Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen

Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen

Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen

Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen Kommuneforlaget A/S 2008 KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Narayana Press Produktion: Kommuneforlaget A/S ISBN 978 87 92002 85 3 ISBN 978 87 92002 86 0 pdf Prod.nr. 816585 Prod.nr. 816585 pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl. dk

Forord For nogle kommuner kommer væksten stort set af sig selv. For andre, det vil sige langt de fleste kommuner, skal der gøres en aktiv indsats for at skabe vækst og udvikling lokalt. Kommunalreformen har givet kommunerne gode muligheder for at påvirke egne vækstvilkår. For det første deltager kommunerne i de seks regionale vækstfora. Herigennem har kommunerne indflydelse på indholdet i de regionale erhvervsudviklingsstrategier, og på hvordan regionernes erhvervsudviklingsmidler og EU s strukturfondsmidler anvendes. For det andet har kommunerne fået det samlede ansvar for erhvervsservice til iværksættere og virksomheder. Overtagelse af opgaven gør kommunerne til den offentlige sektors indgang til iværksætteri, der er en vigtig kilde til fremgang, vækst og udvikling, ikke kun lokalt men også nationalt. Forankring af erhvervsserviceopgaven i kommunerne er forbundet med en overgangsperiode. Frem til 2011 har staten det finansielle og organisatoriske ansvar for de fem nye fælleskommunalt ejede væksthuse. Herefter er det en fælles forståelse mellem KL og regeringen, at midlerne overføres til bloktilskuddet, og at det økonomiske ansvar fuldt ud overgår til kommunerne i 2011. Denne pjece sætter for det første fokus på kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen. KL har kortlagt kommunernes organisering og styring af erhvervsopgaven samt set på, hvordan kommunerne udnytter de nye muligheder. 3

For det andet sætter pjecen fokus på kommunernes arbejde med at sikre enstrengethed i erhvervsfremmeindsatsen lokalt og regionalt. KL s bestyrelse har lagt op til, at man allerede i efteråret 2008 i hver kommunalbestyrelse og i kommunekontaktrådene tilkendegiver, at man finansielt vil videreføre væksthusene. København juni 2008 Erik Fabrin Peter Gorm Hansen

Indhold 3 Forord 7 Sammenfatning 10 En ny tid for erhvervspolitikken 32 En enstrenget erhvervsservice godt på vej 5

Sammenfatning KL offentliggjorde i januar 2006 pjecen Fremtidens vækstvilkår kommunerne kan gøre en forskel med anbefalinger til kommunernes implementering af opgave- og strukturreformen på erhvervsområdet. KL-pjecen satte dengang fokus på de nye muligheder og udfordringer, kommunalreformen ville indebære, for kommunernes lokale og regionale erhvervspolitiske arbejde. KL anbefalede på det tidspunkt, at kommunerne gik i operationsrummet og overvejede den fremtidige kommunale styring og organisering af erhvervsområdet. Pjecen tydeliggjorde, at en stærk kommunal organisering af erhvervsområdet er en forudsætning for, at kommunerne vil komme til at spille en afgørende rolle i erhvervs- og regionalpolitikken, både i forhold til at blive dagsordenssættende i de nye regionale vækstfora og i forhold til at løfte den fælleskommunale løsning af erhvervsserviceopgaven. Et stærkt kommunalt engagement på den regionalpolitiske arena kræver samtidig en tydelig intern forankring og organisering af det erhvervspolitiske arbejde i de kommunale administrationer. Kommunerne opprioriterer erhvervsopgaven Her godt et år efter reformen tyder meget på, at det erhvervspolitiske arbejde er højt prioriteret på den kommunalpolitiske dagsorden. KL s undersøgelse viser, at erhvervsfremmeindsatsen i kommunerne efter reformen har fået større fokus. Kommunerne prioriterer erhvervsopgaven, og har ansat flere medarbejdere til at løfte den strategiske erhvervsopgave i forvaltningerne. Opgaven er ligeledes kommet højere op på den politiske dagsorden i kommunerne. Langt de fleste kommuner har udarbejdet nye erhvervspolitiske strategier og politikker for indsatsen lokalt. Det hænger dels sammen med, at kommunerne har fået mere bærekraft, og dels stiller arbejdet i de regionale vækstfora nye krav til kommunerne i forhold til vækst- og udviklingsdebatten. Erhvervsrådene løser fortsat erhvervsserviceopgaven For så vidt angår kommunernes løsning af erhvervsserviceopgaven efter reformen, viser KL s undersøgelse, at 95 af landets 98 kommuner udbyder erhvervs- 7

service. Knap en femtedel af kommunerne har valgt at oprette en afdeling internt i forvaltningen, der varetager servicen til iværksættere og virksomheder. De resterende kommuner løser opgaven out house i en selvejende institution, typisk i et erhvervs- eller udviklingsråd, der har tilknyttet et selvstændigt sekretariat. Styringsredskaber indføres i erhvervsservicen Som noget nyt, er kommunerne efter reformen også ved at implementere nye styringspraksis på erhvervsområdet. Det gælder særligt i forhold til de erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter, som udføres i et selvstændigt, lokalt erhvervsråd. Tidligere har samarbejdet i langt de fleste kommuner ikke været reguleret i en kontrakt eller samarbejdsaftale. En kontrakt er således med til at adskille den politiske strategiske indsats, som varetages på rådhuset fra den mere driftsmæssige erhvervsopgave, som varetages uden for forvaltningen, fx i et erhvervsråd. Kommunalreformen og erhvervsrådene KL s undersøgelse viser, at kommunalreformen også har haft indflydelse på erhvervsrådenes struktur. Mange erhvervsråd er enten direkte fusionerede eller har valgt at samle administration og sekretariat i én paraplyorganisation, hvor de har opretholdt medlemsoptaget i en foreningsstruktur, der ligger inden for de tidligere kommunegrænser. Andre erhvervsråd er nedlagt og erstattet af helt nye konstruktioner, som fx et udviklingsråd, eller deres opgaver er blevet samlet i en afdeling i den kommunale forvaltning. Samlet set er der i dag 64 lokale erhvervsråd i Danmark. Heraf har de 55 et arbejdende sekretariat, et erhvervskontor, som dels varetager betjeningen af erhvervsrådets medlemmer dels varetager driften af erhvervsservice- og erhvervsfremmeopgaver for kommunen. Samtlige erhvervsråd og erhvervskontorer har indgået samarbejdsaftaler med væksthusene, og understøtter herigennem kommunernes mål om en enstrenget erhvervsservice. Fælleskommunale væksthuse godt fra start De fælleskommunale væksthuse er kommet godt fra start. Der er bred kommunal opbakning til husene også fra de lokale erhvervsråd, og kommunerne har lagt et godt fundament for at overtage finansieringsansvaret i 2011. 8

En succesfuld kommunal overtagelse af finansieringsansvaret forudsætter dog for det første, at der i 2011 er skabt et velfungerende enstrenget erhvervsservicesystem med en klar arbejdsdeling mellem de lokale erhvervskontorer og væksthusene. KL anbefaler derfor, at kommunerne fortsætter arbejdet for at løfte kvaliteten i erhvervsserviceindsatsen og sikrer sammenhængen mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. For det andet er det væsentligt, at væksthusene har en tæt kobling til vækstfora, og fungerer som operatør for udmøntning af vækstforas initiativer. KL anbefaler derfor, at kommunerne bruger væksthusene mere aktivt i forhold til formulering af en erhvervsudviklingsstrategi, som målretter sig mod vækstfora, og som går på tværs af kommunerne i de enkelte regioner. For det tredje er det helt afgørende, at kommunerne inden udgangen af 2008 har lagt sig fast på en fælleskommunal finansieringsmodel for væksthusene efter 2010. KL s bestyrelse har lagt op til, at man i hvert af de fem KKR ere lægger en plan for væksthusene efter 2011, og at man i den sammenhæng opfordrer hver enkelt kommune til allerede inden 2008 at tilkendegive, at man er indstillet på at finansiere væksthusene efter 2011. Diskussionen om væksthusene efter 2010 vil være naturlig i forbindelse med valget af nye bestyrelser for væksthusene. KL anbefaler derfor, at kommunerne allerede nu finder en varig model for videreførelse og finansiering af væksthusene efter 2010. Ikke mindst mener KL, at et nationalt sammenhængende og enstrenget vejledningssystem til iværksættere og virksomheder forudsætter en stærkere sammenhæng mellem de fælleskommunale væksthuse og Videnskabsministeriets regionale innovationsmiljøer. KL opfordrer derfor regeringen til at sikre en større grad af enstrengethed i erhvervsservicen og en stærkere sammenhæng mellem væksthusene og innovationsmiljøerne. 9

En ny tid for erhvervspolitikken Danmark fik med etablering af de seks regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt fem fælleskommunalt ejede væksthuse en væsentligt mere sammenhængende indsats for lokal, regional og national erhvervs- og vækstudvikling. Frem til reformen i januar 2007 eksisterede der ikke et egentligt sammenhængende set-up for det samlede nationale erhvervs- og regionalpolitiske arbejde, hvor alle relevante erhvervsfremmeaktører var repræsenteret. Tidligere var opgaven ikke klart koordineret, men mere betinget af forskellige samarbejdstraditioner. Det nye system er skabt for at styrke muligheden for at opbygge et enstrenget erhvervsfremmesystem, som skal sikre virksomheder de bedste muligheder for konkurrence og vækst. Figur 1 illustrerer ansvar og rollefordeling i erhvervsfremmeindsatsen i Danmark efter reformen. Modellen viser, hvordan der er taget højde for at sikre overlap og sammentænke beslutnings- og operatørniveau i indsatsen. Staten varetager fortsat den overordnede vækstpolitik, fastsætter rammevilkår for virksomhedernes udvikling samt regler for gennemførsel af erhvervsfremmeaktiviteter. Danmarks Vækstråd rådgiver regeringen om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark, og består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter. Den regionale erhvervsindsats er forankret i seks regionale vækstfora. Vækstfora udarbejder regionale erhvervsudviklingsstrategier og handleplaner, samt overvåger de regionale og lokale vækstvilkår. Vækstforaene er sammensat af repræsentanter fra region, kommuner, erhvervsorganisationer, vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. 10

Kommunerne overtog med opgave- og strukturreformen det samlede ansvar for erhvervsserviceopgaven. Kommunernes erhvervsservice er opdelt i henholdsvis specialiseret erhvervsservice, som varetages i regionale væksthuse samt lokal erhvervsservice, som varetages lokalt i enten forvaltningen eller af en lokal erhvervsoperatør, fx et erhvervsråd. Figur 1: Ansvars- og rollefordeling i den danske erhvervsfremme Beslutningsniveau Operatørniveau Økonomi- og Erhvervsministeriet udsteder regler om gennemførsel af erhvervsfremmeaktiviteter. yder hel eller delvis finansiering til aktiviteter, der iværksættes inden for erhvervsfremmelovens rammer. Nationalt Regionalt Lokalt Danmarks Vækstråd ( 5) rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om udformning af den nationale vækstpolitik. (KL har to pladser i Vækstrådet) Vækstfora ( 10) udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi. (Kommunerne har seks pladser i hvert regionalt vækstforum) Kommune ( 12 & 13) gennemfører og finansierer erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter lokalt. Vækstfora udpeger repræsentanter til væksthusbestyrelse Kommunerne udpeger repræsentanter til væksthusenes bestyrelse via KKR Ministeriet udpeger repræsentanter til væksthusbestyrelse Statsfinansiering i overgangsperiode frem til 2011 Væksthuse [specialiseret erhvervsservice] specialiserede ydelser målrettet vækstiværksættere og vækstorienterede virksomheder med særlige behov om fx tilførsel af venturekapital, produktudvikling, teknologiudvikling, patentering mv. Erhvervsråd/forvaltning [lokal erhvervsservice] grundlæggende problemafklaring og vejledning til bredden af virksomheder og iværksættere om virksomhedsetablering og -drift, hvor viden om lokale forhold og nærhed er i fokus. Kilde: KL 2008 11

Kommunalreformen har givet kommunerne stærke kort på hånden i forhold til at spille en vigtig rolle i udvikling og gennemførsel af erhvervsfremmeindsatsen såvel lokalt som regionalt. Det er en mulighed, som langt de fleste kommuner har valgt at drage nytte af. Kommunerne godt fra start lokalt KL har i 2008 taget en første temperaturmåling på kommunernes erhvervspolitiske arbejde, herunder styring, organisering og finansiering af erhvervsområdet efter reformen. KL s kortlægning af kommunernes erhvervspolitiske arbejde Undersøgelsen bygger på desk-research af 98 kommuners løsning af den lokale erhvervsservice, spørgeskemaundersøgelse blandt alle 98 kommuner med fokus på kortlægning af styringen af den lokale erhvervsfremmeindsats samt uddybende interviews med repræsentanter fra forvaltninger samt lokale erhvervsråd i 15 udvalgte undersøgelseskommuner fordelt på alle fem regioner. De 15 kommuner, som indgår i interviewundersøgelsen, er Aalborg, Assens, Esbjerg, Gladsaxe, Guldborgsund, Hillerød, Hjørring, Horsens, Ikast-Brande, Ishøj, Kalundborg, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern, Roskilde og Sønderborg. 71 ud af 98 kommuner har besvaret KL s spørgeskema fra december 2007. Det giver en svarprocent på 72 %. Undersøgelsen viser, at kommunerne ønsker at spille en mere markant rolle i erhvervsudviklingen lokalt. De nye slagkraftige kommuner ønsker generelt en stærk og mere selvstændig erhvervsprofil, som kan profilere kommunen på erhvervsområdet. Knap 3/4 af undersøgelseskommunerne har i 2007 udarbejdet en ny erhvervspolitik/erhvervsstrategi, som sætter mål for erhvervsudviklingen lokalt efter reform og kommunesammenlægninger. 12

Det betyder også, at kommunerne har fokus på, at de selv i stigende grad formulerer den indsats, de ønsker gennemført lokalt af erhvervsoperatøren, fx erhvervsrådet/erhvervskontoret, som er vigtig alliancepartner i forhold til at sikre vækst og erhvervsudvikling lokalt. I dagligdagen er der ofte et tæt parløb mellem kommunen og erhvervsrådet om løsning af erhvervsfremmeindsatsen lokalt. Selvom forskellen mellem de 98 kommuner er blevet mindre, er der alligevel stor spændvidde i kommunernes strukturelle og geografiske forudsætninger samt politiske ønsker til en erhvervsfremmeindsats. Det hænger dels sammen med, at kommunerne har forskellige traditioner, forudsætninger og særlige udviklingsmuligheder for at drive erhvervspolitik, dels at den erhvervspolitiske opgave er frivillig, dvs. at det er en opgave kommunerne har ret til, men ikke pligt til at løse, jf. erhvervsfremmeloven. Selvom kommunen ikke har pligt til at føre erhvervspolitik, er den lokale erhvervsfremmeindsats alligevel vigtig for at skabe vækst og beskæftigelse. Lov om erhvervsfremme Kommunernes adgang til at gennemføre og finansiere henholdsvis erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter findes i lov om erhvervsfremme af 24. juni 2005, 12 og 13. Kommunerne kan således vælge at løse konkrete erhvervsservice- eller erhvervsudviklingsaktiviteter som enten en del af kommunens forvaltning eller i en selvstændig juridisk enhed, fx et erhvervskontor/ erhvervsråd. Målgruppen for erhvervsservice er iværksættere og virksomheder, jf. erhvervsfremmeloven 12. De ydelser som leveres som led i den kommunale erhvervsservice, kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. 13

Ligeledes kan kommunerne i henhold til erhvervsfremmelovens 13 iværksætte bredere erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for innovation, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, vækst og udvikling i turisterhvervet samt udvikling i yderområderne. Rammerne for at gennemføre kommunal erhvervsudvikling er de samme som gælder for den regionale erhvervsudvikling, der koordineres og finansieres via de regionale vækstfora. Kommunal erhvervsfremme mere end erhvervsservice Ansvaret for at løfte erhvervsserviceopgaven, dvs. at tilbyde information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder til en åben kreds af iværksættere og virksomheder, ligger efter reformen entydigt hos kommunerne. Men kommunal erhvervsfremme er langt bredere end blot hjælp til at udarbejde forretningsplaner, momsregnskaber, iværksætterkurser etc. Kommunal erhvervsfremme dækker også over en bred vifte af erhvervsudviklingsaktiviteter, som udføres i forvaltningen, eller som helt eller delvist udføres i et erhvervsråd. Det handler om initiativer inden for arbejdskraftudvikling, virksomhedstiltrækning, bosætning, branding og internationalisering. Eksempler på lokale erhvervsstrategiske initiativer Virksomhedstiltrækning Hillerød etablerer tværgående kommunalt salgsteam Hillerød Kommune har de seneste år skabt en effektiv salgsorganisation i forbindelse med lokaliseringsforespørgsler fra erhvervslivet. Kommunen har satset mærkbart på at få etableret et helpdeskteam på tværs af forskellige forvaltninger og i samarbejde med eksterne aktører som hurtigt og professionelt kan håndtere forespørgsler om erhvervsarealer og virksomhedslokalisering i området. 14

Branding og byudvikling Sønderborg Kommune tænker i branding og bæredygtighed Sønderborg Kommune tænker i et fremtidsprojekt forretningssans og bæredygtighed sammen. Projektet skal medvirke til at skabe vækst og udvikling i området samt markedsføre byen såvel nationalt som internationalt. Det er visionen, at det geografiske område, som udgør Sønderborg Kommune, inden 2020 er det første bæredygtige og CO2- neutral område i Europa. En række bæredygtige byggerier ved havnefronten i Sønderborg skal danne spydspids i projektet. Projektet er født i tænketanken FUTURA SYD, som er et offentligt-privat partnerskab mellem erhvervsliv, uddannelses- og videninstitutioner og kommunalpolitikere. Internationalisering Hovedstadskommuner etablerer international erhvervsportal Gladsaxe og Hillerød er blandt de 18 hovedstadskommuner, som præsenterer sig via en engelsksproget erhvervsportal på Internettet. Portalen skal gøre det lettere for udenlandske investorer at finde det helt rigtige sted at etablere et datterselskab, en forskningsenhed eller et nordisk hovedkontor. Udviklingen af erhvervsportalen er sket i samarbejde med Copenhagen Capacity, der arbejder for at tiltrække udenlandske investeringer i det danske hovedstadsområde. Rekruttering Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til Esbjerg Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling (erhvervsråd) har arbejdet aktivt for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Esbjerg. Esbjerg Erhvervsudvikling har bl.a. iværksat en aktiv kampagne med besøg og annoncering i Tyskland for at skaffe arbejdskraft til kommunen, især tyske ingeniører til off-shore industrien. Flere kommuner tænker således deres erhvervsstrategier meget bredt i forhold til at fremtidssikre kommunens indtægts- og rekrutteringsgrundlag og levere nye arbejdspladser til lokalområdet. Det kræver initiativer, som både rækker ud over kommune- og regionsgrænsen, og som tænker visionært i forhold til lokaliserings- og virksomhedstiltrækningsfremstød. 15

I fremtidens politiske landskab med store kommuner og regioner, forventes kommunerne at tage et langt større ansvar for erhverv og udvikling end hidtil. Erhvervspolitisk strategi 2007 2010, Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedsvæksten i Danmark udspringer ikke alene af de lokale virksomheders egne ideer, produkter og services. Vækst opstår også via et samarbejde mellem virksomheden og det omkringliggende samfund, som har en indflydelse på virksomhedernes vilkår. Entrepreneurship i Danmark 2007 vækstvirksomhedernes vilkår i det regionale og lokale samfund, Ernest & Young, januar 2008 Ændret kommunal organisering af erhvervsindsatsen Kommunerne har traditionelt grebet såvel organisering som styring af erhvervsopgaven forskelligt an lokalt. KL s kortlægning viser, at kommunerne efter reformen i stigende omfang etablerer selvstændige erhvervsenheder i de kommunale administrationer. Figur 2 viser, hvilke aktører som typisk i forskellige konstellationer arbejder sammen om løsning af såvel den strategiske som den driftsmæssige erhvervsopgave i kommunerne. Figur 2: Aktørsammensætning i den lokale erhvervsfremmeindsats Politikker og handlingsplaner Offentligt Privat Politisk niveau Politisk udvalg Erhvervsliv/ erhvervsråd Administrativt niveau Forvaltningen Erhvervsoperatør Kilde: KL 2008 Resultatkontrakt 16

Kommunerne har forskellige traditioner og modeller for organisering af erhvervsfremmeindsatsen lokalt. KL har tidligere anbefalet, at det erhvervs- og udviklingspolitiske arbejde placeres tæt på kommunens politiske ledelse. En central såvel politisk som administrativ placering af ansvar og opgave er med til at sikre ejerskab og bæredygtighed bag visionerne. De fleste kommuner (2/3) har valgt at placere det erhvervspolitiske arbejde i kommunernes økonomiudvalg. Andre kommuner (1/3), især sammenlægningskommuner har valgt at etablere et egentligt fagudvalg på erhvervsområdet, fx beskæftigelses- og erhvervsudvalg, strategi- og planudvalg, erhvervsog kulturudvalg etc. Modeller for erhvervsudvalg i tre undersøgelseskommuner En række kommuner har placeret arbejdet med erhvervsfremme i særlige fagudvalg. 1. Hjørring Kommune har etableret et udvalg for landdistrikt, erhverv og turisme (LET-udvalg). Udvalget koordinerer indsatsen inden for landdistriktsudvikling, erhverv og turisme. Udvalget har en tæt dialog med det lokale erhvervsråd, som udfører en række af kommunens erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter. 2. Ikast-Brande Kommune har nedsat et erhvervskontaktudvalg. Udvalget koordinerer indsatsen inden for landdistriktsudvikling, erhverv, turisme og elitesport. Udvalget mødes halvårligt med relevante lokale erhvervsfremmeaktører indenfor handel, turisme, erhverv og sport/kultur. 3. I Guldborgsund Kommune er det politiske arbejde med erhvervsfremme forankret i et erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg. Udvalget koordinerer indsatsen inden for landdistriktsudvikling, erhverv, turisme og beskæftigelse. Guldborgsund Kommune har valgt at lave en tæt kobling mellem erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen i kommunen. 17

Figur 3: Erhvervsopgavens politiske placering i kommunerne Pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 Økonomiudvalget Særligt fagudvalg Efter reformen er erhvervsområdet blevet styrket i kommunerne, og det politiske og administrative fokus er blevet stærkere. Tidligere var erhvervsopgaven i mindre grad integreret i de kommunale administrationer. Typisk var erhvervsrådet drivkraft i erhvervsarbejdet lokalt. Placering af det politikformulerende arbejde var ofte uklar og lå mange steder i erhvervsrådet. Langt de fleste kommuner har i dag placeret det erhvervspolitiske strategi- og udviklingsarbejde i forvaltningen efter reformen for at sikre bedre sammenhæng mellem udspil og strategi på erhvervsområdet. Kommunernes mål er at skabe mere fokus i opgaveløsningen både i forhold til den lokale udvikling, men også i forhold til at sikre bedre sammenhæng til den regionale indsats, fx i vækstfora og væksthuse. Opgaverne som er rykket tættere på forvaltningen handler fx om udarbejdelse af erhvervspolitik, strategioplæg på erhvervsområdet, salg af erhvervsarealer samt større analyse- og udviklingsopgaver på erhvervsområdet. Flere kommuner har styrket området administrativt. Der er ansat flere medarbejdere til at løfte det erhvervspolitiske arbejde i forvaltningerne. Figur 4 viser udviklingen i antal medarbejdere beskæftiget i forvaltningen med erhvervsfremme før og efter reformen. Oplysninger om antal medarbejdere beskæftiget med erhvervsfremme før reformen er baseret på informationer fra de nuværende 98 kommuner. 18

Figur 4: Antal medarbejdere i forvaltningen beskæftiget med erhvervsfremme før og efter reformen Antal kommuner 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 1-2 3-5 6-10 11-20 Antal medarbejdere Ved ikke Før kommunalreform Efter kommunalreform Figur 5 viser erhvervsopgavens organisatoriske placering i forhold til forvaltningsledelsen. Halvdelen af undersøgelseskommunerne har placeret erhvervsopgaven med direkte reference til kommunaldirektøren. Den anden halvdel har placeret opgaven med reference til anden direktør, fx en udviklingsdirektør, en erhvervs- og beskæftigelsesdirektør eller teknisk direktør. Figur 5: Erhvervsopgavens organisatoriske placering i forhold til forvaltningsledelsen Pct. 50 40 30 20 10 0 Med reference til kommunaldirektør Med reference til vicekommunaldirektør Med reference til økonomidirektør Med reference til anden direktør 19

KL s undersøgelse viser, at kommunerne ser forskelligt på erhvervsfremmeindsatsens naturlige forvaltningsmæssige forankring. Det vidner om, at kommunernes erhvervspolitiske ansvar udmøntes i en række forskellige opgaver, som igen trækker på ekspertise fra en række fagforvaltninger. En aktiv kommunal erhvervsindsats bygger på viden og indsigt fra kommunens forskellige fagforvaltninger. Organisatorisk betyder det, at fx formulering af en erhvervsstrategi eller løsning af konkrete erhvervsrelaterede myndighedsopgaver trækker på discipliner på tværs af forvaltninger. Det gælder eksempelvis opgaver som miljøgodkendelser, miljøtilsyn, byggesagsbehandling, forsyningsopgaver samt mere generelle plan- og udviklingsopgaver. Kalundborg Kommune ændrer organisering og styring af erhvervsopgaven Kalundborg Kommune er et eksempel på en kommune, som i forbindelse med reformen har valgt at omstrukturere kommunens erhvervsfremmeindsats. Det politiske ansvar for erhvervsindsatsen er placeret i kommunens økonomiudvalg. Større erhvervspolitiske planer og strategioplæg behandles også af det samlede byråd. Kommunen har placeret den strategiske erhvervsopgave i en selvstændig udviklingsenhed, plan- og udviklingskontoret, med direkte reference til kommunaldirektøren/direktionen. Udviklingsenheden har 14 medarbejdere, hvoraf 11 er AC ere. Afdelingen varetager opgaver i forhold til generel planlægning, erhverv, turisme, overordnet organisering samt interne funktioner i kommunen. Selve driftsopgaven vedrørende erhvervsservice og erhvervsudvikling med hjemmel i lov om erhvervsfremme er placeret i et eksternt erhvervsråd, Kalundborgegnens Erhvervsråd. Samarbejdet er reguleret i en partnerskabsaftale, som er indgået mellem bestyrelsen for Kalundborgegnens Erhvervsråd og kommunalbestyrelsen. 20

Kommunernes økonomiske prioritering af erhvervsindsatsen En gennemgang af Danmarks Statistiks budget- og regnskabstal for kommunerne for perioden 2004 til 2008 understøtter konklusionen om et stærkere kommunalt engagement på området efter reformen. Fra 2007 er kommunernes økonomiske prioritering af erhvervs- og turismeindsatsen steget. En sammenligning af budget 2006 (449 mio. kr.) og 2007 (544 mio. kr.) viser en samlet stigning på 17 pct. for hele landet i løbende priser 1. I budget 2008 fastholdes niveauet fra 2007 til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 2, jf. figur 6. Figur 6: Budgettal for erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter, alle kommuner Mio. kr. 600 550 500 450 400 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik 2008 En nærmere analyse af de kommunale udgifter for 2007 fordelt på regioner viser, at kommunerne i Region Syddanmark og Region Midtjylland anvender 1 I sammenligningen af budget 2006 og 2007 er der ikke foretaget en pris og lønregulering af tallene. 2 Tallene stammer fra Statistikbanken, Danmarks Statistik. Budget- og regnskabstal fra 2004, 2005 og 2006 er registeret under funktion 6.62 Erhvervsfremme og turisme. Budgettal for 2007 og 2008 samt regnskabstal for 2007 er registeret i henhold til den ny kontoplan på funktion 6.48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Det bør bemærkes, at konteringspraksis er omlagt fra 2006 til 2006, hvorledes det påvirker tallene er usikkert. Gamle kommuner er konverteret på baggrund af indbyggertal. 21

flest midler til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter, og kommunerne i Hovedstadsregionen færrest. Kommunerne i Region Nordjylland og Region Sjælland ligger på nogenlunde samme udgiftsniveau. Kommunerne i Region Syddanmark og Region Midtjylland tegner sig tilsammen for 60 pct. af de samlede kommunale udgifter til opgaven i 2007. Kommunerne i Region Syddanmark er de kommuner på landsplan, som samlet anvender flest midler til erhvervsservice og iværksætteri, og kommunerne i Region Midtjylland er de kommuner på landsplan, der samlet set anvender flest midler til turismefremmende aktiviteter, jf. figur 7. Figur 7: Regnskabstal for erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter for alle kommuner fordelt på regioner Mio. kr. 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 2007 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik 2008 Kommunernes løsning af driftsopgaven erhvervsservice Historisk set har kommunerne grebet erhvervsserviceopgaven meget forskelligt an. Mens nogle kommuner traditionelt har prioriteret opgaven højt, har andre ikke udbudt erhvervsservice. Som det ser ud i dag, tilbyder 95 af landets 98 kommuner erhvervsservice, dvs. vejledning til iværksættere og virksomheder om fx forretningsplaner, netværksmuligheder og henvisning til advokater, revisorer og finansieringsmuligheder. Se tabel 1. 18 af landets kommuner tilbyder denne service som en in house funktion, og har etableret en enhed i den kommunale forvaltning, som forestår arbejdet. 22

Størstedelen af kommunerne, 77, løser opgaven out house i en selvejende institution. Den selvejende institution er typisk et lokalt erhvervsråd/udviklingsråd, der har tilknyttet et sekretariat, et erhvervskontor, som forestår erhvervsservicen for kommunen. Erhvervskontoret varetager også medlemsbetjeningen af erhvervsrådets medlemmer. 5 kommuner har indgået en aftale med væksthuset om, at den lokale erhvervsservice løses her. Tabel 1: Kommunernes løsning af erhvervsfremmeopgaven Kommunernes organisatoriske placering af erhvervsfremmeopgaven Sjælland Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstad In house 2 2 4 1 9 18 Out house heraf i Et enkelkommunalt erhvervskontor Et fælleskommunalt erhvervskontor Væksthuset 9 9 0 0 17 9 7 1 18 15 2 1 16 10 6 0 17 5 9 3 77 49 24 5 Ingen erhvervsfremmeservice 0 0 0 0 3 3 Kommuner i alt 11 19 22 17 29 98 24 kommuner er gået i samarbejde med andre kommuner om at løfte erhvervsserviceopgaven. Det er typisk to kommuner, der samarbejder om et erhvervskontor. Men der er også eksempler bl.a. fra hovedstadsregionen på, at op til 9 kommuner kan samarbejde om at løse erhvervsserviceopgaven. I alt 23 kommuner har valgt at lægge erhvervs- og turismeindsatsen hos samme operatør. Styring og dokumentation nye redskaber Langt de flest kommuner er i færd med at implementere nye styringsredskaber i erhvervsindsatsen. Mange kommuner arbejder således aktivt med at sikre en styring igennem resultatkontrakter, samarbejdsaftaler, handleplaner etc. mellem kommune og erhvervsoperatør om udførelse af lokale erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter. 23

Kommunen har rettet ind efter de politiske vinde, der blæser på området. Det nye styringskoncept, man har valgt, er udtryk for et politisk fokus. Med en partnerskabsaftale, ønsker kommunen, at gøre det mere tydeligt, hvad man vil på erhvervsområdet. Claus Steen Madsen, udviklingschef, Kalundborg Kommune om samarbejdet med Kalundborgegnens Erhvervsråd Kommunerne har således fokus på, at de selv i højere grad vil styre den erhvervsindsats, de ønsker gennemført eksempelvis af erhvervsrådene. Langt over halvdelen af de 71 undersøgelseskommuner oplyser, at kommunens samarbejde med erhvervsrådet er reguleret i en resultatkontrakt, samarbejdsaftale etc., jf. figur 8. Figur 8: Antal kommuner, der har indgået kontrakt/samarbejdsaftale med ekstern erhvervsoperatør Pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 Ja Nej Ved ikke Det er imidlertid meget forskelligt, hvordan kommunerne nytænker styringen af erhvervsfremmeindsatsen såvel internt som i relation til eksterne samarbejdspartnere, fx erhvervsråd. Faktaboksen viser tre eksempler på, hvordan tre kommuner arbejder med styring af den lokale erhvervsfremmeindsats. 24

Styringskoncept i tre kommuner 1. Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder med en tredeling i deres styring af erhvervsfremmeindsatsen, som sammentænker såvel I) kommunens overordnede erhvervspolitiske strategi og målsætninger, som efterfølgende omsættes i årlige aktiviteter i en II) handlingsplan og som slutteligt knytter an til en III) resultatkontrakt mellem kommune og erhvervsoperatør. Tre elementer i styringskonceptet: 1) Erhvervspolitisk strategi, som beskriver de overordnede erhvervspolitiske målsætninger for perioden 2007 2010. Strategien er 4-årig. 2) Erhvervspolitisk handlingsplan 2007, som beskriver de konkrete årlige indsatsområder og aktiviteter. Handlingsplanen er 1-årig. 3) Resultatkontrakt mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Erhvervsråd indeholder en række indsats- og effektmål i forhold til udførelse af lokal erhvervsservice og erhvervsudvikling. Resultatkontrakten er 1-årig og lægger vægt på gensidighed i aftalen. 2. Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune har i 2007 indgået en samarbejdsaftale med Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande omkring kommunal erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejdsaftalen er meget eksplicit i forhold til formål, indsatsområder samt såvel kvantitative som kvalitative succeskriterier for indsatsen. Det fremgår af aftalen, at den kommunale erhvervsservice finansierer aktiviteter inden for fem hovedområder: virksomhedsservice, videnformidling, iværksætteri, internationalisering og eksport samt udvikling af erhvervsservice. Derudover finansieres administrative følgeomkostninger. De konkrete delaktiviteter i erhvervsservicen er defineret helt ned til et konkret timeestimat. 25

3. Hjørring Kommune Hjørring Kommune har i 2007 indgået en resultatkontrakt med Hjørring Erhvervscenter. Kontrakten indeholder nogle overordnede retningslinjer for samarbejdet og samspillet med såvel forvaltningen som kommunens politiske udvalg. Kontrakten angiver den årlige kommunale bevilling, men er imidlertid ikke videre præcis omkring de konkrete krav og mål for den lokale erhvervsfremmeindsats. Flere kommuner understreger, at indførelse af nye styringssystemer for det første skal sikre bedre sammenhæng mellem strategi og indsats på erhvervsområdet i kommunen, samt for det andet sikre et dynamisk udbud af og kvalitet i den lokale erhvervsindsats. Kommunerne koordinerer indsatsen med henblik på at skabe fokus både i forhold til den lokale udvikling, men også i forhold til at sikre sammenhæng i den regionale indsats, fx vækstforaarbejdet. Kommunerne opprioriterer således styringsopgaven på erhvervsområdet og bliver mere præcise og tydelige omkring, hvilke erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter inden for lov om erhvervsfremme kommunerne ønsker at gennemføre i samarbejde med lokale erhvervsoperatører. Både kommuner og erhvervsråd ser kontraktstyring som en styrkelse af samarbejdet, samt et redskab til at sikre større præcision i indsatsen. Kommunerne lægger vægt på, at kontrakten er gensidig, og at kontrakten er udtryk for fælles fodslag og gensidighed i indsatsen. Det er vigtigt, at de endelige mål for de lokale erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter er aftalt i samarbejde med erhvervsoperatøren, det kommer til udtryk i flere interviews. Resultatkontrakten er et væsentligt styringsredskab. Heri sammenkædes den overordnede erhvervspolitik med konkrete, operative opgaver, som vi løser for kommunen. Thomas Yde Tordrup, erhvervsdirektør, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd om samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Kommune 26

Kontraktstyring er en god måde at afstemme forventningerne på. Peter Schwensen, direktør, C4 Hillerød (Erhvervsråd) om samarbejdet med Hillerød Kommune Det er samtidig vigtigt, at kommunerne og erhvervsrådene arbejder videre med at synliggøre og dokumentere resultater og effekter af den lokale erhvervsfremmeindsats. KL skabelon til inspiration for kommunernes styring og dokumentation af den erhvervspolitiske indsats KL har i marts 2008 udarbejdet en aftaleskabelon til inspiration for kommunernes styring af den lokale erhvervsfremmeindsats. Redskabet skal understøtte kommunernes igangværende arbejde med at nytænke styringsindsatsen. Resultatkontraktskabelonen suppleres af et inspirationskatalog til konkrete mål og resultatkrav, der kan fungere som inspiration i dialogen mellem kommunen og erhvervsoperatøren lokalt. Aftaleskabelonen kan downloades på KL s hjemmeside www.kl.dk. Kommunalreformen og erhvervsrådene KL s undersøgelse viser, at kommunalreformen også har haft indflydelse på erhvervsrådenes struktur. Mange erhvervsråd er enten direkte fusionerede eller har valgt at samle administration og sekretariat i én paraplyorganisation, hvor de har opretholdt medlemsoptaget i en foreningsstruktur, der ligger inden for de tidligere kommunegrænser. Andre erhvervsråd er nedlagt og erstattet af helt nye konstruktioner, som fx et nyt udviklingsråd, eller deres opgaver er blevet samlet i en afdeling i den kommunale forvaltning. 27

Tre typer erhvervs- og udviklingsråd KL s undersøgelse viser, at der er tre forskellige modeller for, hvordan erhvervsrådene og udviklingsrådene er opbygget. De traditionelle erhvervsråd De traditionelle erhvervsråd er initieret af det lokale erhvervsliv. De optager medlemmer blandt virksomhederne i lokalområdet, og disse udgør også størstedelen af deres bestyrelser. Mange gange er kommunalbestyrelsen, typisk ved borgmesteren og LO også repræsenteret, men der er også undtagelser, hvor bestyrelse alene består af erhvervslivet. De traditionelle erhvervsråd har typisk tilknyttet et erhvervskontor, som dels varetager erhvervspolitiske driftsopgaver for kommunen, dels betjener erhvervsrådets medlemmer. Et traditionelt erhvervsråd har derfor både karakter af at fungere som det lokale erhvervslivs interesseorganisation ift. kommunen, og at udgøre kommunens driftsorganisation for udøvelse af erhvervsfremme- og erhvervsserviceinitiativer. De foreningsbaserede erhvervsråd paraplyorganisationerne De foreningsbaserede erhvervsråd bygger på en foreningsstruktur, hvor erhvervsrådene i de tidligere kommuner er omdannet til foreninger, der optager medlemmer fra de lokale erhvervsliv. Et erhvervsråd i en ny kommune kan derfor godt bygge på erhvervsforeninger i tre tidligere kommuner. Erhvervsrådet i sig selv optager ikke medlemmer, men fungerer som en paraplyorganisation, hvor sekretariat og administration for foreningerne er samlet. Erhvervsrådets sekretariat er også typisk driftsorganisation for udøvelse af kommunens erhvervsfremme og erhvervsserviceaktiviteter. Erhvervsrådets bestyrelser er her sammensat af medlemmerne fra de underliggende foreninger. LO og kommunalbestyrelsen, typisk ved borgmesteren, er også ofte repræsenteret. I denne konstruktion er det således erhvervsforeningerne, der danner medlemsstruktur og det lokale erhvervslivs interesseorganisation ift. kommunen. 28

De kommunalt initierede erhvervsråd De kommunalt initierede erhvervsråd er typisk etableret af kommunen med det formål, at de kan rådgive kommunen i erhvervspolitiske spørgsmål. Disse erhvervsråd sekretariatsbetjenes typisk af kommunen, og har således ikke et selvstændigt sekretariat/erhvervskontor. I disse erhvervsråd er bestyrelserne typisk sammensat af erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter og lokale uddannelses- og videninstitutioner. Samlet set er der i dag 64 lokale erhvervsråd/udviklingsråd på landsplan. Heraf har 55 tilknyttet et sekretariat/erhvervskontor, som løser erhvervsserviceopgaven for kommunerne. Tilsammen har erhvervskontorerne ca. 335 ansatte, og som det fremgår af figur 9 er der typisk ansat 3 5 medarbejdere i et lokalt erhvervskontor. For enkelte erhvervskontorer er antallet af medarbejdere uoplyst. Det samlede antal medarbejdere i erhvervskontorerne forventes derfor at være en anelse højere. Oplysningerne stammer fra en gennemgang af rådenes hjemmesider, som er forudsat at være opdaterede. Der gøres desuden opmærksom på, at medarbejderoptællingen dækker over alle kategorier af ansatte fra administrative medarbejdere til ledelse og virksomhedsvejledere mm. 29

Figur 9: Antal medarbejdere i erhvervsråd/erhvervskontorer efter kommunalreformen Antal erhvervsråd/erhvervskontorer 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1-2 3-5 6-10 11-20 Antal medarbejdere >20 Uoplyst Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Som det fremgår, er det ikke alle erhvervsråd, der har tilknyttet et erhvervskontor, der sekretariatsbetjener erhvervsrådet og løser erhvervspolitiske driftsopgaver for kommunen. Disse erhvervsråd fungerer typisk som det lokale erhvervslivs interessevaretagelsesorgan ift. den kommunale erhvervspolitik mm. I det tilfælde, at det er kommunen, der har initieret erhvervsrådets oprettelse, er det også typisk kommunen, der stiller sekretariat til rådighed for erhvervsrådet. Samtlige erhvervsråd og erhvervskontorer har indgået samarbejdsaftaler med væksthusene og understøtter herigennem kommunernes mål om en enstrenget erhvervsservice. Det er KL s vurdering, at fundamentet for et enstrenget erhvervsservicesystem er lagt. 30

Eksempler på erhvervsrådenes opgaver KL s kortlægning af erhvervsrådene viser, at de opgaver erhvervskontorerne typisk varetager er følgende: Iværksættervejledning: Etablering og udvikling af erhvervsvirksomhed, formidling af finansieringskilder, iværksætterkurser, mentorordninger, salg og markedsføring, etablering og registrering, regnskab og skat, etc. Virksomhedsvejledning: Produktudvikling, kapitalfremskaffelse, tilskudsmuligheder og støtteordninger, eksport- og importvejledning, køb og salg af virksomhed, kompetenceudvikling i virksomheden, netværksmøder etc. Generelt Netværk og klynger, informations- og temamøder, formidling af erhvervslovgivning og markedsinformation, formidling af erhvervslokaler og -arealer, virksomhedstiltrækning, hjælp til projektudvikling, innovationsforløb, kontaktformidling til myndigheder, kontaktformidling til private rådgivere, kontaktformidling til væksthuse etc. Det er desuden KL s vurdering, at det kommunalpolitiske fokus på erhvervsindsatsen er blevet væsentligt større efter reformen. Interessen vil næppe aftage de kommende år. KL forventer, at kommunernes forventninger til indholdet og kvaliteten i erhvervsopgavens løsning vil være stigende. 31

En enstrenget erhvervsservice godt på vej Kommunalreformen har placeret ansvaret for iværksætteri og service til små og mellemstore virksomheder i kommunerne. Hvor erhvervsservicen før var delt ansvar for stat, amter og kommuner, er den nu entydigt forankret i kommunerne. Kommunerne er blevet den offentlige sektors indgang til iværksætteri og vækst. Kommunerne har sat sig som mål, at et kommunalt ansvar for opgaven skal føre til et kvalitetsløft i den samlede danske erhvervsservice. Overliggeren skal løftes. Derfor har kommunerne også indgået en aftale med regeringen om, at den specialiserede erhvervsservice til iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale skal løses i fem fælleskommunalt ejede væksthuse. Den generelle erhvervsservice til bredden af virksomheder skal fortsat løftes lokalt. Aftalen med regeringen understøtter den kommunale ambition om at skabe en enstrenget erhvervsservice med en tæt sammenhæng og en klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice, og den specialiserede erhvervsservice, der gives i væksthusene. No wrong door Uanset om en iværksætter eller virksomhed henvender sig hos det lokale erhvervsråd eller det regionale væksthus skal en vejleder kunne give et overblik over rådgivningsmulighederne i regionen. No wrong door princippet understøtter et brugerfokus i erhvervsservicen. 32

For kommunerne betyder en enstrenget erhvervsservice for det første, at det er tydeligt for brugerne af systemet, at der er forskel på den lokale vejledning og vejledningen i væksthusene. For det andet, at den offentlige erhvervsservice i tilstrækkeligt omfang henviser videre til private aktører. Der må ikke være konkurrenceforvridning i systemet. For det tredje, at kommunerne sikrer en høj kvalitet i erhvervsservicesystemet, og at der i forlængelse heraf skabes flere vækstiværksættere. De kommunale mål for erhvervsservicen er således klare. Overliggeren skal løftes, og der skal skabes flere iværksættere og virksomheder, der sikrer fremgang, fornyelse og vækst lokalt, regionalt og nationalt. Væksthusene har dog også et potentiale som et muligt kraftcenter for fælleskommunale erhvervsudviklingsaktiviteter. Det forhold, at regionerne ikke må være operatører, giver kommunerne mulighed for via væksthusene at sætte sig selv i spil som udførerled for de initiativer, som vedtages via de regionale vækstfora. I udgangspunktet er væksthusene derfor også tænkt som en væsentlig operatør og igangsætter i forhold til initiativer igangsat i regi af vækstfora. 33

De fælleskommunale væksthuse Kommunalreformen har forankret ansvaret for både den generelle og den specialiserede erhvervsservice i kommunerne. Placeringen af den specialiserede erhvervsservice i kommunerne er forbundet med en overgangsordning på fire år frem til udgangen 2010. I overgangsperioden varetager staten det finansielle ansvar på ca. 85 mio. kr. årligt. KL har i april 2006 indgået aftale med regeringen om, at den specialiserede erhvervsservice skal løses i regi af fem fælleskommunalt ejede væksthuse. Væksthusenes arbejde skal målrettes iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Den generelle erhvervsservice forankres fortsat lokalt i kommunerne. Væksthusene er stiftet af kommunerne og oprettet som erhvervsdrivende fonde. Der er 8 pladser i væksthusenes bestyrelser. Kommunerne har formandskabet, og udpeger yderligere 4 medlemmer, hvoraf en skal være erhvervsrepræsentant. Vækstforum udpeger 2 medlemmer, hvoraf en skal være erhvervsrepræsentant. Erhvervs- og Byggestyrelsen udpeger et medlem. Det er et fælleskommunalt mål, at kommunerne skal skabe et sammenhængende erhvervsservicesystem med en klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice i væksthusene. Væksthusene skal desuden kunne udleje lokaler og rumme statslige og private rådgivere samt fungere som operatører for vækstfora. Væksthusene godt fra start Væksthusene er kommet godt fra start. Arbejdet med at etablere en enstrenget og sammenhængende erhvervsservice til iværksættere og små og mellemstore virksomheder er godt i gang. Der er politisk opbakning til væksthusene, og KL s undersøgelse fra efteråret 2007 viser, at mange kommuner mener, at væksthusene er med til at sikre kvaliteten i erhvervsservicen. Væksthusene har en berettigelse i forhold til at 34

skabe kritisk masse, og kommunerne ser gerne, at væksthusmodellen er langtidsholdbar. Tilsvarende synspunkter gør sig gældende hos de lokale erhvervschefer, der bakker op om at få skabt et langtidsholdbart vejledningssystem. Samarbejdet med væksthuset tegner fabelagtigt godt. Der er en god arbejdsdeling i forhold til den lokale erhvervsservice. Hvor virksomhederne i Horsens før kunne trække på 6 medarbejdere i erhvervsrådet, kan de nu trække på viden fra i alt 45 vejledere. Torben Busk, erhvervschef, Horsens Erhvervsråd om samarbejdet med Væksthus Midtjylland For så vidt angår det konkrete arbejde med at skabe en klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene har husene i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen sat en række initiativer i gang, der skal understøtte et sammenhængende erhvervsservicesystem. For det første er der indgået samarbejdsaftaler mellem væksthusene og stort set samtlige lokale erhvervsaktører. Flere steder er der 2. generationsaftaler på vej. Aftalerne er grundlaget for en klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. Et velfungerende samarbejde mellem den lokale erhvervsservice og de nye væksthuse er en forudsætning for, at kommunerne reelt får skabt et enstrenget erhvervsservicesystem. For det andet er der udviklet en række redskaber til væksthusene, som også bliver tilgængelige for de lokale aktører. Det drejer sig om: Et fælles intranet, som skal sikre videndeling og brug af parallelle metoder i henholdsvis den lokale og den specialiserede erhvervsserviceindsats. Et registreringssystem, der registrerer erhvervsservicesystemets aktiviteter. Et screeningsværktøj, der kan understøtte en vurdering af, om en virksomhed skal have vejledning lokalt eller i væksthuset. 35

Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen Hvad angår det kommunale mål om at undgå konkurrenceforvridning er der indgået flere samarbejdsaftaler mellem væksthusene og private aktører, der kan understøtte vejledningen og rådgivningen af virksomheder med vækstpotentiale. De første skridt på vejen til et enstrenget erhvervsservicesystem med tæt sammenhæng mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene er således taget, og et langtidsholdbart vejledningssystem for iværksættere og virksomheder er godt på vej. Figur 10: Væksthusenes geografiske placering Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet 2007 Væksthusene katalysator for den regionale erhvervsudvikling Målet med væksthusene er at samle statslige og kommunale tilbud til vækst iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner i samme hus. Men væksthusene er, som sagt, også et potentiale som et muligt kraftcenter for fælleskommunale erhvervsudviklingsaktiviteter. 36

Qua væksthusenes brede kontaktflade og kendskab til iværksættere, virksomheder og erhvervspolitiske aktører kan væksthusenes viden om udfordringerne for den regionale erhvervsudvikling understøtte det kommunale input til arbejdet i de regionale vækstfora. Sammenhængen mellem væksthusenes og vækstforas bestyrelser giver desuden kommunerne gode muligheder for via væksthusene at påvirke arbejdet i vækstfora. Til illustration kan væksthusenes kompetencer fx nyttiggøres ifbm. vækstforaenes klyngesatsninger. Husenes viden kan fx bidrage til en kvalificering af et fælleskommunalt oplæg til en klyngesatsning, og vil også kunne fungere som facilitator. Rigtigt tænkt kan væksthusene blive et vigtigt strategisk instrument for kommunerne i diskussionen om den regionalpolitiske dagsorden. Dette potentiale som katalysator for en bredere erhvervsudvikling i regi af vækstfora er ikke udnyttet fuldt ud endnu. Væksthusene er dog flere steder lykkedes med at blive operatør for vækstfora på en række projekter. I bl.a. Midtjylland og Nordjylland er det lykkedes at reservere ganske væsentlige beløb i vækstfora, som skal anvendes til erhvervsserviceinitiativer i væksthuset. Det vidner om, at kommunerne via væksthuset kan få del i væsentlige midler til erhvervsudviklingsaktiviteter. Væksthusenes potentiale som et fælleskommunalt strategisk instrument har dog hidtil kun har haft begrænset kommunalt fokus. Væksthusene er kommet for at blive Forbedring af den samlede danske erhvervsservice til iværksættere og små og mellemstore virksomheder står højt på den nationale erhvervspolitiske dagsorden. At Danmark skal være et førende iværksættersamfund er et erklæret mål i regeringens politik. Blandt kommunerne og andre relevante erhvervsaktører står alternativet til væksthusene ikke alle steder helt klart. Der har været tilkendegivelser af, at væksthusene kun er midlertidige, og at husene kan nedlægges efter overgangsperioden. 37