Sæt vækst i Produktion

Sæt vækst i Produktion Danmark står ved en skillevej. Skal vi fastholde produktion eller acceptere nedgang i velstand og levestandard? For CO-industri og DI er valget indlysende. Vi skal vælge den vej, der leder til arbejdspladser, vækst og velfærd. Derfor skal vi have sat rammevilkårene for en konkurrencedygtig produktion øverst på den erhvervspolitiske dagsorden. CO-industri og DI har udpeget 10 konkrete indsatsområder, der tilsammen vil kunne bringe dansk produktion fremad. DI CO-industri 1787 København V Vester Søgade 12, 2 3377 3377 1790 København V di.dk 3363 8000 co-industri.dk

Danmark står ved en skillevej Skal vi fastholde produktion eller acceptere nedgang i velstand og levestandard? Det er det grundlæggende valg, som det danske samfund og de danske politikere står over for i disse år. For CO-industri og DI er valget indlysende. Vi skal vælge det spor, der leder til arbejdspladser, vækst og velfærd. Det kræver, at Danmark formår at fastholde og udvikle alle dele af erhvervslivet. Det gælder i høj grad også fremstillingsindustrien. Danske virksomheders produktion af varer og tjenesteydelser er afgørende for det danske velstandsniveau. Hvis ikke vi er i stand til at skabe gode arbejdspladser, der producerer attraktive og konkurrencedygtige produkter, så forsvinder grundlaget for det, der er og bør være et dansk kendetegn: Høj vækst og velstand. Derfor skal vi have sat rammevilkårene for en konkurrencedygtig produktion øverst på den erhvervspolitiske dagsorden. Gode rammevilkår for produktion i Danmark kræver en sund samfundsøkonomi med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kvalitetsuddannelse til flere, mere målrettet forskning og innovation, samt en velfungerende infrastruktur. Opgaven er den samme uanset hvilke farve regeringen har. Og opgaven kræver fremsynede politikere med modet til at prioritere de knappe ressourcer og investere i konkurrencedygtige vilkår for danske virksomheder. Danmark og danskerne fortjener en stærk økonomi og gode arbejdspladser. Det kan vi få, hvis vi vælger produktionsvejen. Sæt vækst i produktion. August 2011 Thorkild E. Jensen Formand, CO-industri Karsten Dybvad Adm. direktør, DI

Indhold Produktion er afgørende for velstands niveauet 4 Faldende beskæftigelse i fremstillingsindustrien 7 Fremstillingsindustrien fylder meget i yderområderne 8 Stigende produktion og værdiskabelse 10 Produktivitetsudviklingen er højest inden for fremstilling 12 Fremstillingsindustrien står for halvdelen af eksporten 14 Globaliseringens muligheder og udfordringer for dansk økonomi 18 Produktion og viden går hånd i hånd 21 10 indsats områder, der forbedrer industriens vilkår i Danmark 24 Folkeskoleelevernes kompetencer skal styrkes 25 Styrkelse af erhvervsuddannelserne 26 Flere med en videregående uddannelse 28 Tiltrækning af udenlandske specialister 31 Mere forskning i produktionsteknologi 32 Øget vidensspredning 33 Konkurrencedygtig afgiftsstruktur 34 Færre administrative byrder 36 Infrastrukturen skal understøtte produktionen 38 Eksporten skal styrkes 40 2 3

