Social- og Sundhedsudvalget Referat 24. november 2016 kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 - ekstraordinært møde Indkaldelse Bodil Kornbek Finn Riber Rasmussen Søren P. Rasmussen Curt Købsted Karsten Lomholt Hanne Agersnap Aase Steffensen Ekstraordinært møde Desuden deltog: Pernille Holmgaard Edda Heinskou Nina Gath Andreas Schløer Madsen
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Deltagelse i frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på ældreområdet 1 (beslutning) Side 3 2
Punkt 1 Deltagelse i frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på ældreområdet (beslutning) Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. maj 2016, at Lyngby-Taarbæk sammen med Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal kommuner (4K) ansøgte Social- og Indenrigsministeriet om frikommunestatus med ansøgningen Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde. Ministeriet har godkendt ansøgningen, hvorfor kommunerne nu har status som frikommunenetværk fra 2016 til medio 2020. Social- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. december 2016 modtage en ny ansøgning, hvor frikommuneprojektets første del konkretiseres yderligere. Forvaltningen fremlægger forslag til ansøgning. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. frikommunenetværkets politiske organisering tages til efterretning 2. Ansøgning om konkret frikommuneforsøg godkendes. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. maj 2016, at Lyngby-Taarbæk sammen med Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal kommuner (4K) ansøgte Social- og Indenrigsministeriet om frikommunestatus med ansøgningen Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde under regeringens og KL s Frikommuneforsøg II. Godkendelsen skete med den forudsætning, at forsøgsindsatser godkendes politisk, og at der sker løbende rapportering. De fire kommuner fik den 10. oktober 2016 godkendt ansøgningen og har nu status som frikommunenetværk fra 2016 til medio 2020. Social- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. december 2016 modtage en ny ansøgning, hvor frikommuneprojektets første del konkretiseres med henblik på at få godkendt konkrete forsøgsprojekter. Der vil være tilsvarende ansøgningsrunder til maj og november 2017. Der er i ansøgningen lagt op til, at kommunerne igangsætter et eller flere tværgående projekter, hvor Region Hovedstaden, de alment praktiserende læger og de 5 øvrige kommuner fra Planområde Midt i hovedstadsregionen (Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev og Rødovre sammen med 4K benævnt 9K) også spiller en central rolle. Indholdet i forsøgsansøgningen De fire kommuner har sammen identificeret konkrete områder, der kan arbejdes med i frikommuneforsøget. På den baggrund er der udarbejdet en konkret ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet (bilag). Med ansøgningen ønsker kommunerne at få godkendt en ramme, der gør det muligt at arbejde hen imod etablering af tværkommunale akutfunktioner, hvor akutfunktionen får henvist borgere fra almen praksis, hospital, 1813 og kommuner og kan levere ydelser til borgere i alle fire kommuner. Der er med nærværende sag ikke taget stilling til dimensionering og organisering af en kommende fælles akutfunktion, herunder eksempelvis rækkevidde i forhold til dækning henover døgnet. Der vil blive fremlagt særskilt sag herom til politisk godkendelse i løbet af 2017 på baggrund af et fælles tværkommunalt analysearbejde. Med ansøgningen vil frikommunenetværket udfordre den gældende lovgivning indenfor følgende tre lovområder: 1. Lov om kommunernes styrelse I projekt indgår etablering af en tværkommunal akutfunktion med en selvstændig fælles sundhedsfaglig ledelse med fælles ansættelsesforhold, hvor personalet leverer ydelser til 3
borgere i alle deltagerkommuner. Dette vil udfordre lov om kommunernes styrelse 2 med henblik på at få hjemmel til at etablere denne enhed under en ledelse, som refererer til den tværkommunale styregruppe, som består af de deltagende kommuners fagdirektører. 2. Autorisationsloven For at skabe en effektiv ressourceudnyttelse udfordres Autorisationsloven, så sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at varetage visse lægeforbeholdte opgaver, uden at der foreligger delegation af opgaven fra en læge. 3. Lægemiddelhåndteringsvejledningen Da den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede patienterne og iværksætte nødvendig behandling inden for få timer, er der behov for hurtig adgang til relevant medicin. Derfor lægges der op til, at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at medbringe medicin ved besøg hos borgeren samt mulighed for at opbevare medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr i den kommunale akutfunktion. Projektorganisering Udover de fire kommuner, som sammen har fået status af frikommunenetværk, vil Herlev- Gentofte Hospital, alment praktiserende læger samt de fem kommuner (Rødovre, Herlev, Furesø, Egedal og Ballerup) fra regionens Planområde Midt blive inddraget i projektet. Der er udarbejdet en projektorganisering, hvor projektet administrativt ledes af en styregruppe. Der vil blive ansat en fælles projektleder til at styre frikommuneprojektet. Projektlederen bliver formelt ansat i Rudersdal Kommune, men skal aflønnes og arbejde på tværs af de fire kommuner i frikommunenetværket. For at sikre den politiske inddragelse i frikommuneprojektet etableres en politisk følgegruppe med deltagelse af 1-2 personer blandt formandsskaberne i kommunernes respektive fagudvalg og med deltagelse af borgmestrene. Derudover inviteres 2-3 personer fra Region Hovedstadens regionsråd med i den politiske følgegruppe. Organisationsdiagram for frikommunenetværket er vedlagt (bilag). Den videre proces Med godkendelse fra de fire kommunalbestyrelser vil ansøgningen blive indsendt til ministeriet senest 1. december 2016. Desuden vil ansøgningen blive behandlet i kommunens MED-system forud for Kommunalbestyrelsens behandling den 24. november 2016, ligesom der løbende vil være en inddragelse af relevante MED-udvalg i det videre arbejde. Kommunerne vil herefter arbejde videre med en fælles konkretisering af en tværkommunal akutfunktion. Lovgrundlag Frikommuneforsøget gælder at lave indsatser, der udfordrer rammerne for den eksisternede lovgivning. For det konkrete projekt er dette beskrevet i sagsfremstillingen. Økonomi De fire kommuner skal fælles finansiere projektarbejdet med 25 pct. hver. I det videre arbejde med konkretisering af projekt om en fælles akutfunktion vil der være udgifter til ansættelse af en fælles projektleder. Ansættelse sker først i 2017, og udgifterne er endnu ikke fuldt ud kendt. Udgifterne afholdes til en start inden for Center Sundhed og Omsorgs budgetramme, således at forslag til endelig finansiering vil indgå i 1. anslået regnskab 2017. Eventuelle yderligere udgifter afledt af projektarbejdet vil blive forelagt politisk. Beslutningskompetence 4
