Et attraktivt boligområde i Højvangen Helhedsplan for boligområde i Højvangen, Skanderborg

Et attraktivt boligområde i Højvangen Helhedsplan for boligområde i Højvangen, Skanderborg Et samarbejde mellem Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune 1

Indholdsfortegnelse 1. Resume: Et boligområde under forandring... 4 2. Baggrund: Boligområdet i dag... 6 2.1. Bydelen/Boligområdets placering... 6 2.2. Afdelingerne... 6 2.3. Beboersammensætning... 8 2.4. Samarbejdspartnere... 11 3. Opsummering af udfordringer og muligheder... 12 4. Vision og Mission: Et attraktivt boligområde... 13 5. Indsatsområder... 14 5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familie... 14 Problemkompleks uhensigtsmæssig adfærd og manglende overskud:... 14 Formål nye muligheder og rum for udfoldelse:... 14 Unge rollemodeller... 16 Fritidspas... 17 Sistema Højvangen musik og sociale kompetencer (til dels ekstern finansiering)... 18 Bydelsmødre... 20 Familieskole... 21 5.2 Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv... 22 Problemkompleks lav selvforsørgelse og store udfordringer:... 22 Formål kultur og motivation for job og uddannelse:... 22 Helhedsorienteret jobcenterindsats inklusiv mentorstøtte... 23 Arbejdsstationer i boligområdet... 25 Lommepengeprojekt... 25 Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati... 27 Problemkompleks manglende naboskab og personlig udfoldelse:... 27 Formål et stærkt og mangfoldigt frivilligheds- og samarbejdsmiljø:... 27 Frivilliguddannelse og frivilligpolitik... 29 Fritidsaktiviteter forankret i frivilliggrupper... 30 Tryghedsvandringer... 31 Sommerfest... 32 Opgangen områdets beboerblad... 33 Indsatsområde 4: Udsatte grupper... 34 2

Problemkompleks inddragelse af udsatte grupper med psykisk sygdom:... 34 Formål:... 34 Socialpsykiatrisk indsats herunder en særlig opsøgende indsats... 35 6. Organisering... 36 7. Evaluering... 39 Bilag... 40 Kommissorium for KUF... 40 Øvrige tiltag relateret til Projekt Højvang... 41 Net-Café for børn og voksne på Niels Ebbesen Skolen... 41 Mit Bibliotek... 41 Udarbejdelse af Helhedsplan for Campus; herunder relation til Højvangen og Fælleden... 42 Trafiksikkerhedsprojekt... 43 Fysiske rammer udvikles... 43 Den Logiske Model for Projekt Højvang 2012-2016... 44 3

1. Resume: Et boligområde under forandring Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening har på baggrund af en prækvalifikationsansøgning til Landsbyggefonden fået en forhåndsgodkendelse til en 4-årig forlængelse af den boligsociale helhedsplan Projekt Højvang. På denne baggrund er nærværende helhedsplan udfærdiget. Projekt Højvang blev igangsat i december 2007 i et boligområde i Højvangen i Skanderborg Kommune, der dækker afdeling 39 på Poul la Cours Vej administreret af Midtjysk Boligselskab og afdeling 17 på N.F.S. Grundtvigsvej og Christen Kolds Vej administreret af Skanderborg Andelsboligforening. Projektet har i den nuværende projektperiode aktiveret en række positive forandringer i samarbejde med lokale aktører som beboere og institutioner og har bl.a. været med til at skabe en markant større tilfredshed blandt beboere fra 46 % i 2008 til 64 % i 2012 jf. beboerundersøgelser. Denne positive udvikling skal en forlængelse af projektet bygge videre på. En forlængelse af projektet har til formål at styrke og forankre en række af indsatserne i den nuværende helhedsplan samt løfte en række andre presserende opgaver, som til sammen skal skabe fundamentet for et attraktivt boligområde. Der eksisterer et udbredt ønske om at skabe positive forandringer i lokalområdet både fra beboere, frivillige og kommunale institutioner, hvilket er blevet løftet op til det politiske plan i Skanderborg Kommune, hvor det forventes at en kommunal strategi for Højvangen godkendes primo november 2012. Skanderborg Kommune har i byrådet besluttet at tage aktivt del i områdets udvikling i et tæt samarbejde med Projekt Højvang. Opmærksomheden på væsentlige problemstillinger såsom kriminalitet, social og fysisk isolation har bl.a. ført til iværksættelsen af det kriminalpræventive projekt Hotspot fra 2011 til 2013 støttet af ministeret for By, Bolig og Landdistrikter samt udviklingen af den særskilte kommunale strategi for bydelen. Skanderborg Kommune har nedsat en handlekraftig arbejdsgruppe Kommunal Udviklings- og Forankringsgruppe (KUF), som skal sikre en solid kommunal indsats i en ny projektperiode for Projekt Højvang. Denne gruppe refererer til en styregruppe bestående af direktør og fagchefer i kommunen. Lokalområdets vilje og kapacitet til at tænke og handle koordineret, alternativt og løsningsorienteret skal med andre ord styrkes, så lokalområdet om 4 år kan agere stærkt og fokuseret uden et sideløbende boligsocialt projekt. Der vil fra projektperiodens start være stor opmærksomhed på, hvordan forskellige initiativer kan forankres lokalt, så der om 4 år eksisterer et stort ejerskab for de givne initiativer. De udfordringer som en forlængelse af Projekt Højvang skal arbejde med er: Stor utryghed og manglende naboskab i boligområdet Høj procentdel af beboere på offentlig forsørgelse Negativ social arv hos børn og unge Fysisk, mental og social isolation af boligområdet Manglende ejerskab og ansvarlighed for lokalområdet En meget høj fraflytningsfrekvens Iøjnefaldende kriminalitet Mange forskellige beboergrupper med bl.a. kulturel og religiøs forskellighed 4

