Veje til vækst og nye jobs Infrastrukturtiltag for at understøtte en dynamisk erhvervsudvikling Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq Konference om udvikling af den offentlige sektor, 5. juni 2015 1
Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken er to sider af samme sag. Modernisering af erhvervslovgivningen Evaluering og udvikling af støtteordninger Ny national turiststrategi Udbygning af lufthavnsinfrastruktur Krydstogtafgift og havneinfrastruktur Isfjordscentret i Ilulissat og andre visitorcentre Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked. 2
Erhvervspolitiske tiltag Bedre rammevilkår for de grønlandske virksomheder Ajourføring af erhvervslovgivning Kredit- og investeringssamarbejde EKF-kreditter til projekter i Grønland Vækstkautioner i regi af Vækstfonden Den nordiske og Den europæiske Investeringsbank Evaluering af erhvervsstøtteordningerne Ny national turismestrategi 3
Ajourføring af erhvervslovgivning For at skabe de bedste rammer for erhvervslivet har Naalakkersuisut igangsat et samarbejde med den danske regering om modernisering af de grønlandske erhvervsrammer. Aktieselskabsloven Anpartsselskabsloven Bogføringsloven Årsregnskabsloven Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer Lov om erhvervsdrivende fonde Lov om finansiel virksomhed Voldgiftsloven
Kredit- og investeringssamarbejde Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejdet en fællesrapport om kommercielle erhvervsmuligheder i Grønland. Fællesrapporten indeholder 12 anbefalinger, herunder bl.a at: Grønland bliver omfattet af garantiordningerne i Eksport Kredit Fonden. Naalakkersuisut har overfor Erhvervs- og Vækstministeriet udtrykt ønske om at garantiordningerne også skal omfatte fiskeriet. Grønland og Danmark i fællesskab arbejder for etableringen af en arktisk lånefacilitet i den Nordiske Investeringsbank til eksempelvis råstofprojekter.
Kredit- og investeringssamarbejde Den danske Eksportkreditfond (EKF) kan anvendes til finansiering af projekter i Grønland, hvor der indgår danske leverandører. Fonden kan finansiere mere end den danske andel af leverancerne. Vækstfonden stiller en garantiramme på 5 mio. kr. til rådighed for vækstkautioner i Grønland. Rammen udmøntes gennem pengeinstituterne. Der arbejdes på, at Grønland bliver omfattet af Den europæiske fond for strategiske investeringer i regi af Den europæiske Investeringsbank. Om det lykkes vil sandsynligvis afklares hen over sommeren. Fonden vil stille garantier for kommercielle lån.
Erhvervslovgivning På FM2015 fremsætter Naalakkersuisut beslutningsforslag om ikrafttræden af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), lov om kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) samt lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Formålet er at Grønland bliver omfattet af det ensartede, fælleseuropæiske grundlag for udøvelse af virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab. Dette vil sikre at grønlandske virksomheder kan bevare de samme finansieringsmuligheder som i dag. Hvis reglerne ikke implementeres vil dette kunne indebærer langt højere renteomkostninger samt øgede kapitalkrav for de grønlandske virksomheder.
Erhvervslovgivning Processen med CRR er inddelt i to tempi for at få behandlet de principielle spørgsmål på FM 2015 og dermed give medlemmerne af Inatsisartut mulighed for at tage stilling til arbejdet med at implementere EU-reglerne i Grønland og derved sikre den finansielle sektor i Grønland. På EM 2015 fremsættes de resterende 14 anordninger af love som er en forudsætning for at lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) kan træde i kraft. Når alle anordninger er behandlet vil CRR-loven kunne træde i kraft og Grønland vil i løbet af efteråret 2015 kunne blive optaget på listen over godkendte lande.
Erhvervslovgivning Arbejdet med ajourføring af de danske love sker for at sikre at Grønland har de samme finansielle regler som Danmark og EU. Naalakkersuisut lægger stor vægt på arbejdet, da dette vil have stor betydning for at bibeholde omverdenens tillid til den grønlandske finansielle sektor og dermed tilliden til at investere i Grønlands erhvervsliv. Fremadrettet skal der i samarbejde med Erhvervsministeriet udarbejdes en enkel og systematisk fremgangsmåde for gennemførelse af danske regler og EU-regler for finansielle og erhvervsmæssige forhold i Grønland.