Kommunalbestyrelsen. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget, den 24. november 2016 Ad 1) Anbefalet. Ad 2) Anbefalet på det foreliggende grundlag, idet udvalget noterer, at der tages beslutning om den konkrete dimensionering, organisering, økonomi mm. når projekter er konkretiseret. Udvalget ønsker, at der foreligges sag om forslag til kommende forsøgprojekter på udvalgets møde i februar eller marts 2017. Bilag Ansøgning om konkret frikommuneforsøg Ansøgning om at blive frikommunenetværk 2016 Organisationsdigram frikommunenetværk CenterMEDs høringssvar vedr. frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde 5
SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde Titel på forsøg Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner Deltagerkommuner Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune Faglig kontaktperson Mette Ryle Telefon 46 11 50 20 E-mail mery@rudersdal.dk Netværkskoordinator Andreas Nøhr Vestergaard Telefon 46 11 11 14 E-mail vest@rudersdal.dk Dato for ansøgning 1. december 2016 1. Beskrivelse af forsøget Den generelle problemstilling som frikommunenetværket udfordrer, er beskrevet i ansøgningen om at blive frikommunenetværk 2016-2019. I denne ansøgning om konkrete forsøg i frikommuneforsøg II adresseres en beskrivelse af det konkrete forsøg, som ønskes gennemført. Visionen for frikommunenetværket Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde er, at kommuner, praktiserende læger og hospital i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Herunder at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet, hvor borgerne modtager den fornødne pleje og behandling i hjemmet eller på kommunale institutioner, så unødige indlæggelser undgås. På den baggrund er formålet med frikommunenetværket overordnet set at afprøve nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der: kan sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter og dermed både øge kvalitet og effekt af de borgerrettede indsatser, og som kan fremme en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen, hvor indsatser tilbydes på rette niveau. I det konkrete frikommuneforsøg ansøges der om at etablere en tværkommunal akutfunktion. For at kunne sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i de kommunale akutfunktioner samt driftssikkerhed hele døgnet, er der behov for, at kommunerne kan samarbejde om leveringen af hjemmesygeplejeydelser på nye måder. Realiseringen af dette kræver, at der skabes en ny organisatorisk ramme for tværkommunale akutfunktioner i tæt samarbejde med almen praksis, hospital og 1813. Forsøget vedrører kommunernes virksomhed i forhold til at yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Da kommunale akutfunktioner er en del af den
kommunale hjemmesygepleje er området underlagt bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen. I det konkrete forsøg vil opgaveporteføljen for sygeplejerskerne samt lægedækningen i forhold til behandlingsansvar i den tværkommunale akutfunktion følge anbefalingerne i 1. udkast til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Men på baggrund af de sidste 4 års erfaringer med forskellige former for tværsektorielle akutteam i Planområde Midt, vil den anbefalede organisering og opgavevaretagelse blive udfordret i forhold til nedenstående forsøgshjemle. Kommunestyrelsesloven, LBK nr. 769 af 09/06/2015, 2, 60 Autorisationsloven LBK nr. 877 af 04/08/2011, 74., stk. 2 Lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit 4.1.1 Til første ansøgningsfrist 1. december 2016 ansøges der om 3 forsøgshjemler, som anses som afgørende for etableringen af en tværkommunal akutfunktion. Disse vil blive suppleret ved de øvrige ansøgningsfrister, hvis det i videreudviklingen af frikommuneprojektet er relevant. Frikommuneforsøgsmodel Der udvikles en ramme for etablering af tværkommunale akutfunktioner, hvor akutfunktionen får henvist borgere fra almen praksis, hospital, 1813 og kommuner og kan levere ydelser til borgere i alle kommuner. Den tværkommunale akutfunktion skal være bemandet af sygeplejersker og disse kan tilgå tidstro data vedrørende den konkrete borger fra de deltagende kommuners EOJ-systemer hele døgnet. Forskelligt fra Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard kan sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion varetage visse lægeforbeholdte opgaver uden rammedelegation, så de kan igangsætte udredning (undersøgelser) i forbindelse med den akutte situation, inden lægen kontaktes, og de kan medbringe medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr. i borgerens hjem, samt opbevare dette fysisk i den tværkommunale akutfunktion. Modellen involverer almen praksis, hospital og 1813, idet den forudsætter, at der i planområdet er udarbejdet klare rammer for behandlingsansvaret for borgerne i akutfunktionen hele døgnet, samt er klare snitflader til hospitalet blandt andet i forhold til behandlingsansvar, udredningsopgaver og overdragelse af patientforløb til og fra den kommunale akutfunktion. Disse aftaler vil blive udviklet som en del af etableringen af den tværkommunale akutfunktion, men udfordrer ikke lovgivningen. Modellen er illustreret i nedenstående figur. Figur 1: Model for tværkommunale akutfunktioner 2