Målet er at skabe et mere attraktivt boligområde præget af mangfoldighed, kreativitet og fællesskab med fysisk sammenhæng til resten af byen og dermed opnå lavere fraflytningsprocent, større ansvar for lokalområdet, mindre utryghed og højere grad af fysisk og social integration med resten af byen. Udgangspunktet er at bygge på eksisterende ressourcer som det nuværende frivilligmiljø, der skal styrkes og opkvalificeres og tiltrække nye frivillige fra både boligområdet og den øvrige del af byen. En anden afgørende ressource er de kommunale og private institutioner i området, der også har en stor interesse i at skabe positive forandringer. Det er de frivillige ressourcer og samarbejdet med professionelle aktører, der skal bruges som løftestang til at skabe positive forandringer. Opgaven med at løfte området er massiv, og det forventes derfor ikke, at områdets egne beboere kan håndtere dette alene. Derfor er der behov for et bredere fundament af frivillige ildsjæle og professionelle, der i tæt samarbejde med de eksisterende frivillige beboere kan løfte det fælles ansvar i området. Samtidig er der et stort behov for at forskønne de fysiske rammer og skabe opholdssteder, der fremmer positive fællesskaber, ligesom der mangler større fysisk sammenhæng med de omkringliggende områder som Campus og villakvarter. De fysiske rammer anses for at være et vigtigt element i den kommende forandringsproces, som vil understøtte de nævnte aktøres arbejde i området. Boligafdelingerne har efter en længere række møder med kommunale medarbejdere, beboere, boligselskaberne og Landsbyggefonden identificeret 4 indsatsområder, der tilsammen kan løfte området væk fra de massive udfordringer og skabe de positive og varige forandringer, som området har brug for. Der er dog et primært fokus på indsatsområder 1-3: Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Indsatsområde 4: Udsatte grupper Indsatsområdernes problemkompleks, formål og aktiviteter beskrives nærmere i afsnit 5. Der er i den nuværende helhedsplan skabt et fundament for indsatser og aktiviteter, som iværksættes i en forlængelsesperiode. Derfor kalkulerer vi med to faser i den nye projektperiode nemlig fase 1, hvor aktiviteter og indsatser udvikles og igangsættes, samt fase 2 som arbejder med indsatsernes forankring, afvikling eller fortsatte drift. Fase 1: udvikling og igangsættelse: i denne fase skal det enkelte delprojekt udvikles og igangsættes. Der skal løbende laves justeringer, så aktiviteten når de ønskede resultater. Fase 2: forankring og drift: det enkelte delprojekt skal forankres i en sammenhæng, der består efter projektets ophør, og dets fremtidige drift skal sikres, såfremt delprojektet ikke skal afvikles, hvilket også foregår i denne fase. 5

2. Baggrund: Boligområdet i dag 2.1. Bydelen/Boligområdets placering Højvangen er en bydel i den nordøstlige del af Skanderborg by, hvor boligområdet for den sociale helhedsplan ligger. Boligområdet ligger på N.F.S. Grundtvigsvej og Chr. Kolds Vej (afd. 17/Grønnedalsparken) samt den ene side af Poul la Cours Vej (afd. 39). Boligområdet har en central placering i bydelen og er omkranset af et stort villakvarter, et voksende uddannelsescentrum (Campus), dagtilbud for børn, dagligvarebutikker, øvrigt erhvervsliv, flere sportsfaciliteter såsom svømmehal og fitnesscenter samt en grund beregnet til et kommende rådhus. Inde i selve boligområdet ligger et stort kontor for en række medarbejdere fra socialpsykiatrien, et kontor for en Hotspot-indsats foruden 2 dagtilbud med hhv. vuggestue og børnehave. Imellem campus og boligområdet går en meget befærdet vej, Højvangen. Der er stor trafik omkring boligområdet, men et meget lavt flow af mennesker, der kommer igennem selve boligområdet, og området opleves derfor som isoleret. Der er med andre ord store potentialer i udviklingen af bl.a. infrastruktur, som nedbryder oplevelsen af fysisk isolation. Et andet område, som udgør et stort potentiale, er de mange professionelle aktører og frivillige ressourcepersoner i nærområdet, der arbejder på at forbedre den sociale integration i området. Igennem boligområdet går Skolestien, hvor der dagligt passerer mange børn, og som er forbundet med et stort stisystem ud i villaområdet. Skolestien forbinder Campus og dagligvarebutikkerne med institutioner som SFO og fritids- og ungdomsklub, et sportsanlæg og det område, hvor det kommende rådhus skal bygges. Skolestien opleves, især på nogle tidspunkter af dagen, som et meget utrygt sted at færdes. Ca. 700 meter fra boligområdet ligger et naturskønt område med bakker, vandløb, skulpturer og forbindelse til Skanderborg Sø. Der er pt. stor politisk bevågenhed omkring områdets centrale placering og udfordringer med infrastrukturens nuværende konstruktion, som indgår i den kommunale strategi for området. 2.2. Afdelingerne Poul la Cours Vej: Afdeling 39 i Midtjysk Boligselskab er bygget i 1974 og består af 3 boligblokke på 3 etager samt 1 boligblok med 2 etager med røde mursten og fladt tag. Der er 140 lejemål i afdelingen, hvor der bor 293 beboere i primært familieboliger samt en del 1-rumsboliger. Bebyggelsen rummer også kontorfaciliteter for Midtjysk Boligselskab, som i december 2012 flytter, hvorefter lokalerne udlejes til 6

