10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 31. marts kl. 19.30 Fredag 1. april kl. 19.30 Tjajkovskijs 5. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Simon Trpceski, klaver Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 31. marts 2011 kl. 19.30 FREDAGSKONCERT Fredag 1. april 2011 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Simon Trpceski, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 1. april kl. 16 (DR Klassisk) 3. april kl. 9 (DR Klassisk) 3. april kl. 13 (P2) Sergej Prokofjev (1891-1953) Klaverkoncert nr. 3, C-dur, op. 26 (1921) I. Andante Allegro II. Tema con variazioni III. Allegro, ma non troppo Varighed: ca. 27' Pause: ca. 20.10 Peter Tjajkovskij (1840-1893) Symfoni nr. 5, e-mol, op. 64 (1888) I. Andante Allegro con anima II. Andante cantabile, con alcuna licenza Moderato con anima Andante mosso Allegro non troppo III. Valse: Allegro moderato IV. Finale: Andante maestoso Allegro vivace Molto vivace Moderato assai e molto maestoso Presto Varighed: ca. 50' Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2010/11 3 Blandt de fem klaverkoncerter af Prokofjev er nr. 3 den, der spilles langt oftest. Det er da også den mest 'klassiske' af koncerterne. Efter klassisk forbillede er den formet i tre klare satser, og musikken er lyrisk, charmerende og morsom. Sergej Prokofjev: Klaverkoncert nr. 3 Af Jens Cornelius Klaverkoncerten er et af de værker, hvor Prokofjev eksperimenterer med neo-klassik, altså at skabe ny musik på et tydeligt grundlag af gamle stilarter fra musikhistorien. I 3. Klaverkoncert er maskelegen dog hævet op på et mere abstrakt plan. Den er i Mozarts ånd, men ikke lavet i Mozarts sprog. Melodierne i musikken er 'klassiske' i deres former, samtidig med at de er 100% Prokofjev i deres valg af toner. 'Forkerte' meloditoner blander sig, og en tilsyneladende enkel melodi kan pludselig slå et herresving langt væk fra tonearten, inden den lander igen, som om intet var hændt. På samme måde forekommer orkestret at være behersket og 'klassisk', samtidig med at Prokofjev bytter om på instrumenternes rollefordeling. Det er alt sammen med til at danne Prokofjevs skæve univers. 1. sats begynder med et lysegrønt håb, en ren idyl i træblæsere og strygere, og situationen er stadig lys, når klaveret sætter ind i hurtigt tempo med sit meget energiske tema. Som modsætning er næste tema i mol og mere eftertænksomt. Også denne idé om dualisme følger den klassiske model, selv om Prokofjev tager ironisk afstand ved at lade et par corny kastagnetter ledsage mol-temaet. Klaverkoncertens nok mest opfindsomme del er 2. sats. Den består af et uforglemmeligt tema, både skævt og rørende, der bliver bearbejdet i fem vittige variationer. Den form for sats er også 'klassisk', men det er bestemt ikke klassisk at lade variationerne udvikle sig så eksplosivt, som det sker
Værker Koncerthuset 2010/11 4 her. På trods af den stilfærdige begyndelse svinger satsen vildt i dynamik, og den er et perleeksempel på Prokofjevs kreativitet. Prokofjev var en glimrende pianist og indspillede selv klaverkoncerten på plade i London 1932. Den er genudgivet på cd og bestemt værd at høre. Bidder af den kan findes på YouTube. com. Også 3. sats er bygget over et klassisk skelet. Denne gang er det en rondo, dvs. en sats, hvor et grundtema returnerer flere gange, og hvor komponisten 'udfylder' mellemrummene på nye måder. Den form for vekslen lægger op til en musikalsk dialog, som hos Prokofjev snarere bliver til en diskussion eller et skænderi! I sidste ende bliver de to parter dog helt enige, og det lille motiv, som fagotten havde indledt satsen med, ender i hysterisk feststemning. Det trak ud for Prokofjev med at få 3. Klaverkoncert færdig for den russiske revolution kom nemlig i vejen. I 1916 var værket skitseret færdigt, men Prokofjev var blandt de mange russere, der rejste til Vesteuropa på grund af urolighederne i 1917. Først i 1921, hvor han havde slået sig ned i Frankrig, fik han arbejdsro til at gøre musikken færdig. Når jeg hører et af Prokofjevs værker, tænker jeg straks på hans måde at gå på: Energisk og fjedrende. Og hans måde at tale på: Morsom, bramfri og sommetider brysk, men også inderlig. Sådan erindrede den store cellist Mstislav Rostropovitj sin afdøde ven Prokofjev. Den fine beskrivelse passer også præcist på 3. Klaverkoncert, der for længe siden har etableret sig som en af de mest vellykkede i det 20. århundrede. Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 Tjajkovskijs Symfoni nr. 5 er et af de musikværker, der ikke behøver en fortaler. Symfonien svømmer fuldstændigt over med melodiøsitet, farver og følelser. På det private plan kunne Tjajkovskij dog godt have trængt til en fortaler, da han skrev symfonien, for han var konstant i tvivl om dens kvaliteter og sine egne. Han var ikke sikker på, at den nye symfoni levede op til hans 4. Symfoni, og det udviklede sig til at være en sindsoprivende proces for ham at komponere den. De tre sidste symfonier, Tjajkovskij skrev, har et fælles emne: skæbnen. I symfonierne beskriver Tjajkovskij på tre forskellige måder, hvordan skæbnen ikke er til at undslippe. Det illustrerer han musikalsk ved at lade et gennemgående motiv i hver
