Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: P11 Projekttitel: Fra indsat til ansat med straffeattest som barriere Projektvejleder: Torben Bech Dyrberg Gruppenr.: 1 Studerende (fulde navn og studienr.): Anna Aastrup Paulsen, 50185 Anna Rosa Haumark Carlsen, 49561 Amina Petersen Razavi, 49505 Lasse Peter Bruhn, 49022 Sara Romme Rasmussen, 49058 Thomas Palmvang, 49785 Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: 186.145

Fraindsattilansat +medstraffeattestensombarriere 2

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 6 1.1 Problemfelt... 6 1.2 Problemformulering... 8 1.3 Arbejdsspørgsmål... 8 1.4 Afgrænsning... 10 1.4.1 Tidligere indsatte... 10 1.4.2 Virksomheder... 10 1.4.3 Straffeattest... 11 1.5 Begrebsafklaring... 11 1.5.1 Recidiv... 11 1.5.2 Tre former for straffeattest... 12 1.5.3 Matchingmodel... 13 1.6 Opgavens struktur... 14 Kapitel 2: Metode... 15 2.1 Hvad, hvorfor og hvordan... 15 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser... 17 2.2.1 Emnefasen... 17 2.2.2 Problemformuleringsfasen... 18 2.2.3 Designfasen... 19 2.3 Interview som kvalitativ metode... 22 2.3.1 Generelt for alle interviews... 23 2.3.2 Eksplorativt interview med Thomas Søbirk Petersen... 24 2.3.3 Ekspertinterview med Nanna Ravn Brems... 26 2.3.4 Ekspertinterview med Flemming Dreesen... 26 2.3.5 Ekspertinterview med Hans Andersen... 27 2.3.6 Livsverdensinterviews med indsatte i Statsfængslet ved Horserød... 29 2.3.7 Etiske overvejelser... 30 2.3.8 Eksempel på interviewguide, transskription og kodning... 32 2.4 Eksisterende forskning... 33 2.4.1 Veje ind og ud af kriminalitet... 33 2.4.2 Michael Gøtze... 34 2.4.3 Thomas Søbirk Petersen... 34 2.5 Projektdesign... 36 Kapitel 3: Teori... 37 3.1 Axel Honneth... 37 3.1.1 Valg af teori... 37 3.1.2 Redegørelse for teori... 37 3.1.3 Operationalisering af Honneths anerkendelsesteori... 41 3.1.4 Kritik af Honneths anerkendelsesteori... 42 3.2 Erving Goffman... 43 3.2.1 Valg af teori... 43 3.2.2 Redegørelse for teori... 43 3.2.3 Operationalisering af Goffmans stigmateori... 47 3

3.2.4 Kritik af Erving Goffman... 48 3.3 Samspil mellem teorierne... 49 Kapitel 4: Analysedel A... 50 4.1 Delkonklusion... 53 Kapitel 5: Analysedel B... 53 5.1 Markant stigning i antallet af udleverede straffeattester... 53 5.2 Hvad ligger til grund for udviklingen?... 55 5.3 Retlige grænser for brugen af straffeattester... 55 5.4 Vanskeligt at læse en straffeattest... 56 5.5 Delkonklusion... 57 Kapitel 6: Analysedel C... 58 6.1 Forventning om at blive afvist... 58 6.2 Økonomisk incitament til at søge job... 60 6.3 Tidligere indsatte står bagerst i jobsøgningen... 60 6.4 Konsekvenser ved manglende arbejde... 63 6.7 Delkonklusion... 67 Kapitel 7: Analysedel D... 68 7.1 Fordele ved matchingmodellen... 70 7.2 Ulemper ved matchingmodellen... 73 7.3 Ny matching... 75 7.4 Straffeattesternes læselighed... 77 7.5 Delkonklusion... 78 Kapitel 8: Konklusion... 79 Kapitel 9: Perspektivering... 81 Litteraturliste... 84 Bilag Bilag 1: Interview med Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet, side 1 Bilag 1.1: Interviewguide til interview med Thomas Søbirk Petersen, side 1 Bilag 1.2: Interview med Thomas Søbirk Petersen, side 3 Bilag 2: Interview med Nanna Ravn Brems, High:five side17 Bilag 2.1: Interviewguide til interview med Nanna Ravn Brems, side 17 Bilag 2.2: Interview med Nanna Ravn Brems, side 19 Bilag 3: Interview med Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening, side 38 Bilag 3.1: Interviewguide til interview med Flemming Dreesen, side 38 Bilag 3.2: Interview med Flemming Dreesen, side 40 Bilag 4: Interview med Hans Andersen, Exit Danmark, side 52 Bilag 4.1: Interviewguide til interview med Hans Andersen, side 52 Bilag 4.2: Interview med Hans Andersen, side 55 4

Bilag 5: Interview med Kenneth, indsat i Statsfængslet ved Horserød, side 77 Bilag 5.1: Interviewguide til interview med Kenneth, side 77 Bilag 5.2: Interview med Kenneth, side 80 Bilag 6: Interview med Niels, indsat i Statsfængslet ved Horserød, side 93 Bilag 6.1: Interviewguide til interview med Niels, side 93 Bilag 6.2: Interview med Niels, side 95 Bilag 7: Mail-korrespondance med Michael Gøtze, Københavns Universitet, side 112 Bilag 8: Abstract, side 113 Bilag 9: Resumé, side 115 5

Kapitel 1: Indledning 1.1 Problemfelt Kriminalitet er et samfundsmæssigt problem - særligt når tidligere dømte efter endt straf vender tilbage til et kriminelt liv. Det er en fordel for samfundet som helhed at begrænse kriminalitet og mindske recidivtallet, fordi flere individer vil være tilgængelige for arbejdsmarkedet, og færre vil blive ofre for kriminalitet (Petersen 2009: 154). I perioden 2009 til 2011 recidiverede 27,7% af de tidligere straffede (Statistik- og sundhedskontoret 2012: 14). Det vil sige, at mere end hver fjerde tidligere straffet faldt tilbage i kriminalitet efter endt straf (ibid.). Værst ser det ud for dem, der har afsonet fængselsstraf, hvor 36,8% faldt tilbage i kriminalitet efter løsladelse (ibid.). Lektor ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, påpeger, at det er i hele samfundets interesse at hjælpe tidligere indsatte med at indgå i samfundet igen (bilag 1.2 Petersen: 11:57), og i den forbindelse er det problematisk, at mere end hver tredje fængselsdømte recidiverer. Der kan være mange årsager til, at folk bliver kriminelle, ligesom der kan være flere årsager til, at folk bliver fastholdt i kriminalitet efter endt straf. I rapporten Veje ind og ud af kriminalitet tidligere kriminelle unges erfaringer, lavet af Socialstyrelsen, medvirker 20 tidligere kriminelle, og et flertal af disse forbinder vejen ind i det kriminelle miljø med brud og mangel på opmærksomhed i barndommen (NIRAS konsulenterne 2012: 10). De 20 tidligere kriminelle forbinder det kriminelle liv med et fællesskab, hvor der hersker et stærkt loyalitetsbånd de kriminelle imellem - et fællesskab hvor de kan opnå anerkendelse, status og penge gennem kriminelle aktiviteter (ibid.: 11). For nogle af de kriminelle ender kriminaliteten med en fængselsstraf, og for dem er det ifølge recidivstatistikkerne fra 2011 sværest at bryde den kriminelle løbebane (Statistik- og sundhedskontoret 2012: 14). De 20 tidligere kriminelle, der medvirker i Socialstyrelsens rapport, fremhæver løsladelsen som en potentiel begyndelse på et nyt, ikke-kriminelt liv (NIRAS konsulenterne 2012: 13). Ofte vender de kriminelle dog tilbage til det samme fællesskab, som fastholder dem i den samme livsform med 6

