Velkommen til min specialeforelæsning.

Velkommen til min specialeforelæsning. DIAS 1 (forside) Jeg har, som Henriette nævnte, skrevet et kandidatspeciale med titlen Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen et case study i nyere tids arkæologi. Som titlen afslører, tager specialet udgangspunkt i fundet af et antal smeltedigler fra en nyere tids udgravning her i København. DIAS 2 (emner) Jeg har i mit specialet arbejdet med tre emner, som alle har tilknytning til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Disse emner er: Smeltedigler, Alkymi og nyere tids arkæologi. De tre emner hænger sammen på den måde, at smeltediglerne fra Kvæsthusbroen er registreret i en nyere tids kontekst og at de muligvis har været anvendt i alkymistiske sammenhænge. DIAS 3 (formål) Specialet er udformet som et case study, hvis hovedformålet er at præsentere et hidtil forholdsvist ukendt fundmateriale i Danmark, nemlig middelalderlige og primært de post-middelalderlige smeltedigler. Ud over præsentationen af fundgruppen, har jeg ønsket at belyse fundgruppes potentiale som videre forskningsobjekt. Jeg har desuden ønsket at belyse tilstedeværelsen af alkymirelaterede genstande i det arkæologiske materiale fra middelalderen og frem i Danmark. Jeg mener nemlig, at dette også er et overset fundmateriale. Afslutningsvist diskuterer jeg i specialet potentialet af nyere tids arkæologi. I dette foredrag vil jeg fokusere på de to første emner. Smeltedigler og alkymi. Inden jeg kommer nærmere ind på smeltediglerne, deres fundhistorik og tolkning, vil jeg begynde med emnet alkymi. 1

Alkymi Ofte, når samtalen handler om alkymi, tænker mange formentligt på en forstyrret, gammel mandsperson siddende i en kælder omgivet af rygende flasker og andre mærkelige remedier i forsøget på at fremstille guld. DIAS 4 (Mester Astralius) Ikke ulig ham her som nogen nok vil genkende som Mester Astralius fra DRs julekalender fra 1986 Jul på Slottet. I det hele taget er min fornemmelse, at vi i vore dage ikke rigtig kan tage alkymi alvorligt som videnskab og derigennem som arkæologisk tolkning.. Det er der sådan set ikke noget at sige til, for selv i samtiden blev alkymisterne formentlig ofte ringeagtet. Dette illustreres på en række hollandske og belgiske malerier fra 1500- og 1600tallet. DIAS 5, 6, og 7 (Malerier) Selv om malerierne afbilledede alkymisterne lidet flatterende, vidner de dog også om, at alkymisterne var populære personer i 1500- og 1600tallet. (At være ringeagtet er ikke ensbetydende med, at man ikke er populær. Populær=folkelig). Det ikonografiske materiale antyder altså en folkelig interesse for alkymister og alkymi i den post-middelalderlige periode. Men hvad er, eller rettere var, alkymi egentlig? DIAS 8 (Alkymi) De første alkymister, der lagde grunden til den europæiske alkymisttradition, kan spores tilbage til byen Alexandria nogle hundrede år f. Kr. Herfra blev kundskaberne videreført af grækerne, syrerne og araberne, der bragte alkymien til Europa i 700 tallet e. Kr. 2

Alkymien byggede på den græske filosofs Aristoteles elementlære som påstod at alle stoffer var kombinationer af de fire elementer jord, vand, luft og ild. Ud fra denne tankegang var omdannelsen af uædle metaller til ædle metaller mulig. De alkymistiske ideer blev i de efterfølgende århundrede videreført til hele det europæiske kontinent og sidst i middelalderen og i renæssancen var alkymien forholdsvis udbredt. I store træk kan man opdele alkymisterne i tre grupper: 1: Guldmagerne, 2: Medicinerne og 3: De filosofiske. De filosofiske alkymister var ikke praktikere, men brugte alkymien som en billedlig fortolkning af en åndelig udvikling. De to første grupper var i høj grad praktikere som via kemiske eksperimenter arbejdede på blandt andet at fremstille ædle metaller og medikamenter. I samtiden skelnede man ikke mellem alkymi og kemi. Alkymi var kemi. Jeg har i dette speciale ligeledes valgt ikke at skelne mellem alkymi og kemi, men lagt mig op af den samtidige tankegang. I dette støttes jeg af flere udenlandske forskerkredse, der er begyndt at anvende udtrykket Chymistry DIAS 9 (Chymistry) Som blandt i denne publikation (VIS BOG): Chymists and Chymistry fra 2007. Udtrykket er sammensat af ordene alchemy og chemistry, altså alkymi og kemi. Udtrykket er opstået som et forsøg på at udviske den misforståede skelnen mellem alkymi og kemi i den post-middelalderlige periode. (ca. 06.25 min.) Alkymisterne arbejdede oftest for rigmænd og konger og regenter som Elisabeth I af England, Gustav 2. Adolf af Sverige og vores egen Frederik III havde alle alkymister ansat. Med 1700tallets oplysningstid og rationalisme kom den naturfilosofiske mystik til kort og den moderne kemi overtog alkymiens eksperimenterende og naturvidenskabelige arbejde. I moderne tid er den åndelige alkymi atter blevet udforsket blandt andre af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875-1961). 3