Produktion er afgørende for velstandsniveauet Fremstillingsindustrien har over mange årtier været afgørende for væksten i dansk økonomi. I fremstillingsindustrien er der blevet skabt konkurrencedygtige produkter, gode arbejdspladser og store eksportindtægter. Dermed har branchen været en vigtig forudsætning for dansk velstand og velfærd. I dag står fremstillingsindustrien over for nye og store udfordringer. Skal den historiske betydning og succes bæres med ind i fremtiden, er det ikke nok at gøre tingene, som vi plejer. Der skal tænkes nyt, investeres og reformeres, hvis Danmark fortsat skal være et land med en stærk fremstillingsindustri. Danmark er i dag et videnssamfund med stærke fremstillingsvirksomheder, der formår at udvikle nye produkter på baggrund af den nyeste viden. Konkurrencedygtige produkter, der kan sælges over hele verden, skal også fremadrettet sikre Danmark gode arbejdspladser og solide eksportindægter. Vidste du at: > > Hver anden eksportkrone, der tjenes hjem til Danmark, kommer fra fremstillingsindustrien. > > Over 40 pct. af al produktion i Danmark skyldes eksport. Det er en fordobling set over de seneste 40 år. > > Der har været konstant stigende produktion og værdiskabelse i fremstillingsindustrien, når man ser bort fra kriseårene. > > 100 beskæftigede i fremstillingsindustrien skaber 35 arbejdspladser i andre brancher. > > Fremstillingsindustrien er en af de brancher med højest produktivitetsudvikling i Danmark. > > Fremstillingsindustrien bidrager med halvdelen af alle private forsknings kroner brugt i Danmark. > > Den højeste andel af industriarbejdspladser findes i udkantsdanmark. 4 5

Faldende beskæftigelse i fremstillingsindustrien Siden 1960 erne er antallet af beskæftigede i fremstillingsindustrien næsten blevet halveret. I midten af 1960 erne var der 650.000 beskæftigede i den danske fremstillingsindustri. Nu er beskæftigelsen reduceret til ca. 330.000, og udgør knap 12 pct. af den samlede beskæftigelse og 17 pct. af den private beskæftigelse. Siden årtusindeskiftet er beskæftigelsen i fremstillingsindustrien faldet med næsten 120.000. Det svarer til, at hvert fjerde job i fremstillingsindustrien er forsvundet over de seneste 10 år. I samme periode er den samlede beskæftigelse i alle erhverv steget med knap 50.000 personer. Færre beskæftigede i fremstillingsindustrien Industribeskæftigelse Samlet beskæftigelse 1.000 personer 1.000 personer 700 3.000 650 600 550 < Industribeskæftigelse Samlet beskæftigelse > 2.900 2.800 2.700 500 2.600 450 2.500 400 2.400 350 300 68 71 74 77 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 2.300 2.200 Kilde: Danmarks Statistik 6 7

Fremstillingsindustrien fylder meget i yderområderne De mange nedlagte industriarbejdspladser rammer særligt hårdt i udkantsområderne. Fremstillingsvirksomhederne er spredt bredt ud over landet med en forholdsmæssig høj koncentration i udkantsdanmark f.eks. Vestjylland. Derfor vil yderligere tab af industriarbejdspladser ramme disse områder særlig hårdt. Selvom den direkte beskæftigelse i produktionen har været faldende, så har produktion i Danmark en stor afsmittende beskæftigelseseffekt på en række andre brancher, f.eks. i engroshandlen hvor varen sælges videre til kunderne, i transportsektoren når varen skal transporteres fra A til B, eller i servicesektoren hvor der købes ydelser som f.eks. rengøring, revisorbistand, IT og kantinedrift. I 2007 var der ca. 395.000 beskæftigede i de danske fremstillingsvirksomheder, men branchens køb af underleverancer fra andre brancher gav anledning til knap 140.000 yderligere beskæftigede. Beskæftigede i industrien i procent af den samlede beskæftigelse Fremstillingsindustriens beskæftigelse, 2007 Direkte beskæftigede i fremstillingsindustrien 395.400 Industribeskæftigelse i pct. af samlet beskæftigelse 2006 2009 Over 20 14 20 8 14 Under 8 Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigede gennem underleverancer til fremstillingsindustrien 138.700 Landbrug mv. 42.200 Forretningsservice 32.500 (revision, rengøring, kontorservice mv.) Engroshandel mv. 30.000 Transport 11.400 Hotel og restaurant (herunder kantinedrift) 4.800 Post og telekommunikation 3.500 Bygge og anlæg 2.400 Andre underleverandører 11.900 Hvis den fysiske produktion af varer i stigende grad sker uden for Danmark, vil grundlaget for en betydelig del af den omsætning og beskæftigelse, disse støttefunktioner giver, også falde bort. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger på Input Output opgørelser 8 9