de samme problemer (ibid.). På den måde udgør det gamle kriminelle netværk en barriere for den kriminelle i forhold til at leve et liv uden kriminalitet. Ligesom et forkert netværk kan udgøre en barriere for et brud med kriminalitet, kan der være andre årsager til, at tidligere kriminelle recidiverer. Tidligere indsatte oplever ofte en psykisk reaktion på fængslingen, som i høj grad kan få indflydelse på deres liv efter løsladelsen. De indsatte bliver i fængslet mødt med kontrol og overvågning, som kan være medvirkende til, at den indsatte udvikler en modstand mod samfundet og systemet (Kyvsgaard 1989: 141f). Derudover viser undersøgelser, at en stor del af fængselsindsatte lider af psykiske sygdomme, som ofte ikke behandles eller diagnosticeres, og som derfor kan være medvirkende til, at den kriminelle fortsætter med kriminalitet efter løsladelse (Petersen 2009: 154). Et fængselsophold kan desuden efterlade den tidligere indsatte i dyb gæld, fordi dømte i straffesager selv betaler deres sagsomkostninger. Disse omkostninger kan nemt løbe op i 400-500.000 kr. og i nogle tilfælde endnu mere (bilag 4.2 Andersen: 10:29). Dette låser den tidligere indsatte fast i en uoverskuelig økonomisk situation, da myndighederne har ret til at indkræve sagsomkostninger via SKAT (ibid.). Tidligere indsatte kan dermed ofte se frem til en økonomisk udfordring, hvilket kan føre til et tilbagefald til den kriminelle løbebane. I forlængelse heraf er en væsentlig problematik, hvorvidt tidligere indsatte har adgang til arbejdsmarkedet på lige vilkår med ikke-straffede. Undersøgelser viser, at arbejde udgør det bedste kriminalpræventive værktøj (Petersen 2009: 154). Dette bakkes op af de 20 tidligere kriminelle fra Socialstyrelsens rapport, som tillægger arbejde en vigtig betydning i forbindelse med vejen ud af kriminalitet (NIRAS konsulenterne 2012: 117). Forskningsprofessor, Torben Tranæs, problematiserer ydermere straffeattester i forhold til adgangen til arbejdsmarkedet, idet han udtaler, at: Al forskning peger på, at en god arbejdsmarkedstilknytning reducerer kriminalitet. I den udstrækning en straffeattest reducerer mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet, fastholder det folk i kriminalitet (Clemmensen & Drevsfeldt 23.09.2013). 7

En plettet straffeattest kan altså medføre store udfordringer for tidligere indsattes muligheder for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Det må i den forbindelse udledes, at en del af problematikken ligger i virksomhedernes stigende efterspørgsel af straffeattester (Petersen 2009: 133) og ikke mindst brugen heraf. For at komme recidiv til livs er det derfor vigtigt at se på straffeattesten som barriere for inklusion af tidligere indsatte på arbejdsmarkedet. 1.2 Problemformulering Ovenstående problemfelt leder frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever tidligere indsatte virksomhedernes brug af straffeattester, og hvilke fordele og ulemper er der ved matchingmodellen samt alternativer til denne, hvis målet er at inkludere tidligere indsatte på arbejdsmarkedet? Problemformuleringen er todelt. Hvor første del af problemformuleringen fokuserer på at belyse problemstillingen fra de tidligere indsattes synsvinkel, fokuserer anden del af problemformuleringen på fordele og ulemper ved at justere på straffeattestsystemet. 1.3 Arbejdsspørgsmål Med udgangspunkt i projektets problemformulering, har vi udarbejdet fire arbejdsspørgsmål, som hver skal hjælpe til at besvare den overordnede problemformulering. Arbejdsspørgsmålene er angivet nedenfor og vil blive fulgt op af en forklaring på, hvordan de besvares. A. Hvad er sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og recidiv? B. Hvordan anvender virksomheder den private straffeattest? C. Hvordan oplever tidligere indsatte virksomhedernes brug af straffeattester, og hvilke problemer kan brugen af straffeattester skabe for tidligere indsatte? D. Hvilke fordele og ulemper, for henholdsvis tidligere indsatte og private arbejdsgivere, giver matchingmodellen i forhold til andre måder at bruge straffeattesten på? 8

