Ledelse af professionelle primadonnaer



Relaterede dokumenter
Begejstring, bemyndigelse og belastning i ledelse af professionelle

Lars Goldschmidt DI Organisation for erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CBS DTU Management. Disposition

Ledelse og lobbyisme Et perspektiv på uddannelsespolitisk interessevaretagelse

Synergi og arbejdsdeling mellem stærke professioner

Kvalitet i den offentlige service set i et ledelsesperspektiv

En attraktiv arbejdsplads kræver lederskab og retning Direktionens udfordringer?

Loyal civil ulydighed

Ledelse af radikale forandringer i uddannelsessektoren

Kompetenceudvikling af professionelle

Ledelse af frivillige primadonnaer

Sådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes

Videnmedarbejderen Primadonna, familiemenneske eller tragisk helt?

Den der mangler viden savner den sjældent Rådgivning af kunder, der ikke vil

Ledelse der virker i et samfund i forandring

Udfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Kendetegn ved innovative organisationer

Den refleksive leder Lederens arbejde med sig selv

Uden ledelse er digitalisering skadelig!

Fusionsledelse i vadestedet under globaliseringens betingelser

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion

Videre ad gode veje til indflydelse

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Den refleksive leder i en verden under radikal forandring

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Ledere og Chefer

Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

gladsaxe.dk Personalepolitik

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud?

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI. Rekruttering, kompetence- og organisationsudvikling

Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Marianne Maria Larsen

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

It s all about people! Lederskab med fokus på mennesker, mening og motivation

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Vi vil være bedre Skolepolitik

Nykredits interne mentorordning

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

It s all about people!

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Informationsteknologiløsninger

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Forandringer

Implementering af projekter

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Perspektiver på travlhed og stress

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

LEDERTRÆF Sådan kommer nye ledere godt ombord

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

N O TAT. KL s HR-strategi

Faktaark om social kapital 2014

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

Arbejdsmiljøstrategi

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Øg bedriftens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital

Elevtrivselsundersøgelse 2011

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Trivselsundersøgelse 2015

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Velkommen til. Workshop 5 Få dit talent i spil fif til din næste MUS

Transkript:

Ledelse af professionelle primadonnaer Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse; CBS

Disposition Synsvinkel At skabe det enestående Primadonnaer, familiemennesker og de andre Professionelle autister Ledelsesfremmede organisationer Personlig bemyndigende ledelse

Min ledelseshistorie Ildfolket: Ledelse i frivillig organisation Energistyrelsen: Sektionschef Mærsk Olie og Gas: Medarbejder Miljøstyrelsen: Kontorchef Dansk Industri: Afdelingschef og direktør Arbejdsmarkedsstyrelsen: Direktør Dansk Handel & Service: Markedschef Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Direktør Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse: Adjungeret Professor

Ledelse Ledelse er alle de processer, der adskiller en organisation fra en tilfældig gruppe af mennesker. Ledelse er en proces, hvor ledere og medarbejdere skaber hinanden og organisationens ledelseskultur Mennesker, der vil, kan få enhver ledelsesform til at fungere Ledelse handler om at få andre til at gøre noget, de ikke havde tænkt sig Ledelse udføres af alle Ledelsen skal spejle organisationens produkt

Menneskesyn Mennesker er: forskellige har talenter der kan udvikles kan bidrage ud over deres egne opgaver ønsker at være selvberoende ønsker at gøre deres arbejde godt ønsker at udvikle sig Virksomheden bør give mulighed for udfoldelse af den enkeltes potentiale indenfor organisationens mål

At skabe det enestående Det middelmådige er ikke godt nok Forskelle er forudsætningen for at se muligheder Arbejde på grænsen af egen inkompetence Begejstring for at gøre det nødvendige I kritisk balance med andre operationsregimer og livsperspektiver

Ledelse og livsperspektiv Primadonnaer Familiemennesker De sære

Primadonnaerne I særklasse dygtige Egocentriske Ledelsesfremmede Autister

Familiemenneskene Et liv udenfor arbejdspladsen Omstilling ikke kvalitet i sig selv Stabil kernearbejdskraft

