Kommuneplan 2009. en del af Gentofte-Plan

Kommuneplan 2009 en del af Gentofte-Plan

Kommuneplan 2009 - en del af Gentofte-Plan November 2008 Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse Kort og Matrikelstyrelsen

Kommuneplan 2009 FORORD... 5 INDLEDNING... 7 HOVEDSTRUKTUR... 11 Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune, 12 Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008, 14 Bymønster, 14 Rammeændringer, 16 Arealreservationer, 20 Fremtidig byudvikling, 20 Grønne områder, 22 Centerstruktur og detailhandel, 23 Stationsnære områder, 30 Kolonihaveområder, 32 Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer, 34 Særlige områder, 48 Kystnære områder, 50 Strandbeskyttelse, 50 RAMMER FOR PLANLÆGNING... 52 le rammer, 54 ke rammer, 59 REDEGØRELSE... 116 Bydelsbeskrivelser, 117 Boligområder, 146 Erhvervsområder, 148 Arealanvendelse, 151 Grønne områder, 156 Kulturelle institutioner, 161 Forsyning, 163 Trafik, 165 Centerstruktur og detailhandel, 167 Stationsnære områder, 169 Forhold til anden planlægning, 171

KOMMUNEPLAN 2009 FORORD 5 Forord Kommunalbestyrelsens vision er, at Gentofte Kommune er et godt sted at bo, leve og arbejde. De værdier og kvaliteter, vi skal bygge videre på, er blandt andet den righoldige kulturarv, de landskabsmæssige forudsætninger - med mange grønne områder, søer, skov og strand - og bydelenes særkender. Samtidigt skal planlægningen håndtere de forandringer, der sker i samfundet. Kommuneplanen er en del af Gentofte-Plan, der er kommunens strategiske styringsværktøj for Budget, Servicestrategi og kommuneplanlægning. Formålet med Gentofte-Planen er på en gang at angive retningen for kommunens samlede udvikling samt fastlægge de økonomiske rammer. Kommuneplan 2009 er den fysiske plan for udviklingen i Gentofte. Kommuneplanen tager udgangspunkt i de tidligere års planlægning og den vedtagne kommuneplanstrategi i Gentofte-Plan 2007. Forslag til Kommuneplan 2009 har været i offentlig høring i perioden fra den 14. december 2007 til den 14. marts 2008. Alle høringssvarene er blevet behandlet af Kommunalbestyrelsen, og flere af ændringsforslagene er enten blevet indarbejdet i Kommuneplan 2009 eller kommer til at indgå i arbejdet med kommuneplanens tre fokusområder - grøn strukturplan, kulturarv og bydelsplanlægning. Kommunalbestyrelsen har den 25. august 2008 enstemmigt vedtaget Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune. Kommuneplanen foreligger også som en digital kommuneplan, hvor alle interesserede kan gå ind på kommunens hjemmeside og få oplysninger om retningslinjerne for anvendelse og bebyggelse. Hans Toft Borgmester

KOMMUNEPLAN 2009 INDLEDNING 7 Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25.august 2008 enstemmigt vedtaget Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune. Kommuneplan 2009 er en del af Gentofte-Plan 2008, som er kommunens strategiske styringsværktøj og en samling af Kommuneplan, Budget og Servicestrategi. Formålet med Gentofte-Planen er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde Kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien var i offentlig høring i 8 uger fra den 23. november 2006 til den 1. februar 2007. Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2007, at der ikke skulle foretages ændringer i den offentliggjorte strategi. Forslag til Kommuneplan 2009 var i høring fra den 14. december 2007 til den 14. marts 2008 og flere af ændringsforslagene i høringsperioden er indarbejdet i kommuneplanen. Kommuneplan 2009 bygger videre på den vedtagne kommuneplanstrategi og Kommunalbestyrelsens visioner og mål fra Gentofte-Plan 2007 og er stort set opbygget efter samme princip som Kommuneplan 2005, men visse afsnit er nu på anden måde integreret i Gentofte-Planen. Under afsnittet le forudsætninger og rammer i Gentofte-Plan 2008 beskrives Planforudsætningerne, herunder Kommuneplanrevision, Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet, Miljøvurdering af Gentofte- Plan 2008 og status for lokalplaner og kommuneplantillæg, arealanvendelse og boligstruktur, beboede boliger efter boligart mv., pendling og beskæftigelse mv. og mulighed for fremtidig byudvikling. Herudover er Vision og Fokusområder, dele af hovedstrukturen og redegørelsen, herunder Befolkningsudvikling, Økonomiske nøgletal, dele af Boligstruktur, Erhverv og beskæftigelse, Offentlig service, Forsyning og Agenda 21 indeholdt i Gentofte- Planen. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold i kommunen.