Arbejdsspørgsmål A har til formål at uddybe sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og recidiv, som kort er beskrevet i problemfeltet. Denne sammenhæng er grundlaget for, at vi har valgt at fokusere på straffeattesten som barriere og udgør dermed baggrunden for problemformuleringen. Besvarelsen af arbejdsspørgsmål A tager udgangspunkt i ekspertinterviews med henholdsvis Nanna Ravn Brems fra organisationen High:five, Thomas Søbirk Petersen, forsker ved Roskilde Universitet, og Hans Andersen, der er tidligere indsat og daglig leder af Exit Danmark. Desuden inddrages eksisterende forskning af Thomas Søbirk Petersen i form af hans bidrag til bogen Løsladt - og hvad så? (2009). Arbejdsspørgsmål B har til formål at give et indblik i, hvordan og i hvilken grad virksomhederne efterspørger straffeattester. Dette spørgsmål er besvaret med udgangspunkt i eksisterende forskning af Michael Gøtze, lektor og ph.d. fra det juridiske fakultet ved Københavns Universitet. Herudover inddrages ekspertinterviews med henholdsvis Flemming Dreesen, ansættelsesretschef ved Dansk Arbejdsgiverforening, og Nanna Ravn Brems. Arbejdsspørgsmål C har til formål at belyse de tidligere indsattes oplevelser af, hvordan virksomhederne bruger straffeattesten, samt hvordan dette har betydning for de tidligere indsattes mulighed for at få et job. Arbejdsspørgsmålet har desuden til formål at afdække, hvilke konsekvenser der følger af dette. Arbejdsspørgsmålet tager udgangspunkt i livsverdensinterviews med henholdsvis Niels, der afsoner fængselsstraf for første gang og dermed ikke har recidiveret, og Kenneth, der har recidiveret. Begge afsoner i Statsfængslet ved Horserød. Derudover inddrages ekspertinterviews med Nanna Ravn Brems og Hans Andersen, der begge gennem deres arbejde med tidligere indsatte kan belyse sagen fra de tidligere indsattes side. Empirien fra interviewene suppleres med eksisterende forskning i form af Veje ind og ud af kriminalitet, der er udgivet af Socialstyrelsen og indeholder fortællinger fra 20 tidligere indsatte. Arbejdsspørgsmål D har til formål at diskutere fordele og ulemper ved forskellige justeringer af straffeattestsystemet, som det ser ud i dag. Diskussionen tager udgangspunkt i matchingmodellen, der er betegnelsen for et lovforslag stillet af SF i 2010 (jf. afsnit 1.5.3). Desuden inddrages empiri fra ekspertinterviews med Nanna Ravn Brems, Flemming Dreesen og Hans Andersen, der alle forholder sig til matchingmodellens fordele og ulemper samt muligheder for at regulere på brugen af straffeatte- 9

ster. Herudover inddrages eksisterende forskning af Thomas Søbirk Petersen, hvor han forholder sig til matchingmodellens fordele og ulemper og på baggrund af disse videreudvikler modellen ny matching, som ligeledes diskuteres i arbejdsspørgsmål D. 1.4 Afgrænsning Dette afsnit har til formål at belyse projektets afgrænsninger. Afgrænsningsafsnittet tager udgangspunkt i begreber, der optræder i problemformuleringen, og forklarer, hvad vi forstår ved disse begreber. 1.4.1 Tidligere indsatte Når vi i dette projekt beskæftiger os med tidligere indsatte, vil der være tale om en afgrænset størrelse. Vi beskæftiger os med personer, der har afsonet fængselsstraf, og bruger begrebet tidligere indsatte om disse. Dette har vi valgt, da recidivtallet for tidligere indsatte er markant højere end for andre tidligere straffede (Statistik- og sundhedskontoret 2012: 14). I perioden 2009 til 2011 recidiverede 36,8% af de tidligere indsatte, der blev løsladt i 2009. Til sammenligning var det gennemsnitlige recidivtal for alle straffede i samme periode 27,7% (ibid.). Desuden viser en omfattende dansk undersøgelse, at der er en tendens til, at tidligere straffede taber kontakten til arbejdsmarkedet, men at tendensen er mest markant for dem, der afsoner fængselsstraf (Petersen 2009: 135). På baggrund af dette fokuserer vi på de tidligere indsatte, da vi antager, at de har størst udfordringer i forhold til at blive inkluderet på arbejdsmarkedet. 1.4.2 Virksomheder I projektet afgrænser vi os til at beskæftige os med arbejdsgivere på det private arbejdsmarked. Dermed har vi fravalgt at beskæftige os med arbejdsgivere inden for det offentlige. Med begrebet virksomheder menes dermed private virksomheder. Offentlige virksomheder har både adgang til den såkaldte offentlige og den private straffeattest, hvilket gør det svært at påvise, hvilken straffeattest der benyttes til eventuelt at ekskludere tidligere indsatte fra arbejdsmarkedet (Politi 11.11.2013b). Private virksomheder har udelukkende mulighed for at se den private straffeattest (Politi 11.11.2013a), og derved kan det lettere undersøges, om denne type straffeattest kan 10

skabe barrierer for tidligere indsatte. Yderligere begrebsafklaring af de tre former for straffeattester findes i afsnit 1.5.2. 1.4.3 Straffeattest I forlængelse af ovenstående begrænser vi os i projektet til at beskæftige os med den private straffeattest. Det skyldes, at det udelukkende er den private straffeattest, en privat arbejdsgiver kan efterspørge i forbindelse med ansættelse (Politi 11.11.2013a). 1.5 Begrebsafklaring I dette afsnit afklares begreber, der er centrale og gennemgående for projektet. Afsnittet forklarer begrebet recidiv, definerer de tre straffeattestformer og forskellene herimellem samt matchingmodellen. 1.5.1 Recidiv Der findes flere forskellige definitioner af recidiv, men overordnet set dækker begrebet over tilbagefald til kriminalitet efter endt straf (Statistik- og sundhedskontoret 2012: 3). Det, der adskiller de forskellige definitioner, er opfølgningsperioden, start- og sluttidspunkt samt recidivkriminalitetens art. Med opfølgningsperioden menes, at jo en længere periode, der måles på, jo længere tid har den tidligere indsatte til at begå ny kriminalitet, og jo større er sandsynligheden for, at han pågribes og straffes på ny. Ifølge Kriminalforsorgen er sandsynligheden for recidiv størst inden for det første år efter løsladelse (ibid.). Start- og sluttidspunkt for måling af recidiv kan variere. Starttidspunktet for recidiv kan være tidspunktet, hvor den kriminelle handlig begås, hvor den kriminelle dømmes eller tidspunktet, hvor den kriminelle løslades. Sluttidspunktet kan være tidspunktet, hvor den tidligere straffede begår ny kriminalitet, dømmes for ny kriminalitet eller begynder ny straf (ibid.). Definitionen af, hvornår ny begået kriminalitet regnes som recidiv, kan variere. Man kan arbejde med en bred definition, der regner alle kriminalitets- og sanktionsformer som recidiv, eller en afgrænset definition til bestemte kriminalitets- og sanktionsformer (ibid.) Projektet tager udgangspunkt i recidivstatistikker fra Kriminalforsorgen, hvorfor vi anvender Kriminalforsorgens recidivdefinition, der lyder som følger: 11

