Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse sundhedscenter: Aktivt Velvære Diætist hos 2 børnelæger i København Ernæringsfaglig konsulent i Københavns kommune i Center for Børn med Handicap (CBH). Næstformand i Foreningen af Kliniske Diætister Underviser på efteruddannelser i ernæring for børn og ernæringsscreening i ældreplejen Freelance underviser og foredragsholder i patientforeninger og i Team Danmark
Energibehov i KJ/kg (Børns energibehov udtrykt per kg kropsvægt) Småbørn KJ/kg Drenge KJ/kg Piger KJ/kg 1 måneder 390 3 måneder 365 5 måneder 355 1 år 355 2 år 355 4,2 MJ = 4200 KJ = 1000 Kcal 4 år 330 6 år 325 8 år 310 10 år 250 12 år 220 14 år 205 16 år 190 4 år 320 6 år 320 8 år 285 10 år 220 12 år 190 14 år 165 16 år 155 Fra 10 år gælder værdierne for let fysisk aktivitet
Energifordeling i kosten til børn og unge Alder E% (= Energiprocent) 2 år - voksne E% (Energiprocent) 6-11 måneder Protein 10-20 Protein 7-15 Fedt 30-45 Kulhydrat 45-60 Fedt 25-40 Kulhydrater 45-60 12-23 måneder Protein 10-15 Fedt 30-40 Kulhydrat 45-60 Kostfibre 25-30g/dag Eller 3g/MJ
Voksealder Det anbefalede energiindtag for børn er væsentlig højere end hos voksne, fordi det også skal dække behovet for vækst og større fysisk aktivitet I de første levemåneder bruges 30% af energiindtaget til vækst, ved 12 mdr s alderen er det ca. 5% og efter 3 års alderen ca. 2% Først når fedt E% (= energiprocent) kommer under 25% begynder det at gå ud over væksten
Normalt vægtige børn Bør få deres næringsbehov dækket, følge De 10 kostråd og spise efter Y-tallerkenmodellen:
SPIS 1 PORTION EFTER Y-TALLERKENMODELLEN, HVIS DU SKAL HOLDE VÆGTEN SUPPLÉR MED 3 PORTIONER TILBEHØR
Undervægtige børn Fokus på at energiindtag øges ved at Barnet skal have den mad, det har lyst til Barnet skal spise når det har lyst Kostens energitæthed og antallet af måltider øges Glem proteinindtaget - medmindre barnet har en alvorlig fysisk sygdom, som kræver øget proteinindtag (lægeordineret) Proteinindtaget dækkes altid hvis barnet får sit energibehov dækket med nogenlunde varieret kost Giv det småtspisende barn en multivitamin/mineraltablet dagligt
Optimering af den almindelige kost til undervægtige børn Måltidernes antal øges op 8-10 måltider/dag Der vælges livretter Der vælges fødevarer med høj energi- og næringstæthed Supplering i mad, fx: Energidrikke Smør, olie Fløde, creme fraiche Sondeernæring hvis intet af ovenstående lykkes og undervægten er livstruende
Overvægtige børn Bør indtage ca. 2000 KJ/500 kcal under deres behov og derudover følge De 10 Kostråd dog ½ t. ekstra motion dagligt og spise efter T-tallerkenmodellen:
SPIS 1 PORTION EFTER T- TALLERKENMODELEN, HVIS DU SKAL TABE DIG SUPPLÉR MED MAX 2 PORTIONER TILBEHØR
Årsager og risiko for overvægtige børn Den arvelige tilbøjelighed spiller en hovedrolle for udviklingen af fedme hos børn, men påvirkes også af en række livsstils og samfundsfaktorer. Jo ældre barnet er, jo større er risikoen for, at fedmen varer ved til voksenalder. Fedme i pubertet er stærkt relateret til fedme i vokselivet Allerede ved 5-års alderen bør der være skærpet opmærksomhed, hvis barnets BMI begynder at krydse opad
Følgevirkninger af fedme i barndommen Risikoen ved børnefedme er først og fremmest knyttet til risikoen for at forblive fed som voksen og derved risikere at pådrage sig den voksnes fedmerelaterede sygdomme Fedmerelaterede problemer hos børn er fx: Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol Tidlig pubertet Ledsmerter Psykosociale problemer Type 2- diabetes Risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes hos børn er: type 2-diabetes i familien og speciel etnisk baggrund som pakistansk, indisk eller arabisk afstamning
Dagskost i praksis til overvægtige børn 1. Et lavt indhold af tilsat sukker (saftevand, sodavand, slik, kage, is mm.) 2. Et lavt indhold af mættet fedt (animalsk fedt undt. fisk) 3. Relativt højt indhold af komplekse kulhydrater og protein 4. Højt indhold af grønsager (400-600g / dag afhængig af vægt og alder) 5. 1 portion til hovedmåltider (få evt. beregnet en kostplan) 6. 3-4 mellemmåltider/dag á 100-200 kcal
Få børn og unge til at spise grønt
Hvornår igangsættes en ernæringsmæssig indsats? Undervægt: BMI under kurven eller krydser hurtigt nedad Overvægt: BMI over kurven eller krydser hurtigt opad Lavt energi niveau Højt indtag af snack og evt. lavt indtag af lødig mad = usund kost Det besluttes: Hvad er formålet med den ernæringsmæssige indsats? Er det vigtigere end andet - fx den sociale spisesituation?
SPØRGSMÅL?