Stigende produktion og værdiskabelse Nedgangen i fremstillingsindustrien i Danmark er først og fremmest en beskæftigelsesnedgang. Ser man bort fra kriseårene, har der år for år været en stigende produktion og værdiskabelse. Fremstillingsindustrien har altså imodsætning til den almindelige opfattelse haft et stigende bidrag til den samlede danske velstand. I 2010 producerede fremstillingsindustrien varer og tjenester for 585 mia. kr. Det vil sige, at de 12 pct. af danskerne, der arbejder i fremstillingsindustrien, stod for knap 20 pct. af den samlede produktion af varer og tjenesteydelser i Danmark. Øget produktion og værdiskabelse i fremstillingsindustrien Index 1990 = 100 Værditilvækst Produktion 150 140 Note: 2000-priser, kædede værdier 130 120 110 Kilde: Danmarks Statistik 100 90 80 70 60 50 1970 1980 1990 2000 2010 10 11

Produktivitetsudviklingen er højest inden for fremstilling Stigende produktion og værdiskabelse med færre og færre ansatte vidner om en effektiv fremstillingsindustri, der over en lang årrække har formået at løfte produktiviteten. Fremstillingsindustrien udmærker sig ved at være blandt de brancher med den største vækst i produktiviteten, og dermed blandt dem, der har bidraget mest til værdiskabelsen i Danmark. De vareproducerende erhverv har over de seneste 15 år haft den største produktivitetsvækst i Danmark. Danmark har i løbet af de seneste 15 år haft et generelt produktivitetsproblem i forhold til udlandet. Den svage produktivitetsudvikling er en af hovedforklaringerne på den lave vækst i dansk økonomi. En sammenligning af den danske produktivitetsvækst i forhold til udlandet viser, at efterslæbet i forhold til udlandet har været mest udtalt i byggeriet og serviceerhvervene. Formår vi ikke at fastholde fremstillingsindustrien i Danmark, mister vi et af de erhverv, der bidrager betydeligt til velstandsudviklingen. For den danske konkurrenceevne er det uhyre vigtigt, at vi får sat yderligere gang i produktiviteten ikke bare i de eksporterende erhverv, men i hele økonomien. En svag produktivitetsudvikling i de øvrige dele af dansk erhvervsliv er hæmmende for de eksporterende erhvervs konkurrenceevne; f.eks. når der købes underleverancer eller konkurreres om arbejdskraftsressourcerne. Produktivitetsvækst fordelt på sektorer Gennemsnitlig årlig vækst,1995 2010 Danmark EU15 3,0 2,5 Kilde: Eurostat 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Fremstilling Byggeriet Private serviceerhverv Offentlige og personlige tjenester Hele økonomien 12 13

