Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Transkript

1 Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde navn og studienr.): Christopher Simon Ulvedahl Franck Daniel Wodskou Andersen Emil Grønbæk-Handesten Josefine Kreiberg Kasper Sehested-Grove Sandra Boje Kruse Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1

2 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Tværfaglighed Politologi Sociologi Metode Opgavens struktur Afgrænsning Teorivalg og refleksion Pierre Bourdieu Erving Goffman Empirivalg og refleksion Kriminalforsorgen Evalueringsrapport for Projekt MÅL Kriminalforsorgens recidivstatistik Informant Informant Informant 3 og Projekt God Løsladelse Analysestrategi Interview Analysestrategi i forbindelse med interview Etiske overvejelser i forbindelse med interview Udvælgelse af informanter og kriterier Strukturering af interviewet Det semistrukturerede interview Transskriberingsetik Validitet og reliabilitet Generalisering ud fra interview Interviewets Hvorfor, hvad og hvordan Videnskabsteori Videnskabsteoretiske overvejelser Den filosofiske hermeneutik Validitet og virkningshistorie Ontologi og Epistemologi Hermeneutikken i vores projekt Teori Erving Goffman Pierre Bourdieu Empiri Kriminalforsorgen Evalueringsrapport for projekt MÅL Kriminalforsorgens recidivstatistik Projekt God Løsladelse

3 6. Arbejdsspørgsmål A Arbejdsspørgsmål B Arbejdsspørgsmål C Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag 2 Transskription af interview med informant Bilag 3 interviewguide informant Bilag 4 transskription af interview med informant Bilag 5 interviewguide informant Bilag 6 Transskription af interview med informant Bilag 7 interviewguide informant Bilag 8 transskription af interview med informant Bilag 9 - Resumé Bilag 10 - Abstract

4 1. Problemfelt I Danmark findes der fem lukkede og otte åbne fængsler, som alle drives af kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen A, 2013). Derudover er der 36 arresthuse, hvor det hovedsageligt er varetægtsfængslede eller personer med kortere straffe, der sidder (Kriminalforsorgen B, 2013). Under en fængselsstraf mister den indsatte sin bevægelsesfrihed og skal dermed efterleve fængslets regler. Den indsatte beholder sine borgerrettigheder, men straffen i Danmark er, at man bliver frihedsberøvet (Kriminalforsorgen, 2013: B). En tredjedel af de indsatte, som løslades fra et åbent fængsel, recidiverer inden for to år, hvor det er op imod halvdelen, som vender tilbage, når de har været indsat i et lukket fængsel (Vesterbirk & Svanholm, 2012:11). Som ovenstående antyder, har en stor del af de indsatte svært ved at finde fodfæste og agere på lovlig vis, når de bliver løsladt og igen skal stå på egne ben. Det er netop her myndighederne skal hjælpe de kriminelle med at resocialisere sig, så de kan begå sig i samfundet og bryde med det kriminelle netværk, de sandsynligvis stadig befinder sig i. Kriminalforsorgen har sat nogle forskellige tiltag i værk, som skal hjælpe de indsatte med at blive resocialiseret. Kriminalforsorgen har en vision om, at personalet i de danske fængsler, gennem effektive, målrettede og meningsfulde aktiviteter, skal hjælpe den kriminelle til en ny livsstil uden kriminalitet. Kriminalforsorgen ønsker at tilrettelægge nogle aktiviteter, så den kriminelle kan udvikle selvrespekt, selvtillid, ansvarlighed og en række kompetencer, så de kan begå sig i samfundet. Den kriminelle skal ligeledes støttes og motiveres til et liv uden kriminalitet (Kriminalforsorgen C, 2013). For at opnå dette har de indsatte pligt til at være beskæftiget under deres fængselsophold. De beskæftigelsesmuligheder, der tilbydes, er forskellige fra fængsel til fængsel. Kriminalforsorgen har til formål at lære de indsatte at arbejde - ofte 37 timer som en almindelig arbejdsuge. Dette ruster de indsatte til at tage vare på sig selv, når de bliver løsladt. Derudover ønsker kriminalforsorgen også at styrke de indsattes faglige kundskaber igennem uddannelse. De indsatte har mulighed for at følge et uddannelsesforløb udenfor fængslerne, men der tilbydes også undervisning internt i fængslerne (Kriminalforsorgen D, 2013). Men det store spørgsmål er, hvordan de indsatte kommer til at agere efter løsladelsen hvad skal der ske efter deres endte fængselsophold? De indsatte kommer højst sandsynligt ikke til at have de samme muligheder, som de havde, inden de skulle afsone deres dom. I tilfælde af, at de havde et job inden, er det ikke sikkert, at det job står og venter, og muligheden for at finde et nyt job med en 4

5 plettet straffeattest er ofte problematisk (Ryberg, 2009: 9). Derudover kan den løsladtes sociale relationer have ændret sig, da det ikke altid er muligt at opretholde den samme kontakt til omverdenen inde fra fængslet. Ydermere ændrer personer sig ofte også efter indsættelse i forhold til ændret personlighed, holdninger eller syn på livet. Disse ændringer kan derved påvirke, hvordan den indsattes omgangskreds ser på vedkommende efterfølgende (Ryberg, 2009:9). For at de indsatte skal komme bedst muligt ud på den anden side, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en god handleplan for de indsattes forløb. En anvendt talemåde En god løsladelse starter med en god indsættelse siger meget om, at det er fængslets ansvar, at de indsatte får udarbejdet en god handleplan for deres indsættelsesforløb samt løsladelse (Engbo, 2009: 13). En handleplan bliver udarbejdet mellem kriminalforsorgens institutioner og den dømte, hvilket giver den dømte et medansvar for det givne forløb (Kriminalforsorgen D, 2013). Efter løsladelsen er det kriminalforsorgens opgave at følge op på løsladelsen i kommunerne og sikre, at kommunernes handleplan stemmer overens med kriminalforsorgens tiltag (Kriminalforsorgen D, 2013). På baggrund af ovenstående undrer vi os over, at en så stor del af de tidligere indsatte i de danske fængsler, inden for et par år, recidiverer. Vi undrer os over, at graden af indsatte, der ryger ind igen, er så høj, når man tænker på alle de resocialiseringstiltag, de bliver præsenteret for. Er det de indsattes manglende motivation, der ligger til grund for det? Er det de ansatte i fængslerne, der mangler de fornødne kompetencer? Eller er det de indsattes baggrund og deres kriminelle miljø uden for fængslet, der fastholder dem i nogle rammer, der umuliggøre resocialisering? Vi har den fordom, at det er resocialiseringen i Danmark og udførelsen af den, der halter. Vi tror ikke, at resocialiseringen i Danmark tager højde for, at de kriminelle ofte lever et liv i et kriminelt miljø og har en hverdag sammen med andre kriminelle, hvilket besværliggør processen. Vi er af den overbevisning, at det er vanskeligt at bryde med den sociale arv, så hvis man vil resocialisere en kriminel skal personen flyttes væk fra det kriminelle miljø vedkommende ellers færdes i. Vi har valgt at skrive i fagene sociologi og politologi - med hovedvægt på den sociologiske tilgang. Den sociologiske tilgang vil blive belyst gennem Bourdieu og Goffmans teorier. Den politologiske del af opgaven vil fokusere på kriminalforsorgens udfordringer i forhold til lovgivningen. Dette leder os til nedenstående problemformulering: 5

6 1.1 Problemformulering På hvilken måde spiller kriminalforsorgens værdier ind på en effektiv resocialisering, og hvorledes kan kriminelles bagland og baggrund have indflydelse på resocialiseringens manglende effekt? 1.2 Arbejdsspørgsmål A) Hvilke udfordringer har kriminalforsorgen i udførelsen af resocialisering? B) Hvilken betydning kan den indsattes netværk og motivation have på risikoen for at recidivere? C) Hvorledes oplever den indsatte resocialisering som vellykket eller ej? 1.3 Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi definere begreber og ord, der er gennemgående for opgaven, og som har en stor betydning for forståelsen af denne. Resocialisering Resocialisering forstår vi på følgende måde: at integrere en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat udenfor det almindelige samfundsliv (Den Danske Ordbog A, 2013). Vi vil udelukkende have fokus på personer, der har været i fængsel. Vi forstår det dermed ikke som noget, der omhandler psykisk syge, folk der har været udsat for ulykker eller andre personer, der ikke har været i fængsel. Recidiv Recidiv kan forstås på mange måder og har forskellige definitioner. Vi tager udgangspunkt i kriminalforsorgens definition, der lyder: Recidiv defineres ( ) som tilbagefald til ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjeneste. Den nye dom defineres, som den første dom i observationsperioden efter løsladelse fra udstået fængselsstraf eller påbegyndelse af en tilsynsforanstaltning (Justitsministeriet A, 2012: 7). Recidivperioden regnes fra det tidspunkt, hvor klienten løslades eller påbegynder tilsynet og den maksimale individuelle opfølgningsperiode er to år (Justitsministeriet A, 2012: 7). 6

7 Indsat En indsat ser vi som en person, der i kortere eller længere tid, har opholdt sig i et fængsel. Her mener vi ikke psykisk syge diagnosticerede personer eller andre individer, der opholder sig på lukkede institutioner. Straf Når der i løbet af dette projekt tales om begrebet straf, henvises der til frihedsstraf, altså frihedsberøvelse (Kriminalforsorgen G, 1998). 1.4 Tværfaglighed I vores projekt vil der anvendes politologi og sociologi, som skal være behjælpelig til at besvare vores problemformulering Politologi Det politologiske aspekt af vores projekt udgør en relativt lille del. Dette kommer i projektet til udtryk ved brug af rapporten Projekt God Løsladelse udarbejdet af Servicestyrelsen, som påpeger, hvilke udfordringer kriminalforsorgen har i forbindelse med at varetage deres værdier, som er at skabe kontrol og sikkerhed, sideløbende med at de ønsker at motivere og støtte de indsatte. Vi ønsker derfor at undersøge, hvilken påvirkning lovgivningen har på at opnå en vellykket resocialisering Sociologi Vores sociologiske vinkel i projektet omhandler, hvorvidt den indsattes baggrund og bagland er medvirkende til, hvorvidt de opnår en succesfuld resocialisering. Til at undersøge dette vil vi anvende Pierre Bourdieu og hans begreber, dog hovedsageligt habitus og social kapital samt Erving Goffman og hans teori om stigmatisering og afvigelse. Endvidere vil vi kigge på, hvordan et fængselsophold kan have effekt på den indsattes kamp for ikke at recidivere. 7

8 2. Metode 2.1 Opgavens struktur Nedenstående figur viser vores opgaves struktur. Denne figur giver læseren et overblik over projekts opbygning og fremgangsmåde. 8

9 Problemfelt På hvilken måde spiller Kriminalforsorgens værdier ind på en effektiv resocialisering, og hvorledes kan kriminelles bagland og baggrund have indflydelse på resocialiseringens manglende effekt? Metode Analysestrategi Afgrænsning Teori og empiri (valg og kritik) Interview (strategi og gennemgang) Kriminalforsorgen Informant 1, 2, 3 & 4 Projekt God Løsladelse Statistik fra Kriminalforsorgen Informant 1, 2, 3 & 4 Bourdieu Goffman Recidiv statistik Informant 1, 2, 3 & 4 Goffman Bourdieu Projekt MÅL Arbejdsspørgsmål 1 Hvilke udfordringer har Kriminalforsorgen i udførelsen af resocialisering? Arbejdsspørgsmål 2 Hvilken betydning kan den indsattes netværk og motivation have på risikoen for at recidivere? Arbejdsspørgsmål 3 Hvorledes oplever den indsatte resocialisering som vellykket eller ej? Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering 9

10 2.2 Afgrænsning Dette afsnit vil indeholde en beskrivelse af vores til- og fravalg. Herunder følger en redegørelse for disse: Retningen på projektet Da vi var cirka halvvejs inde i projektet, besluttede vi at ændre fokus. Vi havde til at begynde med et ønske om at skrive en opgave, der handlede om resocialisering kontra straf, men det fravalgte vi til fordel for en opgave, der handler om effektiviteten af resocialisering. Ydermere har vi afgrænset os fra at beskæftige os med det økonomiske aspekt ved resocialisering. Man kunne sagtens forestille sig en opgave, der handlede om skellet mellem en billigere form for straf, hvor den indsatte sidder i en fængselscelle fra morgen til aften, og den noget dyrere resocialisering med undervisning og så videre. Teoretisk Under den tidlige tilblivelse af dette projekt overvejede vi, om vi skulle benytte Axel Honneth og hans anerkendelsesteori. Det gjorde vi, da vi fandt det interessant at undersøge om resocialisering kunne forhindre, at der skete krænkelser af en indsat, når denne sad i fængsel. Vi fravalgte dog hurtigt Honneth, da det gav bedre mening for projektet at benytte Bourdieu og Goffman, da de passede bedre til vores nuværende problemformulering. Vi har ligeledes valgt at afgrænse os fra Michel Foucault og hans værk Overvågning og straf. Dette gjorde vi, da vi på et tidspunkt i projektet ændrede fokus fra en opgave, der handlede om straf kontra resocialisering, til den opgavestruktur vi har i dag. Videnskabsteori I begyndelsen af dette projekt havde vi den idé, at vi ville skrive et fænomenologisk projekt. Dette ændrede vi til et hermeneutisk funderet projekt, da vi på forhånd havde tilegnet os en for stor viden, og havde for mange forforståelser om emnet, og levede derfor ikke op til det fænomenologiske ideal. Derfor var det mere oplagt at benytte den hermeneutiske position. 10

11 Informanter Vi kunne med fordel have valgt at inddrage flere typer af interviewpersoner. Det ville have været en yderligere styrke, hvis vi havde snakket med en forsker på området og have brugt dennes viden til at sætte op imod vores anden indsamlede empiri. Ydermere kunne det også have været en mulighed at snakke med en politiker, der kender til området, da det ville styrke vores politologiske del. Derudover kunne en politiker også gøre os klogere omkring de politiske tiltag, der er foretaget på området og hvilke tanker og overvejelser, der ligger til grund for eventuelle ændringer på områder om resocialisering. Historisk Vi har valgt at tage udgangspunkt i den nuværende situation i fængslerne, og dermed afgrænser vi os fra at se på, hvordan situationen har været førhen. Den nuværende situation og tilstand i fængslerne er vi dog klar over kan skyldes, at der førhen har været et specifikt syn på fængsel og straf, som kan være svært at ændre. Dette har vi ikke fundet relevant for vores problemstilling, da vi blot ønsker at undersøge, hvor effektiv resocialisering er i dag og ikke, hvordan arbejdet med resocialisering foregik før i tiden. Politisk Vi har i dette projekt, ikke ønsket, at beskæftige os med de politiske holdninger, der er til fængsel og resocialisering. Ydermere har vi afgrænset os fra at arbejde med de politiske beslutningsprocesser, der er bag fængsling og resocialisering. Dette skyldes, at vi ikke finder det interessant for vores problemstilling, hvilke beslutningsprocesser, der er foretaget, da vi ikke finder det relevant at analysere på policyprocesser i forhold til vores problemformulering. 11

12 Økonomisk Vi har valgt at afgrænse os fra det økonomiske aspekt i resocialisering, da vi udelukkende ønsker at beskæftige os med, hvorvidt resocialisering er effektiv eller ej. Vi er dog opmærksomme på, at økonomiske begrænsninger kan være en barriere for resocialisering. Målgruppe Vi har valgt at beskæftige os med unge, da vi har den forforståelse af, at det hovedsageligt er unge indsatte, som recidiverer, og derved oplever en mislykket resocialisering. Derudover har vi afgrænset os til kun at fokusere på mænd, da størstedelen af indsatte er mænd. Vi har ikke valgt at fokusere på forskellige domme, men vi er dog opmærksomme på, at der kan være forskel på, hvorvidt du recidiverer afhængig af, hvilken forbrydelse du har begået. 2.3 Teorivalg og refleksion I nedenstående afsnit vil vi begrunde vores valg af teoretikere. Dertil vil vi forholde os reflekterende til vores valg af disse Pierre Bourdieu Følgende afsnit indeholder en begrundelse for vores valg af teori fra den franske sociolog Pierre Bourdieu (herefter benævnt Bourdieu). Endvidere vil vi forholde os reflekterende til hans teori. Begrundelse for valg af Pierre Bourdieu Vi har valgt at anvende dele af Bourdieus teori til sociologisk at belyse hvilke faktorer, der kan spille ind hos indsatte i henhold til at opnå en vellykket resocialisering eller ej. Bourdieus begreber om habitus, social kapital og felt skal være os behjælpelig med at besvare vores problemformulering. Habitus, social kapital og felt har stor indflydelse på, hvordan et individ handler og agerer. Den sociale kapital kan have indflydelse på, hvor tilbøjelig du som individ er til at falde ind i en kriminel løbebane og derved ende som indsat. Vi ønsker derved at undersøge, hvorvidt den sociale og kulturelle baggrund spiller ind på den indsattes succes for resocialisering. 12

13 I forhold til vores problemstilling er habitus relevant at anvende, da det indvirker på, hvorvidt den indsatte ønsker at blive resocialiseret. Den indsattes habitus påvirker, hvordan vedkommende agerer og handler, og derved er det i et resocialiseringsforløb vigtigt at have den indsattes habitus in mente. Refleksion over valg af Pierre Bourdieu Bourdieu er af den overbevisning, at hans bidrag til den nyere samfundsforskning ikke er en generel social teori, som kan anvendes i forskellige genstandsområder, men hans teori er derimod et begrebsapparat, som hans empiriske forskning tager udgangspunkt i og dermed efterprøver. Han opstiller altså nogle begreber, som han går ud og undersøger i virkeligheden. Han mener desuden ikke, at disse begreber kan fortælle noget om andre områder end netop det genstandsfelt, som det relaterer sig til (Järvinen, 2007: 345). I forbindelse med vores projekt kan man altså kritiserer brugen af Bourdieu, eftersom Bourdieu ikke har lavet empiriske undersøgelser omkring resocialisering, og dermed er de begreber, vi inddrager fra Bourdieu udviklet og defineret på baggrund af forskning i andre felter. Bourdieu er dog stadig af den overbevisning, at alle mennesker er i besiddelse af en habitus, og alle mennesker bevæger sig i forskellige felter og medbringer deres kapitalformer. Disse er altså helt basale for et menneskets eksistens, og dermed kan vi godt argumentere for at habitus og social kapital samt de pågældende felter individet bevæger sig i, kan bidrage til vores projekt eftersom, de kan fortælle noget om, hvordan resocialisering påvirker individet Erving Goffman I dette afsnit vil vi begrunde, hvorfor vi har valgt Erving Goffman (herefter benævnt Goffman). Vi vil ydermere forholde os reflekterende til valget af denne teori. Begrundelse for valg af Erving Goffman Vi har valgt at benytte teori fra Goffman til sociologisk at belyse nogle af de faktorer, der kan have indvirkning på, hvorvidt en indsat opnår en succesfuld resocialisering. Goffmans teori omhandlende stigmatisering er relevant for vores problemstilling, da han herigennem belyser, hvor svært det er for individer, der falder uden for normalen at begå sig på normalvis i samfundet. Dette skyldes, at individer, i dette tilfælde de 13

14 indsatte, er stigmatiseret, og derved ikke kan falde ind i normalen (jf. afsnit 4.1). Dette ønsker vi at anvende i vores arbejde med resocialisering, da det ud fra statistikker ser ud til at mange recidiverer. Dette skyldes, ifølge Goffman, at de er stigmatiseret, og derved har tilbøjelighed til at vende tilbage til de kredse, i dette tilfælde de kriminelle kredse, hvor de ikke føler sig stigmatiseret. Goffmans teori er på mange måder tidløs, fordi den berører noget af det tilsyneladende mest grundlæggende og uforanderlige i samfundet og mennesket. Dette anser vi som et vigtigt aspekt i hans teori, og grunden til at hans teori stadig er aktuel i dag (Goffman, 2010: 10). Refleksion over valg af Erving Goffman En refleksion af Goffman er, at de teorier, vi anvender, er fra 1960 erne, vi skal derfor være opmærksomme på, i vores arbejde med ham, at samfundets strukturer har ændret sig sammenlignet med tiden, hvor Goffman udarbejdede sine teorier. Ydermere kan han kritiseres for at arbejde meget på mikroniveau, hvilket kan give et meget individpræget og snævret billede. 2.4 Empirivalg og refleksion Dette afsnit indeholder vores begrundelse for valg af empiri og efterfølgende refleksion heraf. Vi ønsker, at undersøge, hvilke metoder der har været nyttige under et resocialiseringsforløb. Derudover vil afsnittet indeholde en beskrivelse over statistikker fra kriminalforsorgen om recidiv Kriminalforsorgen Begrundelse for valg af kriminalforsorgen For at kunne besvare vores problemformulering på bedste vis, finder vi det væsentligt at inddrage kriminalforsorgen og deres værdier for deres arbejde. Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf, men deres formål er samtidig at begrænse kriminalitet. For at løse deres hovedopgave har de arbejdet ud fra et principprogram, siden 1993, indeholdende visioner for at løse opgaven (jf. afsnit 5.1) 14

15 Vi finder det relevant at have en forståelse af kriminalforsorgen og deres arbejde i udformningen af vores undersøgelse, da vi har en fordom om, at de ikke formår at resocialisere indsatte på vellykket vis. Endvidere er kriminalforsorgen en statslig institution, som har til opgave at varetage samtlige fængsler og arrester i Danmark og ligeledes tage hånd om de indsatte, så derfor er det ikke muligt at skrive en opgave uden at inddrage kriminalforsorgen Evalueringsrapport for Projekt MÅL Begrundelse for valg af evalueringsrapporten over Projekt MÅL I dette projekt finder vi det relevant at gennemgå rapporten over Projekt MÅL, da udfaldet af rapporten er positivt og omhandler resocialisering af unge indsatte, som tilsyneladende har størst chance for at recidivere netop for at sætte vores forforståelse i spil. Metoderne, der er benyttet i rapporten vil vi derved bruge til at sætte vores forforståelse om, at resocialiseringen i de danske fængsler ikke er effektiv, i spil. Vi ønsker at få belyst, hvilke metoder, som har været nyttige i forbindelse med at nedbringe kriminalitet samt at reducere mængden, der recidiverer. Projektet startede i maj 2008 og blev afsluttet i april Projektet er udarbejdet af projektleder Inger Rainey Mark, som er uddannet uddannelseskonsulent, supervisor Dan Satterup-Melkane, som på daværende tidspunkt var psykolog i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og fire projektmedarbejdere fra Statsfængslet i Ringe og Horserød. Refleksion over valg af evalueringsrapporten Projektet omfattede 23 deltagere, som alle var unge af anden etnisk herkomst end dansk. Rapporten kan derved ikke give os et generaliserende billede af, hvorvidt projektets metoder vil have samme effekt på de resterende indsatte. Derudover blev deltagerne ikke udvalgt, men det var et tilbud, de fik, hvoraf kun 23 indsatte valgte at samarbejde. Undersøgelsen kunne herved have været mere repræsentativ, hvis deltagerne i stedet var blevet udvalgt, og derved repræsenterede forskellige grupper af indsatte. Endvidere blev deltagerne fulgt under deres afsoning, inden løsladelsen og op til et halvt år efter løsladelsen, hvilket gør, at vi ikke ved, hvordan situationen for deltagerne er i dag, og om de eventuelt er blevet fængslet nok en gang. 15

16 2.4.3 Kriminalforsorgens recidivstatistik 2011 Begrundelse for valg af Kriminalforsorgens recidivstatistik 2011 Til besvarelsen af vores problemformulering finder vi det relevant at se på recidiv statistik fra kriminalforsorgen, da vi ud fra dem kan se, hvorvidt de indsatte, som har afsonet deres straffe henholdsvis betinget og ubetinget, recidiverer. Statistikkerne viser, at der er en tilbøjelighed til at folk med ubetingede domme recidiverer i højere grad end dømte med betingede straffe. Refleksion over valg af statistik fra Kriminalforsorgen 2011 Vores valg af de to statistikker er baseret på, at de kan være med til at fungere som understøttende i forhold til nogle af de årsagsforklaringer, vi når frem til i vores analyse af resocialiseringens manglende effekt. En overvejelse vi har haft med, når vi har benyttet statistikkerne, er, at recidiv statistikkerne er udarbejdet efter et observationsarbejde på 2 år, hvilket gør, at vi ikke kan vide, hvordan det er gået de dømte efterfølgende. Der kan derved være flere, der er recidiverede eller flere, som har fået en hverdag uden kriminalitet. Vi vil nu reflektere over vores overvejelser omkring vores to udvalgte statistikker. Figur 1: Vi ønsker, at bruge de første to kolonner, da de andre kolonner ikke er relevante for vores projekt. De er ikke relevante, fordi vi ikke beskæftiger os med betingede domme. Derimod ønsker vi at se på, hvordan det at sidde fængslet har betydning for, at individet recidiverer i højere grad, hvis man er omgivet af andre kriminelle end hvis man ikke afsoner i et fængsel. Dermed er den relevant for vores projekt (jf. afsnit 5.3). Figur 2: Denne statistik vil vi benytte i forbindelse med vores analyse og som udgangspunkt for, at ens miljø og netværk, som faktorer blandt mange andre ting man får i fængslet, er med til at gøre det sværere at klare sig i samfundet (jf. afsnit 5.3). Kritikken i denne forbindelse går på, at der selvfølgelig er mange andre ting og parametre, der spiller ind, og man ikke kun kan tale om negativ indflydelse fra den recidiveredes miljø, omgangskreds og fængslet. Ydermere er der også forskel på, om de indsatte afsoner i åbne eller lukkede fængsler. 16

17 Vi kan dog anvende begge statistikker til at få et lille udsnit, der kan fortælle om tendens til at recidivere, når man har været i fængsel før. Ligesom den anden statistik kan det bruges til at understøtte nogle vigtige pointer, vi er kommet frem til undervejs i analysen Informant 1 Interview 1: Begrundelse for valg af informant 1 Vi har valgt at interviewe en socialrådgiver som ekspert, da vedkommende har arbejdet med resocialisering i danske fængsler i mange år, og dermed har nyttig viden om emnet. Ydermere er informanten valgt på baggrund af, at denne repræsenterer staten, og dermed bidrager til et makroperspektiv i forhold til vores problemformulering. Hovedformålet med dette interview var at få en masse viden om emnet, og samtidig få sat nogle af vores egne forforståelser om resocialisering, straf, miljø og omgangskreds i spil. Formålet med interviewet har ydermere været at få faktuel viden om emnet, der kan bruges til besvarelsen af vores problemformulering. Derved er interviewet eksplorativt funderet. Refleksion over valg af informant 1 Svagheden eller kritikken ved dette interview er, at generaliserbarheden ved et enkelt ekspertinterview er meget lille. Man kan ikke udlede noget generelt ud fra et enkelt interview med informantens holdninger, som de eneste gyldige svar. Ydermere har informanten fået tilsendt spørgsmålene i forvejen, så personen kunne forberede sig, og dermed vælge, hvad der var relevant at fortælle om, og hvad der ikke skulle frem. Endvidere skal det også nævnes, som en svaghed, at vores informant ønsker at være anonym, hvilket gør, at troværdigheden svækkes, når en ekspert ikke ønsker at stå frem. Det er langt stærkere at stå frem med navns nævnelse, men dette har ikke været muligt. Endelig er det også en svaghed, at personen, som den eneste ekspert, har kunnet sætte dagsordenen og styre interviewet i den retning, der var mest ønskværdig. 17

18 2.4.5 Informant 2 Interview 2: Begrundelse for valg af informant 2 Valget af tidligere fængselsbetjent og nuværende underviser af fængselsbetjente Bettina Strube, er begrundet i tanken om at få forskellige perspektiver på vores problemformulering. Hun har specifik viden inden for emnet og har arbejdet med resocialisering længe. Den viden, vi får fra Bettina Strube, er dog anderledes, end den vi opnår fra socialrådgiveren. Den viden, vi får fra socialrådgiveren, er meget pragmatisk orienteret og med fokus på, hvad der sker i fængslerne og efter løsladelse. Den viden, vi opnår gennem interviewet med Bettina Strube, er langt mere fagligt baseret, fordi hun ikke arbejder konkret med resocialisering i dagligdagen, men bruger det i et mere fagligt miljø, da hun underviser nuværende fængselsbetjente. Refleksion over valg af informant 2 En kritik ved Informant 2 er, at hun tidligere har haft praktisk erfaring på området, men at mange af de lavpraktiske tiltag formentlig er ændret, siden hun var fængselsbetjent. Hun underviser i dag i de overordnede mekanismer, som jobbet som fængselsbetjent indebærer, men som sagt kender hun formentlig ikke til de lavpraktiske detaljer i de enkelte fængsler Informant 3 og 4 Interview 3 og 4: Begrundelse for valg af informanterne Vores valg af to indsatte som interviewpersoner baserer sig på ønsket om, at benytte os af deres subjektive erfaringer til at fortælle om, hvordan man kan se på resocialisering med en indsats briller. Vi ønsker endvidere med disse interviews at undersøge, hvordan en indsat ser på, hvorvidt vedkommendes bagland og baggrund har betydning for, at man ikke recidiverer, og om resocialisering overhovedet hjælper i denne proces. Vi vil altså fokusere på de indsattes erfaringsverden. Ydermere vil vi finde ud af, om de anser resocialisering som noget negativt, da dette ikke er sikkert, men baserer sig på en fordom, vi har om emnet. 18

19 Refleksion over valg af informant 3 og 4 Generaliserbarheden af disse interviews er lav. For at sikre dette skal undersøgelsen være langt større, og desuden dække flere fængsler og flere indsatte for at være repræsentativ. Derudover bør man også medtage aldersgrupper, køn og straflængde, da det alle er faktorer, der spiller ind på, hvilket syn og erfaringer, man har om resocialisering. Desuden er reliabiliteten meget lav, da det er meget usandsynligt, at andre indsatte vil svare det samme, som vores interviewperson svarer, selvom det i realiteten godt kunne lade sig gøre. Det må ligeledes tages med i betragtning, at vi arbejder hermeneutisk og har fokus på det enkelte individs oplevelsesverden. Ud fra en hermeneutisk tilgang kan man sige, at et udsagn repræsenterer sandheden i lige så høj grad som 100 menneskers udsagn, da det er op til forskeren at vurdere og fortolke, hvilke argumenter der er stærkest Projekt God Løsladelse Begrundelse for valg af Projekt God løsladelse Vi har i vores projekt valgt at benytte Projekt God Løsladelse fra Dette projekt skal i samspil med vores teori være os behjælpelig med at besvare vores problemformulering. Projekt God Løsladelse beskriver, hvor vigtigt det er at samarbejde og kommunikere på tværs af systemer. Projektet skal gøre os i stand til at se, hvor i processen resocialiseringen fejler. Ydermere skal projektets resultater holdes op mod vores anvendte teorier, og derved sættes op imod praktiske forhold. Refleksion over valg af Projekt God Løsladelse Under udformningen af Projekt God Løsladelse viste det sig, at nogle af de forskellige systemer, herunder forskellige ansatte i fængslerne, udtrykte deres intentioner om projektet overfor deres personale frem for at kommunikere det til projektlederne for Projekt God Løsladelse (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 30-31). Ét af de deltagende fængsler i undersøgelsen valgte under udarbejdelsen ikke at inddrage fængselsfunktionærerne. Derudover viste det sig også, at 10 af de interviewede indsatte, som afsonede i to af fængslerne, ikke havde hørt om Projekt God Løsladelse før og under deres løsladelse, men først ved projektets afslutning (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 31). Ovenstående viser derved, at der har været opbakning til projektet på ledelsesplan, men der er ikke taget stilling til at implementere projektets mål og metoder i fængs- 19

20 lernes egne opfyldelse af deres mål, da de ikke har valgt at inddrage fængselsfunktionærer og de indsatte under hele projektets forløb. Det betyder, at vi ikke kan få et fyldestgørende billede af hverdagsproblematikken. 2.5 Analysestrategi Herunder ønsker vi at beskrive, hvorledes vores teoretikere og empiri skal være os behjælpelige med at besvare vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Vi er interesserede i at undersøge, hvorvidt kriminelles baggrund og bagland har indflydelse på en vellykket resocialisering, da vi nemlig har den fordom, at resocialisering ikke fungerer optimalt, da mange recidiverer. Vi ønsker at undersøge, om der er grobund for vores fordomme, eller om vi igennem vores analyse kan forkaste dem. Vi er ikke interesserede i komme til en fuldstændig, gyldig sandhed, men vi vil forsøge at komme frem til det bedste svar på vores problemformulering igennem veldokumenterede, underbyggede argumenter og diskussioner. Med vores empiri bestående af fire interviews med en socialrådgiver fra Vridsløselille Statsfængsel, tidligere fængselsbetjent Bettina Strube, som er nuværende underviser i straf og resocialisering for fængselsbetjente, to indsatte, som på nuværende tidspunkt sidder fængslet i Horserød Statsfængsel, samt rapporter i form af Projekt MÅL og Projekt God Løsladelse, ønsker vi at sætte vores forforståelse i spil. Vi har ikke til hensigt at opstille vores egen teori, men derimod anvende Bourdieus teori om social kapital, habitus og felt, samt Goffmans teori om stigmatisering til at udfordre vores udvalgte empiri. Vi ønsker i vores analyse at anvende både kvantitativ og kvalitativ data. Vores kvantitative materiale består af statistikker fra kriminalforsorgen omhandlende tidligere indsatte, som recidiverer. Disse statistikker er os behjælpelige med at vise hvor stort et omfang, der ryger i fængsel på ny, og dermed hvorledes resocialisering er en succes eller ej. Vores kvalitative materiale består af Projekt MÅL og Projekt God Løsladelse samt vores interviews. Igennem vores interviews med en socialrådgiver og en tidligere fængselsbetjent ønsker vi at få en forståelse for, hvordan resocialisering vir- 20