8 INDLEDNING KOMMUNEPLAN 2009 Fuld revision af kommuneplanen Kommuneplan 2009 indeholder hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse for planen. I kommuneplanen er forskellige elementer, der udfolder visionen et godt sted at leve, bo og arbejde samlet i afsnittet Strategi for fysisk planlægning. Endvidere er der en mere detaljeret behandling af de 3 elementer - Grøn Struktur, Kulturarv og Planer for bydelene, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget at sætte mere fokus på. Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet, Fingerplan 2007, angiver nye retningslinjer for udpegning af stationsnære områder, hvilket er indarbejdet i kommuneplanen. De generelle rammer er blevet udbygget og det betyder, at dele af de specifikke rammer nu er indeholdt i de generelle rammer. Regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 er indarbejdet. Et enkelt rammeområde har ændret anvendelse fra offentligt område til rekreativt område. Et enkelt blandet bolig- og erhvervsområde har ændret anvendelse til boligområde. Parkeringsnormerne er ændret i områder for etageboliger, blandet bolig- og erhverv, tæt-lav og centerområder. Der er endvidere ændringer af specifikke rammebestemmelser. Selve kommuneplanen består af to dele dels en hovedstruktur, dels rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse som indeholder en beskrivelse af forudsætningerne for planen. Med Kommuneplan 2009 er der gennemført en fuld revision af kommuneplanen. Både hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt den tilhørende redegørelse er blevet behandlet. Samtidig er Kommuneplan 2009 en del af Gentofte-Plan 2008, hvori Kommunalbestyrelsens visioner og valg af fokusområder for de nærmeste år indgår. En del af de tidligere traditionelle emner i kommuneplanen indgår i Gentofte-Planen under afsnittene Vision og tværgående indsatsområder, Tværgående politikker og strategier og le forudsætninger og rammer. Gentofte Kommune ønsker fortsat at være godt med i udviklingen af Den digitale forvaltning og det er i naturlig forlængelse heraf, at også Kommuneplan 2009 er digital. Den grundlæggende struktur i rammerne for lokalplanlægningen blev skabt i den første kommuneplan for Gentofte Kommune, der blev vedtaget i 1981. Rammerne er efterfølgende blevet revideret hvert fjerde år og i forbindelse med kommuneplantillæg i de mellemliggende perioder. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med Kommuneplan 2009 ønsket at fortsætte den revision af struktur og indhold i rammerne som blev startet med Kommuneplan 2005. I Kommuneplan 2009 benyttes en landsdækkende standard, Plan DK, som systematik for rammerne. Målet har været, at rammerne er entydige og tilpasset til anvendelsen som grundlag for lokalplanlægningen. Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Kommuneplaner udarbejdes i henhold til planloven. Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21.juni 2007, der samtidig er grundlag og ramme for administrationen af en række sektorlove som for eksempel miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold i kommunen. Kommuneplanen må ikke stride mod: Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet, Fingerplan 2007 Retningslinjer fastsat i Regionplan 2005, der har retsvirkning som landsplandirektiv Regler fastsat af Miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser Beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan En Natura 2000-skovplan, udarbejdet i medfør af skovloven Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Kommuneplanen udarbejdes med en 12-års planperiode. Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning. Denne planlægning skal forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Den skal desuden medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 9 respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, herunder meddele på hvilken måde kommuneplanen vil blive revideret, eller om den vedtages for en ny 4-årig periode. En strategi kan i øvrigt offentliggøres, når Kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Kommuneplanens opbygning og indhold Inden for rammerne af lands- og regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Planen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I hovedstrukturen angives de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder bl.a. strategi for den fysiske planlægning, bevaringsværdige kulturmiljøer, bymiljøer og bebyggelser og de særlige temaer som grøn struktur, kulturarv, bydelsplanlægning og trafikpolitik. I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse, adgangs- og parkeringsforhold samt eventuelle bevaringsinteresser. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Retsvirkninger Kommuneplanen har ikke en direkte bindende virkning for grundejerne, men ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommunalbestyrelsens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke stride mod kommuneplanens hovedstruktur eller rammer. Redegørelsen er retligt set en fortolkning, der handler om planens forudsætninger og hensigterne med retningslinjerne i hovedstrukturen og rammedelen. Redegørelsen er ikke bindende for Kommunalbestyrelsen og skal ikke vedtages som kommuneplanforslaget eller kommuneplanen.