Fremstillingsindustrien står for halvdelen af eksporten Danmark har brug for fremstillingsindustrien. Hver anden eksportkrone hentes hjem af fremstillingsindustrien. Branchens eksportandel har været stor og næsten konstant i mange årtier. I 2010 var eksporten af industriprodukter på 400 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP. Fremstillingsindustrien har dermed en afgørende betydning for dansk økonomi. Vi er afhængige af, at vi kan producere varer, som udlandet vil købe. Set over de seneste 40 år har den internationale efterspørgsel været den største bidragsyder til væksten i dansk økonomi. I de kommende år er vækstudsigterne forholdsvis begrænsede i Danmark og på de store eksportmarkeder i Europa. Fremtidens vækst ligger på de nye og voksende markeder i udlandet, f.eks. Asien og Sydamerika. Kun gennem eksport kan Danmark for alvor få del i den vækst. Samtidig er en stor dansk eksport forudsætningen for, at danske forbrugere kan importere de mange udenlandske forbrugsgoder, som vi omgiver os med til daglig (f.eks. fødevarer, medicin, biler og computere). Når samfundets velstand stiger, anvendes en væsentlig del af den øgede velstand til at købe importvarer. Hvis fremtidige betalingsbalanceproblemer skal undgås, er det derfor nødvendigt, at eksporten øges i samme takt som importen. En holdbar fremgang og fornyet vækst kræver således sunde eksporterhverv og her har den danske fremstillingsindustri en afgørende betydning, da det er her vores primære eksportpotentiale ligger. Fremstillingsindustrien er, sammen med råstofudvinding, den branche, der er mest eksportorienteret. Over 70 pct. af fremstillingsindustriens produktion går til udlandet. Ønsker vi at fastholde en stor produktion i Danmark, kræver det konkurrencedygtige virksomheder. I dag kan over 40 pct. af produktionen i de private erhverv henføres til eksporten, hvilket er næsten en fordobling på 40 år. Hvis ikke vi kan producere på konkurrencedygtige vilkår, forsvinder grundlaget for en stor del af produktionen i Danmark. Danmarks eksport Eksport af varer og tjenester fordelt på områder Konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for produktion i Danmark Andel af produktionen i de private erhverv der skyldes eksport Anden service Skibsfart Andre varer (olie mv.) Landbrug Industri, inkl. skibe Kilde: Danmarks Statistik, NR, betalingsbalancen og udenrigshandlen Pct. 100 80 60 40 20 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Pct. 45 40 35 30 25 20 15 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 14 15

Konkurrencen fra udlandet er taget til. Nye vækstlande, som Kina og Indien, har inden for de seneste år meldt sig på banen med produkter, der prismæssigt ligger langt under de danske. Derfor er det ofte nødvendigt for danske virksomheder at satse på såkaldte up-market produkter, der adskiller sig ved at være kvalitativt bedre og dermed kan opnå højere priser på verdensmarkedet. Udviklingen af up-market produkter kræver en høj værditilvækst i produktionen. Det betyder, at vi i Danmark skal gøre tingene smartere og bedre. Vi skal være i stand til at differentiere produkterne i forhold til konkurrenterne. Gennem et højt videnindhold, kreativitet, avancerede produktionsprocesser og teknologi, design eller oplevelser skal produkterne gøres unikke. Samtidig skal det ske i et stadig hurtigere tempo. Konkurrencen skærpes og de andre bliver dygtigere og dygtigere. Derfor er det ikke nok at levere det bedste det skal også ske først og mest fleksibelt. Mange produkter og produktionsprocesser bliver hurtigt kopieret. Derfor er det vigtigt at sikre, at der er velkvalificerede medarbejdere, der kan lave produkter af høj kvalitet og som har evnen til omstilling i et hurtigt tempo med produktion af små serier helt ned til prototyper. Det kræver viden om de mest avancerede produktionsprocesser og det et kræver et velfungerende og veldimensioneret uddannelsessystem på alle uddannelsesniveauer. Derfor er det altafgørende, at vi formår at løfte uddannelsesniveauet. 16 17

