Lærin i familien for barnets bedste eller snæver investerinsloik? Niels Kryer, lektor ved Institut for Uddannelse o Pædaoik (DPU), Aarhus Universitet. Tilknyttet forskninsprorammet Barndom, Undom o Institution Der har i de senere år været en næsten eksplosionsati interesse i børns lærin i familien. Med stadit større styrke har instanser uden for familien søt at påvirke familiens medlemmer til at øre familien til et sted for det, der kaldes børnenes lærin. Artiklen sætter et kritisk lys på den snævre investerinsloik (lærin skal ive afkast i form af økonomisk produktivitet), der har ledsaet mane af de prorammer, der er sat i an for at fremme denne familielærin. Med afsæt i Bostartprorammet o Prorammet Spropakken diskuteres endvidere mulie implikationer af, at familiens private rum bliver jort til enstand for pædaoisk intervention At børn lærer en masse i familien, er der ikke noet nyt i. Så læne vi har haft den familietype, vi kender i da, har mor (o far) for lant de fleste børn været de centrale læremestre i den første sprotilenelse. Forældre har oså læne været centrale læremestre, når børn skal lære at spise på socialt accepterede måder, lære hvordan man undår at blive slået ihjel i trafikken, osv. Men det er imidlertid historisk relativt nyt, at flere o flere af sådanne aktiviteter i familien bliver omtalt som lærin o ikke blot opdraelse, o hvad der er mere aførende: Det er historisk anske nyt, at instanser uden for familien med øet styrke o øet ihærdihed søer at påvirke den retnin, denne familielærin skal tae. På denne barund er det nærliende at stille spørsmålet om, hvem o hvad der sætter dasordenen for disse stiende forventniner o krav til børns lærin i familien. Med dette perspektiv vil je ive mit bidra til det, som er i fokus i dette temanummer, nemli børns læsnin, skrivnin o lærin i spændinsfeltet mellem skole o hjem. Det er umiddelbart en sympatisk tanke, at de voksne i skolen (lærerne) o hjemme (forældrene) indår i et lieværdit samarbejde for at inspirere hinanden i relation til at støtte børnenes læsnin, skrivnin o øvrie lærin. For barnets bedste. Je vil ikke med denne artikel arumentere imod, at der finder samarbejde sted mellem barnets voksne (= forældre o lærere). Der er imidlertid rund til at træde et skridt tilbae o stille spørsmålet om på hvilket rundla, man etablerer dette samarbejde, o ikke mindst er det vitit at få drøftet, hvad det betyder, at instanser uden for familien med stadit større ihærdihed søer at få indflydelse på, hvordan samværet mellem barnet o dets forældre skal være i familiens private rum. Er det for barnets bedste? For familien bedste? Der er i hvert fald inen tvivl om, at sådan et samarbejde uvæerlit vil blive farvet af de forventniner o de policier, der har været formuleret omkrin børns lærin i familien i de senere år. Det er historisk anske nyt, at instanser uden for familien med øet styrke o øet ihærdihed søer at påvirke den retnin, denne familielærin skal tae. Je vil derfor i det følende diskutere nole af de dominerende loikker o træk, der kendetener berundelserne for øet lærin i familien, o på denne ba-
rund vil je vende tilbae til diskussion af forhold, je mener, man bør medtænke, når det handler om skole-hjem-samarbejde i relation til børns læsnin, skrivnin o lærin. Lærin som økonomisk investerin o den lærende som human kapital I 2012 offentlijorde Ministeriet for Børn o Undervisnin som ministeriet hed på det tidspunkt en publikation om fremtidens datilbud. Denne publikation indeholdt resultaterne fra en såkaldt taskforce, der var nedsat for at udpee nole pejlemærker for Fremtidens Datilbud (Socialstyrelsen, 2012) I rapporten er optrykt en raf, der bærer den tankevækkende overskrift: Afkast på investeriner i human kapital på forskellie alderstrin. Afkast på investeriner i human kapital 0-3 Førskole 4-5 Prorammer målrettet de tidliste år Førskoleprorammer Skole Skole Jobtrænin Efter skoletiden Socialstyrelsen (2012) Fremtidens Datilbud. Pejlemærker fra task force om fremtidens datilbud. Grafen er udformet på barund af en undersøelse af nobelprismodtaer (i økonomi) James Heckman. Med barund i hans undersøelse konkluderes det i rapporten, at økonomisk investerin i human kapital i de tidlie år er mere indbrinende end senere i livet (op.cit., s. 7). Rapportens arumentation er, at investerin i målrettet lærin iver mere afkast, når det sker helt i starten af livet, fordi barnet er meet mere modtaelit for at lære end senere i livet. Derfor skal lærinen starte o målrettes allerede fra 1-2-års alderen. At ive børn veludviklede sprokundskaber før skolestart fremhæves som en riti od investerin, fordi den vil ive et odt afkast. De vil nemli lære mere i skolen, fordi od sproforståelse vil lette læreprocessen (op. cit., s. 7). Som led i at øre investerinen så effektiv som muli er rapportens budskab, at forældrene skal Alder mobiliseres, fordi de er vitie ressourcer for barnets lærin. Derfor er det en opave for pædaoer i børneinstitutioner at udvikle relationen til forældre som ressourcepersoner o vejlede forældrene, særlit i familier i socialt udsatte positioner, i forhold til barnets lærin o inklusion (op.cit., s. 20). Men det er næppe før set, at en officiel dansk publikation