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 11 Gentoftes grønne struktur fastholdes og videreudvikles. Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede, Kommunalbestyrelsen sigter mod, bl.a. gennem styring af offentlig og privat anlægsvirksomhed. I hovedstrukturen fastlægges den fremtidige arealanvendelse, kommunens bymønster og centerstruktur, trafiksystem m.v. Hovedstrukturen fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold, bl.a. fordi kommunen er næsten fuldt udbygget. Hovedstrukturen beskrives efter følgende hovedemner: Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008 Bymønster Rammeændringer Arealreservationer Fremtidig byudvikling Grønne områder Centerstruktur og detailhandel Stationsnære områder Kolonihaveområder Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer Særlige områder Kystnære områder Strandbeskyttelse I redegørelsen findes forudsætningerne for hovedstrukturen og en nærmere beskrivelse af bydelene.

12 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009 Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune Strategien for den fysiske planlægning er en integreret del af Gentofte- Plan, der udmøntes og realiseres gennem kommuneplanen. Gentofte-Plan er Gentofte kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplan. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Formålet er, at angive retning for kommunens samlede udvikling og fastlægge de økonomiske rammer. Gentofte-Plan indeholder Kommunalbestyrelsens vision, overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til de enkelte målområder. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. Vision for Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde er, at kommunen fortsat vil være kendt for det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, søer, skove, strand og hav, den rige kulturarv samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for kommende generationer. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i den nære bebyggelse og lokalområdet. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens rige kulturarv, herunder de mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. I planlægningen fokuseres der også på at beskytte de grønne områder på en måde, så disse ikke blot bevares men også styrkes. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. I arkitekturpolitikken opstilles Kommunalbestyrelsens målsætning som ejendomsejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten i vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. For tydeligere at relatere de enkelte målområder i Gentofte-Plan i forhold til den fysiske strategi er der kort redegjort for de aktuelle tiltag indenfor en række målområder. Kultur og Bibliotek Vision for målområdet er, at alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Gentofte Kommune har som et fokusområde at styrke kvaliteten og koordinere indsatsen på det kulturelle område. Bibliotekerne har en central rolle og har udviklet sig til også at være huse, hvor kulturaktiviteter og kulturoplevelser er en del af tilbuddet til borgerne. I Ordrup er der i 2008 etableret et nyt multihus, der både rummer bydelsbibliotek, gymnasiebibliotek, idrætsfaciliteter og auditorium. Musikskolen, DramaBilledskolen, Børnekulturcentret og aftenskolerne samles i et fælles hus på Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8. Øregaard Museum har i stadig højere grad prioriteret kvalitet og formidling af både den faste og de skiftende udstillinger. Museets aktiviteter og besøgstal er steget markant et niveau der skal fastholdes og udvikles. Den aktive deltagelse og ønsket om selv at have indflydelse på den kulturelle og kreative udfoldelse er omdrejningspunktet for et 3-årigt forsøg med Aktivitetshuset i Gentoftegade 71. Skole og Fritid Visionen er, at alle børn skal lære mere. De skal lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. En opfølgning på visionen er muliggjort ved hjælp af ekstraordinære investeringer i udvidelse og modernisering af bygninger både til skole og til fritid, der omfatter såvel pædagogisk nytænkning som plads til 2000