De anderledes Køn, uddannelse, handicap, kultur, adfærdsnormer Inspirationskilde Stort potentiale Ledelsesmæssigt krævende

Hvad skal virksomheden gøre Udvikle og italesætte et HR perspektiv Kortlægge motivprofiler og designe job og karriereveje derefter Rumme primadonnaer og familiemennesker Nytænke arbejdsgange efter optimal kompetence sourcing Offensiv samfundsmæssig synlighed Produktion og læring i alle aktiviteter Balancere, begejstring, bemyndigelse og belastning

Motivprofiler Udvikling Kompetence Karriere Relationer Familie, fritid Løn Faglig dybde Anerkendelse Ledelse Kolleger Fagfæller Familie Venner Kollegakontakt Ledelse Faglig Bredde

Krav til individualiseringen Socialt acceptabel Individuelt attraktiv Administrerbar for administration og ledelse

Videnmedarbejdere Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog, og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen

Ingeniører og ingeniørarbejde Ingeniørerne er professionelle teknologer med fælles: Uddannelsesbaggrund: civil- eller diplomingeniør Sprog: matematisk teknisk Sandhedskriterium: hvis det virker er det sandt Erkendeinteresse: beherskelse Heltebillede: den miskendte men sejrende nørd Ingeniørarbejdet ligger i krydsfeltet mellem de fysiske og sociale virkeligheder De store reale risici der findes i spektret af virkeligheder betinger at ingeniørerne er fagligt tryghedssøgende Handle Tænke - Tale

Humanisten som fagprofessionel Uddannelse: Kandidat fra humaniora på et universitet Sprog: Humant orienteret emotionelt billeddannende Sanhedskriterium: Hvis det er gyldigt for mig/mange er det sandt Erkendeinteresse: Forståelse Heltebillede: SAK, feltantropologen Tale Tænke - Handle

Driftsøkonomer som professionelle Uddannelsesbaggrund: Cand merc Sprog: merkantilt matematisk Sandhedskriterium: hvis det giver overskud er det sandt Erkendeinteresse: bundlinie Etik: Nytteetik Overbevisning: Hvis økonomien hænger sammen er interessenterne formentlig også tilfredse Heltebillede: Søderberg Tænke - Tale - Handle

Konservativ kompetence Dygtige medarbejdere ønsker at gøre det de er gode til Kunder forventer at købe afprøvede løsninger Ressourcer er til rådighed i forbindelse med løsning af opgaver Ny løsninger søges i nærheden af de kendte

Forandring Radikal Uvidenhedsfejl Inkrementel Monotont Banal fornyelse Uopmærksomhedsfejl Kedsomhed Elementært Sublim fornyelse Komfortzone Stresrelaterede fejl Sublim rutine Faglige overkrav Meget krævende Sværhedsgrad

Ledelsesfremmede organisationer Ledelseshandlinger er illegitime forstået som beslutninger om andres handlingsrum Ledelsesrollen er illegitim forstået som at ingen må være mere leder end andre Ledelsesinput har ingen virkning Ledelse finder bare ikke sted

Udviklingsbetingelser for ledelsesresistens Fravær af ydre krav Modstandsidentitet Ensomhed og autonomi i jobudførelsen Professionelle medarbejdere med høj jobkompetence og identitet Ideologisk betinget ledelsesmodvilje, fagbevægelse, 68 ere mm. Intern kultur og sprog vanskeliggør forståelse af omverdenens signaler

Belastninger fra den udførte ledelse Rid med høj hastighed i alle retninger Tillidsbrud Amanda Almindelig modbydelighed Omstillingstræthed Fremtidsangst Man kan lede en ledelsesaffirmativ organisation ind i ledelsesresistens

Omkostninger ved ledelsessvaghed Ubehagelige ledelsesopgaver udføres ikke Prioritering Negativ feedback Omkostningstilpasning Konfliktbearbejdning Forventningsforvirring Krydsende forventninger specielt i heterogene miljøer

Erfaringer Det er muligt at reducere ledelsesresistens både organisatorisk og individuelt Italesættelse er alfa omega Vedholdende troværdighed hjælper Selvledelse/medledelse kan anvendes i denne proces