21 ker i praksis, samt hvordan det påvirker individet, som gennemgår et resocialiseringsforløb. De indsatte, vi ønsker at interviewe, vil være os behjælpelige med at beskrive forholdene for resocialisering på mikroplan og dermed få et indblik i deres erfaringsverden. Endvidere ønsker vi med vores interviews at få belyst, hvorvidt en indsats bagland og baggrund påvirker muligheden for en vellykket resocialisering i fængslet. Det kvalitative materiale giver os et mere specifikt billede på problematikken omkring resocialisering, da vi får mulighed for at sætte vores forforståelse i spil på individplan. Det kvantitative og det kvalitative empiri supplerer hinanden godt, da vi på den ene side får et mere dybdegående billede og på den anden side et mere bredt billede på vores problemstilling. Ved at anvende både kvalitativ og kvantitativ empiri udfører vi metodetriangulering. Fordelen ved metodetriangulering er, at den ene ikke udelukker den anden, men at de derimod komplementerer hinanden. Ved kvalitativ empiri, i form af vores interviews, har vi mulighed for at uddybe og få konkretiseret interviewpersonernes svar og derved stille spørgsmål, som konkret henvender sig til vores problemstilling. Dette gør, at vi får et nuanceret syn på netop vores problemstilling sammenlignet med vores kvantitative empiri. Vi skal dog have for øje, at det kan være problematisk at generalisere ud fra de få interviews, vi har foretaget, og dermed svært at gøre dem repræsentative. Dette skal vores kvantitative empiri være os behjælpelige med, da de har en højere grad af repræsentativitet. Kvantitativ empiri har dog den svaghed, at respondenterne ikke har haft mulighed for at uddybe deres svar, hvilket er muligt under et interview. Vi ønsker dermed, ud fra ovenstående, både at anvende kvantitativ og kvalitativ empiri, da vi mener, det sikrer os repræsentativitet og validitet. De to forskellige metoder opvejer hinandens svagheder og ved brug af begge, vil det dermed styrke vores projekt. 21

22 2.6 Interview I dette afsnit præsenterer vi hvilke overvejelser, vi har haft ved brug af interview Analysestrategi i forbindelse med interview Det første man som forsker skal tage stilling til, når det gælder analysen af et interview, er, hvilke værktøjer og tilgange man vælger at benytte i denne analyse. Det er et valg, som må træffes på baggrund af de mange eksisterende analysestrategier, med henblik på at vælge den bedste til det foreliggende interviewmateriale (Brinkmann & Tanggard, 2010: 46). Disse forskellige analyseformer har til formål at gøre os opmærksomme på de særlige krav, der stilles til såvel interviewet som transskriptionen (Kvale & Brinkmann, 2009: 223). At analysere betyder, at man bryder noget ned i mindre dele, for herved at stille skarpt på særlige dele af interviewet. Analyseprocessen bliver med andre ord en form for byggeklodser, hvor man bryder ned og stiller skarpt for derigennem at bygge op og sætte sammen (Brinkmann & Tanggard 2010: 46). Afslutningsvis skulle det give et overblik over interviewmaterialet, så forskeren kan se nogle nye sammenhænge, der ikke var synlige fra begyndelsen (ibid.: 46). Den strategi vi har valgt at benytte i vores undersøgelse er en mere generel tilgang til interviewanalysen, hvor vi ikke er afhængige af en speciel analyseform. Dette giver os en mulighed for, at vores analyse kan indeholde en fri blanding af metoder og teknikker (Kvale & Brinkmann, 2009: 259). Det, vi konkret har gjort, er at gennemlæse interviewet flere gange, for derved at kunne reflektere over interessante passager, som var relevante for besvarelsen af vores problemformulering. Derefter valgte vi at uddrage de vigtigste steder i interviewet, som vi mente kunne bruges til at belyse vores teoriafsnit (ibid.: 262). Citatet nedenfor illustrerer, hvordan Kvale &Brinkmann, forfatterne til bogen Inter- View, anskuer såkaldt teoretisk læsning i forbindelse med transskribering af et interview: 22

23 ( ) dette kan måske tyde på, at det er mindre vigtigt at søge tilflugt i specifikke analytiske værktøjer, når man har en teoretisk viden om emnet for en undersøgelse og stiller teoretisk kvalificerede interviewspørgsmål (ibid.: 262). Når vores interview er foretaget, og er klar til at blive analyseret, vil vi bestræbe os på at undgå en uoverskuelig mængde notater, som kan være svære at forholde sig til. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at tage højde for de forhold, der nævnes i forbindelse med 1000-sidersspørgsmålet, som i sin enkelthed går ud på: Hvordan finder jeg en metode til at analysere de 1000 sider interviewudskrifter, jeg har samlet? (ibid.: 211). Først og fremmest har vi, som tidligere nævnt, delt interviewet op i temaer. Dette har vi ikke kun gjort med henblik på at gøre det mere overskueligt for informanten, men også for at gøre analyseprocessen nemmere for os selv: At analysere betyder at adskille noget i dele eller elementer (ibid.: 215). Under selve interviewet har vi hæftet os ved vigtige passager, som vi har kunnet tage udgangspunkt i under analyseprocessen. En central pointe, der påpeges i det såkaldte sidersspørgsmål, er, at der skal fokuseres på indhold og formål med analysen, frem for selve analysemetoden. Derfor vil vi bestræbe os på at fokusere mest på den viden vi får, frem for at lade selve analyseprocessen være det vigtigste (ibid.: 213). Både af hensyn til analysens overskuelighed og med henblik på senere at uddrage citater, vil vi benytte meningskondensering, hvilket vil sige, at gøre informantens udsagn kortere, uden samtidig at fjerne betydningen af det sagte (Kvale & Brinkmann, 2009: 227). Ved selve analyseprocessen har vi valgt at arbejde ud fra fem trin: 1. Først læse hele interviewet igennem, så man får en fornemmelse af helheden 2. Derpå bestemmer forskeren de naturlige meningsenheder, som de udtrykkes af interviewpersonerne 3. For det tredje omformulerer forskeren det tema, der dominerer en naturlig meningsenhed, så enkelt som muligt, så udsagnene tematiseres ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som forskeren forstår det 23

24 4. Det fjerde trin består i at stille spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke formål 5. På det femte trin bliver de væsentlige temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009: 228) Etiske overvejelser i forbindelse med interview Når man som forsker foretager interviews, er der visse etiske og moralske retningslinjer, der skal tages hensyn til. Specielt indenfor fire områder bør man være særlig opmærksom. Det drejer sig om: informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (Kvale & Brinkmann, 2009: 86). Vi vil nu gennemgå de fire punkter i relation til vores projekt. Ved informeret samtykke forstås, at man som forsker informerer ens informanter om forskningsprojektets formål og design. Sagt på en anden måde, at de ved, hvad de deltager i (Ibid.:89). Det oplyses for informanten angående offentliggørelse af projektet, samt hvem, der har adgang til det. Ydermere fortælles her, at det er frivilligt for informanten at stille op, og at personen til hver en tid kan trække sig fra undersøgelsen. Alt dette er vigtigt at få på plads inden selve interviewet, og gerne på skrift, hvis det er muligt. Vi har oplyst alle disse ting til vores informanter, og personerne har godkendt det. Disse er indforstået med, hvad de stiller op til og vedkender sig retten til at springe fra, hvis dette ønskes. Endvidere har interviewpersonerne accepteret vores spørgsmål og projektets problemstilling, og har indvilliget i at deltage som informanter. Fortrolighed dækker over, at man anonymiserer informantens private data, så de ikke kan identificeres. Det skal understreges over for informanten, at offentliggørelsen af interviewet kan gøre personen identificerbar over for andre og endvidere gøre det klart, hvem der senere vil få adgang til interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 91). 3 af vores 4 informanter har ønsket at blive anonymiseret. Dette gælder for socialrådgiveren og de to indsatte. Vi har dog fået godkendt, at vi må nævne socialrådgiverens arbejdsplads, Vridsløselille Statsfængsel, men ikke informantens navn. Ydermere har 24

25 vi fået accept til at nævne personens profession som socialrådgiver. Vi har derudover også fået accept til at nævne, at de indsatte sidder inde i Statsfængslet ved Horserød. Næste område dækker over konsekvens. Med dette menes, i forskningsmæssig sammenhæng, hvilke mulige skader det kan påføre informanten at deltage i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 92). Det er vigtigt som forsker at være klar over den åbenhed og intimitet, som oftest forbindes med et interview, senere kan give anledning til fortrydelse hos informanten, selvom vedkommende ikke har givet udtryk for det i selve interviewsituationen (ibid.: 92). Da vi anonymiserer tre af vores informanter er konsekvensen, for den pågældende ved offentliggørelsen af projektet, begrænset. Vi gør dog opmærksom på, at vores resultater, og samtale med personen, kommer til at ligge til skue for andre, og at det kan bruges i andre sammenhænge. Det sidste punkt er forskerens rolle, som omhandler integritet: Integritet, er afgørende for kvaliteten af den videnskabelige viden og af de etiske beslutninger, der træffes i kvalitativ forskning (ibid.: 93). Vi, som interviewere, skal opføre os moralsk ansvarligt ved at bevare en distance mellem at være professionelle og stadig bevare den personlige relation. Derfor fokuserer vi på at være så autentiske som muligt, således at når alt kommer til alt: (...) er forskerens integritet - hans eller hendes viden, erfaring, ærlighed og retfærdighed - den afgørende faktor (Kvale & Brinkmann, 2009: 93). Vi havde inden interviewene sendt vores interviewguides og temaer til vores informanter, hvilket sikrede, at vi fra starten fik en godkendelse og en tydelig forventningsafstemning i forhold til de spørgsmål, som ville indgå i interviewene. 25

26 2.6.3 Udvælgelse af informanter og kriterier I dette afsnit vil vi beskrive vores udvælgelse af vores informanter, og hvilke kriterier, og tanker, der ligger bag. Præsentation af interviews Vi har i dette projekt valgt at beskæftige os med den kvalitative metode i form af et interviews med en socialrådgiver, der fungerer som ekspert samt en tidligere fængselsbetjent, Bettina Strube, der underviser i resocialisering og straf samt to indsatte, der kan fortælle om resocialisering ud fra deres egne oplevelser og erfaringer. Dette har vi valgt, da det giver flere forskellige perspektiver på vores problemformulering. Socialrådgiveren repræsenterer staten i denne sammenhæng og den tidligere fængselsbetjent er repræsentant for institutionen, der håndhæver straffen. Endelig giver interviewene med de indsatte et mere personligt indblik i hele resocialiserings problematikken og kan bidrage med nogle subjektive erfaringer, som vi ikke har haft kendskab til. De står for den erfaringsmæssige vinkel. Ydermere spiller de sammen med vores kvantitative data og statistikker, som medvirker til at besvare vores problemformulering. Formålet med vores interviews har været at få indsigt i forskellige perspektiver på vores problemformulering, og derigennem sætte vores fordomme i spil og opnå nye erfaringer, som vi kan lære af, og fortolke på. Interviewene vil blive brugt i forskningssammenhæng og kan derfor karakteriseres som forskningsinterviews. Udvælgelse af informanter I forhold til besvarelsen af vores problemformulering har vi, som tidligere nævnt, valgt at interviewe en anonym socialrådgiver, en tidligere fængselsbetjent, Bettina Strube, og to anonyme indsatte. Vi har valgt disse fire informanter, fordi de hver især kan bidrage med noget forskelligt, som forklaret ovenfor. De kan alle fire fortælle noget om resocialisering og dets problematikker, men repræsenterer samtidig fire forskellige syn på resocialiseringen. Endvidere bidrager de hver især med differentierede syn på, hvorledes miljø og baggrund spiller en afgørende rolle i forhold til en vellyk- 26

27 ket resocialisering. Dette gør, at vi har noget at sætte op mod hinanden, hvilket kan bruges i vores analyse. Styrken ved informant 1 er, at det er en person, der har stort kendskab om emnet og kan beskrive udførligt, hvordan en resocialiseringsproces foregår. Dermed er det med til at give os ny viden og erfaringer, som vi har kunnet bruge videre i projektet. Ved udvælgelsen af informant 2 ligger fordelen i, at vi får et bredere syn på vores emne, og derved får et andet blik på resocialisering end ved vores første informant. Dette skyldes, at informant 2 giver os et mere fagligt syn på vores problemstilling, da hun har arbejdet med resocialisering i mange år, som underviser af fængselsbetjente. Desuden er det også en styrke, at vi opnår en anden slags viden, end den vi fik med socialrådgiveren, hvilket giver os mulighed for at sætte de forskellige vidensformer op mod hinanden. Vores tredje og fjerde interview har vi foretaget med to anonyme indsatte fra Statsfængslet ved Horserød. Valget af disse informanter er baseret på ønsket om også at få erfaringer fra personer, der på egen krop har prøvet, hvordan resocialisering foregår og forløber. Styrken ved dette er, at vi kan komme meget tæt på en person, der kender til resocialisering i den forstand, vi gerne vil undersøge. Interviewene bidrager yderligere med en tredje vinkel i forhold til vores to andre interviews, da det bliver langt mere personlig og erfaringsorienteret viden, vi opnår her Strukturering af interviewet I det følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har struktureret og planlagt interviewet med vores informanter. Ved udførelsen af interviewene har vi gjort brug af åbne spørgsmål, som giver mulighed for at stille opfølgende og afklarende spørgsmål, således at relevant viden ikke bliver udeladt (Kvale & Brinkmann, 2009: 159). Desuden har vi tilladt, at samtalen kunne ændre sig i forhold til den planlagte retning, da brugen af åbne spørgsmål kan føre til oplysninger, som vi ikke havde forudset kunne være brugbare (ibid: 160) Derudover har vi været bevidste om at overveje den røde tråd mellem interviewet og vores problemformulering. 27

28 Endvidere valgte vi indledningsvis at briefe informanterne om vores problemstilling, hvilket kunne give personerne en bedre forståelse for vores opgave og interessefelt. Dermed har vi, forhåbentligt, kunnet få mere præcise og uddybende svar (Kvale og Brinkmann, 2009: 155). Såfremt det ville blive nødvendigt, planlagde vi at gøre brug af sonderende spørgsmål, hvis informantens svar eksempelvis ikke var fyldestgørende nok, eller vi ønskede nogle svar uddybet (ibid.: 155). Vi har ydermere valgt at inddele interviewene i forskellige temaer, hvorfor vi har gjort brug af strukturerende spørgsmål, som fører til et nyt emne, såfremt en naturlig overgang ikke er mulig (ibid.: 156). Efter interviewene er foretaget vil et eller to gruppemedlemmer få til opgave at transskribere lydoptagelserne, så vi derigennem kan få uafhængige tolkninger, og forhåbentlig en mere korrekt gengivelse. Det vil være de samme personer, som har foretaget interviewet, der også kommer til at udarbejde transskriberingen. Dette vil blive videre uddybet i afsnittet om transskribering. Vi har under interviewet haft et gruppemedlem til at notere nogle vigtige pointer, da en person, som ikke deltager aktivt i interviewet, måske vil opdage detaljer, som interviewerne ikke har hæftet sig ved, da de har haft fokus på at stille spørgsmålene Det semistrukturerede interview Vi har valgt at benytte os af det semistrukturerede interview i forbindelse med vores samtale med vores udvalgte interviewpersoner. Det semistrukturerede interview er kendetegnet ved, at det hverken er en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema (Kvale & Brinkmann, 2009: 45). Det placerer sig dermed mellem det helt ustrukturerede interview, med få planlagte spørgsmål, og det stramt strukturerede interview, hvor intervieweren har mange styrende spørgsmål (Brinkmann & Tangaard, 2010: 34). Vi har valgt at benytte os af det semistrukturerede interview, fordi det giver os mulighed for at bevæge os rundt mellem alle tre strukturer samt, at det giver mulighed for at lave spørgsmål, der kan udfordre vores forforståelse om emnet, mens vi samtidig kan styre interviewet i en retning, så det er relevant for vores projekt. Dette gør vi ved at have en interviewguide, der er rimelig stramt struktureret med spørgsmål opdelt i temaer uden dog, at det er fuldstændig styrende for samtalens forløb. Guiden fungerer 28

29 hermed som en løbende tjekliste, og sikrer, at der indfanges netop den information, der bliver spurgt ind til. Samtidig behøver man ikke at følge guiden til punkt og prikke, da det giver mulighed for at gå i dybden med informantens svar og derved ændre rækkefølgen af de resterende spørgsmål, såfremt der er behov for at forfølge specifikke svar (Kvale & Brinkmann, 2009: 38) Transskriberingsetik Vi vil i det følgende afsnit redegøre for, hvilke overvejelser vi har gjort os i forbindelse med transskribering af vores interviewes, både før og under. Man kan med rette opdele transskriptionen i tre underafsnit, som alle vil blive koblet til vores egen transskriptioner. Første punkt inden for transskriptionsprocessen er oversættelsen fra det talte til det skrevne sprog. At transskribere betyder at transformere et givent medie til et andet. Med andre ord vil det sige en oversættelse fra det talte sprog til de skrevne tekster (Kvale & Brinkmann, 2009: 200). Det at transskribere fra det talte sprog til de skrevne tekster, kan åbne op for fortolkningskomplikationer, da processen ofte giver anledning til praktiske problemer: Interviewet er en samtale, der udvikler sig mellem to mennesker ansigt til ansigt; i en transskription bliver samtalen mellem to mennesker, der er fysisk til stede, abstraheret og fikseret i skriftlig form (ibid.: ). Citatet illustrerer, hvordan kompleksiteten mellem intervieweren og informanten ofte er svær at overføre til de skrevne tekster, da det sociale samspil i form af følelser, ironi, mimik, stemmeleje m.m. fortaber sig i det skrevne. Den omtalte transskriberingsproces er blevet gennemført på baggrund af vores interviewresultater, før vi har kunnet betragte det som grundlæggende empirisk data (Kvale & Brinkmann, 2009: 200). Dette skyldes, at vigtige passager i det talte sprog kan være svære at få nedskrevet, således at det giver mening. Det næste punkt, der under transskriptionsprocessen er vigtigt at have for øje, er optagelsen af selve interviewet. Kort beskrevet går det ud på, at man som forsker vælger 29

30 den mest optimale måde at optage på. Det kan man enten gøre gennem lydbånd, videobånd, referat eller hukommelse. Vi har valgt at optage interviewet på vores telefoner. Det gjorde vi for at sikre en høj lydkvalitet og samtidig gøre det så simpelt som muligt. Yderligere gav det os den frihed, at vi som interviewere kun skulle koncentrere os om interviewets temaer og dynamik, da informantens udtalelser ikke nødvendigvis skulle nedskrives (ibid.: 201). Sidste punkt i transskriptionsprocessen er selve transskriberingen. Med det menes, hvor meget og hvordan der helt konkret skal transskriberes (ibid.: 202). Til selve transskriptionen forefindes ikke en almen form eller kode, hvorfor man som forsker er nødt til at træffe nogle valg; eksempelvis om transskriptionen skal foregå ordret, således at gentagelser som øh med mere bibeholdes. Der skal samtidig tages højde for, om pauser, latter og suk med mere skal inddrages i transskriptionen (ibid.: 203). Vi har i forbindelse med transskriberingen af vores interviews valgt at sammenfatte begge ovenstående muligheder. Dog med hovedvægt på at formulere transskriberingen til et formelt skriftsprog, men samtidig bibeholde centrale pauser og beskrive overfor læseren, hvis en sætning skal forstås i overført betydning Validitet og reliabilitet Vi vil i det følgende afsnit præsentere begreberne validitet og reliabilitet set i forhold til interviewet, informanter og transskriptionen. Validitet Validitet refererer i almindelig sprogbrug til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009:272). Man kan med andre ord sige, at validitet handler om, hvorvidt vores metode undersøger det, den har til formål at undersøge. Validiteten i vores undersøgelse, ud fra vores interviews, er baseret på, at vi går til vores projekt hermeneutisk. Som beskrevet før hænger det sammen med styrken af ens argumentation, og hvor underbygget ens argumentation er. I og med, at vi lægger et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv på projektet, hænger validiteten sammen med, hvor godt vores analyse er underbygget med de argumenter og citater, vi benytter os af fra vores interviews. Samtidig er vores udvalgte interviewpersoner alle med 30

31 til at styrke validiteten i vores projekt, da de alle er troværdige personer, der kan give forskellige blikke på resocialisering og dets virke. Ydermere er det vigtigt, at understrege, at når vi går til vores undersøgelse hermeneutisk kommer validiteten til at dreje sig om den kommunikative form (Ibid.: 280). Dette betyder, at vi udfordrer gyldigheden af de videnspåstande, der kommer frem i vores interviews. Vi sætter vores fordomme i spil mod de erfaringer og argumenter, der bliver fremført i vores forskellige interviews, og det er herigennem, at gyldig viden dannes, når modstridende fordomme eller videnspåstande, diskuteres i en samtale eller i vores analyse (Kvale & Brinkmann, 2009: 280). I forhold til at styrke validiteten i vores interviews har det været vigtigt for os at formulere nogle grundige spørgsmål, som både er relevante og lette at forstå, således at besvarelsen forhåbentlig bliver så korrekt som mulig, men samtidig er åbne og giver plads til at nye erfaringer. Derudover har vi valgt at bruge interviewene i forbindelse med både vores teoriafsnit og vores kvantitative data, for at vurdere informanternes udsagn i forhold til vores resterende empiriske materiale. Dernæst har vi også sørget for, at de citater vi har udvalgt, vil være relevante i forhold til besvarelsen af vores problemformulering, og at vi ikke undlader citater, som er centrale for at forstå informanterne korrekt (ibid.: 207). En sidste måde, hvorpå vi kunne styrke validiteten ved vores interviews, ville være at vise det færdige resultat til de forskellige interviewpersoner, og dermed få dem til at klargøre eventuelle misforståelser, som kunne være nødvendige at rette (Kvale & Brinkmann, 2010: 31) Reliabilitet Begrebet reliabilitet vedrører, hvorvidt troværdigheden af forskerens resultater kommer til udtryk. I henhold til vores kvalitative interviews sættes troværdigheden i relation til, hvorvidt vores interviewresultater kan reproduceres af andre forskere på et andet givent tidspunkt (Kvale & Brinkmann, 2009:271). Idet vores semistrukturerede interview (jf. afsnit 2.6.5) er udformet med en hermeneutisk tilgang, hvor fokusset er at få den subjektive oplevelse frem fra vores informant, samtidig med at vi som interviewere er fortolkende, kan det være vanskeligt for andre at få de samme resultater 31

32 frem, idet man som forsker tolker forskelligt. Ydermere kan man argumentere for, at reliabilitet kan øges, hvis det er muligt for andre forskere at få fat i de samme udvalgte informanter, som der er udvalgt i dette projekt. I forhold til reliabilitet i vores projekt, og hvorvidt den viden, vi har opnået, kan reproduceres, må svaret være nej, idet vi ikke kan garantere, at vores interviewspørgsmål vil blive reproduceret med nøjagtig samme svar, som i vores interviews. Dette skyldes, at alle individer har subjektive meninger, som vil være næsten umulige at gengive. Specielt, når vi beskæftiger os med den hermeneutisk position, hvor det er de subjektiver holdninger og meninger, der sættes i spil, er det svært at tale om reliabilitet, da det er op til forskerens fortolkning at forstå meningen med et udsagn Generalisering ud fra interview Generalisering handler om, om man kan overføre ens resultater til andre interviewpersoner eller situationer (Kvale & Brinkmann, 2009: 287). I vores projekt er det en svaghed, at vi kun har fire informanter. Vi kan ikke konkludere noget generelt ud fra vores interviews. Dette er dog ikke udelukkende negativt, da den hermeneutiske tilgang ikke ønsker, at opstille gyldige, sande og generelle lovmæssigheder, men i langt højere grad ønsker, at komme frem til det stærkeste argument ved en given undersøgelse. Vi har dog forsøgt at øge generaliserbarheden ved at kombinere vores interviews med teori og statistik. Det ville dog kræve en noget mere omfattende undersøgelse, hvis man skulle øge generaliserbarheden Interviewets Hvorfor, hvad og hvordan Vores tilgang til at strukturere vores interviews tager udgangspunkt i punkterne hvorfor, der omhandler forskningsformålet. Hvad der fokuserer på tilegnelsen af ny viden om emnet og endelig hvordan, der beskæftiger sig med, hvorledes vi kommer frem til det formodede resultat via analyse- og interview strategier (Kvale & Brinkmann, 2009: 125). Vores hvorfor i projektet knytter sig til, at vi gerne vil tilegne os noget mere viden omkring emnet som en ekspert, i dette tilfælde en socialrådgiver i Vridsløselille Statsfængsel, kan være behjælpelig med. Den udvalgte socialrådgiver er relevant, fordi personen arbejder med unge indsatte og personen har et stort kendskab til resocialise- 32

33 ring. Endvidere suppleres dette igennem vores resterende interviews, der er med til at give, som nævnt ovenfor, forskellige former for viden, som vi kan bruge på forskellig vis i vores analyse. I forhold til hvad -delen i projektet har vi haft fokus på at søge viden omkring vores emne og problemstilling. Vi har brugt en del tid på at søge information på internettet, hvor vi har besøgt kriminalforsorgens hjemmeside, læst artikler og lånt bøger, der har relevans for vores emne. Vi har i denne forbindelse været meget opmærksomme på, at lade os styre af vores undren og fordomme over for resocialisering. Vi ønsker at sætte den viden, vi har og har opnået om emnet, i spil, så vi udfordrer vores eksisterende viden. Herigennem kommer den hermeneutiske videnskabsteori ind over. Hvordan -delen beskæftiger sig med, hvorledes vores interviews udføres. Vi har i den forbindelse valgt at angribe interviewet semistruktureret, hvor vi har lavet en interviewguide, der er opdelt i temaer og med spørgsmål, der går på vores forforståelse omkring emnet og som vi, som tidligere nævnt, gerne vil udfordre. Vores spørgsmål er udformet på en sådan måde, at det er socialrådgiverens subjektive holdning, vi undersøger, og som vi senere kan meningskode. 3. Videnskabsteori I det følgende vil vi redegøre for vores valg af videnskabsteoretiske retning, og på hvilken måde det spiller ind i vores projekt og har betydning for vores metodologiske valg og analyse. Vi vil desuden, kort, redegøre for de forskellige retninger indenfor hermeneutikken. Vores videnskabsteoretisk vinkel har desuden tjent det formål at være en stor inspirationskilde for os i forbindelse med eksamen i videnskabsteori. Derfor minder vores videnskabsteoriopgave meget om vores overvejelser om videnskabsteorien i projektrapporten. 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette projekt har vi valgt at benytte os af den hermeneutiske videnskabsteori, for her igennem at få en større forståelse for emnet. Hermeneutik handler om fortolkning, og at fortolke menneskers handlen og samspil. Der er forskellige retninger indenfor hermeneutikken, der hver især har differentierede forståelser af, hvad fortolkning er, og 33

34 hvad mennesker og forskere gør, når de fortolker. Helt generelt er der tale om fire slags typer af hermeneutik: den bibelske hermeneutik, metodehermeneutikken, den filosofiske hermeneutik og den kritiske hermeneutik (Juul, 2012: 107). Overordnet er hermeneutikken et opgør med positivismens ideal om værdifrihed og empirisk-analytisk sandhed. Den hermeneutiske videnskab skal og vil ikke finde sande, gyldige lovmæssigheder for et samfund, men derimod fortolke på baggrund af menneskers interaktion og ageren i samfundet. Som hermeneutiker ønsker man, at konstruere begreber og teorier ud fra de fortolkninger, man gør sig (Juul, 2012: 109). Den historiske kontekst er essentiel for hermeneutikken, dertil lægges der vægt forskerens fortolkninger. Den centrale opgave for hermeneutikken er, at finde frem til den bedste fortolkning og dertil udvikle en forståelse af den mening, der ligger i de menneskelige ytringer, dette forudsætter at man kender den historiske kontekst, der ligger bag ytringerne (Ibid.: 110). Man ønsker i hermeneutikken ikke at sætte ens fordomme og forforståelser i parentes og møde verden uden nogle tanker eller forudsætninger. Som hermeneutikker vil man bruge disse fordomme, udfordre dem, og sætte dem i spil. Man skal møde verden med undren i sine fordomme og gennem sin undersøgelse blive klogere (ibid.: 116). Et vigtigt instrument til at fortolke på ytringer og udtalelser, er den hermeneutiske cirkel. Den bruges til at fortolke udsagn og tekster, og gennem konstant gennemlæsning og gennemboring af det man ønsker at fortolke, sker der en gradvis forståelse af fænomenet, der undersøges. Det sker som en gradvis styrkelse af helheden og delen (Juul, 2012: ). 3.2 Den filosofiske hermeneutik I vores projekt har vi valgt at udelukke de andre former for hermeneutik og bruge den filosofiske udgave. Vi har valgt denne, da den giver mulighed for at træde ind i den hermeneutiske cirkel, og dermed være en del af verden, hvilket er den ontologi, vi tror på (Juul, 2012: 110). Vi vil kort redegøre for, hvad den filosofiske udgave dækker over. Denne form for hermeneutik vokser ud af fænomenologien, og er derfor inspireret heraf. Denne retning er kendetegnet ved, at mennesker og forskere er historisk betinget. Man afviser idéen om, at forskere med metoder kan komme frem til en sandhed 34

35 om verden. Forskeren flytter ind i den hermeneutiske cirkel, i modsætning til metodehermeneutikken, og det bliver til en filosofi om værens væren. Dermed bliver det til en salgs ontologi (Juul, 2012: 110). Ydermere er vores fornuft ikke noget medfødt det er historisk. Det samme er vores etik og moral det er noget, der ændrer sig over tid. Menneskets væremåde er en væren i verden, hvilket vil sige, at man er kastet ind i verden, og det sætter begrænsninger for, hvad man kan iagttage, undre sig over og forstå (Juul, 2012: 121). Mennesket kan i højere grad reflektere og tænke over sin væren i verden, og gøre sig forestillinger om noget smukkere og bedre. Endvidere gør mennesket sig erfaringer og inddrager adfærd som følge af refleksioner. Regler ændres under indtryk af menneskets nye erfaringer. Grundlæggende anfægter denne tilgang, at der findes én metode til at komme frem til en absolut sandhed. En forståelse kommer gennem indlevelse og situationsforståelse, ikke gennem metoder. Det er også inden for denne retning, at der sker en rehabilitering af fordomsbegrebet. Man kan ikke, og man skal ikke, sætte sine fordomme i parentes. Fordomme forstås i denne sammenhæng ikke som noget negativt, men som en dom vi fælder, før vi har undersøgt et emne mere grundigt. Man skal sætte sine fordomme på spil og blive klogere igennem undersøgelser. Forestillingen om, at man kan sætte sine fordomme i parentes og være en desinteresseret tilskuer, er en illusion (Juul, 2012: ). Når vi lærer af vores fordomme er det ligesom en rejse, man ændrer holdning og udvikler sig. Fordomme er udgangspunktet for enhver undersøgelse. Endvidere er et centralt træk indenfor den filosofiske hermeneutik det, der kaldes for horisontsammensmeltning (Juul, 2012: 124). Dette begreb dækker over, at erkendelsen skabes i en interaktion mellem forskerens horisont, og materielt fra den sociale virkeligheden. Forskerens horisont smelter sammen med fremmede horisonter. Forskeren er altså ikke en neutral observatør. Hvad der er relevant i en undersøgelse, er i forhold til forskerens problemstilling, og hvilke fordomme han tager med sig. Det skal dog understreges, at ikke alle fordomme er af det gode. Man må sondre mellem de fordomme, der er bevaringsværdige, og dem, der må gå til grunde (Juul, 2012: ). 3.3 Validitet og virkningshistorie Validitet i hermeneutisk forstand adskiller sig fra validitet i gængs videnskabelig forstand. I hermeneutikken er validitet et udtryk for, hvorvidt argumentationen i ens undersøgelse og fortolkning fremstår stærk, underbygget, overbevisende og som en hel- 35