på førskoleområdet så entydit har knyttet lærin sammen med en investerinsloik med en så instrumentel tilan til mennesket o dets lærin. I denne retorik bliver værdien af et menneske (o dets lærin) jort op i kroner o øre o retninen for den ønskede lærin er oså klar: Det er den lærin, der kan tilføre det enkelte menneske mest værdi som human kapital, der efterspøes. I denne tankean er det underforstået, at aktiviteter, der ikke fører i den retnin, må betenes som unyttie, som spild. Selv om retorikken i denne taskforce s rapport sammenlinet med andre linende rapporter er mere rendyrket i sin tætte sammenknytnin mellem økonomisk investerin o lærin, så er den lant fra en enli svale. Tværtimod er investerinsretorikken stadit mere omsiribende. Den har nået et omfan, så alle, der arbejder med pædaoik o børn, bør forholde si til den. I denne retorik er ikke bare børnenes lærin reduceret til en økonomisk investerin, men forældrene er reduceret til en ressource. I denne retorik er lærin entydit knyttet til en kapitalistisk investerinsloik, hvor udbyttet af lærinen sættes li med den ekstra værdi, den kan tilføre den humane kapital (=menneske), som lærinen er knyttet til, o hvor dens succes i sidste instans kan øres op i, hvor meet den bidraer til nationens bruttonationalprodukt. Je påstår naturlivis ikke, at al interesse for børns lærin (både i o uden for familien) i da er kendetenet ved denne loik. Der er heldivis mane, der arbejder ud fra et helhedssyn på barnet, o hvor ord som dannelse o demokrati ikke er fremmede for den pædaoiske proces, o hvor ønsket om at ive barnet ode oplevelser, fx med læsnin, kan være et mål i si selv. Men den slas ord o dimensioner er fraværende i den omsiribende investerins-retorik. Derfor er det vitit at få set denne investerinsretorik kritisk efter i sømmene. Ikke mindst i relation til den øede fokus på lærin i familien. Politikere o andre beslutnins- Nummer 17 marts 2015 17
taere benytter nemli i høj rad berundelser hentet fra denne investerinsretorik, når de arumenterer for (øet) lærin i familien. I denne retorik er ikke bare børnenes lærin reduceret til en økonomisk investerin, men forældrene er reduceret til en ressource, der skal mobiliseres, for at investerinen kan ive så stort et afkast som mulit (dvs. familielærinen kan blive så effektiv som muli). I forbindelse med offentliørelse af den omtalte rapport fra taskforcen var det tankevækkende, at den ansvarlie minister, socialdemokraten Christine Antorini (denan børne- o undervisninsminister), ikke på noen måde to afstand fra rapporten. Tværtimod. Selvom taskforcen var blevet nedsat af den borerlie tidliere reerin, så markerede hun, bl.a. ved en pressekonference om rapporten (maj 2012), at hun uden forbehold havde taet dens budskaber til si. På barund af rapporten fastslo hun nødvendiheden af, at der kom mere lærin ind i børnenes dalida, o understreede vitiheden af, at familien o forældrene kom på banen. Som et konkret eksempel på, hvordan det skal ske, udtalte hun: Forældre skal læse højt i 20 minutter hver da med deres barn (Berlinske Tidende 21. maj 2012). Antorinis formulerin: mere lærin ind i børnenes dalida kan stå med flammeskrift over mane af de politiske initiativer, der i de senere år er formuleret på børneområdet. O formulerinen kunne ledsaes af udsan som: fordi det er en od investerin, fordi vi ikke skal sakke baud i den internationale konkurrence osv., altså udsan, der er kendetenet ved investerinsretorikken. Et lille udblik til international sammenhæn viser, at denne retorik ikke bare er et dansk fænomen. Den livslane lærin, EU o økonomisk ekspansion Denne type lærinsretorik med tilhørende forestilliner om lærin i familien enfindes i politiske tilta overalt i den vestlie verden. I det følende vil je zoome ind på EU, som for Danmark jo er en viti medspiller i udformninen o udbredelsen af denne retorik. Der er flere dokumenter fra EU-kommissionen, hvor retorikken om den nye lærin kommer til syne. Et af de centrale dokumenter, der var med til at sætte kursen i det nye årtusinde, var Memorandum om livslan lærin (EU-Kommissionen, 2000), hvor intentionen var at få afstukket linjerne for det, der opfattes som en nødvendi ændrin af uddannelsessystemerne i EU-landene ved overanen fra industrisamfundet til videnssamfundet. Det havde form af en invitation til at starte en debat over hele Europa om en omfattende stratei for implementerin af livslan lærin (op.cit., s. 1). Den livslane lærin bliver i denne retorik et middel til så effektivt som mulit at udnytte den menneskelie ressource (oså kaldet HR = Human Resource), der ses som altaførende for at sikre den forandrinsproces, der skal til for at opnå den ønskede økonomiske ekspansion. EU italesættes som en enhed, der har en fælles bestræbelse, når det handler om lærin o uddannelser. Det omtales som ét samfund, der har den ambition at blive det mest konkurrencedytie o dynamiske vidensbaserede samfund i verden. Lærinsretorikkens enerelle formulerin om uformel lærin ses i EU-dokumentet som en løftestan til at effektivisere uddannelsessystemet. I relation til børneo undomsområdet pees der specielt på familien som arena for den (nye) lærin: "Sådanne uformelle sammenhæne udør en enorm