Skanderborg Kommunes bosteder for psykisk udviklingshæmmede, som allerede råder over en af de 4 blokke. Der er udarbejdet en fysisk helhedsplan for afdelingen, som omfatter en gennemgribende renovering pga. byggeskader. Dette projekt vil imødekomme en massiv kritik af boligernes nuværende stand med mørke opgange, nedslidt køkken og toilet samt dårlig tilgængelighed. Desuden vil der i samme ombæring blive lavet udendørs renoveringer. Den fysiske helhedsplan forventes iværksat i foråret 2013, og det vil vare ca. 3 år, inden renoveringen er færdig. Til afdelingen er tilknyttet et beboerhus, som lejes ud til boligselskabets beboere i weekender. I hverdagen foregår der en lang række aktiviteter arrangeret af den nuværende boligsociale helhedsplan, kommunale tilbud som f.eks. Kulturskolen eller beboere. Desuden eksisterer der 2 frivilliglejligheder, den ene bruges til daglig lektiehjælp af Dansk Flygtningehjælp og den anden til diverse frivilliggrupper, som arrangerer modersmålsundervisning og sociale væresteder for primært flygtninge og indvandrere. Der er en meget høj fraflytningsfrekvens på 17,9 %, som skaber en høj grad af ustabilitet og giver ringe vilkår for opbygningen af fællesskab og ansvarlighed. Fraflytningsfrekvensen har dog været langt højere tidligere: 35 % i 2008. Faldet i fraflytningsfrekvensen skyldes bl.a. øget tilfredshed samt krav om, at man bor minimum 1 år i denne afdeling, før man kan få tilbudt andre lejemål i boligselskabet. Beboerdemokratiet er der ringe tilslutning til og kultur omkring. Dog har der det sidste år vist sig flere interesserede beboere, og Projekt Højvang forsøger nu i samarbejde med beboerdemokratiet i afdeling 17 at opbygge et aktivitetsudvalg for styrkelse af beboerdemokratiet. 1-rumsboligerne er nemmest at udleje for selskabet, mens det kan være svært at udleje de store og forholdsvist dyre familielejligheder, der har svært ved at konkurrere med det øvrige boligmarked. I afdelingen er der en meget høj andel af flygtninge- og indvandrere på 58 %. Udearealerne er ligeledes nedslidte. Der er et stort græsareal til den ene side, men med dårlige opholds- og legefaciliteter. Til den anden side er der et stort parkeringsareal og en flisegang ved opgangene, som ikke er indbydende eller opfordrer til ophold. Det fysiske miljø fik i undersøgelsen Naboskabet en meget ringe karakter med mange kommentarer med forslag til forbedringer. I forhold til tilfredshed med det fysiske miljø i andre boligområder, hvor undersøgelsen også er foretaget, ligger afdeling 39 og afdeling 17 markant lavt. Grønnedalsparken: afdeling 17 i Skanderborg Andelsboligforening består af 417 lejemål og er opført mellem 1972 og 1975. Der bor 815 beboere i afdelingen. Bebyggelsen består af 11 lejlighedstyper fra 1- rumslejligheder på 26 m2 til 5-rumslejligheder på 125 m2. Dog er der flest 2- og 4-rumslejligheder. Lejlighederne er fordelt på en række blokke med opgange på hhv. 2, 3 og 4 etager, hvoraf enkelte i stueetagen har gårdhaver samt flere 2-etagers rækkehuse med gårdhaver. Bebyggelsen er pænt vedligeholdt og er løbende blevet renoveret, men fremstår alligevel trist og nedslidt. Der er meget store asfalterede parkeringsarealer, enkelte mindre grønne områder og en god og velbesøgt legeplads. Udearealerne mangler sociale opholdssteder samt inspirerende og indbydende miljøer for alle aldersgrupper. Afdeling 17 og Skanderborg Andelsboligforening er blevet prækvalificeret til gennemførelse af en fysisk helhedsplan med renovering af udearealer, opsætning af klimaskærm, ændring af nogle lejlighedstyper samt udfærdigelse af øget tilgængelighed, hvilket vil betyde en gennemgribende renovering af en lang række lejligheder. Der fremsendes efter aftale en helhedsplan til Landsbyggefonden inden årsskiftet. Renoveringen 7

bliver massiv og forventes pt. at varer omtrent lige så lang tid, som den nærværende boligsociale helhedsplan og vil derfor påvirke miljøet meget i de kommende år. Beboerdemokratiet i afdelingen er rimeligt godt men har dog været belastet af stor udskiftning. Afdelingsbestyrelsen administrerer bl.a. det fælles beboerhus, hvor der er jævnlig aktivitet såsom pensionistklub, kortspil for førtidspensionister, badminton, basketball og udlejning til folkedanserforening samt udlejning til beboere i weekenderne. Der er desuden en kælderlejlighed, som bruges af diverse sociale tilbud såsom pigeklub og kreativ aften, og som udlånes til en satellitklub for unge mellem 16 og 25 år administreret af den kommunale ungdomsklub. Fraflytningsprocenten er på 20 % og belaster området med ustabilitet. Den er absolut boligselskabets mindst attraktive afdeling ligesom afd. 39 er det i Midtjysk Boligselskab. Rækkehusene og lejlighederne med udsigt over Skanderborg Sø er de mest attraktive. I denne afdeling er der ligeledes en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Skanderborg Kommune har politisk besluttet i 2010, at der ikke må anvises nye flygtninge til almene boliger i hele Højvangen herunder afdeling 39 og afdeling 17 pga. den lave grad af integrationspotentiale grundet beboersammensætningen. Stigningen i antallet af beboere med anden etnisk baggrund skyldes således indvandrere, der selv vælger at flytte til området og altså ikke boligplacerede flygtninge. 2.3. Beboersammensætning Beskrivelsen af beboersammensætningen beror på Boligstatistiske Nøgletal fra januar 2007-2011 samt perspektiveres af to beboerundersøgelser, nemlig trivselsundersøgelsen i 2008 (svarprocent på 30 %) og Naboskabet i 2012 (svarprocent på 33 %). Beskrivelsen vil lede frem mod en identificering af, hvilke indsatser der bør foranlediges. Beskrivelsen er en samlet beskrivelse af de to afdelinger med nedslag, der er opdelt mellem afdelingerne. Aldersfordelingen i afdelingerne vidner om, at der gennemsnitligt er flere i gruppen mellem 18 og 34 år i boligområdet end i resten af kommunen. Desuden er der svagt flere børn mellem 7 og 17 år samt markant færre fra 50 år og opefter. Alder Antal personer i boligområdet Procentdel (boligområdet) Procentdel (kommunen) 0-6 år 111 10 % 10 % 7-17 år 213 19 % 17 % 18-24 år 138 12,5 % 6 % 25-34 år 153 14 % 9 % 35-49 år 269 24 % 24 % 50-64 år 161 14,5 % 20 % 65 og derover 63 6 % 14 % Beboere i alt 1108 100 % 100 % 8

Arbejdsstyrken i begge afdelinger er på 51 % og er dermed væsentlige lavere end det kommunale gennemsnit på 68 %. Antallet af mennesker på offentlig forsørgelse er derfor markant højt og har været svagt stigende de seneste 5 år, således at yderligere 42 personer er kommet på offentligt forsørgelse siden 2007. Skreddet er primært sket i 2010. Beboere på offentlig forsørgelse 374 personer mellem 16 og 64 år 47 % af aldersgruppen 14% - støttet beskæftigelse 5% - revalidering og sygedagpenge 31% - tilbagetrækning 19%- vejlednings- og opkvalificering 2% - barselsdagpenge mv. 8% - registrerede ledige mv. 21% - kontanthjælpsmodtag ere Som det ses i ovenstående tabel, er der en stor gruppe beboere i støttet beskæftigelse (52 personer), vejlednings- og opkvalificering (69 personer) og kontanthjælpsmodtagere (79 personer). Andelen af beboere på barselsdagpenge er meget lav i forhold til det kommunale gennemsnit. Som en sidste ting er der sammenlignet med den øvrige del af kommunen meget få folkepensionister (45 personer). Det svarer til 5,6 % af alle beboerne. I hele kommunen er der 14 % folkepensionister. Samtidig er andelen af førtidspensionister meget høj (94 personer) samt andelen af beboere i matchgruppe 3, som har andre udfordringer end ledighed. Der er i gennemsnit 25 personer i denne gruppe, som samtidig er på kontanthjælp. Der har været en stigning i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk (flygtninge og indvandrere samt efterkommere). Samlet set er andelen af beboere med anden etnisk bagrund end dansk 35 %, hvilket svarer til en stigning på 4,8 procentpoint i periode 2007-2011. Dette betyder, at der i dag er 391 beboere med anden etnisk baggrund end dansk. I afdeling 39 er denne andel helt oppe på 58 %, mens den i afdeling 17 er på 27 %. Det kommunale gennemsnit for borgere med anden etnisk baggrund end dansk er på 4,8 %. Den aldersmæssige fordeling i denne stigning har været rimelig jævn dog med en lille overvægt af en stigning af børn. Stigningen har været jævn i løbet af de sidste 5 år i afdeling 17, mens den har været pludselig det sidste år i afdeling 39. I afdeling 39 er der en stor gruppe af beboere med afrikanske rødder og en næsten lige så stor gruppe fra det øvrige Europa (ikke EU-lande). I afdeling 17 er der en stor gruppe af beboere fra ikke oplyste lande, hvilket der har været en stor stigning af i de sidste år. Det er en lokal opfattelse, som dog ikke kan dokumenteres, at denne gruppe primært består af beboere med afghanske 9