Globaliseringens muligheder og udfordringer for dansk økonomi Globaliseringen har gjort verden mindre. Der er kommet nye konkurrenter, men også nye eksportmarkeder for danske virksomheder. Globaliseringen er dermed både en mulighed, der skal gribes og en udfordring, der skal håndteres. Globaliseringen gør det muligt for danske virksomheder at tage del i den internationale arbejdsdeling og er med til at åbne Danmark for investeringer fra udlandet. Men den internationale arbejdsdeling medfører samtidig, at produktion kan outsources til udlandet. Vidste du at: 4 ud af 10 virksomhedsledere og deres tillidsrepræsentanter forventer at oprette arbejdspladser i udlandet over de næste fem år. Virksomhedernes og tillidsrepræsentanternes forventninger om hvorvidt deres virksomhed opretter arbejdspladser i udlandet frem mod 2015 Pct. I alt er 11.700 danske datterselskaber til stede på de udenlandske markeder, og disse beskæftiger ca. 1,5 mio. personer. Det er i høj grad virksomheder inden for fremstillingsindustrien, der har medarbejdere i udlandet, og det er primært kerneaktiviteter, der drives i udlandet. Danske industrivirksomheder har nu omtrent lige så mange ansatte uden for landets grænser som inden for. For mange danske virksomheder er det derfor ikke længere et spørgsmål, om der skal være udenlandsk produktion, for det er der allerede. Spørgsmålet, som mange danske virksomheder stiller sig selv, er derimod, hvorvidt de fremadrettede investeringer skal ske i den ene eller i den anden geografiske filial af koncernen. Ligesom danske virksomheder i høj grad investerer i udlandet, vælger en række udenlandske virksomheder også at investere i Danmark. Men i løbet af de seneste fem seks år synes der at have været en større appetit på at investere i udlandet, end udlandet har haft lyst til at investere i Danmark. De udenlandske virksomheder i Danmark er vigtige for dansk økonomi og erhvervsliv. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet stod de ca. 3.000 udenlandsk ejede virksomheder i Danmark for 20 pct. af beskæftigelsen og 24 pct. af værditilvæksten i de private virksomheder i 2008. 50 40 30 20 Kilde: DI s virksomhedspanel og CO-Industris tillidsrepræsentantpanel 10 0 Virksomhederne Medarbejderne 85 pct. af de fremstillingsvirksomheder, der forventer at oprette arbejdspladser i udlandet, angiver, at det er inden for den primære produktion af varer. 18 19

Danske investeringer i udlandet Udenlandske investeringer i Danmark Anm: Direkte investeringer, ekskl. gennemløbsinvesteringer. 2010-tallene er estimeret på baggrund af strømstatistik Kilde: Danmarks Nationalbank Investeringer i fremstillingsindustrien Udenlandske investeringer i den danske fremstillingsindustri og danske fremstillingsvirksomheders investeringer i udlandet Mia. kr. 350 300 250 200 150 100 50 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Produktion og viden går hånd i hånd Fremstillingsindustrien står for halvdelen af den samlede private forskning og udvikling. Uden konstant at tilføre produkter og processer ny viden på højt niveau kan danske virksomheder ikke klare sig i den internationale konkurrence. En konkurrence, hvor udviklingslande og nye vækstøkonomier i stadig stigende grad udfordrer Danmark på videnindhold i produkter og processer. Der er behov for en markant oprustning i den offentlige forskningsindsats. Men flere penge gør det ikke alene. Hvis der i Danmark skal komme væsentlig værdiskabelse ud af denne satsning, er det afgørende, at en del af den ny viden indlejres i produkter, der helt eller delvist produceres i Danmark. Ellers vil det meste af det samfundsøkonomiske udbytte af indsatsen falde i udlandet. Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten øges, bl.a. via flere investeringer fra udlandet. Med den massive vækst i investeringerne ud af Danmark er den danske produktivitets- og velstandsudvikling stærkt afhængig af fremadrettet at kunne tiltrække stadig flere udenlandske investeringer. Denne stærke internationalisering af virksomhederne betyder, at der på tværs af landegrænserne er en stadig stærkere konkurrence om at tiltrække og fastholde virksomhedernes investeringer for at styrke værdiskabelsen inden for egne grænser. Vidste du at: Forsknings- og udviklingsaktive virksomheder har højere produktivitet Fremstillingsvirksomheder, der aktivt udfører forskning og udvikling har en produktivitet per medarbejder, der er 23 pct. højere end virksomheder, der ikke aktivt udfører forskning og udvikling. Stabile økonomiske rammer med styr på de offentlige finanser er et vigtigt fundament for at kunne drive virksomhed med succes. Et usikkert økonomisk klima og omskiftelig regulering gør det svært for virksomhederne at planlægge, foretage de rette investeringer samt tiltrække samarbejdspartnere og finansiering. Virksomhedernes investeringer har i mange år været lavere i Danmark end i mange andre lande. Det hæmmer produktiviteten og på sigt virksomhedernes konkurrenceevne. Det er derfor helt afgørende, at omfanget af investeringer i virksomhederne øges. Det skal både ske gennem øget tiltrækning af udenlandske investeringer, men også ved at virksomhederne selv øger investeringerne i produktionsapparatet. Produktivitet pr. medarbejder 1.000 kr. 600 500 400 300 200 100 0 Højteknologisk fremstillingsindustri Lav- og mellemteknologiske fremstillingsindustri F&U-aktive Ikke F&U-aktive Kilde: Forsknings- og innovationsstyrelsen Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 20 21