Den praktiske alkymi praktiseres ikke mere, i hvert fald ikke i den vestlige verden. Dette skyldes blandt andet vores viden om grundstofferne. Hvad angår guldmageri, som nok er den primære årsag til, at vi i dag ikke kan tage alkymisterne alvorligt, skal det nævnes, at det i dag faktisk ER muligt at fremstille kunstigt guld. Ved hjælp af atomfysikken kan man omdanne kviksølv til guld. Dog ville prisen for bare et gram kunstigt guld være på omkring 28.000.000.000 kroner. Så denne gren af alkymien får næppe en renæssance. Men i mine øjne giver det dog alkymisterne en lille oprejsning, selv om de ikke kendte til atomfysik. Der er forholdsvis mange ikonografiske og skriftlige kilder vedrørende alkymi. Lidt værre ser det ud med det arkæologiske kildemateriale. Der er dog eksempler både fra Danmark og udlandet. Her vil jeg fremlægge et par eksempler fra mit speciale. DIAS 10 (Rosenholm) Det første eksempel er fra Rosenholm Slot nord for Århus, hvor man ved en oprensning af voldgraven i 1960 erne registrerede en række genstande, der blev tolket som rester af laboratorieudstyr, herunder destillationsapparater (Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter). DIAS 11 (Genstande fra Rosenholm) Et fragment af en lille triangulær smeltedigel var også blandt genstandene. Genstandene menes at kunne dateres til Erik Rosenkrantz tid på Rosenholm. Erik Rosenkrantz overtog Rosenholm i 1646 efter sin mor Sofie Brahe, søster til Tycho Brahe. Lige som sin onkel Tycho, vides det at Erik interesserede sig for alkymi, formentligt primært den medicinske alkymi. Det var for øvrigt på Rosenholm at den førnævnte julekalender Jul på Slottet blev indspillet. 4

DIAS 12 (Bjørnkær) Det næste eksempel på et muligt arkæologisk fund af genstande med relation til alkymi er ved det middelalderlige voldsted Bjørnkær, sydøst for Odder. I 1930 blev der i voldstedets brønd registreret en samling lerskår, der kunne samles til 36 genstande, der for hovedpartens vedkommende formentligt har udgjort et samlet sæt. DIAS 13 (Bjørnkærsættet) Genstandene er dateret til omkring 1300tallet og består af tragte, store lerkar, skåle, låg, pander, krukker og fade. Fundet blev umiddelbart tolket som resterne af destillationsapparater, formentlig til brændevinsfremstilling. Det vil i så fald være Nordens ældste udstyr til brændevinsfremstilling. For i de skriftlige kilder nævnes brændevinsfremstilling først i 1555. En rekonstruktion af genstandene og efterfølgende forsøg viser, at genstandene kan anvendes til brændevinsfremstilling. Men flere fagfolk, blandt andet Else Roesdal ( i 1972 Skalk) har peget på, at Bjørnkærsættet udmærket kan have været anvendt til alkymistiske aktiviteter. Nu til et udenlandsk eksempel på arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi. (ca. 10.15 min.) DIAS 14 (Oberstockstall) Et af de bedst bevarede renæssancelaboratorier i verden findes i Østrig ca. 50 km nordvest for Wien. Her blev der i midten af 1500tallet indrettet et alkymilaboratorium i sakristiet på slottet Oberstockstall (formentlig af biskoppen af Passau). Laboratoriet menes at være styrtet sammen under det såkaldte Neulenbach-jordskælv i 1590 og lå derefter i næsten 400 år forseglet i det underliggende forrådskammer. 1 1980 blev laboratoriet opdaget af slotsherrens 10 årige søn. Arkæologer blev tilkaldt og de registrerede mere end 1000 genstande med relation til laboratoriebrug. Ved en 5