36 hed (Juul, 2012: 133). Det er ydermere knyttet til begreberne kommunikativ validering og pragmatisk validering. Kommunikativ validering handler om at overbevise andre om troværdigheden. Pragmatisk validering betyder, at argumentationen kan sige noget om, og bruges til at forstå, problemer i det praktiske liv (Juul, 2012: 134). Validitet er derfor indenfor hermeneutikken noget, der drejer sig om styrken af argumenterne, og hvor der ikke er en endelig fortolkning. Der vil altid være forskellige fortolkninger, men i sidste ende er det den fortolkning, der er mest overbevisende, kohærent og stærk, der er den mest valide (Juul, 2012: 135). Endelig hænger validiteten sammen med virkningshistorien, hvilket vil sige, i hvor høj grad ens fortolkninger vinder accept og anerkendelse i både forskersamfundet og i det almene samfund (Juul, 2012: 133). 3.4 Ontologi og Epistemologi Ontologien er realistisk. I hermeneutikken tror man ikke på, at verden er konstrueret. Det er et udgangspunkt, at verden eksisterer, og at den fremtræder bag alt det, vi oplever og erkender. Vores udgangspunkt er knyttet til den filosofiske hermeneutik, og dens ontologi om den hermeneutiske cirkel og om den menneskelige væren i verden. Vi som forskere er allerede til stede i verden og behøver ikke trænge ind i den (Juul, 2012: 145). Verden forstås indefra cirklen, og vi som forskere forstår verden udfra, hvordan historiciteten er. Epistemologisk fokuseres der på fordomme, eller forforståelse, som et grundlag for ny viden. Det handler om horisontsammensmeltning, og det er herigennem, der skabes ny viden og nye erkendelser. Der sker en sammensmeltning mellem de fordomme man sætter i spil, og de erfaringer man gør sig (Ibid.: 145). Dette er også det udgangspunkt vi går til projektet med. 3.6 Hermeneutikken i vores projekt I vores projekt er vi stærkt inspirerede af den hermeneutiske retning. Vi ønsker, at tage udgangspunkt i vores forforståelser og i de fordomme, vi har, i forhold til hvorvidt resocialisering fungerer eller ej. De sættes på prøve i forhold til, hvordan andre ser på vores fordomme og forforståelser. Dette vil vi gøre ved at foretage interviews med personer, der kan sige noget om emnet, og som vi derefter kan lave fortolkninger på. 36

37 Vi har i den forbindelse foretaget fire interviews, som vi benytter os af til at sætte vores fordomme i spil. Vi har lavet to interviews med indsatte, hvor vi forsøger at opnå viden omkring, deres erfaringsverden for derigennem at undersøge om de ser på resocialisering som os, eller om de oplever det på en helt anden måde, som vi kan lære af, og dermed opnå horisontsammensmeltning. Ydermere er det meningen, at vi vil bruge citater fra de indsatte i en analyse, og fortolke på dem i forhold til de fordomme som vi gik til projektet med. Endvidere har vi lavet et interview med en socialrådgiver for at opnå viden vi også kan bruge i en analyse, men samtidig også for at vi kunne udfordre vores fordomme endnu mere, da vi benytter personen som ekspert. Endelig har vi foretaget et interview med en tidligere fængselsbetjent, Bettina Strube, der nu underviser nuværende fængselsbetjente i blandt andet resocialisering. Igen er det for at udfordre vores egne forforståelser, men også for at få en mere faglig viden, der står i kontrast til den pragmatiske viden, vi opnår hos socialrådgiveren, og den langt mere oplevelsesorienterede, vi opnår hos de indsatte. Da vi har valgt at gå hermeneutisk til værks vil vores forforståelse for emnet komme til at påvirke vores spørgsmål til interviewpersonerne og på den vis have indflydelse på analysens udformning (Kvale &Brinkmann, 2008: 235). I vores problemfelt har vi forsøgt at skildre vores forforståelse af emnet. Vi har dog forsøgt at udfordre dette ved at lege djævlens advokat og udforme nogle spørgsmål, der går på det modsatte af, hvad vi rent faktisk forventer vores informanter svarer. Endvidere er vi mest inspirerede af den filosofiske retning inden for hermeneutikken, og vi vil bestræbe os på, at bevæge os ind i den hermeneutiske cirkel og se mennesker som historiske betingede væsener, der handler ud fra en moral og en etik, der er historisk betinget. Dette passer også overens med, at vi tager fordommene og forforståelser med i vores arbejde og ikke sætter dem i parentes. 4. Teori I dette afsnit præsenterer vi de to teoretikere, vi har valgt at benytte os af i projektet. Vi har til dette projekt valgt at benytte de to teoretikere Goffman og Bourdieu. Vi har valgt disse to, da de, efter vores mening, supplerer hinanden godt. Goffmans begreb om stigma og fokus på miskrediterede personer hænger i vores øjne godt sammen med Bourdieus begreber om habitus og social kapital. Habitus defineres som hvordan 37

38 man er som individ, hvilket kan være problematisk, når man får et stigma klistret på sig. Den sociale kapital kan dermed være med til at reproducere individets position og dermed fastholde den indsattes stigmatisering 4.1 Erving Goffman Nedenstående teoriafsnit indeholder en redegørelse af Goffmans teori om stigmatisering. Goffmans hovedformål med begrebet stigma er at udforske den sociale interaktion, som opstår mellem stigmatiserede og såkaldte normale mennesker. Normale mennesker er ifølge Goffman de personer, som ikke er bærere af nogle stigmaer. Personer, der er bærere af et stigma, er mennesker med en afvigende status, som herved er afvigende fra normalen (Goffman, 2010: 19-21). Goffmans definition på stigma er, at det er; en egenskab, der dybt miskrediterende (Goffman, 2010: 21). Goffman skelner i sin teori mellem tre former for stigma. Den første stigma er de kropslige vederstyggeligheder, disse vederstyggeligheder indbefatter de fysiske misdannelser. Den næste type stigma er de karaktermæssige fejl, som omhandler mangel på vilje, overdrevne lidenskaber, uhæderlighed eller lignende. Den tredje og sidste type stigma omhandler de slægtsbetingende forhold, som eksempelvis race, religion eller nationalt tilhørsforhold (Goffman, 2010: 20). Alle tre stigmaer tiltrækker sig hver især omgivelsernes opmærksomhed, og efterfølgende kan de resultere i social afvisning og manglende anerkendelse hos det stigmatiserede og afvigende individ. I arbejdet med resocialisering og indsatte i de danske fængsler er det Goffmans anden stigma om karaktermæssige fejl, der er relevant og den, som vi vil beskæftige os med i projektet. Goffman understreger i sin analyse af stigma, at det at være stigmatiseret ikke er noget før-socialt. Vi bliver som mennesker stigmatiseret i sociale situationer og sammenhænge. Sociale situationer er forskellige, prioriterer forskellige egenskaber og har forskellige forløb, hvilket bevirker, at alle mennesker er udsat for et risikofyldt samhandlingsspil, hvor hver enkelt individs identitet er på højkant (Hansen & Thielst m.fl, 2009: ). 38

39 Goffman mener endvidere i hans analyse, at afvigende og marginaliserede personer er med til at vedligeholde og reproducere en social orden, som er med til at degradere dem (Hansen & Thielst m.fl. 2009: ). De mennesker, som stigmatiseres i samfundet, ekskluderes, ifølge Goffman, fra en række af de udfoldelsesmuligheder og den almindelige respekt, som hviler på normale mennesker (Goffman, 2010: 22). Det er i denne teori vigtigt, at skelne mellem at være miskrediteret og potentielt miskrediteret. Forskellen er, hvorvidt en person er bærer af en afvigelse, som ikke skjules eller om der snarere er tale om en afvigelse, der skjules og som derved ikke er kendt eller observeret af omgivelserne. I mødet med de normale mennesker eller i det som Goffman kalder blandede kontakter indgår de to typer i grundlæggende forskellige former for social interaktion (Goffman, 2010: 22). Den potentielt miskrediterede kan forsøge at tilbageholde og give bestemte informationer i et forsøg på at holde sit potentielle stigma skjult for de normale. Et forsøg på at tilbageholde informationer kalder Goffman for informationskontrol, og han ynder endvidere at bruge udtrykket at passere til at beskrive en vellykket hemmeligholdelse af potentielt stigmatiserede og afvigende egenskaber. Stigmatiserede personer ønsker, ifølge Goffman, at fremstå som personer, som er værdige til samfundets respekt og accept. Med dette in mente prøver de stigmatiserede at passere og derved bevare en identitet som normal, men dette betyder, at de konstant lever med risikoen og frygten for at blive afsløret. Endvidere kan forsøget på at passere fremvise helt andre afvigende træk, eksempelvis som når en svagtseende påstår at have normalt syn, snubler over en skammel, i forsøget på at fremstå som en person, der er værdig til samfundets respekt (Goffman, 2010: 22-23). For den miskrediterede har samværet med omgivelserne et andet udgangspunkt. Dette skyldes, at stigmaet som nævnt, er kendt og observeret af omgivelserne, hvilket gør, at det vil påvirke indehaveren af stigmaet såvel, som det påvirker det sociale publikum. Kodeordet for Goffman i arbejdet med de miskrediterede er spændingshåndtering. Dette begreb dækker over de spændinger, der kan forekomme mellem den miskrediterede og det sociale publikum. Spændingen opstår, idet at de normale skal afgøre i hvilken grad, de åbenlyst skal bemærke den stigmatiseredes afvigelse. Dertil opstår spændingen, da den stigmatiserede, med sin viden om det sociale publikums 39

40 usikkerhed, skal finde ud af, hvordan han eller hun skal agere i samværet med de normale (Goffman, 2010: 23-24). 4.2 Pierre Bourdieu Dette afsnit vil indeholde en redegørelse af Bourdieus teoretiske tretrinsraket. Ved Bourdieus teoretiske tretrinsraket forstås Bourdieus arbejde med relationen mellem individet og det sociale (Wilken, A, 2011: 44). Hans teori er inddelt i tre faser habitus, felt og kapital. Vi kommer til at have mest fokus på social kapital- og habitusdelen i vores projekt, men de tre dele giver ikke mening uden hinanden, og derfor bliver der redegjort for dem alle tre i nedenstående. Det første vi vil beskæftige os med er habitus. Bourdieu definerer: Habitus er en socialiseret krop, en struktureret krop, en krop som i sig har kropsliggjort de iboende strukturer i en given verden eller i en særlig del af denne verden, i et felt habitus er en krop som strukturerer opfattelsen af denne verden og også agentens handlinger i denne verden (Bourdieu, A, 2001: 157). Habitus er altså et forsøg på at definere den eller de mekanismer, der får mennesker til at handle, som de gør i givne situationer. Han snakker om, at vaner er kropsligt forankret, hvilket vil sige, at diverse sociale og kulturelle konventioner bliver indlejret i kroppen. Denne forankring påvirker derefter individets gøren og laden ude i det kulturelle og sociale liv. Man kan sige, at habitusbegrebet omfatter individets mentale dispositioner og disse dispositioners kropslige forankring, og hvordan de påvirker det sociale liv (Wilken, A, 2011: 46). Habitus skabes af de føromtalte kropsforankrede sociale konventioner, som skal forstås som sociale strukturer. Med sociale strukturer menes alt, der har med det sociale liv at gøre. Nogle steder i verden sidder man på gulvet og spiser med fingrene, hvilket gør det til acceptabel social opførsel i deres samfund. Men hvis en person fra et sådant sted kom til Danmark og begyndte at spise sin aftensmad med fingrene nede på gulvet, ville der blive rynket nogle øjenbryn hist og her. En persons habitus hjælper altså individer med at holde styr på, hvordan man skal opføre sig, og hvad der er socialt acceptabelt at gøre i forskellige situationer (Wilken, A, 2011: 46). 40

41 Habitusen skabes i høj grad, mens individet er et barn. Barnet skal tidligt lære, hvad der er rigtigt og forkert, hvis det vil have en chance for at kunne omgås andre mennesker. Hvis et barn ikke fra starten af dets opvækst lærer at opføre sig, som det forventes af resten af den sociale virkelighed, vil det få store negative konsekvenser for barnet (Wilken, A, 2011: 46-47). Bourdieu mener, at et individs habitus ligger fast forankret i kroppen, hvilket vil sige, at det er en stor del af individets selv, men habitus er ikke en urokkelig størrelse (Wilken, A, 2011: 50). Hvis en person bliver taget ud af dets normale omgivelser og sat ned et sted med helt andre forventninger til et menneskes sociale opførsel, vil personens habitus ændres, så han eller hun passer ind i de nye omgivelser (Wilken, A, 2011: 49). Det næste af de tre trin er felt. Bourdieu definerer felt således: ( ) et system af positioner der er relateret til hinanden og som får deres betydning gennem relationer til andre positioner i feltet (Wilken, A, 2011: 52). Forskellige felter kan have forskellig agenda, hvilket betyder, at der kan være forskellige regler tilknyttet forskellige felter. I nogle felter er økonomi målestok for succes, imens det i andre felter er ens kulturelle kundskaber, der er målestok for succes. Bourdieu taler om, at der foregår en form for kamp i felterne. Hvem kan komme til tops indenfor deres felt? Det er den kamp, der skaber feltet og holder det i live (Wilken, A, 2011: 53). Hvis man vil lave en analyse af et givent felt, er det alfa og omega, at man identificerer den særlige logik, der er indenfor det felt, man ønsker at analysere på. Hvis man ikke gør det, kommer man aldrig til at forstå feltets eksistensberettigelse (Wilken, A, 2011: 55). Det sidste led i raketten er kapital. Bourdieus idé med kapitalbegrebet er: Ideen er, at hvis man kender til folks habitus, hvis man ved, hvilke kapitaler de har, og hvilke felter de forsøger at begå sig i, så kan man forstå og forklare, både det de gør og deres bevæggrunde for at gøre det (Wilken, A, 2011: 58). Bourdieus tanker om kapital udspringer af Karl Marxs tanker om, at hvis man ønsker magt i samfundet skal man have kontrol over produktionsmidlerne altså magt over 41

42 det materielle. Bourdieu er enig med Marx, men han opfinder flere former for kapital: Økonomisk-, kulturel-, social- og symbolsk kapital. Økonomisk kapital forstås som materielle goder den mest magtfulde i vores kapitalistiske verden. Den står i skarp kontrast til kulturel kapital (Wilken, A, 2011: 59-60). Kulturel kapital forstås ved at knytte sig til legitim viden, uddannelse og kompetencer (Wilken, B, 2006: 46). At besidde kulturel kapital betyder, at man er i stand til at operere med en slags finkulturelle færdigheder, en slags beherskelse af den legitime og accepterede kulturs specifikke koder (Bourdieu, B, 1997: 117). Når Bourdieu skriver om, at beherske kulturel kapital refererer han til, at man er i stand til at tolke, og forstår kulturens specifikke koder som relaterer sig til sprog, historie, politik. Disse kompetencer gør, at individet er i stand til at gebærde sig i den kulturelle elite. Dette hører sammen med, at man, som individ, er tilknyttet en specifik gruppe. Det kan være et politisk parti, en loge eller andet finkulturelt selskab (Bourdieu, B, 1997: 117). Social Kapital: Social kapital refererer til den profit, man får gennem de sociale netværker, man er en del af, og de forbindelser, man har (Wilken, B, 2006: 66). Der er altså i social kapital tale om de relationer, man skaber med familie, venner, diverse institutioner og interesseorganisationer. Disse forbindelser og netværk bliver holdt i live og udbygges gennem forskellige sociale strategier (Wilken, B, 2006, 66). Tyngden og derved styrken i den sociale kapital relaterer sig til den mængde af økonomisk og kulturel kapital, som individet i øvrigt besidder. Et individs mulighed for at profitere af den sociale kapital er altså afhængig af kvaliteten og mængden af de øvrige kapitalformer. Social kapital kan for eksempel ændres til økonomisk kapital. Social kapital kan ifølge den amerikanske professor Robert D. Putnam både have en afgrænsende og en brobyggende karakter. Afgrænsende social kapital betegner sociale bånd mellem personer, der ligner hinanden, for eksempel ved at have samme alder, interesser eller etnisk baggrund. Brobyggende social kapital går på tværs af disse ligheder. Forskellige grupper kan, ifølge Putnam, på samme tid være afgrænsende og brobyggende; eksempelvis i en menighed, hvor der afgrænses over for andre trosretninger, men bygges bro over sociale og etniske forskelle (Greve, 2011: 284). Symbolsk Kapital handler om at bruge eller udnytte de andre kapitalformer og omsætte kapital til andre former for værdi eksempelvis til moral (Wilken, B, 2006: 46-47). 42

43 En hvilken som helst kapitalform kan ændres til en symbolsk udgave. Det betyder, at i det øjeblik at individer tillægger en kapital en værdi, altså så snart noget bliver anerkendt i menneskers øjne, så ændrer det karakter fra noget, der ingen plads har i verden, til noget, der betyder noget for en større gruppe mennesker. Det eksisterer kun i kraft af dets ry og anerkendelse (Bourdieu, B, 1997: 115). Mere præcist udtrykt dækker symbolsk kapital altså over, når en kapitalform bliver anerkendt i en bred offentlighed og kan kategoriseres i sammenhæng med noget andet. Eksempler er stærk/svag, lille/stor, rig/fattig og så videre. Det kan sættes i relation til noget andet og sættes op imod hinanden (Bourdieu, B, 1997: ). Symbolsk kapital kan derfor være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, der tilskrives positiv værdi af medlemmerne i en gruppe (Bourdieu, B, 1997: 116). 5. Empiri Nedenstående afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilken empiri vi har valgt til besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil redegøre for kriminalforsorgen samt statistikker udarbejdet af samme samt rapporter udarbejdet af henholdsvis Servicestyrelsen og Justitsministeriet. 5.1 Kriminalforsorgen Dette afsnit indeholder en redegørelse af kriminalforsorgen. Det strafretlige system, bestående af politiet, anklagemyndighederne, domstolene og kriminalforsorgen, har alle til formål at begrænse kriminalitet. Kriminalforsorgen har dog til opgave at sørge for, at domstolenes domme bliver ført ud i livet, hvilket er deres hovedopgave. I den forbindelse skal kriminalforsorgen sørge for at overholde reglerne i Straffuldbyrdelsesloven, men samtidig ønsker de at tilbyde de dømte uddannelse og sørge for personlig udvikling for at undgå, at personerne vender tilbage til fængslerne (Kriminalforsorgen E, 2013). Kriminalforsorgens værdier er at skabe en balance mellem kontrol og sikkerhed sideløbende med ønsket om at støtte og motivere de dømte, så de forhåbentlig kan opnå et liv uden kriminalitet (Kriminalforsorgen F, 2013). 43

44 Kriminalforsorgen har ansvar for Danmarks fængsler og arrester, og derudover har de til opgave at administrere varetægtsfængsling samt at holde tilsyn med psykisk syge kriminelle, administrere frihedsberøvelse i forhold til udlændingeloven og udarbejde personundersøgelser af de sigtede (Kriminalforsorgen E, 2013). Kriminalforsorgen udarbejdede i 1993 et principprogram indeholdende principper de ansatte skal efterleve i forbindelse med, at de fuldbyrder straf. Før at kriminalforsorgen kan udføre deres formål og hovedformål, som er at begrænse kriminalitet, er der nogle krav fra samfundet, de skal efterleve. Det er heriblandt menneskeværd, som indebærer, at Kriminalforsorgen skal respektere det enkelte menneske og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder (Kriminalforsorgen G, 1998). Derudover må kriminalforsorgen ikke fastlægge begrænsninger for de dømte, som ikke følger lovgivningen. Ydermere skal kriminalforsorgen være opmærksomme på at respektere de anerkendte hensyn, som ligger til grund for straffen, herigennem tilrettelæggelse (Kriminalforsorgen G, 1998). Kriminalforsorgens principper for at kunne opfylde deres hovedformål Under indsættelsen forsøger kriminalforsorgen at normalisere de indsattes hverdag bedst muligt, så den i bedste forstand ligner en hverdag uden for fængslerne. Derudover prioriterer de åbenhed højt, da de mener, at den dømtes forbindelse til omverdenen, i form af pårørende eller det almindelige samfund, har betydning for den indsatte, da den indsatte, i forbindelse med indsættelse, frihedsberøves. Det kan have den konsekvens, at vedkommende kan risikere at miste sin familie, selvrespekt eller arbejde. Endvidere har kriminalforsorgen også det princip at være åbne overfor deres samarbejdspartnere, så borgerne blandt andet på denne måde har mulighed for at følge med i kriminalforsorgens arbejde (Kriminalforsorgen G, 1998). Ansvarlighed er også et princip, som kriminalforsorgen fokuserer på, da de dømte under en fængselsstraf kan miste deres ansvarlighed, selvrespekt og selvtillid, hvilket skyldes standarden i fængslerne. Kriminalforsorgen forsøger derved, at motivere, rådgive og vejlede de indsatte i forhold til deres rettigheder og pligter for at undgå, at de dømte vender tilbage til kriminalitet. Ydermere er det op til kriminalforsorgen at sørge for, at straffene, som de dømte idømmes, beskytter borgerne, men også de indsatte mod overgreb 44

45 og negativ indflydelse fra andre (Kriminalforsorgen G, 1998). Endvidere skal kriminalforsorgen, for at kunne opnå deres hovedformål, sørge for at vælge en metode med mindst mulig indgriben. Dette indebærer, at de gennem deres daglige arbejde, benytter den løsningsmodel med mindst mulig indgriben men samtidig at arbejde forebyggende for at forhindre, at situationer udvikler sig. Dette forudsætter også, at kriminalforsorgen får anvendt deres ressourcer optimalt, hvilket indebærer velkvalificeret personale (Kriminalforsorgen G, 1998). Kriminalforsorgen opererer med i alt seks principper, som er beskrevet ovenfor, hvilket er nødvendigt for, at de kan udføre deres arbejde med det formål at begrænse kriminalitet. De bestræber sig derved på, at alle principperne er i spil igennem deres arbejde, og der kan derved ikke blot vælges til og fra. 5.2 Evalueringsrapport for projekt MÅL I maj 2008 startede projektet MÅL. Projektet omhandlende en udslusningsindsats for unge indsatte med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet MÅL står for Motivation, Årvågenhed og Lederskab. Projektet blev økonomisk støttet med det formål, at de unge skulle opkvalificeres ved, at der blev fokuseret på deres adfærdsregulering og indslusning på arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet. Projektet omfattede 23 deltagere, som alle havde domme fra 2-7 år, der blev afsonet i fængsel (Satterup- Melkane, 2010: 3-4). Projektet havde en varighed over to år, hvor det viste sig, at 74% af deltagerne havde en tilværelse uden kriminalitet indenfor et år, hvorimod 26% fik nye domme. De positive resultater viste sig hovedsageligt i de sammenhænge, hvor deltagerne arbejdede kognitivt. Derudover var det også deltagere, som i den forbindelse også havde stabile sociale kompetencer i uddannelses- eller arbejdsmæssige sammenhænge, som klarede sig godt (Satterup-Melkane, 2010: 3). Projektets formål var præventivt at hjælpe unge afsonere med at få en tilværelse uden kriminalitet efter deres løsladelse. Dette blev gjort ved, at de unge fik individuel hjælp til at fastholde tillærte kognitive færdigheder og videreudvikle handlekompetencer, der gør dem i stand til at leve uden kriminalitet (Satterup-Melkane, 2010: 4). Ved det kognitive arbejde blev afsonere i stand til at erkende og selvreflektere over deres 45

46 situation, hvilket gjorde, at de kunne regulere deres egen adfærd og social opførsel. Samarbejdet mellem projektmedarbejderne og deltagerne foregik i deltagernes øjenhøjde, hvor deltagerne blandt andet fik mulighed for at tage del i planlægningen af deres fremtid efter løsladelsen. 46

47 5.3 Kriminalforsorgens recidivstatistik 2011 Nedenstående indeholder en beskrivelse af vores kvantitative materiale bestående af to statistikker fra kriminalforsorgen, som blev offentliggjort i Kriminalforsorgens recidivstatistik fra 2011 består af oplysninger omhandlende recidiv for dømte og klienter fra henholdsvis (Justitsministeriet A, 2012: 3). Når man taler om statistikker, er der mange måder, hvorpå recidiv defineres og måles. I disse tilfælde er recidiv defineret som: ( ) tilbagefald til ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjenestedom. Den nye dom defineres som den første dom i observationsperioden efter løsladelse fra udstået fængselsstraf eller påbegyndelse af en tilsynsforanstaltning (Justitsministeriet A, 2012: 7). Derudover måler kriminalforsorgen recidivperioden fra tidspunktet, hvor indsatte løslades eller at deres tilsyn påbegyndes, og derefter er den individuelle maksimale opfølgningsperiode op til to år (Justitsministeriet A, 2012: 7). 47

48 Figur 1 (Justitsministeriet A, 2012: 14) Figur 1 illustrerer recidivraten fordelt efter den retslige status altså hvilken form for straf den kriminelle har modtaget. Vi finder det nødvendigt at se på 1. og 2. kolonne, da vi ikke fokuserer på alternative straffe, psykisk syge og samfundstjeneste. Ud fra kolonne 1 og 2 ses det, at 36,8 procent af indsatte med afsonet dom i fængsel har recidiveret, hvorimod 18,7 procent af fængselsdømte med fodlænke har recidiveret (Justitsministeriet A, 2012: 14). Dette er en forskel på 18,1 procentpoint, hvilket må siges at være en væsentlig forskel. Meget tyder derfor på, at det at afsone sin dom i et fængsel med andre kriminelle, har indflydelse på, hvor stor risikoen er for at recidivere. Dette er relevant for vores projekt, da det er med til at understrege, at det har en positiv effekt på de kriminelle, at det offentlige giver dem nogle redskaber til at undgå at recidivere igen. Samtidig viser tallene, at når den indsatte sidder i fængsel og afsoner sin straf der, er der flere kriminelle der vender tilbage til at begå en kriminel handling igen. Dette vil blive analyseret i arbejdsspørgsmål A. 48

49 Figur 2 (Justitsministeriet A, 2012: 19) Den anden figur, vi finder relevant at inddrage, er figur 2, som viser, at hvis man tidligere har afsonet en dom, har man dobbelt så stor risiko for at recidivere i forhold til, hvis man afsoner en dom for første gang. I 2009 viser tallene tydeligt, at recidivrisikoen er markant større end tidligere, da der i 2009 var 27,8 procentpoints forskel. Disse tal er vigtige at tage med i betragtning, da det viser sig at være langt sværere at få den kriminelle ud af et kriminelt miljø, hvilket afspejler sig i figuren, da næsten halvdelen af de indsatte i 2009 med mere end én fængselsstraf recidiverede. Figuren er vigtig at have med, da den tydeliggøre forskellen på betydningen af at have været i fængsel før, og der er derfor nogle faktorer, som er afgørende for, hvordan man kan begrunde, at hvis man har begået flere kriminelle handlinger, vil man have svært ved at resocialisere sig. Dette vil blive belyst i arbejdsspørgsmål B. 5.4 Projekt God Løsladelse Følgende afsnit indeholder en redegørelse af dele af Projekt God løsladelse. Projekt God Løsladelse har løbet fra 2006 til slutningen af Projektet var finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Direktoratet 49

50 for Kriminalforsorgen. Dertil har Servicestyrelsen stået for projektledelsen. Projektet har haft forskellige deltagere, herunder et lukket og to åbne fængsler samt fem samarbejdskommuner og fem Kriminalforsorgen i Frihed 1 afdelinger. Der er gennem projektet blevet uddelt spørgeskemaer til de deltagende fængsler, derudover er der i løbet af perioden blevet gennemført en række interviews med indsatte. Projekt God Løsladelses hovedformål var: at støtte implementeringen af den lovmæssige forpligtelse for fængsler og kommuner til at samarbejde om og koordinere handleplaner, med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen ved overgangen fra fængsel til frihed (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 20). Projektets formål er udarbejdet ud fra to paragraffer i henholdsvis Straffuldbyrdelsesloven 2 og Serviceloven 3. Ministerierne ønsker gennem projektet, at der kan skabes et godt grundlag for et godt samarbejde og fælles kommunikation mellem myndighederne i kampen om at opnå en god løsladelse (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 21). Der findes ingen simpel måde at beskrive målgruppen, som dette projekt beskæftiger sig med. Målgruppen rummer personer med forskellige behov og ressourcer, og der ses ikke nogen enkelte forbindelser mellem sociale forhold og kriminalitet. Det fremgår dog, at de sammenhænge, der kan ses i projektet, generelt er forbundet med små ressourcer og underskud, dette er økonomisk såvel som socialt (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 23). 1 Kriminalforsorgen i Friheds opgaver består blandt andet i at føre tilsyn med betinget dømte og prøveløsladelse (Kriminalforsorgen H, 2013) 2 Stk. 2. Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold (Justitsministeriet B, 2012) Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen (Justitsministeriet C, 2012) 50

51 Projekt God Løsladelse er i udarbejdelsen af projektet bevidste om, at et fængselsophold kan have mange negative konsekvenser for den indsatte, disse negative konsekvenser skal der tages hånd om i forbindelse med den gode løsladelse. De negative konsekvenser består blandt andet i den indsattes selvopfattelse, relationer til familie og venner samt risiko for at miste bolig. Kriminalitet kan, ifølge Projekt God løsladelse, være meget marginaliserende (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 23). I forbindelse med et afsoningsforløb i et fængsel er det ikke usædvanligt, at en indsat skifter fængsel mange gange. Denne realitet gør, at en indsat ofte møder mange forskellige professionelle under hele forløbet. Det er i forbindelse med et afsoningsforløb med mange fængselsskift vigtigt, at de forskellige fagfolk indenfor kriminalforsorgen tager de initiativer, som de skal i forhold til lovgivningen. Ifølge Projekt God Løsladelse sker det dog i alt for ringe grad. Her kommer det frem, at indsatser i fængslerne i høj grad hviler på tilfældigheder og på den enkelte medarbejders egne valg og egen måde at udføre sit arbejde på. En af grundene til at lovgivningen ikke fuldbyrdes er, at handleplansarbejde samt samarbejde, på tværs af systemer og fagfolk i egne systemer, ikke kan nås. Forudsætningen for en god løsladelse er en god indsættelse, hvilket er grunden til det store fokus på selve processen i fængslet. Ydermere er det fængslet, der lovgivningsmæssigt har initiativpligten, når det handler om samarbejdet om at opnå en god løsladelse (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 25). I forsøget på at opnå en god løsladelse, er det vigtigt at have fokus på indhentning af oplysninger for den enkelte indsatte i forbindelse med fængselsskift. Projekt God Løsladelse viser dog, at på trods af en fælles køreplan for god løsladelse, har det været meget svært at implementere indhentelse af oplysninger og iværksættelse af udredning i fængslerne, så det sker automatisk (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 26). Projekt God Løsladelse kommer frem med en række brændpunkter, som er vigtige i samarbejdet om at opnå god løsladelse. Brændpunkterne opstår i forbindelse med indsættelsen, under afsoningen, forud for løsladelsen og i selve løsladelsen. For at opnå 51

52 den gode løsladelse er det vigtigt at have et tæt samarbejde systemerne imellem i alle dele af et fængselsophold (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 26-28). Som nævnt er det samarbejdet mellem kommuner og kriminalforsorgen, der er vigtig. Kriminalforsorgen, såvel som kommunerne, er bundet op på bureaukratiske strukturer, hvilket bevirker, at der er formelle regler, standarder og procedurer, som de er tvunget til at følge, og som derved har indflydelse på den daglige praksis. Kriminalforsorgen er et system, som består af et direktorat, der varetager styringen af ledelsen samt delsystemer både centralt og lokalt. Ledelsen står til ansvar overfor Justitsministeriet, Folketinget og til andre myndigheder og systemer, som kriminalforsorgen arbejder sammen med. Kriminalforsorgen er tilmed ansvarlig for at implementere de lovgivningsmæssige og politiske krav, som stilles til fængselssystemet. Ydermere står de til ansvar overfor offentligheden. Kriminalforsorgen bliver som nævnt gjort ansvarlig overfor mange ting i samfundet, hvilket betyder, at de ikke blot skal varetage det politiske aspekt men også det rent praktiske og brugerorienterede (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 29). Udefrakommende barrierer såvel som interne forhold i kriminalforsorgen kan ifølge Projekt God Løsladelse have indvirkning på mulighederne for god løsladelse. En barriere, som er meget tydelig er; at der er mange uafklarede spørgsmål i den interne opgave- og rollefordeling mellem fængselsfunktionærer og socialrådgivere, som ikke fremmer god løsladelse (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 35). 52

53 6. Arbejdsspørgsmål A I dette afsnit vil vi foretage en analyse af arbejdsspørgsmål A, som lyder: Hvilke begrænsninger har kriminalforsorgen i udførelsen af resocialisering? Vi vil i besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål anvende Projekt God Løsladelse omhandlende forsøget på at opnå den gode overgang fra fængsel til frihed. Dertil vil vi benytte vores informanter i forbindelse med deres udtalelser om kriminalforsorgens arbejde. Ydermere vil vi inddrage kriminalforsorgen samt nogle af de lovgivninger, de arbejder ud fra. Problematikken Ud fra nedenstående statistik, udarbejdet af kriminalforsorgen, kan vi udlede, at fængselsdømte har en tendens til at vende tilbage til fængslerne, og dermed recidivere (Justitsministeriet A, 2012: 14). Statistikken har samlet både indsatte i åbne og lukkede fængsler under kategorien Afsonet i fængsel. Statistikken viser, at antallet af fængselsdømte, der recidiverede i 2009, er, 18,1 procentpoint større end personer med en afsonet dom i fodlænke. Statistikken kan dermed fortælle os, at det, at sidde i fængsel, har en større indvirkning på, om en kriminel recidiverer. Informant 4 udtaler: Det er ikke fordi jeg tænker i mindre kriminelle baner, man bliver mere kriminel af at sidde herinde med andre kriminelle (Bilag 8: 132). Denne udtalelse bekræfter, at kriminalforsorgen har nogle udfordringer i at begrænse kriminalitet, hvilket, ifølge den indsatte, kan være svært at forhindre, da han føler, at han bliver mere kriminel af at være i fængsel (Bilag 8: 132). Nedenstående figur er med til at illustrere, at tilbagefaldet til kriminalitet synes større, når vedkommende har været i fængsel sammenlignet med personer, som får en dom, hvor de skal afsone i fodlænke (Justitsministeriet A, 2012: 14). Ud fra kategorien Afsonet i fængsel kan man ligeledes udlede, at lidt over en 1/3 (36,8 procent) af afsonere i fængsel har recidiveret, hvilket giver et tydeligt billede af, at problematikken er omfattende. Derudover viser statistikken også, at kurven over afsonere i fængsler er en smule stigende fra og en yderligere stigning fra , hvilket vil sige, at der er flere, som recidiverer i denne periode (Justitsministeriet A, 2012: 14). Projekt God Løsladelse blev udarbejdet fra 2006 til slutningen af Vi kan derfor 53

