SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Transkript

1 SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Nye samarbejder på det somatiske akutområde Titel på forsøg Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner Deltagerkommuner Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune Faglig kontaktperson Mette Ryle Telefon mery@rudersdal.dk Netværkskoordinator Andreas Nøhr Vestergaard Telefon vest@rudersdal.dk Dato for ansøgning 1. december Beskrivelse af forsøget Den generelle problemstilling som frikommunenetværket udfordrer, er beskrevet i ansøgningen om at blive frikommunenetværk I denne ansøgning om konkrete forsøg i frikommuneforsøg II adresseres en beskrivelse af det konkrete forsøg, som ønskes gennemført. Visionen for frikommunenetværket Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde er, at kommuner, praktiserende læger og hospital i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Herunder at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet, hvor borgerne modtager den fornødne pleje og behandling i hjemmet eller på kommunale institutioner, så unødige indlæggelser undgås. På den baggrund er formålet med frikommunenetværket overordnet set at afprøve nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der: kan sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter og dermed både øge kvalitet og effekt af de borgerrettede indsatser, og som kan fremme en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen, hvor indsatser tilbydes på rette niveau. I det konkrete frikommuneforsøg ansøges der om at etablere en tværkommunal akutfunktion. For at kunne sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i de kommunale akutfunktioner samt driftssikkerhed hele døgnet, er der behov for, at kommunerne kan samarbejde om leveringen af hjemmesygeplejeydelser på nye måder. Realiseringen af dette kræver, at der skabes en ny organisatorisk ramme for tværkommunale akutfunktioner i tæt samarbejde med almen praksis, hospital og Forsøget vedrører kommunernes virksomhed i forhold til at yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Da kommunale akutfunktioner er en del af den

2 kommunale hjemmesygepleje er området underlagt bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen. I det konkrete forsøg vil opgaveporteføljen for sygeplejerskerne samt lægedækningen i forhold til behandlingsansvar i den tværkommunale akutfunktion følge anbefalingerne i 1. udkast til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Men på baggrund af de sidste 4 års erfaringer med forskellige former for tværsektorielle akutteam i Planområde Midt, vil den anbefalede organisering og opgavevaretagelse blive udfordret i forhold til nedenstående forsøgshjemle. Kommunestyrelsesloven, LBK nr. 769 af 09/06/2015, 2, 60 Autorisationsloven LBK nr. 877 af 04/08/2011, 74., stk. 2 Lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit Til første ansøgningsfrist 1. december 2016 ansøges der om 3 forsøgshjemler, som anses som afgørende for etableringen af en tværkommunal akutfunktion. Disse vil blive suppleret ved de øvrige ansøgningsfrister, hvis det i videreudviklingen af frikommuneprojektet er relevant. Frikommuneforsøgsmodel Der udvikles en ramme for etablering af tværkommunale akutfunktioner, hvor akutfunktionen får henvist borgere fra almen praksis, hospital, 1813 og kommuner og kan levere ydelser til borgere i alle kommuner. Den tværkommunale akutfunktion skal være bemandet af sygeplejersker og disse kan tilgå tidstro data vedrørende den konkrete borger fra de deltagende kommuners EOJ-systemer hele døgnet. Forskelligt fra Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard kan sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion varetage visse lægeforbeholdte opgaver uden rammedelegation, så de kan igangsætte udredning (undersøgelser) i forbindelse med den akutte situation, inden lægen kontaktes, og de kan medbringe medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr. i borgerens hjem, samt opbevare dette fysisk i den tværkommunale akutfunktion. Modellen involverer almen praksis, hospital og 1813, idet den forudsætter, at der i planområdet er udarbejdet klare rammer for behandlingsansvaret for borgerne i akutfunktionen hele døgnet, samt er klare snitflader til hospitalet blandt andet i forhold til behandlingsansvar, udredningsopgaver og overdragelse af patientforløb til og fra den kommunale akutfunktion. Disse aftaler vil blive udviklet som en del af etableringen af den tværkommunale akutfunktion, men udfordrer ikke lovgivningen. Modellen er illustreret i nedenstående figur. Figur 1: Model for tværkommunale akutfunktioner 2