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 13 flere børn. Her er tale om skoler, fritidsordninger, idrætshaller og forskellige friluftsanlæg, sådan at også idrætslivet i Gentofte Kommune har fået bedre fysiske vilkår. Arbejdet med udbygning og forbedring af de fysiske rammer forventes tilendebragt i løbet af de nærmest kommende år. Idræt og Fritid Visionen er, at alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv - at aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere. I kommunens Idræts- og bevægelsespolitik, med en 12 årig vision og en række mål for perioden 2005-08, er der sat særlig fokus på at styrke idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter inden for fire indsatsområder; elite idræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper. For alle områder skal rammerne styrkes, også de to store kommunale fælles idrætsanlæg, Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark. Inden for de givne rammer udvikles de grønne områder gennem planlægning og drift, under behørig hensyntagen til de historiske og kulturelle værdier i kommunen. Borgernes livskvalitet forbedres gennem oplevelsen af attraktive, frodige anlæg i form af parker, grønne områder, moser, skov og strand, bundet sammen af grønne veje og stier. Natur og Miljø Visionen er, at Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst kommune præget af store naturkvaliteter, høj miljøstandard og rekreative kvaliteter. En bæredygtig udvikling skal ske i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Indsatsen sker bl.a. gennem Agenda21- arbejdet. Som følge af kommunalreformen har Gentofte Kommune fået det samlede ansvar for at tage vare på kommunens natur og miljø. Det giver nye muligheder for helhedsorienteret tænkning i forhold til planlægning, myndighedsindsats og frivilligt arbejde for en grøn kommune med høj rekreativ værdi. Gentofte Kommunes myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet omfatter følgende områder: Natur og grønne områder Vandforsyning, Spildevand Affald og genanvendelse Energi Trafik Virksomheder Luftforurening Agenda 21 Visionen er, at skabe de bedst mulige rammer for borgernes alsidige brug af de offentlige, grønne arealer til rekreation, leg, friluftsliv, naturoplevelser og som mødested borgerne imellem. Den grønne ressource skal beskyttes og udvikles med respekt for bestående naturværdier og særlige landskabelige forhold, med hovedvægten lagt på biologisk mangfoldighed, rekreative og æstetiske kvaliteter. Gentofte Kommune er præget af natur og rekreative områder af høj kvalitet.

14 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009 Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008 Grøn struktur Gentofte Kommunes grønne struktur indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede planstrategi fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Kulturarv Gentofte Kommune rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i forbindelse med den fysiske planlægning og kommunens overordnede planstrategi. Udfordringen er at få udløst potentialet i kulturarven, så kulturarven kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Planer for bydelene Gentofte Kommune vil udbygge sin bydelsplanlægning og med Kommuneplan 2009 er de enkelte bydele beskrevet mere udførligt end hidtil. Der gives en redegørelse for bydelens hovedkarakter og de forskellige delområder, hvor også de bevaringsværdige kulturmiljøer og grønne områder er omtalt. Endvidere er den enkelte bydels fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget. Det er hensigten at fortsætte udbygningen af bydelsplanlægningen fremover, så hver enkelt bydel vil fremstå med en mere detaljeret beskrivelse for dermed at sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med kommunes overordnede vision - at kommunen er et godt sted at bo, leve og arbejde. Trafikpolitik På trafikområdet er det overordnede mål, at trafiksikkerheden skal øges samtidigt med at fremkommeligheden sikres. Kommunalbestyrelsen vil have fokus på tiltag der tilgodeser bløde trafikanter, og som giver sikre skoleveje. Desuden sætter Gentofte Kommunes trafikpolitik fokus på emner som hastighed, trafikafvikling, gaderum, parkering, trafiksikkerhed og adfærd for særlige målgrupper. Bymønster Næsten hele Gentofte Kommune er beliggende i byzone. Kommunen er et sammenhængende bysamfund, der igen er del af det vidtstrakte hovedstadsområde. En række topografiske træk danner dog et mønster, der opdeler kommunen i bydele. De store vejanlæg, jernbanerne, skovene og parkerne danner således skel mellem 7 bydele: Hellerup, Klampenborg-Skovshoved, Ordrup- Charlottenlund, Jægersborg, Gentofte, Vangede og Dyssegård. Alle bydelene er næsten fuldt udbyggede, og de fleste har indkøbscenter, bibliotek, institutioner og fritidsanlæg. Bydelene Hellerup og Ordrup- Charlottenlund udgør med hensyn til indbyggertal og centerstørrelser tyngdepunkter i kommunen.