54 ikke vide, om projektets anbefalinger er taget op til overvejelse og blevet implementeret i den daglige gang (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 20). Statistikken er os derfor behjælpelig med at konstatere, at det er problematisk for kriminalforsorgen at resocialisere de indsatte, og derved motivere dem til at opnå en hverdag, der ikke er præget af kriminalitet. Figur 1 (Justitsministeriet A, 2012: 14) De forskellige problemstillinger, som har indflydelse på, hvordan kriminalforsorgen opnår deres værdier og hvilke barrierer, der opstår i deres arbejde med resocialisering, vil vi i det følgende uddybe. Fængselsskift ( ) nogle betjente, som har været en del år i system, de er skide ligeglade. De gider ikke rigtig de indsatte, og tiden skal bare gå. Jeg bliver nødt til at være ærlig og sige, at dem er der nogle stykker af. Og man kan sige, det er fandme en forhindring, og det er en barriere for, at de indsatte skal kunne resocialiseres (Bilag 4: 121). 54

55 I ovenstående citat udtaler vores informant 2, Bettina Strube, at hun har erfaringer med nogle fængselsbetjente, som er en barriere for resocialisering, da de er ligeglade med de indsatte og deres fremtid. I henhold til Projekt God Løsladelse fremstår det også, som en vigtig faktor, at fagfolkene, som i dette tilfælde er fængselsbetjentene, tager de initiativer, som de skal i forhold til lovgivningen (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 25). Fængselsbetjentene skal dog ikke blot varetage det lovgivningsmæssige aspekt. De skal, ifølge Bettina Strube, også være rollemodeller for de indsatte og motivere dem til et liv uden kriminalitet (Bilag 4: 121). Ifølge Projekt God Løsladelse sker det dog i alt for ringe grad, at fængselspersonalet tager de initiativer, som de bør gøre. Indsatser i fængslerne bygger i alt for høj grad på tilfældigheder og på den enkelte fængselsbetjentes egne valg, prioriteringer og egen måde at udføre deres arbejdsopgaver på (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 25). Mange indsatte har korte fængselsophold i flere forskellige fængsler, hvilket bevirker, at de flytter rundt, og derved møder forskellige fagfolk. En af de anvendte begrundelser for ikke at følge lovgivningen og de dertilhørende anbefalinger er, at udredning, handleplansarbejde og samarbejde på tværs af fængslerne ikke kan nås (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 25) Som det fremgår af ovenstående undersøgelse fra Projekt God Løsladelse, er det svært for kriminalforsorgens medarbejdere i fængslerne at nå, hvad de, ifølge lovgivningen, skal (jf. afsnit 5.4). Det er altså i praksis svært for medarbejderne at indfri, hvad lovgivningen fortæller dem, at de skal. Lovgivningen, og hvad der sker i praksis, hænger derved ikke altid sammen, hvilket er en udfordring for kriminalforsorgens arbejde med resocialisering. Ifølge Projekt God Løsladelse er det netop ved de mange fængselsskift, at de nødvendige initiativer og vigtig viden, om de indsatte, går tabt, hvilket begrænser og besværliggøre kriminalforsorgens arbejde med resocialisering (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 25). Kriminalforsorgen skal i deres arbejde med resocialisering derfor både have tiltag, som bliver vedtaget på højeste plan, samt have individets rolle for øje. En vigtig faktor i resocialisering er, at de indsatte er motiveret til at samarbejde om resocialisering for at undgå, at de recidiverer. 55

56 Manglende motivation Altså, jeg tænker, en rigtig vigtig ting for at resocialisering skal kunne fungere er jo, at der er et ønske om det fra den indsatte. Det må jo være nummer et. For det er jo ikke noget, man kan tvinge ned over hovedet på folk, vil jeg mene (Bilag 2: 94). I ovenstående citat påpeger informant 1, at en væsentlig begrænsning for kriminalforsorgen og resocialiseringen er, at de indsatte skal deltage frivilligt (Bilag 2: 94). Resocialisering er frivilligt, og det er derfor vigtigt, at de indsatte bliver motiveret til at lade sig resocialisere. Der er flere faktorer, der påvirker, den indsattes ønske om at deltage i resocialisering. Først og fremmest er det meget afgørende, hvordan relationen er til deres primære fængselsbetjent, da de ofte bliver betragtet som rollemodeller (Bilag 4: 121). I forbindelse med de mange fængselsskift er det svært at opretholde den nære kontakt til den primære fængselsbetjent, og der brydes derfor et tillidsbånd ved hver flytning. Dette kan derfor være en vigtig faktor i forhold til at opretholde motivationen blandt de indsatte, da de kan have behov for den nære kontakt og en at se op til for at skabe motivationen for at kunne gennemføre en vellykket resocialisering. Derudover nævner informant 4 også, at han primært har valgt at deltage i resocialisering, da han får halveret sin tid på trods af, at han ikke føler sig egnet (Bilag 8: 132). Informant 3, som ligeledes er indsat, deltager ikke i resocialisering, da han ikke føler sig på bølgelængde med de andre personer, der vælger at deltage (Bilag 6: ). Ud fra ovenstående er der altså flere faktorer, som har betydning for, hvorvidt de indsatte vælger at deltage i resocialisering. Det er i den forbindelse også vigtigt at gøre opmærksom på, at de to indsatte begge afsoner i et åbent fængsel, men at de har forskellige fængselsstraffe. Informant 3 skal afsone sin dom i seks år (Bilag 6: 124), hvorimod informant 4 skal afsone i to år (Bilag 8: 131). Dette kan derved også have indflydelse på, hvorvidt de har valgt at deltage eller ej. Informant 3 har, på nuværende tidspunkt, afsonet to år af sin dom, og det kunne derfor tænkes, at han måske senere hen ønsker at deltage i resocialisering, når han er tættere på sin løsladelse: 56

57 Når du sidder inde er det svært at se, hvad du egentlig har gang i. Det at komme i fængsel, hvis du har en kort dom, så kan det lige være en opener, men hvis du har en lang dom, så kan det også være uoverskueligt og ikke give mening (Bilag 6: ). Han mener dermed, at hans tilværelse i fængslet kan have det resultat, at han bliver meget opgivende, og derved ikke kan se, hvordan fremtiden kan se ud. Derudover mener vedkommende også, at fred med sig selv kan have betydning for, hvorvidt du vælger at blive resocialiseret eller ej. Han har en opfattelse af, at det er en begrænset del af de indsatte, som har fred med sig selv, og derved er det ikke muligt at motivere dem til at blive resocialiseret: De fleste her vil bare have drugs og er ikke motiveret til at blive resocialiseret overhovedet. Så kan det ikke lade sig gøre (Bilag 6: 128). Ovenstående gør, at kriminalforsorgen og deres ansatte i fængslerne har en udfordring i at motivere de indsatte til at deltage i resocialisering, da de ikke kan tvinge dem til det. Informant 1 har den holdning, at uden motivation er det ikke muligt at få folk væk fra den kriminelle livsstil, og derved opnå en god resocialisering (Bilag 2: 94). Straf kontra resocialisering Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf, og derudover har de også til formål at sørge for kontrol og sikkerhed samt at støtte og motivere de indsatte, så de forhåbentlig opnår et liv uden kriminalitet, efter de løslades (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 30). Dette gør, at de ansatte i fængslerne, socialrådgivere og andre, som er tilknyttet fængslerne, har til opgave at skabe ro og orden, og sørge for, at der er faste og til dels stramme regler. Sideløbende skal de forsøge at hjælpe de indsatte til at tænke i andre baner end de kriminelle, og forsøge at give dem håb og motivation til at leve et liv uden kriminalitet (Bilag 4: ). Informant 1 udtaler i den forbindelse også, at hun mener, at straf og resocialisering er to begreber, som er meget modstridende (Bilag 2: 93). Man kan ikke komme udenom, at kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf, og de skal overholde lovgivningerne på området. Det er derved op til kriminalforsorgen og deres samarbejdspartnere at skabe en balance imellem at straffe 57

58 og resocialisere. I den nye flerårsaftale fra 7. November 2012, som er blevet vedtaget af Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative, er visionen: Aftalen bygger på en god balance mellem hårde og bløde tiltag. Vi skal føre en hård kurs mod de hårdkogte kriminelle og samtidig skal vi tilbyde en hjælpende hånd til dem, der gerne vil ud af kriminalitet (Justitsministeriet D, 2012). Dette har dog sine udfordringer i forbindelse med samarbejdet mellem de forskellige samarbejdspartnere på området ifølge Projekt God Løsladelse. Samarbejde Formålet med Projekt God Løsladelse var, som beskrevet i afsnit 5.4, at få fængsler og kommuner til at samarbejde om handleplaner i forbindelse med implementeringen af lovmæssige forpligtelser. For at de forskellige samarbejdspartnere kunne opnå en fælles kommunikation, var det nødvendigt, at der blev taget stilling til, hvilke barrierer der opstod på området på daværende tidspunkt. Herunder kom det blandt andet frem, at nogle af problemstillingerne kom sig af de lovmæssige rammer på området (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 21). Dette påpeger informant 1 også, da vedkommende mener, at de lovmæssige rammer gør det svært at opnå en succesfuld resocialisering og udtaler herom: ( ) altså det er jo mit primære mål, men det er jo rigtig svært at opnå det mål sådan som systemet er indrettet (Bilag 2: 93). Informant 1 antyder dermed, at det er systemets opbygning, som gør det svært for samarbejdsparterne at udføre deres arbejde optimalt, da der er forhindringer undervejs - hvilket også er beskrevet i afsnittet Fængselsskift. Herunder beskrives det også, at indsatsen i fængslerne ofte er baseret på tilfældigheder, hvilket gør, at kriminalforsorgen har svært ved at udføre resocialisering, når det tyder på, at hver medarbejder udfører deres arbejde ud fra deres egne visioner frem for kriminalforsorgens og lovgivningens (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 25). Under Projekt God Løsladelse kom det frem, at kommunikation imellem samarbejdsparterne, er et kernebegreb for, at handleplanerne lykkes succesfuldt. Dette kommer blandt andet til udtryk, når der skal overleveres oplysninger imellem fængslerne og kommunerne. Det er derfor vigtigt, at overleveringen fra fængslet til kommunerne 58

59 fungerer, og at oplysninger om den indsatte bliver videregivet. Dette gør, at kommunerne ikke selv skal skaffe viden om de indsatte, når de løslades, men at alt overleveres til dem fra fængslet (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 26). Systemerne slipper derfor for at begynde forfra i sagerne om borgerne, og overgangen fra fængsel til frihed bliver mere flydende. Derudover vægter de også, at der i fremtiden bliver mere fokus på, at samarbejdspartnerne mødes ansigt-til-ansigt og drøfter sagen i samråd med hinanden for at sikre, at alle oplysninger bliver videregivet (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 28). Ovenstående viser, at der er mange forventninger og krav til kriminalforsorgen, både fra et politisk og set ud fra borgernes aspekt. Dette gør, at de har en del udfordringer igennem hele processen fra en person bliver varetægtsfængslet til vedkommende er ude i samfundet igen. Under projektet udtalte en repræsentant fra kriminalforsorgen: Det er der, hvor køreplanen starter altså i fængslet -, at det bare skal virke, for hvis det går galt her, så halter det hele vejen igennem (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 30). Dette citat påpeger, at der er mange forløb og korrespondancer, der skal forløbe optimalt for at opnå en succesfuld resocialisering (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 29). I projektet kom det også frem, fra de deltagende parter at på trods af, at kriminalforsorgens formål er at skabe en balance mellem det hårde og det bløde, var det hovedsageligt det hårde aspekt i form af kontrol og sikkerhed, som generelt kom til udtryk i hverdagen (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 30). Hierarkisk Kriminalforsorgen er, som beskrevet i afsnit 5.4, bundet op på bureaukratiske strukturer, hvilket som bekendt bevirker, at organisationen skal arbejde ud fra nogle formelle regler, standarder og procedurer (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 29). Kriminalforsorgen er et system, som er bygget op af mange niveauer (jf. afsnit 5.4). Kriminalforsorgens ledelse er udadtil ansvarlig i forhold til samarbejdet til en række myndigheder og systemer. Dertil står de til ansvar for Justitsministeren og Folketinget, som udarbejdede den omtalte flerårsaftale (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 29). Kriminalforsorgen står ydermere for at implementere lovgivninger og krav, der kommer fra højere instanser. Realiteten er, at kriminalforsorgen skal arbejde på rigtig mange niveauer og 59

60 samtidig implementere lovgivninger i praksis, hvilket, ifølge Bettina Strube, kan være problematisk for kriminalforsorgen: ( ) Jeg tænker også, at det er en barriere sådan organisationsmæssigt, fordi der er et hierarkisk system, hvor alting er meget stringent og Direktoratet i Kriminalforsorgen er en stor tung kolos, der er meget svært at arbejde med, og de ser jo ikke, de indsatte som indsatte, men de ser dem som sager på et papir, og de har aldrig set et fucking fængsel ( ) (Bilag 4: 121). Som ovenstående citat påpeger, kan det være en begrænsning for kriminalforsorgen i deres udførelse af resocialisering at dem, der tager beslutninger, vedrørende de indsatte, reelt set ikke ved hvordan det i praksis foregår. Beslutningstagerne har, som citatet siger, muligvis aldrig været i et fængsel og kender derfor hverken til de indsatte, eller hvordan deres hverdag fungerer i praksis. 0-tolerance Kriminalforsorgen arbejder med en 0-tolerance politik, som indebærer, at der ikke er nogen tolerance overfor besiddelse samt brug af ulovlige stoffer (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 31). Er en indsat i besiddelse af ulovlige stoffer, kan konsekvensen være, at vedkommende får udgangsforbud. Udgangsforbuddet kan betyde, at den indsatte ikke har mulighed for at tilrettelægge sin løsladelse sammen med for eksempel Kriminalforsorgen i Frihed og kommunen. 0-tolerance politikken kan altså have indflydelse på, om den indsatte opnår en god løsladelse, som hjælper dem til en tilværelse uden kriminalitet. Kriminalforsorgen har en stor udfordring, da de ikke blot ønsker at slå hårdt ned på stoffer, men de ønsker samtidig, at færrest muligt recidiverer. Projekt God Løsladelse pointerer dog i deres projekt: Det er en klar prioritering af ordens- og sikkerhedshensyn over hensynet til den løsladtes rehabilitering og reintegration i samfundet (Ramsbøl & Rasmussen, 2009: 32). Som ovenstående citat påpeger, har kriminalforsorgen en klar udfordring i at få de politiske krav med 0-tolerance politikken og muligheden for resocialisering til at spille sammen. 60

61 Delkonklusion Det kan ud fra denne analysedel konkluderes, at kriminalforsorgen har en hel del udfordringer i udførelsen af resocialisering. Som det fremgår af statistik, udarbejdet af kriminalforsorgen, er det ca. 1/3 af indsatte i 2009, som recidiverer, hvilket indikerer, at kriminalforsorgen har problemer med at resocialisere de indsatte. En vigtig faktor for at opnå en succesfuld resocialisering er motivation hos de indsatte. I den forbindelse har kriminalforsorgen en udfordring, da det ikke er muligt at tvinge de indsatte til at være motiveret. For at indsatte føler sig motiveret, er det først og fremmest vigtigt, at de har en god relation og kontakt til deres primære fængselsbetjent. Dette kan dog være en udfordring for kriminalforsorgen, da det viser sig, at nogle fængselsbetjente virker ligeglade med de indsatte, hvilket kan forhindre en vellykket resocialisering. Kriminalforsorgen har nogle lovmæssige retningslinjer, som de skal overholde samt at varetage individets interesser. Denne balancegang mellem hvad der kommer fra højere instanser, og hvad der rent praktisk foregår i hverdagen, giver kriminalforsorgen nogle udfordringer. Endvidere er samarbejdet mellem de forskellige instanser afgørende for, hvordan resocialisering kommer til at forløbe i overgangen fra fængsel til frihed. 7. Arbejdsspørgsmål B For at besvare arbejdsspørgsmål B Hvilken betydning kan den indsattes netværk og motivation have på risikoen for at recidivere?, finder vi det nødvendigt, at inddele besvarelsen i to hovedpunkter indeholdende nogle underpunkter. Vi vil svare på arbejdsspørgsmålet i to omgange. Den første med udgangspunkt i hvordan motivation spiller en rolle i resocialiseringen, samt hvordan det netværk, man skaber sig inde i fængslet, påvirker risikoen for at recidivere. Den anden med fokus på hvilken rolle netværket uden for fængslet spiller. 61

62 Motivation og netværk i fængslet Hvis en indsat i et dansk fængsel ikke ønsker at recidivere, er det altafgørende, at vedkommende har motivation til at lade sig resocialisere. Med andre ord kan resocialisering ikke finde sted, hvis den indsatte ikke har motivation for det. Informant 1 udtaler: (...) Jeg kan jo ikke sige andet end, at det spiller den største rolle. Altså, det spiller den største rolle, fordi er du ikke motiveret så, jeg tror simpelthen ikke på, at du kan tvinge nogen, ud af kriminalitet eller tvinge nogen til en god resocialisering. Det kan ikke lade sig gøre (Bilag 2: 97). Som det fremgår i analysen af arbejdsspørgsmål A, gør vores informant det klart, at det er umuligt for kriminalforsorgen at resocialisere en indsat, hvis denne ikke har motivationen til tage imod de tiltag, som den indsatte bliver præsenteret for i løbet af sit fængselsophold. Man kan derfor sige, at det er op til den indsatte selv at engagere sig i sin egen resocialisering, hvis personen ønsker at komme ud på den anden side som en fremtidig lovlydig borger. Vores empiri understøtter dette: De fleste her vil bare have drugs og er ikke motiveret til at blive resocialiseret overhovedet. Så kan det ikke lade sig gøre (Bilag 6: 128). Af denne udtalelse fra vores informant 3, fremgår det tydeligt, at denne erfarer indenfor fængslets mure, at mange af de indsatte ikke har nogen som helst form for motivation. Ydermere kommer vores informant 1 med et bud på, hvorfor mange indsatte i realiteten ikke har noget ønske om motivation. Så der er alle muligheder for at blive mere kriminel, hvis det er det man gerne vil. Og man kan sige, hvis man gerne vil ud af kriminalitet, så er det rigtig svært, fordi at mange jo heller ikke har alle de nødvendige ressourcer, det kræver, at komme ud af kriminalitet. Så uanset, at du gerne vil og virkelig er motiveret, og har måske en støtte fra noget familie eller en kæreste og i læreren, en socialrådgiver og din kontaktperson og så videre. så er der rigtig, rigtig mange steder, hvor man ligesom kan blive bombet tilbage, ikke? (Bilag 2: 97). 62

63 Ud fra ovenstående dannes der et indtryk af, at vores ene informant i fængslet og vores anden informant bag skrivebordet, har erfaret, at mange af de indsatte mangler engagement for at søge hjælp fra andre i kraft af, at de befinder sig i et miljø, hvor de kan fortsætte deres kriminelle løbebane. Vigtigheden af et positivt netværk er derfor alfa og omega, da et negativt netværk inde i fængslet vil problematisere den kriminelles resocialisering ( ) man bliver mere kriminel af at sidde herinde med andre kriminelle (Bilag 8: 132). Hvis man som indsat omgås med andre kriminelle, holdes man fast i den habitus, som man havde inden, man blev fængslet (Jf. afsnit 4.2). Man må formode, at hvis en resocialisering skal være fordelagtigt for den indsatte, skal vedkommende placeres i nogle omgivelser, som er anderledes fra dem vedkommende normalt færdes i. Hvis den indsatte skal have en succesfuld resocialisering, bør man altså placere den indsatte i nogle nye omgivelser, hvor forventningerne til personens habitus er anderledes fra de forventninger, der før blev stillet til den indsattes habitus. Når den kriminelle i fængslet befinder sig i de samme omgivelser med de samme forventninger til deres habitus som uden for murene, kan det nærmest umuliggøre resocialiseringen. Kriminalforsorgens målsætninger (jf. afsnit 5.1) siger også, at uddannelsesforløb eller fuldtidsarbejde er store faktorer i en succesfuld resocialisering. Derfor kan man argumentere for, at hvis dette ikke finder sted, hvis de indsatte ikke bliver flyttet til nye omgivelser med nye forventninger til deres habitus, vil risikoen for at recidivere formentlig stige. Endvidere nævner vores informant 3, at det for ham er ren logik, at man bliver som dem, man omgås med. Nedenstående citater uddyber: 100%. Det er logik. Hvis du hænger ud med psykopater. Top psykopater, så bliver du selv til det. Det er logik mand. Altså om du vil det eller ej, hvis du går rundt med en terrorist og snakker om bomber hver dag, så til sidst vil du også sprænge noget i luften. ( ) Altså dem du går rundt med reflekterer, hvem du er. Og hvis du går rundt med kriminelle hele tiden, jamen så vil du ende op i kriminelt bullshit hele tiden (Bilag 6: 127). 63

64 Der er derfor, ud fra vores informanters udtalelser, noget, der tyder på, at den kriminelle omgangskreds, i fængslerne, kan forhindre, at den indsatte overhovedet er indstillet på at være motiveret til at følge resocialiseringen. Det kræver som sagt, at den indsatte indstilles til nogle helt andre sociale relationer, end hvad denne er vant til. Vores informant 2, i form af tidligere fængselsbetjent Bettina Strube, fortæller os: Jeg har faktisk en elev, der fortæller, at hun på en eller anden måde fik brudt en kode, eller hvad man nu skal sige, hos en indsat ved at lave noget fælles tredje med ham. Altså sådan et begreb om, jeg ved ikke om i kender til det, men altså det handler om, at man finder en ting, væk fra en selv, som man kan være fælles med den indsatte om. For eksempel at spille fodbold eller bordtennis eller tale om noget som man ikke nødvendigvis selv har interesse for (Bilag 4: 110). Når der i citatet står, at den indsatte fik brudt en kode, kan man argumentere for, at den indsatte fik brudt med en del af sin habitus. Den kan godt være, at det har været en lille del, men under alle omstændigheder må det formodes, at denne ændring i personens habitus har medvirket til, at risikoen for, at den indsatte recidiverer er formindsket en smule. Vores informant fortæller således, at der bliver dannet en personlig relation fra hendes kollega til den indsatte ved at tale om deres fælles tredje. Man kan argumentere for, at grunden til, at det har givet positiv effekt, er, fordi den indsatte i løbet af samtalen, muligvis føler sig på lige fod med vores informants kollega. Ydermere kan man sige, at den indsatte, for et øjeblik, i den givne situation, glemmer at føle sig stigmatiseret, da de karaktermæssige fejl ikke bliver nævnt i det fælles tredje. Med andre ord får den indsatte en positiv oplevelse, ved at stifte bekendtskab, med en anden habitus, hvilket kan mindske den indsattes risiko for at recidivere. Man kan ud fra ovenstående også tolke, at det muligvis kræver en tæt relation mellem indsatte og deres primære fængselsbetjent, der skal hjælpe vedkommende på rette kurs således, at denne kommer væk fra vante omgivelser og sit vante miljø. 64

65 Netværk Positive netværk uden for fængslet Foruden motivation og netværk inden i fængslet, spiller netværker uden for fængslet også en stor rolle i at få de kriminelle til at undgå at recidivere. Informant 3 udtaler: Den her gang jeg røg ind, det er forfærdelig mand, fordi det er min familie, det går udover, mine kammerater, der har støttet mig altid. Det er pinligt, og jeg skammer mig rigtig meget. Det er så en af grundene til, at jeg ikke vil gøre det igen (Bilag 6: 125). Her siger vores informant, at han skammer sig over, at han er blevet fængslet, hvilket er en medvirkende faktor for ham til ikke at begå ny kriminalitet. For ham er hans netværk uden for fængslet, det der formentlig støtter ham i at undgå at begå kriminalitet igen. Vores anden informant kommer ligeledes med et eksempel på, hvordan hans netværk uden for fængslet har hjulpet ham til at indse, at det ikke er så givtigt at sidde i fængsel: Der er mange for eksempel junkier, som får deres heroin dope. Deres metadon. For dem er det fint nok at være i fængsel. De har ikke noget derud på den anden side. Hvis jeg ikke havde noget på den anden side, så havde jeg da os været ligeglad. Så havde jeg røget hash hver dag (Bilag 8: 134). Her taler han om, at de indsatte, som har et kriminelt netværk uden for fængslet de tager stoffer og holder sig derved i det kriminelle miljø. Derimod udtaler vores informant, at hvis han ikke havde nogen uden for murene, han gerne ville ud til, havde han ligeledes vedligeholdt sit misbrug og formentlig aldrig have taget afstand fra det kriminelle miljø. Negative netværk uden for fængslet Vi har i ovenstående kommet med to eksempler på, at en indsat kan få meget positivt ud af at have et godt netværk uden for murene. Omvendt kan ens netværk uden for 65

66 fængslet også have en negativ indvirkning på en person. Ifølge Bourdieu og habitusbegrebet bliver et barns sociale virkelighed, og dermed barnets grundlag for social handling, skabt i barnets tidlige leveår (Jf. afsnit 4.2). Hvis barnet kun har oplevet et liv med forældre og bedsteforældre, som begik kriminalitet, anses kriminalitet som en socialt accepteret måde at leve på, hvilket kan låse individet fast i en kriminel løbebane. Nedenstående citat illustrerer dette: Jamen det betyder virkelig meget, hvor de kommer fra, og hvad for en opvækst de har haft. Altså det er jo klart det har vi også set eksempler på - jeg har set eksempler på, i min tid, at tredje generation af en eller anden familie både dansk og udenlandsk sidder i spjældet, fordi det har de både set far og farfar gøre, så hvordan fanden skulle de nogensinde vide andet. Så. Det omkringliggende miljø, og kan man sige familien og den måde deres opvækst, det betyder enormt meget (Bilag 4: 115). Man kan derfor sige, at netværket og det sociale miljø, man som kriminel er knyttet til uden for fængslet, har en afgørende betydning for, om risikoen er stor eller lille for, om den indsatte vender tilbage til fængslet eller ej. Ud fra vores informant 3 s udtalelse tyder det på, at han har familie og venner, som ikke nødvendigvis er knyttet til et kriminelt miljø, idet han giver udtryk for at skamme sig over for dem, samt at de bliver påvirket af at se ham fængslet. Ydermere anser han ikke sig selv som kriminel. Jeg ser ikke mig selv som kriminel. Det kan godt være at jeg sidder her, men det er kun her vi er nu. Hvis du ser mig derhenne (peger mod en anden afdeling), så er jeg en helt anden, en helt anden historie, mand (Bilag 6: 126). Vores informant giver udtryk for, hvordan han opfatter sin egen situation. Det fremgår tydeligt, at han distancerer sig fra at være kriminel, idet han afviser denne tanke. Samtidig er han klar over, at han sidder i fængsel, for en handling, der har konsekvenser for hans pårørende uden for fængslet. Han mener, at de kriminelle i samfundet er: De der perkere, der løber rundt og siger: Æv, wallah jeg knepper dig din luder, sådan nogle kriminelle, er du sindssyg mand, det er sådan nogle hardcore idioter, der ikke har noget liv, og aldrig får et liv (Bilag 6: 125). 66

67 Man kan sige, at ovenstående citat illustrerer et eksempel på en indsat, som ikke accepterer sin stigmatisering som kriminel, da han ikke mener, at han kan identificere sig med dem, han betragter som rigtige kriminelle i samfundet. Han er muligvis bange for at få et stigma klistret på sig, da han er bange for de konsekvenser det måtte få for hans netværk uden for fængslet. En vigtig pointe, man kan uddrage af ovenstående, er, at hvis kriminelle kan se sig socialt accepterede af andre uden for fængslet, kan de kan få et normalt liv. Med støtte fra familie og venner fra et ikke kriminelt miljø, kan de muligvis motiveres til at resocialisere sig. Afsoning af straf Der er meget, der tyder på at habitus, samt ens sociale netværk, er vigtige spillebrikker, der påvirker sandsynligheden for om en indsat recidiverer eller ej. Ud fra figur 2 fra kriminalforsorgens rapport, ses det i 2009, at 48,7 procent af dem, der havde været fængslet mere end en gang, recidiverede igen, hvorimod tallet kun var på 20,9 procent for dem, der var fængslet for første gang. Figur 2 (Justitsministeriet A, 2012: 19) 67

68 Der kan være mange grunde til, hvorfor statistikken ser således ud. En af grundene kan muligvis være, at den indsatte, der er blevet fængslet mere end en gang, har svært ved at få ændret sin sociale omgangskreds, når personen kommer ud fra fængslet. Dermed har den indsatte ikke muligheden for at få ændret sin habitus, idet statistikken kunne tyde på, at den type af kriminelle kommer ud til det samme kriminelle miljø, som personen havde før, den blev fængslet. Med andre ord bliver den kriminelle fastholdt i sine vante omgivelser, hvor det er socialt acceptabelt at være kriminel, og der stilles ikke nye forventninger til ens sociale opførsel. En mulig grund til at de kriminelle holdes fast i de miljøer, hvor kriminalitet er socialt accepteret, kunne være fordi de trives i miljøer, hvor de ikke bliver konfronteret med deres stigma på daglig basis. Hvis de kriminelle, som har været indsat mere end en gang, befinder sig i et miljø, hvor deres stigma står klart for alle, og den kriminelle konstant bliver konfronteret med det, er det forståeligt, hvis den kriminelle søger hen til miljøer og sociale sammenhænge, hvor stigmaet ikke bliver bemærket. Delkonklusion Betydningen af netværk og motivation, i forhold til at de indsatte skal undgå at recidivere, kan ikke undervurderes. Netværk og motivation spiller en næsten altafgørende rolle i forhold til at undgå, at de recidiverer. Som det fremgår af ovenstående kan det konkluderes, at den indsatte i første omgang skal være motiveret til at lade sig resocialisere, hvis der skal være nogen chance for, at det lykkes. Motivationen kan udspringe af mange forskellige faktorer, men så længe den indsatte har en eller anden form for motivation, kan det være med til at få den indsatte til at undgå recidiv. Vi har i ovenstående præsenteret et udpluk af forskellige motivationsfaktorer. Samtidig spiller netværk en stor rolle for risikoen for recidivering, da den kriminelle, efter endt straf formentlig vil søge hen til kendte miljøer, hvor kriminalitet er socialt accepteret. Derved kommer den kriminelles stigma ikke op til overfladen, hvorimod stigmaet ville blive bemærket i et ikke kriminelt miljø. Omvendt kan et positivt netværk inden for fængslets mure mindske sandsynligheden for recidivering, da det eksempelvis kræver en tæt relation fra, socialrådgiver og fængselsbetjente, der skal have fokus på, at få den kriminelle til at tænke på andet end sine normale omgivelser. Dermed kan den kriminelle få ændret sin habitus og kigge frem mod nye omgivelser, fra 68

69 et ikke kriminelt miljø. Derudover spiller netværket, uden for fængslet, også en afgørende rolle for om den kriminelle recidiverer, da et socialt tæt knyttet bånd til venner og familie, fra et ikke kriminelt miljø, kan sætte forventninger til, at den kriminelle ikke begår en social handlen, der ikke accepteres. 8. Arbejdsspørgsmål C I nedenstående afsnit vil der blive udarbejdet en analyse af arbejdsspørgsmålet: Hvorledes oplever den indsatte resocialisering som vellykket eller ej?, der omhandler de indsattes syn på resocialiseringsforløbet. Vi vil i denne forbindelse benytte os af vores udarbejdede empiri med to indsatte fra Statsfængslet i Horserød, interviews med henholdsvis socialrådgiveren og Bettina Strube samt teorier og begreber fra Goffman og Bourdieu. Vi vil have fokus på, hvordan de to indsatte, vi har interviewet, ser på resocialisering som vellykket eller ej. Vi ønsker med denne analyse, at danne os et indtryk af om resocialiseringen fungerer eller ej, hvilket vi vil analysere ved at kigge på forskellige faktorer, der kan spille ind på den indsattes oplevelser og erfaringer med resocialisering. Det er ikke, fordi jeg tænker i mindre kriminelle baner, man bliver mere kriminel af at sidde herinde med andre kriminelle (Bilag 8: 132). Ud fra dette citat udledes det, at den ønskede afkriminalisering, ved anbringelse af indsatte i fængsler, ikke umiddelbart har den ønskede effekt, men tværtimod gør folk mere kriminelle. Ud fra citatet menes der, at kriminelle forbliver kriminelle, da de kommer i kontakt med andre, som befinder sig i den kriminelle løbebane. Dette giver de indsatte mulighed for at udvide sit kriminelle netværk, og dette kan påvirke deres habitus og sociale kapital. Et ophold i fængslet kan være nedbrydende for individets personlighed og evner til at begå sig i samfundet, uden at begå ny kriminalitet, da man i fængslet ofte kan komme i dårligt selskab og tilegne sig nye kriminelle præferencer (Vestergaard, 2012: 21). Dette fører os videre til de faktorer, der kan have en indvirkning på den indsatte i fængslet, og dermed på, hvordan den indsatte oplever resocialisering som vellykket eller ej. 69

