Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Relaterede dokumenter
Prioritering af indsatser i den danske natur

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Anders Højgård Petersen

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

MPU-høring 6. maj biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Naturovervågning hvorfor og hvordan?

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Forslag til Natura 2000 handleplan

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar Aktstykke nr. 69 Folketinget AH005130

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Danmark er et dejligt land

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Naturpolitik Handleplan

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Certificering og Naturhensyn

Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger

Vand, miljø, klima, natur

Naturkommuner Giv naturen plads

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Forslag til Natura 2000 handleplan

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen

Forslag til Natura 2000-handleplan

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

En ny national plan for for for artsforvaltning

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

Statens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Nitratudvaskning fra skove

Natura 2000 planer

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Natura Status og proces

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Natura plejeplan

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Thy Statsskovdistrikt

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Forslag til folketingsbeslutning om lovforslag om Danmarks natur og biodiversitet

Vand- og Natura2000 planer

Natura 2000-handleplan Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne. Natura 2000-område nr. 210 Habitatområde H159

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

Natura 2000-handleplan

Transkript:

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET OG 3-AREALER DEN 6. MAJ: Hvordan vi får mest biodiversitet for pengene i Danmark Carsten Rahbek Professor and Centerleader Center for Macroecology, Evolution og Climate (CMEC) University of Copenhagen Professor Imperial College, London Center for Macroecology, Evolution and Climate Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen

Danmark som naturland Temporate broadleaf, mixed forest Proportion of total forest area (left)

Udfordringerne for dansk biodiversitet Mangel på plads til naturen Manglende kvalitet/funktionalitet i eksisterende naturområder Natur Arealer Bare fordi det er grønt..

Værdien af store og små naturområder i Danmark mhp sikring af dansk biodiversitet Rapport kan downloades fra: http://www.macroecology.ku.dk/ nationalparks/naturværdier_i_nationalparker.pdf

Konklusioner Store naturområder er et effektivt og nødvendigt redskab til forvaltning af biodiversitet og har store friluftsværdier Store områder kan ikke stå alene - små naturområder er vigtige! (som levesteder og sikring af biologisk sammenhæng/netværk) Flere målsætninger lader sig forene: biodiversitet, friluftsværdier og andre økosystemydelser

Andel af arter (%) Andel af arter (%) E-mail: crahbek@snm.ku.dk Danmark er (biodiversitetsmæssigt) et skovland Hvor findes de danske (truede) arterne? 70 60 Alle landlevende arter i rødlisten (7410 arter) Findes også i andre naturtyper Findes kun i denne naturtype 70 60 Truede landlevende arter i rødlisten (1117 arter) Findes også i andre naturtyper Findes kun i denne naturtype 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 Skov Åben natur Agerland By Levested 0 Skov Åben natur Agerland By Levested

Natur og Landbrugskommissionen 2013 Der skal gennemføres en revision af naturskovsstrategien fra 1992 med henblik på varig beskyttelse af mere gammel, oprindelig skov og udlæg af meget mere urørt skov både i offentlige og private skove.

Carsten Rahbek Hvilken type skov og biodiversitet Arealudviklingen af skov i Danmark, med en samlet fremgang, der skjuler en tilbagegang i oprindelig skov (Wilhjelmudvalget 2001) I alt (ringe biodiversitetsværdi) Løv skov (moderat biodiversitetsværdi) Oprindelig skov (høj biodiversitetsværdi) Bare fordi det er grønt..

Status for de danske skovnaturtyper (som indrapporteret af Danmark til EU) Stærk ugunstig bevaringsstatus

Vismands-rapporten Arbejdspapiret http://www.dors.dk/ http://www.macroecology.ku.dk/arbejdspapir_2012-2.pdf/

Fordeling af omkostninger og arealbehov Omkostninger: 843 mio. kr. pr. år Omkostninger Areal Andel af total Fordelt på følgende: (mio. kr. pr. år) (ha) areal i DK Urørt skov (Ophør af skovdrift i løvskov her og nu) 104 39.000 21 % Rydning af nåleskov (nu) 12 7.600 2 % Pleje af eksisterende åben natur 174 79.000 20 % Ny åben natur (Ophør af dyrkning + pleje) 326 44.000 1.4 % Kvælstof buffer zoner 228 202.000 7 %

Fordeling af omkostninger og arealbehov Omkostninger: 843 mio. kr. pr. år Omkostninger Areal Andel af total Fordelt på følgende: (mio. kr. pr. år) (ha) areal i DK Urørt skov (Ophør af skovdrift i løvskov her og nu) 104 39.000 21 % Rydning af nåleskov (nu) 12 7.600 2 % Pleje af eksisterende åben natur 174 79.000 20 % Ny åben natur (Ophør af dyrkning + pleje) 326 44.000 1.4 % Kvælstof buffer zoner 228 202.000 7 % Man skal vælge de rigtige områder! Indsatsen skal lægges hvor arterne er. Mindst 200-300 mill dyrere kr per år ved at vælge de forkerte skove

Carsten Rahbek DØRS konklusioner og anbefalinger Prioriter en stor indsats i skoven her og nu! Mest biodiversitet for pengene Billigere tiltag Flest arter i skoven Flest truede arter i skoven Store rekreative værdier Underprioriteret i den hidtidige naturforvaltning

Biodiversitet og urørt skov Biodiversitet Traditionel Naturnær Urørt

...og hvad er urørt skov? Urørt skov? Plantageskov Urørt skov Vores biodiversitets-ørkener

New Forest, England Urørt skov er også friluftsliv

Direkte (markedsbaseret) økonomiske værdier for mennesker Danmark Danmark Økosystemydelser, friluftsliv og biodiversiets værdier for alle

Tilbagegangen har intet med urørt skov at gøre, men gælder som hidtil især arter, der er afhængige af såkaldt gamle landbrugs- og skovbrugsformer. SLUDDER OG VRØVLERI Hovedparten af danske arter er evolutionært tilpasset urørt skov. Ingen danske arter er tilpasset evolutionært - produktionsskove