2. Mål og forventede resultater Frikommunenetværkets overordnede mål er beskrevet og præciseret i den oprindelige ansøgning. Det konkrete forsøgs succeskriterier og effektparametre listes her, men skal videreudvikles i samarbejde med KORA. Foreløbige succeskriterier: At der er etableret en tværkommunal akutfunktion med smidige arbejdsgange til almen praksis, hospital og 1813. At arbejdsgangene for udredning og igangsættelse af behandling i hjemmet er effektiviseret med etableringen af den tværkommunale akutfunktion. At akutfunktionens tilstedeværelse i borgerens hjem er udnyttet optimalt og er koordineret med primærhjemmesygeplejen i borgernes kommune. At borgerne er trygge og tilfredse med at blive behandlet akut i hjemmet. At borgerne oplever en sammenhængende og effektivt indsats af høj kvalitet ved akut sygdom. At det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde er styrket i forhold til en øget tryghed og et øget kendskab til samarbejdsparternes kompetencer. At akutfunktionen er en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed. Foreløbige effektparametre: Andelen af borgere der indlægges og genindlægges unødigt er faldet. Indlæggelsestiden for andelen af borgere, der er indlagt er reduceret Andelen af borgere der behandles i hjemmet og undgår indlæggelse er steget. Andelen af borgere med funktionstab på grund af unødige indlæggelser er faldet. Det er ikke muligt at vurdere forsøgets eventuelle økonomiske gevinster på nuværende tidspunkt, men evalueringen vil indeholde en økonomisk analyse, der dels beskriver de tværsektorielle samlede udgifter i forbindelse med etableringen af en tværkommunal akutfunktion, samt de enkelte sektorers udgifter i forsøgsperioden. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning m.v. I det konkrete frikommuneforsøg er der ved første ansøgningsfrist behov for undtagelser inden for tre områder, som præciseres i det følgende. 1. Lov om kommunernes styrelse Med henblik på at etablere en tværkommunal akutfunktion, som er en selvstændig juridisk enhed med en selvstændig fælles sundhedsfaglig ledelse med fælles ansættelsesforhold, hvor personalet leverer ydelser til borgere i alle deltagerkommuner, er der behov for at udfordre lov om kommunernes styrelse 2 med henblik på at få hjemmel til at etablere denne enhed under en ledelse, som refererer til den tværkommunale styregruppe, som består af de deltagende kommuners fagdirektører, som er ansvarlige for funktionen. Etablering af en fælleskommunal enhed udfordrer styrelseslovens 2, idet det er en forudsætning for det forpligtende samarbejde, at de deltagende kommuner afgiver såvel driftskompetencer som myndighedskompetencer, således at akutfunktionen både kan tildele og yde hjemmesygepleje. Samme muligheder kan i et vist omfang opnås via et 60 selskab, som via lov kan tillægges myndighedsopgaver; men vi ønsker en smidig og handlekraftig ledelse, hvor der er et direkte arbejdsgiveransvar i forhold til såvel den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje som den tværkommunale akutfunktion. En væsentlig begrundelse herfor er ønsket om at indsatsen i den tværkommunale akutfunktion er tæt integreret og koordineret med den øvrige hjemmesygepleje, da vi forudser, at der løbende er behov for 3
tilpasninger mellem de 2 funktioner, således at den enkelte kommune har direkte adgang til at koordinere den borgernære indsats. Ved etablering af et 60 selskab, som er en selvstændig juridisk person, forudser vi endnu en sektorovergang og dermed udfordringer i relation til det daglige samarbejde mellem den enkelte kommune og den tværkommunale akutfunktion. Datalovgivningen Med godkendelse af en tværkommunal akutfunktion som en selvstændig juridisk enhed respekteres gældende regler i datalovgivningen. Vi er bekendt med Sundheds- og Ældreministeriets notat af 9. november 2016 om juridiske rammer for datadeling på sundhedsområdet i forbindelse med frikommuneforsøg og ønsker at gøre opmærksom på et generelt behov for at dele data mellem sektorer for at optimere sektorovergange. Fortsatte effektiviseringer af kommunale akutfunktion(er) forudsætter en smidig deling af data mellem hospital, praktiserende læge, kommune og akutfunktion. 2. Autorisationsloven For at skabe en effektiv ressourceudnyttelse udfordres Autorisationsloven, med henblik på at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at varetage visse lægeforbeholdte opgaver uden, at der foreligger delegation af opgaven fra en læge. I henhold til udkast til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som kommunale akutfunktioner skal leve op til fra 2018, skal den kommunale akutfunktion kunne varetage en række instrumentelle indsatser, som det er forbeholdt læger at udføre. Det fremgår ligeledes af udkastet, at udviklingen i sundhedsvæsenet, herunder forbedrede og nye behandlingsmetoder samt teknologiske fremskridt betyder, at kompetencerne i kommunerne hele tiden skal højnes. Som en konsekvens heraf stilles der nye krav til kompetencerne i de kommunale akutfunktioner. Der er således krav om, at akutfunktionernes sygeplejersker har kompetencer til at udføre en række konkrete lægeforbeholdte opgaver. Med den nuværende lovgivning kan sygeplejersken kun udføre opgaven, når en læge har delegeret opgaven. Lægeforbeholdte opgaver kan kun udføres af sygeplejersker efter delegation fra en læge. Det kan ske via en konkret delegation, som kun vedrører en specifik patient, eller ved en generisk rammedelegation, som vedrører en veldefineret patientgruppe. Hvis personalet i akutfunktionen skal kunne varetage generiske lægeforbeholdte procedurer samt opgaver i undersøgelsesøjemed, skal kommunen tilknytte en læge til akutfunktionen, der kan udarbejde en rammedelegation for de konkrete procedurer. Herved kan personalet på baggrund af en faglig vurdering af symptomer f.eks. måle et blodsukker uden forudgående lægekontakt og kan ved den efterfølgende telefoniske kontakt til patientens praktiserende læge oplyse blodsukkerkoncentration til lægen og på den måde fremskynde iværksættelse af en evt. behandling. I den tværkommunale akutfunktion skal personalet arbejde på tværs af kommunegrænserne. Den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage delegerede lægeforbeholdte opgaver uanset i hvilken af kommunerne, borgeren har bopæl. Den gældende vejledning for rammedelegation giver udfordringer i forhold hertil, idet det fremgår, at en repræsentant fra kommunens praktiserende læger eller en ansat i kommunen kan delegere denne opgave til kommunens hjemmesygeplejersker. På baggrund af ovenstående ønskes der forsøgshjemmel til, at akutfunktionens sygeplejersker kan udføre visse undersøgelser, som det i henhold til Autorisationsloven er forbeholdt læger at udføre uden, at der foreligger en konkret delegation eller en rammedelegation herfor fra en læge. De lægeforbeholdte opgaver, som ønskes friholdt fra kravet om delegation, omfatter: Konkret blodprøvetagning i form af kapillær- og veneblodprøver, anlæggelse af kateter og anlæggelser af sonder. Blodprøverne er foruddefinerede og kan f. eks. omfatte blodsukker, CRP og væsketal. Målet med at udfordre Autorisationsloven er en mere effektiv arbejdsgang for både den kommunale akutfunktion og for de læger, funktionen samarbejder med. Det vil sige alment praktiserende læger, 4