Recidiv defineres ( ) som tilbagefald til ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjenestedom. Den nye dom defineres som den første dom i observationsperioden efter løsladelse fra udstået fængselsstraf eller påbegyndelse af en tilsynsforanstaltning. Recidivperioden regnes fra det tidspunkt, hvor klienten løslades eller påbegynder tilsynet og den maksimale individuelle opfølgningsperiode er to år (ibid.: 7). 1.5.2 Tre former for straffeattest Der findes i Danmark tre typer af straffeattester; den private straffeattest, straffeattesten til politi og offentlige myndigheder samt børneattesten (Politi 11.11.2013a). De forskellige straffeattester indeholder oplysninger om en persons eventuelle tidligere lovovertrædelser. Det er forskelligt, hvem der har adgang til attesterne, og hvor længe oplysningerne er registrerede. Den private straffeattest Alle borgere over 18 år har mulighed for at få udleveret deres private straffeattest (Politi 11.11.2013a). Det er derfor den private straffeattest, der eventuelt efterspørges ved ansættelse hos en privat arbejdsgiver. Arbejdsgivere kan dog kun få adgang til en privat straffeattest med arbejdstagerens skriftlige samtykke (ibid.). Den privat straffeattest indeholder kun oplysninger om bøder, domme og tiltalefrafald, som man har fået, hvis man har overtrådt straffeloven eller loven om euforiserende stoffer (Politi 11.11.2013b). Lovovertrædelserne, som er registreret i Kriminalregisteret, står på den private straffeattest i to til fem år afhængigt af den enkelte lovovertrædelses karakter (ibid.). Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder (herefter benævnt den offentlige straffeattest) adskiller sig fra den private straffeattest ved at indeholde mere omfattende oplysninger om lovovertrædelser og have en længere sletningstid (Politi 11.11.2013b). I den offentlige straffeattest er der både registreret oplysninger om alle sager, bøder og domme, hvor man har overtrådt straffeloven, samt oplysninger om overtrædelse af andre love som eksempelvis skattelovgivningen, færdselsloven og miljølovgivningen. 12

Oplysningerne, som bliver registreret i den offentlige straffeattest, bliver stående i mindst 10 år fra den endelige afgørelse (ibid.). Det er ikke muligt personligt at få udleveret den offentlige straffeattest hos Kriminalregisteret. Det er derimod kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder, der kan få udleveret oplysningerne, dog kun hvis ansøgeren har givet skriftligt samtykke hertil (ibid.). Børneattesten Børneattesten er en straffeattest, som indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle overgreb mod børn under 15 år (Politi 11.11.2013b). Attesten kan med skriftligt samtykke fra arbejdstager udleveres til arbejdspladser i forbindelse med ansættelse af personer, der skal have kontakt med børn under 15 år. Det gælder både ved ansættelse i private virksomheder, ved offentlige myndigheder eller i diverse idrætsforeninger og organisationer (ibid.). Sletningstiden af oplysninger på børneattesten varierer efter lovovertrædelsen. Hvor eksempelvis domme for børnepornografi slettes efter 20 år, slettes afgørelser vedrørende grove overgreb mod børn, når den dømte er fyldt 80 år (ibid.). 1.5.3 Matchingmodel SF fremlagde i 2010 et lovforslag, der havde til formål at revidere reglerne om straffeattester og brugen af disse. Formålet med lovforslaget var at gøre det lettere for dømte at opnå et arbejds- eller praktikforhold (Retsinformation 04.12.2013a). SF lægger vægt på, at arbejdsgivere ofte afviser ansøgere på baggrund af en plettet straffeattest uden hensyntagen til, hvad ansøgeren måtte være straffet for (ibid.). Lovforslaget omhandler tre forslag til nye modeller, hvoraf den ene model lægger vægt på, at der gives mulighed for at udstede straffeattester, der kun medtager de for det søgte job relevante strafovertrædelser (ibid.) Lovforslaget indebærer, at: Folketinget opfordrer justitsministeren til at ændre reglerne for udstedelse af straffeattester med henblik på at sikre, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene kan få oplysninger om, hvorvidt lønmodtageren har begået et strafbart forhold, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens eller andres sikkerhed og oplysningerne er relevante for udførelse af det pågældende arbejde (ibid.). 13

Lovforslaget betyder altså, at en børnehaveleder stadig skal have lov til at anmode om en straffeattest, men kun vil kunne se straffeovertrædelser vedrørende børn og unge og eksempelvis ikke cykeltyveri (ibid.). I 2006 fremlagde SF det samme lovforslag bortset fra, at det kun indeholdt ovenstående forslagsmodel (Retsinformation 04.12.2013b). Thomas Søbirk Petersen begrebsliggør i bogen Løsladt - og hvad så? (2009) specifikt SF s lovforslag fra 2006 ved at kalde denne model matching (Petersen 2009: 156). Projektets arbejdsspørgsmål D tager udgangspunkt i lovforslaget fra 2010, og denne vil fremadrettet være benævnt matchingmodellen. Selvom Thomas Søbirk Petersens forskning tager udgangspunkt i SF s lovforslag fra 2006, er det relevant at inddrage hans forskning, fordi den del af lovforslaget fra 2010, vi beskæftiger os med, er identisk med lovforslaget fra 2006. Når vi i projektet bruger begrebet matchingmodel, referer vi således til SF s lovforslag fra 2010. Det er dog vigtigt at pointere, at Thomas Søbirk Petersens forskning tager udgangspunkt i et ældre, men identisk, lovforslag. 1.6 Opgavens struktur I følgende afsnit forklares projektrapportens struktur med henblik på at give læseren et indblik i, hvad der gennemgås i de enkelte kapitler. Kapitel 2 indeholder projektets metodiske refleksioner og indledes med projektets hvad, hvorfor og hvordan, der har til formål at afklare projektets metodevalg. Herefter præsenteres projektets videnskabsteoretiske overvejelser, refleksioner over projektets seks interviews, anvendt eksisterende forskning samt projektdesign. Projektets teoriapparat beskrives i kapitel 3, hvor først Axel Honneths anerkendelsesteori og herefter Erving Goffmans stigmateori præsenteres. Teoriafsnittet indeholder begrundelse for valg af teori, redegørelse for teorierne samt et operationaliseringsafsnit, der har til formål at afklare teoriens begreber i forhold til projektets felt. Ydermere indgår et afsnit med kritik af teorierne og overvejelser om teoriernes indbyrdes samspil. Efter teorikapitlet besvares projektets fire arbejdsspørgsmål i fire analysedele, der strækker sig over kapitel 4, 5, 6 og 7. I forlængelse af hvert analysekapitel sammenfattes en delkonklusion. Kapitel 8 indeholder projektets samlede konklusion, som følges op af en perspektivering i kapitel 9. 14