3 2. Mål og forventede resultater Frikommunenetværkets overordnede mål er beskrevet og præciseret i den oprindelige ansøgning. Det konkrete forsøgs succeskriterier og effektparametre listes her, men skal videreudvikles i samarbejde med KORA ultimo Foreløbige succeskriterier: At der er etableret en tværkommunal akutfunktion med smidige arbejdsgange til almen praksis, hospital og At arbejdsgangene for udredning og igangsættelse af behandling i hjemmet er effektiviseret med etableringen af den tværkommunale akutfunktion. At akutfunktionens tilstedeværelse i borgerens hjem er udnyttet optimalt og er koordineret med primærhjemmesygeplejen i borgernes kommune. At borgerne er trygge og tilfredse med at blive behandlet akut i hjemmet. At borgerne oplever en sammenhængende og effektivt indsats af høj kvalitet ved akut sygdom. At det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde er styrket i forhold til en øget tryghed og et øget kendskab til samarbejdsparternes kompetencer. At akutfunktionen er en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed. Foreløbige effektparametre: Andelen af borgere der indlægges og genindlægges unødigt er faldet. Indlæggelsestiden for andelen af borgere, der er indlagt er reduceret. Andelen af borgere der behandles i hjemmet og undgår indlæggelse er steget. Andelen af borgere med funktionstab på grund af unødige indlæggelser er faldet. Det er ikke muligt at vurdere forsøgets eventuelle økonomiske gevinster på nuværende tidspunkt, men evalueringen vil indeholde en økonomisk analyse, der dels beskriver de tværsektorielle samlede udgifter i forbindelse med etableringen af en tværkommunal akutfunktion, samt de enkelte sektorers udgifter i forsøgsperioden. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning m.v. I det konkrete frikommuneforsøg er der ved første ansøgningsfrist behov for undtagelser inden for tre områder, som præciseres i det følgende. 1. Lov om kommunernes styrelse Med henblik på at etablere en tværkommunal akutfunktion, som er en selvstændig juridisk enhed med en selvstændig fælles sundhedsfaglig ledelse med fælles ansættelsesforhold, hvor personalet leverer ydelser til borgere i alle deltagerkommuner, er der behov for at udfordre lov om kommunernes styrelse 2 med henblik på at få hjemmel til at etablere denne enhed under en ledelse, som refererer til den tværkommunale styregruppe, som består af de deltagende kommuners fagdirektører, som er ansvarlige for funktionen. Etablering af en fælleskommunal enhed udfordrer styrelseslovens 2, idet det er en forudsætning for det forpligtende samarbejde, at de deltagende kommuner afgiver såvel driftskompetencer som myndighedskompetencer, således at akutfunktionen både kan tildele og yde hjemmesygepleje. Samme muligheder kan i et vist omfang opnås via et 60 selskab, som via lov kan tillægges myndighedsopgaver; men vi ønsker en smidig og handlekraftig ledelse, hvor der er et direkte arbejdsgiveransvar i forhold til såvel den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje som den tværkommunale akutfunktion. En væsentlig begrundelse herfor er ønsket om at indsatsen i den tværkommunale akutfunktion er tæt integreret og koordineret med den øvrige hjemmesygepleje, da vi forudser, at der løbende er behov for tilpasninger mellem de 2 funktioner, således at den enkelte kommune har direkte adgang til at koordi- 3

4 nere den borgernære indsats. Ved etablering af et 60 selskab, som er en selvstændig juridisk person, forudser vi endnu en sektorovergang og dermed udfordringer i relation til det daglige samarbejde mellem den enkelte kommune og den tværkommunale akutfunktion. Datalovgivningen Med godkendelse af en tværkommunal akutfunktion som en selvstændig juridisk enhed respekteres gældende regler i datalovgivningen. Vi er bekendt med Sundheds- og Ældreministeriets notat af 9. november 2016 om juridiske rammer for datadeling på sundhedsområdet i forbindelse med frikommuneforsøg og ønsker at gøre opmærksom på et generelt behov for at dele data mellem sektorer for at optimere sektorovergange. Fortsatte effektiviseringer af kommunale akutfunktion(er) forudsætter en smidig deling af data mellem hospital, praktiserende læge, kommune og akutfunktion. 