70 Påvirkningen af habitus Habitus dækker over, som vi har været inde på i vores teoriafsnit, de mekanismer, som får mennesker til at handle på en måde i specifikke situationer (jf. afsnit 4.2). Det er en slags vaner, der er indlejret i kroppen og bevidstheden. Ens habitus udvikles tidligt, men kan ændres (jf. afsnit 4.2). Dette sker især, hvis en person flyttes fra trygge omgivelser over i en anden situation, hvor andre regler for opførsel gælder. Dette kan relateres til, når en kriminel ender i fængsel og får frataget sin frihed. Ydermere skal man som indsat leve efter de normer og værdier, som fængslet dikterer, hvilket kan komme i strid med den habitus, som den indsatte besidder. Dette kommer til udtryk ved dette citat: Altså, det her med, at vi har hver vores regelsæt og normsæt for hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er godt og skidt. Det kan jeg godt forstå kan være rigtig svært, at få til at harmonere med en ikke kriminel tilværelse( ) (Bilag 4: 120). Som det fremgår af citatet, er der en problematik i, at den habitus, den indsatte kommer ind med, konfronteres med en helt anden måde, hvorpå det forventes, at den indsatte opfører sig. Citatet udtrykker den kamp, det kan være, at komme udefra, hvor man er vant til at have sin frihed, til en dagligdag, hvor man i langt højere grad er overvåget og i snor. Disse modstridende normsæt omkring, hvad der er rigtigt og forkert, kan være med til at påvirke den indsattes habitus. De forsøger (jf. afsnit 4.2) at tilpasse sig de nye omgivelser og forventninger, men som citatet ovenfor påpeger, kan det være en udfordring. Dette illustreres ved følgende udtalelse: Det er ikke fordi jeg ikke vil være social og være sammen med folk, som dig for eksempel, Jeg vil rigtig gerne gå i skole og så videre men det kræver jeg har de sociale evner, og det får jeg ikke i isolation og af at sidde i fængsel (Bilag 6: 128). Her udtrykker en af de indsatte en skepsis overfor, hvorvidt han opnår de rigtige kompetencer af at sidde i fængsel. Det er en udfordring for ham at udfolde sine sociale evner, og det bliver ikke nemmere af at sidde inde eller ryge i isolation, da hans sociale kompetencer ikke bliver udnyttet eller udviklet. I dette afsnit har vi argumenteret 70

71 for, at den indsattes habitus bliver påvirket, når personen bliver taget ud af dennes hverdag og sat i fængsel, hvor der er helt andre forventninger til et menneskes sociale opførsel. Den kan ændres både positivt og negativt, men det er i hvert fald forbundet med nogle udfordringer. Vi ser habitus, som én blandt mange faktorer, der er med til at kunne påvirke, hvorledes en resocialisering forløber. Dette fører os videre til den næste faktor, som vi også vil argumentere for, har en medvirkende effekt på resocialiseringens effektivitet. Påvirkningen af den social kapital Den sociale kapital handler, ifølge Bourdieu, om de sociale relationer, man opbygger til familie, venner, kolleger og så videre (jf. afsnit 4.2). Den sociale kapital kan påvirkes både negativt og positivt. Dette citat, fra informant 4, viser en positiv ændring i den sociale kapital: Jeg har også boet et år i Lyngby, hvor da jeg kom hjem, var der fester hver dag, men her er der ro på, det er meget rart du ved, en base, hvor jeg tager i skole og tilbage og så skal jeg bare slappe af, i skole og tilbage, så jeg ikke ryger hash og alt det der. Det havde jeg gjort, hvis jeg ikke havde været herinde. Det gjorde jeg hver dag. Der røg jeg hash hver dag, før jeg tog i skole. Så på den måde du ved, så er det meget godt, at der er nogle faste rammer. Det er meget trygt (Bilag 8: 135). Ud fra ovenstående kan det udledes, at den sociale kapital er blevet positivt påvirket, da han blev taget væk fra det belastede miljø og gav ham mere struktur, faste rammer og tryghed i hverdagen. I forhold til en vellykket resocialisering, kan det være en medvirkende faktor, at han er blevet fjernet fra sit nærmiljø, da det helt klart påvirker ham på en negativ måde. I og med at hans nærmiljø trak ham i en forkerte retning, kan der argumenteres for, at sætte ham i fængsel har været en medvirkede årsag til, at han har taget et skridt i den rigtige retning. Dette skyldes, at den kriminelle i det tilfælde bliver holdt væk fra det nærmiljø, som påvirkede vedkommende negativt. I det hele taget har vi en forforståelse om, at et dårligt indtryk af kriminelle og tidligere kriminelle, også problematiserer resocialisering. Ydermere betyder det at indsætte kriminelle i fængsler ikke altid giver et positivt udfald. Man kan sagtens fortsætte den negative løbebane inde i fængslet, hvilket leder os videre til næste faktor, der omhandler, det netværk, man som indsat, opbygger i fængslet. 71

72 Påvirkning i fængslet Et af de helt store kritikpunkter i forhold til at opnå en succesfuld resocialisering er, at det netværk mange kriminelle får i fængslet er med til at fastholde dem i deres kriminelle vaner, som vi også er inde på i arbejdsspørgsmål B. Dette understreges også i det følgende udsnit af interviewet med socialrådgiveren fra Vridsløselille: Selvfølgelig kommer du og er kriminel, så får du nogle rigtig gode kontakter, og det er jo egentlig uanset om man tænker, at man gerne vil ud af det eller ej ( ) (Bilag 2: 96). Som det kan ses ud fra citatet, er det let tilgængeligt at opnå kontakt med personer, der er med til at fastholde den indsatte i kriminalitet. På den måde kan de netværk, man tilegner sig i fængslet, være med til at reproducere ens negative sociale kontakter, og på den måde påvirke den sociale kapital på en negativ måde. Det sker gennem, at man bliver holdt fast i sit negative miljø, og dermed at besværliggøre det at bryde med ens dårlige vaner og vante mønstre. Et eksempel på, hvordan det tilegnede netværk i fængslet er med til at bibeholde den kriminelle i det negative miljø, ses ud fra dette citat: Der er nem tilgang til stoffer, og du har ikke nogle penge, så du opbygger hurtigt en gæld, og du tjener ikke nogen penge så hvordan, så må du ligesom gøre noget andet. Så bliver du måske nødt til at gøre noget kriminelt for at kunne betale for dine stoffer i fængslet eller for en telefon eller hvad det kan være (Bilag 2: 96). Citatet er med til, at understrege vores væsentlige pointe om, at netværket er medvirkende til at fastholde den kriminelle i en negativ spiral. Det kan være yderst svært at lægge et narkomisbrug bag sig, da fristelserne og det nytilegnede netværk giver den indsatte mulighed for at bibeholde misbruget, fordi det er nemt tilgængeligt. Dette understøttes af vores interviewperson 4, som kan nikke genkendende til problematikken. Han beretter: Narko og alt sådan noget. Det er nemmere at få fat i herinde, end det er på gaden (Bilag 8: 132). Med informantens citat understreger han det problemfyldte i, at det tætte netværk fangerne imellem er med til at reproducere negative sociale aspekter, der er med til at holde de indsatte fast i deres kriminelle løbebaner. Netværkene i fængslerne er, som 72

73 beskrevet, med til at bibeholde de indsatte i deres negative spiraler, og dermed er det med til at fungere som en slags barriere for en positiv resocialisering. Noget, der også har en stor betydning for om en resocialisering forløber vellykket, er motivation. Dette vil vi beskæftige os med i følgende afsnit. Motivationsfaktorer Motivation i forhold til positiv resocialisering er altafgørende. Som det gamle ordsprog siger: Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Implicit heri ligger, at den indsatte skal være motiveret, og selv have lysten, til at ændre adfærd og livsstil. Uden denne vilje og lyst er det praktisk talt umuligt at resocialisere, hvilket betones i høj grad i understående udtalelse fra socialrådgiveren: ( ) hvis der ikke er nogen motivation, så kan man jo godt sige, at det er en negativ faktor til at starte med ( ) Jeg kan jo ikke sige andet end, at det spiller den største rolle. Altså, det spiller den største rolle, fordi er du ikke motiveret så, tror jeg simpelthen ikke på, at du kan tvinge nogen, ud af kriminalitet eller tvinge nogen til en god resocialisering. Det kan ikke lade sig gøre (Bilag 2: 95). Ydermere skabes der også motivation for de indsatte ved hjælp af en form for belønning. Det beskriver en af de indsatte: Det gør min frigang. Rene urinprøver. Halv tid. Det er vigtigt for mig. Det der, du ved, hvis du viser godt over for dem, viser de dig tillid til, at du kan komme ud hver dag og arbejde, så sidder du ikke i fængsel (Bilag 8: 135). Disse motivationsfaktorer, som ovenstående beskriver, er en form for gulerod, og en form for belønning, der motiverer ham til at blive resocialiseret. Endvidere betoner vedkommende også vigtigheden af at komme hjem til sin familie igen, og få en normal hverdag, hvilket nok er den største motivation. Der er dog også andre problemer forbundet med at skulle ud i samfundet igen. Stigmatisering og fordomme fylder me- 73

74 get, og dette leder os videre til den sidste faktor, vi har valgt at inddrage i denne analyse. Stigmatisering af den indsatte I henhold til vores teoriafsnit, skriver Goffman om, at der findes normale mennesker og stigmatiserede mennesker. De stigmatiserede individer er folk, der afviger fra det normale (jf. afsnit 4.1). I forhold til vores analyse handler stigmatiseringen om den karaktermæssige fejl hos individet, der gør, at denne person på en eller anden måde er miskrediteret i forhold til normalen. Dette kan vores informant 4, genkende fra hverdagen: ( ) Man føler sig lidt kigget på ik. Det jo klart, når man ikke har været ud i lang tid, så føler man når man går ned i netto første gang efter fire måneder føler man at man bliver kigget på. (bilag 8: 136). Her kommer det tydeligt til udtryk, at personen føler sig i nogen grad stigmatiseret i forhold til andre mennesker, der repræsenterer normalen. Goffman beskriver hvorledes, at ens stigma tiltrækker blikke fra omverdenen og kan resultere i manglende anerkendelse (jf. afsnit 4.1). Man kan argumentere for, at det er noget lignende, der sker, i den situation vores informant fortæller om. Den manglende anerkendelse, som ligeværdig med andre, kan være med til at fastholde den indsatte i den negative spiral. Dette understøttes af et citat fra interviewperson 3. Han beretter: 100 % det er jo dem du reflekterer. Altså dem du går rundt med reflekterer, hvem du er. Og hvis du går rundt med kriminelle hele tiden, jamen så vil du ende op i kriminelt bullshit hele tiden (Bilag 6: 127). Hvis man ikke accepteres af normalen eller det almene samfund, er det svært at finde fodfæste i en ny hverdag. Derfor opsøger man andre personer, som kan nikke genkendende til ens situation, og som kan give en den anerkendelse og accept, som ethvert individ behøver. Dermed kan denne stigmatisering af kriminelle være med til at marginalisere dem fra det almene samfund. Denne fortolkning bakkes op af et citat fra informant 4, der siger: Nej altså, folk har fordomme jo, Danmark er et fordomsfuldt land, desværre. Så, nej det tror jeg ikke. Jeg kan sige, jeg har lært af det, det har jeg jo, men eller ikke. Jo jeg har jo stadig gjort, det jeg har gjort (Bilag 8: 133). 74

75 Her ses det, at, ifølge informanten, så sørger samfundet gennem dets miskrediterende karakter at fastfryse kriminelle i deres roller, hvilket gør det meget svært at bryde med det stigma, der er blevet stemplet på den kriminelle. Alle disse ovennævnte faktorer er potentielt medvirkende til at påvirke, hvorvidt resocialisering ender positivt eller negativt. Dette kan ses på udtalelser fra vores to indsatte. Disse subjektive meninger vil blive behandlet i nedenstående afsnit. Subjektive meninger Alle disse faktorer, vi har været inde på indtil videre, kan være medvirkende til at belyse, hvorvidt de indsatte, fra deres perspektiv, oplever resocialisering som noget vellykket. Selvom vi er klar over, at generaliserbarheden er tvivlsom, da vi kun anlægger to indsattes subjektive erfaringer og meninger, giver det alligevel et lille praj om, hvorledes resocialisering har fungeret i deres tilfælde. En af de indsatte beskriver blandt andet: Men i det hele taget alt det der resocialisering det er crap mand. Det handler kun om penge og det virker ikke (bilag 6: 125). Ud fra dette citat kan vi konstatere, at han ikke anser resocialisering som noget vellykket. Den mulige årsag til, at personen har den opfattelse, kan skyldes, de faktorer vi har belyst og beskæftiget os med ovenfor. Holdningen, til resocialiseringens effekt, deles af den anden indsatte. Han udtrykker det således: Der er ikke den store hjælp altså. Når jeg kommer ud, så har jeg en regning for en advokat på kr. ik, så det er ikke, fordi de hjælper eller opfordrer til at blive mindre kriminel vel (Bilag 8: 133). Endvidere med dette citat ses det, hvordan vedkommende ikke mener, at resocialisering fungerer. Man kommer blot ud i samfundet igen og har nye problemer, som giver anledning til at foretage ny kriminalitet, da man for eksempel står i stor gæld. Der er ikke megen hjælp at hente, og man er lidt overladt til sig selv og har nye problemer at slås med. Denne udtalelse hænger godt sammen med overnævnte begreb om stigmatisering, da vedkommende allerede er blevet forgældet og sat i bås, hvilket kan være medførende til at reproducere negative sociale mønstre. Hidtil i vores analyse er der blevet illustreret den negative resocialisering, men resocialisering forekommer langt fra kun negativt. I næste afsnit vil vi beskæftige os med Projekt MÅL, der har oplevet positive resultater med resocialisering. 75

76 Positiv resocialisering Projekt MÅL er et udslusningsprogram for unge indsatte med anden etnisk baggrund end dansk. Projektets formål har været at motivere personerne, der har deltaget, til at tage ansvar for deres eget liv (Satterup-Melkane, 2010: 4). Dette projekt er et eksempel på, hvorledes man kan opnå en vellykket resocialisering. Som resultaterne viser, har projektet haft en forholdsvis stor succesrate, hvor 74 % af alle deltagerne ikke recidiverede (ibid.: 17). Hvordan hænger dette så sammen med vores analyse indtil videre? Svaret på dette knytter sig til de ovennævnte faktorer. Først og fremmest bygger projektets metoder på at møde de kriminelle i øjenhøjde og skabe en god forbindelse mellem de indsatte og projektmedarbejderne. Dette kan kobles til den sociale kapital, hvor vi tolker det således, at der gennem samspillet mellem de indsatte og projektmedarbejderne blev opbygget en god relation, og en styrkelse af den sociale kapital. Disse relationer anser vi for værende skabt gennem samtaler mellem indsatte og projektmedarbejderne, der foregik 2-3 timer om ugen (ibid.: 10). Man kan forestille sig, at der med denne nære relation blev skabt nogle bånd, der ikke ville være mulige andetsteds, fordi projektmedarbejderne ikke mødte dem med samme fordomme, som andre måske ville gøre. Ydermere forestiller vi os, at denne nye sociale forbindelse kan være medvirkende til, at styrke deres netværk i en mere positiv retning. Med dette menes, at medarbejderne i projektet bidrog med positive inputs, som den indsatte kunne tage med videre, og bidrage til at skabe et fundament for en kriminalitetsfri tilværelse senere hen. Endelig blev der lagt vægt på motivationen, som skulle være med til at støtte og påvirke deltagerne til at opnå deres mål og ændre deres vaner og adfærd væk fra det kriminelle. Heri ligger implicit, at projektmedarbejderne ønskede at ændre de kriminelles habitus. Projekt MÅL kan i nogen grad bruges til understøtte vores formodning om, at de ovenfor nævnte faktorer spiller ind på resocialisering, og i hvilken grad den forløber vellykket. I hvert fald viser rapporten, at motivationen er en meget essentiel faktor for om resocialisering lykkes eller ej. Delkonklusion På baggrund af ovenstående analyse, ser vi, hvordan de forskellige faktorer og begreber kan være med til at påvirke resocialisering i enten en positiv eller negativ retning. 76

77 Ud fra vores informanter anses resocialisering umiddelbart kun som noget negativt og ikke særlig vellykket. Dette kan skyldes mange ting, og vi har argumenteret for, at det blandt andet kan skyldes påvirkningen af de ovennævnte faktorer i en eller anden grad. Det skal siges, at der naturligvis kan være mange andre aspekter, der kan influere på synet på resocialisering fra de indsatte. På baggrund af vores to informanters oplysninger fra fængslet kan vi konkludere, at motivation, netværk, stigmatisering, social kapital og i nogen grad habitus kan have indflydelse på, hvordan indsatte oplever resocialisering som vellykket eller ej. Ydermere kan vi konstatere, at der både forekommer eksempler på positiv og negativ resocialisering, som Projekt MÅL fortæller. Heri ses det, hvordan nogle af faktorerne er medvirkende til at opnå en succesfuld resocialisering. 9. Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere, hvordan man muligvis kan forhindre, at man stigmatiserer kriminelle og sikrer, at de kan få bedre muligheder for at blive reintegreret i samfundet. Mediernes indflydelse Informant 2, Bettina Strube, fortæller således: Jeg tror det handler om, at den almindelige dansker ikke aner en skid om, hvad der foregår, du eller i sagde jo selv, at vi har en masse fordomme, og det har jeg jo også. Hmmm. Jeg tror det betyder noget, at man mangler en viden på et område, og det er jo lige meget, hvad det måtte være. Så viden har noget at gøre med danskernes holdning til resocialisering, det tror jeg. Så jeg tror at positiv omtale det ville også gøre noget (Bilag 4: ). Ud fra dette synspunkt betyder oplysning enormt meget, da danskerne ikke ved nok om resocialisering i forhold til, hvad det dækker over. Derudover virker det, ud fra dette citat, også som om at der hersker en form for tabu omkring emnet, hvilket kan 77

78 være med til at fastholde de kriminelle i samfundet gennem stigmatisering og fordomme. Dette kan den ene af vores informanter bekræfte: Et mere åbent syn på fængslerne. Jeg synes nyhederne de får det værste op i kriminelle. Vi er jo stadig mennesker. Jeg ser mig ikke som en kriminel, selvom jeg har fået en dom på to år. Jeg har levet et normalt liv, jeg har bare dummet mig (bilag 8: 134). Han påpeger, at medierne er med til at reproducere de fordomme og stigma, som han mener, præger nyhedsbilledet omkring fængsler, kriminelle og indsatte. Indirekte i dette citat ligger en følelse af afmagt og frustration over, at medierne dominerer samfundet i så høj grad, fordi det er med til at bibeholde de kriminelle i deres vaner, og de stigmatiseres. Han savner flere gode historier, der dominerer mediebilledet. Specielt fokusset på fængslerne skal ændres fra at se på de forløb med indsatte, der ikke lykkes, til et bredere perspektiv, der omhandler de succesfulde resocialiseringer og historier. På den ene side er det en interessant tanke, at diskurserne omkring de indsatte i medierne bør ændres, fordi der godt kan være et gram af sandhed i, at mediernes fokus på vold, katastrofer og negative historier er med til at sætte diskursen i samfundet omkring specifikke sager. Dette kan også være tilfældet i forbindelse med indsatte, der skal forsøge at reintegrere sig i samfundet, da det netop er igennem de dårlige historier at fordomme og stigmatisering fødes. På den anden side er det temmelig utopisk at tro på, at medierne begynder at ændre fokus, da de voldsomme historier sælger bedst. Sex, vold og katastrofer er det, medierne lever af. Det er dog en interessant tanke, fordi man godt kan forestille sig, at mediernes fremstilling af kriminelle er med til at stigmatisere dem i en bestemt position i forhold til resten af samfundet. Individets opfattelse af den kriminelle Et andet aspekt, af hvad der muligvis kan være med til bibeholde stigmatisering af kriminelle, er, at vi som mennesker kan have svært ved at acceptere kriminelle handlinger, når det kommer for tæt på os selv. 78

79 Altså man anerkender i hvert fald herhjemme, og det gør man faktisk også i en hel andre række lande men at man anerkender, at man har en mængde hævn, så nu jeg sætter spørgsmålstegn ved det, så gør jeg det, fordi at den totale dybe følelse af hævn alle mennesker har, den vil komme til udtryk i det øjeblik, at vi kommer for tæt på os selv (Bilag 4: 117). Ovenstående citat illustrerer et synspunkt af, hvorledes vi, som mennesker, kan have svært ved at få ændret det generelle præventive syn på kriminelle, i kraft af, at vi, som mennesker, har et naturligt instinkt af hævn, når vores pårørende bliver offer for en kriminel handling. Ifølge Bettina Strube er der altså tale om en form for dobbeltkonfekt, når man på den ene side ser resocialisering som et vigtigt element for at få den kriminelle integreret i samfundet igen. På den anden side kan det være svært at få ændret sit syn på den kriminelle, hvis denne har gjort skade på pårørende, der er tæt knyttet til en. Og det tror jeg vil have en betydning, og der kan man sige, at den her dobbeltkonfekt, at vi gerne vil noget, og samtidig vil vi kun noget på overfladen vi som i den almindelige dansker. Så jeg tror at elementet hævn betyder enormt (Bilag 4: 117). Det kan derfor diskuteres, hvorvidt man overhovedet kan tale om, at resocialisering kan bidrage til at få den kriminelle integreret i samfundet igen, hvis vi alle går med en følelse om at få hævn for at opnå retfærdighed. Samtidig kan der også argumenteres for, at så længe der er denne dobbeltkonfekt, og ved hjælp af mediernes fokus på dårlige historier, er dette en stor hindring for kriminalforsorgens arbejde og vision. Fordi det pressen svælger i kan man sige, eller det kriminalforsorgen kæmper mod, det er jo alle de der kedelige historier, som folk svælger i, fordi det sælger aviser, men som jo ikke er særlig fordrende for noget som helst. (...). Hvor jeg tænker det hænger jo ikke sammen med noget som helst, der har med resocialisering at gøre (Bilag 4: 114). 79

80 Ud fra ovenstående citat og Bettina Strubes udtalelser om individets indirekte ønske om hævn, er det derved interessant at diskutere, hvorvidt det er muligt at ændre kriminelles stigma. Dette skyldes, at de kriminelle bliver fastholdt i deres stigma fra den almene borger, som har været udsat for den kriminelles handling, da den almene borger ikke har mulighed for at ændre sit syn på den kriminelle på trods af at den tidligere indsatte har resocialiseret sig. Medierne og individets indirekte ønske om hævn gør derved, at kriminalforsorgen har flere udfordringer i deres arbejde, som er svære at ændre på, da det kræver et ændret syn på kriminelle fra hele samfundets side. Udfordringer uden for fængslet Endvidere kan det være interessant at diskutere, om der er andre faktorer i spil, når den kriminelle har afsonet sin dom og skal integreres i samfundet. Der er meget, der tyder på, at den kriminelle søger hen i det vante miljø, hvor stigmaet ikke er synligt, i kraft af, at ⅓ recidiverer inden for to år (jf. afsnit 5.3). Når de kriminelle skal vende tilbage til samfundet efter endt afsoning, kan der være flere faktorer, som leder dem tilbage til det kriminelle miljø, som nedenstående citat påpeger: Der er nem tilgang til stoffer, og du har ikke nogle penge, så du opbygger hurtigt en gæld, og du tjener ikke nogen penge så hvordan, så må du ligesom gøre noget andet. Så bliver du måske nødt til at gøre noget kriminelt for at kunne betale, for dine stoffer i fængslet eller for en telefon, eller hvad det kan være (Bilag 2: 96). Det høje antal af recidiverede kan blandt andet skyldes en plettet straffeattest. En plettet straffeattest kan have stor indvirkning på, om en person kan få et arbejde eller ej. For at komme ud af det kriminelle miljø efter afsoning er det dermed væsentligt, at vedkommende har mulighed for at omgås med andre mennesker end personens tidligere miljø. Hertil er det vigtigt for personen at få et arbejde for at kunne forsørge sig selv og blive en integreret del af samfundet. Endvidere har mange indsatte en stor gæld efter et fængselsophold, da de har levet uden indkomst og lånt penge til blandt andet advokater, forsørgelse eller en eventuel narkogæld. På den ene side kan diverse gældsposter motivere den kriminelle til at få sig et arbejde og på den måde betale af 80

81 på sin gæld. På den anden side kan gældsposterne være årsag til, at de vender tilbage til det kriminelle miljø, da de på den måde hurtigere kan tilbagebetale deres gæld for eksempel ved at begå et røveri. Man kunne forestille sig at for eksempel narkogæld skal tilbagebetales inden for en kort tidsfrist, hvilket også må presse den tidligere indsatte til at begå kriminalitet igen, for at skaffe de nødvendige ressourcer. Derfor kan man sige, at det problematiserer muligheden for at få de indsatte til at blive en integreret del af samfundet, hvis der lægges et økonomisk pres, hvor den nemme vej muligvis er at ty til nye kriminelle handlinger for at skaffe hurtige penge. Derfor kan vi diskutere at i og med at samfundet i en vis grad er med til at stigmatisere den kriminelle, er det mere oplagt at søge hen i det felt, hvor man er socialt accepteret og anerkendt. 10. Konklusion I dette afsnit vil vi konkludere på det samlede projekt, og de fortolkninger vi er kommet frem til løbende. Vores problemformulering lyder således: På hvilken måde spiller kriminalforsorgens værdier ind på en effektiv resocialisering og hvorledes kan kriminelles bagland og baggrund have indflydelse på resocialiseringens manglende effekt? Vi kan konkludere, at der er visse udfordringer for kriminalforsorgen i relation til at sikre en god og effektiv resocialisering. På baggrund af vores analyse kan vi konstatere, at der er forskellige faktorer, der spiller ind på de udfordringer kriminalforsorgen møder. For det første skal motivationen være til stede. Både for den indsattes side, men også for de forskellige instanser, der arbejder med resocialisering. Det ene kan ikke fungere uden det andet. Vi kan på baggrund af vores informanters udtalelser konkludere, at motivationen er den mest essentielle faktor i forbindelse med at få resocialisering til at lykkes. Ydermere er det også vigtigt, at samspillet mellem fængselsbetjentene og de indsatte fungerer. Det er en udfordring, hvis fængselsbetjentene ikke er deres ansvar bevidst. Endelig er der også en konflikt mellem de lovmæssige tiltag, der bliver pålagt kriminalforsorgen og de praktiske ting, der sker i hverdagen. Dette skaber udfordringer for kriminalforsorgens værdier, som er at skabe en balance mellem kontrol og sikkerhed sideløbende med at motivere at støtte og motivere den indsatte. 81

82 Det næste, vi kan konkludere, er, at netværk ligeledes spiller en væsentlig rolle i forbindelse med resocialisering. Her tænkes både på netværket inden og uden for fængselsmurene. Det er yderst vigtigt, at den indsatte bliver placeret i nogle andre omgivelser eller omgås med andre mennesker, end den indsatte tidligere har været vant til, da det stiller nye krav til den indsattes habitus. Med nye forventninger til den indsattes habitus er der en øget chance for, at den indsattes habitus bliver ændret, således at personen, når denne bliver løsladt, ikke søger hen til de samme miljøer som tidligere. Ydermere er det også vigtigt, at den indsatte har et positivt antikriminelt miljø uden for fængslets mure, da et sådant netværk kan hjælpe og motivere den indsatte til ikke at begå ny kriminalitet, såvel under fængslingen som efter løsladelsen. På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at netværk ligeledes har en stor betydning for om den indsatte recidiverer eller ej. For det tredje kan vi konkludere, at vores informanter fra Statsfængslet ved Horserød anser resocialisering som noget, der ikke virker efter hensigten. Vi har i vores analyse argumenteret for at følgende faktorer spiller ind: motivation, netværk, social kapital, stigmatisering og habitus. Vi har på baggrund af vores analyse kommet frem til, at disse faktorer, kan være med til at have en indvirkning på, hvordan resocialisering opfattes positivt eller negativt. Social kapital kan påvirkes i fængslet gennem de netværk, som opbygges til andre kriminelle, og dermed er med til at fastholde den indsatte i det kriminelle vakuum. Endvidere påvirkes den kriminelle også, når individet vender tilbage sit nærmiljø, og stadig omgås de samme personer, der fik vedkommende ud i kriminalitet. Ydermere har vi også argumenteret for og analyseret os frem til, at stigmatisering er et andet kernebegreb. Samfundets stigmatisering af kriminelle gør ikke noget godt for resocialisering. Alt i alt kan alle disse faktorer, i større eller mindre grad, være med til at påvirke den indsattes opfattelse af resocialisering som vellykket eller ej. Endvidere kan vi konkludere, at kriminalforsorgens værdier har nogle udfordringer i forhold til at udføre succesfulde resocialiseringer, der primært relaterer sig til motivationen, samspillet mellem indsatte og fængselsbetjente og de lovmæssige tiltag kontra, hvordan hverdagen rent faktisk ser ud. 82

83 De kriminelles bagland og baggrund betyder en del i forhold til at opnå en succesfuld resocialisering. Relationen mellem den indsatte og dennes nærmiljø og omgangskreds spiller ind på, hvorledes resocialisering lykkes eller ej. Dette hænger sammen med alle de ovennævnte faktorer. På baggrund af vores projekt har vi dog analyseret os frem til, at motivationen virker som den mest afgørende faktor i en succesfuld resocialisering. Afslutningsvis kan vi konkludere, at de fordomme, som vi har sat i spil, til dels er blevet bekræftet. På forhånd havde vi de forforståelser, at en resocialisering ikke fungerer effektivt. Heraf at der er udfordringer for kriminalforsorgens arbejde, med henblik på resocialisering. Dertil havde vi den forforståelse, at kriminelles baggrund og bagland har en indvirkning på, hvorvidt den kriminelle kan reintegreres i samfundet. 11. Perspektivering Vi vil i vores perspektiverende afsnit redegøre for projektopgavens grænser, det vil sige de elementer, vi ikke nåede at undersøge, grundet tidsmæssige begrænsninger. Nærmere bestemt vil vi fokusere på forskellige områder, som kunne have været spændende og relevante at inddrage i opgaven. Først vil vi reflektere over, hvordan vores opgave havde set ud, såfremt, vi havde taget udgangspunkt i Foucault og hans teori om fængslet som institution og overvågning og straf. Dernæst vil vi se på fordelene, hvis vi havde anlagt et fænomenologisk videnskabsteoretisk perspektiv på opgaven i stedet for det hermeneutiske. Dernæst vil vi beskrive nogle overvejelser omkring en eventuel spørgeskemaundersøgelse. Ydermere vil vi komme ind på andre perspektiver omhandlende det økonomiske aspekt, valg af informanter og straf kontra resocialisering. Det interessante ved at fokusere på Foucault og fængslet som disciplinerende institution, havde været at det ville have givet en helt anderledes opgave. For det første ville opgaven have bevæget sig over i en mere socialkonstruktivistisk retning, hvor man kunne se på, hvordan diskurserne om fængslet og de indsatte påvirkede, og påvirker, de indsattes evner til at blive resocialiseret. Man kunne endvidere se på, hvordan diskurserne blandt magteliten, i det nuværende samfund, er med til at fastholde de ind- 83

84 satte i deres kriminelle løbebane. Dermed kunne man også få en mere ligetil politologisk vinkel, hvor man eksempelvis fokuserer på, hvorledes de ledende politikere italesætter straf kontra resocialisering, og se på, hvilken diskurs, der er den dominerende. Hvis vi skulle have anlagt et fænomenologisk perspektiv, havde det krævet, at vi langt hurtigere havde identificeret, at det var den videnskabsteoretiske retning, vi ville benytte os af, for på den måde hurtigt at kunne gå ud og lave løst strukturerede interviews uden forforståelser og fordomme. Hvis vi havde valgt den fænomenologiske vinkel, havde selve projektet ikke ændret sig markant. Dog havde vores valg af informanter nok i højere grad været rettet mod indsatte eller tidligere kriminelle, der havde gennemgået et resocialiserings forløb, da de er eksperter i forhold til deres egen livsverden, og det er i høj grad den, man er interesseret i, når man arbejder fænomenologisk. Endvidere kunne det have været interessant, hvis vi havde haft mere tid, at udvikle en spørgeskemaundersøgelse og teste indsattes generelle holdning til resocialisering. På den måde kunne vi have fået et mere dækkende billede af et udsnit af indsattes syn på resocialisering således, at vores kvantitative data ikke hovedsageligt var dannet på baggrund af tal fra rapporter. Slutteligt er det også værd at nævne, at hvis man foretog en sådan spørgeskemaundersøgelse med henblik på at nå frem til et generaliserbart, gyldigt resultat, ville projektet tage en drejning over mod den positivistiske tradition, hvilket vi ikke var interesserede i. Vi kunne i projektet have valgt, at lægge et økonomisk perspektiv på vores problemstilling. Dette kunne vi have gjort, ved at kigge på hvor omkostningsfuldt resocialisering er for det danske samfund. Dertil ville det være relevant, at kigge på, hvad det koster det danske samfund hver gang en kriminel recidiverer og resocialiseringen derved fejler. Ydermere ville det have været oplagt at kigge på hvor mange, der ville recidivere, hvis der blev sat flere økonomiske ressourcer og derved flere kræfter ind på at resocialisere de indsatte. 84