Ny viden udgør tillige et vigtigt grundlag for at kunne tiltrække og fastholde produktion i Danmark. Men ofte er produktion også forudsætningen for, at der fremover vil blive placeret arbejdspladser med et stort videnindhold i Danmark. I mange tilfælde er det vanskeligt at forestille sig, at vi kan leve af udvikling af nye produkter, kreativitet og design uden, at udviklingen sker i et tæt samspil med produktionen, hvor viden og erfaring fra medarbejdere i produktionen indgår i udvikling af nye eller forbedrede produkter og processer. Det er, alt andet lige, nemmere hvis ingeniøren kan nøjes med at gå til en anden bygning for at få produceret og testet sine ideer i virkeligheden, end hvis han skal tage flyet hele vejen til Kina, hvor sprog og kultur samtidig kan være en udfordring. Det har typisk været virksomhedernes primære produktion af varer og services, der har været forbundet med virksomhedernes udenlandske aktiviteter. Ufaglærte og faglærte job har f.eks. været overrepræsenteret blandt de udflyttede arbejdspladser. Men der er i stigende grad også ingeniøropgaver samt forsknings- og innovationsaktiviteter, der nu er genstand for regulær udflytning. Det fremgår bl.a. af en nylig analyse fra Copenhagen Economics i 2011 om Danmark som produktionsland. Undersøgelser fra DI, blandt de forsknings- og udviklingstunge virksomheder i Danmark, viser tillige, at forskning og udvikling i udlandet spiller en stadig mere central rolle for virksomhederne. Det forhold, at også videnstunge arbejdspladser placeres i udlandet, hænger i høj grad sammen med, at danske virksomheder allerede er massivt tilstede på de udenlandske markeder i form af danske datterselskaber. Men også at der i flere lande i øget omfang er attraktive vilkår for videntunge arbejdspladser bl.a. pga. flere højtuddannede og attraktive videnmiljøer. De globale udfordringer øger kravene til den danske arbejdsstyrke. Det kræver, at personer med en faglært eller videregående uddannelse har kompetencer af international klasse. Hvis ikke vi bevæger os op i den produktionsmæssige værdikæde, kommer virksomhederne til at savne begrundelser for at producere ting i Danmark, der lige så vel kunne produceres billigere i andre lande. Vidste du at: Virksomheder og medarbejdere forventer et stigende behov for et højere uddannelsesniveau hos fremtidens arbejdskraft. Virksomheder og tillidsrepræsentanter vurdering af behovet for følgende typer arbejdskraft i fremtiden Færre eller flere i pct. 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40 Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser Virksomhederne Medarbejderne Kilde: DI s Virksomhedspanel og CO-Industris tillidsrepræsentantpanel 22 23