indlærinsressource o kunne være en viti kilde til nytænknin inden for undervisnins- o indlærinsmetoder" (EU- Kommissionen, 2000, s. 9). Familieinstitutionen er den seneste bastion i udbredelsen af lærinsretorikken. Lærinen i familiens rei er i denne retorik altså ikke noet, der kun skal draes nytte af inden for hjemmets o familiens rammer, men netop et potentiale, der skal nyttiøres o udvikles med henblik på at udvikle børnene til at blive innovative arbejdere på et fremtidit arbejdsmarked. Lærinen har i meet af denne retorik på dette tidspunkt (år 2000) inen specifik indholdsmæssi retnin, men handler mere om en parathed til at tænke i nytteværdi inden for en økonomisk loik. Lærin i familien handler i denne retorik om, at le o kreativitet udfoldet i hjemmets o familiens arena er mere end påskønnet, o samtidi er budskabet, at denne lærin skal understøttes o nurses, sådan at barnet ikke bare får udfoldet si kreativt, men oså har øje for, at denne le o kreativitet på sit skal nyttiøres, så den bliver del af den samfundsmæssie human resource, der skal hjælpe samfundet til at blive kreativt, innovativt til læde for bruttonationalproduktet. O samfundet kan i denne kontekst både være nationen o EU (se udfoldet analyse Kryer, 2004 je har endvidere udfoldet mere om familielærin i internationalt perspektiv i Kryer, 2012). 18 Nummer 17 marts 2015
Nummer 17 marts 2015 19
Familielærin med stadi mere målrettede prorammer Hvis man i en dansk kontekst kort skal opsummere ændrinerne siden årtusindeskiftet, kan der pees på tre forhold: a) En stadi udvidelse af de steder o sammenhæne, hvor der skal foreå lærin for børnene. Omkrin år 2000 var det stadi sådan, at det primært var (folke)skolen, der var forplitet på at udforme miljøer o iværksætte processer, der systematisk rettede si mod børnenes (ind)lærin. Men i løbet 00 erne blev førskole (datilbud, vuestue o børnehave) o fritidsordniner (SFO o fritidshjem) forplitet på en lærinsdasorden. Ikke mindst loven om pædaoiske læreplaner i 2004 var aførende i denne ændrinsproces. Her blev dainstitutioner som bekendt forplitet på at udforme pædaoiske læreplaner. Familieinstitutionen er den seneste bastion i udbredelsen af lærinsretorikken til stadit flere af barnets livssammenhæne. Den er inden for de sidste fem år for alvor blevet mål for interventioner. b) Samtidi har udviklinen oså været kendetenet ved stadit mere målrettede prorammer ind i familien, hvor der ikke lænere blot er fokus på børnenes een lærin (fx ennem at å på opdaelse i computerverdenen), men hvor forældrene i stadit højere rad søes mobiliseret. Der er lansomt sket en lidnin fra den mere uforplitende omtale af lærin i hjemmet, som fx i EU-memorandummet fra 2000, til mere o mere konkrete o kontante forventniner o krav til forældre o deres børn om, hvordan de praktiserer lærin i hjemmet. c) Samtidi er det vitit at medtænke, at det tilsyneladende er blevet en ret bredt accepteret forestillin (oså blandt forældre), at lærin i hjemmet er uomæneli. En af de måder man kan aflæse dette på, er, at der er opstået et stort marked for enstande, artefakter o desin, der kan understøtte denne lærin i familien. Under betenelser som My first learnin markedsføres i hele den vestlie verden store mænder af leetøj til børn, fra de er helt små. Her lokkes forældre o bedsteforældre til at købe leoklodser, puslespil, ipads, computerspil, bøer mv. for at sikre, at deres børn allerede fra starten af deres liv bliver tunet ind på at lære (at lære). Aktuelle prorammer o intervention i familien: Spropakken o Bostartprorammet Med afsæt i de forannævnte overvejelser over familielærin vil je zoome ind på to større statslit initierede prorammer, der siter mod at styrke den sprolie lærin i familien i Danmark. Det ene er Spropakken, det andet er Bostartprorammet (se de respektive bokse lænere fremme i teksten). Forskelle til trods, så kendetenes bee prorammer ved en intention om, at hjemmet skal oprustes til at danne ramme om børns sprolie lærin, o ved at professionelle fra det offentlie (i form af pædaoer, bibliotekarer, lærere o kulturarbejdere) har som opave at søre for, at denne familielærin finder sted. Forhold, som er nye i dansk pædaoisk sammenhæn, fremstår som selvføleliheder i disse to prorammer: a) At hjemmet udør et lærinsmiljø, o at det er en opave for det offentlie at søre for, at dette hjemmelærinsmiljø bliver så optimalt som mulit. b) At det er en arbejdsopave for pædaoer o lærere at opdrae o vejlede forældre, så de optimerer hjemmet som lærinsmiljø for deres børn. For at knytte tråden tilbae til det foreående: Je påstår ikke, at disse prorammer udelukkende er kendetenet ved den effektivitets- o investerinsloik, som je har fremanalyseret i det tidliere, men je mener, at mane af arumenterne for prorammerne henter deres leitimitet i det debat- o arumentationsklima, der er farvet af investerinsloikken, fx som den blev udtrykt ennem Antorinis udsan om, at der skal mere lærin ind i børns dalida, o taskforcens håndfaste udmeldin om, at lærinen iver mest investerinsafkast, når den målrettes allerede fra 1-2-års alderen, specielt når rapporten peer på, at det er en riti od investerin at investere i sprokundskaber før skolestart (jf. tidliere). Bostartprorammet Bostartprorammet uddeler bopakker til småbørnsfamilier i såkaldte udsatte boliområder. Formålet er iføle prorammets selvbeskrivelse at ive børn o deres forældre ode fælles oplevelser med bøer o styrke børnenes sproudviklin. Dette proram hører under Kulturstyrelsen (tidliere Styrelsen for Bibliotek o Medier). Det startede 2009 o var sat til at skulle slutte i 2013, men er blevet forlænet frem 2016. 20 kommuner deltaer, o det er 20 Nummer 17 marts 2015