Kapitel 2: Metode 2.1 Hvad, hvorfor og hvordan Sociologierne John Andersen og Jørgen Elm Larsen argumenterer for, at metodevalget i sociologisk forskning afhænger af, hvad der skal undersøges, og med hvilket formål et fænomen undersøges (Andersen & Larsen 1995: 37). Andersen og Larsen opererer i den forbindelse med følgende tre undersøgelsesdimensioner; hvad, hvorfor og hvordan. I forbindelse med dette projekts metodevalg tager vi udgangspunkt i disse tre undersøgelsesdimensioner, som bliver forklaret og operationaliseret i følgende afsnit. Projektets hvad udgøres af problemstillingens karakter (ibid.) og dermed projektets problemformulering: Hvordan oplever tidligere indsatte virksomhedernes brug af straffeattester, og hvilke fordele og ulemper er der ved matchingmodellen samt alternativer til denne, hvis målet er at inkludere tidligere indsatte på arbejdsmarkedet? I første del af problemformuleringen efterspørges en forståelse af de konsekvenser, som virksomhedernes brug af straffeattester har for tidligere indsatte. Der er således tale om en undersøgelse af både fænomenets udbredelse og karakter. For at kunne undersøge, hvad virksomhedernes brug af straffeattester betyder for tidligere indsatte, er det relevant at vide, både med hvilket formål og i hvilket omfang virksomheder efterspørger straffeattester. Når karakteren og udbredelsen af brugen af straffeattester er klarlagt, kan det undersøges, hvordan virksomhedernes brug af straffeattester påvirker tidligere indsatte. Her er det med andre ord karakteren af fænomenet, der undersøges. Således efterspørges der i første del af problemformuleringen særligt viden om fænomenets karakter og i mindre grad viden om fænomenets udbredelse. I anden del af problemformuleringen bevæger vi os væk fra en undersøgelse af straffeattestsystemet, som det fungerer i dag, og over i en diskussion af fordele og ulemper ved matchingmodellen og andre måder at bruge straffeattesten på. Dette leder os over i projektets hvorfor, der udgøres af formålet med analysen (ibid.). Projektets hvorfor omhandler den erkendelsesinteresse, hvormed virksomhedernes brug af straffeattester belyses. Dette projekt skrives med henblik på at afdække et 15

samfundsmæssigt relevant problem. I problemfeltet er det beskrevet, hvordan det for samfundet som helhed er en fordel at mindske recidivprocenten, og samtidig hvordan tilknytning til arbejdsmarkedet er en vigtig faktor i forbindelse med at undgå recidiv. I arbejdet med projektets problemstilling er interessen at belyse, hvordan det nuværende straffeattestsystem virker, når det handler om at bringe tidligere indsatte ud af den kriminelle løbebane, samt hvordan man eventuelt vil kunne forbedre dette til fordel for samfundet. Projektets hvad og hvorfor leder frem til projektets hvordan, som udgøres af metodevalget (ibid.). For at opnå viden om virksomhedernes brug af straffeattester er det hensigtsmæssigt at foretage ekspertinterview med en repræsentant fra Dansk Arbejdsgiverforening, der er en organisation sammensat af 14 arbejdsgiverorganisationer inden for det private arbejdsmarked (Dansk Arbejdsgiverforening 04.12.2013b), og som dermed ved, hvordan man som arbejdsgiver benytter straffeattester. Desuden kan publikationen Arbejdsgiveres brug af straffeattester af Michael Gøtze, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, anvendes til at belyse, hvordan virksomhederne juridisk bør bruge straffeattester i forbindelse med ansættelse. Gøtze fremlægger også Rigspolitiets kriminalregisters opgørelser over omfanget af udstedte straffeattester, der kan bidrage til at belyse omfanget af straffeattestbrug i forbindelse med ansættelser. For at opnå viden om, hvad virksomhedernes brug af straffeattester betyder for tidligere indsatte, er det hensigtsmæssigt at foretage kvalitative livsverdensinterviews med indsatte, der kan fortælle, hvilke udfordringer de har oplevet eller forventer at opleve ved at have en plettet straffeattest. Vi interviewer to indsatte i Statsfængslet ved Horserød, hvoraf den ene er i fængsel for første gang, og den anden også tidligere har været indsat. Det er desuden oplagt at foretage kvalitative ekspertinterviews med nogen, der gennem arbejde med tidligere indsatte ved, hvordan de mere generelt oplever livet med en plettet straffeattest efter endt straf. Vi har valgt at bruge Nanna Ravn Brems, der med sin ansættelse hos organisationen High:five kan belyse de tidligere indsattes side af problemstillingen. Vi interviewer desuden Hans Andersen, der som både daglig leder af Exit Danmark og tidligere indsat, også kan belyse problemstillingen fra de tidligere indsattes side. I forlængelse heraf inddrages Veje ind og ud af kriminalitet udgivet af Socialstyrelsen, hvori 20 tidligere kriminelle fortæller om bl.a. deres erfaring med at lægge det kriminelle liv bag sig. 16

Ydermere inddrages eksisterende forskning af Thomas Søbirk Petersen, forsker i straf og etik ved Roskilde Universitet, i forhold til fordele og ulemper ved matchingmodellen og andre måder at bruge straffeattesten på. 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Vores ontologiske og epistemologiske antagelser har betydning for de valg, vi træffer i projektarbejdets forskellige faser (Juul & Pedersen 2012: 412). Derfor er det også vigtigt både over for sig selv som projektgruppe og projektrapportens læsere at eksplicitere de videnskabsteoretiske antagelser og overvejelser, der ligger til grund for projektet og beslutningerne i de forskellige faser af projektarbejdet. Vi har i det følgende struktureret de videnskabsteoretiske overvejelser således, at de præsenteres i forbindelse med tre projektfaser: emnefasen, problemformuleringsfasen og designfasen. Faserne er ikke opdelt med bratte afslutninger og begyndelser, men lapper i praksis over hinanden, hvorfor der vil være en vis sammenhæng mellem videnskabsteoretiske overvejelser i en fase og videnskabsteoretiske overvejelser i de andre faser. Det skal desuden nævnes, at opdelingen af videnskabsteoretiske overvejelser i emne-, problemformulerings- og designfasen ikke er ensbetydende med, at videnskabsteori udelukkende er af betydning i disse faser. De videnskabsteoretiske overvejelser har i høj grad også betydning for analyse- og rapporteringsfasen. Men her handler det ikke om at beskrive sine refleksioner vedrørende videnskabsteori. Det handler i stedet om at tydeliggøre, at netop de refleksioner, som er beskrevet i det følgende, ligger til grund for analysen (ibid.: 425ff). Videnskabsteori har også stor betydning for spørgsmål om projektets validitet og reliabilitet, idet forskellige videnskabsteoretiske positioner samt ontologiske og epistemologiske antagelser hænger sammen med forskellige retningslinjer for vidensproduktion og kriterier for god forskning (ibid.: 426). 2.2.1 Emnefasen Emnefasen er projektarbejdets første og handler om at vælge det overordnede felt for projektet (Juul & Pedersen 2012: 413). Valget af felt tog for os mere udgangspunkt i en spontan erkendelsesinteresse end i videnskabsteoretiske overvejelser om ontologisk og epistemologisk ståsted, hvilket ofte gør sig gældende (ibid.). Alligevel er det vigtigt allerede i denne fase at være sig bevidst, hvilken verdens-, samfunds- og individforståelse, der danner baggrund for erkendelsesinteressen og valget af felt (ibid.). 17