rødder. 14 % af alle indvandrere og efterkommere i Skanderborg kommune bor i hhv. afd. 17 og 39, hvoraf kun en lille procentdel kommer fra EU-lande i modsætning til kommunegennemsnittet. Naboskabet 2012 peger på, at accepten af den politiske, religiøse og kulturelle mangfoldighed er stor, ligesom hele 88 % føler sig respekteret af de andre beboere. Men de sproglige barrierer er en hindring for tættere kontakt mellem forskellige beboergrupper. Der kan med fordel arbejdes på at styrke kendskabet mellem de forskellige grupper, så flere vil hilse på hinanden og opleve tillidsfulde relationer. Samtidig med en større andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk kan vi se et svagt fald i uddannelsesniveauet over de sidste 5 år. Der er flere bebeboere med grundskole og færre med en gymnasial uddannelse. Hvis vi slår ned på ungdomsgruppen mellem 16 og 29 år er der i alt 236 personer. Heraf er der kun 9 personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i området, 28 personer har en erhvervseller kort uddannelse, 23 personer har en gymnasial uddannelse, mens resten har grundskole eller uoplyst uddannelsesniveau (176 personer/75 %). Fordelingen på aldersgruppen mellem 30 og 64 år har samme mønster med et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Andelen af borgere med en gymnasial uddannelse i boligområdet er på 9,7 % mens kommunegennemsnittet er på 13 %. Der er en meget stor andel af børn med enlige forsørgere i de to afdelinger. 43 % af alle børnene i området bor med en enlig far eller mor. I kommunen som helhed er det 12 % af alle børn, der bor ved en enlig far eller mor. Det betyder, at 15 % af alle husstande i området er beboet af enlige med børn (83 husstande), mens der i 48 % af alle husstande bor enlige uden børn. Der er med andre ord en meget stor gruppe af enlige. De mange enlige forsørgere og beboere på offentligt forsørgelse peger på, at der er en fattigdomsproblematik. Dette er også tydeligt, når man kigger på indkomstniveauet, som ligger på 190.192 kr. pr. person over 15 år, hvor det kommunale gennemsnit er på 284.785 kr. pr. person over 15 år. Dog er disse tal fra 2009, hvilket er før den tid, hvor starthjælpen blev afskaffet, og alle flygtningen dermed kom på kontanthjælp. Dette forventer vi, vil betyde, at vi i dag har et lidt højere indkomstniveau end i 2009. Det lave indkomstniveau indikerer eksempelvis behov for støtte til fritidsinteresser. Socialpsykiatrien har som nævnt flyttet deres opsøgende arbejde til en lejlighed i boligområdet. Dette skyldes en erfaring af, at de har mange brugere, der bor i området. De har ikke nogle offentliggjorte tal på dette, men har bl.a. i foråret lavet optælling til internt brug. I Naboskabet 2012 viser tal, at accepten af beboere med psykisk sygdom er lille. Hele 37 % mener, det ikke er i orden, der bor mennesker med psykisk sygdom i boligområdet. Som en sidste ting skal det nævnes, at nulpunktsmålinger fra Hotspot tydeliggør en meget høj koncentration af beboere, der er blevet sigtet. Der er 27,1 antal sigtede pr. 1000 beboere i modsætning til 4,5 antal sigtede pr. 1000 beboere i hele kommunen. 1/3 af alle sigtede er under 25 år. 30 % af alle sigtelser i 2009 vedrører alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Dette underbygges af en relativt høj grad af utrygheden i boligområdet jf. Naboskabet 2012. 1/3 føler sig utrygge ved at bo og færdes i området, mens halvdelen oplever, at kriminalitet er et problem. Uddannelsesniveauet er sammen med den lave arbejdsstyrke og store andel af personer på offentlig forsørgelse et klart pejlemærke for Skanderborg Kommune og en boligsocial helhedsplan om, at der skal laves en særlig og koordineret indsats på beskæftigelses- og uddannelsesområdet for både unge og voksne. Samtidig peger dette også på, at der er mange beboere, der ikke bevæger sig uden for boligområdet i dagtimerne til arbejde eller lignende i og med, at mange er uden beskæftigelse, og over 150 personer er pensionister. 10