finansieret af såkaldte Satspuljemidler, som administreres af Kulturstyren. (Bostart 2015). Kulturstyrelsen har fået foretaet en forskninsbaseret evaluerin af prorammet Bostart o den rapport, der er kommet ud af det, lier nu på prorammets hjemmeside som en del af fortællinen om proram Bostart. Rapporten er udarbejdet for af Center for Børnespro, Syddansk Universitet o hedder Kan Bostart øre en forskel (Center for børnespro, 2011). Lad mi som eksempel fremdrae den måde, hvorpå der arumenteres for dialoisk læsnin i familien i Bostartprorammet: I stedet for en traditionel oplæsnin, hvor børnene kun lytter, betyder den dialoiske læsnin, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprolit samspil med børnene. Ved at stille spørsmål o enaere børn under læsninen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i, at børn udvikler flere sprolie færdiheder citat fra spropakkens hjemmeside. http://www. spropakken.dk/foraeldre/dialoisk.php Bostartsprorammet er specielt rettet mod familier i såkaldte udsatte boliområder. Disse familier udstyres med bopakker fra biblioteket. Der lier endvidere en intention om at ive anvisniner på, hvordan disse bøer skal brues, for at det fremmer hjemmelærinsmiljøet. I en officiel rapport fra prorammet slås det fast, at dialoisk læsnin kan anvendes allerede fra 2-års alderen (Center for børnespro, 2011, s. 17), o det er da oså en af de aktiviteter, prorammet søer at få de berørte familier til at tae til si. Je skal ikke arumentere imod, at det kan ive ode oplevelser o være ivende situationer, at forældre o børn læser bøer sammen o løbende har dialo om det, man læser. Je hører selv til det sement, der har dyrket det meet (o som stadi ynder at øre det, nu med mine børnebørn). Men i Bostartsprorammets een arumentation for at implementere dialoisk læsnin i familier, der (måske!) ikke har denne tradition, er det tankevækkende, at der ikke primært arumenteres for de oplevelser o de samværsformer, det kan ive, men at føromtalte effektivitets- o investerinsarumentation er den dominerende. For arumentationen er ikke, at dialoisk læsnin kan ive bestemte oplevelser o samværsformer mellem barn o voksen, men derimod at den sprolie lærin er mere effektiv, når den sker sammen med forældre, end når det foreår i børneinstitutionen. For som det hedder: Undersøelser har vist, at forældre (oså socialt udsatte forældre) tilsyneladende har større succes med at benytte strateierne i dialoisk læsnin end pædaoer i datilbud (Center for Børnespro, 2011, s. 18). Det utvetydie budskab til disse forældre er, at hvis de skal foretae en od investerin i deres børns sprolie udviklin o lærin, skal de foretae dialoisk læsnin. I Spropakken (som er henvendt til alle børn o deres familier o ikke bare familier i såkaldte udsatte områder) er der linende loikker o arumentationer, således hedder det i dette proram: Omfanet o kvaliteten af de sprounderstøttende aktiviteter i hjemmet er således af aførende betydnin for barnets sproudviklin (Spropakken: Forældresamarbejde (2015)). Spropakken Det overordnede formål med spropakken er iføle præsentationen på prorammets hjemmeside: at tilbyde en massiv opkvalificerin af det pædaoiske personales arbejde med børns spro, der dels skal bidrae til at alle børn får bedre sprolie kompetencer, dels bidrae til at understøtte implementerinen af de nye reler om sprovurderin o sprostimulerin der trådte i kraft 1. juli 2010. (Spropakken 2015) Socialministeriet har bevilet 34 mio. kr. til efteruddannelse til spropakken, o 95 af landet 98 kommuner deltaer i den. Et aførende træk er, at der i denne nye loik pålæes de professionelle (pædaoer, lærere mv.) opaver, som man ikke har kendt før. I hvert fald ikke i den form som de træder frem i her. Opaven år på at være vejledere o måske opdraere over for forældre, så de kan skabe lærinsmiljø hjemme i deres ene familier. Et helt aførende spørsmål at stille si er, hvad der sker, når prorammer af denne type bliver søt jort Nummer 17 marts 2015 21