For os handler den umiddelbare erkendelsesinteresse om, hvordan flere tidligere indsatte ved hjælp af arbejdsmarkedstilknytning kan bryde med den kriminelle løbebane. Vi har altså et normativt ideal om, at færre tidligere indsatte recidiverer, samt at flere tidligere indsatte inkluderes og anerkendes på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Derudover havde vi fra begyndelsen en interesse i at belyse problemstillingen fra de tidligere indsattes side. Vi ønsker at opnå en viden om den livsverden, som tidligere indsatte befinder sig i. I forbindelse med det eksplorative arbejde, der går forud for problemformuleringsfasen, fik vi en opfattelse af, at der er flere barrierer for vejen ud af kriminalitet. Men vi stødte samtidig på en idé om, at muligheden for at få et arbejde er en væsentlig nøgle til at undgå recidiv. Denne forforståelse samt det normative ideal og interessen i at forstå tidligere indsattes livsverden tager vi med os fra emnefasen til problemformuleringsfasen. 2.2.2 Problemformuleringsfasen I projektets anden fase, problemformuleringsfasen, er videnskabsteoretiske refleksioner væsentlige (Juul & Pedersen 2012: 414). Den viden om projektfeltet, der efterspørges i problemformuleringen, hænger i høj grad sammen med videnskabsteoretiske orienteringer (ibid.). På baggrund af refleksionerne i emnefasen arbejder vi ud fra følgende problemformulering: Hvordan oplever tidligere indsatte virksomhedernes brug af straffeattester, og hvilke fordele og ulemper er der ved matchingmodellen samt alternativer til denne, hvis målet er at inkludere tidligere indsatte på arbejdsmarkedet? Ved at adskille problemformuleringen i to dele, kan der argumenteres for, at den lægger op til at blive grebet an med to forskellige videnskabsteoretiske retninger. Da første del af problemformuleringen ønsker at se på problemet fra de tidligere indsattes perspektiv, vil en hermeneutisk tilgang til denne del være oplagt. Hermeneutikken er en fortolkningsvidenskab, der interesserer sig for personlige og livsverdensnære erfaringer (Juul & Pedersen 2012: 422). En problemformulering, der som denne lægger op til at undersøge de tidligere indsattes livsverden, har på den led et hermeneutisk islæt. Vi har samtidig, som nævnt ovenfor, en normativ idé om, hvordan samfundet bør være, samt et ønske om at undersøge, hvilke fejludviklinger der forhindrer dette normative ideal. I kritisk teori er det netop formålet at forsøge at identificere sociale fejludviklinger i samfundet i forhold til det normativt opsatte ideal (Juul & Pedersen 18

2012: 424). Med sociale fejludviklinger skal forstås udviklinger, ( ) der forhindrer mennesker eller grupper i at opnå den anerkendelse, som er grundbetingelsen for det gode liv (Juul 2012: 341). Sagt på en anden måde er fejludviklinger de praktikker i samfundet, som udgør en barriere for, at idealet om anerkendelse kan opnås (ibid.). I relation til projektet vil en identifikation af sociale fejludviklinger betyde en undersøgelse af, hvordan straffeattesten og virksomhedernes brug af denne kan ses som en barriere for tidligere indsattes mulighed for at opnå anerkendelse på arbejdsmarkedet. Anderkendelse skal i dette projekt forstås som værende fravær af krænkelse jf. afsnit 3.1.3, hvor begreberne anerkendelse og krænkelse konkretiseres i forhold til projektfeltet. Problemformuleringens anden del lægger op til en vurdering af, hvilke muligheder der er for at ændre måden, hvorpå straffeattesten i dag anvendes, for derigennem at kunne komme det normative ideal nærmere. På baggrund af dette er projektet tænkt ind i en kritisk teoretisk ramme. 2.2.3 Designfasen I forbindelse med de videnskabsteoretiske refleksioner, der knyttede sig til problemformuleringsfasen, fik vi et indblik i, hvilke ontologiske og epistemologiske orienteringer der førte os frem til, og som ligger bag, projektets problemstilling (Juul & Pedersen 2012: 418). I designfasen, der er projektets tredje fase, tages der stilling til, hvordan projektet tilrettelægges for at opnå den optimale belysning af problemstillingen (ibid.). Den tredje fase omhandler med andre ord valg af teori, metode og analysestrategi. Det er en vekselvirkning mellem den konkrete problemstilling og videnskabsteoretiske refleksioner, der er bestemmende for designvalget (ibid.). Det skal forstås sådan, at forskningsdesignet i høj grad afhænger af problemformuleringen og de konkrete arbejdsspørgsmål. Samtidig er problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene koblet til videnskabsteoretiske refleksioner. Problemformuleringen og de videnskabsteoretiske overvejelser har i samarbejde betydning ( ) for valget af teori og metode, for selve synet på teori og empiri og for spørgsmålet om forskerens rolle i forhold til feltet (ibid.: 419). Ud fra problemformuleringen har vi identificeret to videnskabsteoretiske retninger; hermeneutik og kritisk teori. I det følgende uddybes det, hvilken sammenhæng der er mellem de videnskabsteoretiske orienteringer og projektets metodevalg. Der er desu- 19