Andelen på offentlig forsørgelse giver også et praj om, at en stor andel af børn og unge ikke er vant til at se deres forældre arbejde og få input og inspiration uden for boligområdet. Naboskabet 2012 peger desuden på, at mange ikke har tætte relationer uden for boligområdet ud over deres familier, hvilket understøtter formodningerne om en mental og fysisk isolation af selve boligområdet. Den meget store gruppe af enlige beboere og beboere uden for arbejdsmarkedet understøtter desuden formodninger om, at der er et stort behov for styrkelsen af fællesskab i og omkring boligområdet. Ligesom den etniske mangfoldighed anses for at være en barriere for fællesskab på tværs af beboergrupper. Ifølge undersøgelsen Naboskabet er der en høj tolerance overfor etnisk forskellighed, men samtidig også et meget lille kendskab til beboere med anden etnisk baggrund end en selv. Ovenstående konklusioner omkring beboersammensætning peger desuden på massive sociale udfordringer for børne- og ungdomsgruppen, der har en hverdag, hvor arbejdsløshed, kriminalitet og manglende fysisk bevægelse udenfor præger dem. Når alt dette er sagt, har der været en meget flot stigning i tilfredsheden med at bo i området de sidste 4 år. I dag er hele 64 % glade for eller meget glade for at bo i området, mens det i 2008 kun var 46 %. Samtidig mener langt over halvdelen, at området er blevet et bedre sted at bo de sidste 4 år, hvilket peger på, at området er på vej i en positiv retning. 2.4. Samarbejdspartnere Bydelen Højvangen er ved at være kendt for et godt og bredt samarbejde mellem forskellige aktører. Siden opstarten af Projekt Højvang i 2007 er der sket et kvantespring i forhold til det lokale tværgående samarbejde. Dette skyldes flere faktorer, bl.a. det at Projekt Højvang har faciliteret et bredt partnerskab med mange aktører, som mødtes flere gange årligt, og at det kriminalpræventive projekt Hotspot er opstået i det lokale distriktsforum med ledere fra alle kommunale institutioner i området, Projekt Højvang og repræsentanter fra SSP, PPR og sundhedsplejerskerne. Som en sidste ting er der bl.a. pga. de to projekter blevet skabt et stort politisk fokus på området i Skanderborg Kommune. Der er med andre ord blevet skabt et bredt ejerskab for udfordringerne og mulighederne i lokalområdet. I år oplever vi desuden, at endnu flere melder sig ind i dette fællesskab af aktører fra lokalområdet. Det er f.eks. kirken, andre almennyttige boligafdelinger og flere foreninger, der nu også bidrager med aktiviteter og samarbejde. Der eksisterer med andre ord et godt samarbejde omkring den boligsociale indsats, hvilket med meget stor sandsynlighed vil blive styrket de kommende 4 år. Under hver aktivitet er nævnt hvilke samarbejdspartnere, der er kalkuleret med. Hotspot det kriminalpræventive projekt i boligområdet er en tæt samarbejdspartner i dagligdagen. Hotspot er finansieret af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter, og er et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Politi. Projektet afsluttes i slutningen af 2013, hvor det forventes, at der er en solid forankring af projektets arbejdsopgaver i lokalområdets kommunale instanser i og med, at projektet er bygget op på en time-share model, hvor arbejdstimerne er fordelt ud på en række kommunale medarbejdere. Hotspots primære arbejdsområde er at involvere sig i problemstillinger relateret til den gruppe af børn og unge, der enten er i risiko for at havne i kriminalitet eller allerede er det. Denne opgave forventes i fremtiden at blive varetaget af kommunen, hvorfor Projekt Højvang ikke på sigt vil arbejde direkte med problemstillinger relateret til de kriminalitetstruede børn og unge. Projekt Højvang vil derimod arbejde forebyggende, så gruppen af de kriminalitetstruede børn og unge mindskes. Hotspot er pt. i gang med en midtvejsevaluering, hvor der bliver taget stilling til de opgaver, som endnu ikke er blevet forankret i et blivende miljø. Der er en forventning om, at langt de fleste opgaver vil blive forankret. 11

3. Opsummering af udfordringer og muligheder I det følgende er der i forlængelse af baggrundsanalysen lavet en opstilling af udfordringer og muligheder for forandringen i boligområdet, som korresponderer med den formulerede vision og mission i det følgende afsnit. Udfordringer Utryghed Stor arbejdsløshed og andre problemer som psykisk sygdom mv. Kulturel og etnisk mangfoldighed Fysisk isolation infrastruktur mv. Behov for fysiske renoveringer Manglende oplevelse af naboskab Mange enlige Manglende ejerskab og ansvarlighed Høj fraflytningsfrekvens Mange børn og unge uden for fritidstilbud Kriminalitet Manglende kontakt til tilbud og relationer uden for boligområdet Muligheder Politisk opmærksomhed og formulering af overordnet strategi for Højvangen Campus og mange andre institutioner i nærområdet Kommende rådhus i nærområdet Fysisk/infrastrukturel indsats på vej Kulturel og etnisk mangfoldighed Mange ledige hænder i dagligdagen grundet mange uden for arbejdsmarkedet Godt og bredt samarbejde i lokalområdet En frivillig base Fysisk central placering Mange muligheder for at skabe godt udemiljø Lejligheder med udsigt eller egne haver Beboerhuse Godt samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne 12

4. Vision og Mission: Et attraktivt boligområde Visionen for en forlængelse af det boligsociale helhedsplan, Projekt Højvang, er at skabe et attraktivt boligområde Denne vision anser vi for at være opfyldt, såfremt der skabes en positiv forandring på nedenstående områder: Mission At bringe områdets forskellige ressourcer i spil At øge trygheden og fællesskabsfølelsen og dermed skabe social sammenhængskraft At skabe ejerskab for eget liv og lokalområde At integrere boligområdet i byen og bydelen At skabe rum for kreativitet og udfoldelse At skabe respekt og forståelse for hinandens forskellighed At bryde den negative sociale arv Missionen virker som pejlemærker og slutresultater for de 4 indsatsområder således, at hvert indsatsområde arbejder på at skabe forandring på mellem 2-6 af de opstillede pinde i missionen. Vi har identificeret en række kortsigtede og mellemlange effekter, som vi forventer at skabe igennem aktiviteterne og som skaber forbindelse mellem aktiviteterne, de ønskede præstationer og de opstillede slutresultater (missionen). De kortsigtede og mellemlange effekter relaterer til en række indikatorer, således der kan foretages årlige målinger på, hvorvidt den ønskede forandring er opnået. Dette udgør til sammen en forandringsstrategi, som vi har opstillet i en Logisk Model, der er vedlagt som bilag til helhedsplanen. Under beskrivelsen af hvert indsatsområde er effekter, indikatorer og slutresultaterne fremhævet. 13