læger ansat i 1813 og/eller i regionens akutmodtagelser. Ifølge udkast til Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner skal den kommunale akutfunktion være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage og indsatsen skal leveres indenfor få timer. Foreligger der ikke en rammedelegation, og er det ikke muligt umiddelbart at få fat i en læge, forsinkes iværksættelse af borgerens behandling. Foreligger der ikke en rammedelegation bruger de kommunale sygeplejersker under alle omstændigheder tid på at få fat i en læge for at få opgaven delegeret. Lægen bruger ligeledes tid på at tillade, at sygeplejersken f.eks. måler et blodsukker. Det forventes, at det er muligt at opnå en mere effektiv arbejdsgang, hvis den kommunale akutsygeplejerske kan foretage på forhånd definerede undersøgelser inden, der tages kontakt til lægen. Målet er ligeledes, at behandling af den enkelte borger kan iværksættes med mindst mulig forsinkelse. Det giver en øget tryghed og mindsker risiko for forværring af borgerens situation. Akutfunktionen vil kunne handle hurtigt uanset, om det er dag eller aften og uanset om en læge kan træffes. Borgerens praktiserende læge, læge ved 1813 eller i akutmodtagelsen kontaktes først, når der ligger et grundlag for at træffe beslutning om den videre indsats over for borgeren. Det fører til en bedre udnyttelse af de lægelige ressourcer. Når en kommunalt ansat læge i dag udarbejder en rammedelegation for generisk lægeforbeholdte opgaver, er ledelsen af hjemmesygeplejen, og i sidste ende kommunalbestyrelsen, ansvarlig for, at der er udarbejdet en instruks for undersøgelsernes udførelse, og at hjemmesygeplejerskerne er oplært heri, samt at føre tilsyn hermed. Den pågældende læge har ansvar for, at instruksen for udførelsen af opgaven er dækkende, men lægen har ikke behandlingsansvaret for patienten. Hvis de kommunale akutsygeplejersker gives hjemmel til at varetage udvalgte lægeforbeholdte opgaver uden, at der foreligger en delegation herfor fra en læge, vil Kommunalbestyrelsen fortsat have ansvar for at udarbejde instrukser og for at føre tilsyn på samme måde. Kommunalbestyrelsen vil have det overordnede ansvar for at sikre, at akutsygeplejerskerne har de rette kompetencer til at varetage opgaverne, svarende til det ansvar de allerede har i dag. 3. Lægemiddelhåndteringsvejledningen Da den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede patienterne og iværksætte nødvendig behandling inden for få timer, er der behov for hurtig adgang til relevant medicin. Derfor lægges der op til, at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at medbringe medicin ved besøg hos borgeren, samt mulighed for at opbevare medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr i den kommunale akutfunktion. I allerede etablerede akutfunktioner (såvel monokommunale som tværkommunale) må der ikke opbevares medicin, som ikke er knyttet til et specifikt cpr-nummer. Dette er en tidsmæssig forhindring for iværksættelsen af den akutte behandling af borgerne, idet medicinen skal hentes på et apotek. I etableringen af en tværkommunal akutfunktion er der behov for at medbringe et begrænset omfang af receptpligtig medicin såvel som håndkøbsmedicin, når akutfunktionen kommer til borgerens hjem, så en behandling, f.eks. af en lungebetændelse, kan påbegyndes, når sygeplejersken er hos borgeren. Det er kun udvalgte præparater, som vil skulle indgå i akutfunktionens medicinskab, og medicinen anvendes kun, når den er ordineret af en læge (bilag 1, eksempel på velfungerende medicinoversigt). Proceduren i borgerens hjem vil da være, at den behandlingsansvarlige læge, typisk borgerens praktiserende læge, ordinerer medicinen pr. telefon, behandlingen iværksættes straks, og lægen sender en recept til apoteket med den pågældende borgers cpr.nr. Hvad angår rekvirering, håndtering, opbevaring og instrukser, vil der i den tværkommunale akutfunktion skulle udpeges en ansvarlig person, som har kendskab til håndtering af lægemidler, så den gældende bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehuse og andre behandlende institutioner, følges. Det fremgår af Lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit 4.1.1, at opbevaring af medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient/cpr-nr., ikke er muligt i den kommunale hjemmepleje eller på plejehjem. Det er, jr. Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner BEK nr. 1222 af 07/12/2005, kun disse, der må opbevare 5
medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og regnes ikke for at være en behandlende institution. Det betyder, at såfremt en behandlingsansvarlig læge, f.eks. borgerens praktiserende læge, ordinerer medicin til en patient, der behandles af akutfunktionens sygeplejersker, da er der ikke mulighed for at igangsætte en behandling med det samme. Medicinen skal afhentes på et apotek. Det er heller ikke muligt at medbringe almindelig håndkøbsmedicin, som f.eks. paracetamol e.l. Der er derfor behov for at udfordre Lægemiddelhåndteringsvejledningen for at få hjemmel til: At opbevare visse typer af receptpligtig medicin (se nedenfor) i et aflåst medicinskab, som tilhører akutfunktionen. At medbringe visse typer af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin (se nedenfor), når akutfunktionen kommer til borgerens hjem. Ovenstående forsøgshjemmel giver akutfunktionen rammevilkår, som gør sygeplejerskerne i stand til bl.a. at agere hurtigt i forhold til at iværksætte behandling, herunder medicinsk behandling. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Der ansættes en projektleder i frikommunenetværket (pr. 1. februar 2017), der med reference til styregruppen videreudvikler og implementerer den tværkommunale akutfunktion, der organisatorisk opbygges efter de organisatorisk opnåede frihedsgrader, samt frihedsgrader givet i forhold til opgavevaretagelsen. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner er retningsgivende for kapacitetsopbygningen, men vil blive videreudviklet i forhold til de opnåede frihedsgrader. Foreløbig procesplan: Udarbejdelse af projektplan og evalueringsdesign (Q1 + Q2 2017). Etablering af driftsorganisation, herunder IT understøttelse (Q2 + Q3 2017). Kapacitetsopbygning (arbejdsgange, tværsektorielle samarbejdsaftaler, ansættelse af personale og kompetenceudvikling) (Q3 + Q4 2017). Drift (Q1 2018). 5. Evaluering De opstillede mål og foreløbige succeskriterier og effektparametre, skal videreudvikles med henblik på løbende opfølgning på konkrete forsøgsindsatser og en endelig slutevaluering. Frikommuneforsøgets overordnede evalueringsdesign udvikles i Q1 + Q2 2017 i samarbejde med KO- RA. Der planlægges med et indledende møde med KORA i december 2016 og en evalueringsworkshop i februar 2017. Herudover vil frikommunenetværket selv have mulighed for at gennemføre analyser og evaluere, men overvejer også at inddrage eksterne evaluatorer i forhold til afgrænsede områder. 6
NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE Ansøgning om at blive frikommunenetværk 2016-2019
Formelle ansøgningsforhold: Ansøger: Rudersdal Kommune ansøger på vegne af: Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Overordnet ansvarlig: Kontaktperson: Vicekommunaldirektør Birgitte N. Lundgren, Rudersdal Kommune Direktionsfuldmægtig Andreas Nøhr Vestergaard E-mail: VEST@rudersdal.dk Telefon: 46 11 11 14 2
Indhold: Frikommunenetværk... 4 Vision... 4 Centrale og fælles udfordringer... 5 Mål og forventede effekter... 5 Barrierer... 7 Lovgivningsmæssige barrierer... 7 Tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer... 8 Mulige forsøgsindsatser... 8 Evaluering...10 Netværkets organisering...10 Noter...11 3
Frikommunenetværk Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner (herefter kaldet 4K) ansøger om at blive frikommunenetværk inden for det fælles tema Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde med særligt fokus på nye tværsektorielle samarbejdsformer omkring borgere og patienter på akutområdet. Som partner i netværket indgår også Region Hovedstaden med Herlev-Gentofte Hospital samt i muligt omfang de øvrige fem kommuner i planområde Midt. Målgruppen er primært ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme, som har brug for akut hjælp betinget af såvel kronisk som akut opstået sygdom. Nye samarbejdsformer på akutområdet skal fremme kvalitet og effektiv ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen, på tværs af sektorer. Det gavner både den enkelte borger og samfundsøkonomien. Frikommuneforsøgene ønskes gennemført i samarbejde med borgere, regionale samarbejdspartnere samt relevante ministerier. De fire kommuner har et veletableret og velfungerende samarbejde på en række områder. De gode erfaringer herfra ligger til grund for kommunernes ønske om sammen at udvikle det somatiske akutområde i et frikommunenetværk. Netværket vil stå på og bygge videre på det eksisterende samarbejde. 4K udgør sammen med fem øvrige kommuner; Rødovre, Egedal og Ballerup, Furesø og Herlev, og Herlev-Gentofte Hospital Planområde Midt i Region Hovedstaden. Alle fem øvrige kommuner samt Region Hovedstaden og Herlev-Gentofte Hospital har på administrativt niveau tilkendegivet interesse for at indgå i frikommuneprojektet, og de vil blive inddraget i det omfang, de ønsker at deltage, og hvor det giver mening for frikommuneforsøgene, såfremt deltagelsen kan godkendes politisk. Frikommunenetværket vil danne sin egen projektorganisering men vil med fordel også kunne benytte den allerede etablerede tværsektorielle samarbejdsstruktur i Planområde Midt. Vision Visionen for samarbejdet er, at kommuner, praktiserende læger og hospitaler i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Ambitionen er med borgeren i centrum at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet på tværs af kommuner og sektorer forankret i nye organisatoriske samarbejdsformer med relevante fagspecialister, herunder specialiserede sygeplejersker og fast lægedækning. I de enkelte dele af sundhedsvæsenet arbejdes der løbende med at forbedre kvaliteten af ydelserne. Der er behov for at udnytte potentialet for et tættere samarbejde på tværs af sektorer, der understøtter, at indsatser på det somatiske akutområde tilbydes på rette niveau og i et sammenhængende forløb for borgeren. Det kræver et mere sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Borgeren eller patienten skal opleve trygheden ved et samlet og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor ingen falder mellem to stole. Et tæt tværsektorielt samarbejde skal understøtte kommunernes og almen praksis ændrede rolle, hvor de løser flere og flere og langt mere komplekse opgaver på det somatiske akutområde. Samtidig skal det tværsektorielle samarbejde modvirke overbelægning på hospitalerne som følge af almenmedicinske problemstillinger, der burde have været håndteret andetsteds. 4