Evaluering af erhvervsstøtteordningerne Naalakkersuisut gennemfører en evaluering af effekten af de nuværende erhvervsstøtteordninger. Produktudviklingsstøtte Klippekort-ordning iværksætter afklaring Eksportrådgivning Særlig indsat for fremme af grønlandske fødevarer Evalueringen skal danne grundlag for eventuelle justeringer af den samlede indsats og eventuelt nye tiltag. 10
Ny national turismestrategi Ny vækstplan for turismen med fokus på Infrastruktur Afgiftsstruktur Rammebetingelser turismekoncessioner Samspil med kommunale/regionale strategier Afholdelse af regionale turismeseminarer Vækstpotentialer og samfundsøkonomiske gevinster 11
Nøglebegreber udvikling af turismen Tilgængelighed fornuftige billetpriser Direct flights udvalgte baneforlængelser Satse på udvikling af flere regioner Regional sammenhæng i infrastruktur Man skal kunne komme nemt og ikke for dyrt omkring i regionen Man skal kunne regne med de lokale transportmuligheder fast sejlplan Tilstrækkelig overnatningskapacitet Privat sektor har hidtil kunnet matche udviklingen dette forventes fortsat at være tilfældet. Tilstrækkelig oplevelseskapacitet Attraktioner/udflugter God service oplevet kvalitet. 12
Et betydeligt besparelsespotentiale ved udbygget infrastruktur Cost of available seat mil (casm) calculations for the Greenland Air Traffic system 2015 Anvendes til DKK pr. Flytype sæde mil Airbus 330- Atlantflyvning 200 0,58 DHC 8-200 Indenrigsflyvning på korte baner 1,79 DHC 8-Q400 Indenrigsflyvning på forlængede baner 1,04 Airbus 320 Atlantflyvning 0,47 Boeing 737 MAX Atlantflyvning 0,54 CASM index GOH- CPH JAV-CPH UAK- CPH Scenario 0, som i dag 100 100 100 Scenario 1, GOH and JAV, 1199 m. 91 92 86 Scenario 2a, KEF hub, GOH og JAV >2200 m. 79 80 62 Scenario 2b, direkte CPH, GOH, JAV >2200m. 72 71 56 Kilde: AirInsight baseret på producentdata og Rambøll A/S
Priseffekter på basis af omkostningsreduktion. Udbygning af Ilulissat og Nuuk til 1199 m. giver basis for prisfald i størrelsesordenen 9 %. Udbygning af Ilulissat og Nuuk til 2199 m. giver basis for prisfald i størrelsesordenen 25 %. Hvortil kommer eventuel priseffekt af øget konkurrence. Udbygning af Ilulissat og Nuuk til 1799 m. giver principielt mulighed for samme rækkevidde som 2199 m. men 1799 m. kan kun beflyves med maskiner, der er særligt forberedt til korte baner, eller maskiner der flyver med reduceret nyttelast. Derfor vil 1799 m. baner ikke give fuldt udbytte i form af prisfald og øget konkurrence i forhold til 2199 m. Udbygning af Ilulissat til 2800 m. kan på sigt ske som forlængelse fra 2199 m., hvilket vil muliggøre yderligere langdistanceflyvning til Grønland 14
Markedssegmenter - turister HOVEDSEGMENTER Hjemmehørende i Grønland. Ikke prisfølsomt (-0,8) Erhvervsturister ikke prisfølsomt (- 0,5) Ferieturister - segmentet er meget prisfølsomt (-3,2) og der er stor konkurrence med andre adventure destinationer. Kilde: Rambøll A/S
Mulige mængde effekter Mængdeeffekt = elasticitet x prisændring Ferieturister: Scenarie 1 (1199 m. baner) 3,2 x 9 = 28,8 % vækst Scenarie 2 (2199 m. baner) 3,2 x 25 = 80 % vækst Erhvervsturister: Scenarie 1 (1199 m. baner) 0,5 x 9 = 4,5 % vækst Scenarie 2 (2199 m. baner) 0,5 x 25 = 12,5 % vækst Væksten ovenfor vil først slå fuldt igennem efter en vis periode sandsynligvis op til fem år. Effekterne forstærkes hvis øget konkurrence slår igennem på priserne. Effekterne er excl. vækst på basis af almindelig økonomisk udvikling. 16