85 Et yderligere perspektiv i forhold til vores projekt kunne gå på valg af informanter. Det kunne have været relevant også at inddrage en forsker og en politiker som supplement, udover vores nuværende interviews, fordi vi på den måde ville have kunnet komme yderligere omkring perspektiver i form af en forskningsmæssig vinkel og en politisk vinkel. Dette kunne give den styrke til opgaven, at vi fik endnu flere forskellige vidensformer, vi kunne sætte op mod hinanden. Vi har den erfaringsmæssige viden i form af de indsatte og deres livsverden, vi har den mere teoretisk baserede viden repræsenteret ved Bettina Strube, og vi har den praktisk orienterede viden synlig ved socialrådgiveren. Igennem interview med en forsker ville vi få en viden, der er begrundet i forskning, som dermed kunne være med til at styrke validitet af de udsagn, vi kommer med. Endelig ville et interview med en politiker give mere holdningsmæssig viden, der kunne bruges til at sætte op mod specielt de indsattes syn på resocialisering og den problematik, vi beskriver. Vi kunne i dette projekt med fordel have prioriteret anderledes, i forhold til hvilken vinkel vi ville have på projektet. Under idégenereringen i starten af projektet talte vi om, at det kunne være interessant at se på straf kontra resocialisering. Vi fandt det relevant at kigge på, om man overhovedet kunne have et samfund med straf i traditionel forstand, side om side med et samfund, hvor formålet ved at straffe var at de kriminelle skulle resocialiseres. Når man rejser sådan en problemstilling, medfører det nogle væsentlige spørgsmål, eksempelvis hvilke politiske ideologier der ligger til grund for, hvordan man i loven formulerer hvad straf er, og om disse lovmæssigheder er en barriere for resocialiseringsprincippet. Et andet eksempel kunne være spændet mellem offeret for en kriminel handling og gerningsmanden. Skader det offerets retsfølelse og trang til hævn over gerningsmanden, hvis gerningsmanden får hjælp af det offentlige i form af at blive resocialiseret? Havde vi valgt at udforme opgaven på den måde, havde det medført, at opgaven var blevet langt mere politologisk. 85

86 12. Litteratur Andersen, John & Larsen, Jørgen Elm, 1995 HVAD, HVORFOR OG HVORDAN - metodologi, erkendelses-interesser og etik i sociologisk forskning og i Dansk SOCIOLOGI udgave 4 & 6 Bourdieu, Pierre, A, 2001 Af praktiske grunde, 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre, B, 1997, Af praktiske grunde, Hans Reitzels Forlag, København Brinkmann, Svend & Tanggard, Lene, 2010, Kvalitative Metoder En Grundbog, 1. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag Den Danske Ordbog A, 2013, set d , Engbo, Hans Jørgen, 2009, Løsladt - og hvad så? red. Ryberg, Jesper, Jurist og økonomforbundets forlag, 1. Udgave, 1. Oplag. Goffman, Erving, STIGMA om afvigerens sociale identitet Samfundslitteratur, 2. udgave, 2. oplag, 2010, Frederiksberg Greve, Bent(red.), Grundbog i Socialvidenskab - 4 perspektiver, 1. udgave, kap. 14 v. Ejrnæs, Anders, 2011, Nyt fra samfundsvidenskaberne Hansen, Mogens & Thielst, Peter m.fl., 2009, 50 samfundsforskere Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag. Järvinen, Margaretha, 2007, Klassisk og moderne samfundsteori, red. Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo, 4. Udgave, 5. oplag, Hans Reitzels Forlag, København 86

87 Justitsministeriet A, 2012 Kriminalforsorgens recidivstatistik 2011 Direktoratet for Kriminalforsorgen, Statistik- og sundhedskontoret Justitsministeriet B, 2012, Straffuldbyrdelsesloven - 31 stk. 2 set d Justitsministeriet C, 2012, Serviceloven set d Justitsministeriet D, 2012 Bred aftale om kriminalforsorgen skal sikre færre ofre for kriminalitet set d Juul, Søren & Bransholm Pedersen, Kirsten (red.), 2012 Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori En Indføring, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København Kriminalforsorgen A, 2013, Institutioner, set d , Kriminalforsorgen B, 2013, Arresthuse, set d , Kriminalforsorgen C, 2013, Fængselsstraf, set d , Kriminalforsorgen D, 2013, Handleplaner, set d , Kriminalforsorgen E, 2013, Kriminalforsorgens rolle og opgaver, set d , aspx 87

88 Kriminalforsorgen F, 2013, Grundlæggende værdi, set d , Kriminalforsorgen G, 1998 Kriminalforsorgens principprogram, Udgivet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, layout og tilrettelægning: Grafisk Værk A/S, tryk: De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg, set d pdf Kriminalforsorgen H, 2013, Kriminalforsorgen i Frihed, set d , Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend, InterView - Introduktion til et håndværk, 2. udgave, 3. oplag, 2009, Hans Reitzels Forlag, København Ramsbøl, Hanne & Rasmussen, Niel, 2008, Projekt God Løsladelse. Erfaringer metode og anbefalinger, Servicestyrelsen Ryberg, Jesper, Løsladt og hvad så?, Jurist og økonomforbundets forlag, 1. Udgave, 1. Oplag, 2009 Satterup-Melkane, Dan, Evalueringsrapport for Projekt MÅL, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, 2010 Vesterbirk, Marianne & Svanholm, Gitte, Færdig med fængsel, Forlag Gyldendal Akademisk, 1. udgave, 2012 Vestergaard, Jørn, Strafferetlige Sanktioner, 1.udgave, 1.oplag, Gjellerup, 2012 Wilken, Lisanne, A, Bourdieu for begyndere, Samfunds Litteratur, 2. udgave, 2011 Wilken, Lisanne, B, Pierre Bourdieu, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave,

89 13. Bilag 13.1 Bilag 1 interviewguide informant 1 Tema 1: Præsentation af informant Hvad er dit navn, alder og profession? Hvad er din funktion og dine arbejdsopgaver? Hvordan arbejder du med resocialisering? Tema 2: Resocialisering Hvordan definerer du resocialisering? Hvad skal der i din verden til for at man kan begå sig i samfundet efter endt straf? (er det resocialisering eller traditionel straf) Kan du give et eksempel på en succesfuld resocialisering? Hvilke faktorer spiller ind på den gode resocialisering?(fordi vi tror på den ikke fungerer) Mener du, at resocialisering er en integreret del af samfundet? Og på hvilken måde evt? Tror du, at en succesfuld resocialisering vil ændre omverdenens syn på den indsatte? Hvor stor betydning har miljø og netværk for, at en resocialisering lykkes? Tema 3: Samfund Kan samfundets stigmatisering af unge indsatte være med til at fastholde dem i dårlige vaner? Er resocialisering medvirkende til at ændre det generelle præventive menneskesyn på den kriminelle i dag? Tema 3: Straf Hvordan definerer du straf? Hvad er positive og negative effekter ved straf? 89

90 Diskursen omkring straf har ændret sig(tortur/afstraffelse fængsels alternative straffe som resocialisering og fodlænker), hvorfor, mener du, at den har ændret sig? Tema 4: Resocialisering kontra straf Vores problemformulering lyder jo som tidligere nævnt: Hvordan er straf en barriere for resocialisering i aldersgruppen år? Mener du, at det passer? Hvorledes tjener resocialisering som erstatning for straf? 90

91 13.2 Bilag 2 Transskription af interview med informant 1 Interview med en socialrådgiver fra Vridsløselille Statsfængsel Transskription af interview F: Forsker (til stede ved interviewet var Daniel Wodskou Andersen, Kasper Grove og Josefine Kreiberg) IP: Interviewperson Vores interviewperson ønsker at være anonym, da der tidligere har været uheldige sager med personer, der har udtalt sig til medierne. Dette respekterer vi selvfølgelig. Vi kender personens navn og alder, men det er ikke noget, der kommer til at fremgå i opgaven. F: Hvad er dine funktioner og arbejdsopgaver? IP: Ja det må du nok spørge om. Funktionen er jo, at være socialrådgiver for de indsatte også har vi jo, er vi jo delt op på forskellige opgaver, så jeg har noget fællesskab og noget arrest,. Socialrådgiverens roller er jo, fra start til slut, modtagelse af den indsatte, og prøveløsladelse er en stor del af det, og det gælder alle former for prøveløsladelse. Om det er halv tid eller udvisningsprøveløsladesle har vi jo også. Også er det, handleplanerne har vi jo desværre ikke mere, så det er jo også handleplanen alligevel, for vi har jo det der hedder den gode løsladelse, hvor vi samarbejder med kommunen eller alle samarbejdspartnere, men det er hovedsageligt kommunen, men det kan også være hvis man sidder på behandlingsafdelingen så er det en stor del af arbejdet for socialrådgiveren. Det ved jeg ikke, i må også lidt sige, jeg ved ikke hvor konkret det skal være eller hvor overfladiske det skal være, fordi det er jo. F: Hvordan arbejder du, hvis du arbejder specifikt med resocialisering, hvordan arbejder du med det? IP: Altså det vil jeg jo sige, at jeg gør i og med at jeg er socialrådgiver så er det jo vores kerneopgave at få de indsatte bedst muligt ud i samfundet igen. Så det er jo en del 91

92 af alt vores arbejde. Altså resocialisering det ligger jo fra du kommer, som jeg ser det ik, så det ligger det jo fra du kommer til du er ude i samfundet igen, at du arbejder frem mod at det bliver den bedst mulige måde du kommer ud igen og du kan leve. Ikke normalt, det vil jeg ikke sige, men altså at du kan have en fornuftig tilværelse, når du kommer ud og har modtaget den støtte du kan have bruge for, og det, ja det, gennemsyrer jo hele arbejdet, men det er på mange forskellige planer, og det er jo også afhængigt af den individuelle indsatte, hvad han, kan jeg sige fordi det kun er mænd vi har, har brug for og er motiveret til. Så går vi lidt mere specifikt ind i resocialiseringsområdet. Hvordan definerer du resocialisering? IP: Jamen det er jo lidt som jeg også sagde før, at det Det handler, altså specifikt i arbejdet med kriminalforsorgen, og arbejdet som socialrådgiver med fanger, så er det jo et begreb som handler om, at få, ja at få den bedst mulige overgang til en ikkekriminel tilværelse og en tilværelse, der kan fungere når man kommer ud i, hvad skal man sige, det pulserende samfund ige, ikke. Ude for murerne så,ja, det er det det handler om. Så er det et af de lidt større spørgsmål. Kan du give et eksempel på en succesfuld resocialisering kontra en negativ? Hvad skal der ligesom til for, at det går godt? IP: Altså, hvis man skulle måle på det, så ville man sikkert, så ville man jo tale om recidiv i forhold til, om den indsatte ville recidivere til fængslet ikke, eller ville lave kriminalitet igen på ny. SÅ kan man jo sige, så er det ikke en succesfuld resocialisering i kriminalforsorgens øjne i hvert fald. Men hvad var det, om det var en succesfuld, og hvad der ikke kunne være en succesfuld? F: Ja IP: Altså man kan sige vi opnår jo ikke vores mål med resocialisering, hvis den indsatte bliver løsladt, om det så er prøveløsladt eller endt tid, hvis personen kommer i 92

93 fængsel igen. Men dermed ikke sagt, at der ikke kan være sket fremskridt jo, eller have været en positiv udvikling for personen, og at den indsatte stadig kan have et ønske om at komme ud af kriminalitet, og måske ud af sit misbrug. Også ved jeg ikke, altså en succesfuld må jo være en personen som, det må jo være, en rigtig succesfuld må jo være en, der kommer og er virkelig kriminel og måske igennem mange år og som vi får ud, og som så formår at have en tilværelse, som ikke falder tilbage i kriminalitet igen og også kan fungere på andre punkter. F: Er det noget i oplever ofte ved en positiv resocialisering? IP: Nej. Det synes jeg ikke. Desværre. Nej, altså det er jo mit primære mål, men det er jo rigtig svært at opnå det mål sådan som systemet er indrettet. F: Hvad skyldes det? IP: Jamen det skyldes, uh det ved jeg ikke, det kan jeg ikke lige svare på sådan, men det er jo et system, der skal mange ting på en gang. Det er jo et system der skal både straffe, som i også er inde på, men det skal også resocialisere, og de to begreber i sig selv er for mig meget modstridende. F: Hvorfor det? IP: Men jeg tænker bare lige inden du spørger om det, altså det er jo nogle store spørgsmål. Altså det er jo også, hvad for en standard/minimum man ligesom sætter, eller hvad man forventer, fordi hvis man sætter et lavt mål, eller hvad man skal sige, hvis man sætter det meget lavt eller højt niveau for, hvad man ligesom forventer, eller måler på hvad skal være en succes, så er det jo også alt afhængig af det, hvad for noget der kan lykkes. Så altså det kan jo godt være der er en lille del af resocialiseringen, der er lykkedes til fulde og det er jo også stadig vigtigt. 93

94 F: Og det fører os videre til det næste. Er der nogle specielle faktorer, der spiller ind på den gode resocialisering? Og eventuelt, hvad det er? Har du nogle bud på det? IP: Altså, jeg tænker, en rigtig vigtig ting omkring resocialisering skal kunne fungere er jo, at der er et ønske om det fra den indsatte. Det må jo være nummer et. For det er jo ikke noget man kan tvinge ned over hovedet på folk, vil jeg mene. Ligesom straf er, for det er jo det straffen går ud på. Og dernæst så er det rigtig vigtigt at man kan have et godt samarbejde med sin eksterne samarbejdspartner, men også med kriminalforsorgens samarbejdspartner f.eks. når man bliver løsladt og skal i tilsyn, så er det er ydre samarbejde der. Så samarbejdspartnere, og samarbejde internt i kriminalforsorgen, og den indsattes motivation. Også at der er de nødvendige ressourcer, altså det kan jo godt lyde lidt som en kliche, men altså der skal jo være tid til at møde de indsatte og til at sagsbehandle derefter og tid til at ligesom skabe hele den proces som det er, for det er en proces ik, og der skal være økonomi til det, fordi det, der hvor jeg kommer fra, det er nogle rigtig tunge sager, og det kræver ofte, vi sidder ofte med nogle ansøgninger i kommunerne som koster rigtig mange penge eller der skal investerer rigtig meget i de her, fordi de både kan have misbrug og mange års kriminalitet og mange af dem er ud for arbejdsmarkedet og mange af dem har lav uddannelse, mange af dem kan have problemer i familien eller andre ting, kan have spilleproblemer eller andre misbrugsproblemer som kan være dyrt, hvis man skal støtte folk i at komme ud, eller videre væk fra de ting. SÅ det er jo en investering. Både tidsmæssigt og ressourcemæssigt og økonomisk også og så skal de have viljen til det også. Der er faktisk en anden ting, jeg synes, men det er bare fordi jeg også selv synes, at der er vigtigt, eller det kan gøre det svært, og det er noget jeg selv har oplevet, at fordi mange indsatte flytter jo rundt, altså de kan jo sagtens flytte fra et fængsel til et andet og et tredje, fjerde, femte og komme tilbage igen. Og derfor er både socialrådgiveren, men også andre, vi har jo en journal som følger den indsatte. Og det er jo rigtig vigtigt, at vi er præcise og følger op på det, fordi jeg kan jo godt side og snakke med dig, og du hedder Hans, og du har lige slået en ihjel og skal sidde her i 12 år også går vi ellers i gang ikke. Men hvis du sidder hos mig 1 år, også flytter over til en anden 1 år også er du et andet sted 2 måneder, 4 måneder også mister du måske din bolig i mel- 94

95 lemtiden, og sørger måske en anden et andet sted, så du også skifter kommune eller hvad ved jeg. Der kan ske mange ting. Så kan det nogle, altså, det er i hvert fald vigtige elementer i forhold til at kunne lægge e samlet plan, og man kan ikke rigtig have en vellykket resocialisering uden at have en god plan, vel. F: Hvorfor skifter de fængsler midt i det hele? IP: Jamen det kan der være mange årsager til. Du kan lave noget i det fængsel, hvor du sidder som gør at du ikke kan sidde i det fængsel mere. Så det kan være du enten overfalder en ansat eller en anden indsat, og man bliver nødt til at flytte dig. Det kan være fordi du går fra lukket fængsel til åbent fængsel, fordi du er nået dertil at du kan det, og har ønske om det. Eller det kan være, at man ser på hensynet til familien f.eks. hvis dine børn eller ægtefælle, hvis du har det, flyttet til Jylland og du sidder på Sjælland og får muligheden for det. Det kan være sikkerhedsmæssigt, at man flytter folk for at de ikke gror fast i et fængsel. Der er så mange ting. Men det er i hvert fald meget normalt altså. Specielt med længere domme, og det er jo mange af dem vi har jo. F: Du har måske lidt svaret på det her, men er der så også nogle negative faktorer som der spiller ind på en resocialisering, der ikke forløber godt? IP: Ja om der er negative, det siger næste sig selv, at der må være noget negativt, hvis det ikke går godt. F: ja, men hvad er de faktorer eventuelt? IP: Ja, altså det kan jo være. Omvendt kan man sige, det kan jo være, hvis der ikke er nogen motivation så kan man jo godt sige at det er en negativ faktor til at starte med. Og hvis der ikke er nogen, hvis der ikke er nogen ressourcer eller hvis der ikke, ja vilje kan man jo ikke sige, for det handler jo ikke vilje til at passe sit arbejde, men Dårligt samarbejde f.eks. Altså det har jo i hvert fald en negativ indflydelse på ar lave en plan som der skal være et samarbejder, for vi kan ikke bare lave en plan inde i kriminalforsorgen for alle folk skal på et tidspunkt ud i en kommune, ikke. Så 95

96 derfor vægter jeg også samarbejdet med kommunen rigtig, rigtig højt. For de skal jo ikke blive hos os. De skal jo ud i virkeligheden, ikke. SÅ det er jo, det er jo også en.. Også er der hele, ikke at forglemme i forhold til jeres problemformulering, så er der hele straffeaspektet. Altså du sidder jo i en institution som på mange måder spiller negativt ind over for de indsatte. Det er både demotiverende og rigtig mange bliver jo også mere kriminelle. Altså bliver mere kriminelle af at sidde i fængsel. F: Det vil sige de skaber et netværk derinde eller hvad? IP: ja, også det. Altså, jeg tænker, at før jeg arbejdede i kriminalforsorgen, vidste jeg det jo godt teoretisk set eller mente det i hvert fald med et teoretisk udgangspunkt, og nu synes jeg det er meget tydeligt, når jeg er der altså. Selvfølgelig kommer du og er kriminel så får du nogle rigtig gode kontakter, og det er jo egentlig uanset om man tænker, at man gerne vil ud af det eller ej. Du lærer en hel masse ting, og du bliver hurtigt, hvis du har et misbrug eller hvis du har en gæld, og det har rigtig mange, så bliver du hurtigt, eller du kan i hvert fald, hurtigt komme i endnu større gæld derinde, og du kan komme i større misbrug. Der er nem tilgang til stoffer, og du har ikke nogle penge, så du opbygger hurtigt en gæld, og du tjener ikke nogen penge så hvordan, så må du ligesom gøre noget andet. Så bliver du måske nødt til at gøre noget kriminelt for at kunne betale, for dine stoffer i fængslet eller for en telefon eller hvad det kan være. Så får du en ny dom, der er rigtig mange, der sidder i fængsel, der hele tiden får nye domme og det tænker man måske ikke så meget over ude fra, at når man så får du 7 dage for det og 2 dage for det, når man så overfalder du lige en, så får du 1 år for det. Også bygger det sig langsomt op, så du startede med at have 4 år og pludselig har du 6 år. Det gør det jo også, det kan jo også være, altså kæmpe tilbageskridt i en plan ikke, fordi så har man en plan, der handler om at når du er ude af dit misbrug så kan du f.eks. komme i udgang også er mening med det, at du på sigt skal gå i noget frigang til noget uddannelse eller arbejde, men hvis du så falder tilbage i noget misbrug på en udgang så mister du din udgang også mister du din mulighed for frigang også skal du ligesom tilbage igen og ud af dit misbrug før du kan starte udgang, og det er jo hele udslusning som er rigtig vigtig i forhold til resocialisering, altså hvis man tænker tanken om, at du få en dom, eller du kan sidde varetægtsfængslet, så får du en dom 96

97 også sidder du måske først i lukket fængsel eller åbent er det jo også nogle, men så måske lukket også åbent og en pension og det er ligesom sådan trin, altså den vej du kommer ud i samfundet igen, så er der rigtig mange steder du kan få tilbagefald. Du kan komme ud fra fængslet og skylde rigtig mange tjenester, rigtig mange steder og mange kommer jo ud og har en gæld på 2 mio eller 10 mio. eller som man også debattere rigtig meget nu om man skal gå ind og fjerne en gæld, men det er jo også mange forskellige typer gæld. Det kan være narkogæld, det kan være gæld til staten og så er det måske lige meget, at du står og har en engangshjælp, en kontanthjælp og en praktikplads, når du kommer ud, hvis du skylder 3 mio, og bare ikke kan overskue det. Så der er alle muligheder for at blive mere kriminel, hvis det er det man gerne vil. Og man kan sige, hvis man gerne vil ud af kriminalitet, så er det rigtig svært, fordi at mange jo heller ikke har, måske har alle de nødvendige ressourcer, det kræver, at komme du af kriminalitet. Så uanset, at du gerne vil og virkelig er motiveret, og har måske en støtte fra noget familie eller en kæreste og i læren, en socialrådgiver og din kontaktperson osv. så er der rigtig, rigtig mange steder, hvor man ligesom kan blive bombet tilbage, ikke. Og når det så lykkes, så må man virkelig tage hatten af for folk. Et eller andet sted. F: Nu har du sagt det, i hvert fald meget, både direkte og indirekte, men det kan være at du lige kort kan opsummere, hvor stor en rolle spiller motivationen i forhold til at den kriminelle ikke ender tilbage i recidiv? IP: Altså det. Jeg kan jo ikke sige andet end, at det spiller den største rolle. Altså, det spiller den største rolle, fordi er du ikke motiveret så, jeg tror simpelthen ikke på, at du kan tvinge nogen, ud af kriminalitet eller tvinge nogen til en god resocialisering. Det kan ikke lade sig gøre. Altså, man kan jo gøre som i USA og sige, at du skal sidde resten af dit liv i fængsel, eller Rusland, eller hvor det er, ikke. Men så er tanken om resocialisering jo også udelukket. F: Hvordan, sådan overordnet og generelt, oplever du at de indsatte tager imod resocialisering? 97

98 IP: Faktisk kan man sige, nu har jeg både været i åben fængsel og lukket fængsel, og det er jo, og vi møder dem jo lidt forskellige steder, den proces os, fordi når du er i åben fængsel så er du nået, for nogen vedkommende, er du i hvert fald nået lidt længere. Du har måske siddet mange år, og er måske noget dertil, hvor du begynder overhovedet, som indsat hvis du har en 12-års dom eller 16 års-dom eller 8 år, så de første mange år skal du ligesom bare få tiden til at gå og fylde den ud med et eller andet fornuftigt hvis du kan. Så, det kan være sådan, at de måske når de har siddet i 8 år og begynder at komme i åben, at de begynder at åbne op overfor, at nu skal vi til at kigge på nogle ting i forhold til at du også skal ud på et tidspunkt, ikke. Det skulle man gerne gøre i hele forløbet, men sådan hånden på hjertet, så har man jo nogle perioder, hvor man kigger mere på det end andre ikke. Det er jo også rent psykologisk, at den indsatte, at man bliver nødt til at forholde sig til at hvis der er så mange år, så er der nogle ting man måske ikke skal begynde at fokusere på endnu. Så der er sådanne forskelle i forhold til om det er åbne eller lukkede fængsler. Men, hvad var det nu? Prøv lige at sig det igen. Hvordan de tager imod det? F: Ja? IP: Jamen altså igen det er afhængigt af motivationen også. Men det er så igen heller ikke kun motivation fra deres side for man kan sige jeg har jo et kæmpe ansvar som socialrådgiver til at skabe rum for en motivation, fordi du er ikke nødvendigvis særlig motiveret til noget, når du har siddet 2 år i varetægtsfængsel og så får en dom på 10 år bagefter. Så er du ligesom brugt op i alle ender. Så er det jo vores ligesom, så er det jo vores opgave, at finde ud af, og prøve at læse den her indsatte og følge op på personen og finde ud af, hvor skal vi sætte ind og hvad ser vi af muligheder og hvad kan vi tilbyde. Hvor er det måske klogt at starte? Skal vi starte med at få personen ud af et misbrug før vi fokuserer på noget andet? Eller skal vi starte med at få styr på, at der er nogle børn uden for der mistrives? Altså der kan være mange ting. Så må man netop lægge den der plan, og hvis man tænker der er en som slet ikke, der er en som umiddelbart er meget motiveret, så er det jo bare fint. Der er jo nogle, der rigtig gerne vil møde mig. Og kan vi ikke lægge en plan og holde møde i næste måned, og møder hele tiden, og snakke om deres fremtid og hvad de kan og muligheder. Det er jo tit dem, 98

99 der er måske lidt stærkere rent ressourcemæssigt, som også sætter nogle krav og stiller krav til os. Også er der nogle som overhovedet ikke selv ved, hvor de skal starte eller som måske synes det er rigtig svært at bare lave en anmodningsseddel til en socialrådgiver eller bare sige jeg vil gerne noget. For de har aldrig prøvet at ville noget, kræve noget eller få lov til noget. Det er svært at sige, hvordan de tager imod det. Det er jo individuelt, men man kan sige at det er jo min opgave at uanset om jeg møder den største mur af negativitet og demotivation, at blive ved at prøve. Og også sige, at selvom du siger skråt op og dumme idiot og gider ikke snakke med mig, og ser mig som en repræsentant for det mest negative de kan finde på, så bliver jeg jo nødt til at behandle en prøveløsladelse, og jeg bliver jo nødt til at kontakte personen og blive nødt til at forsøge igen, igen og igen. F: Bliver der lagt en plan for alle indsatte? Altså dem du så har kontakt med, selvom de ikke vil? IP: Ja, altså det skal vi jo. Der skal laves handleplaner og der skal laves, altså det er jo et samarbejde med betjentene. De har også en kontaktbetjent jo. Et Samarbejde med afdelinger, altså hele fængslet. Vi har også forskellige niveauer, ikke. Ledelsen osv. og direktoratet, hvis det er en langtidsfange. Hvis de har over 8 år, så er det altid et samarbejde med direktoratet. Men der skal lægges en plan for alle, også selvom du bare har 30 dage. Så kan man sige, så kan planen jo være, at du når og snakke med personen to gange, og den anden plan kan være noget helt andet, ikke. Men du skal møde en person efter et vist antal dage også skal man derfra følge op på videre afsoning, og den kan så variere fra 30 dage til 30 år. F: Okay. Jeg tror vi går videre til vores tredje tema, der har mere fokus på straf. Og ligesom før, så vil vi gerne høre, hvordan definerer du straf? IP: Det er jo så ikke lige verdens nemmeste at svare på. Hvordan definerer jeg straf? Jeg tænker på, at det er jo et begreb, der knytter sig til at man på en eller anden måde har gjort noget som normen ikke accepterer også er normen jo i samfundet at de love og regler, vi har, også har vi jo en strafferet, som kan gå ind og sige, at du får en straf 99

100 for det her, fordi rent lovmæssigt, så er det ikke tilladt, og det er jo så straffen, at du mister din frihed til at bestemme 100% over dig selv. Så er der nogle rammer ud fra fuldbyrdelsen af straffen. Skal den ske i et lukket fængsel? Eller skal den ske, hvor du har lov til ar ringe eller lov til mere besøg? Eller skal den ske med en fodlænke? Altså præmissen for straf, afviklingen af straffen, kan man sige ikke. Ja det er vel det altså. F: Vi har snakket lidt om, at der er både positive og negative effektiver ved straf. Hvad mener du, der er for nogle positive effekter ved det og negative effekter ved det? IP: Det kunne da være spændende, at høre de positive i har snakket om? Jeg ved det ikke. F: Men hvis folk nu virkelig ikke ønsker, at blive resocialiseret, så er det vel okay at anvende straf, er det ikke? Altså, så er der vel ikke nogen anden vej frem? IP: Men man kan sige resocialisering er jo ikke nødvendigvis en del af straffen. Så det behøver jo ikke at være fordi de ikke vil resocialiseres, så skal de straffes. Jeg tænker, der er jo ikke noget krav om at man skal resocialiseres, fordi man får en straf. I virkeligheden så får man jo en dom. Og det er jo rigtig vigtigt at huske tænker jeg, også i mit fag, når man er i fængslet og får 8 år bang. Også sidder du der, og har fået din dom. Så skal man jo ikke straffes yderligere. Ikke medmindre man får en ny dom. Også er resocialiseringsdelen jo noget som vi kan arbejde med mens man sidder og ligesom afsoner den dom. Det er jo ikke noget vi kan tvinge. Altså, man kan ikke lave en ekstra dom eller, hvad man skal sige. Så er det jo spørgsmålet, nu ved jeg ikke, jeg tror ikke specielt meget på straf nytter noget. Altså jeg tror ikke, at straf fører til nogen positiv forandring. F: Så det er primært negative effekter man får ud af det? IP: Altså, jeg synes ikke rigtig jeg nogensinde har set sådan dokumenteret nogen steder, og det ville jeg jo, altså jeg kan jo meget godt lidt dokumentation for mange ting, 100

101 og jeg har ikke endnu stødt på nogen særlig dokumentation for at straf laver en positiv forandring. Så kan man jo tale om, altså sådan rent retshåndhævelsesmæssigt og sådan rent retsfølelse i forhold til offeret er det jo også en kæmpe diskussion. Ja, følelsen af, at nogen bliver straffet, fordi de har gjort noget. Om den så er vigtig for et offer eller - det ved jeg ikke om den nødvendigvis er. Det har jeg egentlig heller ikke en fornemmelse af, at det fører til noget positivt. Nu kan jeg være fortaler for konfliktråd eksempelvis og det er sådan en meget god metode til at vise noget andet. At det som regel ikke er den der straf som gør at ofret får det bedre. F: Hvad er konfliktråd helt præcist? IP: Det er hvor man kan sige, at offer og gerningspersonen mødes også er der en mægler. Det handler tit om, at den der er blevet udsat for noget. Altså i virkelig ikke vinder noget i forhold til den anden bliver straffet, men at det handler om at prøve at finde frem til en eller anden, ikke nødvendigvis fælles forståelse, men alligevel sådan prøver lidt at begribe, hvorfor det også kan ske og må fortsætte. Det er jo ikke det samme som at sige, at folk ikke er skyldige i at have gjort noget, som enten er ulovligt eller som kan vi forkert i enten mine eller dine øjne, men jeg tror faktisk mere, at man bliver mere kriminel og mere negativ og mere dårlig på mange måde, ressourcemæssigt, af at blive straffet. Men jeg vil sige, at der kan være, altså det var faktisk noget af det jeg tænkte lidt på her, at der kunne være noget positivt ved straf udover de der retsfølels for ofrene, at os i forhold til de her unge, for jeres er jo i forhold til de her årige, altså at man kan sige, det der med at tage en kriminel og have mulighed for, at tage personen ud af det der dårlige mønster, eller den kriminelle sammenhæng de er i, og tvinge dem, for det er jo det man gør, til i hvert fald at forsøge og medvirke til en positiv forandring i vores øjne positive forandringer jeg repræsenterer jo så staten i denne sammenhæng. Det kan, måske kan man jo godt tænke nogen gange, at det er fint nok nu har vi lige 4 måneder til at arbejde hen imod noget andet, og det ville vi jo ikke have, hvis vi ikke kunne tage den her person. Men det er jo noget andet for så må man jo også gå ind og snakker om forebyggelse, og om det ikke kunne være noget man satsede mere på i stedet for at straffe. Og hvad er så bedst, og der tror jeg jo så meget mere på forebyggelse. Man kan jo også sige, at mit arbejde 101

102 som socialrådgiver er jo også forebyggelsesarbejde. Prøver at forebygge mere kriminalitet i hvert fald, eller forebygge til mindre kriminalitet selvfølgelig. F: Så har vi også snakket om at diskursen omkring straf har ændret sig meget. Altså fra tortur og afstraffelse, helt tilbage i gamle dage, til fængselsstraffe også videre til alternative metoder som resocialisering og fodlænker f.eks. Hvorfor tror du, eller mener du, at den har ændret sig? IP: Hvor jeg tror at den har ændret sig? Altså man har jo straffet på alle mulige måder, og gør det jo stadigvæk, man bruger jo stadig noget som man kan sige er totalt oldgamle metoder, og tortur har man jo brugt i tusindvis af år og gør det jo stadigvæk, men har måske bare fået nogle andre regler for selvom det er ulovligt på mange måder, så definerer man det måske bare lidt anderledes, så jeg ved ikke om man bruger tortur mere eller mindre nu. Det hedder måske bare noget andet. Eller at man er blevet bedre til at omgås det man egentlig gør. Men det, ej det ved jeg ikke. Det er jo meget stort. Jeg ved ikke, hvornår man er begyndt at definere straf som et begreb sådan. Men det har jo altid eksisteret, og man har altid straffet lige fra en eller anden huleboer, der rendte rundt. F: Vi har bare en forestilling om, at i hvert fald de senere år, at man er gået lidt væk fra det traditionelle straffesyn med at man straffer bare for at straffe også netop er kommet op med de der alternative straffemetoder som resocialisering og fodlænker for netop at finde et alternativ til straf, fordi man godt ved at det dybest set ikke virker. Det er ikke noget vi har nogen dokumentation på, men en forforståelse vi har. Tror du det passer? IP: Altså, jeg tænker vi straffer vel stadig på samme måde, men så kan man sige, at dem der ligesom står for at forvalte selve fuldbyrdelsen af det, og det forløb, altså fængslerne f.eks. der kan de ser anderledes ud. Hvor det før kunne være sådan en galeanstalt eller et forvaringshus, eller hvad man kaldte det, hvor man bare skulle låses inde i et sort hul og sidde der og blive straffet indtil man var blevet et bedre menneske 5 år efter og måske komme ud igen., så er det jo rigtig nok at man nu arbejder med alt 102

