterspørges både i sundhedsvæsenet og på universiteterne. Omdrejningspunktet for nærværende arbejde er brugernes behov og muligheden af at lære af hinanden. Arbejdet skal bygge på tidligere kortlægninger og analyser fra f.eks. Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Definition af forskningsstøtte inden for sundhedsområdet Ved forskningsstøtte forstås i dette arbejde servicering af eller hjælp til forskere på sundhedsområdet, således at de på bedste vis kan gennemføre og formidle deres forskning. Det drejer sig om hjælp til 1) at leve op til gældende lovgivning (f.eks. GCP, videnskabsetisk komitélov og forskerpatentloven), 2) at udforme forskningsprotokol og sætte forskningsprojektet op (f.eks. hjælp til materialer/patientrekruttering og statistik); 3) at ansøge om finansiering, 4) at administrere finansiering og projekt; 5) faglig sparring og litteratursøgning; 6) kontraktindgåelser juridisk og økonomisk; 7) afrapporteringer og netværksadministration; 8) kommercialisering og patentering af forskningsresultater og 9) selvhjælp. Ved hjælp til selvhjælp forstås generelle og specifikke uddannelsestilbud, samt udvikling af selvhjælpsværktøjer, for eksempel skabeloner, databaser m.v. til forskerne. Formål med arbejdet Formålet er erfaringsudveksling samt sikring af at forskningsstøttetilbuddet i Danmark er optimalt. 26