sammenligning af skriftlige kilder fra 1500tallet kunne det konstateres, at laboratoriet var endog særdeles veludstyret. Genstandene omfattede kolber, glasretorter, dele fra destillationsapparater, skåle, målebægre og smeltedigler. I forbindelse med mit speciale er specielt smeltediglerne interessante. DIAS 15 (Smeltedigler). Fundet fra Oberstockstall omfatter mere end 300 triangulære smeltedigler med højder på mellem 1,6 og 18 cm. Analyser viser, smeltediglerne blev produceret i Obernzell i den tyske delstat Bayern. I mit speciale har jeg flere eksempler på arkæologisk fundne genstande med en mulig tilknytning til alkymi både fra Danmark og fra udlandet. (Basel: laboratorieinventar fra 1200tallet, Rovborg: middelalderligt voldsted (analyser), Amalienborg: smeltedigel 1700-1800 tal (via stempel). Eksemplerne har jeg anvendt for at illustrere, at alkymi kan genfindes i det arkæologiske materiale. Jeg er under mit specialearbejde blevet mere og mere overbevist om, at der sikkert er langt flere arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi rundt omkring på de danske museer og magasiner. Jeg tror blot de kan være fejlfortolket, eventuel grundet en fordom overfor tolkningen alkymi. Det er også en svær tolkning, som kræver naturvidenskabelige analyser. Så flere af dem. Jeg har i mit speciale ønsket at slå et slag for anerkendelsen af alkymi som en arkæologisk tolkning. Og jeg er sikker på, at vi med et stigende antal nyere tids udgravninger vil finde flere genstande der kan bære den tolkning. (ca. 12.40) 6

Smeltedigler DIAS 16 (Kort + skuespilhus) Nu til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen, som var hele udgangspunktet til mit speciale. I 2005 varetog jeg for Københavns Museum det arkæologiske tilsyn med anlægsarbejdet forud for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen i København. Ved anlægsarbejdet skulle blandt andet graves to store kældre, scenekælderen og teknikkælderen. DIAS 17 (Oversigtfoto over byggeplads) Tilsynsarbejdet blev udført under vanskelige forhold, i det der ofte blev gravet med flere maskiner på samme tid. Den kontinuerlige bortkørsel af jord på lastbiler gjorde en standsning af gravearbejdet til en meget bekostelig affære for bygherre og dette tog vi hensyn til. Desuden stødte vi flere gange på forurenet jord. På trods af disse hurdler fik vi dog registreret bolværksforløb fra flere faser samt hjemtaget omtrent 800 genstande. Genstandene hører dateringsmæssigt hjemme i perioden fra 1500-tallet til 1900-tallet. DIAS 18 (alberelli) De ældste fund, tre skår af hollandske apotekerkrukker såkaldte alberelli, dateret til anden halvdel af 1500tallet stikker ud i den hovedsageligt yngre kontekst. Dette kan skyldes, at apotekerkrukkerne kan have haft en lang brugstid og derfor var gamle på deponeringstidspunktet. DIAS 19 (Smeltedigler) Fra en profilvæg i en af scenekælderens ankergrøfter udtog jeg et antal skår fra smeltedigler. Længere inde i profilvæggen kunne jeg se flere lignende skår, disse blev ikke udtaget dels pga. at profilvæggen var ustabil og dels for ikke at overskride 7