Tværsektoriel organisering, strukturering og koordinering med udgangspunkt i borgerens behov skal bidrage til at sikre sammenhængende forløb af høj fælles faglig kvalitet, hvor de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt. Centrale og fælles udfordringer Ændringer i demografien, nye sygdomsmønstre og et stadigt mere specialiseret sygehusvæsen understreger behovet for at se på samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler i det samlede danske sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst på det somatiske akutområde, hvor målgrupperne ældre medicinske patienter og borgere med kronisk sygdom er i vækst. Flere borgere lever længere, og der bliver derfor også flere ældre medicinske patienter, hvilket i 4K forstærkes af en højere andel 80+ årige sammenlignet med både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. Flere ældre medfører samtidig, at et stigende antal danskere kæmper med kronisk sygdom, og en stigning i antallet af patienter med flere samtidige sygdomme. Kombineret med ændrede behandlingsmønstre på hospitalerne, herunder accelererede forløb og hurtigere udskrivninger af patienter, betyder det ændrede vilkår for borgerne samt ændrede arbejdsvilkår for sundhedsvæsenets aktører. Behandling og pleje sker i stigende grad uden for hospitalerne tættere på borgeren. Det har stor betydning for akutområdet og stiller nye krav til omfattende og forpligtende samarbejde mellem sektorerne med fokus på at skabe gode overgange for borgerne. Samtidig forventes der at blive færre hænder til at løse opgaver på området. Sundheds- og plejeområdet er således stadig et af de områder, hvor der er risiko for mangel på uddannet arbejdskraft. Disse centrale og fælles udfordringer er en del af den virkelighed, som et samarbejdende sundhedsvæsen med en ændret opgavefordeling mellem kommuner, praksisområde og hospitaler og en samtidig begrænset økonomisk ramme skal fungere i. Der er på den baggrund behov for at løfte indsatsen og samarbejdet på tværs af sektorer på det somatiske akutområde, så borgerne oplever et styrket og mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet samtidig anvendes bedst muligt. Det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er hinandens forudsætninger, og frikommuneprojektet ønsker derfor at sætte fokus på de indsatser på det somatiske akutområde, som løses i samspillet mellem kommuner, regioner og praksissektor. Mål og forventede effekter Formålet med frikommuneforsøget er at afprøve nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der: kan sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter og dermed både øge kvalitet og effekt af de borgerrettede indsatser og som kan fremme en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen, hvor indsatser tilbydes på rette niveau. Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde vil samtidig kunne understøtte det lokale samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospital om udmøntning og forankring af de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, som sundheds- og ældreministeren, Danske Regioner og KL har indgået aftale om i april 2016. 5
Afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal bidrage til: At skabe reelle sammenhængende borger-/patientforløb Afprøvning af nye organisatoriske samarbejdsformer skal bidrage til at undersøge, hvordan der i et tværsektorielt samarbejde på det somatiske akutområde kan leveres reelle sammenhængende borgerforløb af højere kvalitet og med mere effektiv ressourceudnyttelse, end den enkelte kommune eller sektor kan hver for sig. Den høje grad af specialisering betyder, at patienter, der har mere end et sundhedsproblem, typisk den ældre borger, skal konsultere mange forskellige systemer og sundhedsaktører. Det er besværligt for borgeren, og medfører risiko for stigende omkostninger, fx når flere aktører tager de samme prøver, eller den ene læge eller sygeplejerske ikke ved, hvad den anden gør. De ældre medicinske patienter og kronikere, som kommunerne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt kan pleje, skal have den fornødne pleje og behandling lokalt, så unødige indlæggelser kan undgås til gavn for borgeren og samfundsøkonomien. At undgå forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal sikre en tidlig kvalificeret vurdering og afklaring af akutte medicinske tilstande hos borgere så behandling igangsættes i eget hjem, og uhensigtsmæssige indlæggelser undgås. Antallet af forebyggelige indlæggelser skal nedbringes, og overbelægning på hospitalerne, som følge af almenmedicinske problemstillinger, der burde have været håndteret andetsteds, skal nedbringes. Mange ældre medicinske patienter indlægges akut på en medicinsk afdeling. Nogle gange på grund af almenmedicinske problemstillinger, der med den rette og tidlige indsats måske kunne have været håndteret i det nære. +65-årige i 4K-kommunerne står for omkring 43 pct. af alle indlæggelser 1.1 Heraf er godt 15 pct. relateret til de såkaldt forebyggelige indlæggelser 2. Omkring halvdelen af de 65-74-årige har kroniske sygdomme, mens andelen er omkring 2/3 for de 75+-årige 3. At udvikle nye løsninger på tværs af kommuner og sektorer Afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal give mulighed for at afdække behov for og etablere relevante løsninger, herunder både organisatoriske og velfærdsteknologiske, der kan træde i stedet for en indlæggelse. Ældre borgere svækket af sygdom og borgere med kroniske lidelser modtager allerede i dag i stort omfang træning, pleje og sygepleje i hjemmet. En tendens der kan forstærkes som følge af stadig kortere indlæggelsestider, den relative vækst i ambulant aktivitet og de nye supersygehuse. Det vil medføre, at opgaver for kommuner og praktiserende læger vil vokse i omfang men også i kompleksitet. Der er derfor behov for at se på, hvordan nye løsninger kan understøtte opgaveløsningen, herunder sikre at der er adgang til de rette kompetencer på tværs af sektorer. At øge medarbejdertilfredsheden Afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal være med til at øge medarbejdertilfredsheden, reducere sygefraværet og sikre, at de rette kompetencer også fremadrettet kan fastholdes, rekrutteres og udvikles. 6