til den enerelle norm for pædaoik i relation til børn o deres forældre. Det spørsmål er aktuelt, fordi der i disse år er et stiende antal dainstitutioner o skoler, der udformer manualer, prorammer, strateiplaner, der skal hjælpe forældrene til at øre dette lærinsmiljø så optimalt som mulit. Et eksempel på det er anivet i boksen nedenfor. Den er udformet i samarbejde mellem en skole o en førskoleinstitution. Uddra fra Strateiplan for spro o læsnin fra vuestue til 6. kl. Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen o Skalmejeården Det er vitit, at børnene oså bliver sprostimuleret i hjemmet. Man sier, ½ times sprostimulerin i hjemmet er mere værd end 6-8 timer i en institution. Derfor har vi valt at lave et punkt, der hedder forældrehjælp. Forældrehjælp Vuestue: Sætte ord på alt, hvad I oplever, fx når I kører i bil. Læse/kie i bøer (dialoisk læsnin = samtale om det læste). Lee med sproet på en motorisk udfordrende måde. Forældrehjælp Børnehaveklasse:: Lær dit barn at skrive sit eet navn. Bru bostaverne (find dem i ord, hvad beynder med, Skibet er ladet med etc.). Ten med dit barn o le skrivnin Tal med dit barn, så ordforrådet udvides o derved oså barnets berebsverden. Forældrehjælp 2. klasse Læse med o for dit barn (mindst 4 x 20 min.). Stil spørsmål til det læste, har dit barn forstået teksten. Lad dit barn skrive beskeder, historier etc. Lad dit barn børnestave. Lydstav ord, I møder på jeres vej. http://skalmejeaarden.hernin.dk/frontend. aspx?id=686580 Dette materiale indeholder ikke blot strateier for, hvad der skal ske i dainstitution/skole, men iver oså meet detaljerede anvisniner på, hvad der forventes af forældrene. Derfor er der trin for trin en rubrik, der hedder forældrehjælp. Her kan man bl.a. læse, at forældrene, når barnet er i vuestuealder, skal sætte ord på alt, fx når man kører bil. I børnehavealderen skal forældrene læse historier med jeres børn, lee lidt med bostaver, skrive navn. O tilsyneladende for at motivere forældre til at tae opaven på si finder man følende passus i strateiplanen: Man sier, ½ times sprostimulerin i hjemmet er mere værd end 6-8 timer i en institution. Med andre ord: Hvis forældrene vil det odt for deres børn o investere i deres fremtid, kan de odt tae si sammen o føle disse instrukser. De mane spørsmål om forældresamarbejdet som ikke stilles i sproprorammerne Je har ennem flere år forsket i skole-hjem-relationen (Dannesboe et al., 2012) o har lavet studier af forestilliner om lærin i familien i både dansk o international kontekst (Kryer, 2012). Je har ikke nærstuderet praksisformer, der har fundet sted inden for rammerne af de her nævnte sproprorammer. Men på barund af mine øvrie studier er det mest slående ved retorikken alle de spørsmål, der ikke stilles, o den skråsikkerhed, hvormed de udtaler si om, hvad der virker, o deres flirt med en snæver investerinsloik. Derfor er det oså mere end tvivlsomt, om tvansaktiverin af forældre vil betyde, at børnene får bedre skoleresultater. Det er slående, at disse anvisniner o manualer slet ikke tematiserer, hvor sensitiv en institution(skole)- hjem-samarbejdet er. Det er mennesker, der møder hinanden, o studier viser, at mane familier er stressede o usikre i forbindelse med de krav, der stilles til dem, om hvordan de støtter op om skolen bl.a. i forbindelse med lektier. Men kan sie, at familien er kommet på mere o mere arbejde o ofte ættearbejde for at finde ud af hvilke forventniner, der rettes til dem om lærin i hjemmet o som altid i den slas sociale spil synes det at være dem, der er mindst fortrolie med skolekoden, der ofte bliver tabere i dette spil. Derfor er det oså mere end tvivl- 22 Nummer 17 marts 2015
somt, om tvansaktiverin af forældre vil betyde, at børnene får bedre skoleresultater o lærer mere o bedre. Faktisk kan det let virke kontraproduktivt, at børn oplever, at deres forældre sættes i situationer, hvor de har svært ved at leve op til forventninerne. Hvis man skal føle disse prorammer o deres retorik på ordet, vil et barn, som ikke dyrker dialoisk læsnin med far o/eller mor, være sat baud. Men hvad hvis far o/eller mor er ordblind o har svært ved læsninens kunst? Hvad hvis far o/eller mor er indvandrer o kun mestrer dansk dårlit? Hvad hvis familien enerelt har andre traditioner som fx at dyrke sport o friluftsliv o ikke afser tid til læsnin (o forventer, at den slas sker i institution o skole)? Er der evidens for, at disse børn bliver sat baud? Næppe. Men der er risiko for, at børn o specielt deres forældre oplever mane af disse manualer som formalistiske, løftede peefinre. Kampaner som Bostartsprorammet kan ses som forsø på at ændre samværsformer o rutiner i familier, det som opfattes som privat. Præmissen er, at der manler noet i de familier, hvor der ikke er sådan en bokultur, hvor man har tradition for at hye si sammen over en bo. Bostartsprorammet har i høj rad været rettet mod indvandrerfamilier, hvor der tales et andet hovedspro end dansk i hjemmet. Så en kampane som denne har ikke blot det budskab, at disse familier skal læse bøer for deres børn, men oså at de i disse situationer skal tale dansk i hjem- Nummer 17 marts 2015 23
met. Som Holm & Laursen (2011) ør opmærksom på, så er kampaner som disse yderst problematiske, fordi de byer på en snæver forestillin om, hvordan spro udvikles, o ikke ser potentialer i udviklinen af familiens eet modersmål o de erfariner, der er knyttet hertil. Tværtimod kan de ses som et forsø på at disciplinere familierne til at rette ind efter en bestemt norm, der byer på idéen om at være riti dansk. Der foreår allerede en masse sproli lærin i familier i Danmark såvel som andre steder i verden. Det meste af denne lærin foreår umærkelit som en del af familiens praksis o rutiner. Den finder sted ved spisebordet, den sker ennem le, den finder sted i alle mulie kontakter o interaktioner mellem familiens medlemmer. Den er umærkeli i den forstand, at den sjældent er iscenesat som lærin eller målrettet pædaoik, det