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 15 Oversigtskort Lyngby-Taarbæk Kommune Jægersborg Klampenborg - Skovshoved Ordrup - Charlottenlund Vangede Gentofte Gladsaxe Kommune Hellerup Dyssegård KMS Københavns Kommune 1:40.000 Boligområde Centerområde Blandet bolig- og erhvervsområde Erhvervsområde Område til offentlige formål Rekreativt område Område til tekniske anlæg Lokalcenter Arealreservationer Kommunegrænse Bydelsgrænse

16 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009 Rammeændringer Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Ordrup st. Jægersborg st. Vangede Batteri Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1:40.000 Ændret arealanvendelse Kommunegrænse S-togstationer

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 17 Rammeændringer Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2005 er løbende blevet justeret som følge af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplantillæg. Justeringerne er beskrevet i Gentofte-Plan 2008 under Planlægningsforudsætninger. nes indhold er den generelle anvendelse blevet yderligere beskrevet for bl.a. offentlige områder og rekreative områder. Endvidere er nogle detaljerede bestemmelser indeholdt i den generelle del af rammerne. I Kommuneplan 2005 blev rammerne for lokalplanlægningen opbygget efter en ny systematik kaldet PlanDK. De generelle rammer blev forenklet, præciseret og ajourført - redaktionelt og i forhold til den ny lovgivning. Dette medførte bl.a., at en række områder ændrede anvendelseskategori uden at bestemmelserne ændredes. Standarden fastsætter én generel anvendelse for forskellige typer af rammeområder samt en specifik anvendelse inden for den generelle kategori. I Kommuneplan 2009 er den ny systematik videreført i en opdateret udgave af PlanDK. For at tydeliggøre rammer Rammeændringerne er beskrevet på følgende sider: side Bydel 1 Hellerup 17 Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved 18 Bydel 3 Ordrup-Charlottenlund 18 Bydel 4 Jægersborg 19 Bydel 5 Gentofte 19 Bydel 6 Vangede 19 Bydel 1 Hellerup 1.B18 Ryvangs Allé Redaktionel rettelse idet der ikke i de specifikke rammer skrives, at området er stationsnært. 1.C3 Hellerup bydelscenter ved Tuborg Syd Kanalen er etableret og udtaget under bemærkninger. 1.D10 Skt. Lukas Stiftelse ved Bernstorffsvej Plannavn er ændret til Skt. Lukas Hospice. 1.D19 Gl. Hellerup Gymnasium Redaktionel ændring i plannavn. Området er ændret fra Uddannelsesinstitutioner til Område til offentlige formål under generel anvendelse. 1.F6 Øregård og Øregårdsparken ved Ørehøj Allé Bestemmelse om museum er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 1.F7 Hellerup Havn Bestemmelse om idrætsanlæg er indeholdt i de generelle bestemmelser og udtaget under bemærkninger. 1.F9 Idrætsanlæg ved Rygårds Allé Bestemmelse om offentlige- og private institutioner er indeholdt i de generelle bestemmelser og udtaget under bemærkninger. 1.F10 Idrætsanlæg ved Strandparksvej Bestemmelser om offentlige- og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 1.T1 Jernbaneareal i Hellerup bydel Bestemmelse om kioskfunktioner mv. er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger.

18 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009 Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved 2.D7 Skovshoved Fritidscenter ved Strandvejen Biblioteksfilial udtages, da der ikke er biblioteksfunktion længere. 2.F4 Sølyst ved Emiliekildevej Tekst vedr. offentlige og private institutioner udtages under bemærkninger, da den er indeholdt i de generelle rammer. 2.F6 Jernbaneareal ved Klampenborg St. Bevaringshensyn tilføjes området under bemærkninger. 2.F8 Travbanen ved Ordrup Jagtvej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtages under bemærkninger. 2.F10 Hvidøre ved Emiliekildevej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtages under bemærkninger. 2.T1 Jernbaneareal i Ordrup og Klampenborg bydele Bestemmelser udtages, da de er indeholdt i de generelle rammer. Bydel 3 Ordrup - Charlottenlund 3. B43 Ordrupvej, Vilvordevej m.fl. 3.EB1 indgår i området, da der er etableret bolig. 3.D1 Ordrupgaardsamlingen ved Vilvordevej Ændrer plannavn til Ordrupgaard. 3.D6 Sankt Andreas Kirke ved Ordruphøj Bestemmelse om offentlige og private institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 3.F2 Vilvorde Kursuscenter ved Vilvordevej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.F4 Uglemose ved Holmegårdsvej Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.F6 Charlottenlund Skov og Forstbotanisk Have Bestemmelse om offentlige og private institutioner mv. er indeholdt i de generelle rammer og er udtaget under bemærkninger. 3.F7 Charlottenlund Fort ved Strandvejen Bestemmelse om restaurant er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 3.F8 Jernbaneareal ved Charlottenlund station Bestemmelser om offentlige og private institutioner er udtaget, da de er indeholdt i de generelle rammer. 3.T1 Jernbaneareal ved Charlottenlund St. Bestemmelser om klubhuse, kioskfunktioner mv. er udtaget, da de er indeholdt i de generelle rammer.

