SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 12. juni 2006 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1
Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2
Opgaven drejer sig om en 72-årig, overvægtig kvinde. 1. Definér standard energiomsætningshastigheden (SEOH, basal metabolic rate, BMR). Beskriv kroppens dynamiske energibalance, og angiv herunder de faktorer, som har indflydelse på SEOH. 2. Angiv tre betydningsfulde bestanddele i en fornuftig valgt kosts lipidfraktion og forklar kort, hvorfor de er vigtige. 3. Angiv de komponenter i galden der er vigtige for vor udnyttelse af kostens lipid. 4. Gør rede for galdens betydning for såvel nedbrydning af kostens lipid som optagelsen af nedbrydningsprodukterne. 5. Redegør for dannelsen af galde, herunder for syntesen af galdesyrer. 6. Redegør for det enterohepatiske galdesyrekredsløb, herunder for galdeblærens reabsorptive funktion og for styringen af galdeblærens tømning. 7. Gør rede for i hvilken form de i enterocytten optagne nedbrydningsprodukter fra kostens lipid sendes videre til henholdsvis lymfe og portåreblod. Hun har tidligere har været indlagt med galdesten men er ikke opereret herfor. 8. Cholesterol udgør en stor del af mange galdesten. Gøre rede for reguleringen af syntesen af cholesterol og angiv tre komponenter, der dannes ud fra cholesterol. Kvinden har, indtil hun som 65-årig gik på pension, arbejdet som industrilaborant og hyppigt arbejdet med carbontetrachlorid og forskellige andre klorerede organiske opløsningsmidler. Arbejdsforholdene blev gradvist forbedret i løbet af de sidste 10 år af hendes ansættelse men specielt tidligere har hun ofte følt ubehag i form af hovedpine og kvalme ved arbejdstids ophør. 9. Gør rede for hvilke eksponeringsveje det er relevant at medtage i vurderingen af kvindens eksponering for organiske opløsningsmidler og hvorfor. 10. Angiv en biologisk markør som kan anvendes som mål for kemisk leverpåvirkning og redegør på baggrund af dette eksempel for begrebet specificitet. 11. Definér hvad et målorgan er og angiv de(t) vigtigste målorgan(er) for klorerede organiske opløsningsmidler. 12. Angiv 2 typer af leverskader som kan opstå efter en kortvarig (dage til måneder) høj eksponering for hepatotoksiske stoffer og redegør kort for mekanismer bag. 3
Selvom relativt mange kemiske stoffer har hepatotoksiske egenskaber er det forholdsvis sjældent at der registreres arbejdsbetingede leversygdomme. 13. Angiv mulige forklaringer på dette. Hun har desuden har haft type 2 diabetes behandlet med diæt gennem 3 år og forhøjet blodtryk, som er velbehandlet med diuretikum i kombination med ACE-hæmmer. 14. Angiv størrelsen af det normale hvileblodtryk, og redegør kort for de vigtigste nervøse og hormonale reguleringsmekanismer, som bidrager til opretholdelsen af blodtrykket, idet der for hver mekanisme angives (i) den regulerede variabel, (ii) den specifikke sensor (receptor) samt (iii) den hertil hørende korrektionsmekanisme (effektor). 15. Angiv herunder betydningen for blodtryksreguleringens nervøse komponenter af en længerevarende blodtryksforhøjelse. Aktuelt har hun i en uge følt sig træt og haft temperaturforhøjelse til ca. 38. De seneste dage er der kommet gulfarvning af sclerae og urinen har været meget mørk. 16. Angiv (i) hovedsymptomer på galdeafløbshindring og (ii) disses eventuelle relevans i den givne sammenhæng. Indlægges nu akut på medicinsk afdeling p. g. a. pludselig opstået lammelse svarende til venstre ben og sensoriske forstyrrelser svarende til højre ben. Ved nærmere undersøgelse findes motorisk spastisk lammelse af venstre underekstremitet og sensorisk tab af smerte- og temperatursans på højre underekstremitet og den nederste del af underkroppen på højre side. Mistanken falder på en mulig epidural absces (byld i epiduralrummet). 17. Redegør for hvordan og med på hvilket niveau af medulla spinalis en lokaliseret epidural absces (rumopfyldende proces) kan give de nævnte symptomer. I redegørelsen skal indgå angivelse af navn og funktion af berørte og relevante ikke-berørte neurale strukturer (eksempelvis baner og kerneområder). 18. Angiv de neuronale og muskulære strukturer, der indgår i strækrefleksen, og redegør for deres rolle i udløsning og regulering af refleksen. Besvarelsen må gerne suppleres med tegning. Podning fra et sår på højre storetå viser vækst af penicillinase producerende stafylokokker, og der iværksættes behandling med dicloxacillin 0,5 g 4 gange i døgnet intravenøst. Dicloxacillins clearance er 1.8 x10-3 L x min -1 x kg -1, Fordelingsvolumen er 0.09 L x kg -1, proteinbindingen er 95% og den renale clearance 1.2 x10-3 L x min -1 x kg -1. 19. Angiv definitionen på clearance og fordelingsvolumen. 4
20. Redegør for sammenhæng imellem clearance, fordelingsvolumen og halveringstid og angiv et skøn over sidstnævnte på basis af ovenstående værdier. 21. Angiv, hvor stor en fraktion af dosis, der udskilles renalt. 22. Under antagelse af at patienten vejer 100 kg ønskes der en redegørelse, inklusive molekylære mekanismer for den renale udskillelse af dicloxacillin. 5