mine beføjelser. De udtagne smeltedigelfragmenter udgjorde i alt 56 skår og jeg skønner at mindst samme antal forblev i profilvæggen. Skårene lå i laget BA, som også indeholdt daterbare genstande. Herved blev det muligt at foreslå tidsrammen 1600-1750 e. Kr. for smeltediglernes anvendelsesperiode og kasseringstidspunkt. Denne datering er dog vedhæftet flere usikkerheder, blandt andet er de føromtalte alberelli ligeledes fra dette lag. (ca. 15 min.) De 56 smeltedigelskår består af 20 bundskår, 12 randskår og 24 sideskår. Kun to af skårene kunne sættes direkte sammen. DIAS 20 (Smeltedigel) Smeltediglerne er alle drejede og fremstillet i groftmagret stentøj. Bunden er flad og karvæggene er tykke og skråner let udad. Smeltediglerne har haft en triangulær rand. Denne randform blev fremstillet ved at trykke siderne ind på et endnu ikke brændt bægerformet kar. På denne måde fik man hele tre tude. Ingen af smeltediglerne bærer stempler. I slutningen af 2005 sendte Københavns Museum et udvalg af smeltediglerne til analyser på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede med henblik på at få belyst deres anvendelsesområde og type. Analyserne blev udført af cand. Scient Ulrich Schnell som efterfølgende udarbejdede en rapport. Analyserne samt smeltediglernes form fik Schnell til at udlede, at smeltediglerne formentlig er af den hessiske type. I områder af delstaten Hessen findes der nemlig forekomster af en speciel kaolin-ler som blandet med kvartsand blev brugt til smeltedigelfremstilling. Den blanding minder meget om den anvendte til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Med hensyn til anvendelsesområde viste analyserne at smeltediglerne har været anvendt til arbejde med en lang række grundstoffer herunder basemetaller og ædelmetaller. På enkelte skår var det sågar muligt at se guld med det blotte øje. 8

DIAS 21 (Digelskår med guld) At der tilsyneladende er blevet arbejdet med relativt store mængder ædelmetal i billige engangssmeltedigler vækkede undren hos Schnell, da det ikke er en fremgangsmåde der er kendt hos hverken møntmestre eller guldsmede. Det fik ham derfor til at foreslå alkymi som anvendelsesområde. Så vil jeg lige komme et spørgsmål i forkøbet, som jeg er blevet stillet flere gange. Hvis der er rester af guld i alkymistens smeltedigel så er det vel lykkedes ham at fremstille guld? Men så er det vi skal huske på, at alkymi var meget mere end guldmageri. Ædelmetalresterne kan stamme fra en analyseform, den såkaldte fire assay der kunne bestemme den kvantitative tilstedeværelse af f.eks. ædelmetaller i mindre malmforekomster. Der er naturligvis mange usikkerheder i rapportens konklusioner både hvad angår type og anvendelsesområde. Udenlandske analyser viser, at de hessiske smeltedigler har et helt specielt udseende, hvis man ser på tværsnittet under et scanning-elektronmikroskop. DIAS 22 (SEM-billede af hessisk smeltedigel) Schnell har også benyttet et sådant mikroskop og rapporten indeholder flere mikroskopibilleder. Jeg har ikke kunnet genfinde helt samme billede, men det kan skyldes forskelle i målestoksforholdet eller blot mit utrænede øje. For at fastslå proveniensen er det en mulighed at få smeltediglerne analyseret i London, hvor der er eksperter på området. Med hensyn til anvendelsesområdet er det en næsten umulig opgave at fastslå. Men sikkert er det i hvert fald at alkymi ikke kan udelukkes som anvendelsesområde. Jeg har valgt at arbejde videre ud fra Ulrich Schnells rapport, der altså forsigtigt konkluderer at smeltediglerne fra Kvæsthusbroen er af den hessiske type og at de har indgået i alkymistiske aktiviteter. 9