Mangel på uddannet arbejdskraft på pleje- og sundhedsområdet i fremtiden er en risiko. Det er derfor vigtigt i tilrettelæggelsen af samarbejdet at sikre gode arbejdsvilkår og et fagligt miljø, der tiltrækker og udvikler de rette kompetencer. Det skal bidrage til at sikre, at opgaver også fremadrettet kan løses med høj faglig kvalitet i et samlet og sammenhængende sundhedsvæsen med en ændret opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og hospitaler. At afdække mulige samdriftsfordele Afprøvning af nye samarbejdsformer skal bidrage med afdækning af samdriftsfordele, idet samarbejde på det somatiske akutområde, herunder om fx natsygepleje, akutsygepleje og midlertidige pladser, samles og koordineres på tværs af kommuner og sektorer. Akutberedskab i kommunerne, akutsygepleje og døgnvisitation er ressourcekrævende, og der er pga. den demografiske udvikling og økonomiske virkelighed behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet kan bevæges i en retning, der på samme tid understøtter bedre sammenhæng, højere kvalitet og mere omkostningseffektivitet. Afprøvning af nye samarbejdsformer sigter således på en bedre ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Barrierer De barrierer, der umiddelbart forventes at blive aktuelle i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde på akutområdet omfatter både lovgivningsmæssige, tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer. Lovgivningsmæssige barrierer Frikommuneforsøget om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde forventes at have lovgivningsmæssige barrierer relateret til: Persondataloven. Regler om udveksling af personoplysninger forventes særligt på akutområdet at være en barriere i forhold til at kunne have adgang til relevante data om borger på tværs af kommuner og sektorer. Delegation af myndighedsopgaver. Det følger af almindelig ulovsbestemt retsgrundsætning, at myndighedsudøvelse ikke kan overdrages til andre myndigheder eller private, medmindre der findes særlig lovhjemmel herfor. Det kan fx have en betydning i forbindelse med fælles visitation eller anden tværkommunal og/eller tværsektoriel samarbejde om myndighedsopgaver. Autorisationsloven samt regler om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Regler om delegation, herunder adgang til brug af rammedelegationer til undersøgelse og behandling af en defineret patientgruppe, vil have en betydning for mulige løsninger i samarbejdet mellem kommuner og sektorer. Lov om regionernes finansiering, herunder regler for kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der i forbindelse med nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde ses nærmere på, om incitamentsstrukturen i den nuværende medfinansieringsmodel kan justeres, så medfinansieringen i højere grad understøtter et tættere tværsektorielt samarbejde. 7
Tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde udfordres tillige af en række tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer. Tværsektorielt er der forskellige logikker og incitamentsstrukturer på spil. En udfordring på det somatiske akutområde er fx sammenhæng mellem kommunernes mulighed for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering. I forhold til organisatoriske barrierer, er der forskel på, hvordan kommunerne er organiseret, herunder hvordan overenskomstmæssige regler og aftaler med regionen er udmøntet, og hvordan sammenhængen er mellem akutfunktioner og øvrige dele af det kommunale sundhedsområde. Teknologisk anvendes der forskellige løsninger i hhv. kommuner, almen praksis og hospitalssektor. Alene mellem de fire kommuner anvendes der fx to forskellige Elektroniske OmsorgsJournalsystemer (EOJ), tre forskellige leverandører af nødkald samt forskellige leverandører af elektroniske nøglebokse. Hertil kommer, at der er forskel på, hvordan teknologierne er implementeret og anvendes i de respektive kommuner. Mulige forsøgsindsatser Netværket gennemfører indledningsvist en analyse med henblik på i fællesskab at folde visioner for de konkrete forsøgsindsatser ud. Der skal i den sammenhæng også ske en nærmere afgrænsning af målgruppen for forsøgsindsatserne. På baggrund af analysen udvikles og iværksættes afprøvning af forskellige forsøgsindsatser inden for temaet det somatiske akutområde, idet den praktiske udmøntning af samarbejdet aftales nærmere og med plads til lokale aftryk på de konkrete forsøgsindsatser. Forsøgsindsatserne skal muliggøre både mellemkommunale samarbejder og samarbejder mellem sektorerne. Der lægges vægt på, at nytænkning og udvikling af forsøgsindsatserne sker i en fælles proces med de involverede aktører, herunder ikke mindst borgere og pårørende i målgruppen, så der sikres et fokus på borgerens oplevelse af sammenhæng. Som led i forsøgsindsatserne vil netværket arbejde med samskabelsesprocesser dels, for at afklare inden for hvilke områder, det er relevant at inddrage samskabelse med borgerne på akutområdet dels, for at udvikle akutområdet i samskabelse med borgerne. Forsøgsindsatser på det somatiske akutområde skal bidrage til at sikre reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske område på tværs af sektorer. Indsatserne skal samtidig bidrage til at afdække barrierer for et sammenhængende forløb og undersøge på hvilken måde, alternative samarbejdsmodeller kan bidrage til en øget kvalitet og en mere effektiv opgavevaretagelse og ressourceanvendelse på det somatiske akutområde. Forsøgsindsatser om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde kan fx omhandle: Akutfunktioner, fx akutteams, døgndækkede subakutte pladser og lign. Fælles callcenter med vagtcentralfunktioner, herunder i forhold til nødkald, personlige alarmer mv. Telemedicinsk pleje og behandling af borgere med kroniske sygdomme 8
Kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale målrettet løsning af akutopgaver Løsninger der sikrer adgang til de rette sundhedsfaglige kompetencer på tværs af sektorer Det forventes, at nogle af forsøgsindsatserne vil vedrøre samarbejde på tværs af sektorerne, mens nogle primært vil vedrøre mellemkommunalt samarbejde. Figuren illustrerer nogle af de elementer, som forsøgsindsatserne vil omhandle. Udvikling af forsøgsindsatser bygger videre på såvel nationale som internationale erfaringer med akutindsatser og Shared Care, eksempelvis: det veletablerede tværkommunale samarbejde på sundhedsområdet i Planområde Midt, herunder de igangsatte drøftelser om et muligt konkret samarbejde om fælles akutfunktioner i 4K, Det mobile akutteam (MAT) i Lyngby-Taarbæk Kommune og det specialiserede hjemmesygeplejeteam (SHS-team) på tværs af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner i samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital og almen praksis. Der vil i forlængelse heraf også blive sikret sammenhæng med indsatser i regi af det tværsektorielle samarbejde omkring de 9 kommuner og regionen i Planområde Midt målrettet den akutte ældre medicinske patient, evt. ved en satspuljefinansieret indsats, som de 9 kommuner ansøger om 15. juni 2016. erfaringerne fra det sønderjyske forskningsprojekt, Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland (ACCESS), hvor både kommuner, sygehus og praktiserende læger har deltaget, og som bl.a. viser, at kommunale akuttilbud i nogle tilfælde kan spare ældre for akutte indlæggelser på sygehus, samt at ældre, akutte medicinske patienter tages bedst hånd om af deres egne praktiserende læger. Integrated Care-modellen i Odense og Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) i København. to svenske projekter: Dels TioHundra i Norrtälje, hvor alle de indsatser, som før var drevet af hhv. kommunen (omsorg) og landstinget (sygehus, plejecentraler, psykiatri mv.) nu drives i en fælles organisatorisk enhed, Vårdbolaget. Dels Sundhedsbyen Ängelholm i 9