5. Indsatsområder 5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Problemkompleks uhensigtsmæssig adfærd og manglende overskud: Der er en stor andel af børn og unge, der ikke deltager aktivt i foreningslivet af både sociale og kulturelle grunde og derfor har overskydende tid og energi i deres hverdag. Samtidig er der relativt mange forældre, der ikke har jævnlig kontakt med foreninger eller venner uden for boligområdet jf. Naboskabet 2012, og derfor formodes at mangle evner og overskud til selv at deltage aktivt i foreningsliv og lokalområde samt evner og overskud til at give deres børn gode rammer for udfoldelse og opdragelse i deres fritidsliv. Desuden oplever mange børn episoder af kriminel karakter i deres hverdag og ser dermed uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, og har brug for at færdes i andre og mere positive sociale miljøer i deres fritid. Der er 324 børn mellem 0 og 18 år samt 138 unge mellem 18 og 24 år. 43 % af alle børn har en enlig forsørger. Formål nye muligheder og rum for udfoldelse: En indsats for børn, unge og familier skal åbne nye muligheder for mere positiv adfærd, aktivitet og på sigt uddannelse og job for børn og unge i området. Det er en forebyggende indsats, som skal bryde mønstre i en negativ social arv og mindske fødekæden til kriminalitet og offentlig forsørgelse. Børn og unge skal opleve andre livsformer og handlemuligheder end dem, de bliver præsenteret for i deres familie- og fritidsliv. De skal have positive erfaringer og kompetencer samt bedre selvværd, som styrker deres evner til selvforsørgelse på sigt og positive adfærdsmønstre nu. Samtidig skal forældre få ny viden og nye kompetencer, så det engagerer sig mere aktivt i deres børns fritidsliv. Samtidig skal børn, unge og familier styrke deres relationer uden for boligområdet, så deres netværk styrkes. Kortsigtet effekt (1-2 år): Forældre er i gang med at omsætte viden om betydningen af børns aktive deltagelse i fritidsliv Forældre er i gang med at blive bevidste om, hvilken afgørende rolle de spiller som rollemodeller for deres børns udvikling og deltagelse i samfundet nu og på sigt Forældre tilføres ressourcer i form af fritidspas og personlig vejledning om muligheder for deres børns aktive fritidsliv Børn og unge begynder at anvende positive reaktionsmønstre i sociale sammenhænge Børn oplever glæde og anerkendelse ved deltagelse i musiske, kreative og sportslige aktiviteter Unge har erhvervet nye kompetencer, som de er i gang med at omsætte til aktiviteter i lokalområdet Ved udgangen af 2013 Er der igangsat familiekursus for 4 familier Har 40 børn deltaget regelmæssigt i Sistema Højvangen Er der kommet 15 børn og unge i fritidsaktiviteter gennem fritidspas Er 10 unge rollemodeller i gang med en rollemodelsuddannelse Mellemlang effekt (2-4 år): Forældre lærer andre forældre om positivt udbytte af investeringer i deres børns fritidsliv Den gode historie om udbytte af aktivt fritidsliv fortælles i lokalområdet og resten af kommunen Forældre begynder at prioritere økonomiske og tidsmæssige ressourcer i deres børns fritidsliv 14

Børn og unge ser nye positive muligheder for fællesskaber og deres egen fremtid Børn og unge får nye sociale og faglige kompetencer Unge får positive erfaringer som rollemodeller for andre børn og unge Ved udgangen af 2014 Er 5 bydelsmødre uddannet Den gode historie om et aktivt fritidsliv er blevet fortalt 2 gange i dagspressen og 4 gange i boligområdets kommunikationsfora Deltager 10 % flere børn og unge i fritidsaktiviteter Er der en stigning på 5 % af børn og unge fra boligområdet, hvis forældre selv betaler kontingent til fritidsaktivitet Ved udgangen af 2015 Er udgifterne til hærværk faldet med 15 % Er rollemodelsuddannelsen og Familieskolen i gang med at blive forankret i et eksternt miljø Oplever områdets institutioner, at Sistema Højvangen har haft en positiv effekt på børn, der mistrives Er musik blevet en mere naturlig del af hverdagen i områdets institutioner Slutresultater: At bryde den negative sociale arv At skabe rum for kreativitet og udfoldelse At skabe ejerskab for eget liv og lokalområde Er områdets forskelligartede ressourcer bragt i spil Er der skabt større tryghed og fællesskab Ved udgangen af 2016 Deltager 20 % flere børn og unge i fritidsaktiviteter hvoraf 15 % er betalt af forældrene Der er 10 % flere unge ml. 16-29 år, der har et uddannelsesniveau over grundskole Er udgifterne til hærværk faldet med 30 % 15

Unge rollemodeller Problemkompleks: Der er en stor gruppe af unge med lavt uddannelsesniveau samt en stor berøringsflade til ungdomsmiljøer med uhensigtsmæssig adfærd som kriminalitet og misbrug. Desuden er adgangen til foreningslivet svær for flere af disse unge pga. forældres manglende muligheder for at støtte deres børn i et positivt fritidsliv. Der er kendskab til flere unge, der ønsker at tage initiativ, men som mangler opbakning, rum og støtte til at udvikle kompetencer og styrke lokalområdet og egne muligheder. Formål: Unge mellem 15 og 25 år skal styrke deres kompetencer til at lede og organisere projekter eller længerevarende fritidstilbud gennem en uddannelse som rollemodeller. Derved styrkes deres selvværd og muligheder for at gennemføre uddannelse og fastholde job på længere sigt. Desuden skal rollemodellerne skabe positive fortællinger om unges engagement i ungdomsmiljøer og i den øvrige del af byen. Desuden skal rollemodellernes eksterne netværk til foreningsliv og andre positive miljøer styrkes. Indhold og praksis: Unge rollemodeller identificeres og gennemgår et 1-årigt uddannelsesforløb, som består af dels ekstern uddannelse i regi af eksempelvis DGI og intern uddannelse i projektstyring og ledelse. Dele af uddannelsen er individuel, dele er fælles. Undervejs inddrages personer, som kan være rollemodeller for de unge så som frivillige fra foreningslivet, det politiske liv, NGOer eller lignende, så der skabes motivation for og tydelighed omkring udbyttet af deres egen udvikling. Rollemodellernes udvikling skal undervejs synliggøres i lokalområdet og resten af byen. Rollemodellerne skal enten lave fritidsaktiviteter for andre børn og unge i lokalområdet eller være brobyggere til det øvrige foreningsliv i byen for de børn og unge, som ikke har forældre, der kan guide dem. På denne måde bliver rollemodellerne en del af fritidspas-projektet og støtter op omkring flere børn og unges deltagelse i fritidslivet. Rollemodelsuddannelsen er frivillig, og der vil ikke indgå anden form for betaling end eksempelvis diverse udflugter eller lignende. Konceptet for rollemodelsuddannelsen skal udvikles det første halve år. I denne proces søges samarbejde med andre aktører som Kultur og Fritid, foreninger og Ungdomsskolen, så effekten bredes ud og forankring sikres i et bredt ejerskab. Målgruppe: Unge mellem 16 og 26 år, som bor eller færdes i boligområdet, og som er motiveret for at være rollemodeller for andre børn og unge i området. Der kan også være unge, der ikke bor eller færdes i området, men som gerne vil spille en aktiv rolle. Medarbejderressourcer: 6 timer ugentligt til udvikling, koordinering, løbende opfølgning og justering. Succeskriterier det 1. år: Rollemodelsuddannelse er udviklet i samarbejde med 1-2 eksterne parter Rollemodelsuddannelsen er igangsat med 6-10 unge ¾ gennemfører første halvdel af uddannelsen Alle deltagere har så vidt muligt deltaget i et eksterns kursus Rollemodeller har identificeret hvilken opgave i lokalområdet, han eller hun vil varetage i den kommende tid 16