Personligt bemyndigende ledelse Lederen er leder uden at lægge vægt på det og tager ansvar for at den samlede ledelsesopgave løses Lederen er et tilstedeværende insisterende menneske uden at lægge vægt på det og går ind som person i kulturdannelsen i afdelingen Det forventes, at den enkelte træder ind i rollen som selvledende/medledende

Selvledelse/medledelse er en relation, hvor: medarbejdere og ledere følger et sæt af adfærdsregler, der tilsammen sikrer, at alle bidrager til udførelsen af organisationens koordinations- og ledelsesopgaver. den enkelte gives det videst mulige mandat til at tilrettelægge sit eget bidrag til opgavernes løsning under hensyntagen til den enkeltes erfaring kunnen og opgavernes art.

Forventninger til medarbejderne Initiativ Anfordring selvindsigt Organisationsansvarlighed

Forventninger til lederne Ledelse på anfordring og efter behov Bidrage med monopolviden Glæde ved andres sejre Fortolkning af organisation og omverden Italesættelse af ledelse i organisationen

Ledelsesopgaven: Dimensioner Målsætning Prioritering, planlægning, koordinering Positiv og negativ sanktionering Information Kompetenceudvikling Forventningsafstemning Italesættelse Fortolkninger og historiefortælling

Ledelsesopgaven: Udførelsen Hvad virker rigtig godt Hvad kan der vindes ved at gøre det bedre Hvad og hvem virker ikke så godt Hvad kan gå rigtig galt Hvordan kan vi samlet løfte dette

Erfaringer Kompenserer den fejlbarlige leder Frigør innovativt potentiale Markant øget initiativ og ansvarsstagning hos både ledere og medarbejdere. I såvel MST som DI og AMS. Italesættelse og atter italesættelse Bekymring for ansvar og fravær af leder Hvad med dem, der ikke kan? Problemer når forskellige ledelseskulturer mødes

Udvikling af kernekompetence Medarbejderen kan selv definere: Behov og udfordringer Opgaver der indeholder udvikling Relevante konferencer og anden efteruddannelse Grundlæggende accept af behovet for kompetecevedligeholdelse Kompetenceudvikling på anfordring

Udvikling af komplementære kompetencer Medarbejderen vil ofte ikke være opmærksom på: Behov og udfordringer Opgaver der indeholder udvikling Relevant efteruddannelse Modstand og overspringsøvelser Lederen må være initiativtager og tovholder

Kompletteringsbehov Grænsegængeri Innovation Projektdeltagelse Projektledelse Personaleledelse Formidling Salg At bringe sig selv til rådighed for en selv Selvbeskyttelse Eget brand

Drøftelse Hvilke medarbejder typer er repræsenterede i jeres afdelinger Behandler i dem ens? Bedriver I bemyndigende ledelse? Hvis ja hvorfor?

Kulturmødet Italesættelse af det implicitte Hvor skal vi være ens Hvor er forskelle ok Hvordan skabes optimal læring og inspiration fra forskellene Gennemsigtig afklaringsproces

Konflikt og konsensus Konstruktiv uenighed Destruktiv kampadfærd Positivt fodslag Mindste fællesnævner Uenigheder og ideer under gulvtæppet Nysgerrighed, empati og respekt Forventningsafstemning

Begejstring Glæde ved mål og proces Oplevelse af betydning og potens En social følelse, der kan rive med/forføre

Begejstring som værktøj Uden begejstring går det slet ikke Forsigtig rationalitet fører til stilstand Gøre hvad der skal til / gøre hvad man er tvunget til Smertetolerance Begejstring som intelligensform En anden måde at afprøve og forhandle ufuldstændige data Konsensuskultur Afvigelsesundertrykkelse Stress og forførelse

Belastning Stressorer Travl belastet presset stresset udbrændt Usikkerhed mål kompetence vurdering Indflydelse offer tilskuer aktør

Belastning Symptomer Mental spændvidde Irritabilitet Søvnbesvær Hovedpine Nedslidt immunforsvar

Behandling Regenereringsperioder Feedback Bemyndigelse Mål- og værdisamtale Kollegaopbakning Selvbeskyttelseskultur