er noet, der bare sker o opleves som en naturli del af det at være en familie. Moderen lærer barnet de første ord osv. Spro er et socialt fænomen, o man lærer det løbende ennem social praksis hele livet iennem. Når man laver målrettede sprolærinsprorammer som dem, je her har omtalt, så manler je refleksioner over, hvordan anbefalinerne i disse prorammer i det omfan de bliver fult kan spille sammen med de allerede eksisterende sprolie praksisser i familien. Som Holm o Laursen (op.cit.) ør opmærksom på, så er det specielt et problem, at mane af disse prorammer er så usensitive i forhold til den sprolie praksis, der finder sted i mane indvandrerfamilier. Generelt forekommer mane af anvisninerne o forslaene til familielærin meet opskriftsatie o instrumentelle uden særli meet sans for, at spro er social praksis, o de står der derfor i fare for at blive kontraproduktive, oså ud fra ene præmisser. - lokaliseret 15/1 2015 på http://www.kulturstyrelsen. dk/fileadmin/publikationer/rapporter/kan_bostart_ oere_en_forskel.pdf Dannesboe, K. I., Kryer, N., Palludan, C., & Ravn, B. (2012). Hvem sade samarbejde? Et hverdaslivsstudie af børn o forældres relationer til skole-hjem-samarbejdet. København. Århus Universitetsforla. Holm, L., & Laursen, H. P. (2011). Mirants and Literacy Crises. Apples Journal of Applied Lanuae Studies. Vol. 5, 2. Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2000). Memorandum om livslan lærin. Kryer, N. (2004). Childhood and New Learnin in a Nordic Context. I: Brembeck, H., Johansson, B., & Kampmann, J. (eds), Beyond the Competent Child: Explorin Nordic Childhoods. Frederiksber. Roskilde University Press. Kryer, N. (2012). Vem sätter daordninen för lärandet i familjen I: Aarsand, L., & Aarsand P., Familjeliv och lärande. Lund: Stundentlitteratur. Socialstyrelsen (2012) Fremtidens Datilbud. Pejlemærker fra task force om f remtidens datilbud. Spropakken: Forældresamarbejde. Lokaliseret 15/1 2015 på http://www.spropakken.dk/materialer/foraldreinddraelse%20-%20padaoer%20-%20tekst. pdf Et yderliere aspekt er hvad det betyder for lærere o pædaoers opfattelse af deres professionelle identitet o for deres samarbejde med hjemmet, at de ennem prorammer som disse får til opave at være opdraere o vejledere af forældrene. Så spørsmålene er mane. O måske er investerinerne i familielærin ikke så ode o ennemtænkte. Ej heller efter snævre økonomiske præmisser. Litteratur Center for børnespro (2011). Kan Bostart øre en forskel? En undersøelse af Bostarts potentiale som led i det forebyende arbejde for at understøtte sprotilenelsen hos børn i udsatte boliområder 24 Nummer 17 marts 2015
Trænin af læsefærdiheder Fra læse- o staveprøver til strateisk læsetrænin Holer Juul o Lene Møller ab Sætnins cde 1 læseprøve h 1 syv f j tyv i l and Nu løber fem k 1 a abeordlæseprøve er blå B Sætnins t e byd Udc 2 læseprøve læsnin de orh foto 2 s f j kmi p r ski Far får en cykel l s 2 las T Manden er kasseiraf hat pil x t e y u b y d o U Man kan se e bas qvsnæin rdlæ on røpzås T m x oquyæ Nrvz øå Holer Juul Lene Møller Holer Juul Lene Møller Ordlæseprøve Læsestrateen. Elementær sætninslæsnin træner færdiheder til flydende sætninslæsnin, som er en viti læsefærdihed på beyndertrinet. Øvelser i entaen læsnin af elementære sætninstyper med støt stiende sværhedsrad udvikler den flydende sætninslæsnin, der sætter eleven i stand til at samle si om at forstå teksten. Læsestrateen. Udbyet ordlæsnin 1 træner ordlæsefærdiheder til læsnin o stavnin af lydnære o ikke-lydrette ord på op til syv bostaver. Læsestrateen. Udbyet ordlæsnin 1 har fokus på lydstrateier med alternative bostavlyde stavelsesdelin af ord med tre stavelser konsonantklyner med to konsonanter før, efter o midt i ordet analoisk strateimed syv ikke-lydrette rimfamilier morfoloisk stratei med navneordenes endelser e, en, et, er, ene enkendelse af 20 hyppie funktionsord Lene Møller st 1.-2. KLASSE NAVN Hvem kan brue Læsestrateen, Udbyet ordlæsnin 2? Illustrationer: Peter Heydenreich Træninshæftet Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen,kan rafibrues liokus.dk af alle elever, der behersker læsnin af lydnære o ikke-lydtryk: AKA-PRINT a/s rette ord på syv bostaver. Elevernes forudsætniner for at arbejde med træninshæfter- KLASSE NAVN Læsestrateen: Udbyet ordlæsnin 1-2 af Lene Møller. Horefe Psykoloisk Forla A/S 2012. Kopierin, både i papir- o diital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovivninen. ISBN: 978-87-7135-000-5 (efter H.C. Andersen: De vilde svaner, 1838) t ra t e 3. Familien vinkede farvel, inden skibet skulle ud at sejle. n e se s t ra te 2.-5. KLASSE til at tae afsked. Serien Læsestrateen omfatter nu Læsestrateens bostavbo, 80 sider, ill. i farver. Elementær ordlæsnin 1, 48 sider, ill. i farver Elementær ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver Udbyet ordlæsnin 3, 56 sider, ill. i farver Udbyet ordlæsnin 4, 56 sider, ill. i farver Fremmedord, 64 sider, ill. i farver Udbyet ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver Udbyet sætninslæsnin, 64 sider, ill. i farver SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING HOGREFE FORLAG Udbyet ordlæsnin 1, 56 sider, ill. i farver PSYKOLOGISK Elementær sætninslæsnin, 56 sider, ill. i farver KLASSE Læsestrateen. Udbyet sætninslæsnin af Lene Møller. NAVN Horefe Psykoloisk Forla A/S Copyriht 2014. Kopierin, både i papir- o diital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovivninen. Illustrationer: Niels Roland Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen, rafiliokus.dk Redaktion: Stine Hertz Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN: 978-87-7135-010-4 ses Lene Møller Elementær sætninslæsnin Har du nu ien spist alle mine jordbær? spurte mormor. sætninslæsnin. Elevernes for form, at arbejde med træninshæftet kan afklares ved Horefe Psykoloisk Forla A/S Copyriht 2014. Kopierin,forudsætniner både i papir- o diital af dette materiale uden tilladelse er isætninslæseprøve strid med ophavsretslovivninen. at tae 2 i serien Skriftsproli udviklin, udivet af Horefe Psykoloisk Forla. Læ Illustrationer: Peter Heydenreich Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen, rafiliokus.dk Tryk: AKA-PRINT a/s kirsebær 2. Skibet skulle sejle, o der blev Hvem kan brue Læsestrateen. Udbyet sætninslæsnin? differentieret 4. Nu undervisnin. var det tid Læ Udbyet ordlæsnin 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) Udbyet ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) når vi har vinter, Illustrationer: Niels Roland Hæftet kan brues af elever, der placerer si i kateorien Erkendelse, Stabiliserin, Beherskelse, Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen, rafiliokus.dk Automatiserin eller Elitelæser, o har passende ordlæseniveau (kan afklares med Ordlæseprøve 2). Redaktion: Stine Hertz Tryk: AKA-PRINT a/s Boen kan især brues i 3.-6. klasse, o kapitelinddelinen ør det let at finde enede kapitler til ISBN: 978-87-7135-009-8 af Horefe Psykoloisk Forla. Hæftet kan brues af elever, der i Ordlæseprøve 2 placerer si i kateorien Stabiliserin. Serien Læsestrateen omfatter nu Elementær ordlæsnin 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) ses verne radvis kan arbejde mere selvstændit, men med adan til hjælp. vinketkanfarvel. Læsestrateen. Elementær sætninslæsnin af Lene. Træninshæftet brues af Møller alle elever, der skal opnå beherskelse af den radvis udbyede iraf ISBN: 978-87-7135-000-5 ne kan afklares ved at tae prøven Ordlæseprøve 2 i serien Skriftsproli udviklin, udivet Elementær ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32PSYKOLOGISK (ekskl. moms) FORLAG SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING DANSK 1. HOGREFE Alle havde forladt skibet, der lå i PSYKOLOGISK FORLAG Min ka tm få mæ å Lant borte herfra, lk. der hvor svalerne flyver hen, boede... Fremmedord, 64 sider, ill.der i farver er lærinsmål o kort instruktion i boen til hver opave, som underviseren kan demonstrere havnen. Elementær sætninslæsnin, 56 sider, ill. i farver o indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbaevendende opavetyper, så ele- KLASSE NAVN af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovivninen. 2.-5. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING Ludvi iver mor et knus. Tide læer n alle sår Lene Møller Udbyet sætninslæsnin en kaffe Læ se æ o indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læserupper. 1.-2. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING DANSK PSYKOLOGISK FORLAG Aktiviteterne er udformet i tilbaevendende opavetyper, så eleverne radvis kan arbejde mere o mere selvstændit o f.eks. selv færdiøre opaverne. Flere o forskellie opavetyper sætter fokus på samme stratei, så ordlæsefærdihederne indarbejdes rundit o stabiliseres. Det anbefales at træne reelmæssit erne en-to sider hver KLASSE Læsestrateen: Udbyet af Lene Møller. læsnin af lydnære o ikke-lydrette ord på højst ni da ordlæsnin for at opnå1-2 målet: at beherske bostaver o fire stavelser. Horefe Psykoloisk Forla A/S 2012. Kopierin, både i papir- o diital form, Læsestrateen. Udbyet sætninslæsnin kan stabilisere o automatisere den radvis udbyede 1. Læsestrateen. Hvem kan brue Elementær sætninslæsnin i 3.-6.sætninslæsnin? klasse med fokus på mål i: Træninshæftet kan brues af alle elever, der skal opnå beherskelse af elementær sætninsflydende sætninslæsnin læsnin. Elevernes forudsætniner for at arbejde med træninshæftet kan afklares ved læse radvis udbyede sætniner fra 8 op tiludivet 28 ord af Horefe at tae prøven Sætninslæseprøve 1 i serien Skriftsproli udviklin, alle 2. højtlæse udbyede sætniner præcist o flydende Psykoloisk Forla. Hæftet kan brues af elever, der i Sætninslæseprøve 1 placerer si i udfylde, samle,oomformulere, fuldende o en udvide radvis udbyede sætniner kateorierne, Erkendelse, Stabiliserin Beherskelse o behersker passende ordlæsnin. Inferensfærdiheder Ordlæsninen kan afklares med Ordlæseprøve 1. Boen kan især brues i sidste del af børne udlede ordforståelse ennem sætninssammenhæn haveklassen o i 1. klasse. 3. udlede underforståede ord i sætniner udlede nu overført sætninsbetydnin Serien Læsestrateen omfatter udlede årsassammenhæn i sætniner Læsestrateens bostavbo, 80 sider, ill. i farver udlede scenens sted o handlin Elementær ordlæsnin 4. 