10 indsatsområder Der forbedrer fremstillingsindustriens vilkår i Danmark Gode rammevilkår for produktion i Danmark kræver en sund samfundsøkonomi med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelse til flere, mere målrettet forskning og innovation, samt en velfungerende infrastruktur. DI og CO-Industri har udpeget 10 konkrete indsatsområder, hver indeholdende en række konkrete initiativer, der tilsammen vil kunne bringe dansk produktion fremad. Folkeskoleelevernes kompetencer skal styrkes Folkeskolen danner grundlaget for fremtidens arbejdsstyrke. Det er afgørende, at eleverne efter endt folkeskole har forudsætningerne for, at kunne løfte det danske uddannelsesniveau op i den absolutte verdensklasse. Eleverne skal bl.a. rustes bedre til at gennemføre en erhvervsuddannelse, det vil styrke den faglærte arbejdskraft i Danmark. Vi foreslår derfor > > 60 flere undervisningstimer i naturfag i folkeskolen over et skoleforløb Det svarer til 80 lektioner. Fordeles timerne over to årgange, bliver det til en lektion ekstra om ugen. > > Flere forsøg med helhedsskoler samt differentierede udskolingsforløb Der bør i folkeskolen laves flere forsøg med at udvide skoledagen til en såkaldt helhedsskole. En helhedsskole er en sammentænkning af skole og fritid, hvor skoledagen udvides til at omfatte tilbud fra kl. 7 om morgenen til kl. 17 om eftermiddagen. Den ekstra tid i skolen skal motivere børn, så flere får lyst til læring. Samtidig bør der være differentierede undervisningsforløb fra 7. 10. klasse, der forbereder eleverne til ungdomsuddannelserne. > > Inklusion af specialskoleelever Inklusion af specialskoleelever har både pædagogiske og økonomiske fordele. Men for at opnå disse fordele er det nødvendigt med investeringer i efteruddannelse, holddeling og brug af nye pædagogiske værktøjer. Pengene kan gives som lån til kommunerne, der efter samme princip som for ESCO-lån betaler pengene tilbage, når de økonomiske gevinster indhentes. > > Flere unge til de tekniske og videnskabelige uddannelser Der skal ske en styrkelse af de naturvidenskabelige fag i folkeskolen, så flere unges interesser for de fag bliver styrket tidligt i skoleforløbet det er vejen til få flere unge til at søge de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 1 24 25

Styrkelse af erhvervsuddannelserne > 2 En stærk fremstillingsindustri kræver dygtige produktionsmedarbejdere. Der skal både være nok faglærte og kvaliteten skal være i top. I de kommende 10 år stiger behovet for faglært arbejdskraft samtidig med, at behovet for ufaglært arbejdskraft mindskes. Endvidere er en styrkelse af erhvervsuddannelserne afgørende for at have den faglærte arbejdskraft, der har kompetencerne til at sikre dansk produktion en plads i verdenseliten. Vi foreslår derfor > > Flere unge får en erhvervsuddannelse Behovet for faglært arbejdskraft ventes at være tiltagende i fremtiden. Det problem skal der tages hånd om allerede nu. Derfor skal de enkelte erhvervsskoler hvert år øge optaget og nedbringe frafaldet af elever. > > Antallet af praktikpladser skal øges Indsatsen bør bl.a. fokusere på at øge udbuddet af alternative praktikmuligheder, så de specialiserede virksomheder kan indgå i praktikpladsordningen, ved at deles om praktikanterne. > > Mere tilgængelige erhvervsuddannelser for de unge En udbygning af satellitordninger, der flytter uddannelserne tættere på de unge og virksomhederne vil gøre det nemmere at etablere og få adgang til grundforløb i udkantsområder. På visse uddannelser bør dette også gælde første del af hovedforløbet. > Der skal oprettes erhvervsuddannelser til de dygtige Der er behov for robuste alternativer i erhvervsuddannelserne, så man kan tiltrække og fastholde de dygtige unge. Erfaringerne fra forsøget med Centres of Excellence bør bruges i etablering af sammenhængende forløb på højere niveauer. > > Vejledningssystemet skal i højere grad indrettes så det udfordrer de unge i deres uddannelsesplaner Erhvervsuddannelser skal være en mere tydelig karrierevej også som afsæt til videreuddannelse. Alt for mange unge ender som ufaglærte med en gymnasieuddannelse i bagagen. Vejledningssystemet bør ligeledes blive bedre til at vurdere unges uddannelsesparathed i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse samt etablere holdbare alternativer til de svagere unge. > > E-learning skal udbredes Der skal ske en udvikling, samordning og markedsføring af e-learning på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne mhp. at begrænse dræningen af arbejdsstyrken i forbindelse med opkvalificering. > > Der bør ske et løft af kvaliteten i erhvervsuddannelserne Kvaliteten kan løftes gennem en styrkelse af den lærerstyrede undervisning, hvor det er nødvendigt, samt ved i højere grad at inddrage eksperter fra virksomheder, GTSinstitutter og forskningsinstitutioner i undervisningen. 26 27