Skåne, hvor der i et treårigt pilotprojekt er iværksat et samarbejde mellem den kommunale pleje- og omsorg, praksissektoren og hospitalssektoren i en selvstændig virksomhed under regionsledelsen. Evaluering De opstillede mål skal ud fra estimerede baselines konkretiseres i specifikke succeskriterier, som skal muliggøre løbende opfølgning på forsøg med nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde i 4K. Der vil i både den løbende opfølgning og evaluering af forsøgene være fokus på dels indhold, rammer, proces og resultater for de konkrete afprøvninger, dels læringsprocessen i det tværkommunale/-sektorielle samarbejde om nytænkning af indsatsen og udvikling af nye forsøg, herunder erfaringerne med at fremme fælles idéudvikling og videndeling. Netværkets organisering Rudersdal Kommune har det overordnede ansvar for at koordinere netværkets fælles aktiviteter, og kommunen vil fungere som ministeriets kontakt til frikommunenetværket. Der etableres en styregruppe for netværket. Netværkskommunerne vil være repræsenteret i styregruppen på fagdirektørniveau og formandsskabet varetages af Rudersdal Kommunes vicekommunaldirektør. Regionen vil ligeledes være repræsenteret i styregruppen. Netværket ansætter en fælles projektleder og nedsætter en projektgruppe på tværs af netværkskommunerne. Der etableres endvidere en referencegruppe med deltagelse af politikere, bruger- og interesseorganisationer og relevant forskningsinstitution. For de konkrete indsatser vil der blive nedsat netværksgrupper på tværs af de kommuner, som deltager i de enkelte forsøg. De enkelte netværksgrupper vil blive bygget op om et konkret projekt med egen samarbejds- og projektstruktur. 10
Noter 1) Region Hovedstaden (dec. 2015): Ledelsesoverblik - forebyggelige (gen)indlæggelser (https://www.regionh.dk/sundhedsaftale/organisering-og-planer/lis/documents/forebyggelige%20genindlæggelser/lis%20forebyggelige%20genin dlæggelser%20jan-sep%202015.pdf) 2) Forebyggelige genindlæggelser omfatter diagnoserne: Nedre luftvejssygdom, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion samt tryksår, sociale/plejemæssige forhold. 3) KL (okt. 2015) Sammen om sundhed (http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_75048/cf_202/kl-udspil- _Sammen_om_sundhed.PDF) 11
NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE Projektorganisation for frikommunenetværk Administrative følgegrupper - MED - Egne organisationer Styregruppe - 4K-direktører - Direktør, HGH - Formand, kommuneklyngen - Direktør, PLO - Ad hoc deltagelse fra 9K - Projektleder Politisk følgegruppe - Borgmestre / udvalgsformænd (kommuner) - Repræsentant(er) for regionsrådet i Region Hovedstaden Projektsekretariat - Projektleder - Projektsekretær Sekretariater i 4K/9K - Allerede eksisterende samarbejder Projektfølgegruppe - Øvrige fem kommuner i 9K Projektgruppe - Projektleder - 2 fra hver 4K - Midtklyngerepræsentant(er) - Repræsentant fra HGH - Repræsentant fra alm praksis Referencegruppe - Patientorganisationer - Interesseorganisationer - Forskningsinstitutioner Netværksgruppe Konkret projekt 1 Netværksgruppe Konkret projekt 2 Netværksgruppe Konkret projekt 3
Dato: 23-11-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.24.00-P08-55-16 CenterMED s høringssvar vedr. frikommuneforsøg på det somatiske akutområde CenterMED har den 23. november afholdt ekstraordinært møde med henblik på at drøfte ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde. CenterMED afgiver følgende fælles høringssvar: CenterMED ser som udgangspunkt spændende perspektiver i et tværkommunalt samarbejde på det somatiske akutområde, og i de muligheder, der kan være i at være frikommune. CenterMED ser det dog som helt afgørende, at næste skridt bliver at analysere og undersøge, hvad der giver mening mere konkret i forhold til en forsøgsordning forud for en endelig beslutning om fælles akutfunktioner på tværs af de fire kommuner. Herunder også en afdækning af de økonomiske konsekvenser ved forsøget. Det er helt afgørende, at projektet bygger videre på de erfaringer, der allerede er i kommunerne i dag. LTK har, set i forhold til 4K-kommunerne, et lavt antal indlæggelser og genindlæggelser af borgere med forebyggelige diagnoser og er den eneste af de fire kommuner, der har en aftale om lægedækning med praktiserende læger fra kl. 16-20 i hverdage og fra kl. 10-18 i weekender og helligdage, samt en rammedelegation til MAT-teamets sygeplejersker, der omfatter prøvetagning og analyser. CenterMED ser som udgangspunkt størst potentiale i et samarbejde om en fælles akutfunktion om natten på det somatiske akutområde. På de områder, der evt. vil komme til at berøre den nuværende konstruktion i MAT, vil der være behov for overgangsordninger, da personalet skal oplæres. CenterMED har konkrete bekymringer om ansættelsesforhold, der skal afklares forud for et samarbejde. Herunder hvilken personalepolitiks linje, der skal gælde for dette personale: Ansættelsesanciennitet? Tidsbegrænset/fast ansættelse? Lønvilkår? Mulighed for at vende tilbage til tidligere arbejdsplads? Vil det nuværende personale i MAT-teamet automatisk blive flyttet over? Det skal også afdækkes, hvilke konsekvenser det vil have for sygeplejersker, der
Side 2/2 indgår i frikommuneforsøget, hvis der sker utilsigtede hændelser i forbindelse med opgaver udført inden for forsøgsrammen, herunder om det kan få konsekvenser for autorisationen. Endelig gør CenterMED opmærksom på, at forsøgsordningerne vil kræve ændrede regler og arbejdsgange i forhold til opdatering af FMK, der i dag er et lægeligt ansvar. Forsøgsordningen vil indebære, at det bliver sygeplejerskernes opgave.