den fokus på, hvad der fra den enkelte videnskabsteoretiske retning inddrages i projektet, samt hvordan de to retninger i samspil sætter rammen for arbejdet med problemformuleringen. Den hermeneutiske tilgang er grundlæggende en fortolkningsvidenskab, hvilket indebærer, at man som forsker har mulighed for at opnå større erkendelse om et givet fænomen ved at analysere og fortolke sammenhænge mellem del og helhed (Juul 2012: 111). Overordnet set arbejder hermeneutikken ud fra en ontologi, der står i modsætning til positivismens objektive og værdifrie syn på videnskab, og som i stedet karakteriserer virkeligheden som afgørende forskellig fra naturen. Derudover opererer hermeneutikken med en epistemologi, der fokuserer på fortolkning som en metode til at opnå erkendelse om den sociale virkelighed (ibid.: 110). Den hermeneutiske cirkel udgør her et grundlæggende princip og er et eksempel på den hermeneutiske epistemologi, som tillægger fortolkningsarbejdet afgørende betydning i forhold til at opnå dybere forståelse og erkendelse om et bestemt fænomen (ibid.). I Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik opstår en såkaldt ontologisering af den hermeneutiske cirkel, hvor forskeren ikke længere skal sætte sine fordomme i parentes, men derimod eksplicitere og bruge dem produktivt til at opnå større erkendelse om den aktuelle problemstilling (ibid.: 129). Eksempelvis vælges en konkret problemstilling ofte på baggrund af nogle specifikke fordomme, man som gruppe ønsker at undersøge nærmere (ibid.). Projektets problemformulering bygger, som tidligere beskrevet, på en forforståelse, som ikke sættes i parentes. I stedet gribes arbejdet med problemformuleringen an med den filosofiske hermeneutik in mente. Vi kommer med en forforståelse, som bringes i spil og udfordres. På den måde bygger undersøgelsesdesignet på den hermeneutiske cirkel, dvs. relationen mellem forsker og genstandsfelt. Ydermere er det oplagt at bruge kvalitative metoder, eksempelvis livsverdensorienterede forskningsinterviews, inden for den hermeneutiske tilgang. Disse interviews tager udgangspunkt i menneskers personlige beretninger og hverdagsliv, som efterfølgende udgør vigtig empiri i forhold til forskerens fortolkninger (ibid.: 422). Besvarelsen af problemformuleringen kommer, som beskrevet i afsnit 2.1, til at bygge på kvalitative interviews. Vi bevæger os således inden for de kvalitative metoder, som ligger i forlængelse af den hermeneutiske tilgang. Vi benytter både kvalitative livs- 20

verdensinterviews og kvalitative ekspertinterviews. Livsverdensinterviews giver os et indblik i, hvordan den tidligere indsatte oplever problemstillingen. De kvalitative ekspertinterviews i projektet zoomer ud fra førstehånds- og livsverdensperspektivet og bidrager med en bredere synsvinkel. På den led opnår vi med de kvalitative interviews en vekselvirkning mellem del og helhed i analysen, der ligger i forlængelse af metodehermeneutikkens epistemologiske princip; den hermeneutiske cirkel (Juul 2012: 110f). Den hermeneutiske tilgang bidrager som nævnt i problemformuleringsfasen til en besvarelse af første del af problemformuleringen. Idet projektet tager udgangspunkt i et normativt ideal, kan man argumentere for, at projektet har en kritisk teoretisk ramme. Den centrale opgave inden for kritisk teori er at problematisere samfundsmæssige udviklingstræk, som forhindrer menneskelig udvikling (ibid.: 409). Kritisk teoris epistemologiske udgangspunkt er, at samfundsvidenskaben har et frigørende sigte (ibid.). Det vil sige, at samfundsvidenskaben ikke kan nøjes med at beskrive samfundet, men må forholde sig kritisk til den samfundsmæssige udvikling. Der findes tre generationer inden for kritisk teori. Den første generation forbindes med Horkheimer og Adorno, mens den anden generation forbindes med Habermas. Der sker med tredje generation et skifte inden for kritisk teori. Med Honneth som den ledende figur er det nu anerkendelsespatologierne, der kommer i fokus (Juul 2012: 319f). Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken af de tre generationer af kritisk teori man abonnerer på, da det er bestemmende for, hvilke sociale fejludviklinger der belyses (Juul & Pedersen 2012: 411). Vi tager i projektet udgangspunkt i tredje generation, hvilket vil sige Honneths anerkendelsesparadigme. Projektets normative ideal er, at flere tidligere indsatte skal bryde med den kriminelle løbebane samt inkluderes og anerkendes på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Det normative ideal ligger således i forlængelse af Honneths anerkendelsesparadigme. For at kunne underbygge en kritik af fejludviklinger i samfundet er det nødvendigt at sætte anerkendelsesidealet op mod den sociale virkelighed. Grundlaget for fejludviklinger er, at de undergraver anerkendelsesbetingelserne, som ifølge Honneth er kriterierne for et succesfuldt menneskeliv (Juul 2012: 345). 21

Kritisk teori lægger ikke op til brugen af nogle konkrete metoder. Det handler derimod om, hvordan vi vælger at argumentere overbevisende i forhold til en given problemstilling. Det er således et spørgsmål om fortolkning, hvor forskerens vigtigste opgave er at skabe en sammenhængende og fyldestgørende argumentation for, at der er en reel konflikt mellem det normative ideal og den sociale virkelighed (ibid.: 341). Projektet har, som tidligere nævnt, et normativt ideal, som består i, at vi betragter det som afgørende, at tidligere indsatte anerkendes på arbejdsmarkedet på lige fod med andre ansøgere. Dette normative udgangspunkt holdes op mod den sociale virkelighed, hvilket vil sige virksomhedernes brug af straffeattester og dennes betydning for tidligere indsatte. Projektet trækker på hermeneutikkens fortolkende metoder for at opnå viden om den sociale realitet. 2.3 Interview som kvalitativ metode Kvalitative interviews er et velkendt og udbredt metodologisk redskab inden for samfundsvidenskaben samt projektskrivning (Olsen 2011: 239), og det er relevant at benytte i projektet. Formålet med at benytte kvalitative forskningsinterview er at (...) forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonens egne perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 41). Der findes ingen standardprocedure for interviews, men der er dog nogle fremgangsmåder og teknikker, der fordelagtigt kan benyttes til at give et bedre resultat af det færdige interview (ibid.: 119). Vi har i dette projekt foretaget i alt seks interviews med udgangspunkt i Steiner Kvale og Svend Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse; tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Det følgende afsnit er bygget op således, at hvert interview bliver gennemgået for sig med en præsentation af informanten og herefter en operationalisering af de syv faser for at skabe gennemsigtighed af de valg, der er truffet undervejs i interviewundersøgelserne. Da de beslutninger vi har truffet i design-, transskriptions-, analyse- og rapporteringsfasen er ens for alle interviews, bliver disse faser præsenteret først i nedenstående afsnit. 22