Vækstpotentiale Scenarie 1: Mindre baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk (1199 m). Scenarie 2: Længere baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk (2199 m). Scenarie Prisnedsættelse Antal ferieturister 2015 Antal ferieturister i 2040 Antal erhvervsturister 2015 Antal erhvervsturister i 2040 1 9 % ca. 44.000 ca. 13.000 2 25 % 26.006 ca. 61.000 10.980 ca. 13.500 2 (supervækst) - ca. 71.000 ca. 13.500 Kommentarer Det total turister er 36.645 baseret på antal overnattende gæster på hotel i Grønland 2014. Ferieturister antages at udgøre 70 pct. Effekt af prisreduktionen stabiliserer sig efter 5 år i en ny ligevægt. Der er tale om en isoleret fremskrivning af potentialet på baggrund af pris og tilgængelighed uden andre potentielle tiltag. Derudover indgår en generel vækst på 1,5 pct. p.a. Elasticiteten for ferieturister forventes at være -3,2 og for erhvervsturister -0,5. Kilde: Rambøll A/S 17
Konklusion fra samfundsøkonomisk analyse (1/2) 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Nettonutidsværdi (mio. kr.) Scenarie 1 1199 m. i JAV og GOH Højden af de blå kasser illustrerer betydningen af forskellige antagelser for den underliggende vækst i BNP Scenarie 2 +2199 m. i JAV og GOH Med lange baner i GOH og JAV samt nye baner i Sydgrønland og Østgrønland samt muligvis korte baner lokalt, vil investeringsbehovet være +/- 3 mia. kr. (tallet skal yderligere kvalificeres) Med 1199 m. baner i JAV og GOH vil investeringsbehovet være markant lavere. Begge scenarier har en positiv nettonutidsværdi i forhold til 0- scenariet. Scenarie 2 giver den største nettonutidsværdi men også baseret på den største initiale investering. De positive resultater er især drevet af ruteomlægninger og skaber grundlaget for øget turisme. Kilde: Rambøll A/S
Konklusion fra samfundsøkonomisk analyse (2/2) 20 Forrentning (pct.) 15 10 5 0 Scenarie 1 1199 m. i JAV og GOH Højden af de blå kasser illustrerer betydningen af forskellige antagelser for den underliggende vækst i BNP Påkrævet forrentning Scenarie 2 +2199 m. i JAV og GOH Evalueres i stedet på forretningen af investeringen, kommer scenarie 1 bedst ud. Det skyldes, at den initiale investering her er markant mindre end i scenarie 2 Forrentningen af begge scenarier er dog over den officielle diskonteringsrente på 4 pct., som repræsenterer mindstekravet til forrentningen. Kilde: Rambøll A/S
Optimal lufthavnsstruktur Mange forskellige hensyn spiller ind Her er fokus på de turistmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser Hovedkonklusion : Baneforlængelser i Ilulissat og Nuuk Op til 1199 m. vil muliggøre brug af større fly i indenrigstrafikken med begrænset pris og konkurrenceeffekt Op til 1799 m. vil muliggøre direkte flyvning til Europa og Nordamerika med særlige fly eller med reduceret nyttelast. Op til 2199 m. vil muliggøre direkte flyvning til Europa og Nordamerika med standard fly med fuld nyttelast Op til 2800 m. vil muliggøre direkte flyvninger på meget lange distancer. 20
Krydstogtsafgiften reduceres fra 1.6.2015 Inatsisartut har vedtaget nye afgifter for krydstogtspassager Tidligere 525 kr. per passager Fra 1. juni 2015 1,10 kr. per BRT per anløb Det spiller ingen rolle for afgiften om et skib ligger ved kaj eller er opankret på red. I gennemsnit ligger ny afgift 74 % under tidligere Nedsættelsen er relativt størst for store skibe med få (et) anløb Og relativt mindre for mindre skibe med forholdsvis mange anløb 21
Regneeksempel på effekt af ny afgift DKK Tusinde 1.400 1.200 1.000 Passagerafgift pr. skib Ved fuld belægning 800 600 400 200 0 145 61 105 71 MS Fram 400 1.313 AIDA Bella 276 passagerer 2.500 passagerer Island Svalbard Grønland 95000 90000 85000 80000 75000 70000 65000 Ny afgift - Fram 7 anløb, AIDA Bella 1 anløb Fram AIDA Bella Tidligere afgift Ny afgift 22
Landgangs- og anløbsfaciliteterne for krydstogtsgæster er ofte utilstrækkelige 23