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 19 Bydel 4 Jægersborg 4.B27 Overførstergården ved Jægersborg Allé Til betjening af kommunen udtaget, da der ikke er hjemmel hertil. 4.B43 Sauntesvej og Jægervangen Servicestation tilføjet idet eksisterende servicestation er beliggende i området. 4.D7 Bagatelle ved Jægersborg Allé Bestemmelser om administrationsformål og boligformål er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 4.E1 Smakkedalen Området er udbygget i henhold til Lokalplan 137, der ikke giver mulighed for yderligere bebyggelse, hvorfor bemærkning om bebyggelse er udtaget. 4.F8 Bernstorffsparken ved Bernstorffsvej Bestemmelser om institutioner er indeholdt i de generelle rammer og udtaget under bemærkninger. 4.T1 Jernbaneareal i Jægersborg bydel Bestemmelser om kioskfunktioner, klubhuse og lign. er udtaget under bemærkninger da de er indeholdt i de generelle rammer. Bydel 5 Gentofte 5.D2 Ørnegårdsvej Genbrugsplads tilføjet i plannavn. 5.D14 Gentofte Hospital ved Niels Andersens Vej Plannavn ændret til Gentofte Hospital. de generelle rammer. 5.F9 Havearealer ved Søbredden Areal fra 5.F2 er overført til nyt rekreativt område 5.F9. Området må ikke bebygges. 5.F3 Maltegårdsvej Bestemmelse om offentlige og private institutioner er udtaget under bemærkninger da den er indeholdt i Bydel 6 Vangede 6.B6 Ericavej Redaktionel rettelse. 6.E6 Decentral centerdannelse ved Nybrovej Plannavn ændres til Aflastningscenter ved Nybrovej i henhold til Fingerplan 2007. 6.F2 Gammelmosen ved Kellersvej Botanisk fredet mose der har ændret anvendelse fra offentligt område 6.D2 til rekreativt område 6.F2.

20 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009 Arealreservationer I planperioden 2009-2020 foreslås følgende arealer reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri. Jægersborg Allé, Ibstrup 1,2 ha Sauntesvej 0,5 ha Solsiden 1,2 ha Ordrupdal 1,0 ha Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger, 2009 Den største rummelighed til nyt boligbyggeri findes i området ved Tuborg Syd. Her kan der opføres ca. 65.600 m² etageareal til boligformål, hvilket svarer til omkring 500 600 boliger afhængig af de valgte boligstørrelser. Der er opført ca. 214 boliger og det forventes, at de resterende boliger opføres inden for de næste 5-7 år. Der er i kommunen i øvrigt en ikke anslået boligrummelighed i eksisterende etagehus- og villaområder samt centerområder. Rummelighed til erhverv, 2009 Den største rummelighed findes ved Tuborg Syd, hvor der kan opføres godt 23.000 m² etageareal til erhvervsformål. Herudover vil der i begrænset omfang kunne etableres bebyggelse til erhvervsformål i andre typer rammeområder, som f.eks. centerområder. Rummelighed til offentlige formål, 2009 Der er reserveret områder på i alt ca. 3,9 ha til offentlige formål, jf. ovenfor om Arealreservationer. Der er gennem de senere år blevet etableret mange nye arbejdspladser i Tuborgområdet.

KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR 21 Arealreservationer Lyngby-Taarbæk Kommune Klampenborg st. Solsiden Sauntesvej Ibstrup Ordrupdal Ordrup st. Jægersborg st. Lyngbyvej Gentofte st. Bernstorffsvej Charlottenlund st. Strandvejen Kildebakken st. Bernstorffsvej st. Gladsaxe Kommune Vangede st. Dyssegård st. Hellerup st. KMS Københavns Kommune 1:40.000 Arealreservationer Kommunegrænse S-togstationer