2.3.1 Generelt for alle interviews I forbindelse med designfasen har vi valgt at lave alle interviews semistrukturerede. Det semistrukturerede interview tillader spontane spørgsmål undervejs i interviewet, selvom interviewet som udgangspunkt knytter sig til en interviewguide (Tanggaard & Brinkmann 2010: 36). Ved semistrukturerede interviews har vi i interviewguiden mulighed for at bruge den viden, vi har om emnet, og planlægge en retning for interviewet. Samtidig er der plads til, at vi løbende i interviewet kan blive klogere og følge op på informantens udtalelser. Interviewguiderne er for de seks interviews udarbejdet ud fra samme skabelon. Vi har med udgangspunkt i viden om informanten samt projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål identificeret en række temaer, som er væsentlige at få belyst i det enkelte interview. Ud fra disse temaer har vi formuleret konkrete interviewspørgsmål, der skal hjælpe til at afdække den ønskede viden inden for det givne tema. Dette er gjort, fordi projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål er komplekse og abstrakte og derfor ikke egner sig som interviewspørgsmål (Tanggaard & Brinkmann 2010: 40). Vi har været opmærksomme på ikke at formulere ledende spørgsmål i interviewguiderne, da ledende spørgsmål kan påvirke informanternes svar (Kvale og Brinkmann 2009: 271). Projektets interviews indledes i praksis med en briefing, der skal sikre, at interviewene lever op til de etiske retningslinjer om informeret samtykke (ibid.: 89). Dette indebærer, at informanten godkender, at interviewet optages og transskriberes, og at informantens udtalelser må indgå i den endelige projektrapport. Desuden introducerer vi i briefingen informanten til projektets felt (ibid.: 149). Interviewene afrundes ligeledes med en debriefing, hvor informanten får mulighed for at knytte yderligere og/eller afsluttende kommentarer (ibid.). Interviewguiden til hver af projektets seks interviews er vedlagt som bilag (jf. indholdsfortegnelsen), og derudover indgår der i afsnit 2.3.8 et eksempel på, hvordan et tema er omsat til konkrete interviewspørgsmål. Vi bruger samme transskriptionsmetode for de seks interviews. Interviewene er transskriberet med udgangspunkt i at få talesprog omsat til et meningsfuldt skriftsprog, fordi en skriftlig transskription udgør et godt grundlag for analyse (ibid.: 202). Transskriptionen er foretaget med henblik på meningsforståelse og er derfor ikke transskriberet ordret med sproglige pauser, tonefald og anden form for talesprogsbarrierer (ibid.: 203). Eventuelle afbrydelser i interviewene er kort beskrevet i transskriptioner- 23

ne. Transskriptionerne er vedlagt projektrapporten som bilag, og derudover er der i afsnit 2.3.8 vist et eksempel på, hvordan transskriptionen samt menings- og teorikodning er foretaget i praksis. I analysefasen har vi både menings- og teorikodet de transskriberede interviews. At meningskode et interview indebærer, at der knyttes et eller flere nøgleord til en interviewpassage med det formål, at kunne identificere en udtalelse senere i processen (ibid.: 224).Vi har meningskodet interviewene, da det giver et overblik over indholdet i interviewene; et overblik der er brugbart, når arbejdsspørgsmålene skal besvares. Ved at meningskode et interview kan det relevante indhold nemt og hurtigt findes, når analysen skrives. Interviewene er desuden blevet teorikodet, når teoretiske begreber er relevante for informantens svar. Vi har dog i interviewet med Kenneth (bilag 5.2) valgt at samle menings- og teorikodninger for passager med flere kortfattede svar under opsummerende kodninger. Når vi har identificeret teorier eller begreber fra henholdsvis Axel Honneth og Erving Goffman i indholdet i interviewene, er disse blevet teorikodet med det passende teoribegreb. I rapporteringsfasen tages der stilling til, hvor og hvordan undersøgelsens resultater bliver formidlet (Kvale & Brinkmann 2009: 123). I forbindelse med dette projekt indgår resultaterne i en projektrapport, hvor der er gennemsigtighed om, hvordan interviewene metodisk er tilvejebragt. I de følgende afsnit bliver det enkelte interview gennemgået med først en præsentation af informanten og herefter refleksioner i forhold til de faser, der er relevante for det enkelte interview. 2.3.2 Eksplorativt interview med Thomas Søbirk Petersen Lektor Thomas Søbirk Petersen er ansat ved Roskilde Universitet, hvor han bl.a. beskæftiger sig med ret og etik, herunder straffeetik og brug af straffeattester, samt problemer vedrørende tidligere straffede (Roskilde Universitet 02.12.2013). Derudover har han skrevet et kapitel i bogen Løsladt og hvad så? (2009), som bruges til at belyse projektets problemfelt samt en del af diskussionen i arbejdsspørgsmål D. 24

Refleksioner over de relevante faser Forud for interviewet med Thomas Søbirk Petersen var en litteratursøgningsfase, der skulle medvirke til at indsnævre projektets fokus. I den forbindelse stødte vi bl.a. på Thomas Søbirk Petersens forskning inden for brugen af straffeattester, hvorfor vi kontaktede ham angående et eksplorativt interview, der kunne skærpe vores viden og interessefelt. Interviewet blev udført forholdsvis tidligt i projektfasen, hvorfor problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene endnu ikke var fastlagt. Formålet med interviewet var derfor at få en større viden inden for feltet, så nye problemstillinger blev opdaget, og så problemformuleringen og projektets fokus kunne konkretiseres yderligere. Thomas Søbirk Petersen bliver brugt som ekspert pga. sin forskning inden for feltet, og de fleste af hans udtalelser tager udgangspunkt i kapitlet fra Løsladt - og hvad så? (2009). Da han ikke længere forsker i straffeattester og straffeetik som det primære, bærer interviewet ikke præg af decideret ny viden. Desuden afspejler hans udtalelser, at det er mange år siden, at han har forsket i emnet, og dette skal selvfølgelig medtænkes i vurderingen af interviewets reliabilitet, som vil blive uddybet nedenfor. Reliabilitet handler om, hvorvidt et resultat kan reproduceres af andre forskere på andre tidspunkter (Kvale & Brinkmann 2009: 271). I forhold til dette interview kan graden af reliabilitet diskuteres, idet Thomas Søbirk Petersen både udtaler sig på baggrund af sin forskning, men også ud fra egne fornemmelser, om hvordan han ser problematikken i dag. Desuden nævner han selv, at forskningen ligger bagerst hukommelsen, idet det er mange år siden, at han har forsket i emnet. Derfor er det ikke garanteret, at interviewet kan reproduceres. Men fordi mange af hans svar bygger på forskning, bærer interviewet præg af reliabilitet i en vis grad. Vi kan dog stadig bruge de udtalelser, der tager udgangspunkt i hans forskning, fordi hans udtalelser kan beeller afkræftes i kapitlet Løsladt - og hvad så? (2009). Da interviewet er foretaget i den eksplorative fase, har det ikke den store betydning for den overordnede verifikation af projektet, da interviewet i høj grad er brugt til at finde inspiration til problemformuleringen. 25