Samarbejdsrelationer: Kultur og Fritid samt evt. Ungdomsskolen, foreninger og øvrige frivillige aktører Forankring: Forankring af rollemodelsuddannelsen skal sikres gennem bredere ejerskab for uddannelsen. Fritidspas Problemkompleks: Mange børn og unge fra boligområdet deltager ikke i det etablerede foreningsliv pga. manglende økonomiske ressourcer eller manglende tradition derfor i familierne. Flere forældre har desuden ikke viden om betydningen af børns aktive deltagele i foreningslivet og kender ikke til de mange muligheder for læring og opbyggelse af sociale netværk som er fremmende for børns videre liv. Formål: Formålet er at flere børn og unge deltager i foreningslivet på lige fod med jævnaldrene og på denne måde opbygger positive netværk uden for boligområdet, får sociale færdigheder og arbejder med læring uden for skoletiden. Fritidspasset skal sikre, at manglende økonomiske ressourcer ikke er en hindring for deltagelse i foreningslivet. Samtidig skal aktiviteter i forbindelse med fritidspas-ordningen give forældre viden om betydningen af børns deltagelse i foreningslivet, viden om eksisterende muligheder og motivere til på sigt at prioritere opbakning til deres børns aktive fritidsliv. Indhold og praksis: Skanderborg Kommune vil i samarbejde med lærere og pædagoger i skole og fritidstilbud samt projektsekretariatet visitere børn, som kan have gavn af og interesse i f.eks. at dyrke idræt eller at lære foreningsaktiviteter at kende. Kommunen kan med denne ordning betale kontingent til en værdi af ca. 1000 kr. i et år af gangen til de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at betale kontingent. Sideløbende vil forskellige oplysningsaktiviteter som møder, uddelt materiale mv. skærpe forældrenes viden om muligheder og betydning af deltagelse i foreningslivet. Disse forældreaktiviteter målrettes bredere end til forældre af visiterede børn, således at viden om muligheder og betydning for fritidsaktiviteter er bredere kendt. Rollemodeller og andre frivilliges søges til at støtte processen frem mod at få flere børn og unge til at være en aktiv del af fritidslivet. Målgruppe: Børn og unge mellem 7 og 18 år, der bor i boligområdet. Den primære målgruppe er de børn og unge, som opfylder kriterierne for at modtage et fritidspas. Den sekundære målgruppe er alle andre børn i boligområdet, som vi ønsker at motivere til at blive en aktiv del af foreningslivet. Medarbejderressourcer: Primært ressourcer i institutioner og skole samt Fagsekretariatet Kultur og Fritid. Samarbejde med Projekt Højvang 2 timer ugentligt 17

Succeskriterier 1. år: Afklaring af rollefordeling og identificering af diverse opgaver i forbindelse med opstart 15 børn eller unge har modtaget tilskud til et års kontingent Afholdelse af 3 informationsaktiviteter rettet til børn og/eller forældre Samarbejdsrelationer: Projektsekretariatet, dagtilbud og Niels Ebbesen Skolen, foreninger i Skanderborg. Lokal evaluering: Lokal evaluering af visitationen og børnenes deltagelse i foreningerne. Forankring: Projektet er forankret i Fagsekretariatet Kultur og Fritid. Skanderborg Kommune finansierer projektledelse, visitation samt tilskud til foreningskontingentet. Sistema Højvangen musik og sociale kompetencer (til dels ekstern finansiering) Problemkompleks: Der er en gruppe af børn, som i en tidlig alder viser tegn på sociale og faglige udfordringer. Allerede i børnehavealderen kan pædagoger identificere sådanne børn. Denne børnegruppe har stor risiko for at udvikle negativ social adfærd og have dårlige forudsætninger for en fagligt set vellykket skolegang og sidenhen uddannelse og fastholdelse af job. Formål: Sistema Højvangen skal styrke det enkelte barns sociale adfærd, styrke dets selvværd og evner til at samarbejde samt udfolde sig kreativt. Desuden skal børnenes evne til at lære skærpes, så deres faglighed i øvrigt stiger. Musikken er et redskab til social inklusion for sårbare børn i en børnegruppe, der også består af bedre fungerende børn. Projektet skal desuden styrke børnenes indbyrdes netværk samt netværket mellem forældrene. Forældrene søges inddraget undervejs, så de i højere grad kan støtte op omkring børnenes aktive deltagelse i fritiden. Projektet er også en løftestang i forhold til at områdets institutioner, som ønsker at bruge musik mere i deres daglige arbejde. Det undersøges, om projektet kan indgå i et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet omkring vidensopsamling og forskning i børns sociale inklusion gennem musik. På længere sigt skal børnenes faglige færdigheder skærpes. Indhold og praksis: Børnegrupper modtager undervisning i musik, sang, bevægelse og orkesterleg med et særligt fokus på violinspil. Violinen vil være det gennemgående instrument i Sistema Højvangen. Projektet starter med en pilotperiode med to hold fra hhv. børnehavernes ældste børn og 0.klasserne. Der søges midler til at udbygge projektet, så der er et hold på hver årgang i indskolingen samt 2 hold i børnehaverne. Grupperne er sammensat af pædagoger og lærere, der kender børnene, og er blandet i forhold til faglige og sociale forudsætninger dog med det fokus, at de voksne omkring barnet tror, de vil få et positivt udbytte af forløbet. Det er frivilligt at deltage i projektet. Børnene har 2 lektioner ugentligt med en række genkendelige elementer som velkomstsang, fysiske elementer som måtter og gennemgående fortællinger. Holdende undervises af pædagoger, lærere og musiklærer fra hhv. dagtilbud, skole og Kulturskole. 4 gange årligt afholdes koncerter, hvor forældre og søskende deltager og inddrages i afviklingen af koncerten. Forældrenes 18