103 det her resocialisering og forebyggelse og behandling og det kan jeg da kun være positiv fortaler for. Men samtidig er straffen som stadig den samme. Vi prøver ligesom bare at gøre flere ting på samme tid. Før der vidste man ligesom, at straf var straf. Men nu skal straf ligesom indebære flere ting, hvor man også prøver at få nogle postiver ind som måske i virkeligheden er meget modstridende med det som er hovedformålet, og det er stadigvæk den straf og at tage friheden fra folk. Det er ikke fordi jeg vil sidde og sige, at mit eget arbejde ikke kan give mening for så ville jeg jo ikke arbejde med det for jeg synes jo det giver super meget mening, og man kan jo godt gøre vigtig ting med mennesker, der sidder og afsoner en straf. Man kan også godt resocialiserer både i højere og mindre grad, men ja, jeg ved ikke. Det er for stort til, at jeg sådan lige kan uddybe det. F: Lad os gå videre til vores sidste tema. Det er ligesom tema 2 og 3 slået sammen. Resocialisering kontra straf. Vores problemformulering lyder jo: Hvorledes er straf en barriere for resocialisering i aldersgruppen år? Mener du, at det er rigtigt? IP: Ja, altså jeg mener, at straf er en barriere, men altså hvis vi snakker resocialisering, og du allerede skal resocialisere der fra, hvor jeg sidder, så kræver det, at der en dom før vi kan begynde at snakke resocialisering. Men om jeg mener at straf kan få unge kriminelle til at blive mindre kriminelle, så tror jeg ikke på det. Så tror jeg, at man skal satse meget mere på forebyggende arbejde og at man satte ind langt tidligere i familier. Det er det, det primært handler om, at man sætter ind så tidligt som muligt i dårligt udrustede familier eller hvad man skal sige. Svage ressourcefamilier. Jeg tror faktisk, at vi vil se flere og flere unge, der bliver kriminelle. Det giver jo også status i mange unge miljøer med kriminelle unge, at tage en straf. Så er du lige pludselig rigtig gangster. F: Det sidste spørgsmål. Det er lidt fremadrettet. Tror du, hvorledes at resocialisering kan komme til at tjene som erstatning for straf? Kan det erstatte straf? IP: Det er jo meget utopisk, fordi det er jo to helt forskellige tankegange omkring, eller to forskellige metoder, så jeg ved ikke. Jeg tror ikke resocialisering kan erstatte 103

104 straf, men man bliver nødt til at kigge på, det er sådan lidt resocialisering fra hvad? Fra kriminalitet eller fra at være kriminel? Hvis man skal resocialiseres skal det jo været fra noget til noget andet ikke. Eller fra noget tilbage til normalen eller hvad det handler om. Ja, som sagt, så vil jeg tro på at man mere skal sætte ind med noget forebyggende og i det forebyggende, kan man jo også godt tale resocialisering på et eller andet plan. Men man kan jo have meget mere fokus på den resocialiserende del af strafperioden, og det ville da være godt. F: Mener du, at det er vejen frem? IP: Det er i hvert fald, hvis man skal være lidt realistisk, så er det i hvert fald der man kunne arbejde med noget lige nu. Men sådan rent utopisk, så kunne jeg da godt tænke mig, at man kunne tænke i nogle baner, der ikke nødvendigvis behøvede at indbefatte straf i virkeligheden. Med fare for at lyde helt naiv. 104

105 13.3 Bilag 3 interviewguide informant 2 Interview med Bettina Strube, tidl. Fængselsbetjent og underviser i resocialisering og straf Tema 1: Præsentation af informant Hvad er dit navn, alder og profession? Hvad er din funktion og dine arbejdsopgaver? Hvordan arbejder du med resocialisering? Hvor længe har du arbejdet med resocialisering? Tema 2: Resocialisering Hvordan definerer du resocialisering? Hvad skal der, ifølge dig, til for at man kan begå sig i samfundet efter endt straf? (er det resocialisering eller traditionel straf) Kan du give et eksempel på en succesfuld resocialisering? Hvilke faktorer spiller ind på den gode resocialisering?(fordi vi tror på den ikke fungerer) Mener du, at resocialisering er en integreret del af samfundet? Og på hvilken måde evt.? Tror du, at en succesfuld resocialisering vil ændre omverdenens syn på den indsatte? Tema 3: Samfund På hvilken måde, mener du, at de kriminelles baggrund og bagland spiller ind, hvis en resocialisering skal være succesfuld? Kan samfundets stigmatisering af unge indsatte være med til at fastholde dem i dårlige vaner? Er resocialisering medvirkende til at ændre det generelle præventive menneskesyn på den kriminelle i dag? Hvad betyder den kulturelle og sociale baggrund for en succesfuld resocialisering? 105

106 Har du oplevet nogle hindringer i forbindelse med at skulle opretholde kriminalforsorgens målsætninger? Hvad er den enkelte fængselsbetjents opgave i forbindels med resocialisering? 106

107 13.4 Bilag 4 transskription af interview med informant 2 F: Forsker(til stede ved interviewet var Daniel Wodskou Andersen, Christopher Franck og Sandra Boje Kruse) BS: Bettina Strube F: Når, men jeg starter lige med lidt indledende spørgsmål. Hvad er dit navn, alder og profession? BS: Bettina Strube Andersen. Jeg er uddannet fængselsbetjent også har jeg en overbygning, en pædagogisk uddannelse for at kunne undervise voksne, fordi jeg til dagligt underviser fængselsbetjente, der er på uddannelse. Og spurgte du mig også, hvor gammel jeg er? Jeg er 52. F: Hvad er dine funktioner og nuværende arbejdsopgaver? BS: Det er primært at undervise fængselsbetjente gennem alle de tre år, de går på skole. Så underviser jeg i forskellige fag. Det kan vi altid vende tilbage til, også har jeg en gang imellem en funktion ude på fængslerne, hvor jeg, hvad kan man sige, tilser, at, dem, der underviser på fængslerne, der ligger et par få uger i uddannelsen der er lagt ud på fængslerne, at de også får noget bistand eller nogle pædagogiske redskaber, hvis de har brug for det. Så engang imellem er jeg også ude på fængslerne. Jeg er ikke ude og arbejde som aktiv fængselsbetjent mere. Jeg bruger al min krudt på selve uddannelsescentret. F: Hvordan arbejder du med resocialisering? BS: Det gør jeg, fordi, det bliver en stor del af vores arbejde, fordi det vores fængselsbetjente skal lære det er jo, at kunne komme ud og tale med de indsatte om det at blive resocialiseret, og det står igennem hele kriminalforsorgens principprogram, hvad kan man sige, der er opgaven, at fængselsbetjentene skal fuldbyrde straf med henblik 107

108 på at kunne støtte og motivere de indsatte til at kunne leve et kriminalitetsfrit liv det vil sige resocialisering. Så det er så implicitet i alt, hvad vi foretager os. Principprogrammet ligger og svæver, kan man sige, over eller hvad i nu vil kalde det, i stort set alt hvad vi underviser i. F: Hvor længe har du arbejdet med resocialisering? BS: Jamen det har jeg jo i princippet gjort siden Både som aktiv betjent i 10 år også har jeg arbejdet med det i en anden vinkel, i forhold til, jeg underviser i det, fremfor jeg selv arbejder med det. Så jeg har prøvet begge dele. F: Så går vi videre til vores første reelle tema. Tema 2, der kun går på resocialisering. Vores første spørgsmål lyder: Hvordan definerer du resocialisering? BS: øhhh Jamen det går jeg, altså jeg tænker mig, og du tænker mig og kriminalforsorgen? Er det sådan du tænker? F: Ja BS: ja, jamen det definerer jeg på den måde, at hvis man formår at få en indsat flyttet, motiveret til at tænke i andre baner end, ja man kan sige, den måde han er blevet socialiseret tidligere, at han kan tænke at han skal finde på noget andet. At han selv kan rykke sig derhen, så han ikke tænker i kriminelle baner, men i hvert fald tænker på at han skal noget andet. Så er vi i hvert fald nået et godt stykke. Men jeg kan også godt lide ordet rehabilitering i stedet for resocialisering som man jo faktisk bruger andre steder i verden, fordi jeg tænker på det her med, at, og det har jeg også snakket med en af mine elever om, at hvis man sådan skal dele ordet op, så siger man jo egentlig at man skal socialiseres igen. Men det synes jeg egentligt er noget vrøvl, fordi man kan jo ikke socialiserer sig igen. Men man kan socialisere sig på en anden måde end man har været vant til. I kender jo også de der niveauer i socialisering, og man bliver jo socialiseret på en helt bestemt måde i fængslerne. Er det svar nok på spørgsmålet? F: Så det næste. Hvad skal der, ifølge dig, til at man kan begå sig i samfundet efter endt straf? 108

109 BS: Årh, det var dog et kæmpe bredt spørgsmål. Hmm Jeg tænker lige et øjeblik, så mikrofonen ved, at der foregår noget (smiler). Altså, jeg synes der er mange aspekter i det, og det at være kriminel er jo enormt konfliktfyldt, og meget nuanceret. Men nogle af de ting jeg synes, hvis jeg kunne få lov til at bestemme frit, så synes jeg at nogle af de diskurser, der er i samfundet omkring det at være kriminel, og den måde man tænker straf på, den måde man tænker de indsatte skal komme ud bagefter, at det skal jo ændres. Altså, det er meget sødt at folk siger, at de skal resocialiseres, og samtidig så er det sådan en dobbelt..øhh kan man sige, sådan en dobbeltholdning av de må heller ikke have det for godt inde i fængslet. Også skal de også komme ud bagefter, men de skal ikke bo ved siden af mig! Så længe at vi har den her dobbeltkonfekt hele tiden, og den almindelige dansker synes noget og synes noget andet, så tænker at det i hvert fald besværliggør det, og der er ingen tvivl om at de indsatte bliver stigmatiseret, når de kommer ud igen. Nogle af dem er jo også marginaliseret i forhold til den gruppe de tilhører, der hvor de kommer fra eller, i kender jo selv alt det der med social kapital, og ja, hvor er man socialiseret henne, de miljøer man kommer fra. Der er meget stor forskel på, hvad det er for nogle slags indsatte vi har med at gøre, så hvis du spørg mig i forhold til almindelige indsatte som ikke er rocker/bande relaterede,og som ikke er dybt, hvad kan man sige, afhængige af stoffer, så er det i hvert fald nemmere. Det er i hvert fald der jeg er. Jeg tænker, den unge førstegangs kriminelle fyr der på år ville man godt kunne rykke, i stedet for at sige: prøv at hør her,søde skat, hvad fanden laver du her? Det tænker jeg godt man kan. F: Næste spørgsmål. Mener du så, at resocialisering er en integreret del af samfundet? Og på hvilken måde eventuelt? BS: Altså, du tænker på det her med at det er et fælles samfundsansvar eller hvad tænker du på? F: ja. 109

110 BS: Gud, hvor er det nogle skønne spørgsmål i har stillet. Ja, på en eller anden facon, men så må man også vende den om og sige, hvad er det så for en samfundsstruktur vi læner os op af. Eller hvad er det for en tilgang til tingene som vi selvfølgelig også har. Men ja, i det store brede tænker jeg, at det er en integreret del, hvis vi skal se på det store billede. Så mener jeg, at vi alle sammen som borgere har en eller anden form for medansvar, hvis vi sådan skal have en lidt socialistisk tankegang, i forhold til at vi gerne vil have dem med ind i samfundet igen. Den her inkludering, som vi jo egentlig gerne vil, bliver jo ved med at blive modstridende af, at vi egentlig gerne vil noget andet, det var det jeg prøvede på at sige før, så jeg synes vi har et medansvar alle sammen. Så jeg synes, vi havde faktisk et dilemma i min klasse en dag. De blev spurgt, eleverne, hvem de helst ville have som nabo, når han kom ud. Ham, der havde fået en dom for pædofili, eller skraldemanden, eller hvad fanden den anden var for en type, der havde fået en dom for røveri og vold, tror jeg nok det var. Og det sjove var, at de fleste valgte ham, der havde en dom for røveri og vold. Hvor jeg jo sagde, og jeg er selvfølgelig også læreren, men jeg mener det sku, at jeg ligeglad, hvem der kommer ind. For, hvis det skal stå mål med det vi reelt siger, så skal de krafteddermagme også have en chance. Og det, der ligger i at straffe i Danmark, eller i vores samfund, det er jo netop at de skal have en chance, når de kommer ud, for så har de jo afsonet deres dom. Så derfor tænker jeg, at vi, ja det er en integreret del. Jeg tænker, at hvis man har en anden holdning til tingene, så kunne det godt være svaret er anderledes, men nu er det mig i spørger. F: Kan du give et eksempel på en succesfuld resocialisering? Ud fra dine forudsætninger? BS: Ja, det kan jeg faktisk godt. Jeg har flere af dem, men jeg har faktisk en elev, der fortæller, at hun på en eller anden måde fik brudt en kode, eller hvad man nu skal sige, hos en indsat ved at lave noget fælles tredje med ham. Altså sådan et begreb om, jeg ved ikke om i kender til det, men altså det handler om, at man finder en ting, væk fra en selv, som man kan være fælles med den indsatte om. For eksempel at spille fodbold eller bordtennis eller tale om noget som man ikke nødvendigvis selv har interesse for. Eksempelvis der var fodbold i fjernsynet i søndags kan vi tale om det? 110

111 Noget, der ikke handler om den kriminelles baggrund. Væk fra den kriminelle, væk fra Bettina, eller væk fra betjenten, men vi har noget herud som vi er fælles om. Hun havde simpelthen spurgt ham om, om han ikke havde lyst til at komme med på et løbehold, og det havde han ikke, men hun forsøgte samtidig at gå til ham i øjenhøjde, og det endte altså med, at hun fik startet det her løbehold, i et åbent fængsel, på en dom, jeg kan ikke lige huske, på under 1 år. Da han skal løslades ender hun så med, at have en god kontakt med ham hele vejen igennem, og da han skal løslades går han til betjenten og siger: Du er en af dem, der har været med til at jeg skal gøre mit bedste for, at jeg aldrig nogensinde kommer i fængsel igen. F: Så med andre ord, har hun måske motiveret ham? BS: Hun har motiveret ham, hun har fået brudt en eller anden barriere. Hun er kommet ind i den kerne, der hedder, netop at han selv har fundet ud af, hvad der motiverer ham. Og det har måske noget at gøre med, at man godt kan lave noget andet eller, jeg ved ikke præcis, hvad der er sket, men det synes jeg var en rigtig fin historie. Så havde jeg selv en indsat i Helsingør arrest for nogle år siden, faktisk op til det år, hvor jeg stoppede deroppe. Han var udlænding, midt i trediverne og havde været i spjældet mange gange(red. Betoner ordet), for både berigelseskriminalitet, altså tyveri, og handel med stoffer. Ham havde jeg en skide god dialog med, og jeg var sådan lidt, kunne jeg godt mærke, en lille smule mor agtig overfor ham, og engang imellem kunne jeg godt finde på at sige: Nu må du kraftedme tage dig sammen, Ali, altså, hvad sker der? Skal du virkelig sidde her gang på gang? Hvad har du tænkt dig?. Vi havde en meget fed humor, jargon og en ret god dialog, og nogle gange kunne jeg godt sige til ham, hvorfor han ikke spiste sammen med de andre? Også bliver han løsladt også siger jeg til ham: Hvis jeg nogensinde ser dig her igen, så bliver jeg edder rasende! (smil og med humor i stemmen). Så grinte han sådan af mig, og gav mig sku sådan et kram, da han blev løsladt - han havde fået en ret kort dom. Så hørte jeg ikke mere, vi hører jo ikke mere heller, specielt ikke når det er et arresthus, når det er en kort dom, så kan de få lov til at blive siddende i arresthuset også blive løsladt derfra. Så går der 2 år. Så starter jeg på KUK, altså Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Så går der et par år, også møder jeg ham gudhjælpene på en tank inde ved Hans 111

112 Knudsens plads. Så råber han: Bettina, Bettina og jeg blev sådan helt, hvem fanden er du, altså jeg kunne sagtens genkende ham, men jeg kunne ikke huske, hvad han hed. Så fortalte han mig, at han ikke havde været i spjældet siden. Og det var ikke nødvendigvis, fordi det var min skyld det hele, men han sagde: Tusind tak, fordi du var den fængselsbetjent du var. Måske var han moden til at komme videre, men han havde virkelig gjort sig umage for at holde sig ud for kriminalitet. Det havde han altså formået i 2 år. Han var selv stjerneglad og havde formået at få et arbejde. Han synes det var svært at holde sig fra hashen, men altså det kan jeg leve med(griner og betoner at hun lod som om hun ikke hørte det), men altså det var fandme en fornøjelse, og møde en indsat, hvor man tænkte: Han kunne godt ryge ind mange gange til. Men det gjorde han ikke. Han har i hvert fald holdt sig væk. Nu ved jeg ikke, hvordan han har det i dag. F: Nu har du selv været lidt inde på det, men som sagt, så har vi den forforståelse, eller fordom, at resocialisering ikke fungerer i hvert fald ikke optimalt. Men hvilke faktorer spiller så ind på, at man opnår den gode resocialisering? BS: Hmm (en lille tænkepause) det er der også rigtig mange faktorer. Altså Jeg tænker, at det både handler om, om de indsatte har et godt netværk, mens de sidder i spjældet. Jeg tænker også, at det handler om, om de indsatte får en god kontaktperson i en fængselsbetjent. Hvis de har en kontaktperson, de ikke kan tale med det har også en kæmpe betydning, det er der ingen tvivl om. Det har også en betydning hvad de laver, mens de sidder inde i fængslet altså laver de noget de synes er meningsfuldt. Der er ingen tvivl om at voksne jo lærer eller har det bedre med noget der giver mening. Hvis de sidder nede på værkstedet og sidder og plimrer med ravpluks, så tror jeg ikke at (hmmm), jeg tror det betyder noget. I forhold til hvis de sidder og samler noget de kan se der skal blive til noget. Nogen af dem samler for eksempel de der kasser til SAS, hvor man har bestik eller små poser med bestik og servietter det kan de dog trods alt, det har et forhold til det giver mening fordi det er noget nogen skal bruge, når de skal ud og flyve. Så det betyder også noget hvad de arbejder med, mens de sidder inde. (hmmmm). 112

113 Så betyder det selvfølgelig også noget, hvad det er for et miljø, de kommer fra. Hvad det er for en måde hvordan de er blevet socialiseret, for der er heller ingen tvivl om at den måde man bliver præsionaliseret på, altså socialiseret i fængslet, har en kæmpe betydning, så hvis de er rocker banderelateret så kan det være i hvert fald endnu sværere, må jeg sige. Og så er der jo en helt masse andre ting som gør sig gældende, det at man sidder på en totalinstitution som jo er I kender jo Goffman ik? Som taler om man det her med at man bevæger sig rundt 24/7 på en institution, hvor man skal alting på bestemte tidspunkter og regler for stort set alt og endda mere stringent i det lukkede end det er i det åbne. Så jeg altså.. Det er enormt kompleks og der er rigtig mange ting der spiller ind. Så spiller det selvfølgelig også ind om de begynder at tage stoffer i fængslet eller om de har gjort det i forvejen når de kommer ind. Og det kommer selvfølgelig også an på hvor lang en dom de har. Og hvor de kommer til at afsone. Der er rigtig mange ting der spiller ind. Og der er selvfølgelig også nogle faktorer det er jo næsten altid kun mænd der er kriminelle så deri ligger der selvfølgelig også noget. Jeg går ud fra vi snakker om mænd ik? For pigerne har jo en helt anden problematik eller kvinderne har. Hmmm. Ja deres familier har jeg nævnt. Det er i hvert fald nogle af de faktorer jeg synes er rigtig rigtig vigtige. Tror du så, at en eventuel succesfuld resocialisering vil kunne ændre omverdens syn på en indsat? BS: Altså hvis man fik den der succeshistorie med at hvis man nu blæste den op offentligt? Er det det du mener? F: Ja for eksempel, eller hvis man ser noget bekendt med ham fra nabolaget han er kommet tilbage fra sin kriminelle og nu laver han så noget andet. BS: Nååårh altså hvis man vidste det. Hvis man kunne sende en avis ud for eksempel og fortælle naboerne det. Lad os nu sige det. Ja Ja det tror jeg faktisk ville betyde noget det tror jeg faktisk, ja. F: Hvordan? 113

114 BS: Jeg tror det handler om, at den almindelige dansker ikke aner en skid om, hvad der foregår, du eller i sagde jo selv, at vi har en masse fordomme, og det har jeg jo også. Hmmm. Jeg tror det betyder noget, at man mangler en viden på et område og det er jo ligemeget hvad det måtte være. Så viden har noget at gøre med danskernes holdning til resocialisering, det tror jeg. Så jeg tror at positiv omtale det ville også gøre noget. Ham her prøv nu at se ham her han har faktisk klaret sig efterhånden nogle år uden at falde i igen. Det tror jeg betyder noget. Men at viden også betyder rigtig meget. Ja. F: Har du mere du vil tilføje? BS: Prøv lige at sig mig spørgsmålet igen? F: Tror du så, at en eventuel succesfuld resocialisering vil kunne ændre omverdens syn på en indsat eller den indsatte? BS: Så vil jeg sige ja, det tror jeg. De gode historier, de vil betyde noget. Fordi det pressen svælger i kan man sige, eller det Kriminalforsorgen kæmper mod, det er jo alle de der kedelige historier, som folk svælger i, fordi det sælger aviser, men som jo ikke er særlig fordrende for noget som helst. Jeg tænker på alle dem der, vi læser om, der slår folk ihjel og Peter Lundin og alt det der forfærdelige. Der har folk en holdning til, at de bare skal spærres inde. (Svært at høre hvad der bliver sagt) Hvor jeg tænker det hænger jo ikke sammen med noget som helst der har med resocialisering af gøre. F: Okay, så går vi videre til tema 3, som handler om samfundet. Og der har vi det første spørgsmål som lyder: På hvilken måde, mener du, at de kriminelles baggrund og bagland eller deres miljø kan man sige spiller ind i at deres resocialisering skal være succesfuld? 114

115 BS: Jamen det betyder virkelig meget, hvor de kommer fra og hvad for en opvækst de har haft. Altså det er jo klart det har vi også set eksempler på - jeg har set eksempler på, i min tid, at tredje generation af en eller anden familie både dansk og udenlandsk sidder i spjældet fordi det har de både set far og farfar gør, så hvordan fanden skulle de nogensinde vide andet. Så. Det omkringliggende miljø og kan man sige familien og den måde deres opvækst, det betyder enormt meget. Øhhh. Spørg mig lige om spørgsmålet igen jeg glemmer sgu spørgsmålene, når jeg begynder at tale og snakker om alt muligt. F: På hvilken måde mener du at de kriminelles bagland og baggrund spiller ind? BS: Ja! Jeg kom sådan til at tænke på at på om jeg ved jo ikke om i taler rocker/bander overhovedet, men her er der jo tydelige eksempler på at deres baggrund betyder rigtig meget og at det de ikke har fået under opvæksten, det prøver de at få dækket det er i hvert fald min personlige psykologiske holdning. At det prøver de at få dækket ved at gå med i sådan et rocker miljø eller bande miljø, hvor de får noget anerkendelse og noget tilhørsforhold og noget rush og alt muligt som de ikke har fået tidligere. F: Så det kan være noget anerkendelse, som du siger, der er mangel på, som man får igennem sin opvækst i en normal familie, som man så søger ude i sit netværk? BS: Ja, det er der ingen tvivl om! Altså dem der forsker i bander - vi har også nogen der kommer og holder oplæg på skolen kun om bander - han er super cool på området og har forbindelse til Neck altså den internationale efterforskning og de har hele tiden styr på hvem der gør hvad og hvorfor. De siger blandt andet at det handler rigtig meget om anerkendelse. Og hører til. Mennesket er et meget socialt væsen, så hvis ikke man kan få tilhørsforhold et sted så kan man sgu gøre det i et andet. Og det er deres påstand ( ) Og det er der ingen tvivl om ( ) Så det betyder noget. 115

116 F: Nu nævnte du selv Goffman før og vi har et spørgsmål som der går på det. Kan samfundets stigmatisering af unge indsatte være med til at fastholde dem i deres dårlige vaner? BS: Ja, det tror jeg godt de kan. Det tror jeg faktisk godt de kan. Jeg tænker, at det er sådan en selvforstærkende effekt, det kører lidt i ring, jeg kan huske at der var noget med en ung hjemløs i fjernsynet for ikke så længe siden - som sagde Det ender med jeg bliver sådan en som ikke kan noget og kun bo på gaden. Og jeg tror jo på at alle der er en som hedder Per Revstedt der har skrevet en bog der hedder Ingen er håbløs som handler om motivation og han siger, at der ikke er nogen mennesker, der ikke har en kerne i sig af noget motivation, der er ikke nogen der gerne ville have tænkt (svært at høre ). Nu glemte jeg ordet. Det der med at man ikke føler sig motiveret til noget som helst og går rundt i den samme ring. Det handler bare om at finde den kerne og jeg ved godt det bliver sådan lidt lyserødt men.. jeg kan godt lide tankegangen i at hvis man finder ind til det rigtige, hvilket jeg tror den der betjent brød, den der mur, jeg talte om før ik? Hun fandt ind til ham her som hun egentlig startede med at få ud at løbe. Så jeg jo, det har en vigtig betydning. F: Kan resocialisering være med til at ændre det generelle præventive menneskesyn på den kriminelle i dag? Og her tænker vi lidt på, det du selv nævnte, med at folk har denne her generelle opfattelse af kriminelle? Kan resocialisering så være effektiv for at modarbejde det? På generelt plan? BS: Årh hvor er det dog svært, så i tænker på at hvis man får de gode historier så skal de kunne ændre på den generel præventive tankegang? F: Ja lige præcis. BS: Det er edermanme svært at svare på, fordi jeg tror jo på at de gode historier de rykker ved noget det er jeg slet ikke i tvivl om. Men derfor så tænker jeg jo også på - at noget af det jeg underviser i - det er jo også at når vi taler resocialisering og Kri- 116

117 minalforsorgens principprogram, så anerkender vi jo herhjemme i Danmark at vi helt officielt har tre formål tre strafformål så der er tre formål der gør at vi straffer, der er den generelle præventiv der dækker det brede samfund, den speciel præventive der netop dækker Ved du hvad lille Brian nu er du trådt ud over lågen og du er røget i fængsel - hvordan skal vi undgå at du kommer i fængsel igen eller hvordan skal vi overhovedet undgå at du kommer i fængsel. Lille Brian nu er du 17 år ( ). Og så er der den sidste der hedder reparation som handler om hævn. Altså man anerkender i hvert fald herhjemme, og det gør man faktisk også i en hel andre række lande men at man anerkender, at man har en mængde hævn, så nu jeg sætter spørgsmålstegn ved det, så gør jeg det fordi at den totale dybe følelse af hævn alle mennesker har, den vil komme til udtryk i det øjeblik at vi kommer for tæt på os selv. Altså hvis det er et barn eller ja hvis nu et barn er blevet kørt ned og ham der har kørt barnet ned, han bliver løsladt og han skal jo have en chance i samfundet men han bor så tilfældigvis lige i nærheden af mig, hvis nu det var mit barn der var blevet kørt ned, så er jeg sgu ikke sikker på at der nogensinde ville blive rykket ved noget som helst. Fordi der tror jeg at et af de her strafformål vil komme for meget frem, så selvom den her mand her har afsonet sin straf og aldrig nogensiden kommer til at gøre noget igen. Og at det måske var en spritbilist eller måske var det et øjebliks uopmærksomhed, så vil den gode historie aldrig blive en god historie. Det ville blive en dårlig historie. Forstår i hvad jeg mener? F: Ja. BS: Og det tror jeg vil have en betydning og der kan man sige at den her dobbeltkonfekt at vi gerne vil noget og samtidig vil vi kun noget på overfladen vi som i den almindelige dansker. Så jeg tror at elementet hævn betyder enormt. F: Nu har vi også været lidt inde på det, men vi kan lige tage den en gang til, selvom det også er lidt anderledes. Men hvad betyder den kulturelle og sociale baggrund for en succesfuld resocialisering? BS: hmm.(tænkepause) Den kulturelle og hvad sagde du mere? 117

118 F: Og sociale BS: ja, altså det her med sociale det tænker jeg vi har været inde på flere gange omkring det her med socialisering. Altså, hvor er den primære og sekundære socialisering foregået. Altså, det er for mig super vigtigt, fordi de jo ryger ind i den her måde hvor de bliver socialiseret på i fængslet, som der er blevet skrevet en ph.d-afhandling om af Kerde-Minke(????) som taler om det her med at blive præsocialiseret, som er et negativt ladet ord, der betyder at man går i en position, hvor man går imod fængselsvæsenet og betjentene, så der bliver sådan en os-mod-dem kultur. Det er sådan en helt bestemt måde, at bliver socialiseret på, som vi også har tillagt, altså vi har taget det begreb til os i undervisningen. Hvor fanden ville jeg egentlig lige hen me det..øh Når ja, det var det med socialisering, og det kulturelle, ja, det tænker jeg har en kæmpe betydning. Altså, vi behøver bare at kigge på de lande, hvor vi ser rigtig mange indsatte fra. Nu taler jeg om tyrkere, og folk fra Estland, Letland alle de der. De har jo en helt anden måde at tænke på. Både straf i det hele taget, men også socialisering på. Når man taler med nogle af de unge, så taler de om at der er masser af clash, fordi de små børn får lov til at, hvad kan man sige, at gøre meget som de har lyst til og opdragelse af hinanden. Men til gengæld, når de nærmer sig de 18-år, så snerper det ind og deres liv bliver meget smalt. Så skal de altså til at opføre sig ordentligt, og myndige og alt det her, hvorimod vi jo gør det lidt omvendt i Danmark, kan man sige. Så det kulturelle har en betydning, jeg vil vove at påstår, at der er det ved at være for sent. Men har haft en primær og sekundær socialisering som: gør som du har lyst til, lille skat overdrivelse fremmer forståelsen, men man i hvert fald har nogle meget brede rammer for, hvad man må og hvad man ikke må, og at mor jo i princippet ikke holder øje med, hvad Ali laver på gaden. Men når han bliver 18, så skal han altså til og passe de mindre søskende og så er han jo myndig. Sådan i en kort version. Så det betyder noget at man han en kultur der er anderledes end den danske. Og det er ikke fordi jeg siger at den danske er bedre den er bare meget anderledes. Så kultur i et dansk fængsel har en betydning lige så vel som hvis jeg kom til at sidde i spjældet et andet sted i verden ville det jo have en betydning at jeg var dansker og ikke tyrker, hvis jeg skulle sidde i et tyrkisk fængsel for eksempel ikk. Så på den måde tror jeg det har en betyd- 118

119 ning. Jeg tror også det har en betydning kulturelt set her i vores samfund hvis man definere kultrur i forhold til hvordan man tænker straf og resocialisering i et område af Danmark hvis det er sådan i tænker? For jeg tænker at der er kæmpestor forskel på. (Tænkepause) Helsingør kontra Lolland eller Whisky-bæltet kontra Aalborg der er også noget kulturmæssigt i det. F: Jeg tænker også lidt på at det ikke kun er kultur i forhold til danskere og indvandre, men er kultur ikke også afgørende i forhold til nærmiljøerne hvor der er nogle miljøer og kulturer der spiller ind i forhold til hvordan nogle grupper opfører sig på og så den måde som samfundet vil have de skal opfører sig på? BS: Øhhh jeg skal lige prøve at se om jeg forstår det rigtigt. Tænker du på subkulturer eller hvad? F: nej ikke nødvendigvis subkulture, men nogle grupper som har en eller anden kultur der fører dem ud i kriminalitet og som prøver at leve op til nogle idealer som samfundet op? BS: (Tænkepause) Hmmmm jeg ved ikke helt hvordan jeg skal svare på det (Tænkepause) Altsåååå du tænker på at nogle grupper har svært ved at leve op til de normer og forventninger der er i samfundet, er det sådan forstået? F: Ja lige præcis. BS: så hvordan skal de bære sig ad med at leve op til dem når man har en anden kulturel baggrund? F: Og det behøver ikke nødvendigvis være fordi du er fra Tyrkiet. BS: Så det er bare ude i Danmark okay (Tænkepause) Det tænker jeg også må være rigtig svært, jeg mener bare altså, i det hele taget det der med kultur det handler jo om normer og værdier og hvad er det for nogle menneskelige værdier og hvad er det for en menneskesyn man har så selvfølgelig er det skide svært øhhhm jeg sidder lige 119