Jeg er i mit specialearbejde ikke stødt på forhold der umiddelbart kan affærdige Schnells konklusioner (ca. 18.45 min.) Jeg har i det danske genstandsmateriale forsøgt at lokalisere pendanter til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Altså andre smeltedigler med en mulig tilknytning til alkymi. Det lykkedes i to tilfælde. DIAS 23 (Amalienborg-diglen) Det første eksempel er en smeltedigel fundet i 2008 under anlægsarbejder ved Amalienborg. Diglen er dateret efter laget til 1750- begyndelsen af 1800tallet. DIAS 24 (Stempel fra Amalienborg-diglen) Smeltediglen fra Amalienborg er forsynet med et stempel i bunden. Ud over at stemplet viser, at smeltediglen er fremstillet i det tyske område Obernzell, antyder et af symbolerne en alkymistisk tolkning. Firtallet med korset er nemlig det alkymistiske tegn for tinfolie. Dias 25 (Digel fra Rovborg) Det andet eksempel er 22 skår fra i alt tre smeltedigler fra det højmiddelalderlige voldsted Rovborg ved Skælskør. Smeltediglerne fra Rovborg er blevet analyseret af Arne Jouttijärvi fra Heimdal-arkæometri og han konkluderer at smeltediglerne stammer fra England, Frankrig eller Tyskland og at de enten har været anvendt til falskmøntneri eller alkymistiske aktiviteter (arsen til at imitere guld eller sølv). DIAS 26 (Skema) Her ser vi et skema, hvor de tre smeltedigelfund er stillet op overfor hinanden. Der er flere ligheder og forskelle på de tre smeltedigelfund. Fælles er først og fremmest deres mulige tilknytning til alkymi. Smeltediglen fra Rovborg skiller sig ud, både i 10

datering, form og størrelse, mens det ses at smeltediglen fra Amalienborg udviser flere ligheder med smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Selv om de begge er produceret i Tyskland er det dog to forskellige regioner, nemlig i henholdsvis Obernzell i Bayern og Hessen. (ca. 20.40 min.) DIAS 27 (Kort over Tyskland) Og netop disse to lokaliteter har vist sig at have været to meget store og betydningsfulde smeltedigelproduktionsområder i den middelalderlige og postmiddelalderlige periode. De hessiske smeltedigler her været kendt i mange år, men det er først inden for de senere år at de bayerske smeltedigler er blevet erkendt. I 2009 publicerede Marcos Martinón-Torres og Thilo Rehren begge ansat på det arkæologiske institut på University College London en proviensbestemmende analyse af smeltedigler fra 17 forskellige fundsteder rundt om i verden. Analysen omfattede både bægerformede og triangulære smeltedigler, brugte som ubrugte. De analyserede smeltedigler var daterede til perioden mellem 1300-1800. Analyserne afslørede, at majoriteten af smeltedigler fra denne periode stammede enten fra Hessen eller fra Bayern. DIAS 28 (Rede af hessiske smeltedigler) De hessiske smeltedigler er fremstillet af en aluminia-rig kaolin-ler, som er naturligt forekommende i området og smeltedigler er blevet produceret der siden 1100tallet. Smeltediglerne kan både være bægerformede og triangulære og ses i mange forskellige størrelser. Af og til finder man dem sådan her (peg på dias) som sæt eller såkaldte reder. De hessiske smeltedigler er kendetegnet ved, i ubrugt tilstand, at fremstå med en lys orange farve og en nopret overflade. Den hessiske smeltedigelproduktion var højt specialiseret og smeltediglerne kunne modstå termisk chok og anvendes til metallurgiske processer ved meget høje temperaturer. De hessiske digler var meget populære grundet disse egenskaber og blev eksporteret 11

intensivt. Den britiske arkæolog J. P. Cotter anslog ud fra arkæologiske og skriftlige kilder, at der alene til Storbritannien blev importeret millioner af smeltedigler fra Hessen. DIAS 29 (Grossalmerodes byvåben) Der produceres for øvrigt stadig smeltedigler i Hessen, eksempelvis i byen Grossalmerode, hvor smeltedigelproduktionen har haft en stor betydning for byen gennem århundreder. Dette illustreres blandt andet ved byvåbenet, hvorpå tre bægerformede smeltedigler er afbilledet. DIAS 30 (Smeltedigel fra Trondheim) De hessiske smeltedigler fundet arkæologisk mange steder i verden. Blandt andet ved udgravninger af den middelalderlige og post-middelalderlige ærkebispegård i Trondheim i Norge. Der blev i alt registreret i nærheden af 1500 fragmenter fra smeltedigler, hvoraf de triangulære er fra Hessen. Smeltediglerne blev anvendt i en møntproduktion på stedet i 1500tallet. DIAS 31 (Smeltedigel fra Jamestown) De hessiske smeltedigler er også registreret i Jamestown i staten Virginia i USA. Jamestown var den første permanente engelske bosættelse i Nordamerika og blev grundlagt i 1607. Smeltediglerne blev blandt andet anvendt til arbejder med kobber og bronze. DIAS 32 (Kort over Tyskland) Det andet og nyerkendte produktionsområde er som nævnt, Obernzell i den tyske delstat Bayern. Området omkring Obernzell er rig på grafit og det er da også grafitten der er kendetegnet ved de bayerske smeltedigler. 12