opbakning til Sistema Højvangen er et vigtigt element. Sistema Højvangen vil løbende samarbejde med et lignende projekt i Aarhus og på sigt også andre steder samt samarbejde med Aarhus Symfoniorkester, som børnene på sigt skal spille en koncert med. Som en sidste ting skal der laves forsøg med frivillige mentorer til børnene i forhold til det at spille musik. Målgruppe: Børn mellem 5 og 8 år, som går i hhv. Dagtilbud Højvangens børnehaver eller på Niels Ebbesens Skolen. Målgruppen er både udsatte børn og børn, som har et stærke sociale kompetencer at give til fællesskabet. Med udsatte børn tænkes på børn der mistrives eller som udfordres af anderledes kulturel baggrund, social adfærd eller baggrund. Medarbejderressourcer: Projekt Højvang bidrager med projektledelse i 1½ time ugentligt til ledelse af projektgruppe bestående primært af underviserne samt deltagelse i styregruppe bestående af repræsentanter fra projektet parter. Succeskriterier 1. år: 1 forløb er gennemført med en førskolegruppe og en skolegruppe Der er fundet finansiering til fortsættelsen og udvidelse af projektet 4 koncerter afholdt for dels forældre/søskende, dels andre skolebørn og børnehavebørn Projektet er omtalt i dagspressen minimum 2 gange Børn begynder at anvende positive reaktionsmønstre i sociale sammenhænge Børn oplever glæde og anerkendelse gennem musikken og fællesskabet Samarbejdsrelationer: Dagtilbuddet Højvangen (4 børnehaver), Niels Ebbesen Skolen, Kulturskolen, Kultur og Fritid. Desuden eksisterer der samarbejde med Aarhus Symfoniorkester og Musik Unik i Aarhus og et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet omkring vidensopsamling søges etableret. Lokal evaluering: Der vil løbende blive lavet video-observationer til dels at se børnenes udvikling dels at udvikle undervisernes kompetencer. Forankring: Projektet er forankret i Kulturskolen, Dagtilbud Højvangen og Niels Ebbesen Skolen. Opstartsfasen er egenfinansieret af de tre institutioner, mens Projekt Højvang bidrager med projektledelse og lokaler. Der forventes på sigt stadig en grad af egenfinansiering. 19

Bydelsmødre Problemkompleks: Det er en erfaring hos sundhedspersonale omkring indvandrefamilier, at disse ikke besidder den nødvendige viden om almen sundhed, muligheder for at få hjælp samt generelle samfundsmæssige vilkår og forventninger til den enkelte. Desuden har man en oplevelse af, at indvandrerkvinder har uudnyttede ressourcer til at løfte et lokalområde. Formål: Hensigten er at øge det sundheds- og samfundsfremmende arbejde i børnefamilier gennem uddannelse af ressourcestærke mødre af alle nationaliteter i lokalområdet. Bydelsmødrene skal sprede deres viden til lokalområdet gennem deres lokale eller personlige kontakter. Kurset har til formål at skærpe bydelsmødrenes viden om og handlekompetencer til at agere som foregangskvinder i lokalområdet på en række udvalgte områder. Mødrene har en anden indgang til naboer og familier i nærområdet end de professionelle. Med en grunduddannelse og de professionelle i ryggen kan de dels åbne døre dels formidle den sundhedsmæssige og samfundsmæssige viden direkte. Aktiviteten skal desuden styrke selvværet og udbrede viden om forældres rolle i forhold til børns udvikling i det danske samfund samt styrke fællesskabet på tværs af grupperinger. Indhold og praksis: Bydelsmødre er et projekt, der blev iværksat i 2011 som en del af det kriminalpræventive projekt Hotspot. Projektet vil fra udgangen af 2013 videreføres i relation til Projekt Højvang. En gruppe af mødre af forskellig nationalitet skal gennemgå et grundkursus på 14 gange à 2,5 timer i sundhedsmæssige emner, samfundsforhold, guidning i fritidslivet, forældreskab samt øvrige bidrag til myndiggørelse. I slutningen af forløbet skal kvinderne begynde at agere som ressourcepersoner i området over for enkelte beboere og til særlige arrangementer, der fremmer samme formål. Når kvinderne er uddannet indgår de i et netværk med de øvrige bydelsmødre. Det er planen på sigt, at kvinderne selv skal etablere og drive en forening for bydelsmødre i Skanderborg, og såfremt dette ikke er muligt skal en anden forankring søges. Målgruppe: Mødre med indvandrebaggrund fra hele Højvangen (inkl. omkringliggende villakvarter), som forventes at have overskud til at spille en aktiv rolle i lokalsamfundet efter endt uddannelse. Medarbejderressourcer: 2½ timer til sundhedsplejen. 2 time ugentligt til Projekt Højvang Succeskriterier 1. år: Projektet er startet, de første bydelsmødre er uddannet Rekruttering af flere potentielle bydelsmødre Bydelsmødre er aktivt arbejdende i lokalområdet og løser udvalgte opgaver Videreuddannelse af bydelsmødre igangsat Projektet er omtalt i dagspressen minimum 2 gange Samarbejdsrelationer: Børn og Unge, sundhedsplejen 20

Forankring: Projektet er forankret i fagsekretariatet Børn og Unge. Mens kvindenetværket som udgangspunkt ikke er forankret, men søges forankret på sigt. Familieskole Problemkompleks: Der er kendskab til mange forældre i boligområdet, der har manglende ressourcer og kompetencer til at være positive rollemodeller for deres børn. Derfor får mange børn ikke en solid og stabil voksenkontakt, hvor de bliver støttet i opgaver fra skolen eller deltagelse i et aktivt fritidsliv. Dette er med til at isolere børn og mindske deres muligheder for udfoldelse, uddannelse og erhverve job på sigt. Formål: Familieskolen skal give deltagende forældre flere kompetencer til at varetage deres forældreskab gennem bevidstgørelse og oplysning om betydningen af deres rolle over for barnet samt betydningen af de muligheder, de i øvrigt giver deres børn. Samt at give børnene et rum for samtale og refleksion over deres situation. Praksis og indhold: Familieskolen skal udvikles i et tæt samarbejde med parter, som ønsker at blive involveret i projektet. Det har ikke været muligt at skabe et bredt ejerskab for denne familieskole inden indsendelse af helhedsplanen, hvorfor konceptet ikke kan beskrives fyldestgørende. Flere parter har vist interesse. Der bliver sandsynligvis et frivilligt aspekt med tilknyttede mentorer eller lignende i konceptet. Tanken er gennem undervisning, ekskursioner og sparring at give forældrene ny viden og bevidsthed om deres rolle og på sigt nye kompetencer til at tage mere ansvar i forhold til deres børn. Det forventes, at familieskolen bygges op på samme koncept som bydelsmødre, men med et særligt fokus på familielivet. Tanken er, at familieskolen skal tilbydes før familien bliver en myndighedssag eller benyttes som udslusning efter gennemførslen af et forløb under myndighedsområdet. Målgruppe: Børnefamilier i boligområdet, der viser tegn på mistrivsel gennem psykisk sygdom, misbrug, mobning, skilsmisse eller andet. Medarbejderressourcer: 3½ time ugentligt fra projektsekretariatet samt parter, der søges til at indgå i samarbejdet Succeskriterier det 1. år: Etablering af ejerskab for familieskolen Udvikling af familieskolen Rekruttering af det første hold, som skal gennemføre en ½ årlig uddannelse Samarbejdsrelationer: Familiehuset et kommunalt behandlingssted i nærmiljøet har vist interesse ligesom andre kommunale instanser også har peget på en udfordring i forhold til denne gruppe. Frivilligkoordinator i kommunen skal være samarbejdspartner, såfremt der ønskes frivillige inddraget. 21