120 og tænker på noget med organisationskultur for det er jo i princippet det samme. Altså det her med at vi har hver vores regelset og normsæt for hvad der er rigtigt og forkert og hvad der er godt og skidt og det kan jeg godt forstå kan være rigtig svært at få til at harmonere med en ikke kriminel tilværelse når man nu har gjort noget der er modsat eller i hvert fald bare noget der er anderledes (lille pause) og hvor går skillelinjen. Det kan være enormt svært at sige, altså nogle gange tænker jeg at det har noget at gøre med at man har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, altså for nogle af de unge som synes det er smadder svært at tilpasse sig eller være til eller hvor skal de høre til. (Lille tænke pause) Jeg kan ikke rigtig finde ud af at svare ordentligt på. F: Det er også fint. Øhhm altså nu arbejder du også under kriminalforsorgen eller tidligere i hvert fald. BS: Yes (Interviewet afbrydes kort grundet et telefonopkald til BS) F: Du arbejder som sagt, eller har arbejdet inden for kriminalforsorgen og de har nogle målsætninger i forhold til at skulle resocialisere. BS: Ja der er lige kommet en ny faktisk. F: Nå ja okay, men har du oplevet nogle hindringer i forbindelse med at skulle opretholde dem? BS: Altså i forhold til kriminalforsorgens officielle kan man sige? F: Lige Præcis. BS: (Tænkepause) altså hindringer sådan på organisationsniveau? F: På hvilket som helst niveau. 120

121 BS: Hvilket som helst niveau som jeg har lyst til (små griner) F: Bare hvad du har af erfaringer. BS: Så må jeg sige ja. Det har jeg på flere niveauer fordi nogle betjente som har været en del år i system de skide ligeglade. De gider ikke rigtig de indsatte og tiden skal bare gå. Jeg bliver nødt til at være ærlig og sige at dem er der nogle stykker af. Og man kan sige det er fandme en forhindring og det er en barrierer for at de indsatte skal kunne resocialiseres. Uanset hvad så er fængselsbetjente rollemodeller også når vi taler resocialisering, så hvis man ikke har en ordentlig tilgang eller en ordentlig måde at opfører sig professionelt på, så mener jeg at det er en barrierer for den indsatte i hvert fald. Så på den måde på det niveau ude i institutionerne der tænker jeg at det er en barrierer. Hmmm men jeg tænker også at det er en barrierer sådan organisationsmæssigt fordi der er et hierarkisk system hvor alting er meget stringent og direktoratet i kriminalforsorgen er en stor tung kolos der er meget svært at arbejde med og de ser jo ikke at de indsatte som indsatte men de ser dem som sager på et papir, og de har aldrig set et fucking fængsel (lille tænkepause) og det står jeg gerne ved fordi det ser jeg også som en barrierer at man har sagsbehandlere siddende og jurister siddende som ikke har været i et fængsel nogensinde. Så organisationsmæssigt mener jeg også der kan være nogle barrierer der. Øhhhm jeg tænker på hele strafbegrebet (lille passage med uforståelig mumlen) men jo der er sgu stopklodser på det ene og det andet niveau. F: Okay. Du var lige lidt inde på det, øhmm men kan du gøre det lidt mere klart hvad den enkelte fængselsbetjents opgave er i forbindelse med resocialisering? BS: Ja. Den enkelte fængselsbetjent har en opgave og det er at fuldbyrde straf. Det er kriminalforsorgens hovedopgave. Øhmm og i den ligger der to ligestillede opgaver: kontrol og sikkerhed og støtte og motivation til at den indsatte kan leve et kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen. Det er det der står i principprogrammet så man kan sige at hovedopgaven er at fuldbyrde straf i den ene hånd skal vi have kontrol og sikkerhed 121

122 så de ikke stikker af og at der ikke sker dem noget og alt det her og overholder regler og med den anden hånd handler det netop om støtte og motivation sådan at de kan komme igennem deres afsoning og komme ud på den anden side og leve et kriminalitetsfrit liv som vi så kalder resocialisering som sker undervejs. Øhhm så det er fængselsbetjentens opgave. Den hovedopgave den er ligestillet, det er derfor jeg viser det med hænderne som en vægt, for det har man valgt i Danmark at det skal være ligestillet. Det kan godt være at den tipper til den ene side på vægten en gang imellem hvor vi er i et lukket fængsel og vi måske synes at vi har rigtig meget behov for at have øget sikkerhed i en periode eller for at holde sikkerheden stram men så skal den jo gå op på den lange bane i forhold til at man så selvfølgelig taler med den indsatte om hvordan kan vi to når vi nu ser på hinanden dig og mig, hvordan kan jeg så hjælpe dig til at kunne komme videre i det år du skal afsone. Det er jo store motivationsting. I Norge for eksempel har man valgt at hovedopgaven ikke er ligestilling men ordne og sikkerhed vægter tungere og det at man har valgt at gøre det på den måde i Norge, giver et andet billede af at fulbyrde straf og derved resocialisering det er min påstand. F: Tusind tak! (Lidt afsluttende vrøvlesnak frem og tilbage forskerne og BS i mellem) Det er ikke noget vi kommer så meget ind på her, men vi har tidligere i opgaven kigget sådan lidt på straf kontra resocialisering. BS: Lige præcis. For mig er det jo totalt paradoksalt at vi spærrer folk inde på en lukket institution og så siger vi til dem: nu skal du bare se her lille skat, nu skal du sidde her i otte år og så har vi tænkt at hjælpe dig rigtig godt på vej. (Lidt ligegyldig småsnak) jeg tænker tit at der er noget så paradoksalt øhhm det kan jo overhoved ikke lade sig gøre. Der er jo en grund til at recidiven er høj og alt det her. 122

123 13.5 Bilag 5 interviewguide informant 3 Interview med anonym indsat Tema 1 Præsentation af informant Hvad er dit navn og alder? Hvad sidder du inde for? Hvor lange er din straf? Hvor mange gange har du været i fængsel? Tema 2 - Resocialisering Deltager du i et resocialiseringsprogram? Hvorfor? Kan du fortælle om de tiltag, der er blevet gjort for at du skal kunne undgå at fortsætte i din kriminelle løbebane? Hvordan oplever du at systemet tager hånd om dig? Føler du at de tiltag der er blevet gjort vil hjælpe dig med at undgå at komme i fængsel igen? Tror du disse tiltag kan ændre andre menneskers syn på dig, så de ikke bare betragter dig som en kriminel? Fx arbejdspladser, familie, venner, øvrig omgangskreds? Tror du din bagrund og bagland og de relationer du har til dem, gør det sværere for dig at undgå at komme i fængsel igen? Hvad motiverer dig til at følge dit resocialiseringsprogram? (Kun hvis han er recidiveret) Hvad har fungeret godt ved din resocialisering? Hvilke positive ting, hvis der er nogle, har du erfaret ved at komme i fængsel? Hvordan oplevede du, at vende tilbage til hverdagen? Hvilke udfordringer mødte du? 123

124 13.6 Bilag 6 Transskription af interview med informant 3 F: Forsker(til stede ved interviewet var Daniel Wodskou Andersen) S: den indsatte S ønsker at være anonym, og dette respekterer vi naturligvis. Vi kender til Ms rigtige navn, men vil ikke blive nævnt i rapporten grundet anonymiseringskravet fra S. F: Det første tema vi har er præsentation af informanten. Hvad er dit navn og alder? S: Jeg hedder S og er er født 1992 den 19. Marts og er 21 år. F: Hvad sidder du inde for? S: Jeg sidder inde for røveri F: Hvor lang er din straf? S: 6 år. 4 1/2 år plus halvandet år. 28 dage for at være tidligere straffet og 20 dage for ulovlige våbenbesiddelse oveni. Ja, det fik jeg oveni denne her gang. Så det er 5 ½ år. Jeg har siddet 2 år. F: Hvor mange gange har du været i fængsel? S: 2 gange. Det er min anden gang det her. F: Næste tema det handler om resocialisering. Deltager du i et resocialiseringsprogram? S: øhh det gør jeg faktisk ikke, men det er fordi de fleste, der gør det, de er junkier og de er bare for klamme mand, at sidde med, så derfor så venter jeg til der kommer 124

125 nogle ordentlige menneske, så vil jeg faktisk gerne. Men i det hele taget alt det der resocialisering det er crap mand. Det handler kun om penge og det virker ikke. F: Hvorfor? S: Fordi den måde de serverer det til os på. Okay, fint nok du går til møder, okay fint nok du der er noget, der hedder rød zone her, hvis jeg går ind på en anden afdeling, og en vagt der ser mig der, der er han Jesus(Ironi og tydelig irritation i stemmen), hvad fanden er det for noget? Vil de prøve at hjælpe mig eller gøre mig psykisk syg ved at smide mig i isolation med hvide vægge. Allerede der så er det Det er små ting, men det ødelægger alt det andet de prøvet på så det er bullshit, hvis du spørger mig. F: Kan du fortælle om nogle af de tiltag, der er sket, eller er blevet lavet, for at du ikke skal kunne fortsætte i kriminalitet? S: Undskyld, kan du sige det på en anden måde? F: ja, selvfølgelig. Er der lavet nogle ting eller forløb som der gør, at du ikke skal lave kriminalitet igen? Og kan du fortælle om det evt.? S: Altså, om der er noget der gør så jeg ikke vil lave igen? F: ja. S: Altså nu (tænkepause) Den her gang jeg røg ind, det er forfærdelig mand, fordi det er min familie det går udover, mine kammerater, der har støttet mig altid. Det er pinligt og jeg skammer mig rigtig meget. Det er så en af grundene til at jeg ikke vil gøre det igen, men alligevel kriminalitet det er så stort jo. Hvis du brænder en CD, så er du teknisk set kriminel jo. Altså sådan noget hardcore røveri, narkosmugling det, det er stort jo! Altså, jeg ser ikke mig som kriminel. De der perkere, der løber rundt og siger: Æv,wallah jeg knepper dig din luder, sådan nogle kriminelle, er du sindssyg mand, det er sådan nogle hardcore idioter, der, ikke har noget liv, og aldrig får et 125

126 liv. De lever andres liv jo. Altså de forstår jo ikke en skid. De tager andre holdninger og bruger dem i en bande. Og når en bande lige pludselig bliver venner med en anden bande, og et medlem sidder med 16 år hvad fanden er det for noget pis, mand? Lev et andet liv, kæmpe for andre problemer det gør jeg ikke! Det synes jeg er fucked up, men jeg har ikke..jeg ser ikke mig selv som kriminel. Det kan godt være at jeg sidder her, men det er kun her vi er nu. Hvis du ser mig derhenne(peger mod en anden afdeling), så er jeg en helt anden, en helt anden historie, mand. Altså, selvfølgelig vil jeg lave penge. F: Hvordan oplever du systemet, og her tænker jeg både på fængselssystemet og samfundet generelt, tager hånd om dig? S: Danmark det er et fantastisk land. Det er det fandme, men det bliver misbrugt, og det er andre, der misbruger det så det skaber problemer for os andre, ik. Altså, de tager hånd om en, jo, men first of alle the money. Hvis du har problemer kan du gå til kommunen og de giver dig penge, og det hjælper os. Igen der er så meget frihed, du får så meget lang snor at du glemmer, hvor godt du har det, og det gør jeg også. Det er en naturlig erfaring, men det er en fucked up undskyldning kan man sige. Vi er jo kun mennesker. Du vælger selv jo. Men jeg har også selv købt billetten her til, og det er fucked up. Jeg skammer mig, men jeg har ikke ondt af mig selv. Det har jeg ikke. Det har de fleste og folk, der har ondt af dem selv, fordi de har gjort noget fucked up er for meget. Så skulle du fandme bare have 45 tæsk mand, hvis du ikke kan stå inde for det du har gjort. Jeg står inde for det jeg har gjort. Jeg har hjulpet en kammerat. Det er så fucking pinligt. Idioten blev frikendt. Jeg fik så mange år for det, og han kommer ikke når jeg kalder. Kan du følge mig? F: Nu snakkede vi også om tiltag før, i forhold til resocialisering, føler du at de tiltag, der bliver gjort, hjælper dig til ikke at komme i fængsel igen? S: Jamen jo. Det her fængsel er jo åbent. Del er slet ikke et prison. Jeg sad 1 år i Horserød arrest her. Det var.folk de troede jeg var ude mand! Jeg kunne få sprut, 126

127 cigeratter, Iphone kan du følge mig? Sammenlignet med USA har Danmark jo ingen fængsler. USA er hardcore på det område. Det er Danmark ikke. F: Altså, igen, når vi snakker resocialisering, og de tiltag der er i forbindelse med det, tror du, det kan ændre andre menneskers syn på dig? Så de ikke betragter dig som en kriminel, altså i forhold til dit arbejde, familie, venner? S: Altså, hvis du kender en person personligt, så tænker du ikke over at han er kriminel, så tænker du på den person han er. Men omvendt, hvis jeg skal hen til dig og du ikke kender mig, og ved jeg er kriminel, jamen så vil du dømme mig på det punkt også vil vores forhold starte fra det punkt. Så er det jo ligemeget, så vil du ikke lade mig være alene i et rum, hvor du har ejendele. På den måde er det logik jo. Men hvis du kender mig personligt så betyder det ikke noget, fordi du ved jo jeg har lavet noget lort, men at jeg ikke vil gøre noget ved dig. F: Vi skal, som sagt, skrive et projekt om hele det her resocialisering. Pointen med det, er, at vi har den fordom eller forforståelse, at resocialisering ikke fungerer optimalt blandt andet på grund af bagland og baggrund, altså miljø og netværk, tror du at dit bagland og baggrund, og de relationer, du har til dem gør det sværere for dig ikke at ryge tilbage i fængsel? S: 100 % det er jo dem du reflekterer. Altså dem du går rundt med reflekterer, hvem du er. Og hvis du går rundt med kriminelle hele tiden, jamen så vil du ende op i kriminelt bullshit hele tiden. F: Så du tror på, at hvis man hænger ud med kriminelle hele tiden så er der større risiko for, at man ender ud i kriminalitet? S: 100%. Det er logik. Hvis du hænger ud med psykopater. Top psykopater, så bliver du selv til det. Det er logik mand. Altså om du vil det eller ej, hvis du går rundt med 127

128 en terrorist og snakker om bomber hver dag, så til sidst vil du også sprænge noget i luften. F: Næste spørgsmål. Hvad motiverer dig til at følge resocialisering? Eller hvad motiverer dig til at blive resocialiseret? Hvis du er motiveret til det selvfølgelig. S: Altså så længe du har fred med dig selv, så kan alt lade sig gøre jo. Og de fleste her, de har ikke fred med sig selv. De kommer ikke til at kunne blive resocialiseret. De fleste her vil bare have drugs og er ikke motiveret til at blive resocialiseret overhovedet. Så kan det ikke lade sig gøre. F: Hvad har fungeret godt ved din resocialisering? S: Altså, det handler jo om også at være en del af samfundet, ikke. Jeg vil sige, at jeg har ikke gjort så meget for det samfund her. Jeg har ikke været en del af samfundet så meget. Jeg går meget, hvad skal man sige, indelukket er måske et forkert ord, men dem jeg er sammen med det er dem man deler viden og holdninger med. Kan du følge mig? Det er ikke fordi jeg ikke vil være social og være sammen med folk, som dig for eksempel, Jeg vil rigtig gerne gå i skole osv. men det kræver jeg har de sociale evner, og det får jeg ikke i isolation og af at sidde i fængsel. Jeg kan addapte til alt, mand. Der er ikke noget der. F: Hvilke positive ting, hvis der er nogle, har du erfaret ved at komme i fængsel? S: Det bedste ved at komme i fængsel, det bedste ved at komme i fængsel shit mand(ironisk distance til hans egne ordvalg) det er sådan set, hvis du er klog nok til at tænke sådan, jamen så kan du se, hvor du egentlig stod ud fra, og hvor fucked up du egentlig var også kan du vokse med opgaven og arbejde derfra. Hvis du spørger mig. Men det er ikke alle, der tænker sådan. Nogle gange vil man bare væk fra alt det her lort. Så har man lyst til bare at tage på ferie. Du ved, så kan du se, hvor du står henne. Når du sidder inde er det svært at se, hvad du egentlig har gang i. Det at komme i fængsel, hvis du har en kort dom, så kan det lige være en opener, men hvis du har en 128

129 lang dom så kan det også være uoverskueligt og ikke give mening. Når du sidder i arresten og ikke får lov til at se nogle i 2 år, så bliver du fucked up. Du bliver dum og indelukket. F: Du havde jo været ude før. Hvordan oplevede du at vende tilbage til hverdagen efter at have siddet inde? S: Altså, det var fantastisk. Jeg havde det godt, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan du tackler det. Der er mange, der har ondt af dem selv og synes de har det så hårdt, men i virkeligheden er det jo op til en selv. Det er to meget forskellige verdener. Folk, der tror at de er the shit og er på toppen af deres standard, også er der dem, der har alt udenfor. Der er så mange måder at sige det på. F: jeg tænker på, hvordan havde du det? Du havde det fint med det eller hvordan? S: ja cool man. Sunshine. Summertime. Jeg kom ud om sommeren, og det var lækkert. Jeg var på mand. Der var ikke noget der. Jeg var glad. Jeg blev hentet af alle gutterne. F: Okay. Hvilke udfordringer mødte du da du kom ud igen? S: Det er et rigtig godt spørgsmål. Traumer. De der fucking nøgler de har som de svinger med hele tiden, også låste døre. Det er forfærdeligt. Det, at komme hjem til mig eget hus, hvor dørene var åbne var bare helt fantastisk, you know. Så det der med, at du får lov til at få lidt ansvar igen, og få lov til at lægge dine egne rammer i stedet for, at en betjent gør det for dig og du skal spørge om lov til at gøre ditten og datten. Min tunge er oppe i deres røv, fordi jeg har en lang dom, så jeg snakker pænt til dem. 129

130 13.7 Bilag 7 interviewguide informant 4 Interview med anonym indsat Tema 1 Præsentation af informant Hvad er dit navn og alder? Hvad sidder du inde for? Hvor lange er din straf? Hvor mange gange har du været i fængsel? Tema 2 - Resocialisering Deltager du i et resocialiseringsprogram? Hvorfor? Kan du fortælle om de tiltag, der er blevet gjort for at du skal kunne undgå at fortsætte i din kriminelle løbebane? Hvordan oplever du at systemet tager hånd om dig? Føler du at de tiltag der er blevet gjort vil hjælpe dig med at undgå at komme i fængsel igen? Tror du disse tiltag kan ændre andre menneskers syn på dig, så de ikke bare betragter dig som en kriminel? Fx arbejdspladser, familie, venner, øvrig omgangskreds? Tror du din bagrund og bagland og de relationer du har til dem, gør det sværere for dig at undgå at komme i fængsel igen? Hvad motiverer dig til at følge dit resocialiseringsprogram? (Kun hvis han er recidiveret) Hvad har fungeret godt ved din resocialisering? Hvilke positive ting, hvis der er nogle, har du erfaret ved at komme i fængsel? Hvordan oplevede du, at vende tilbage til hverdagen? Hvilke udfordringer mødte du? 130

131 13.8 Bilag 8 transskription af interview med informant 4 F: Forsker(Til stede ved interviewet var Daniel Wodskou Andersen) M: den indsatte F: Hvad er dit navn og alder? M: Jeg hedder M og jeg er 19 år. F: Hvad sidder du inde for? M: (gået tabt i transskriptionen) F: Hvor lang er din straf? M: Jeg skal sidde inde i 2 år. F: Hvor mange gange har du været i fængsel? M: Det er anden gang. Sidste gang var det varetægtsfængsling. Det her er første gang jeg afsoner. F: Nu snakker vi om resocialisering som er vores første tema. M: Ja. F: Deltager du i et resocialiseringsprogram? M: Jeg deltager i noget som hedder projekt menneske, noget narkomisbrugsmishandling. 131

132 F: Er det frivilligt? M: Ja det er frivilligt. Fuldstændig. Alt er frivilligt. F: Hvorfor har du valgt at deltage? M: det er primært for at få halv tid. Så jeg kun skal sidde i et år. Det er ikke fordi jeg føler mig egnet til det. Narkomisbrugsbehandling var bare at stoppe med at ryge hash, da jeg kom ind og sidde. Jeg røg hash i 3 år. F: kan du fortælle om de tiltag som er blevet taget for at undgå at fortsætte i kriminalitet? M: ehm.. jeg synes ikke der er det store, jeg har jo ikke fået noget hjælp endnu. Der er ikke rigtig noget synes jeg. Der er de der programmer der kører F: Men hjælper de? M: nej det gør de ikke jo. Der er jo noget med stillas, hvor man kan få arbejde men jeg har altid haft arbejde. Det er noget ved siden af jeg har lånt penge ik. Det er ikke fordi jeg tænker i mindre kriminelle baner, man bliver mere kriminel af at sidder herinde med andre kriminelle. F: Hvorfor det? M: Narko og alt sådan noget. Det er nemmere at få fat i herinde end det er på gaden altså. Hvis du skal holde dig fra herinde kan du os holde fra der derude og det har lykkes fint for mig indtil videre. F: Hvordan oplever du at systemet tager hånd om dig? - Nu tænker jeg samfundet og fængselssystemet. 132

133 M: Der er ikke den store hjælp altså. Når jeg kommer ud så har jeg en regning for advokat på kr. ik, så det er ikke fordi de hjælper eller opfordrer til at blive mindre kriminel vel. De hjælper en med at huske en på at tage kørekort igen. Det rart selvfølgelig. Du får også hjælp til at få lejlighed og sådan noget. Det er det eneste hjælp der rigtig er. Der er ikke rigtig noget konkret som jeg kan svare på, at jeg ikke bliver kriminel igen. F: Føler du, at de tiltag der er blevet gjort vil hjælpe dig til at undgå at komme i fængsel igen? M: altså frihedsberøvelsen ik, den er hård, men når man kommer fra arrest, fra Vester hvor jeg sad, så når du kommer herop så det jo ikke et fængsel. Det kun når man kommer fra sin første orlov ik. Du er jo frihedsberøvet, men det jo ikke fordi du er spærret inde. Du går rundt og har en normal hverdag. Dem der ikke har en normal hverdag, nu kommer jeg fra en normal hverdag, haft arbejde siden jeg var 15 år ik, men dem der ikke har et normalt arbejde de kommer jo ind i den der hverdag hvor de skal op kl 7 og har fri kl. 3 og frokostpause og alt sådan noget. På den måde bliver du resocialiseret, men det har jeg altid haft så jeg føler ikke der er nogen forskel sådan rigtig vel. Jeg ville ha bedre af du ved, du starter jeg på noget som hedder frigang, det noget hvor du kommer ud af fængslet og arbejder, det varer 8 måneder en uddannelse ik så kommer jeg til at tage den færdig her, det er det eneste resocialisering, så kommer jeg ud og så jeg færdig ikke. Det er det eneste der er. F: De her tiltag, både i forhold til de programmer du har snakket om og så om resocialisering generelt, tror du de kan ændre andre menneskers syn på dig så de ikke betragter dig som en kriminel? På i forhold til din arbejdsplads, men også din familie, venner? M: Nej altså, folk har fordomme jo, Danmark er et fordomsfuldt land, desværre. Så, nej det tror jeg ikke. Jeg kan sige jeg har lært af det, det har jeg jo, men eller ikke. Jo jeg har jo stadig gjort det jeg har gjort. 133

134 F: Hvad tror du der skulle til, hvis man skulle ændre ens fordomme omkring kriminelle generelt? M: Et mere åbent syn på fængslerne. Jeg synes nyhederne de får det værste op i kriminelle. Vi er jo stadig mennesker. Jeg ser mig ikke som en kriminel, selvom jeg har fået en dom på to år. Jeg har levet et normalt liv, jeg har bare dummet mig. Det jo ikke fordi jeg har været inden for rockerne med pengene, rockere lever af kriminalitet. Jeg har bare dummet mig. Jeg ser mig ikke selv som en kriminel. Jeg har arbejdet og bidraget til systemet. Så på den måde synes jeg ikke jeg er en kriminel. F: Den måde vi går til det her interview og vores projekt omkring resocialisering har nogle fordomme og forforståelser omkring systemet og omkring kriminelle og det går blandt andet på, vi har nogle tanker om miljø, netværk, baggrund og bagland spiller ind? på den baggrund tror du så, din baggrund og bagland og de relationer du har til dem, gør det sværere at undgå at komme i fængsel igen? M: Nej jeg har god familie så det har ikke noget med det at gøre, men der er mange som er nogle ynkelige sjæle ikke, de har ikke noget at komme ud til. Der er nogle som godt kan li at sidde herinde. De har det godt jo. Der er mange fx junkier som får deres heroin dope. Deres metadon. For dem er det fint nok at være i fængsel. De har ikke noget derud på den anden side. Hvis jeg ikke havde noget på den anden side, så havde jeg da os været ligeglad. Så havde jeg røget hash hver dag. Det er mere dem man skal skabe noget for uden på den anden side der gør at de gerne vil ud. De er jo ligeglade om de ryger hash og ødelægger deres mulighed for at komme på orlov. F: så det kan faktisk være bedre at sidde herinde end at komme ud igen? M: ja for nogle folk kan det. Ikke for min side er det ikke. Der er mange som har det godt herinde med seng og varmt værelse, mobiltele og fast løn du ved. F: Hvad med generelt, hvor meget tror du miljø og netværk spiller ind i forhold til at udgå og komme ind i den kriminelle løbebane igen? 134

135 M: det ved jeg sku ikke. Øhm, jeg har ikke sat mig så meget i det, man fokuserer meget på sig selv. Jeg sidder ikke og har ondt af dem der har det godt herinde. Så må de have det sådan. Jeg synes bare de er ynkelige. Man har altid selv haft de valg. Der er mange der siger, det er synd for mig, jeg har ikke noget på den anden side. Ta dig sammen! Jeg ved godt at sådan skal jeg måske ikke synes, men jeg bliver nødt til at fokusere på dig selv herinde fordi ellers bliver du kørt over af de andre fanger herinde altså. Der er også en hård stemning herinde mellem nogle fanger. Man skal bare passe sig selv. Det ved jeg ikke om var nok svar? F: Jo. F: Hvad motiverer dig til at følge dit resocialiseringsprogram? M: Det gør min frigang. Rene urinprøver. Halv tid. Det er vigtigt for mig. Det der du ved hvis du viser godt over for dem, viser de dig til tillid at du kan komme ud hver dag og arbejde, så sidder du ikke i fængsel. Du har en hjemmebase hvor der ikke er kriminalitet, hvis du kommer fra sådan et sted, hvor lige så snart du kommer hjem, så sker der et eller andet kriminelt. Jeg har også boet et år i Lyngby, hvor da jeg kom hjem var der fester hver dag, men her er der ro på, det er meget rart du ved, en base, hvor jeg tager i skole og tilbage og så skal jeg bare slappe af, i skole og tilbage så jeg ikke ryger hash og alt det der. Det havde jeg gjort hvis jeg ikke havde været herinde. Det gjorde jeg hver dag. Der røg jeg hash hver dag før jeg tog i skole. Så på den måde du ved, så er det meget godt, at der er nogle faste rammer. Det er meget trygt. F: Hvad har fungeret godt ved din resocialisering og det program som du følger? M: Lige nu så er det orloven ik og det jeg fokuserer mest på det er bare, at komme ud hver tredje weekend. Det er rart lige at få set mennesker og så tænker man meget på hvad det er man gerne vil nå ik. Værdsætter sin familie lidt mere end man gjorde før. Lærer at værdsætte de små ting i livet, sådan kan man også sige det. 135

136 F: Hvilke positive ting har du erfaret ved at komme i fængsel? M: jamen det er det der, altså man lærer at værdsætte de små ting. Det der med du kan fx komme ud og ryge en smøg i stedet for at sidde i arrest. Man sidder låst inde 23 timer i døgnet. Det er ikke optimalt. Slet ikke om sommeren. 42 grader på min pind. (haha). Det var ikke det sjoveste. Men heroppe der er det rart og frit jo. Der lærer du en hverdag. Husker at handle ind. Det lærer du ik. F: Når du så er ude i dagligdagen kan du så mærke forskel på, at du har været inde og sidde kontra før du ikke havde prøvet det. M: ja ( trækker på det). Man føler sig lidt kigget på ik. Det jo klart når man ikke har været ud i lang tid så føler man når man går ned i netto første gang efter er ude i 4 måneder at man bliver kigget på. Det underligt når man står i kassen. Man føler lidt at folk kigger på en. Der er jo ikke noget, men man skal lige vænne sig til det. Du kan rende i netto når du vil, der er ikke bestemte handle tidspunkter og sådan noget. Det er det eneste jeg synes der er dårligt herinde er købmanden er dyr og der er tidspunkter for alt. Du kan ikke bare gøre tingene når det passer dig, som ude i det fri vel. Men der er ligesom folk du får bygget en hverdag op med. Jeg har altid haft en hverdagsrytme og gået på arbejde. Er du gammel nok til at drikke en bajer om onsdagen er du også gammel nok til at gå på arbejde om torsdagen. (redigeret citat: ( ) Man føler sig lidt kigget på ik. Det jo klart, når man ikke har været ud i lang tid så føler man når man går ned i netto første gang efter 4 måneder føler man at man bliver kigget på. ) F: I forhold til fremtiden, hvilke udfordringer tror du at du møder når du er helt færdig med at afsone? M: Det er jo nok at man ikke har sådan nogle penge når man kommer ud. ( narkopenge) Det er nok den største udfordring for mit vedkommende. Narkokriminalitet kan man tjene mange penge på. Så man kommer ud og skal betale af og sådan noget. Nu 136

137 får jeg min uddannelse færdig ik og nu bliver jeg svend ik når jeg kommer ud, så jeg ved ikke hvad udfordringen den bliver. F: Men det var sådan set det. Tak skal du have. M: Var så lidt. 137

138 13.9 Bilag 9 - Resumé Baggrunden for at skrive dette projekt tager udgangspunkt i en undren, og en skepsis omkring, at kriminelles baggrund og bagland kan være en barriere for en vellykket resocialisering og at resocialiseringen ikke er effektiv nok. Vi går til projektet med den forforståelse, at det er meget svært at resocialisere kriminelle med en baggrund eller et bagland præget af meget kriminalitet. Derudover har vi også en fordom om at kriminalforsorgen har nogle udfordringer i forbindelse med deres arbejde med resocialisering. Vi har dermed en skepsis omkring Kriminalforsorgens indsats, da vi ikke mener, at de formår at ændre indsattes adfærd i en sådan retning, at de aldrig vender tilbage til kriminalitet igen. Ydermere har vi valgt at beskæftige os med dette emne, fordi vi for det første finder det interessant, og for det andet kan få lov til at stille os kritisk over for et system, som vi ikke umiddelbart synes virker efter hensigten. Vores projekt vil, som det fremgår implicit oven for, have en hermeneutisk vinkel. Helt specifikt et filosofisk hermeneutisk perspektiv. Vi vil udfordre vores fordom om, at kriminelles bagland og baggrund kan have en betydning for en mislykket resocialisering, og se på om denne fordom er bevaringsværdig eller bør kasseres. Udfordringen af vores fordomme, eller forforståelser, sker gennem empirisk arbejde med interviews med en socialrådgiver fra Vridsløselille Statsfængsel, der er ekspert på området, og en tidligere fængselsbetjent fra Horserød og en indsat fra Horserød Statsfængsel. Herigennem vil vi gøre os nye erfaringer og opnå ny viden, der kan bringe vores fordomme i spil. Vi vil med hjælp af vores udvalgte teorier fra Goffman og Bourdieu, sammen med vores empiriske materiale, besvare vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Vi anvender kvalitativ data i dette projekt, i form af vores fire interviews, med en anonym socialrådgiver, en tidligere fængselsbetjent og to anonyme indsatte. Vores kvalitative data, består af statistikker fra kriminalforsorgens rapport om recidivering. Ud fra vores analyse kan vi konkludere primært tre ting. For det første at kriminalforsorgen har flere forskellige udfordringer i udførelsen af resocialisering. For det andet at netværk, motivation, bagland og baggrund spiller ind en stor rolle i forhold til at opnå en vellykket resocialisering. For det tredje at, de indsatte, vi har interviewet, har 138

139 et negativt syn på resocialisering, der kan hænge sammen med de faktorer vi har beskrevet. 139

140 13.10 Bilag 10 - Abstract This study investigates the effectiveness of social rehabilitation. We will also examine how young criminal s background and environment can be a barrier for successful social rehabilitation. We have a prejudice that it is difficult to secure good social rehabilitation if criminals have strong ties to other criminals, which they can get in prison. This project is inspired by the hermeneutic point of view and therefore we have several prejudices that we try to examine and use in our empirical research. To answer our questions we will use a variety of different methods both qualitative and quantitative. Our quantitative empirical methods consist of two statistics from Kriminalforsorgens Recidiv Statistikker, which examines criminal s tendency to fail in social rehabilitation. We have also used a report from Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, which shows a positive effect of rehabilitation. Additionally our qualitative empirical material consists of four interviews. One with a social worker, one with an ex-prison officer, who now teaches in the way of understanding social rehabilitation for new prison officers on education and finally an interview with two prisoners from Statsfængslet ved Horserød. We would like to combine our empirical material and data with our chosen theoretical perspectives. Therefore we have chosen Pierre Bourdieu theory about capitals, habitus and field. We would mostly use the terms of habitus and social capital. Additionally we use Ervin Goffman s theories about stigma and discrediting about people in social contexts. We use these theories to get a better understanding and perspective about why criminals often end up back in prison, even though they have been through social rehabilitation. We have chosen this subject based on our interest and because we are sceptical of the way the penal system works, and the way criminals are being treated. We don t think that social rehabilitation is effective and therefore the system is not working as it should be. From our analysis we conclude that rehabilitation is not working because of three reasons. First of all Kriminalforsorgen has several different issues surrounding the execution about social rehabilitation. Furthermore, networking through social relations, motivation, environment and background play a big part in the struggle to achieve a success- 140

141 ful rehabilitation. Finally, prisoners do not think that rehabilitation is effective, in their point of view. 141

142 142