Forbedringer af anløbsfaciliteter for krydstogtsturismen Forbedring vil sikre mere effektiv landsætning for krydstogtsrederierne og gøre anløb mere attraktive. De samlede anlægsomkostninger er anslået til at udgøre 50.8 mio. kr. for perioden 2015-2018 med en samlet indsats i 12 prioriterede havne. Heraf i bygder og yderdistrikter Heraf i Ilulissat Heraf i Qaqortoq Heraf i Kangerlussuaq 2,0 mio. kr. 5,0 mio. kr. 3,8 mio. kr. 40,1 mio. kr. 9 forbedringer i bygder og yderdistrikter koster kun 2,0 mio. kr. De konkrete initiativer vil blive udmøntet i regi af havnesektorplanen 24
Regionale Visitorscentre Det er vigtigt, at oplevelsespotentialet i regionerne øges i sammenspil med en aktiv udnyttelse af stedets turistpotentiale Vision om regional forankring Diskobugten Midt Sermersooq-Vest Sermersooq-Øst Syd Anlægsfinansiering Hovedsagligt fondsmidler Deltagelse af kommuner og Selvstyret 25
Ilulissat Isfjordscenter - pilotprojekt Centret formidler isfjordens lokale og globale betydning: viden om UNESCOs verdensarv grønlandsk kulturhistorie verdens klimaforandringer Hvordan finansieres det? Samlede anlægsomkostninger: Real Dania Andre fondsmidler Selvstyret / Kommunen 108 mio. DKK 75 mio. DKK 10 mio. DKK 23 mio. DKK Årlige nettodriftsudgifter på 2 mio. kr. forudsættes dækket via en servicekontrakt. 26
Anlægslægsoverslag til regionale visitorscentre Sted Aktivitet I alt (DKK) 2016 2017 2018 2019 Ilulissat Is-fjordscenteret 23.000.000 8.000.000 15.000.000 0 0 Diverse steder 2. Visitor-center 24.500.000 0 1.500.000 8.000.000 15.000.000 Diverse steder 3. Visitor-center 24.500.000 0 0 1.500.000 8.000.000 Diverse steder 4. Visitor-center 24.500.000 0 0 0 1.500.000 Diverse steder 5. Visitor-center 24.500.000 0 0 0 0 Samlede anlægsomkostninger 121.000.000 8.000.000 16.500.000 9.500.000 24.500.000 Ud over pilot projektet i Ilulissat etableres der regionale visitorcentre i Sisimiut/Kangerlussuaq, Nuuk, Sydgrønland og Østgrønland. Anlægsoverslaget indeholder både Selvstyrets andel og eventuelle indskud fra kommuner. 27
Arbejdsmarkedspolitikken Grønlands erhvervsliv er gået fra tidligere tiders mange jobs i fangst og fiskeri og i de selvstyreejede virksomheder til en fremtid, hvor mange jobs skal findes inden for den private sektor, i turismeerhvervet og i de landbaserede erhverv, samt på sigt med nye jobs i råstofsektoren. Også ældre- og omsorgssektorerne vil i fremtiden have et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked, kortlægger derfor en række meget debatterede spørgsmål omkring arbejdsløsheden i Grønland og fremlægger en lang række løsninger, både på kort og lang sigt. 28
Beskæftigelsesstrategien INITIATIV 1: Der åbnes en gratis og landsdækkende Jobportal INITIATIV 2: Ressourcerne på arbejdsmarkedskontorerne og Piareersarfiit skal udnyttes bedre INITIATIV 3: Øget opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft INITIATIV 4: Ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres markant INITIATIV 5: Det skal være lettere at flytte efter job INITIATIV 6: Tilsynet med udefrakommende arbejdskraft trappes op INITIATIV 7: Flere skal tilbydes revalidering INITIATIV 8: Matchgruppering og ikke-jobklare arbejdssøgende 29
Beskæftigelsesstrategien INITIATIV 9: Udmøntning af projekter under Anlægs- og Renoveringsfonden INITIATIV 10: Kortlægning af indhandlingsanlæg i bygderne INITIATIV 11: Nye og permanente arbejdspladser i nye brancher og på nye vækstområder INITIATIV 12: IBA som et værktøj til at sikre lokale arbejdspladser INITIATIV 13: Fiskeritiltag og levende ressourcer INITIATIV 14: Strukturpolitiske tiltag, incitamentsstrukturer og tiltag på uddannelsesområdet INITIATIV 15: Mandetimeordninger INITIATIV 16: Anlæg af grusbaner i mindre byer 30
Tak for i dag Billeder fra Visit Greenland Mads Pihl, Glenn Mattsing, Kunuk Abelsen og Thomas Nørby Mogensen