3 Flere med en videregående uddannelse Regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af en årgang skal have en videregående uddannelse. Men prognoser om fremtidens behov for arbejdskraft viser, at målsætningen ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft. Samtidig viser undersøgelser, at de tekniske/naturvidenskabelige universitetsuddannelser er blandt de uddannelser, der bidrager mest til væksten. Desværre er det også kandidater fra disse uddannelser, der forventes størst mangel på i fremtiden. Vi foreslår derfor > > Handlingsplan for antallet af pladser på de videregående uddannelser Der er behov for en langsigtet plan for, hvordan universiteterne og øvrige uddannelsesinstitutioner kan sikre yderligere pladser inden for de områder, hvor vi ved, der vil komme en stigende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. >Erhvervsrettede > universitetsuddannelser også på eliteniveau Der skal øget erhvervsfokus på universitetsuddannelserne samt etableres nye erhvervseliteforløb på universiteterne, der retter sig mod ansættelse i den private sektor. Der er derfor behov for, at alle universitetskandidaterne bliver mere erhvervsrettede. Et af initiativerne kan være, at flere studerende enten udarbejder et projekt i samarbejde med private eller offentlige virksomheder, skriver en opgave om deres studierelevante job eller er i praktik. Der bør samtidig i højere omfang lægges en erhvervsrelevant vinkel ind i undervisningen. > > Flere skal vælge de uddannelser, der giver vækst De tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser er blandt de uddannelser, der skaber mest vækst. Desværre er det også kandidater fra disse uddannelser, der forventes størst mangel på i fremtiden. Derfor er der behov for at styrke fødekæden til de videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. På uddannelser, hvor der permanent er overledighed for kandidaterne, og hvor kandidaterne oftere end andre kandidater ikke bruger deres akademiske uddannelse, bør universiteterne reducere optaget. 28 29

Tiltrækning af udenlandske specialister Danske virksomheders succes afhænger af evnen til at tilføre produkterne unikke egenskaber. Udenlandske specialister kan bidrage med viden og udvikling i virksomhederne. Nyere forskning tyder således på, at tilstedeværelsen af udenlandske nøglemedarbejdere i en virksomhed øger produktiviteten og derigennem bidrager til højere vækst i samfundet. Samtidig er muligheden for at skaffe højtuddannet arbejdskraft afgørende for virksomhedernes beslutning om at have aktiviteter i Danmark. 4 Vi foreslår derfor > > Garanti for uddannelsestilbud til børn af udenlandske medarbejdere Udenlandske medarbejderes børn skal sikres engelsksprogede grundskoletilbud. For at sikre tilstrækkelig kapacitet og fleksibilitet i udbuddet skal der være flere typer af grundskoletilbud på engelsk, dvs. både internationale skoler som i dag men også mulighed for, at internationale skoler kan samlokaliseres med danske folkeskoler, ligesom der skal være tilbud om tosproget engelsk/dansk børnehavetilbud. > > Automatisk greencard efter 12 mdr. Der bør indføres et automatisk Green Card for udlændinge med lang videregående uddannelse, der allerede har haft 12 måneders beskæftigelse i Danmark inden for sit fag. > > Greencard til internationale studerende Internationale studerende, der har læst i Danmark, bør have minimum ni måneders green card til at søge arbejde i Danmark. 30 31