2. Autorisationsloven For at skabe en effektiv ressourceudnyttelse udfordres Autorisationsloven, med henblik på at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at varetage visse lægeforbeholdte opgaver uden, at der foreligger delegation af opgaven fra en læge. I henhold til udkast til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som kommunale akutfunktioner skal leve op til fra 2018, skal den kommunale akutfunktion kunne varetage en række instrumentelle indsatser, som det er forbeholdt læger at udføre. Det fremgår ligeledes af udkastet, at udviklingen i sundhedsvæsenet, herunder forbedrede og nye behandlingsmetoder samt teknologiske fremskridt betyder, at kompetencerne i kommunerne hele tiden skal højnes. Som en konsekvens heraf stilles der nye krav til kompetencerne i de kommunale akutfunktioner. Der er således krav om, at akutfunktionernes sygeplejersker har kompetencer til at udføre en række konkrete lægeforbeholdte opgaver. Med den nuværende lovgivning kan sygeplejersken kun udføre opgaven, når en læge har delegeret opgaven. Lægeforbeholdte opgaver kan kun udføres af sygeplejersker efter delegation fra en læge. Det kan ske via en konkret delegation, som kun vedrører en specifik patient, eller ved en generisk rammedelegation, som vedrører en veldefineret patientgruppe. Hvis personalet i akutfunktionen skal kunne varetage generiske lægeforbeholdte procedurer samt opgaver i undersøgelsesøjemed, skal kommunen tilknytte en læge til akutfunktionen, der kan udarbejde en rammedelegation for de konkrete procedurer. Herved kan personalet på baggrund af en faglig vurdering af symptomer f.eks. måle et blodsukker uden forudgående lægekontakt og kan ved den efterfølgende telefoniske kontakt til patientens praktiserende læge oplyse blodsukkerkoncentration til lægen og på den måde fremskynde iværksættelse af en evt. behandling. I den tværkommunale akutfunktion skal personalet arbejde på tværs af kommunegrænserne. Den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage delegerede lægeforbeholdte opgaver uanset i hvilken af kommunerne, borgeren har bopæl. Den gældende vejledning for rammedelegation giver udfordringer i forhold hertil, idet det fremgår, at en repræsentant fra kommunens praktiserende læger eller en ansat i kommunen kan delegere denne opgave til kommunens hjemmesygeplejersker. På baggrund af ovenstående ønskes der forsøgshjemmel til, at akutfunktionens sygeplejersker kan udføre visse undersøgelser, som det i henhold til Autorisationsloven er forbeholdt læger at udføre uden, at der foreligger en konkret delegation eller en rammedelegation herfor fra en læge. De lægeforbeholdte opgaver, som ønskes friholdt fra kravet om delegation, omfatter: Konkret blodprøvetagning i form af kapillær- og veneblodprøver, anlæggelse af kateter og anlæggelser af sonder. Blodprøverne er foruddefinerede og kan f. eks. omfatte blodsukker, CRP og væsketal. Målet med at udfordre Autorisationsloven er en mere effektiv arbejdsgang for både den kommunale akutfunktion og for de læger, funktionen samarbejder med. Det vil sige alment praktiserende læger, læger ansat i 1813 og/eller i regionens akutmodtagelser. 4

5 Ifølge udkast til Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner skal den kommunale akutfunktion være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage og indsatsen skal leveres indenfor få timer. Foreligger der ikke en rammedelegation, og er det ikke muligt umiddelbart at få fat i en læge, forsinkes iværksættelse af borgerens behandling. Foreligger der ikke en rammedelegation bruger de kommunale sygeplejersker under alle omstændigheder tid på at få fat i en læge for at få opgaven delegeret. Lægen bruger ligeledes tid på at tillade, at sygeplejersken f.eks. måler et blodsukker. Det forventes, at det er muligt at opnå en mere effektiv arbejdsgang, hvis den kommunale akutsygeplejerske kan foretage på forhånd definerede undersøgelser inden, der tages kontakt til lægen. Målet er ligeledes, at behandling af den enkelte borger kan iværksættes med mindst mulig forsinkelse. Det giver en øget tryghed og mindsker risiko for forværring af borgerens situation. Akutfunktionen vil kunne handle hurtigt uanset, om det er dag eller aften og uanset om en læge kan træffes. Borgerens praktiserende læge, læge ved 1813 eller i akutmodtagelsen kontaktes først, når der ligger et grundlag for at træffe beslutning om den videre indsats over for borgeren. Det fører til en bedre udnyttelse af de lægelige ressourcer. Når en kommunalt ansat læge i dag udarbejder en rammedelegation for generisk lægeforbeholdte opgaver, er ledelsen af hjemmesygeplejen, og i sidste ende kommunalbestyrelsen, ansvarlig for, at der er udarbejdet en instruks for undersøgelsernes udførelse, og at hjemmesygeplejerskerne er oplært heri, samt at føre tilsyn hermed. Den pågældende læge har ansvar for, at instruksen for udførelsen af opgaven er dækkende, men lægen har ikke behandlingsansvaret for patienten. Hvis de kommunale akutsygeplejersker gives hjemmel til at varetage udvalgte lægeforbeholdte opgaver uden, at der foreligger en delegation herfor fra en læge, vil Kommunalbestyrelsen fortsat have ansvar for at udarbejde instrukser og for at føre tilsyn på samme måde. Kommunalbestyrelsen vil have det overordnede ansvar for at sikre, at