Værker Koncerthuset 2010/11 5 symfoni være symbol på Skæbnen. Motivet sætter sig tungt på udgangspunktet, og derefter dukker det op alle vegne og styrer begivenhederne. De tre symfonier fører til hver sin konklusion. I 5. Symfoni ender kampen med skæbnen trods alt med optimisme. Men vejen dertil er fuld af drama og tvivl, og 5. Symfoni er én stor beskrivelse af denne usikkerhed. Den samme nervøsitet prægede hans personlige liv, hvor han vaklede mellem triumfer og en lammende angst. Det var hans skjulte homoseksualitet, der ikke måtte afsløres og ødelægge hans berømmelse og kunstneriske sejre. I 5. Symfoni bliver lytterne tvunget ind i denne balanceakt mellem lykke og frygt, mellem lyst og mørkt. Det skal man ikke være bange for, for Tjajkovskijs fantastiske timing gør, at symfonien bliver til vidunderlig og ørehængende musik. Få måneder efter uropførelsen i 1888 var symfonien blevet modtaget med jubel ved flere koncerter i Europa. Jeg er begyndt at holde af den, skrev Tjajkovskij efter en opførelse i Tyskland. Min første vurdering af den var urimelig streng. Skæbnetemaet bliver præsenteret af klarinetterne i de allerførste takter af 1. sats. Temaet har karakter af en sørgemarch, og hver gang det senere dukker op, får det musikken til at skælve af skræk; fx i den langsomme andensats, der ellers begynder i ophøjet ro med en smægtende melodi i hornet. Horntemaet bevæger sig derefter rundt til de andre instrumenter og følelsesfuldheden stiger, indtil den amourøse stemning brutalt afbrydes af det mægtige skæbnemotiv, spillet af messingblæserne. I 4. sats viser skæbnetemaet sig på to måder: Dels i form af et heroisk tema, der indleder og afslutter satsen, og dels som et militant signal fra blæserne. Da skæbnetemaet vender tilbage for sidste gang som en massiv march, kan man tolke det alt efter temperament. Er det en happy ending, den endelige besejring af bekymringerne? Eller er det forsynets triumfmarch, der tordner ind, så drømme og vilje må overgive sig til uovervindelige kræfter?
Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Thomas Dausgaard Thomas Dausgaard er i gang med sin sidste sæson som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Det er en post, han har haft siden 2004. Med sin både dynamiske og analytiske stil har han udviklet DR SymfoniOrkestret og skabt international opmærksomhed med turneer og cd-indspilninger. Kernen i Thomas Dausgaards arbejde med orkestret er dog selvfølgelig koncerterne i Danmark, både de traditionsrige Torsdagskoncerter og de nye Metrokoncerter. Thomas Dausgaard er også chefdirigent for et andet orkester, nemlig Det svenske Kammerorkester. Det regnes for et af Europas bedste kammerorkestre og giver nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre ønsker at give koncerter sammen med Thomas Dausgaard. Han arbejder regelmæssigt sammen med Gewandhaus Orkestret, Toronto Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Skt. Petersborg Filharmonikerne. Desuden har Thomas Dausgaard optrådt med store orkestre i USA, bl.a. Los Angeles Filharmonikerne og Boston Symfonikerne; og i denne sæson skal han for første gang dirigere Cleveland Orkestret. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over internationale standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik Hans dvd/cd med Langgaards kirkeopera Antikrist har vakt sensation, og senest har hans og DR SymfoniOrkestrets indspilning af Per Nørgårds symfonier nr. 3 og 7 demonstreret verdensklasseniveau.
Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Simon Trpceski Pianisten Simon Trpceski er født i Makedonien i det forhenværende Jugoslavien. Han er blandt de seneste 10 års mest opsigtsvækkende klavertalenter. Trpecski er uddannet i Makedoniens hovedstad Skopje, men allerede inden sin officielle debut i 2002 var han blevet opdaget af det internationale musikliv. Det var den engelske radio BBC, der spottede ham og gav ham kontrakt på tre års talentpleje. Det er tredje gang, Simon Trpceski spiller med DR SymfoniOrkestret. Ved sine forrige besøg har han spillet klaverkoncerter af Saint-Saëns og Sjostakovitj. Simon Trpceski (efternavnet udtales omtrent Trep-tjeski ) har siden sit gennembrud for 10 år siden optrådt med stort set alle verdens førende symfoniorkestre. Alene i denne sæson har han haft en nærmest vanvittig koncertkalender med engagementer hos symfoniorkestre i både Europa, Nord- og Sydamerika, Asien, Australien og New Zealand. Han bor stadig i Skopje, og for et års tid siden fik han som den yngste nogensinde den makedonske fortjenstmedalje af præsidenten. Trpecski blev rost for at være en af landets fremmeste advokater og for at bevise, at selv om Makedonien er geografisk lille, er det kulturelt set et stort land. Simon Trpceski har indspillet fire cd er med soloværker samt en cd med klaverkoncerter af Rakhmaninov, der blev kåret til en af årets bedste klassiske cd er. Endnu en Rakhmaninov-cd udkommer i år, og det er igen den unge russer Vassily Petrenko, der dirigerer.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso