Udviklingsplan i relation til at skabe liv gennem aktiviteter og arrangementer Maj 2015 1
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Aarhus Teater ønsker, at der som led i den igangværende arkitektoniske udvikling af Bispetorv skal skabes nyt liv på torvet gennem en mangfoldighed af kunstneriske, kulturelle, videns-, erhvervs- og handelsmæssige aktiviteter. Derfor har teatret efter aftale med Borgmester Jacob Bundsgaard og Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz taget initiativ til og bekostet udarbejdelsen af en udviklingsplan for Bispetorv i relation til at skabe liv gennem aktiviteter og arrangementer. Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med Have Kommunikation og skitserer tre scenarier for et arrangementsår på Bispetorv, som er tænkt i progressiv forlængelse af hinanden, således at scenarie 1 (sommer 2015 marts 2016) skitserer et scenarie, der kan virkeliggøres allerede i 2015, mens scenarie 2 skitserer, hvordan er arrangementsår kunne se ud i 2016 og scenarie 3 hvordan det kunne se ud i 2017. Ambitions- og aktivitetsniveauet er størst i scenarie 3 og større i scenarie 2 end i scenarie 1. Scenarie 1 er lavet med afsæt i en realistisk vurdering af, hvad man kan nå at virkeliggøre allerede i 2015 under hensyntagen til dels den politiske beslutningsproces og dels den model for organisation og drift, der er anbefalet i udviklingsplanen. Scenarie 2 og 3 matcher på hver sit niveau den i udviklingsplanen beskrevne vision om at gøre Bispetorv til et kulturelt samlingspunkt, et aarhusiansk agora, som det kaldes i planen, jf. nedenfor. De kræver begge etableringen af en egentlig organisation, der kan drifte og sikre løbende udvikling på torvet. Scenarie 1 kræver ikke en sådan organisation, og kræver heller ikke den store tilførsel af økonomiske midler. Som sagt er de tre scenarier tænkt i progressiv forlængelse af hinanden: Først handler det om at komme i gang og realisere, hvad der under hensyntagen til ressourcer og tidshorisont kan lade sig gøre nu og her (perioden fra sommeren 2015 og frem til udgangen af marts 2016). Dernæst handler det om at lægge et fundament af gode, substantielle aktiviteter, der kan skabe bred interesse og har en markant profil, men som for de flestes vedkommende er forholdsvis let implementerbare og således ikke kræver det store udviklingsarbejde (perioden fra april 2016 marts 2017). Afslutningsvis kommer man flødeskum på kagen i form af nogle markante signaturaktiviteter for Bispetorv, som kræver en vis udvikling, men som omvendt også vil bidrage til at fuldende torvets profil som byens kulturelle samlingspunkt (perioden fra april 2017 og frem). Man kan således sige, at 2015-16 har karakter af opstart, april 2016 marts 2017 har karakter af at være et forsøgsår, den egentlige generalprøve, inden Bispetorv rent arrangementsmæssige skal stå i fuldt flor fra foråret 2017, når Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad. Udviklingsplanen stopper således i begyndelsen af 2018, fordi tanken er, at man med etableringen af arrangementsscenarie 3 (april 2017-) har opnået en form, som skal videreføres fremover, og som ret beset også vil blive et af de væsentligste elementer i Kulturhovedstadens arv til fremtiden. 2
I princippet kan man godt forestille sig, at man realiserer scenarie 1 i andet halvår af 2015 og scenarie 2 i 2016 og bliver stående herved og dermed undlader inden for overskuelig fremtid at virkeliggøre scenarie 3. Det er et spørgsmål om ambitionsniveau og ressourcer. Derimod vurderes det ikke at være en holdbar løsning at strække scenarie 1 længere frem end til foråret/sommeren 2016, da det ikke vil leve op til den definerede vision for Bispetorv, jf. nedenfor. Dette skal også ses i lyset af den grundlæggende filosofi bag udviklingsplanen: Aktiviteterne på torvet skal tilskynde til meraktivitet det vil sige til, at borgerne lader sig inspirere og bruger byrummet til at afvikle egne aktiviteter i perioder, hvor der ingen officielle aktiviteter finder sted og nogle gange også samtidig med. Bispetorv skal være et samlingspunkt, og det arkitektoniske redesign lægger op til, at der skabes små rum, som borgerne kan opholde sig i og bruge. Torvet skal indbyde og inspirere til (med)skabelse, og hvis denne filosofi skal indfries, vil det ikke være nok at blive stående ved scenarie 1, da aktivitetsniveauet ikke vil være højt nok til at sætte gang i den ønskede dynamik. Illustration 1: Progression 2015-2017 Arrangementsscenarierne for henholdsvis 2015-16, 2016-17 og 2017- indeholder hver især konkret følgende: Angivelse måned for måned af de foreslåede aktiviteter med tilhørende uddybende beskrivelse af de enkelte aktiviteter Angivelse af afsender/afvikler af den enkelte aktivitet Angivelse af de enkelte aktiviteters varighed Estimeret publikum til de enkelte aktiviteter Estimerede udgifter til renhold Angivelse af finansieringskilde Eventuel mulighed for lejeindtægt Desuden er der for arrangementsscenarie 2 og 3 på baggrund af det estimerede samlede publikumsantal i hvert scenarie angivet et minimusniveau for den/de forpagtningsaftaler, der bør indgås i relation til udeservering på torvet 3
UDVIKLINGSPLANEN INDEHOLDER DESUDEN FØLGENDE HOVEDAFSNIT: Indledende bemærkninger... S. 02 Proces og metode... S. 05 En placering af Bispetorv i byens fysiske og mentale geografi... S. 07 Vision, profil og økonomi... S. 09 Vision: Bispetorv som et aarhusiansk AGORA... S. 10 Caféliv og udeservering... S. 11 Bispetorvs rolle og funktion i forhold til byens andre open air-tilbud... S. 12 Dogmer for aktiviteter på Bispetorv... S. 14 Hvordan skabes der aktiviteter... S. 15 Samarbejde med 2017... S. 17 Samarbejde med erhvervs- og handelsliv... S. 18 Organisation... S. 19 Placering af sekretariat... S. 20 Organisationsmodel... S. 21 Økonomi... S. 22 Scenemoduler, teknik, strøm, vand mm... S. 23 Kommunikation... S. 24 Forklaring af de forskellige udregningsmodeller... S. 25 De tre arrangementsscenarier... S. 28 Step 1: Arrangementsscenarie 1 (sommeren 2015 marts 2016)... S. 29 Step 2: Arrangementsscenarie 2 (april 2016 marts 2017)... S. 31 Step 3: Arrangementsscenarie 3 (april 2017 )... S. 34 Bilag 1: Arrangementsscenarie 1 Bilag 2: Arrangementsscenarie 2 Bilag 3: Arrangementsscenarie 3 Bilag 4: Opsummering fra stormøde og workshop på Aarhus Teater hhv. 5. marts og 7. april 2015 4
PROCES OG METODE Nærværende udviklingsplan for Bispetorv er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Aarhus Teater og Have Kommunikation og er blevet til dels på baggrund af Have Kommunikations viden og erfaringer fra andre lignende arbejder, dels på baggrund af en række workshops og dialogmøder i Aarhus, initieret af Aarhus Teater, Aarhus Kommune og tegnestuen Schønherr. Det drejer sig konkret om følgende: Workshop på Aarhus Teater tirsdag den 7. april 2015 med deltagelse af et bredt udsnit af byens aktører inden for kunst, kultur, videns- og uddannelsessektoren, erhvervslivet, handel og turisme samt repræsentanter fra kommunen Stormøde på Aarhus Teater torsdag den 5. marts 2015 med deltagelse af et bredt udsnit af byens aktører inden for kunst, kultur, videns- og uddannelsessektoren, erhvervslivet, handel og turisme samt repræsentanter fra kommunen Dialogmøde hos Schønherr torsdag den 19. februar 2015 med deltagelse af de nære aktører (Bispetorvs naboer), enkelte repræsentanter fra byens kulturliv samt repræsentanter fra kommunen Dialogmøde hos Schønherr torsdag den 12. januar 2015 med deltagelse af de nære aktører (Bispetorvs naboer) samt repræsentanter fra kommunen Desuden har der løbende været afholdt møder med Aarhus Kommune ved Kim Gulvad Svendsen og stadsarkitekt Stephen Willacy. Rent metodisk har der været lagt vægt på at etablere et grundigt kendskab til Bispetorvs historie og de forskellige bestræbelser på i tidens løb at skabe aktiviteter på torvet, og på at aktivere Aarhus Teaters og Have Kommunikations i forvejen indgående kendskab til aarhusiansk kultur- og erhvervsliv. Udgangspunktet har hele tiden været at tage afsæt i Aarhus og byens konkrete udfordringer og potentialer med henblik på at skabe en udviklingsplan for Bispetorv, der passer til byen og de aktører, der skal skabe aktiviteter på Fremtidens Bispetorv. Den grundlæggende filosofi er, at et fremtidigt aktivitetsniveau skal bygge på byens egne ressourcer og ikke på arrangementer importeret udefra. Derfor har der i processen løbende, ved siden af de ovenfor anførte møder, været dialog med en række af byens centrale aktører. 5
I arbejdet har Have Kommunikation i særdeleshed trukket på sine erfaringer fra udarbejdelsen af en udviklings- og arrangementsplan for Kvæsthusmolen i København. Fra foråret 2016 skal den nye mole ved Skuespilhuset udgøre et nyt kulturelt knudepunkt i byen og rumme en bred vifte af kunstneriske aktiviteter, kultur- og familiearrangementer, pop-up restauranter, produktpræsentationer og et væld af skæve tiltag med grobund i byens kreative vækstlag. Opsamlingsreferater fra stormødet på Aarhus Teater og workshoppen på teatret den 7. april er vedlagt som bilag 4. 6
EN PLACERING AF I BYENS FYSISKE OG MENTALE GEOGRAFI Aarhus er en by i kraftig udvikling og forandring. Indbyggertallet vokser omkring 1,5 % pr. år og forventes i de kommende 15 år at vokse fra ca. 324.000 i 2014 til 375.000 i 2030, hvor byen ligeledes forventes at bestå af 200.000 boliger og 220.000 arbejdspladser og desuden huse 60.000 studerende. I den centrale del af byen finder udviklingen for alvor sted i den nye bydel ved havnen, Aarhus Ø, som kommer til at rumme 12.000 arbejdspladser og huse 7.000 indbyggere. Aarhus Ø skal over de kommende år summe af liv, ikke mindst i kraft af store institutioner som Navitas, Urban Mediaspace og den kommende promenadestrækning, som markerer byens oprindelige kystlinje, og gør det muligt at bevæge sig fra Risskov i nord til Marselisborgskovene i syd til fods eller på cykel, afsondret fra biltrafik. Aarhus Ø er en udvidelse af det centrale Aarhus mod øst, der samtidig vil trække nye akser og definere nye veje for byens menneskestrøm, herunder strømmen af mennesker gennem den historiske bykerne og ikke mindst området omkring Domkirken, Katedralskolen, Aarhus Teater og Bispetorv. I dag bevæger den store menneskestrøm langs Strøget og Store Torv sig primært i periferien af området, men det kommer til at ændre sig de kommende år, hvor byens historiske hjerte igen kan komme til at indtage en central placering i byens fysiske geografi: Den kommende letbane, som kommer til at løbe langs Skolebakken og Strandvejen, vil blive en central transportåre gennem byen, og hvis man står af/på ved det kommende stoppested ud for Aarhus Katedralskole og skal til/kommer fra Strøget og det centrale Aarhus, vil man passere langs Bispetorv. Byens nye multimediehus Urban Mediaspace må ligeledes forventes at være en institution, der genererer en vis trafik, og mange vil på deres vej til/fra det centrale Aarhus skulle passere forbi torvet, enten via Skolegade eller Skolegyde. Endvidere er selve havneudvidelsen og de nye by- og handelsarealer, der opstår i den forbindelse, interessante, fordi Bispetorv også her vil ligge på linjen mellem disse og det centrale Aarhus. Byudviklingen og de deraf følgende nye akser for byens menneskestrøm vil gøre området omkring Bispetorv, Domkirken, Katedralskolen og teatret betydelig mere befolket end i dag, og i lyset af det perspektiv har Aarhus Kommune i samarbejde med arkitektfirmaet Schønherr iværksat et arkitektonisk redesign af Bispetorv, der over de kommende år og med opstart allerede i sommeren 2015 skal gøre pladsen til en attraktiv oase, et grønt åndehul i hjertet af byen med udeservering og masser af muligheder for at slappe af, puste ud efter en intens strøgtur og nyde solen. 7
Illustration: Nye akser gennem byen Nærværende udviklingsplan bevæger sig inden for de rammer, som det arkitektoniske redesign af torvet udstikker. Et bærende element i redesignet er, at torvet skal bestå af små rum, som man kan opholde sig i, og hvor der kan udfolde sig mindre aktiviteter. Der skal kunne ske mange ting på én gang, og omvendt vil Bispetorv ikke være det oplagte rum for store events. Disse vil gøre sig bedre andre steder i byen, eksempelvis på den kommende havneplads i nærheden af torvet. Bispetorv kan noget andet. Det har en historisk funktion som byens hjerterum, der skriver sig helt tilbage til Vikingetiden og Middelalderen. Det er omgivet af smukke, gamle bygninger blandt andet Domkirken, Katedralskolen og teatret. Det er samtidig en forholdsvis lille plads, og det giver Bispetorv en aura af varme og intimitet. Havnen bliver det moderne Aarhus, byen i vækst, Bispetorv er det historiske Aarhus, og som bekendt fra tidens mange byudviklingsprojekter er denne historiske dimension en væsentlig dimension for de fleste borgere i deres brug af byen. Historie giver mening og en følelse af fællesskab og sammenhold, og derfor er historiske byrum som eksempelvis Bispetorv vigtige aktiver i bestræbelsen på at skabe engagement og fællesskab. 8
VISION: Vision, profil og økonomi Den nedenfor foreslåede vision for fremtidens Bispetorv og de dertil hørende scenarier for arrangementsår er udformet med en række særlige forhold in mente: Områdets særlige historie. Bispetorv var en central plads i både Vikingetidens og Middelalderens Aarhus (Aros). Opførelsen af Domkirken blev påbegyndt i 1190 erne, og kirken blev ombygget over en længere årrække i 1400-tallet. Aarhus Katedralskole er landets næstældste og dens historie skriver sig tilbage til 1195. Og Aarhus Teater, der afgrænser området mod sydøst, er en af landets ældste eksisterende scener og stod færdig i 1900. Bispetorv afgrænses med andre ord af nogle af byens vægtigste institutioner inden for kultur- og åndsliv, og en fremtidig vision og arrangementsprofil skal matche den kvalitet, der forbindes med disse institutioner. Vision og arrangementsprofil skal matche byens kulturelle mangfoldighed og forankres i byens brede skare af aktører inden for kunst, kultur, den kreative sektor, turisme, handels- og erhvervsliv. Bispetorv skal både leve af, skabe synergieffekter med og stimulere de ressourcer, som allerede findes i byen. Den lokale forankring er altafgørende. Torvet skal ikke være et sted for importeret kultur, men et sted for det bedste af Aarhus. Vision og arrangementsprofil skal bevæge sig inden for de rammer, som det arkitektoniske redesign af Bispetorv udstikker, og det betyder, at torvet, der i forvejen ikke er en særlig stor plads, ikke vil være velegnet til alt for store events. Tværtimod skal der kunne afvikles flere mindre aktiviteter på samme tid, og der skal i vidt omfang være tale om aktivitetstyper, som man kan gå til og fra og deltage i på uformel vis. Vision og arrangementsprofil er udarbejdet med et særligt blik for, hvilken profil projekter som dette skal have for at opnå interesse fra eksempelvis fonde og private sponsorer. Den foreslåede overordnede profil for Bispetorv og de tre arrangementsscenariers konkrete miks af aktiviteter er således udformet på en sådan måde, at det vurderes at være interessant for eksempelvis en eller flere fonde at gå ind og støtte projektet, i hvert fald i en opstartsfase. 9
VISION: Bispetorv som et aarhusiansk AGORA Fremtidens Bispetorv skal være det tydelige symbol på, den tydelige manifestation af, at Aarhus er en Kulturby med stort K. Kulturby forstået både som en by med et rigt kunstnerisk vækstlag og et væld af etablerede kulturinstitutioner hvilket Aarhus i forvejen er kendt for og kulturby forstået som en by, hvor kulturelle aktiviteter i bred forstand bruges til at styrke byudviklingen og skabe en stærk sammenhængskraft blandt borgerne hvilket Aarhus er knap så kendt for, uden dog dermed at sige, at denne dimension ikke er til stede i byens kulturarbejde. Etablerede kulturinstitutioner, festivaler, uddannelsesmiljøer og vækstlag udgør vigtige grundstrukturer og rammer for den kulturelle udvikling, mere eller mindre lukkede rum man kan gå ind i og dyrke kulturen i forskellige afskygninger. Men de udgør ret beset også strukturer, der lukker det kulturelle liv inde i afgrænsede rum. En levende kulturby skal derfor have et supplement til disse afgrænsede, lukkede kulturrum i form af et åbent, fælles kulturelt samlingspunkt, der kan fungere som et sted for en mangfoldighed af kulturelle aktiviteter og en mangfoldighed af kulturelle møder et åbent byrum, der er inkluderende, tilskynder til medskabelse og til, at borgerne selv tager initiativ til at skabe og afvikle aktiviteter i større og mindre skala. Bispetorv skal være et sådant sted, et moderne AGORA; en nutidig pendant til de centrale pladser i de gamle græske bystater, hvor politik, handel, teater og sport var koncentreret; et samlingspunkt for kulturelt engagement, der tilbyder unikke rammer og muligheder for borgernes deltagelse i byens kulturelle liv. Bispetorv skal være et sted, der udvikler det kulturelle møde, et sted, hvor finkultur og folkelig kultur kan blomstre side om side; hvor samtalen, oplysningen og samfundsudviklingen har de bedste vilkår og finder sted frit tilgængeligt i det åbne byrum, hvor underholdning og aktiviteter for børn kan finde sted side om side med små stedsbundne kunstneriske eksperimenter. Fremtidens Bispetorv skal med andre ord være selve symbolet på, ikonet for, at Aarhus er en levende kulturby, et ikon, der udgør et modspil til de bygninger og monumenter, der altid bruges som ikoner for byers kulturelle profil. Bispetorv skal være symbolet for det levende kulturliv, fordi kultur ikke først og fremmest er historie, kunst og institutioner, men det levende liv, det liv, der leves nu og her, det liv, som et moderne byrum skal understøtte og give de bedste betingelser for udfoldelsen af. 10
CAFELIV OG UDESERVERING Den ovenfor beskrevne profil og vision for Bispetorv vil også stimulere det cafeliv og udeserveringsmiljø, som det arkitektoniske redesign af torvet lægger op til med serveringsmuligheder ved Domkirken, langs Kannikestræde, ved Café Hack mm. De mange kulturelle aktiviteter vil skabe en øget interesse for at vælge Bispetorv som det sted, hvor man nyder sin kaffe, frokost eller aftensmad i de lyse forårs- og sommermåneder, og omvendt vil de gode muligheder for servering sikre et endnu større publikum til de forskellige aktiviteter. Tankerne om cafeliv og kulturel aktivitet supplerer således hinanden ganske godt, og det vil løbende være væsentligt at bestræbe sig på at opnå de største synergieffekter mellem de to, blandt andet ved at involvere de forskellige restaurationer og operatører tæt i udviklingen af torvet. 11
S FUNKTION OG ROLLE I FORHOLD TIL BYENS ANDRE OPEN AIR-TILBUD Der findes allerede en lang række open air-tilbud i Aarhus, og der foregår allerede en del kulturelle aktiviteter på byens torve og pladser. Og sådan vil det naturligvis også være fremover efter etableringen af fremtidens Bispetorv. Men til forskel fra aktiviteterne disse steder, der ofte vil have karakter af enten at finde sted i et fast, afgrænset, kort tidsrum eller være sporadiske og uplanlagte, skal der kontinuerligt være kulturel aktivitet på Bispetorv i et omfang, der gør stedet til byens kulturelle samlingspunkt. Det vil i sagens natur være umuligt at afvikle aktiviteter på Bispetorv hver dag året rundt, da det vil kræve alt for mange ressourcer, og det vil ikke være muligt at opretholde et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Det vil desuden heller ikke være ønskværdigt, for de åbne huller mellem de officielle aktiviteter er borgerne mulighed for at komme til, gøre byrummet til deres eget og skabe den type aktivitet, de ønsker. Det er med andre ord vigtigt med et højt niveau af officielle aktiviteter, fordi det så at sige er med til at sætte rammen om Bispetorv som et centrum for kulturel aktivitet og virker inspirerende ind på borgere og aktører. Men det er lige så vigtigt med mellemrum, hvor spontan, brugerdreven aktivitet kan opstå. Den nedenfor skitserede udviklingsplan lægger op til, at aktivitetsniveauet på Bispetorv progressivt opbygges og forøges fra andet halvår af 2015 og frem til foråret 2017, hvorefter der fra kulturhovedstadsåret og i årene fremover vil være tale om et højt aktivitetsniveau. Profilen for torvet og dermed den funktion og rolle, som det tænkes at udfylde i aarhusiansk by- og kulturliv, skal imidlertid være tydelig og ligge klar fra start, om end den vil blive tydeligere og tydeligere i takt med at aktivitetsniveauet hæves. Kort sagt lægges der op til, at Bispetorv skal være: Et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, slappe af, drikke en kop kaffe, nyde solen, bylivet og den smukke bykerne Et sted, hvor man søger hen, fordi man ved, der sker noget Et sted, hvor man søger hen for at få en anderledes kunstnerisk og kulturel oplevelse Et sted, hvor man søger hen for at deltage i en kulturel aktivitet Et sted, hvor man søger hen for at mærke og blande sig i byens udvikling Et sted, hvor man søger hen fordi man ved, at børnene kan boltre sig her Et sted, man har lyst til at bruge som ramme for egne aktiviteter Man vil naturligvis ikke altid kunne alt dette på samme tid, men Bispetorv skal i borgernes bevidsthed opleves som et sted, hvor man kan søge hen for at gøre disse ting. Profilen skal således være mangfoldig, for den skal matche byen selv, dens liv og demografi. Nøgleord bør være natur, viden, oplevelser og bevægelse. Bispetorv skal være et pusterum, men gerne et pusterum hvor man bliver klogere, oplever noget nyt og engagerer sig. Man skal i udgangspunktet kunne opleve alt fra moderne kunst til julemarked og forskellige legeaktiviteter. Bispetorv skal ikke være profilløs, men det skal matche et bredt kulturbegreb, og dermed bære et ansvar for, at et bredt spektrum af kulturelle udtryk er repræsenteret på torvet. Man kan også sige det på den måde, at modsat byens andre åbne pladser, så har Bispetorv en kulturpolitisk forpligtelse til at bestræbe sig på at engagere byens forskellige aktører og skabe et åbent, kulturelt byrum for alle. 12
Bispetorv skal således være både folkeligt engagerende og nyskabende i et kunstnerisk, kulturelt og urbant udviklingsperspektiv. Det er to ting, der normalt ikke forbindes og ikke menes at kunne gå hånd i hånd. Men omvendt er det de to poler, som de fleste byers kultur- og urbane udviklingspolitikker prøver at forbinde med henblik på at skabe stærke miljøer, der forener deltagelse og nytænkning. Det vil derfor give Bispetorv en interessant profil i et samfundsmæssigt udviklingsperspektiv, hvis man med dette åbne, offentlige kulturelle samlingspunkt vil skabe noget nyt. Noget, der nedbryder et kulturpolitisk dogme og giver kunsten og kulturen en fast, manifest og synlig plads i bylivet, og som samtidig gør det samme i forhold til det folkelige kulturelle engagement. Det kunne være spændende hvis Bispetorv blev en plads, som kulturlivet tog til sig som et sted, hvor de ikke blot præsenterede sig fra deres mest folkelige side, men også som et kulturelt udviklingsrum, hvortil man designer site-specific kunstneriske oplevelser. Dermed ikke være sagt, at de ikke skal præsentere folkelige arrangementer og aktiviteter, for det skal de selvfølgelig. Men Bispetorv skal ikke blot være et udstillingsrum, men en selvstændig kunstnerisk plads, der indeholder egne unikke rammer for en anderledes kunstnerisk iscenesættelse. 13
DOGMER FOR AKTIVITETER PÅ Det er vigtigt, at den løbende udvikling af aktiviteter til Bispetorv matcher den foreslåede profil for torvet. Derfor bør der udvikles en række dogmer, som skal udgøre en rettesnor for de kommende års aktiviteter. I udgangspunktet foreslås nedenstående fem. Aktiviteter på Bispetorv skal: Være af høj kvalitet. Der kan være tale om både kunstneriske arrangementer, politiske arrangementer, foredrag, debatter, underholdning, leg og afslapning, men uanset hvilken type arrangement, der afvikles, skal det være af høj kvalitet. Der må ikke vælges billige løsninger, der ikke matcher den aura af historie og betydningsfuldhed, der karakteriserer torvet. Have noget på hjerte. Det skal være aktiviteter, der tager samfundet og mennesket alvorligt, og som sigter på at berige både individ og fællesskab. Man må gerne blive klogere af at opholde sig på Bispetorv og have følelsen af at opleve noget nyt. Være progressive og anderledes. De oplevelser, der designes til og afvikles på Bispetorv skal på forskelligvis bestræbe sig på at skabe udvikling i det små. Det kan dreje sig om alt fra en open air-gudstjeneste, der kaster et nyt lys over forholdet mellem religionerne, eller et koncept som Borgerscenen, der forsøger at skabe en ny forbindelse mellem teatret og dets publikum, til Smag på Aarhus, der giver byens borgere et nyt forhold til den nære natur og produktionen af mad, og integrationen af et mellemøstligt fænomen som Bazar Vest i byens liv. Det afgørende er, at aktiviteterne på en eller anden måde peger fremad og prøver at bidrage til en udvikling. Tilskynde til fællesskab. Bispetorv er et åbent, offentligt byrum, det mest centrale i Aarhus, og derfor skal de aktiviteter, der afvikles der, i udgangspunktet medvirke til at skabe fælleskab og forståelse mellem forskellige grupper af borgere. Være site-specific. Bispetorvs rammer og struktur bør medtænkes i selve konceptualiseringen af aktiviteter, således at der skabes oplevelser, der udnytter rammerne og er særligt velegnede til stedet. Disse fem dogmer skal naturligvis ikke blive en spændetrøje for udviklingen af aktiviteter på torvet, og alle fem vil nok sjældent kunne opfyldes på én gang. Men de skal tænkes som en positiv rettesnor for, hvordan man skaber og afvikler aktiviteter, der matcher torvets status i byrummet samt dets profil og historie. 14
HVORDAN SKABES DER AKTIVITETER PÅ Den grundlæggende filosofi i nærværende udviklingsplan er, at Bispetorv skal være en åben, fælles kulturel plads, hvor byens aktører det være sig kunstneriske, kulturelle, eller aktører fra handels- og erhvervslivet afvikler aktiviteter, som de selv har skabt og udviklet, og hvor denne serie af officielle aktiviteter virker inspirerende på borgerne og tilskynder dem til at bruge torvet til egne aktiviteter. Langt de fleste arrangementer bør være gratis og med mulighed for, at publikum kan gå til og fra og deltage i det omfang, de nu engang måtte have lyst. Der er dog lagt op til enkelte arrangementer med mulighed for entréindtægt, jf. nærmere beskrivelse i bilag 2 og 3, men det er i et så begrænset omfang, at det ikke slører torvets profil af at være et åbent, offentligt kulturelt mødested for hele byen. De enkelte aktører skal ikke købes til at afvikle aktiviteter, da tanken er, at de bør anskue afviklingen af aktiviteter på Bispetorv som et centralt element i deres outreach-program med henblik på at komme i kontakt med en bredere skare af det aarhusianske publikum, der normalt ikke vil besøge dem på deres hjemmebane. Der vil for aktørerne med andre ord være tale om, at afviklingen af aktiviteter på Bispetorv kan blive et væsentligt element i deres løbende publikums- og forbrugerudvikling, ikke mindst hvis torvet formår at leve op til den definerede vision og profil og bliver et attraktivt byrum med masser af gennemstrømning. Bispetorv vil så være et sted, hvor aktørerne kan styrke og udvikle deres brand, og det vil de fleste i udgangspunktet være interesserede i. I virkelighedens verden vil det dog for en betragtelig del af aktørerne være en forholdsvis stor opgave at skulle flytte aktiviteter til torvet. Det blev på både stormødet den 5. marts og workshoppen den 7. april fra aktørernes side påpeget, at det skal være billigt, og meget gerne gratis at afvikle aktiviteter på Bispetorv, ellers vil mange gode initiativer strande på en mangel på økonomi og ressourcer. Det er vitalt for Bispetorv og byrummets udvikling, at der kommer mange aktiviteter af høj kvalitet ellers dør visionen. Nærværende udviklingsplan har derfor taget aktørernes bemærkning til efterretning og lægger i arrangementsscenarie 2 (2016-17) og 3 (2017-) op til, at der afsættes en pulje af midler, hvorfra man har mulighed for at opnå medfinansiering til afvikling af sine aktiviteter. Medfinansiering kan betyde mulighed for at få afholdt udgifter til strøm og teknik, men også at man hjælper den enkelte aktør enten i form af mandetimer eller økonomiske ressourcer med at udvikle den aktivitet, aktøren ønsker at afvikle på Bispetorv, således at den kommer til at passe til torvet og dets rammer. Denne medfinansiering af aktiviteter skal i virkeligheden betragtes som byrumsudvikling, for de forskellige aktiviteter vil være dem, der skaber torvets profil, og aktørerne må anskues som dem, der leverer råmaterialet, mens Bispetorvs driftsorganisation, jf. nedenfor, i en række tilfælde må være behjælpelig med tilpasse dette til torvet. I de tre arrangementsscenarier er der angivet, hvilke aktiviteter, der i udgangspunkt skal have mulighed for at opnå medfinansiering, men det vil være op til sekretariatet, jf. nedenfor, at administrere budgettet til medfinansiering og træffe beslutning om, hvem der faktisk skal have tilskud. Størrelsen af puljen til medfinansiering af aktiviteter afhænger af aktivitetsniveauet på torvet og er derfor større i arrangementsscenarie 3 end 2, jf. nedenfor. 15
DE NÆRE AKTØRER For det man kunne kalde de nære aktører eller interessenter, Bispetorvs naboer, stiller situationen sig anderledes. De har i høj grad en egeninteresse i, at der skabes liv og aktivitet på torvet, og derfor kan man forvente et større engagement fra dem og stille tilsvarende større krav. De nære aktører udgøres først og fremmest af institutioner og virksomheder som Aarhus Teater, Domkirken, Katedralskolen, Kvindemuseet, Nordea, Danske Bank, Nykredit, Café Hack, A Hereford Beefstouw, The Old Irish Pub, og i mindre grad kan man måske også tillade sig at inkludere Cityforeningen, for så vidt som den nedre del af Strøget også vil være stærkt interesseret i et øget aktivitetsniveau på Bispetorv. For disse nære aktører gælder det, at man bør bestræbe sig på at indgå en forpligtende aftale med dem om, at de hvert år afvikler et vist antal aktiviteter på Bispetorv. Arrangementsscenarie 1 (juli 2015- marts 2016) funderer sig ikke mindst på disse nære aktørers vilje til hurtigt og uden det store økonomiske tilskud at skabe et vist aktivitetsniveau på torvet, og de nære aktører spiller ligeledes en hovedrolle i arrangementsscenarie 2 og 3. 16
SAMARBEJDE MED AARHUS 2017 Der skal naturligvis etableres et intensivt samarbejde med Aarhus 2017 omkring både udviklingen af Bispetorv og konkrete aktiviteter. Det vil være naturligt, at kulturhovedstaden afvikler en lang række aktiviteter på Bispetorv, både i 2016, 2017 og muligvis årene derefter, for så vidt som der søsættes aktiviteter i regi af 2017, som også vil skulle udfolde sig i årene efter. Et sådant samarbejde vil også influere på finansieringsbehovet i arrangementsscenarie 2 (april 2016- marts 2017) og 3 (2017-), for så vidt som de forskellige 2017-aktiviteter er finansierede i anden sammenhæng. Det skal dog understreges, at der helt bevidst ikke er placeret specifikke 2017-aktiviteter i de tre arrangementsscenarier. De tre arrangementsscenarier anbefaler typer af aktiviteter, jf. nærmere beskrivelse nedenfor, som det så efterfølgende vil være op til sekretariatet at omsætte til konkrete aktiviteter, hvilket eksempelvis kan ske ved at indgå aftale med 2017 om afviklingen af en allerede planlagt 2017-aktivitet. 17
SAMARBEJDE MED ERHVERVS- OG HANDELSLIV Det er vigtigt, at erhvervs- og handelslivet kan genkende sig selv på Bispetorv og kan se perspektiver i at bruge pladsen. I arrangementsscenarie 2 og 3 opereres der med en række kommercielle udlejninger af torvet, men det er vigtigt at understrege, at erhvervs- og handelslivet bør integreres stærkt i sekretariatets løbende arbejde, jf. nedenfor, således at sekretariatet kan være med til at facilitere en frugtbar dialog mellem byens kultur- og erhvervsliv i relation til at skabe aktiviteter på og videreudvikle Bispetorv. Sekretariatet får en ikke uvæsentlig opgave i at integrere erhvervslivet i de forskellige kulturaktiviteter. Cityforeningen og Strøgets forskellige forretninger spiller naturligvis en særlig rolle i denne henseende, og som det fremgår af de tre arrangementsscenarier lægges der også op til, at disse spiller en væsentlig rolle på torvet. Derudover vil det være oplagt at forsøge at integrere de forskellige kreative vækstlag i udviklingen, udformningen og afviklingen af en del af de beskrevne aktiviteter. 18
ORGANISATION Arrangementsscenarie 1 (juli 2015-marts 2016) lægger som sagt op til, at man ikke mindst med hjælp fra de nære aktører allerede fra sommeren 2015 får skabt en vis aktivitet på Bispetorv. Jf. afsnittet Step 1 nedenfor foreslås der her en organisationsmodel, der ikke kræver den helt store manpower, men blot en koordinerende instans hos kommunen svarende til 1 årsværk, der dog også skal påtage sig det indledende arbejde med kontakt til forskellige aktører og interessenter. Men i takt med, at aktivitetsniveauet hæves ved implementeringen af arrangementsscenarie 2 og senere 3, bør der etableres et egentligt sekretariat, der ikke kun indtager en koordinerende funktion, men også en kuraterende funktion i den forstand, at sekretariatet kan bidrage til, at det indhold, som de forskellige aktører producerer, matcher Bispetorvs profil og vision så godt som muligt. De stærkeste aktiviteter vil være dem, der indeholder et site-specific-element ved at udnytte Bispetorvs rammer særligt godt, således at man som publikum og deltager vil få en oplevelse, der i princippet kun kan finde sted på Bispetorv og ofte vil det være sådan, at aktørerne kan have brug for sekretariatets rådgivning og sparring til at fuldføre den øvelse. Man kan også forestille sig, at sekretariatet i sin bestræbelse på at skabe et så interessant arrangementsår som muligt tager kontakt til specifikke aktører, fordi man godt kunne tænke sig, at netop de producerer nogle aktiviteter til Bispetorv. Afsnittene Step 2 og Step 3 nedenfor beskriver hvilke opgaver, sekretariatet foreslås at løse i arrangementsscenarie 2 og 3, samt hvor mange årsværk, der foreslås allokeret. 19
PLACERING AF SEKRETARIAT Fra og med realiseringen af arrangementsscenarie 2 og etableringen af et egentligt sekretariat, anbefales det, at sekretariatet placeres i kort fysisk afstand fra Bispetorv. Det kan være i en eller anden form for minikontor på selve torvet eller i et lokale i umiddelbar nærhed det væsentlige er, at sekretariatet har mulighed for at følge og overvære dagligdagslivet på Bispetorv, se hvordan folk bevæger sig, gebærder sig og bruger torvet. Det vil give dem de bedste forudsætninger for løbende at forfine og udvikle arrangementsprofilen, udvikle nye tanker og ideer og lynhurtigt justere på aktuelle aktiviteter. 20
ORGANISATIONSMODEL Oveordnet set kan man forestille sig to modeller for organisation af et sekretariat: 1. Sekretariatet udgør en selvstændig enhed Der etableres en selvstændig, ny enhed, der skal varetage ovenstående opgaver og dermed varetage driften af Bispetorv. Denne enhed kan enten bo i sit eget minikontor på torvet eller i en bygning tæt på torvet. 2. Sekretariatet udgør en del af kommunens eksisterende eventsekretariat Opgaven med at skabe aktivitet og liv på Bispetorv kan også lægges ind i kommunens eksisterende eventsekretariat, således at arbejdet bliver en integreret del af kommunens løbende bestræbelse på at skabe aktivitet i de åbne byrum. Illustration: Drift og indhold STYREGRUPPE OG ADVISORY BOARD Der bør nedsættes en styregruppe bestående af en lille kerne af nøgleinteressenter, herunder kommunen og Bispetorvs naboer, som sekretariatet refererer til, og som skal bidrage til at sikre, at torvet udvikler sig i overensstemmelse med den definerede vision og profil. I tillæg hertil bør der etableres et advisory board, bestående af centrale aktører i byens kunst-, kultur, handels- og erhvervsliv, der dels kan fungere som et rådgivende organ i den løbende udvikling af Bispetorv, og dels qua deres engagement skal fungere som en slags bindeled mellem Bispetorv og centrale aktører i byen. Styregruppe og advisory board bør etableres allerede i efteråret 2015. 21
ØKONOMI De tre arrangementsscenarier i udviklingsplanen rummer forskellige finansieringsbehov. Scenarie 1 beskriver et finansieringsbehov på ca. 425.000 kr., mens scenarie 2 og scenarie 3 beskriver et finansieringsbehov på henholdsvis ca. 700.000 kr. og ca. 1,4 mio. kr. På workshoppen på Aarhus Teater den 7. april var der opbakning til, at man bestræber sig på at finansiere Bispetorv dels gennem en kontingentmodel, hvor nøgleinteressenter indbetaler et beløb på årsbasis, dels gennem søgning af fondsmidler og sponsorater. Kontingentmodellen kendes blandt andet fra de forskellige BID-projekter, der de seneste år har set dagens lys. BID-modellen (Business Improvement District) blev født i Toronto i 1970 og handler kort fortalt om, at aktører i et givet område selv tager ansvar, også økonomisk, for områdets udvikling med henblik på at gøre det mere attraktivt. Kvæsthusmolen i København beror delvis på disse principper for så vidt som centrale aktører i byen som Jeudan og Det Kongelige Teater bidrager til at gøre molen til byens førende platform for udendørs kulturel aktivitet. Kvæsthusmolens drift beror desuden på fondsstøtte fra Realdania, og dette er denne model, det ligeledes foreslås at man bestræber sig på at implementere på Bispetorv. Nøgleinteressenterne på Bispetorv er først og fremmest naboerne, de nære aktører, for eksempel Aarhus Teater, Aarhus Katedralskole, Domkirken, Kvindemuseet, Nykredit, Café Hack, Nordea, Danske Bank, Cityforeningen, A Hereford Beefstouw og Aarhus Kommune, men det vil være oplagt løbende, i takt med at torvet udvikler sig og arrangementsniveauet hæves, at bestræbe sig på at knytte flere af byens nøgleaktører inden for kultur og erhverv til gruppen af nøgleinteressenter, der økonomisk bidrager til Bispetorvs udvikling. Dog vil denne øvelse formentlig først være muligt i større stil, når der er blevet afviklet en række arrangementer og torvet har bevist sin værdi. Man kunne forestille sig, at man via kontingentmodellen bestræbte sig på at få finansieret i hvert fald en del af driften af sekretariatet og de tilhørende årsværk, mens man prøver at få dækket posten til medfinansiering af aktiviteter gennem fondsstøtte og sponsorater. Det anbefales i udgangspunktet, at et kontingent ligger i omegnen af 15.000 kr. pr. år pr. institution, således at man har mulighed for at få relativt mange interessenter engageret til et relativt lavt beløb. Der opereres ikke med indtægter fra kontingenter i arrangementsscenarie 1, men først i arrangementsscenarie 2 og 3, jf. nedenfor. Det skyldes, at det er behæftet med en vis usikkerhed hvor hurtigt man kan få engageret de forskellige nøgleinteressenter i økonomisk henseende. Illustration: Økonomisk model 22
Et højt aktivitetsniveau på Bispetorv som skitseret i arrangementsscenarie 2 og 3 vil også kunne generere en række indtægter, der kan nedbringe det samlede finansieringsbehov i disse to scenarier. For det første rummer torvet nogle særdeles gode udeserveringsmuligheder, der gør det muligt at lave gode forpagtningsaftaler i stil med dem, man har lavet ved åen. Og for det andet kan man justere på antallet af kommercielle aktiviteter, hvor Bispetorv i en kort periode udlejes til kommercielle formål. Scenarie 2 og 3 opererer med henholdsvis 1 og 4 kommercielle udlejninger pr. år, og dette antal er det i udgangspunktet anbefalelsesværdige, set i lyset af, at man med implementeringen af udviklingsplanen stadig samlet set befinder sig i en opstartsfase. På længere sigt kan man godt forestille sig et højere antal kommercielle udlejninger, men man skal dog huske, at for mange kommercielle aktiviteter risikerer at sløre torvets profil, og dermed vil man få problemer med at indfri den beskrevne vision og dermed også ved at opnå overordnet ekstern funding. Det vil gennemgående være afgørende, at Bispetorv repræsenterer et nybrud, et slags eksperiment, der kan anskues i et udviklingsperspektiv, som eksempelvis fonde eller Kulturministeriet vil kunne se en profileringsmæssig interesse i at støtte. Udviklingen af en stærk og interessant kunstnerisk og folkelig profil vil også være væsentlig for Bispetorvs attraktionsværdi for erhvervslivet i forhold til at bruge pladsen som ramme om eksempelvis produktpræsentationer. Erhvervslivet vil ofte efterspørge en ramme, der kommunikerer stærke værdier, oplevelser, autenticitet og folkelig appel en stærk kultur med andre ord og derfor vil udviklingen af disse parametre også være væsentlige for, at Bispetorv på sigt kan generere økonomi gennem kommerciel udlejning. Dog kan man sige, at det også vil være en løbende opgave at nedbryde skellet mellem det kunstneriske og kommercielle og udvikle aktiviteter og formater, der både har et kommercielt potentiale og et væsentligt kunstnerisk og/eller kulturelt aspekt hvilket også er tilfældet med de kommercielle aktiviteter, der er foreslået i arrangementsscenarie 2 og 3, jf. bilag 2 og 3. Denne pointe blev også fremført på workshoppen den 7. april at man hele tiden bør forsøge at bevæge sig ud over dette skel ved at skabe gode kunstneriske rammer for kommercielle aktiviteter og skabe stærke økonomiske incitamenter til at engagere sig i kunsten. SCENEMODULER, TEKNIK, STRØM, VAND MM. Det vil være helt afgørende for aktørernes vilje til og mulighed for at afvikle aktiviteter på Bispetorv, at der er let adgang til scene, udstyr, teknik, strøm, vand mm. Det er en forudsætning for at skabe liv gennem aktiviteter og arrangementer, at disse ting er tænkt ind i det arkitektoniske redesign allerede fra start. Der vil i sagens natur være en række engangsudgifter forbundet med anlæg og etablering af disse ting, som det dog ligger uden for denne rapports domæne at estimere. 23
KOMMUNIKATION Sekretariatet skal varetage den interne kommunikation til interessenter (kommunen og Bispetorvs naboer), til afviklere og potentielle afviklere af aktiviteter på torvet, men den eksterne, publikumsrettede kommunikation af de enkelte aktiviteter tænkes i udgangspunktet at pålægge den eller de aktører, der er afsendere på og afviklere af aktiviteten. Disse vil i udgangspunktet være interesserede i at formidle deres tilstedeværelse og aktivitet i det åbne byrum, og derfor vil kommunikationen ligge trygt i deres hænder. Det vil kræve alt for store ressourcer, hvis sekretariatet skal varetage den løbende, publikumsrettede kommunikation og sikre en massiv menneskestrøm på torvet til alle arrangementer, men for at sikre en sammenhæng i kommunikationen bør der udvikles en slags værktøjskasse eller kommunikationsmanual, som indeholder både forslag til, hvordan man kommunikerer på Bispetorv og konkrete retningslinjer, som den enkelte aktør skal følge, når den skal formidle aktiviteter på Bispetorv. Derudover skal der naturligvis etableres en række digitale platforme (website, sociale medieplatforme), som sikrer at sekretariatet kan varetage en løbende, tæt formidling til borgerne og byens aktører, og det anbefales også, at der indgås et mediesamarbejde med en eller flere lokale mediepartnere, som kan sikre en løbende opmærksomhed om Bispetorv, torvets aktiviteter og muligheder. Derudover vil det være vigtigt, at sekretariatet løbende henvender sig bredt til byen gennem de førende mediekanaler og gør opmærksom på, at alle i princippet også borgere og frivillige foreninger mm. er velkomne til at afvikle aktiviteter på Bispetorv. Illustration: Kommunikationsmodel 24