akutsygeplejerskerne har de rette kompetencer til at varetage opgaverne, svarende til det ansvar de allerede har i dag. 3. Lægemiddelhåndteringsvejledningen Da den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede patienterne og iværksætte nødvendig behandling inden for få timer, er der behov for hurtig adgang til relevant medicin. Derfor lægges der op til, at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at medbringe medicin ved besøg hos borgeren, samt mulighed for at opbevare medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr i den kommunale akutfunktion. I allerede etablerede akutfunktioner (såvel monokommunale som tværkommunale) må der ikke opbevares medicin, som ikke er knyttet til et specifikt cpr-nummer. Dette er en tidsmæssig forhindring for iværksættelsen af den akutte behandling af borgerne, idet medicinen skal hentes på et apotek. I etableringen af en tværkommunal akutfunktion er der behov for at medbringe et begrænset omfang af receptpligtig medicin såvel som håndkøbsmedicin, når akutfunktionen kommer til borgerens hjem, så en behandling, f.eks. af en lungebetændelse, kan påbegyndes, når sygeplejersken er hos borgeren. Det er kun udvalgte præparater, som vil skulle indgå i akutfunktionens medicinskab, og medicinen anvendes kun, når den er ordineret af en læge (bilag 1, eksempel på velfungerende medicinoversigt). Proceduren i borgerens hjem vil da være, at den behandlingsansvarlige læge, typisk borgerens praktiserende læge, ordinerer medicinen pr. telefon, behandlingen iværksættes straks, og lægen sender en recept til apoteket med den pågældende borgers cpr.nr. Hvad angår rekvirering, håndtering, opbevaring og instrukser, vil der i den tværkommunale akutfunktion skulle udpeges en ansvarlig person, som har kendskab til håndtering af lægemidler, så den gældende bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehuse og andre behandlende institutioner, følges. Det fremgår af Lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit 4.1.1, at opbevaring af medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient/cpr-nr., ikke er muligt i den kommunale hjemmepleje eller på plejehjem. Det er, jr. Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner BEK nr af 07/12/2005, kun disse, der må opbevare 5

6 medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og regnes ikke for at være en behandlende institution. Det betyder, at såfremt en behandlingsansvarlig læge, f.eks. borgerens praktiserende læge, ordinerer medicin til en patient, der behandles af akutfunktionens sygeplejersker, da er der ikke mulighed for at igangsætte en behandling med det samme. Medicinen skal afhentes på et apotek. Det er heller ikke muligt at medbringe almindelig håndkøbsmedicin, som f.eks. paracetamol e.l. Der er derfor behov for at udfordre Lægemiddelhåndteringsvejledningen for at få hjemmel til: At opbevare visse typer af receptpligtig medicin (se nedenfor) i et aflåst medicinskab, som tilhører akutfunktionen. At medbringe visse typer af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin (se nedenfor), når akutfunktionen kommer til borgerens hjem. Ovenstående forsøgshjemmel giver akutfunktionen rammevilkår, som gør sygeplejerskerne i stand til bl.a. at agere hurtigt i forhold til at iværksætte behandling, herunder medicinsk behandling. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Der ansættes en projektleder i frikommunenetværket (pr. 1. februar 2017), der med reference til styregruppen videreudvikler og implementerer den tværkommunale akutfunktion, der organisatorisk opbygges efter de organisatorisk opnåede frihedsgrader, samt frihedsgrader givet i forhold til opgavevaretagelsen. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner er retningsgivende for kapacitetsopbygningen, men vil blive videreudviklet i forhold til de opnåede frihedsgrader. Foreløbig procesplan: Udarbejdelse af projektplan og evalueringsdesign (Q1 + Q2 2017). Etablering af driftsorganisation, herunder IT understøttelse (Q2 + Q3 2017). Kapacitetsopbygning (arbejdsgange, tværsektorielle samarbejdsaftaler, ansættelse af personale og kompetenceudvikling) (Q3 + Q4 2017). Drift (Q1 2018). 5. Evaluering De opstillede mål og foreløbige succeskriterier og effektparametre, skal videreudvikles med henblik på løbende opfølgning på konkrete forsøgsindsatser og en endelig slutevaluering. Frikommuneforsøgets overordnede evalueringsdesign udvikles i Q1 + Q i samarbejde med KO- RA. Der planlægges et indledende møde med KORA i december 2016 og en evalueringsworkshop i februar Herudover vil frikommunenetværket selv have mulighed for at gennemføre analyser og evaluere, men overvejer også at inddrage eksterne evaluatorer i forhold til afgrænsede områder. 6