1, 48 sider, ill. i farver færdiheder Elementær ordlæsnin 2, Grammatiske 56 sider, ill. i farver opnå om sætninstyper o sætninsled Udbyet ordlæsnin 1, 56 sider, viden ill. i farver analysere o finde de forskellie sætninsled Udbyet ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i sætniner farver brue sætninsskemaet Udbyet ordlæsnin 3, 56 sider, ill. i farver finde Udbyet ordlæsnin 4, 56 sider, sætninsill. i farver o ledrænser en tene Udbyet ordlæsninder 3, 56 ill. i farver,i boen kr. 32 (under ersider, kort instruktion til hvertudivelse) enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere Noa bor i en by. Der er lærinsmål o kort instruktion i boen til hver opave, som underviseren kan demonlæsestrateen. Udbyet sætninslæsnin færdiheder opavei flydende sætninslæsnin med øvelstrere o indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformettræner i tilbaevendende ser af støt stiende sværhedsrad. sætninslæsnin, der sætter eleven i stand til at typer, så eleverne radvis kan arbejde mere selvstændit,den menflydende med adan til hjælp. Flere samlesætter si om at forstå teksten, trænesså oså med læsnin af citater o korte uddra fra den ældre o forskellie opavetyper fokus på samme stratei, sætninslæsefærdihederne ostabiliseres. nyere børnelitteratur. indarbejdes rundit o en søm Lene Møller n abe Der er kort instruktion i boen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere o indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læserupper. Aktiviteterne er udformet i tilbaevendende opavetyper, så eleverne radvis kan arbejde mere o mere o f.eks. selv færdiøre opaverne. Holer Juulselvstændit Lene Møller Flere o forskellie opavetyper sætter fokus på samme stratei, så ordlæsefærdihederne indarbejdeslæsestrateen. rundit o stabiliseres. Det anbefales at træne reelmæssit Udbyet ordlæsnin 2 træner ordlæsefærdiheder til læsnin af lyd erne en-to sider hver - for at opnåord målet: atbeherske læsnin nære da o ikke-lydrette på op til fire stavelser o af ni lydnære bostaver.o ikke-lydrette ord på højst syv bostaver. Læsestrateen. Udbyet ordlæsnin 2 har fokus på lydstrateier Udbyet med alternative bostavlyde Hvem kan brue Læsestrateen, ordlæsnin 1? stumtafh,alle, o d Træninshæftet kan brues elever, der behersker læsnin af lydrette o lyd medelevernes j-lyd som forudsætniner i bøle o blød v-lyd som i bo med træninsnære ord på seks bostaver. for at arbejde i med e-lydprøverne som i fisk Ordlæseprøve o æ-lyd som 1i briller hæfterne kan afklares ved at tae o 2 i serien Skriftsproli o medpsykoloisk å-lyd som i ost o åben å-lyd som i sommer udviklin udivet af Horefe Forla. ø med 1åben ø-lydsi somi kateorien i børn o åben å-lyd som i øjeo i Elever, der i Ordlæseprøve placerer Automatiserin y med som i kyserkendelse. o med åben ø-lyd som i bryst Ordlæseprøve 2 placerer siø-lyd i kateorien u med å-lyd som i nul inddelin o sammensætnin af ord med tre o fire stavelser sammensatte Serien Læsestrateen omfatter nu ord o ordrænser 1, tokonsonanter efterkr. o 32 midt i ordet Elementær ordlæsnin 48 sider, ill. ifør, farver, (eksk. moms) 2, analoisk med seks rimfamilier Elementær ordlæsnin 56 sider,stratei ill. i farver, kr. 32ikke-lydrette (eksk. moms) Udbyet ordlæsnin 1,morfoloisk 56 sider, ill.stratei i farver,med kr. udsansordenes 32 (eksk. moms)endelser i navneform, nutid o datid enkendelse af 24 hyppie funktionsord o fireendelser Udbyet ordlæsnin 2,morfoloisk 56 sider, ill.stratei i farver,med kr. fi 32reforstavelser (under udivelse) Lili o Noa ror en tur. En mus. har hale Læsestrateen. Elementær sætninslæsnin kan stabilisere o automatisere den elementære sætninslæsnin i børnehaveklassen o 1. klasse med fokus på at: læse simple, korte sætniner fra 3 op til 8 ord højtlæse elementære sætniner præcist o flydende udfylde simple, korte sætniner samle ord til korte sætniner matche spørsmål o svar matche anførende sætnin med direkte tale opnå viden o bevidsthed om sætniner analysere sætniner med udsansled o rundled læse elementære sætniner med indskudt ledsætnin forbinde stedord med de ord, de henviser tilholer Juul Lene Møller t ra t e Læsestrateen er en serie træninsmaterialer, der er udviklet til at supplere undervisninen i læsefærdiheder på en lettilæneli o sjov måde. Træninshæfterne er udviklet i henhold til Fælles Mål, o hæner direkte sammen med det standardiserede prøvesystem Skriftsproli udviklin. Bee serier dækker fra 0. til 6. klasse. Hæfterne er byet op på en sådan måde, at opavetyper o -udformnin er tilbaevendende, så børnene kan arbejde på een hånd i klassen, i læserupper eller i fritiden. Det iver mulihed for at udfordre de dytiste elever o støtte de svaeste på samme tid. Tilsammen træner Læsestrateen et bredt spektrum af færdihedsniveauer fra bostaver til beyndende succes med læsnin af helt korte, lydrette ord frem til ubesværet læsnin af lane sætniner. Alle hæfterne er i farver o flot o sjovt illustreret. Læsestrateen indeholder: Læsestrateens bostavbo, Elementær ordlæsnin 1-2, Udbyet ordlæsnin 1-4, Fremmedord, samt Elementær o Udbyet Sætninslæsnin. Tekstlæsehæfter er på vej. Skriftsproli udviklin indeholder: Bostavprøve 1-2, Ordlæseprøve 1-2, Sætninslæseprøve 1-2, Staveprøve 1-3 o Tekstlæseprøve 1-8. Materialerne kan bestilles hos vores salsafdelin på 3538 1655 eller info@horefe.dk. Konevejen 155 2830 Virum Telefon 35 38 16 55 www.horefe.dk info@horefe.dk