DIAS 33 (Bayersk smeltedigel) De bayerske smeltedigler kunne ligesom de hessiske være både bægerformede samt triangulære. De blev fremstillet på drejeskive og brændt ved temperaturer på op mod 1100 grader. Overfladen på de bayerske smeltedigler var mørk, glat og skinnende. Altså en diametral modsætning til de hessiske smeltedigler. I brugt tilstand er det dog nærmest umuligt at skelne de hessiske og bayerske smeltedigler fra hinanden og man må derfor afgøre proveniensen ved scanning-elektronmikroskopi. Hvis man altså ikke så heldig at smeltediglen er forsynet med et stempel. Det bedst kendte stempel fra Obernzell består af en kartouche indeholdende variationer af tallet fire i forbindelse med forskellige initialer. DIAS 34 (fire eksempler på stempler fra Obernzell) Her ses fire eksempler på variationer på stempeltypen. KLIK IGEN (stemplet fra Amalienborgdiglen). Hvis vi atter kaster et blik på stemplet på smeltediglen fra Amalienborg, ses det at stemplet stort set er identisk med eksempel nr. 2 fra venstre. Også smeltediglerne fra Bayern er blevet eksporteret til store dele af verden. DIAS 35 (Smeltedigler fra Oxford) Her et eksempel på et arkæologisk fund fra Oxford i England, hvor smeltediglerne blev anvendt i det kemiske laboratorium på the Ashmolean Museum i 1600 eller 1700tallet. DIAS 36 (Smeltedigler fra Rio de Janeiro) Her et eksempel fra Rio de Janeiro i Brasilien, hvor de bayerske smeltedigler blev anvendt i møntproduktion i 1700-1800-tallet. Her var mange af smeltediglerne forsynet med stempler fra Obernzell. (ca. 26 min.) 13

Der er altså ingen tvivl om, at de tyske smeltedigler nød stor anseelse fra middelalderen og frem. De har været anvendt af alkymister, møntmestre og metallurger mange steder i verden. DIAS 37 (distributionskort) Her ser vi et distributionskort over de postmiddelalderlige smeltedigler. Kortet er udarbejdet i 2009 og i fremtidige udgave kan Danmark nu repræsenteres ved flere markeringer. I mit speciale og i dette foredrag har jeg præsenteret de post-middelalderlige smeltedigler som fundgruppe og forhåbentlig også gjort opmærksom på deres potentiale i forskningssammenhænge. Jeg har flere gange haft kontakt til en af de førende smeltedigel og alkymiforskere Marcus Martinón-Torres fra University Collage London og han er meget interesseret i mit arbejde og de danske smeltedigler. På sigt kunne det være interessant at få vores smeltedigler inkluderet i hans videre arbejde. Mit speciale er overvejende præsenterende og perspektiverende og jeg forestiller mig følgende muligheder for videre arbejde med smeltediglerne: DIAS 38 (Perspektiver) At skabe et overblik over de post-middelalderlige smeltedigler fundet i Danmark (benarbejde på museer og genstandsdatabaser. Jeg har allerede lokaliseret flere smeltedigler på den måde) En gennemgang af skriftlige kilder (her vil man uden tvivl kunne finde informationer om import af og handel med smeltedigler og anvendelses områder) 14

At indgå samarbejde med førende forskere på området (ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange) Videre studier af smeltediglernes anvendelsesområder i Danmark (gennem skriftlige kilder og analyser af arkæologisk materiale) Studier på stempler, deres proveniens og betydning. Er de blot produktionsmærker eller symbolisere de mere? (I Brasilien er der påbegyndt lignende studier). Øget brug af naturvidenskabelige analyser på smeltediglerne (for at bestemme proveniens og muligvis anvendelsesområde) Som det forhåbentligt er fremgået af dette foredrag er jeg ret fascineret af smeltediglerne og jeg håber at det er smittet lidt af på jer. For jeg hører meget gerne fra jer, hvis I finder nyere tids smeltedigler i udgravningerne derude. Så er det vist ikke andet at sige end: DIAS 39: TAK FOR OPMÆRSOMHEDEN! 15